ri Naturens uorden -om ,Den sorte bog' og,Snabels herbarium' af NINA CHRISTENSEN I 2007 udkom Den sorte bog. Om de syv dodssynder skrevet og illustreret af Dorte Karreb�kog �ret efter Snabels herbariummed tekstaf Christina Wei�se og illustrationer af Rasmus Bregnh�i. Begge b�ger er karakteriserede ved at v�re bogh�ndv�rk af fineste art, og de er markante fort�llinger b�de i kraft af b�gernes visuelle udtryk og i kraft af det drama og den udvikling, som b�gernes hovedpersoner gennemlever. F�lles for dem er ogs�, at b�gernes hovedpersoner er drenge, der interesserer sig for natu�rens orden iforhold til henholdsvis planterog dyr,og at handlingens om�drejningspunkt er drengenes samlinger. Billedb�gerne tr�kker dermed p� tematikker og visuelle referencer, der g�r tilbage til det sene 1700-tals b�rnelitteratur. Atordneverden En lilleundselig bog for b�rnfra slutningen af1700-tallet indledesmed en fort�lling om drengen Frits, der er et rodehoved. Alting flyder:Hans t�j, hans b�ger og alt, der omgiver ham. �Moderen ski�ndte. Faderen true�de, men ingen Ting hjalp", skriver forfatteren. Drengens for�ldre har for travlt med dereseget til at f� sat skik p� ham, s� de ans�tter en husl�rer, der som det f�rstes�rger for, at Frits l�reraltid at �l�gge og s�tte tilsam�men, hvad som h�rtesammen, og adskille hvad, som ikke h�rte sammen". Frits er l�renem, og indf�relsen af det nye princip medf�rer hurtigt, at �Kl�derne havde ligesom ordnet sig af sig selv L�reren og eleven g�r derefter ud inaturen, de finder planter, som de tager med hjem, og de ordner dem.Som bel�nningfor Frits'�ndrede adf�rd vilfor�ldrene give MMS " berkrtu/T} % BOGVENNEN I 227 �i ham et �naturaliekabinet",alts� ensamling med objekter fra naturen. L�reren vil imidlertid hellere have, at Fritsskaber sit eget,s�ledes at hanogs� i forhold tilnaturen kanl�re �at l�ggetilsammen det, som h�rersammen og ordnedet forvirrede"(s.6). Fort�llingen stammer fra den tyske forfatter og filosof Karl Philipp Moritz' Versuch einer kleinen praktischen Kinderlogik (1786), i den danske overs�ttelse Fors�g til at bibringe unge Mennesker den Konst at t�nke rigtigt (1792). Et af midlerne til dette er at indf�re billeder i barnets b�ger. I den tyske originaludgave er der s�ledes indsat sm� kobberstik efter den skrevne tekst, hvorp� barnet kan se forskellige v�sner. Bogens tekst henviser til billederne og beder fx barnel�seren ordne de afbildede individer og objekter i henholdsvisd�dt og levende, dyr og mennesker, og natur og men�neskeskabte objekter(fig. 1). En s�dan boger �t eksempelp�, hvordantanker om oplysning og ud(dannelse) pr�gede det sene 1700-talsudgivelser for b�rn.I l�rdekredsedisku�teredes statens opbygning, og heri indgik overve�jelser om borgerrettigheder, herunder hvilke for�uds�tninger manskulle havefor at fastemmeret. Et afsvarene var, at man m�ttekr�ve, at borgerne var oplyste individer, dvs. havde uddannelse og viden. Blandtandet derfor blevb�rns, kvinders og b�nders uddannelse et centralt diskussionsom�r�de blandt den uddannede elite. Et af midlerne til at uddanne barnet var udgivelsenaf b�gerogs� H om naturens og verdens indretning. Blandt de mere imponerendeeksempler pa detteer udgiveren Friedrich Justin BertuchsBilderbuchfiir Kinder, der udkom1790-1830 i12 bind.I