om en snor 1. UDGAVE BOGVENNEN | 265 f 1. UDGAVE Bogvennen 2008-09 pr�senterer med stor forn�jelse �Hi�storien omen snor",en ikketidligere udgivethistorie afdenafd�de forfat�ter Ole Lund Kirkegaard. Oyldendal og Ole Lund Kirkegaards familie har gener�st givet tilladelse til, at den unikke lille fort�lling hermed bliver kendt og anerkendt somen del af Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. Der var en gang en snor, der hed P. En ganske almindelig snor, med en knude i hver ende. BOGVENNEN|267 Men en dag opdage�de snoren P, at den kunne b�je og bugte sig. P opdagede, at den kunne bugte og b�je sig, ligesom den havde lyst til. I begyndelsen var P ikke s� god til det. P ville gerne ligne noget rigtigt. Og med tiden blev den dygtigere og dygtigere. �Nu vil jeg b�je mig som en ugle�, sagde P. Og det gjorde han s�. Og han var virkelig blevet s� dyg� tig, at han kom tilat ligne en ugle. �Jeg vil ogs� b�je mig som en hund�, sagde P. �Som en stor, vild hund�. Og det gjorde han s�. Og han lignede virkelig en stor, vild hund. Lidt i hvert fald. �Og en ko�, sagde P. Men det var nu sv�rere, end han havde regnet med. Han lignede mere en.syg gris, end en ko. �Jeg vil ogs� v�re et dyr med to hoveder�, sagde P. Og han lignede virkelig et dyr med to hoveder. S� fik han en god id�. Han slog to knuder p� sig selv �Det er to �jne�, sagde han. �Nu kan jeg blive meget mere�. Og s� blev han til et dyr med to hoveder og to �jne. �N�r jeg kan blive alt det, kan jeg vel ogs� blive til en hane�, sagde P. �Jeg vil ogs� v�re en fugl, som man aldrig harset mage til�, sagde P. Og han fik ret. Der var aldrig nogen, der havde set s�dan en fugl f�r. Men en dag m�dte P en anden snor. �Hvad hedder du?�, sagde P �Jeg hedder M�, sagde den nye snor. BOGVENNEN I 271 �Hurra�, r�bte P. �Vi to kan f� det v�ldig sjovt sammen. Hvis du bugter dig rigtig meget, kan vi komme til at ligne to sure mennesker�. Og det gjorde de. �Nu er jeg solen�, sagde P. �Og du er jorden. Du er en mark, som jeg skinner p�. �Jeg vil meget hellere v�re en bakke�, sagde M. Og s� var P solen, der skinnede p� M, der var en bakke. �Vi vil ogs� pr�ve at v�re sol og m�ne�, sagde P. "Denne gang vil jeg v�re m�nen". �Den er fin�, sagde M. Og s� st�dte solen sammen med m�nen. Blob, sagde det. Og s� grinede begge snorene. �Jeg vil v�re et tr� nu�, sagde M. �Et egetr�. �S� vil jegv�re en tyk mand, der sover under egetr�et�, sagde P. Og M blev et egetr� i haven hos en tyk mand, der sov middags-s�vn. �Vi vil ogs� pr�ve at v�re nogle b�rn�, sagde P. Og det syntes M var en god id�. De pr�vede at v�re og de pr�vede at v�re en en lille pige ... dreng med hue p� hovedet. De pr�vede ogs� at v�re en krokodille, med sm� ben. De pr�vede at v�re en grim heks. Og en h�ne, der havde lagt et stort �g... de pr�vede at v�re to drenge, der var oppe at sl�s ... og de pr�vede at v�re en sur l�rerinde ... og til sidst pr�vede de at v�re verdensl�ngste dyr. Men en dag kom der en kone og fandt de to snore. Hun bandt dem sammen, og h�ngte dem op I to kroge. Og bagefter h�ngte hun t�j op p� dem. Der hang P og M og kunne ikke l�n�gere bugte og b�je sig, som de ville. Og regnen regnede, og solen skinnede. Og en dag blev de to snore syge og fork�lede og faldt fra hinanden. Og der hang de nu. De t�nkte p�, hvor dejligt de enganghavde haft det. T�nk: de tosnavsede snore, der nu hang i damens have, havde engang v�ret b�de hunde og l�ver og tr�er og sole V og m�ner ogfugle og h�ns der lagde �g, / ^ der var st�rre end dem selv. / . Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) erber�mt ogelsket forsine mange b�r�neb�ger om fr�kke drenge, friske piger, en masse sjov og ballade og nogle ikke altfor klogevoksne. Altsammen illustreretsk�vt ogmuntert afham selv. B�gerne er n�sten alle filmatiserede, de er udkommet i masser af oplag og i mange lande. Historienom ensnor er lavetomkring 1960. HISTORIEN OM EN SNOB � OLE LDND KIRKEGAARD 00 GYLDENDAL