Det sproglige håndværk: At oversætte børnelitteratur Astrid Lindgren med og uden kant af KINA BODENHOFF Astrid Lindgren (1907-2002)var det 20. århundredes mest udbredteforfatter i verden. Hendesbøger eroversat tilmere end 90 sprog og har fundet læsere over hele kloden. I ét land, nemlig Frankrig, blev hendes bøger dog ikke så populæresom i resten afverden, og iforhold til Pippi Langstrømpe gik man særligt hårdt til værks. Fifi var en yndig, velopdragen lille pige, som ikke legede tagfat med ordensmagten, ogsom blev udstyret med en pony, fordi man mente, detvar forurealistisk meden pige, derkunne løfte en hest.„Så vis migen pige,der kanløfte en pony,"kommenterede Astrid Lindgren. I disse år bliver hele forfatterskabet nyoversati Frankrig, og det hænger formodentlig sammen med en ny tendens til større autenticitet og over­ensstemmelse mellemoriginaler ogoversættelser -også når det drejersig om litteratur for børn.En tendenstil at gå tilbageog lytte til,hvordan for­tællerensstemme oprindeligt lød.At ladeogså børnenesverdenslitteratur og klassikere talefor sig selv. Her i Danmark har jegså fået denstore ære og opgaveat nyoversætteen rækkeaf Astrid Lindgrens værker, hvilket jeg er meget taknemmelig for,men også betragter som et stortansvar. Der er rigtig mange, der har spurgt og fortsat spørger: Hvorfor det? Skulle det nu være nødvendigt? Har vi måske ikke altid elsket hendes bøger? Jo, det har vi, for hendes historier rammer os lige i hjertet, hvor vi ogbarnet i os lever og er modtagelige. Når deralligevel kan være grund til at nyoversætte hendesværker, skyldesdet, at mange nuanceri Astrid Lindgrens særlige sprogtone og stil er gået tabt ide oprindelige oversæt­telser. Og at man i varierende udstrækning har nedtonet det farlige, det skæve, det vilde. Det skal jeg komme med eksempler på i det følgende. LAUSSTRUMP I Danmark fik man omgående øje på Astrid Lindgren, og bortsetfra „Pippi Langstrømpe", som kompå svensk i 1945 og først året efter på dansk,er hendes værker udkommet samme årpå dansk og svensk. Illustrator: Ingrid Vang-Nyman Ur Pippi" m i vn ^s^y^es ingen måde udygtighed eller ligegyldighed. Man har slagstegning af Astrid som en selvfølge valgt nogle af datidensdygtigste oversættere tilarbejdet. Lindgren, Gyldendal j Danmark fik man omgående øjepå Astrid Lindgren, og bortset fra Pippi 2008 .. _ Langstrømpe,som kom på svensk11945 ogførst åretefter, i1946, på dansk, er hendes værker udkommet samme år på dansk og svensk. At meget ergaet tabt, skyldes først ogfremmest detvæsentlige faktum, at Astrid Lindgren har sine rødder i den mundtlige fortælling. Få, måske lige bortset fra H.C. Andersen, mestrer den mundtlige fortælling som hun. Som Vilhelm ASTRID LINDGREN Moberg og Albert Engstrom, som hun i øvrigt SINE RØDDER var i familie med, tager hunsit udgangspunkt i den smålandske natur og i fortællingerne, ' DEN MUNDTLIGE der for hende var uløseligt forbundet med FORTÆLLING, den. Hendes far var enstor fortæller, og hans stemme høresofte i baggrunden, når hun selv fortæller med den følelses­ betonede intensitet og intimitet,som erså typisk for hende. De danskeoversættere harderimod taget udgangspunkt iskriftsproget, i et korrekt dansk skriftsprog. Og har desuden taget hensyn, som Astrid Lindgren aldrig kunne drømme om at tage. Hun skrev til barnet isig selv, for sin egen fornøjelses skyld, som hun udtrykte det. Men der var andre faktorer, som de første danske oversættere havde inde i DE DANSKE OVERSÆT-billedet: Den tidsånd, man var endel af; det barndoms­rcnc UACI nrmunn syn' ^er herskede; hvad der var god tone, både gram- I bKc HAK UbKIMUL) • , 1 matikalsk og indholdsmæssigt, og ikke