,De Mindstes Bibel' -et lykkeligt samarbejde af PIA J�NSSON 12008 udkomen ny dansk billedbibel for de j-6-�rige. Dener blevet til i et us�d� De Mindstes vanligt t�t samarbejde mellemforfatter,illustratorer,grafisk designer ogforlag. Bibet Resultatet er en sprudlende bog fuld afgode historierog visuelleoverraskelser,der appellerer til badede mindste og de st�rste l�sere. �Luk dine �jne, og forestil dig,at der slet ingenting findes". S�dan lyder det i indledningen til Det Gamle Testamente i De Mindstes Bibel, der ud�kom p� Bibelselskabets Forlag i 2008. P� n�ste side f�r vis� synfor sagn, hvis vi alligevelskulle snyde og kigge, for den er �b�lgm�rk". Men heldig�vis g�r Gud p� de f�lgende sider i gang med sit skaberv�rk, der ud over lys blandt andet t�ller et mylder af dyr, somGud tilsyneladende har �vet sig p� at finde formen p� i en r�kkeskitser p� noget,der ligner regne-og karduspapir. Turtelduerne ser vi dog ikke, om dem h�rer vi blot, at de �bare sadog kiggede forelsket p� hinanden". S� bliver Adam skabt. Sort, hvorefter hans hudfarve veksler mellem r�d, bl�, gul og lyser�d. Og s�dan er De Mindstes Bibel hele vejen igennem fuld af pudsige vi�suelle p�fund, referencer og underfundige ordspil. Der er nok at g� p� opdagelse i og reflektere over -b�de for de mindste og de st�rste. De i alt 54 genfort�llinger fra DetGamle og Det Nye Testamente fungerer i et us�dvanligt fint samspil med illustrationerne, der bade underst�tter og hygger videre p� teksterne. Men bogen er ogs� resultatet af et teamwork, hvor de medvirkende har nydt godt af at ping pongeom form og indhold fra dag1. Men tam kunnr *kkp kominr *1 rrwd tfn� primmoof mfrke tanker Han hadede snn lillebror mere end nogmtntdir En d..^, � . , y Abd W ud� pA marken, d� � totterne p� ninAnden toim Mfv vrtd. M Mn mdtr m�t al �JA Abvl n UpCt fratagen huidredc^^ tfernrne �nm eltordenve)r j^i^r -dog, duArgion^j^Un MAbaiebloap� �orden1 Cfclk^fView��W!#ynBn�)n ' ^i^wiwini�nn^sMr,nirdu�l� r"�^'Su mA da # um�n. tiUn a/y� toctA mi� ihtet.'-agdc Kam. -*�"1. HV iow* *� Kf nok Utal patM pidig. Ugd�Uud. ^ QgiKalnspanrf^ tatteCudfi mjprka.fomUku�lr bttkyitc ham moddet ond�, < AJl�g�v�4 var lurn ulykfcoitg Han holdt Sin� tumder op ' og*kjmtnrrlc *�y M�n ,Uil �e mad d�t fode/kom Og (angl >aHi fra sm mor og far. y i * �fm Historier oin livet for sm�folk �Vi manglede en b�rnebibel til de allermindste, og med De Mindstes Bibel har vi f�et en komplet kollektion." fort�ller redakt�ren p� bogen, Lene Trap-Lind fra Bibelselskabets Forlag: �Og fordi vi fra starten t�nkte, at bogen skulle v�re anderledes end andre b�rnebibler pa markedet, var vi abne overfor, at arbejdsprocessen med den ogs� blev det". Forfatteren Synne Garff blev hyret til at skrive den nye bibel for sm� b�rn. Hun havde l�nge �nsket at skrive noget teologisk, og hendes tidli�gere b�ger overbeviste forlaget om, at hun var den rette til at l�fte opga�ven. �Vi var enige om, at der skulle v�re den rigtige blanding af humor, sp�nding og alvor. Rent sprogligt sker der et kvantespring fra man er tre, til man er seks �r, s� for at finde det rette niveau og den rigtigesprogtone, l�ste jeg h�jt for mine to yngstes�nner under hele processen", forklarer hun. �Jeg havde ingen bestemt teologisk vinkel, men det var sp�ndende at udv�lge historierne. Et net blev spredt ud af musts -man kan jo ikke springe korsf�stelsen over!Og bogenskulle jo afspejle det liv,vi lever med og mod hinanden. Vi villehave s� stort et f�lelsesregister medsom muligt. 174 | BOGVENNEN Jeg l�stede 54 udvalgtetekster igen og igen,og s� dykkedejeg ellersned i pr�dikener og opbyggede et helt lille bibliotekmed teologisk litteratur for at finde min egen fortolkningog vinkelp� hver enkelt fort�lling". Alle kan sagtens v�re med, mener Synne Garff: �Historierne beskriver vores menneskelivp� en m�de, der ikkefordrer et s�rligt livssyn.Ateister kan sagtens haveforn�jelse af De Mindstes Bibel. Kristendommen er vores historiske og etiske fundament. Er der noget nyt under solen, n�r alt kom�mer tilalt? N�, vi er jo liges� misundeligeog forf�rdeligeog barmhjertige og k�rlige, som vialtid har v�ret. Ogvi skalalle sammend�. Livets mere alvorligesider giver historierne et naturligtspringbr�t tilat tale med min�dre b�rn om. B�rn ernysgerrige og spr�ngfyldt medeksistentiellesp�rgs�m�l". F�lles projektfra begyndelsen Da aftalenmed Synne Garff var kommeti stand, tilb�d forlaget CatoThau-Jensen at illustrere v�rket. Da Cato Thau-Jensen