Det sproglige h�ndv�rk: At overs�tte b�rnelitteratur Astrid Lindgren med og uden kant af KINA BODENHOFF Astrid Lindgren (1907-2002)var det 20. �rhundredes mest udbredteforfatter i verden. Hendesb�ger eroversat tilmere end 90 sprog og har fundet l�sere over hele kloden. I �t land, nemlig Frankrig, blev hendes b�ger dog ikke s� popul�resom i resten afverden, og iforhold til Pippi Langstr�mpe gik man s�rligt h�rdt til v�rks. Fifi var en yndig, velopdragen lille pige, som ikke legede tagfat med ordensmagten, ogsom blev udstyret med en pony, fordi man mente, detvar forurealistisk meden pige, derkunne l�fte en hest.�S� vis migen pige,der kanl�fte en pony,"kommenterede Astrid Lindgren. I disse �r bliver hele forfatterskabet nyoversati Frankrig, og det h�nger formodentlig sammen med en ny tendens til st�rre autenticitet og over�ensstemmelse mellemoriginaler ogovers�ttelser -ogs� n�r det drejersig om litteratur for b�rn.En tendenstil at g� tilbageog lytte til,hvordan for�t�llerensstemme oprindeligt l�d.At ladeogs� b�rnenesverdenslitteratur og klassikere talefor sig selv. Her i Danmark har jegs� f�et denstore �re og opgaveat nyovers�tteen r�kkeaf Astrid Lindgrens v�rker, hvilket jeg er meget taknemmelig for,men ogs� betragter som et stortansvar. Der er rigtig mange, der har spurgt og fortsat sp�rger: Hvorfor det? Skulle det nu v�re n�dvendigt? Har vi m�ske ikke altid elsket hendes b�ger? Jo, det har vi, for hendes historier rammer os lige i hjertet, hvor vi ogbarnet i os lever og er modtagelige. N�r deralligevel kan v�re grund til at nyovers�tte hendesv�rker, skyldesdet, at mange nuanceri Astrid Lindgrens s�rlige sprogtone og stil er g�et tabt ide oprindelige overs�t�telser. Og at man i varierende udstr�kning har nedtonet det farlige, det sk�ve, det vilde. Det skal jeg komme med eksempler p� i det f�lgende. LAUSSTRUMP I Danmark fik man omg�ende �je p� Astrid Lindgren, og bortsetfra �Pippi Langstr�mpe", som komp� svensk i 1945 og f�rst �ret efter p� dansk,er hendes v�rker udkommet samme �rp� dansk og svensk. Illustrator: Ingrid Vang-Nyman Ur Pippi" m i vn ^s^y^es ingen m�de udygtighed eller ligegyldighed. Man har slagstegning af Astrid som en selvf�lge valgt nogle af datidensdygtigste overs�ttere tilarbejdet. Lindgren, Gyldendal j Danmark fik man omg�ende �jep� Astrid Lindgren, og bortset fra Pippi 2008 .. _ Langstr�mpe,som kom p� svensk11945 ogf�rst �retefter, i1946, p� dansk, er hendes v�rker udkommet samme �r p� dansk og svensk. At meget ergaet tabt, skyldes f�rst ogfremmest detv�sentlige faktum, at Astrid Lindgren har sine r�dder i den mundtlige fort�lling. F�, m�ske lige bortset fra H.C. Andersen, mestrer den mundtlige fort�lling som hun. Som Vilhelm ASTRID LINDGREN Moberg og Albert Engstrom, som hun i �vrigt SINE R�DDER var i familie med, tager hunsit udgangspunkt i den sm�landske natur og i fort�llingerne, ' DEN MUNDTLIGE der for hende var ul�seligt forbundet med FORT�LLING, den. Hendes far var enstor fort�ller, og hans stemme h�resofte i baggrunden, n�r hun selv fort�ller med den f�lelses� betonede intensitet og intimitet,som ers� typisk for hende. De danskeovers�ttere harderimod taget udgangspunkt iskriftsproget, i et korrekt dansk skriftsprog. Og har desuden taget hensyn, som Astrid Lindgren aldrig kunne dr�mme om at tage. Hun skrev til barnet isig selv, for sin egen forn�jelses skyld, som hun udtrykte det. Men der var andre faktorer, som de f�rste danske overs�ttere havde inde i DE DANSKE OVERS�T-billedet: Den tids�nd, man var endel af; det barndoms�rcnc UACI nrmunn syn' ^er herskede; hvad der var god tone, b�de gram- I bKc HAK UbKIMUL) � , 1 matikalsk og indholdsm�ssigt, og ikke mindst