H.C. Andersen Awards: Børnebogens Nobelpris af EVA GLISTRUP Den internationale H.C.Andersen Pris, af nogle kaldet „Den lille Nobelpris", har ligesom mange nationale børnebogspriser sit udspring i Anden Verdenskrig. Forståelse mellem folkene skulle komme fra børnene, en ægte ny begyndelse så at sige. Ophavskvinden til prisen og organisationen bag den erJella Lepman -tysk jøde, der flygtede til England i1930'rne. Da hunvendte tilbage i1945, var det som britisk statsborger og i uniform med den opgave at omskole kvinder og børn fra nazis­me til nyt demokrati. Hendesværktøj blevbørne­bogen. Med det formål „at fremme international forståelse gennem litteratur for børnog unge"op­rettedes IBBY, International Board onBooksforYoung People, bestående af nationale IBBY-foreninger, i Danmark Selskabet for Børnelitteratur. Siden 1956, da man for førstegang hædrede en forfatter med prisen, og for illustratorersvedkommende siden 1966, erThe HansChristian Ander­sen Awards, bestående af en guldmedalje med H.C. Andersens kontrafej samt etdiplom, uddelt hvert andetår. Kandidater nomineres af medlems­landene, p.t.75, somogså indstiller medlemmer til juryen, mens forman­den fordenne vælges direkteaf generalforsamlingen. Nominering kræver altså dels, at ens land er medlem af IBBY, dels at den nationale forening BOGVENNEN I 187 „Rødhætte" afSvend Otto S. Modtog H.C. Andersen Prisen 1578 É 188 | BOGVENNEN stiller de til præsentationen nødvendige midler til rådighed. Forfatter-og Nattergalen" afJiri illustratorskaber bedømmesalene udfra litterære/kunstneriske kriterier. Tmka,Tjekkoslo­ vakiet.Modtog H.C. De 22 illustratorer,der indtil nu er blevethædret medH.C.Andersen Pri-Andersen Prisen i 1968 sen, er ofte begyndt som malere eller grafikere. De har ofte hentet deres motiver enten i deres eget lands kultur, sådan som den kommer til ud­tryk i eventyr, myter, sagaer,eller i internationale klassikere som Grimms eller H.C. Andersens eventyr, Alice i Eventyrland, Pinocchio m.fl. Et andet påfaldende træk er den forskellighed, der præger udviklingen i IBBY's medlemslande. Nogle ofte fattige medlemslande kan stå ved begyndelsen til en børnebogstradition, måskefordi en fortælletradition har været i høj­sædet. Juryen bliver i disse tilfælde præsenteret for tynde hefter, papir af ringe kvalitet, manglendegrafisk kunnen oget billedsprog, der umiddel­bart kan forekomme en smule banalt. Andresom oftest rigere medlems­lande præsenterer juryen for billedbøger udsprunget af en gennem lang tid raffineret tegnekunst og grafisk udformning, som appellerer til et kø­bedygtigt publikum i Europa, USA ogJapan. Et kigpå listen over prismod­tagere viser, at disse lande er de hyppigst begunstigede, mens afrikanske og sydamerikanske landebrillerer ved deres fravær. Man kunneforestille sig, at etnationalt særpræg ville lide nederlag over for det mere internationalt tilskårne. Men den forestilling gjorde juryen, som i 1966 valgte den første illustrator til prismodtager, til skamme al­lerede fra begyndelsen. Alois Carigiet er nærmest indbegrebet af Schweiz på linie med Heidi, uden sammenligning i øvrigt.Og den russiske kunst­ner Tatjana Mawrina, prisbelønnet i 1976, bygger på studier i det gamle Ruslands udsmykningskunst. Også de to danske illustratorer, som indtil dato har modtaget prisen, Ib Spang Olsen, 1972, og Svend Otto S., 1978, er forankrede i en historisk dansk tegnetradition, i øvrigt samtidig med