mindst hvad TAGET UDGANGSPUNKT matte stå i en børnebog. Det sidsteer det følgende I SKRIFTSPROGET... et godt eksempel på: Astrid Lindgren havde en levere­ gel, som hunlægger i munden på Jonatan i Brødrene Lø­vehjerte,og den harafgørende betydning, idet det lige præcis er det, at man skal gøre noget,selv om man ikke tør, der får Tvebak til at tage springet i bogens sidste linjer.Jonatan siger: „[...] detfinns sakersom man mastegora, dven omdet erfarligt. Annars ar man ingen mdnniska utan bara enliten lort." Da bogen blev oversat første gang i1973, har man ikke ment,at der kunne sta „lort" i en dansk børnebog,så det er blevet til: „Ellers erman ikke noget menneske, men bare ensølle kryster." Derved mister udsagnetsin mening i den danske oversættelse, idet begre­bet ensølle kryster jo fortrinsvisbruges om netopet menneske. 214 | BOGVENNEN ,a !Ccu_ w fa C" i ^ —> <£• / i s ' y y "'i \\^a BOr:i r r r i' i • n • -= n p riv,'.skrivtr t.. i v ir •"!o -r ' ..n >v h-^nncs Ur-Pippi Originalmanuskriptet til Pippi Langstrømpe /4/ASTRID LINDGREN \i Med forord af KARIN NYMAN kommentarer af ULLA LUNDQVIST I oversættelsen fra 2003må det derfor nødvendigvis blive følgende: „Ellers er man ikke noget menneske,men hareen lille lort." Man ser også i de oprindelige oversættelser en tendens til at forklare ind­holdet og lette læsningen for barnet og til at nedtone og afdæmpedet far­lige. Det er meget tydeligt i Brødrene Løvehjerte ogendnu tydeligere i Ronja Roverdatter. Et enkelt konkret eksempel fra sidstnævnte, hvor Ronja og Birk netop er undsluppet skovheksene i Mattisskoven: Vilken lycka,ingen av dem skulle klosas til dddsav vildvittror... Ellen Kirk: Hvilken lykkeikke at skulle rives og kradses af skovhekse... Nyoversættelsen: Hvilken lykke;ingen afdem skulleflænsestil døde af skovhekse... Bemærk passiven hos Ellen Kirk, som ud over de mildereverber er med til at nedtone dramaet ogintensiteten. Skovheksene har Astrid Lindgren i øvrigt selv med et selvopfundet ord kaldt vildvittror. En vittra er en skovheks, en vildvittra, kan man ligefrem høre, er noget endnu vildere og farligere. Men kun ganske få og mindre velkendte figurers navne eller betegnelser har jeg vovet at ændre. Skum­troll, som Ellen Kirk kalder sma trolde er i nyoversættelsen blevet til skyg­getrolde. Mange af de børn, Astrid Lindgren skriver om, har hun udstyret med sin egen intensivefølsomhed over for skønheden og mystikken i naturen. Jo mere udsatte de er, desto stærkere lader hun deres oplevelse blive. Når hun vil udtrykkedet, skriver hun i en brusende, bølgende stil, og det er det følgende blandt utalligeandre et godt eksempel på.Tvebak er kommet til Nangijala, har fundet sin elskedebror ogvågner op i Rosengården: Forst vaknar man i sitt kok av att solen skiner in genom fonstren ochfåglama kvittrar och arglada i trdna utanfor,och manserJonatan gå darså tyst och stdlla fram brod och mjdlk pd bordet at en,och narman har dtit, sdgdr manoch matar sina kaniner och ryktar sin hast. Och sen rider man ut, oj, man rider ut, och det dr dagg i grdset, det bara glittrar och lyser overallt, och humlor och bin surrar omkring i korsbdrsblommen,och hastenstrdckerivdg igalopp,och mandrknap­past rddd alls. 216 | BOGVENNEN Ellen Kirk: Først vagner man i sit køkken ved, at solen falder ind ad vinduerne, og fuglene kvidrer og erglade i træerne udenfor. Man serJonatan gd sagte fremog tilbage og stille brød og mælk pabordet til en.Nar man har spist,går man ud og fodrersine kaniner og strigler sin hest.Så riderman ud.Nej, hvor man rider og rider! Duggen blinker i græsset, bierne summer om kirsebærblomsteme, hesten sætter i galop, og man er næstenikke