hvad TAGET UDGANGSPUNKT matte st� i en b�rnebog. Det sidsteer det f�lgende I SKRIFTSPROGET... et godt eksempel p�: Astrid Lindgren havde en levere� gel, som hunl�gger i munden p� Jonatan i Br�drene L��vehjerte,og den harafg�rende betydning, idet det lige pr�cis er det, at man skal g�re noget,selv om man ikke t�r, der f�r Tvebak til at tage springet i bogens sidste linjer.Jonatan siger: �[...] detfinns sakersom man mastegora, dven omdet erfarligt. Annars ar man ingen mdnniska utan bara enliten lort." Da bogen blev oversat f�rste gang i1973, har man ikke ment,at der kunne sta �lort" i en dansk b�rnebog,s� det er blevet til: �Ellers erman ikke noget menneske, men bare ens�lle kryster." Derved mister udsagnetsin mening i den danske overs�ttelse, idet begre�bet ens�lle kryster jo fortrinsvisbruges om netopet menneske. 214 | BOGVENNEN ,a !Ccu_ w fa C" i ^ �> <�� / i s ' y y "'i \\^a BOr:i r r r i' i � n � -= n p riv,'.skrivtr t.. i v ir �"!o -r ' ..n >v h-^nncs Ur-Pippi Originalmanuskriptet til Pippi Langstr�mpe /4/ASTRID LINDGREN \i Med forord af KARIN NYMAN kommentarer af ULLA LUNDQVIST I overs�ttelsen fra 2003m� det derfor n�dvendigvis blive f�lgende: �Ellers er man ikke noget menneske,men hareen lille lort." Man ser ogs� i de oprindelige overs�ttelser en tendens til at forklare ind�holdet og lette l�sningen for barnet og til at nedtone og afd�mpedet far�lige. Det er meget tydeligt i Br�drene L�vehjerte ogendnu tydeligere i Ronja Roverdatter. Et enkelt konkret eksempel fra sidstn�vnte, hvor Ronja og Birk netop er undsluppet skovheksene i Mattisskoven: Vilken lycka,ingen av dem skulle klosas til dddsav vildvittror... Ellen Kirk: Hvilken lykkeikke at skulle rives og kradses af skovhekse... Nyovers�ttelsen: Hvilken lykke;ingen afdem skullefl�nsestil d�de af skovhekse... Bem�rk passiven hos Ellen Kirk, som ud over de mildereverber er med til at nedtone dramaet ogintensiteten. Skovheksene har Astrid Lindgren i �vrigt selv med et selvopfundet ord kaldt vildvittror. En vittra er en skovheks, en vildvittra, kan man ligefrem h�re, er noget endnu vildere og farligere. Men kun ganske f� og mindre velkendte figurers navne eller betegnelser har jeg vovet at �ndre. Skum�troll, som Ellen Kirk kalder sma trolde er i nyovers�ttelsen blevet til skyg�getrolde. Mange af de b�rn, Astrid Lindgren skriver om, har hun udstyret med sin egen intensivef�lsomhed over for sk�nheden og mystikken i naturen. Jo mere udsatte de er, desto st�rkere lader hun deres oplevelse blive. N�r hun vil udtrykkedet, skriver hun i en brusende, b�lgende stil, og det er det f�lgende blandt utalligeandre et godt eksempel p�.Tvebak er kommet til Nangijala, har fundet sin elskedebror ogv�gner op i Roseng�rden: Forst vaknar man i sitt kok av att solen skiner in genom fonstren ochf�glama kvittrar och arglada i trdna utanfor,och manserJonatan g� dars� tyst och stdlla fram brod och mjdlk pd bordet at en,och narman har dtit, sdgdr manoch matar sina kaniner och ryktar sin hast. Och sen rider man ut, oj, man rider ut, och det dr dagg i grdset, det bara glittrar och lyser overallt, och humlor och bin surrar omkring i korsbdrsblommen,och hastenstrdckerivdg igalopp,och mandrknap�past rddd alls. 216 | BOGVENNEN Ellen Kirk: F�rst vagner man i sit k�kken ved, at solen falder ind ad vinduerne, og fuglene kvidrer og erglade i tr�erne udenfor. Man serJonatan gd sagte fremog tilbage og stille br�d og m�lk pabordet til en.Nar man har spist,g�r man ud og fodrersine kaniner og strigler sin hest.S� riderman ud.Nej, hvor man rider og rider! Duggen blinker i gr�sset, bierne summer om kirseb�rblomsteme, hesten s�tter i galop, og man er n�stenikke bange. Nyovers�ttelsen: