Det sproglige h�ndv�rk: At overs�tte bornelitteratur En elefant kommer til Danmark af JACOB ANDERSEN Min s�ster vendte hjemfra USA i1987 og efterlod et falmet og godt brugt h�fte i A4 format pa mit bord.S�dan kom Horton ind i mit liv. Bogen hed Horton Hatces the Egg ogvar skrevet afen vis Dr.Seuss, somjeg aldrighav�de h�rt om. Jeg blev �jeblikkelig charmeret af de underfundige, rytmiske vers ogaf historien, der balancerersmukt mellem nonsense og bonsense. Den var en b�rnebog efter den fineste definition af genren: En bog, der ogs� kan l�ses af b�rn. Da jeg n�ede den sidste og guddommelige side, udstedte jegf�lgende l�ftetil det tomme rum:�Den her skal danske b�rn ogs� have chancenfor atl�se!" Der var et element af overmod il�ftet, som heldigvis ikkestod mig klart. Jeg havdealdrig oversatnoget f�r -og slet ikkerimede vers.Jeg havdehel�ler ingen forbindelse til forlag, der kunne hj�lpe med at bringe Horton videre til l�serne. Men jeg tog alvorligt p� sagen. Hensigten var ikke at komme t�ttest muligt p� originalens tekst, men at f� danske l�sere til at dele min begej�string. Nar jeg ikke kunne finde en dansk pendant tilSeuss' vittigheder, skulle det opvejesat nogetandet morsomt. Og meget var ikke umiddelbart forst�eligt for danske b�rn. Bogens univers er fyldt af amerikanske referencepunkter. Den vigtig�ste person i historien, ud over elefanten Horton, er den dovne fuglemor Mayzie. Det rimer jo p� det angelsaksiske lazy, som for en dansker m�ske snarere associeres med �mejse,"hvad denne ravnemor vitterligt ikke er.I den danske version blev hun omd�bt til Dolly, og kom dermed tilat bog�stavrime p� doven og-for denvoksne -m�ske ogs� lidt pa indolent. BOGVENNEN | 221 N�r Dollysamerikanske s�ster Mayzie tagerpa langtidsferie-og overla�der til Horton at rugesit �gud -sker detnaturligt noki MiamiBeach. Men det siger jo ikke danske b�rn noget. S� det virkedemere rimeligt at l�gge ferien ved den europ�iskesydkyst ogs�ledes fastsl� at Dolly hun n�d sit trip af et tr�k. �For hvorfor ta hjemog f� pipaf et �g, som der muligvis hverkenblir struds ellerstork af, n�r livet er herligt -herp� Mallorca." Det inspirerede rum Fordanskningen tog tid. Pa en god aften kunne jeg klare en enkelt strofe� 8 verselinjer. De fleste aftener var ikkegode. Nogle uger n�ede jeg kun et par strofer. Arbejdetvar ofte meget lystfyldt.Som arbejdsproces var det en mellemting mellem at l�se en krydsogtv�rs og samle et puslespil. P� bor�det foran mighavde jeg spredte notatermed ideer, begyndelser elleret par linjer, der burde skaffes plads til ogen masse blank bordplade i midten. Samtidig var det jo en art skabende proces. Rytme, rimform, Seuss's tegninger og historiens forl�b holdt inspirationen i t�mme, men gav pa�radoksalt nok ogs� inspiration. Hold op, hvor jeg havde liv i hovedet i de aftener. Hold op, hvor havde jeg sv�rt ved at sove,n�r jeg havdefundet en god l�sning eller netop ikke havde fundetden. Begejstringenover det vel�lykkede rim fandt sin mods�tning i frustrationen overalle dissepr�gtige indfald, der bare ikke kunne bringestil at passe nogensteder. Som oftest var arbejdet ensomt. Ingen kendte jo rigtigt til alle de l�s�ninger, der allerede var kasseret. Pa et tidspunkt varder dog et par n�dder, jeg ikke kunne kn�kke. Jeg tog dem med ud til mine venner Pelle Voigt og Pernille Frahm i R�dovre. Pelle havde oversat en masse sange afblandt andre Brecht,Joe Hill ogWolf Biermann. Bade han og Pernille ervelsignet med den kombination af hitp�somhed og us�dvanligt sprog�re, der var n�dvendig forat komme i mal. P� et af mine d�de punkter, hvor Horton sidder og ruger p� �gget i et skr�kkeligt uvejr, fik Pernille ideen til linjerne ..og lynet slog ned kun en meterfra Horton. der gispede, puha,det her kr�versports�nd. der er et af bogens finere udtryk for den gentleman-agtige og lidt bedagede indstilling, som ers� karakteristisk for titelpersonen. 