stærk international appel. Velkendt ogbeundret siden1950'erne er pålinie med film og dukketeater dentjekkoslovakiske tegnekunst forbørn; derfor heller ikke overraskende at Jiri Trnka blev prismodtager i1968, og Dusan Kållay fik prisen i1988. ^ 1992 gik prisen til tjekkiske Kvéta Pacovskå, som repræsenterer noget mere internationalt; elev af malere som Klee, Miro, Kandinsky m.fl. Hun deler sinopmærksomhed mellem mere didaktiskeemner (1,2,3-a>b,c) og illustrationer af især H.C. Andersens og Grimms eventyr. Senest en be­mærkelsesværdig original fortolkning af Den lille pige med svovlstikkerne. En anden original H.C. Andersen-fortolker er schweiziske Jorg Muller, som fører Den standhaftige tinsoldat frem til en moderne verden med øko­logi ogsyd-nord problematiksom væsentlige emner. Han fik prisen i1992 BOGVENNEN I 189 190 I BOGVENNEN med sin raffinerede kulturkritik som varemærke: drømmen om frihed, urbanisering, merkantilisme. Maurice Sendak, amerikaner, som fik priseni1970, tager udgangspunkt i barnetsindre liv og de hermed forbundne konflikter, angsten som for ek­sempel i Landet med devilde krabater. Det sammegælder engelskeAnthony Browne, 2000,som næsten altid skaffer plads til en ellerflere gorillaer på siderne -en guldgrubefor billedanalyser. På barnets præmisser med hol­landske moralske hverdagsemner som udgangspunkt arbejder også Max Velthuijs, 2004, men i et enklere billedsprog der appellerer tilendog meget små børn. Tyske Wolf Erlbruch fik sin pris i 2006, helt sin egenog tidsty­pisk med sine tilsigtet lidt klodsede,underligt proportionerede skikkelser, hvad enten det eren muldvarp,en rotte,en drengeller en troldkælling. På IBBY's kongres i København i september 2008 hædredes italieneren BOGVENNEN | 191 „One,Five,Many" afKvéta Pacovskd, Tjekkiet.Modtog H.C. Andersen Prisen1992 „Pushkin's tales"af TatjanaMawrina, Rusland.Motog H.C. Andersen Priseni 19/6 Næste opslag: „Pinocchios eventyr", afRoberto Innocenti, Italien.Modtog H.C. Andersen Priseni 2008 d S >jv BOGVENNEN | 193 Roberto Innocenti med H.C. Andersen Prisen. Han har isine illustrationer til Pinocchio ført os ind i et gammelt bymiljø, ofte med et mylder af men­nesker optaget af mange forskellige gøremål. Dobbelte opslag med fuld billedside, man kan gå på opdagelse i, veksler med enkeltsider med ramme om teksten, fin typografi og varierende billedstørrelser,så det at vende bo­gens sider i sig selv bliver en oplevelse. Innocenti viger ikke tilbage fra at tage dystre emner op, således i Rose Blanche, som er en af de stærkeste bil­ledbøger, der er skabt. Nazister og krig er dagens orden i en by omkranset af en kz-lejr med jødiske fanger. Gråt, brunt,sort. Men midt i det hele lyser en rød sløjfe. Pigen,som bærer den, kommer med mad til denødstedte. På sidste side grønnes det hab, børn aldrig må bringes til at opgive. Danske modtagereaf H.C. Andersen Awards:Ib SpangOlesen, 1972,Cecil Bødker,1976 og Svend OttoS., 1978 eva Glistrup (/.1933) bibliotekar og kritiker, har ydet en værdifuld indsats indenfor børnelitteraturen pd flere forskellige fronter: som fagleder ved Dan­marks Biblioteksskole 1973-95, som anmelder ved bl.a. Berlingske Tidende,som oversætter af et par hundrede bomebøger,som konsulent forbl.a. Høst St Søn og Gyldendal samt som formand for den jury, der uddeler den internationale H.C. Andersen Pris. Forfatter til jubilæumsværket „The Hans Christian Andersen Awards 1956-2002", IBBY 2002.