foror�det beskriver han, hvilketanker han har gjort sigom bogensudarbejdelse. Han mener, at bogen som udgangspunkt skal fremst� som et �billedrigt kaos" for barnet. Bogens plancher skal ikke v�re systematisk sammensat, for barnet skal selv l�re at fors�ge at bringe orden i verden. Det er ogs� vigtigt, at illustrationerne er sk�nne, og at kobberstikkene er ordentligt udf�rt og afbilder objekterne trov�rdigt i de rigtige st�rrelsesforhold. Barnet skal fra startenv�nnes til �schone Formenund guten Geschmack". For at v�kke barnets interesse skal billedbogen if�lge Bertuch gerne vise det fremmedeog detsj�ldne, som barnet ikke kender fra sin hverdag. De smukke h�ndkolorerede kobberstik i Bertuchs b�ger kan da ogs� fa� 228 I BOGVENNEN scinere en nutidigl�ser. Man ser billeder af mennesker fra alverdensegne, man ser eksotiske dyr ogplanter, som kokospalmer, kaktusog k�nguruer, og disse fremmedartede elementer blandes med mere almindelige blom�ster, dyr ogobjekter. P� fig. 2 ser man,hvorledes Bertuchsplancher af lop�pen oglusen lever op til princippet om at afbildeobjekterne detaljeret og i rigtige st�rrelsesforhold. P� planchen af loppen og lusen afbildes den fx i �naturlig"st�rrelse (g). Den samme intention omtrov�rdig ogsamtidig sk�n afbildningaf naturen finder man i afbildningenaf planter. Et andet middel til atopdrage og uddanne barnet i1700-tallet varat l�re det forskellenp� dyder og lasterat kende.I fort�llingen ovenfor l�rer lille Frits s�ledes b�desystematisk tankegangog selvbeherskelse. P� baggrund af antikkens forestillinger udviklede kristendommen syv d�dssynder og syv kardinaldyder. Dyderne var visdom, retf�rdighed, mod, selvbeher�skelse, tro, h�b og k�rlighed, menslasterne var hovmod,griskhed, nydel�sessyge, misundelse,vrede, fr�dseri, og dovenskab. I oplysningenslittera�tur for b�rn finder manen r�kke fort�llinger, der beskriver hvordan b�rn enten bliver bel�nnetfor at udvise eftertragtelsesv�rdigeegenskaber, som den lille Frits,eller bliver straffet for deres laster. ,Den sorte bog' Allerede titlen p� Dorte Karreb�ks bog leder l�serens opm�rksomhed i retning af forestillinger om dyder og laster. Det fysiske m�de med bogen BOGVENNEN I 229 er i udgangspunktet taktilt: Idet man tager bogeni handen, kan manm�r�ke en r�kke figurer, derer trykt i relief. Man kiggern�rmere og kan f�lesig frem til en r�kke groteske fantasifigurer eller menneskedyr. Noget bev�ger sig bogstaveligt talt frem under overfladen. Bogens forl�b er en vari�eret billedfort�lling. Ordl�se opslag f�lges afgengivelse af det, der ligner opslag i en slags encyklop�di over m�rkelige v�sner. Disse opslag f�lges igen af tegneserieagtige forl�b, hvorefter Karreb�katter vender tilbagetil illustrationer, der fylder hele bogensopslag. I sig selv er bogen s�ledes et lille katalog over forskelligefremstillings-og fort�lleformeri billeder. �verst pa det f�rsteopslag optr�der et citat af den danske humorist og maler Storm P. �Alle mennesker t�nker kun p� sig selv, jeg er den eneste, der t�nker pa mig." Hermed introduceres p� humoristisk-ironisk vis et tema om egoisme versus n�stek�rlighed eller omtanke for andre men�nesker, uden at det uddybes eller forklares for l�seren. P� f�rste opslag m�der vi ogs� bogens hovedpersoner: en dreng, der st�r og l�ner sig op