222 I BOGVENNEN Et storpolitisk sp�rgsm�l Efter et halvt�r afleverede jeg udenn�rmere aftale manus til forlaget H�st & S�n, hvor en s�vnig receptionist lovede svar i l�bet af nogle m�neder. I virkeligheden blev jeg ringet op f� dage efter af forlagets b�rnebogsre� dakt�r Kirsten Fassmer, der delte min begejstring. Den skulle udgives, erkl�rede hun. Forlaget gik i gang med at skaffe rettigheder og film fra den amerikan�ske gigant Random House. Her nedlod man sig dog ikke til at svare. Hver anden fredag afgik en rykker fra det danske tildet amerikanske forlag. Det stod p� i mere end et�r. Min far, der havde arbejdet iUdenrigsministeriet, fiken kollega vedFN�repr�sentationen i New York til at henvende sig personligt p� forlaget, hvor man omsider lovedeat tageaff�re. Intetskete. �ret efter bad jeg s� dav�rendeformand for Folketingets kulturudvalg Ingerlise Koefoed, der ogs� anmeldte b�rneb�ger i Politiken, om at l�be Random House pa d�rene, da hun alligevel skulle til New York. Hvad In�gerlise Koefoed -�ret v�re hendes minde -sikkert ikke ville have gjort for Rifbjerg eller Br�gger, det gjorde hun for Horton. Desv�rre var heller ikke formanden for Folketingetskulturudvalg i stand tilat g�re indtryk p� amerikanerne. Kirsten Fassmerog H�st & S�nfortsatte trofast deres hver anden-ugentlige faxer. Det blevtil ganske mange, indtil der i begyndelsen af1992 gik hul p� byl�den. Jeg havde kort forinden spist journalist-frokost p� den amerikanske ambassade og havde som indslag i den almindelige selskabskonversation beklaget mig til min sidemand over, at danskerne p� den m�de blev for�holdt et amerikansk kultur-klenodie. Sidemanden var almindelig kendt som CIA's mand i K�benhavn. To uger senere indl�b svar fra Random House. Hvor mange CIA har ryddet ad vejen for at f� Horton ud p� DR. SEUSS-EGENTLIG dansk, er jeg ikke klar over -strengt taget heller ikke, om HEDDER HAN THEODOR der er nogen som helst sammenh�ng mellem de to be�givenheder. Men jeg har flere gange m�dt amerikanere, SEUSS GEISEL-ER JO der gerne ville sl� et slag for Horton og Seuss. Dr. Seuss DERES HALFDAN RAS� -egentlig hedder han Theodor Seuss Geisel -er jo deres MUSSEN Halfdan Rasmussen. Han har storforsynet amerikanerne med mere og mindre gakkede rim og remser i sidste halv� del af sidste �rhundrede. Han l�rte flere generationer at l�se med sine I�can-read-it-all-myself-books, ligesomvi begyndte med HalfdansABC. S� n�r Seuss f.eks. siger BOGVENNEN I 223 Today You areYou that istruer thantrue. Theres is no one alive who is Youer than You. er vi jo ret t�t p� den halfdanske rasmussenskeformulering af identitets�sp�rgsm�let "Der er ham,der er ham, der er mig,der er mig og mit jeg det ermig,ikke dig ... M�ske erSeuss endnu st�rre i USA (hvor alt er st�rre), end Halfdan er hos os. Han har ikke bare leveret stof til film og musicals; han har ogs� skabt figurer, som amerikanerne refererer til og fornyet dagligsprogets ord og vendinger. Den, der kan sinSeuss, kan h�reekkoet. En pinlig historie Horton ligger pa �g fik en smuk modtagelse i pressen, da den udkomi 1992. �Horton erdyreverdenensJohn Wayne"skrevSteffen Larsenf.eks. idet Fri Aktuelt. Bibliotekerne syntes ikke s�rligt om den. �En moralsk bagatel" hed det bl.a. i lekt�rudtalelsen. Da H�st desuden havde glemt at forsyne den med stift bind, solgte den under 600 eksemplarer. Nogenlunde samtidig gik det op for os, at vi slet ikke var de f�rste til at opfinde Seuss pa dansk. Gyldendal og Christopher Maal�e havde udsendt et par ret sk�nne fordanskninger af Yertle the Turtle og The Big Brag -Palle Padde (1972) og Pralhalsene (1972) -som samlede st�v i magasinerne. Det samme gjaldt Thomas Sigsgaards Brumbassegade (Munksgaard, 1964), der er en knap sa vellykket dansk version af klassikeren �And I Think That I Saw It in Mulberry Street". Efter s� mange gode og spildte kr�fterstod det herefter klart, at det ikke lod sig g�reat introducereSeuss pa dansk.M�ske fordi vi allerede havdevo�res Halfdan. Derfor takkede H�st nej til den anden bog om Horton-�Hor�ton Hears a Who"-som jegellers havdebrugt lidt af ventetidenp� at over�s�tte. H�stfolkene tilf�jede, at de egentlig ogs� fandt historienom Hortons kamp for beboerne p� etst�vfnug mindremorsom end Horton nr. 1. Det sidste tilskyndede mig til at vise den til professor Erik A. Nielsen, der er en sublim overs�tter af og forfatter til rimede vers.Erik havde flere vigtige forbedringer. Bogens motto �A person s a person -no matter how small" havde jeg parafraseretsom "for sm�folk og store har samme v�rdi,,. 