H.C. Andersen Awards: B�rnebogens Nobelpris af EVA GLISTRUP Den internationale H.C.Andersen Pris, af nogle kaldet �Den lille Nobelpris", har ligesom mange nationale b�rnebogspriser sit udspring i Anden Verdenskrig. Forst�else mellem folkene skulle komme fra b�rnene, en �gte ny begyndelse s� at sige. Ophavskvinden til prisen og organisationen bag den erJella Lepman -tysk j�de, der flygtede til England i1930'rne. Da hunvendte tilbage i1945, var det som britisk statsborger og i uniform med den opgave at omskole kvinder og b�rn fra nazis�me til nyt demokrati. Hendesv�rkt�j blevb�rne�bogen. Med det form�l �at fremme international forst�else gennem litteratur for b�rnog unge"op�rettedes IBBY, International Board onBooksforYoung People, best�ende af nationale IBBY-foreninger, i Danmark Selskabet for B�rnelitteratur. Siden 1956, da man for f�rstegang h�drede en forfatter med prisen, og for illustratorersvedkommende siden 1966, erThe HansChristian Ander�sen Awards, best�ende af en guldmedalje med H.C. Andersens kontrafej samt etdiplom, uddelt hvert andet�r. Kandidater nomineres af medlems�landene, p.t.75, somogs� indstiller medlemmer til juryen, mens forman�den fordenne v�lges direkteaf generalforsamlingen. Nominering kr�ver alts� dels, at ens land er medlem af IBBY, dels at den nationale forening BOGVENNEN I 187 �R�dh�tte" afSvend Otto S. Modtog H.C. Andersen Prisen 1578 � 188 | BOGVENNEN stiller de til pr�sentationen n�dvendige midler til r�dighed. Forfatter-og Nattergalen" afJiri illustratorskaber bed�mmesalene udfra litter�re/kunstneriske kriterier. Tmka,Tjekkoslo� vakiet.Modtog H.C. De 22 illustratorer,der indtil nu er bleveth�dret medH.C.Andersen Pri-Andersen Prisen i 1968 sen, er ofte begyndt som malere eller grafikere. De har ofte hentet deres motiver enten i deres eget lands kultur, s�dan som den kommer til ud�tryk i eventyr, myter, sagaer,eller i internationale klassikere som Grimms eller H.C. Andersens eventyr, Alice i Eventyrland, Pinocchio m.fl. Et andet p�faldende tr�k er den forskellighed, der pr�ger udviklingen i IBBY's medlemslande. Nogle ofte fattige medlemslande kan st� ved begyndelsen til en b�rnebogstradition, m�skefordi en fort�lletradition har v�ret i h�j�s�det. Juryen bliver i disse tilf�lde pr�senteret for tynde hefter, papir af ringe kvalitet, manglendegrafisk kunnen oget billedsprog, der umiddel�bart kan forekomme en smule banalt. Andresom oftest rigere medlems�lande pr�senterer juryen for billedb�ger udsprunget af en gennem lang tid raffineret tegnekunst og grafisk udformning, som appellerer til et k��bedygtigt publikum i Europa, USA ogJapan. Et kigp� listen over prismod�tagere viser, at disse lande er de hyppigst begunstigede, mens afrikanske og sydamerikanske landebrillerer ved deres frav�r. Man kunneforestille sig, at etnationalt s�rpr�g ville lide nederlag over for det mere internationalt tilsk�rne. Men den forestilling gjorde juryen, som i 1966 valgte den f�rste illustrator til prismodtager, til skamme al�lerede fra begyndelsen. Alois Carigiet er n�rmest indbegrebet af Schweiz p� linie med Heidi, uden sammenligning i �vrigt.Og den russiske kunst�ner Tatjana Mawrina, prisbel�nnet i 1976, bygger p� studier i det gamle Ruslands udsmykningskunst. Ogs� de to danske illustratorer, som indtil dato har modtaget prisen, Ib Spang Olsen, 1972, og Svend Otto S., 1978, er forankrede i en historisk dansk tegnetradition, i �vrigt samtidig med