ad etskilt, hans hund ogen mand i en orange frakke,der har en sort bog i lommen. I et tekstl�st forl�b f�lger l�seren, at mandeni denorange frakke taber bogen ud aflommen, hundensamler den op og giver den til drengen (fig. 3). Man ser forsiden pa bogen gengivet, og den er stort set identisk med den faktiske bog, som l�seren sidder med i h�nden. Drengen giver sig til at l�se f�lgendetekst: / mange �r harjeg arbejdet med at fremelske s�rligeanl�g hos insekter. Jeg har isoleret syv egenskaber,som erfremherskende i den verden vi lever i, 230 I BOGVENNEN og indpodet dem i syv forskellige arter, somjeg n�je beskriver pade f�lgende sider.Tilbage er kun atiagttage, hvordan insekternevidere vil udviklesig. Jeg-fort�lleren er tilsyneladende her en naturvidenskabsmand, der syste�matisk har klassificeret egenskaber og �rendyrket" dem ved at indpode dem iinsekter. Fort�llerenn�vner delatinske navnep� arterne. Blader man videre,f�lger en r�kke opslag, der afbilder de n�vnte arter p� en m�de, dermimer naturvidenskabeligeb�gers plancher,som manfx ser det ved �avaritianerne". Navnet henviser til d�dssynden gr�dighed el�ler griskhed, p� latinavaritia (fig.4). Det groteske v�sen afbildes i forskel�ligestadier medsm� forklarende henvisninger. Bem�rk henvisningen ved tallet 6, hvordyret ses i �naturlig st�rrelse"-som loppen hos Bertuch. Kar�reb�ks sepiabrune streg p�den tonedebaggrund mimergammelt, gulnet �g AVARITIANERNE /Eg, nedftruvet II11 n papir og medvirker til at give associationer til �ldreencyklop�dier. Efter sadanne �leksikale"afbildninger af de syv arter f�lger en afbildning af et forst�rrelsesglas, hvor et lille gr�dende v�sen ser direkte ud mod l�se�ren og dermed bryder med illusionen om en videnskabelig fremstilling. Derefter f�lger et kort, der if�lge overskriften viseren �Plan over arternes placering". Billedfort�llingen springer derefter tilbage til forl�bet med drengen som hovedperson. Han laver sig en form for naturaliekabinet og bev�ger sig udi naturen for at finde de arter, han har l�st om.Som l�sere f�lger vi hans blik ned gennem forst�rrelsesglasset og ser fx det v�sen, vi fik pr�senteret som �avaritianeren" (fig.5). I et tegneserieagtigt forl�b fort�ller billederne, hvordan v�snet sp�rrersin ejendom og sig selv inde bag pig�tr�dshegn. Ungerne-og i nogle tilf�lde hunnerne-f�r at vide, atde skal holde sig v�k. Drengen indfanger et eksemplar af arten og arkiverer det. S�danne sm� billedforl�b gentages for allede syv arter. Den sidste art er karakteriseret ved fuldst�ndig passivitet. Kun en lille fi3-5 50GVENNEN | 233 unge er tilsyneladende i live og retter blikket ud mod drengen og l�seren gennem forst�rrelsesglasset. Til sidst kan man se, at drengen har fulgt bogen og kan arkivere den syvende ogsidste art isit naturaliekabinet, og man ser f�dderne af manden med den orange frakke ligge udstrakt ved skiltet �homosapiens". Det vidende eller t�nkende menneske bliver efter�ladt, menshunden forskr�mt kigger tilbageog konstaterer �Godt, maner en hund". Drengen t�nker �Godt,man eret menneske!"