bange. Nyoversættelsen: Først vagner man i sit køkken, ved at solen skinner ind ad vinduerne, og fuglene kvidrer og erglade i træerne udenfor,og man serJonatan gd der så stilfærdigt og sætte brød og mælk frem pa bordet til en,og når manhar spist,så går manud og fodrer sine kaniner og strigler sin hest. Og bagefter rider man ud, ih, man rider ud, og der er dug i græsset, det glitrer og blinker alle vegne, og bierne summer omkring i kirsebærblomsteme, og hesten sætter i galop, og man er næsten slet ikke sporbange. Bemærk, at Astrid Lindgren i helepassagen sætter ét punktum og detfor­an Og. Ellen Kirksætter fire punktummer og et udråbstegn og fjerner den smukke gentagelse. Når man beskæftiger sig så indgående med Astrid Lindgrens tekster, som er en oversætters vilkår, bliver man klar over én ting: Intet er tilfæl­digt. Ikke en pause, ikke et adjektiv, ikkeen gentagelse, ikkeen rækkefølge, ikke et skift i rytmeeller tid er tilfældigt.Hun var en sublim stilist, dertog for sig af litterære virkemidler, og hendes sprog og stil er altid specifikt knyttet til det, hunvil fortælle,den stemning hunvil skabe. Lægger mansig så tæt op ad hendesom muligt, sker derdet fantastiske, at hendes værker får tilført enfriskhed, en prægnans og noget universelt og tidløst. Og man får lovat høre hendes stemme, hendes mangefacetter -djærvheden, dristigheden,melankolien, humoren,sorgen, kærligheden og henrykkelsen-også på dansk. Emil fra Lønneberg bliver fortaltaf endjærv konei øjenhøjdemed sin læ­ser, i Ellen Kirks oversættelse af en sød dame, der fortæller for børn. Blot ved at nogle gennemgåendeudtryk ændrerform: „Gissa vad som hånde", „Gissa om Emil blev glad" bliver hos Ellen Kirk til henholdsvis „For nuskal du bare høre,hvad derskete!" og „Du kanlige tro,Emil blev glad".Men læseren bliver mere aktivt trukket med ind i historien,når vi siger: „Gæt engang, hvad der skete!" „Gæt engang,om Emil blev glad!" Lillebror i Lillebror og Karlsson på tagetfremstår iden første danskeover­sættelsesom en lidt pivetlille fyr, fordi indignationen i detgennemgående 1. Illustrator: Ingrid Vang-Nymanfra „Pippi Langstrømpe". 4. udgave,Gyldendal 1985 2. Illustrator: Ingrid Vang-Nymanfra „Pippi Langstrompe". Skandinavisk Bogfor­lag 1954 j. Illustrator: L.Tok­makovafra „Peppi Dlinnyjculok". Molodaja gvardija, Moskva 1968 4. Illustrator: Rolf Rettichfra „Pippi Langstrumpf", Oetinger, Hamburg 1996 5. Illustrator Mixi-Bérel. Fra „Made­moiselle Brindacier", Hachette Paris 1951 6. Illustrator: Noelle Lavaivre. Fra .Jif Brindacier", Hachette Paris 1964 7. „Pipi Duga Carapa" Mali princ, Beograd 2001 8. Illustrator: Lauren Childfra „Pippi Langstrompe". Gyl­dendal, Kobenhaun 2009 9. Illustrator:Tony Ross fra „Pippi Longstocking". Oxford Univ.Press, Oxford 2000 udtryk:Ja, tank att han kan det forsvinder (hans familie vil ikke tro på, at Karlsson findes og kan flyve): „Ochjlyga kan han ocksa," sa Bossefdrsmadligt. Ja, tank att han kan det", sa Lillebror. Jag hoppas att han kommertilbaka, sdfårdu se sjdlv" Else Kappel: „Ogjlyve kan han ogsd!" sagde Busse hanligt. Ja,er det ikkeskæg,at hanogsd kan det," sagde Lillebror. Jeg hdber,han kom­mer igen, sd du selv kanfd det at se." Nyoversættelsen: „Ogjlyve kan han ogsd!" sagde Bosse hanligt. Ja,tænk, det kan hanfaktisk," sagde Lillebror. Jeg hdber,at han kommer til­bage, sd kan du selv se det." Det kan være passende at slutteaf med en karruseltur med Pippi: En hel timme dgnade bamen at karusellakningen,men til sist var Pippi alldeles vinddgd och sa,at hon sag tre karuselleri stallet for en. „Och da dr det svart at bestdmma sig for hvilken man ska aka med," sa hun. Det har Pippis første danske