st�rk international appel. Velkendt ogbeundret siden1950'erne er p�linie med film og dukketeater dentjekkoslovakiske tegnekunst forb�rn; derfor heller ikke overraskende at Jiri Trnka blev prismodtager i1968, og Dusan K�llay fik prisen i1988. ^ 1992 gik prisen til tjekkiske Kv�ta Pacovsk�, som repr�senterer noget mere internationalt; elev af malere som Klee, Miro, Kandinsky m.fl. Hun deler sinopm�rksomhed mellem mere didaktiskeemner (1,2,3-a>b,c) og illustrationer af is�r H.C. Andersens og Grimms eventyr. Senest en be�m�rkelsesv�rdig original fortolkning af Den lille pige med svovlstikkerne. En anden original H.C. Andersen-fortolker er schweiziske Jorg Muller, som f�rer Den standhaftige tinsoldat frem til en moderne verden med �ko�logi ogsyd-nord problematiksom v�sentlige emner. Han fik prisen i1992 BOGVENNEN I 189 190 I BOGVENNEN med sin raffinerede kulturkritik som varem�rke: dr�mmen om frihed, urbanisering, merkantilisme. Maurice Sendak, amerikaner, som fik priseni1970, tager udgangspunkt i barnetsindre liv og de hermed forbundne konflikter, angsten som for ek�sempel i Landet med devilde krabater. Det sammeg�lder engelskeAnthony Browne, 2000,som n�sten altid skaffer plads til en ellerflere gorillaer p� siderne -en guldgrubefor billedanalyser. P� barnets pr�misser med hol�landske moralske hverdagsemner som udgangspunkt arbejder ogs� Max Velthuijs, 2004, men i et enklere billedsprog der appellerer tilendog meget sm� b�rn. Tyske Wolf Erlbruch fik sin pris i 2006, helt sin egenog tidsty�pisk med sine tilsigtet lidt klodsede,underligt proportionerede skikkelser, hvad enten det eren muldvarp,en rotte,en drengeller en troldk�lling. P� IBBY's kongres i K�benhavn i september 2008 h�dredes italieneren BOGVENNEN | 191 �One,Five,Many" afKv�ta Pacovskd, Tjekkiet.Modtog H.C. Andersen Prisen1992 �Pushkin's tales"af TatjanaMawrina, Rusland.Motog H.C. Andersen Priseni 19/6 N�ste opslag: �Pinocchios eventyr", afRoberto Innocenti, Italien.Modtog H.C. Andersen Priseni 2008 d S >jv BOGVENNEN | 193 Roberto Innocenti med H.C. Andersen Prisen. Han har isine illustrationer til Pinocchio f�rt os ind i et gammelt bymilj�, ofte med et mylder af men�nesker optaget af mange forskellige g�rem�l. Dobbelte opslag med fuld billedside, man kan g� p� opdagelse i, veksler med enkeltsider med ramme om teksten, fin typografi og varierende billedst�rrelser,s� det at vende bo�gens sider i sig selv bliver en oplevelse. Innocenti viger ikke tilbage fra at tage dystre emner op, s�ledes i Rose Blanche, som er en af de st�rkeste bil�ledb�ger, der er skabt. Nazister og krig er dagens orden i en by omkranset af en kz-lejr med j�diske fanger. Gr�t, brunt,sort. Men midt i det hele lyser en r�d sl�jfe. Pigen,som b�rer den, kommer med mad til den�dstedte. P� sidste side gr�nnes det hab, b�rn aldrig m� bringes til at opgive. Danske modtagereaf H.C. Andersen Awards:Ib SpangOlesen, 1972,Cecil B�dker,1976 og Svend OttoS., 1978 eva Glistrup (/.1933) bibliotekar og kritiker, har ydet en v�rdifuld indsats indenfor b�rnelitteraturen pd flere forskellige fronter: som fagleder ved Dan�marks Biblioteksskole 1973-95, som anmelder ved bl.a. Berlingske Tidende,som overs�tter af et par hundrede bomeb�ger,som konsulent forbl.a. H�st St S�n og Gyldendal samt som formand for den jury, der uddeler den internationale H.C. Andersen Pris. Forfatter til jubil�umsv�rket �The Hans Christian Andersen Awards 1956-2002", IBBY 2002.