om en snor 

1. UDGAVE 
BOGVENNEN | 265 
f 
1. UDGAVE Bogvennen 2008-09 præsenterer med stor fornøjelse „Hi­storien omen snor",en ikketidligere udgivethistorie afdenafdøde forfat­ter Ole Lund Kirkegaard. Oyldendal og Ole Lund Kirkegaards familie har generøst givet tilladelse til, at den unikke lille fortælling hermed bliver kendt og anerkendt somen del af Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. 
Der var en gang en snor, der hed P. En ganske almindelig snor, med en knude i hver ende. 
BOGVENNEN|267 

Men en dag opdage­de snoren P, at den kunne bøje og bugte sig. P opdagede, at den kunne bugte og bøje sig, ligesom den havde lyst til. 
I begyndelsen var P ikke så god til det. P ville gerne ligne noget rigtigt. 
Og med tiden blev den dygtigere og dygtigere. 
»Nu vil jeg bøje mig som en ugle«, 
sagde P. Og det gjorde han så. Og han var virkelig blevet så dyg­
tig, at han kom tilat ligne en ugle. 
»Jeg vil også bøje mig som en hund«, 
sagde P. »Som en stor, vild hund«. Og det gjorde han så. Og han lignede virkelig en stor, 
vild hund. Lidt i hvert fald. 
»Og en ko«, sagde P. 
Men det var nu sværere, end han havde regnet med. Han lignede mere en.syg 
gris, end en ko. 
»Jeg vil også være et dyr med to hoveder«, sagde P. Og han lignede virkelig et dyr med to hoveder. 
Så fik han en god idé. 
Han slog to knuder på sig selv 
»Det er to øjne«, sagde han. 
»Nu kan jeg blive meget mere«. 

Og så blev han til et dyr 
med to hoveder og to øjne. 

»Når jeg kan blive alt det, kan jeg vel også blive til en hane«, sagde P. 
»Jeg vil også være en fugl, som man aldrig harset mage til«, sagde P. 
Og han fik ret. Der var aldrig nogen, der havde set sådan en fugl før. 
Men en dag mødte P en anden snor. 
»Hvad hedder du?«, sagde P 
»Jeg hedder M«, sagde den nye snor. 
BOGVENNEN I 271 
»Hurra«, råbte P. »Vi to kan få det vældig sjovt sammen. Hvis du bugter dig rigtig meget, kan vi komme til at ligne to sure mennesker«. 
Og det gjorde de. 
»Nu er jeg solen«, sagde P. »Og du er jorden. Du er 
en mark, som jeg skinner på«. »Jeg vil meget hellere være en bakke«, sagde M. Og så var P solen, der skinnede på M, der var 
en bakke. 
»Vi vil også prøve at være sol og måne«, sagde P. "Denne gang vil jeg være månen". 
»Den er fin«, sagde M. 
Og så stødte solen sammen med månen. 
Blob, sagde det. 
Og så grinede begge snorene. 
»Jeg vil være et træ nu«, sagde M. »Et egetræ«. 
»Så vil jegvære en tyk mand, der sover under egetræet«, sagde P. 
Og M blev et egetræ i haven hos en tyk mand, der sov middags-søvn. 
»Vi vil også prøve at være nogle børn«, sagde P. Og det syntes M var en god idé. 
De prøvede at være og de prøvede at være en en lille pige ... dreng med hue på hovedet. 
De prøvede også at være en krokodille, med små ben. 
De prøvede at 
være en grim 
heks. 

Og en høne, der 
havde lagt et 
stort æg... 
de prøvede at være to drenge, der var oppe at slås ... 
og de prøvede at være en sur lærerinde ... 
og til sidst prøvede de at være verdenslængste dyr. 
Men en dag kom der en kone og fandt de to snore. Hun bandt dem sammen, og hængte dem op I to kroge. 
Og bagefter hængte hun tøj op på dem. 
Der hang P og M og kunne ikke læn­gere bugte og bøje sig, som de ville. 
Og regnen regnede, og solen skinnede. Og en dag blev de to snore syge og forkølede og faldt fra hinanden. 
Og der hang de nu. De tænkte på, hvor dejligt de enganghavde haft det. 
Tænk: de tosnavsede snore, der nu hang i damens have, havde engang væ­ret både hunde og løver og træer og sole V og måner ogfugle og høns der lagde æg, / ^ der var større end dem selv. / 
. 

Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) erberømt ogelsket forsine mange bør­nebøger om frække drenge, friske piger, en masse sjov og ballade og nogle ikke altfor klogevoksne. Altsammen illustreretskævt ogmuntert afham selv. Bøgerne er næsten alle filmatiserede, de er udkommet i masser af oplag og i mange lande. Historienom ensnor er lavetomkring 1960. 
HISTORIEN OM EN SNOB ® OLE LDND KIRKEGAARD 00 GYLDENDAL