(fig. 6). Hovedpersonen i Karreb�ks bog pr�senteres indledningsvist som et moderne, tilbagel�net og tilsyneladende passivt v�sen. Han f�r stukket en bog i handen, og derefter l�ser han og tilegner sig dermed viden. L�s�ningen s�tter ham bogstaveligt talt i bev�gelse ud i verden,og han bliver dermed ogs� formende, unders�gende og aktiv. Han fors�ger at tilegne sig det, han m�der og fa teori og praksis til at g� op i en h�jere enhed. Derigennem bliver han klogere og har til slut l�rt noget om, hvad det vil sige at v�re et menneske. I hans tilf�lde er det karakteristisk for et men�neskebarn at v�re empatisk ogvise n�stek�rlighed. Han er blevet dannet ved at tilegne sig viden og erfaring, men ogs� gennem m�det med andre individer og deresdyder oglaster. Lasterne repr�senteres, typisk for Dorte Karreb�k, ikke af b�rn, men af de voksne individer. Det er voksne, der er hovmodige, griske, nydelses�syge, misundelige, vrede, der fr�dser oger dovne, mens b�rnenebliver de passive ofre, hvis ikke de beder om ogf�r hj�lp. Devoksne beskrives ikke som fornuftigere, bedre eller mereerfarne individer, men som ynkv�rdige stakler, der er fanget i deres egen egoisme og sn�versynethed. Barnet kan alts� ikke l�re, hvad det vilsige at v�re menneske ved at se pa de voksne. 234 | BOGVENNEN men nok gennem b�ger, en nysgerrigog unders�gende tilgang tilverden, ved at eje empatiog ved at handle. Karreb�ksbarn er p� �n gang et meget videbeg�rligt, oplyst og f�lsomt barn. De voksne synes derimod at v�re fortabt. De kan arkiveres. Hvor 1700-tallets udgivere af billedb�ger understregede n�dvendighe�den af, at illustrationerne gengav verden trov�rdigt, er Den sorte bog i h�j grad et v�rk, der spiller p� vor tidsvanskelighed ved at adskille virkelighed og fiktion. Forsiden p� den faktiske bog mimes i den bog, drengen finder (fig. 7), og l�serenbringes gennembogen ind og ud af en r�kke billedfor�l�b. Henvisningernetil den �virkelige"verden, som mankan erkende med sanserne, sker bl.a.ved at Karreb�k bruger encyklop�dien, kortet og no�tesbogen som referenceramme. Notesbogen er menneskets redskab til at fastholde, nedskrive og afbilde tegn i m�det med verden, encyklop�dien fors�get p� at kategorisere, klassificere og ordne verden, og kortet fors��get p� at gengiveverden korrekt. Samtidig er afbildningen af v�snerne i notesbo�gen groteskog fremst�r indlysendenok ikkesom en trov�rdig afbildning, men snarere som en parodi, der giver associationer til v�sner i malerier af Hie�ronymus Boscheller i kalkmalerier. IKarreb�ks ver�sion fletter de forskellige forl�b sig ind i hinanden: Drengen bev�ger sig ind og ud af den bog, han fin�der, det lille barn af apatiskefor�ldre springer ud af tegneserieforl�bet og bev�ger sig ud i rammefort�l�lingen.Selvom Karreb�k s�ledes i h�jgrad spiller p� faktuelle genrer,de genrer der formidler det, vived, sa udnytter hun i liges� h�jgrad pasamspillet mellem fiktion ogvirkelig�hed, troog viden. L�serenforventes at v�re i stand tilog havelyst tilat g� med p�sp�gen oglade sig driveind ogud af fiktionen. Bogen repr�senterer dermed ogs� det synspunkt, at litteratur og b�ger ikke kanbetragtes som en klar og entydig gengivelseaf verden, mensnare�re som en udforskning af, hvordanmennesket fors�ger at skabe betydning bl.a. gennem tekst og billedersamt gennem en unders�gelse af forholdet mellem fiktion og virkelighed. Selv om DorteKarreb�ks v�rk refererer til visuelle universer, der tilstr�ber orden, drejes udtrykket i hendesversion mod det paradoksale ved og