224 | BOGVENNEN Det varikke pr�cistnok, insisterede Erik. Detvar dog bogens centrale bud�skab. Hvorfor ikke v�lge den l�sning, der l� lige for: �En person, selv den mindste, er dog en person". Fordi det ikke passer tilverseformen, svarede jeg �rgerlig,og hervar Erikfor s� vidt enig. Sagen var nemlig,at Seuss havde digtet sin anden Hortonbog p� anap�ster, mens jeg -vankundige -havde fordansket i et mere ubestemmeligt versem�l. N�r Seussindledte med On thefifteenth o/May,in theJungle ofNool In theHeat of the day,in the cool of the pool He was splashing, enjoying thejungle'sgreatjoys... When Horton, the elephant, heard afaint noise. l�d mit bud I middagens hede,i regnskovens indre G�r mudderbad godt,for s� svederman mindre. Og Horton sad netop i p�lenp� hug Da han h�rte enlyd, der varsvar somet suk... Erik opfordrede mig til at begynde forfra i det rette metrum. Og s� kom begyndelsen tilat lydes�dan: I en middagsstund inde i regnskovens indre tog Horton et bad forat svede lidt mindre med masen i mudder,med plask og med spr�jt. Men s�l�d der enlyd. Det varikke ret h�jt... Det passede ikke bare til rytmen i Eriks �ndringsforslag, det gjorde ogs� bogen m�rkbart bedre.S� jeggik opmuntret til Agertoft, Carlsen, Gylden�dal for at afpr�ve markedetfor anap�ster. Det var en s�rgelig historie. Hos Gyldendal blev refusionen begrundet med,at bogenjo var en klassiker. Og styrken i klassikere ligger som bekendt i,at de �ldre generationer br�nder for dem. Men de �ldre generationer kender jo slet ikke denne bog, skrev forlagskonsulenten. St�vfolket st�ves af Horton 2 r�g ned i en skuffe. Her blev han, indtil min ven S�ren M�ller Christensen kom forbi en halv snes �r senere. S�ren havde p� det tids� BOGVENNEN | 225 punkt etableret Forlaget Vandkunsten,der producerede meget voksne b��ger. At Vandkunsten skulle interessere sig forden bortgemteelefant, faldt mig faktisk ikke ind, men S�ren besluttede omtrent p� stedet, at Horton 2 skullev�re forlagetsb�rnebog nr.i, og at Horton i, der p� det tidspunkt havde v�ret udsolgt i �revis,skulle ud senere. S�ren besluttede ogs�, at de skulle laves i det rigtige format med fast ryg og de originale farver. Ud over at forlagetvil v�resit navn og sit rygte bekendt, betyder det ogs� b�ger, der kan holde til moderne b�rn. Denlidt halvhjertede spareudgave fra H�st holdt ikke rigtig. Bogen hed p� det tidspunkt Horton h�reren hvem. Det foreslog S�ren og forlaget �ndret til det mere poetiske Horton og St�vfolket. I �vrigt �n�drede vi kun detaljer. En afdem havdedog betydning. Den skyldtes, at jeg var blevet opm�rksom p� et af de centrale motiver bag den. Horton hears a Who udkom i 1954 i forl�ngelse af den store amerikanske kommunist�forskr�kkelse. De intolerante aber, The Wickersham Brothers, der st�r i spidsen for sindelagskontrollen af den afvigende Horton, er en uvenlig hil�sen til McCarthys folk. I min halvfemser-fordanskning var aberne forsynet med anonyme-sen-navne. I versionen fra 2007 blev deomd�bt til det lidt mindre uskyldigeSpidsballe-br�drene. 1 det -ogs� denne gang tr�lse -arbejde med at fa rettigheder og film fra Random House h�rte vi, at Horton Hears a Whovar p� vej til at blive til en animationsfilm fra Fox ogstudiet bag successen Ice Age. Vi indledte et samarbejde, hvor Fox fik lov at planke sa meget de lystede af den rimede danske overs�ttelse, mens de til geng�ld huskede bogen i str�mmen af merchandise. Samarbejdet var med til at l�fte bogen ind i julehandlen i 2007 og gav den et endnu st�rre l�ft, da filmen n�ede biograferne i p�sken 2008. Selv om anmelderne var begejstrede for bade bog og film, har det dog stadig kun v�ret den sidste, der solgte rigtig godt. Heroisk har S�ren og Vand�kunsten dog holdt fast ved planen om at genudgive Horton ligger p� �g i 2009. Ogden dag m� vel komme,sa Horton omsider opn�rsin rette plads ved siden af Plys og Pippi, og danskeb�rn farchancen for at l�se ham. jacob Andersen (f 1957) er journalist og medejer af ,J)ansk Kommunika�tion". Bortset fra b�gerne om Horton og en r�kke andre b�mebilledhoger er han forfatter til �Fra Folkestyre tilf�llesstyre" og �Livet er ikke det v�rste man har -Kaffens kulturhistorie i Danmark 1665-2015". Dr. Seuss:Horton og St�vfolket (Forlaget Vandkunsten,2007) oversatafJacob Andersenefter Horton Hears aWho (RandomHouse.1954)