F�rst vagner man i sit k�kken, ved at solen skinner ind ad vinduerne, og fuglene kvidrer og erglade i tr�erne udenfor,og man serJonatan gd der s� stilf�rdigt og s�tte br�d og m�lk frem pa bordet til en,og n�r manhar spist,s� g�r manud og fodrer sine kaniner og strigler sin hest. Og bagefter rider man ud, ih, man rider ud, og der er dug i gr�sset, det glitrer og blinker alle vegne, og bierne summer omkring i kirseb�rblomsteme, og hesten s�tter i galop, og man er n�sten slet ikke sporbange. Bem�rk, at Astrid Lindgren i helepassagen s�tter �t punktum og detfor�an Og. Ellen Kirks�tter fire punktummer og et udr�bstegn og fjerner den smukke gentagelse. N�r man besk�ftiger sig s� indg�ende med Astrid Lindgrens tekster, som er en overs�tters vilk�r, bliver man klar over �n ting: Intet er tilf�l�digt. Ikke en pause, ikke et adjektiv, ikkeen gentagelse, ikkeen r�kkef�lge, ikke et skift i rytmeeller tid er tilf�ldigt.Hun var en sublim stilist, dertog for sig af litter�re virkemidler, og hendes sprog og stil er altid specifikt knyttet til det, hunvil fort�lle,den stemning hunvil skabe. L�gger mansig s� t�t op ad hendesom muligt, sker derdet fantastiske, at hendes v�rker f�r tilf�rt enfriskhed, en pr�gnans og noget universelt og tidl�st. Og man f�r lovat h�re hendes stemme, hendes mangefacetter -dj�rvheden, dristigheden,melankolien, humoren,sorgen, k�rligheden og henrykkelsen-ogs� p� dansk. Emil fra L�nneberg bliver fortaltaf endj�rv konei �jenh�jdemed sin l�ser, i Ellen Kirks overs�ttelse af en s�d dame, der fort�ller for b�rn. Blot ved at nogle gennemg�endeudtryk �ndrerform: �Gissa vad som h�nde", �Gissa om Emil blev glad" bliver hos Ellen Kirk til henholdsvis �For nuskal du bare h�re,hvad derskete!" og �Du kanlige tro,Emil blev glad".Men l�seren bliver mere aktivt trukket med ind i historien,n�r vi siger: �G�t engang, hvad der skete!" �G�t engang,om Emil blev glad!" Lillebror i Lillebror og Karlsson p� tagetfremst�r iden f�rste danskeover�s�ttelsesom en lidt pivetlille fyr, fordi indignationen i detgennemg�ende 1. Illustrator: Ingrid Vang-Nymanfra �Pippi Langstr�mpe". 4. udgave,Gyldendal 1985 2. Illustrator: Ingrid Vang-Nymanfra �Pippi Langstrompe". Skandinavisk Bogfor�lag 1954 j. Illustrator: L.Tok�makovafra �Peppi Dlinnyjculok". Molodaja gvardija, Moskva 1968 4. Illustrator: Rolf Rettichfra �Pippi Langstrumpf", Oetinger, Hamburg 1996 5. Illustrator Mixi-B�rel. Fra �Made�moiselle Brindacier", Hachette Paris 1951 6. Illustrator: Noelle Lavaivre. Fra .Jif Brindacier", Hachette Paris 1964 7. �Pipi Duga Carapa" Mali princ, Beograd 2001 8. Illustrator: Lauren Childfra �Pippi Langstrompe". Gyl�dendal, Kobenhaun 2009 9. Illustrator:Tony Ross fra �Pippi Longstocking". Oxford Univ.Press, Oxford 2000 udtryk:Ja, tank att han kan det forsvinder (hans familie vil ikke tro p�, at Karlsson findes og kan flyve): �Ochjlyga kan han ocksa," sa Bossefdrsmadligt. Ja, tank att han kan det", sa Lillebror. Jag hoppas att han kommertilbaka, sdf�rdu se sjdlv" Else Kappel: �Ogjlyve kan han ogsd!" sagde Busse hanligt. Ja,er det ikkesk�g,at hanogsd kan det," sagde Lillebror. Jeg hdber,han kom�mer igen, sd du selv kanfd det at se." Nyovers�ttelsen: �Ogjlyve kan han ogsd!" sagde Bosse hanligt. Ja,t�nk, det kan hanfaktisk," sagde Lillebror. Jeg hdber,at han kommer til�bage, sd kan du selv se det." Det kan v�re passende at slutteaf med en karruseltur med Pippi: En hel timme dgnade bamen at karusellakningen,men til sist var Pippi alldeles vinddgd och sa,at hon sag tre karuselleri stallet for en. �Och da dr det svart at bestdmma sig for hvilken man ska aka med," sa hun. Det har Pippis f�rste danske overs�tter, Anine