oversætter, Anine Rud, alligevel fundet for tosset, så hun ændrer til: En hel time ofrede de pa at kore i karrusel, men til sidst var Pippi fuldkommen skeløjet og sagde,at hun sd tre karruseller i stedet foren. „Og sa erdet svært at vælge,hvilken hest man skal køre med," sagde hun. Men ligeså sjovt som det oprindelige erdet unægtelig ikke, ogdet er ikke svært at tage originalens ord for pålydende, sa i 2007-udgaven bliver det til: I en hel timekørte børnene i karrusel,men til sidst varPippi fuldkommenskeløjet og sagde, at hun sd tre karruselleri stedet for en. „Og sd er det svært at vælge, hvad foren man skal køre med," sagde hun. 218 I BOGVENNEN ASTRID >^1 LINDGREN Bd GYLDENDAL ) Astrid Lindgren Hil Langstrumpf cra carapa I ASTRID LINDGREN BIBLIOTHEOUE ROSE MADEMOISEUE BRINDACIER PAR ASTRID LINDGREN ULi/J-rf.r*/ sif fsuirm. fJuføL \XrUb new UUutrolioiu by Tony Æv. BOGVENNEN | 219 A C TpwA ^ FIFI BRINDACIER FAR ASTRID LINDGREN Astrid Lindgren kina bo denhoff (/. 1949) arbejdede fra 1972 som børnebibliotekar, siden ogsd som lektør og oversætter, men har siden 1993 været oversætter, redaktør og forlagskonsulent pafuld tid. Hun har oversat mere end 300 titler, de fleste fra svensk og engelsk. Nyoversættelser ved Kina Bodenhoff2003-2009: Astrid Lindgren: Brodrene Lovehjerte. Tegningeraf Ilon Wikland,på dansk ved Karin Bodenhoff, 5. udgave, Gyldendal2003. Astrid Lindgren: Pippi Langstrompe pa Kurrekurredut-oen. Illustrationer Ingrid Vang Nyman, på dansk ved Karin Bodenhoff,Gyldendal 2005(Billedbog) Astrid Lindgren: Eventyrrejsen:fraJunibakken til Nangilima. Illustrationer MaritTornqvist, på dansk ved Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 (Billedbog) Astrid Lindgren: Ronja Roverdatter.Tegninger af llon Wikland,på danskved Kina Bodenhoff, 6. udgave, Gyldendal2007. Astrid Lindgren: Peterog Petra begynder iskole. Illustrationer Kristina Digman, oversataf Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 (Billedbog) Astrid Lindgren: Nils Karlsson-Puslingjlytterind. Illustrationer Ilon Wikland,3. udgave, pådansk ved Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 (Billedbog) Astrid Lindgren: Bogen om Pippi Langstrømpe: samlet udgave med alle historierne omPippi Langstrøm­pe. Tegningeraf Ingrid Vang-Nyman,6. udgave, nyoversataf Kina Bodenhoff, Gyldendal 2007 Astrid Lindgren: Lillebrorog Karlsson pd taget. Illustreret af Ilon Wikland, 2.udgave, oversataf Kina Bodenhoff, Branner ogKorch 2008 Astrid Lindgren: Karlsson pd tagetJlyver igen.Illustreret af Ilon Wikland, 2. udgave, oversataf Kina Bodenhoff, Branner og Korch 2008 Astrid Lindgren: Bogen om Emil fra Lønneberg:alle historierne omEmil fra Katholt i Lonneberg i Smaland i Sverige. Tegninger af Bjorn Berg, 2. samledeudgave, nyoversat af Kina Bodenhoff, Gyldendal 2008 Astrid Lindgren: Ur-Pippi: originalmanuskriptet til Pippi Langstrompe, oversataf Kina Bodenhoff, Gyldendal 2008 Astrid Lindgren: Bogen om Madicken: historierne om Madickeneller Stoltjomfruen Margareta Engstrøm fraJunibakken. Tegningeraf Ilon Wikland. 2. [i.e.1.] samlede udgave, nyoversat af Kina Bodenhoff, Gyldendal2009 Astrid Lindgren: Bogen om Børnene i Bulderby: alle historierneom Lasse, Bosse,Olle, Kerstin,Britta, Anna og Lisa. Ilustreret afIlon Wikland, nyoversat af Kina Bodenhoff. Gyldendal. Udkommer 2009 Litteratur omAstrid Lindgren, oversat af Kina Bodenhoff: Margareta Stromstedt:Astrid Lindgren:en levnedsbeskrivelse, pådansk vedKarin Bodenhoff,2. udgave, Gyldendal2002 Astrid Lindgren: Astrid Lindgrens klogebog,samlet af Margareta Stromstedt;på danskved Karin Bodenhoff, Gyldendal1999 Astrid Lindgrens liv i billeder, pådansk vedKina Bodenhoff, Gyldendal 2007