dobbeltheden i menneskets�nske om at skabe orden, n�rufornuften, egoismen og de destruktive kr�ftertilsyneladende rader. P� �t punkt er hun dog i overensstemmelsemed 1700-tallets kravtil billedb�ger, som de formuleres af Bertuch:Afbildningen skal fremst� som et smukt udtryk ogsom ordentligt h�ndv�rk. .Snabels herbarium' Christina Weise og Rasmus Bregnh�is billedbog Snabels herbarium deler med Karreb�k bade de visuellereferencer til b�ger om naturens orden og tematiseringen af menneskets vanskelighed vedat f� fornuft ogdrift tilat g� op i en h�jere enhed. Fort�llingen er heret dramai femakter. I f�rsteakt m�derl�seren dren�gen Snabel og hans ven Lille. Snabel har et herbarium, og det er egentlig en hemmelighed, men han r�ber det forsin godeven, og i andenakt erde f�lles om at sidde og beundre Snabels ark med t�rrede planter. Katastro�fen indtr�ffer, da Lille kommer til at v�lte et glas saft ud over samlingen. Han stikker af, hvorefter Snabel meddeler ham pr.brev, at de ikkel�ngere er venner. Lille bliver ulykkelig, og Snabel savner ogs�sin ven. Konflikten l�ses, da Lille tropper op hosSnabel med en storgave: en presset k�mpe�solsikke. Betydningenaf herbariet er tydelig fra forsidenaf Snabels herbarium(fig.8). Her ser vi drengen Snabel st� med front mod beskueren ogse direktemod denne, mens han holder sine ark med pressede plan�ter t�t ind til kroppen. Fremmedordet herbarium indg�r i titlen, der er h�ndtegnet, og en lille presset blomst er indsat bogstaveligt talt som prikken over i'et i ordet herbarium. P� forsidens nederste del fin�des indscannede pressede blomster, og de fremst�r fotografisk-realistisk i kontrast til den h�ndtegnede afbildning af hovedpersonen Snabel i forgrunden og bipersonen Lille i baggrunden. Personerne er gen�givet i en humoristisk og lettere karikeret stil bl.a. i kraft Snabels lange n�se og Lilles lange arme, l�ftet over hovedet.Som ramme omkring forsiden l�ber et lysegr�nt band af planter i silhuet, der giver associa�tioner til papirklip. Trods de mangeheterogene visu�elle udtryksformer fremstar forsidenafbalanceret og helst�bt. Snabel og Lille er omgivet af blomster og planter oger tilsyneladende lykkelige i denne tilstand. De efterf�lgende satsblade er collager af blade fra en flora. Papiret er gulligt og gengiver fleresider klistret lidt klodsetsammen med brun tape -som et barn ville g�re det, forestiller man sig. Motiverne er blomster, man kan finde i danske gr�ftekanter, somvejbred, kornblomster ogsner�ler. Planternes navneog sm� forklaringer st�r tilf�jet ved de enkelte plan�ter med barnlig skrift, fx "Agertidsel. R�dder med Rodskud", "Bl�snerre. Blomst (dobbelt st�rrelse)". Blomsterne har tydeligvis en dekorativ funk� 236 | BOGVENNEN fig-9 tion, menman ser sporene af, at de indg�r iet fors�g p�at giveobjekterne -i dettetilf�lde blomsterne-navne og skabe en form for orden. I det visuelle udtryk integreres alts� en r�kke ord, der henviser til kon�krete planters navne, men ogs� til et s�rligt sprogligt univers: "Lancet�bladet vejbred", "Agerg�seurt", "L�vskud af AgerPadde-rok", "M�g-Bl�k�hat". Om end de tydeligvis refererertil konkrete planter, f�rnavnene ogs� en s�regen sproglig fremtr�den, der,l�st udenfor denvisuelle kontekst, giver associationer i retningaf nonsensdigtning, hvor