Rud, alligevel fundet for tosset, s� hun �ndrer til: En hel time ofrede de pa at kore i karrusel, men til sidst var Pippi fuldkommen skel�jet og sagde,at hun sd tre karruseller i stedet foren. �Og sa erdet sv�rt at v�lge,hvilken hest man skal k�re med," sagde hun. Men liges� sjovt som det oprindelige erdet un�gtelig ikke, ogdet er ikke sv�rt at tage originalens ord for p�lydende, sa i 2007-udgaven bliver det til: I en hel timek�rte b�rnene i karrusel,men til sidst varPippi fuldkommenskel�jet og sagde, at hun sd tre karruselleri stedet for en. �Og sd er det sv�rt at v�lge, hvad foren man skal k�re med," sagde hun. 218 I BOGVENNEN ASTRID >^1 LINDGREN Bd GYLDENDAL ) Astrid Lindgren Hil Langstrumpf cra carapa I ASTRID LINDGREN BIBLIOTHEOUE ROSE MADEMOISEUE BRINDACIER PAR ASTRID LINDGREN ULi/J-rf.r*/ sif fsuirm. fJuf�L \XrUb new UUutrolioiu by Tony �v. BOGVENNEN | 219 A C TpwA ^ FIFI BRINDACIER FAR ASTRID LINDGREN Astrid Lindgren kina bo denhoff (/. 1949) arbejdede fra 1972 som b�rnebibliotekar, siden ogsd som lekt�r og overs�tter, men har siden 1993 v�ret overs�tter, redakt�r og forlagskonsulent pafuld tid. Hun har oversat mere end 300 titler, de fleste fra svensk og engelsk. Nyovers�ttelser ved Kina Bodenhoff2003-2009: Astrid Lindgren: Brodrene Lovehjerte. Tegningeraf Ilon Wikland,p� dansk ved Karin Bodenhoff, 5. udgave, Gyldendal2003. Astrid Lindgren: Pippi Langstrompe pa Kurrekurredut-oen. Illustrationer Ingrid Vang Nyman, p� dansk ved Karin Bodenhoff,Gyldendal 2005(Billedbog) Astrid Lindgren: Eventyrrejsen:fraJunibakken til Nangilima. Illustrationer MaritTornqvist, p� dansk ved Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 (Billedbog) Astrid Lindgren: Ronja Roverdatter.Tegninger af llon Wikland,p� danskved Kina Bodenhoff, 6. udgave, Gyldendal2007. Astrid Lindgren: Peterog Petra begynder iskole. Illustrationer Kristina Digman, oversataf Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 (Billedbog) Astrid Lindgren: Nils Karlsson-Puslingjlytterind. Illustrationer Ilon Wikland,3. udgave, p�dansk ved Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 (Billedbog) Astrid Lindgren: Bogen om Pippi Langstr�mpe: samlet udgave med alle historierne omPippi Langstr�m�pe. Tegningeraf Ingrid Vang-Nyman,6. udgave, nyoversataf Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 Astrid Lindgren: Lillebrorog Karlsson pd taget. Illustreret af Ilon Wikland, 2.udgave, oversataf Kina Bodenhoff, Branner ogKorch 2008 Astrid Lindgren: Karlsson pd tagetJlyver igen.Illustreret af Ilon Wikland, 2. udgave, oversataf Kina Bodenhoff, Branner og Korch 2008 Astrid Lindgren: Bogen om Emil fra L�nneberg:alle historierne omEmil fra Katholt i Lonneberg i Smaland i Sverige. Tegninger af Bjorn Berg, 2. samledeudgave, nyoversat af Kina Bodenhoff, Gyldendal 2008 Astrid Lindgren: Ur-Pippi: originalmanuskriptet til Pippi Langstrompe, oversataf Kina Bodenhoff, Gyldendal 2008 Astrid Lindgren: Bogen om Madicken: historierne om Madickeneller Stoltjomfruen Margareta Engstr�m fraJunibakken. Tegningeraf Ilon Wikland. 2. [i.e.1.] samlede udgave, nyoversat af Kina Bodenhoff, Gyldendal2009 Astrid Lindgren: Bogen om B�rnene i Bulderby: alle historierneom Lasse, Bosse,Olle, Kerstin,Britta, Anna og Lisa. Ilustreret afIlon Wikland, nyoversat af Kina Bodenhoff. Gyldendal. Udkommer 2009 Litteratur omAstrid Lindgren, oversat af Kina Bodenhoff: Margareta Stromstedt:Astrid Lindgren:en levnedsbeskrivelse, p�dansk vedKarin Bodenhoff,2. udgave, Gyldendal2002 Astrid Lindgren: Astrid Lindgrens klogebog,samlet af Margareta Stromstedt;p� danskved Karin Bodenhoff, Gyldendal1999 Astrid Lindgrens liv i billeder, p�dansk vedKina Bodenhoff, Gyldendal 2007