der l�gges v�gt p� ordenes lyde og klang. I selvefort�llingens12 opslag indg�r blomsterne b�desom et dekorativt element ogsom enintegreret del af illustrationerne. P� f�rste opslag m��der vi Snabel, der p� sit skrivebord i barnev�relset har en bog, hvori der ligger en masse planter i pres, og foran sig holder et smukt eksemplar af en presset plante, han har limet op pa papir. P� v�ggen i v�relset h�nger en stor plakat meden plante,og en presset plantep� st�rrelse med vinduet er afbildet p� v�ggen.Illustrationen i �vrigt visermed stor detaljerigdom et moderne barnev�relse med Lego, computer, ghettoblaster og mon�sterleget�j. Men til dette overvejende realistiske billede f�jessm� figurer, der er levende: et slangeagtigt dyr, der titterop af papirkurven, og et lille v�sen, der kigger ud af skabet (fig. 9). Der skabes i kombinationen af fo- BOGVENNEN I 237 tf I illc n .i godt, al Snabel kom med et brev. men det blev aften, lor han turde j;a ned tor at l�se det. OUVME HUE Ou en l KKE M'N V�KJ fri isen SNApL ... stod der I illes hals snorrede sig sammen, og han blev st�ende l�nge i morket. Hvad star du derude og h�nger for? Det var hans mor Ira d�ren. I r der noget galt? Ne) sagde I ille og gik ojj pa sit v�relse. V<^'C 238 I BOGVENNEN BOGVENNEN | 239 tografisk gengivne pressede blomster, det tegnede v�relse og desma dyrs fantastiske karakteren verden, der pa�n gang er pr�getaf naturtroorden, og fantasiens verden. Da Lille tr�derind p�scenen p�det f�lgende opslag, f�jer dersig tegneserieelementer til udtrykket i formaf sm� fartstreger og st�vskyer omkring ham. Idet Snabel viser Lille sit herbarium, bliver det bredt ud for l�seren i form af plancher pa Snabels skrivebord. De sidder sammen og studerer dem, og Lille sidder for en gangs skyld stille og roligt, og fors�ger med alvorlig mine at ligne en lille botaniker. Da katastrofen er sket, og safte�vandet flyder ud over herbariet, forsvinder plancherne midlertidigt fra handlingen. De erstattes af den store solsikke ved Lilles hus, som man f�rste gangser, da Lille flygter hjem i panik. Planter i formaf silhuetb�n�det langs siden forts�tter, paradoksalt nok, med afbildningen af planten "Grine til middag" ved billedet af en fortvivlet Lille, der f�r Snabels brev (fig. 10). Pa denne illustration bidrager stemningsfulde gengivelser af et aftenlandskab i douce akvarelfarver til melankolien, somogs� understre�ges af Lilles kropssprog og gestik. Hansfortvivlelse forsvinder dog, da han kommer p� en mulig l�sning, og ogs� Snabelgenfinder modet, da han har fisket herbariet op af papirkurven og kan se, at det kan reddes. Da Snabel vil kigge over til Lille, sidder der imidlertid pa d�ren en seddelom, at han ikke vil forstyrres,og solsikken er v�k.Teksten n�vner,at noget ved haven er forandret.Tilbage pasit v�relseses Snabel afbildet medsit restaurerede herbarium, men han bliver f�rst glad, da Lille dukker op med en planche i mange dele, han har lavet ved at t�rre solsikken (fig. n). Da Lille dukker op, er der igen planter p� v�ggene hosSnabel, og da de genforenes, er de omringet af en krans af tusindfryd. Blomsterkransen st�r somsymbol p� deres venskabsv�kst oglykke. Bogen fremtr�der som en verden af planter i form affotografisk gengi�vede pressede blomster, illustrationer fra en flora. Snabels pressedeblom�ster pa plancher,tegnede blomsterog farveflader med blomstersilhuetter. Planterne optr�der ikke kun som visuelle ellerdekorative elementer, men spiller ogs� en central rolle i iscenes�ttelsen af konflikten mellembogens hovedpersoner. I udgangspunktet repr�senterer Snabel med sit herba�rium en karakter, der i kraft af sin atypiske hobby er sat uden for f�lles�skabet. Det at interesseresig forat ordne naturen er�rsag til mobning, og dermed noget manskal holde for sig selv. Selvom Snabels leget�jviser, at han ogs� eren dreng, der interesserer sig for computere og Pokemon-kort, er interessen for planter �n�rdet"og knyttes til noget feminint; de andre drenge har kaldt ham �Snabine",en dag de s� ham samle planter. Lille er i mods�tning til Snabel den ukontrollerede energi, bev�gelsen 240 I BOGVENNEN og det driftsstyrede. Han er handlingsorienteret, der skal ske noget, og han taler som noget af det f�rste om, at han er t�rstig -de umiddelbare fysiske behovskal d�kkes. De to mods�tningers forening over bordetmed planter eri udgangspunktet tilsyneladende harmonisk, men afstanden til katastrofen er kort. Saftevandet, der repr�senterer det udflydende, det ukontrollerede og dermed ogs� bliver knyttet til ustyrlige deleaf menne�sket, v�lter ud over den sirligt skabte, men skr�belige orden.At Lille ikke mangler sans for alvoren i den eskalerede konflikt mellem orden og uor�den, afspejlesaf hans paniskeblik, de oprakte arme og tekstens angivelse af, at hanshjerte hamrer. Kaos' umiddelbare sejr over orden skaber angst. Syndefaldet understreges af, at der er indsat en tornefuld rosengren mel�lem illustrationensf�r ogefter katastrofen. Hos Snabel skaber �del�ggelsenvoldsom vrede. Hanhavde skabt enor�den, han havde delt denne orden med sin ustyrligeven, men vennen svig�tede hans tillid. Den potentielle forening af fornuft og f�lelse gennem de to drengesvenskab m� kontraktligtoph�ves, hvilket sker vedSnabels brev til Lille, der i al sin enkle alvor lyder: �Dumme Lille. Du er ikke l�ngere min ven. Hilsen Snabel". Kaosskal udaf Snabels liv, og han h�ber, detsker med afskeden med Lille.For Lilleforts�tter katastrofen med at dominere i afbildningen af Lillesmareridt. Ogs� nattensdr�mme er ustyrlige,hvilket illustrationen angiverved at inkorporere tornederosenst�ngler som bag�grund og anbringeforestillingen omen t�ndersk�rende-rasendeSnabel, gr�n i hovedet afraseri, p�en baggrund af dramatiske,voldsomme og im�pulsive streger sat sammen med d�dningefigurer, der naturligvis repr�senterer d�dog ulykke. Vejen til at genoprette en orden er tilsyneladende, at den kaotiske Lille underl�gger sigSnabels orden. Han kopierer Snabels system til at syste�matisere planter, men i og med han v�lger en s� stor blomst, at den ikke kan v�re p� et ark, bidrager hanalligevel med et ustyrligt element til den�ne orden. Snabel konstaterer i mellemtiden, at gl�den ved en orden eller en samling, man kun kan stirre p� selv, er begr�nset. Der skal ogs� v�re en social orden -nogle at dele den med, som det tydeligt fremg�r af tek�sten: �Snabel var alene,og det varikke l�ngererart atse p�herbariet. Han savnede Lille". I den pressede solsikkesom forsoningsgave forenes Lilles um�deholdne natur med Snabelsdrift mod orden.Solsikken repr�sente�rer if�lge hans mor �fornuften", og det pointeres, at det er �fornuftigt"af Snabel at blive venner med lille igen. Dannelsesprocessen er g�et begge veje: Lille har tilegnetsig elementeraf en �oplyst" natur,mens Snabel har erkendt, at han har brugfor Lille, selv om det betyder,at han m� levemed et element afkaos. BOGVENNEN I 241 �r af lykke begyndte Snabel at pakke op. Det var en stak kraftige papirark Pi det f�rste var opkl�bet en k�mpestor jordet rod, p� det n�ste et stykke af en k�mpestor st�ngel. Snabel bladrede. Det var de underligste planteark, han nogensinde havde set. Forst da han kom til den sidste side, forstod han meningen med det hele. m I BOGVENNEN Aim. Vorterne!^ BOGVENNEN I 243 Sammenlignet med de grusomme v�sner i Karreb�ks Den sorte bog er beskrivelsen af kaos i Snabelsherbarium relativt fredsommeligt. I Bregnh�i og Weises fort�lling findes det ustyrlige i menneskets natur, men denne natur er ikke bevidst ondskabsfuld. Det pointeres, at Lille ikke v�ltede glasset med vilje, og drengene forventes i bedstekristne tradition at tilgive hinanden, nar der er sagt undskyld, og ofret er bragt. Moralen understre�ges, idet Lille siger: �Nu beh�ver du for eksempel ikke samle en milliard planter til dit herbarium helt alene", og Snabel svarer Vores Herbarium, mener du vel!' sagdeSnabel og t�nkte p�, hvorsjovt detville bliveat samle planter sammen med Lille". V�rnet mod de destruktive kr�fters sejr er i det menneskelige f�llesskab i fornuftens tjeneste. Det fremg�raf eksempler pa illustrationer til1700-tallets billedb�ger for b�rn, at udgiverne�n gang betragtedebarnet somet videbeg�rligt v�sen og et v�sen, der ville skulle m�de det sk�nnegennem billedb�ger. Derved kunne de blivefornuftige ogverden dermed udviklesig modstadig st�rre orden og sammenh�ng. Det visuelle udtryk i b�ger som Den sorte bog og Snabels herbariumer for migat se eksempler pa,at forfattere og illustratorer ogs� i dag ser billedbogensom en kilde til �stetisk nydelse, men ogs� som et redskab i barnets dannelsesproces. Hvor 1700-tallets forfattere og illu�stratorer gennem deres v�rkergerne villeopdrage barnet tilat systemati�sere og bringeorden i verden,sa fort�llervor tidsforfattere og illustratorer ogs� om individer, der paen gang s�ger orden,sammenh�ng ogfornuft i tilv�relsen, men samtidig m� og kan forholde sig til det g�defulde, ufor�st�elige og uordentligeved verdens indretning og mennesketsnatur. nina Christensen er centerleder ved Center for Bomelitteratur, DPU, Aarhus Universitet. Har bl.a.skrevet ph.d.-afhandlingen �Den danske billedbog 1950-1999.Teori, analyse, historie" (2003) og ,JBamesjcelen. B�rnelitteraturenog det romantiske barn" (2005). Arbejder for tiden p� projekt om forbindelser mel�lem 1700-tallets bomelitteratur og bomelitteraturen i dag. Litteratur Friedrich Justin Bertuch:�Plan, Ankiindigung und Vorbericht desWerks". Indledning til Bilder�buchfiir Kinder. ErsterBand [1790]. Faksimileudgave, Insel Verlag 1977 Dorte Karreb�k: Den sorte bog. Omde syv d�dssynder. Alma 2007 Carl Philipp Moritz: Fors�g til at bibringe unge Mennesker den Konst at t�nke rigtigt. Sebastian Popp Charlotte Weise: Snabels herbarium.Illustreret af Rasmus Bregnh�i.Carlsen 2008 Friedrich Justin Bertuch:Bilderbuchfiir Kinder. Bd. 2. Bureau d'Industrie 1803