i forvejen havde et t�t samarbejde med illustrator-kollegaen Lilian Br�gger, foreslog han hende og forlaget, at den nye b�rnebibel skulle v�re et f�lles projekt. Og det sagde beggeparter ja til. �Vi vidste, at vi gerne ville lavenoget, der kunne inddrage barnet aktivt i historierne, og at tekst og billeder skulle supplere hinanden og h�nge t�t sammen", forklarer Lene Trap-Lind, der var redaktionel tovholder hele vejenigennem, �s� davalget af forfatter og illustratorer varp� plads, faldt det naturligt at f� grafikeren Maria Lund�n, der havde arbejdetsam�men med de toillustratorer tidligere, med p� projektet, s� hunfra starten kunne bidragemed sine ideer til layoutet. MariaLund�n foreslogsom det f�rste, at vi viste de ti plager, som b�rnene s� kunne finde og t�lle i en krukke. S� varvi i gang!" Lilian Br�gger og Cato-ThauJensen kunne have gjort en dyd af at f� de�res illustrationer tilat ligne hinanden for at g�re bogen s� homogen som muligt. Eller de kunne have tilstr�bt at g�re deres udtryk s� forskellige som muligt for at skabe variation. De valgte i stedet en mere us�dvan�lig tilgang. �Ofte tegnede vi p� de samme illustrationer", fort�ller Lilian Br�gger. �Kriteriet for processen var fra starten den mindste modstands vej,s� kritikvar forbudt.Vi tunedeos ind p�en f�llesstil, og s� byttedevi tegninger, nar vi hver is�rl�b sur idet. Det var rigtig godt og givende, for vi t�nker meget ens. Det gik is�r op for os, n�r vi sad parallelt og lavede storyboard p� den samme historie. S� havde vi t�nkt nogle af de samme tanker ogkunne tagedet bedstefra hver". Lilian Br�gger: �Cato har tegnet Goliats tissemand som envandhane, og han ligneren ork fra enhelt anden historie". (N�ste opslag) 3t(i 3 176 | BOGVENNEN Men Kong Saul fik hurtigt nye bekymringer. Israelitterne var nem�lig i krig med filistrene, et folk, som boedeude ved havet. Filistrenes st�rkeste mand hed Goliat. Han var K�MPESTOR! Goliat s� ud som om, han var lavet af metal, for hans kropvar d�k�ket af hjelm, brynje og benskinner. -Bare kom an!r�bte k�mpen og grinede,mens han f�gtede med sit sv�rd. Mendet skulle israelitterne ikke nyde noget af. Tre af Davids br�dre var soldater og med i krigen mod filistrene. En dag kom David ud for at bes�ge dem. Da David h�rte Goliats praleri, sagde han: -Hvad bilder han sig ind? Ham kunne jeg godt t�nke mig at lukke munden p�. -Glem det! sagde hans br�dre vredt, -Dine arme vil kn�kke som str�. Ham kan ingen klare. Men kong Saul fandt ud af, hvad David havde sagt og fik ham hentet David var helt sikker i sin sag og erkl�rede -Jeg vil k�mpe mod Goliat. Saul rystede p� hovedet -Jamen, du er kun endreng. Hvad vil du dog stille opmod s�dan en st�rk mand? -Jeg vil sl� ham ihjel, ligesom jeg har sl�et mange bj�rne og l�ver ihjel, fordi Gud hjalp mig, sagde David. Til sidst lod Saul sig overtale af David; -Lad g� da. Du m� f� min rustning Men rustningen var s� tung, at David var ved at v�lte bagover. -Jeg beh�ver ikke den dragt,sagde han og tog denaf. -Hvis bare Gud er med mig. Ud fra et minilayout typograferede og placerede Maria Lunden al brodtekst, inden Lilian Brogger og CatoThau-Jensen begyndte at tegne. Det muliggjorde et meget t�t og levende layout. Ping pong proces Holdet m�dtes j�vnligt gennem hele processen for at udveksle ideer, in�spirere hinanden og tale om, hvad der skulle ske i den enkelte historie. �Det har helt klart givet noget ekstra at arbejde pa den m�de", forklarer Lene Trap-Lind. �Mange, der har l�st bogen, har bidt m�rke i, at den er anderledes, is�r visuelt, og i det hele taget nyt�nkende i stilen, og i det med, at billederne bidrager med noget, der ikkest�r i teksten. Der er alts� store fordele ved, at arbejdet p� bogen foreg�r parallelt". �For Lilian og mig var det ogs� en lykkelig arbejdsproces", supplerer Cato Thau-Jensen, �for vi kunne bringe hinandenover de hurdler, manel�lers kan have i s�dan et forl�b, hvor det k�rer i starten, men s� kommer det seje tr�k. Tingene udviklede sig i dobbelt tempo, ogdet t�tte samar�bejde kunnerydde ber�ringsangsten og tvivlen af vejen, hvilketvar vigtigt netop med Bibelen. Lilian og jeg fik s�dan ca. 4-5 historier ad gangen. S� udviklede vi et storyboard i f�llesskab og kom sammen i tanke om, hvad de forskellige historier havde betydet for osi voresbarndom". �Vi er ret forskellige, men vi har en god munter tone sammen", fort�s�tter Synne Garff. �Jeg kom med udkast til en historie. S� kunne Cato og Lillian bede mig om at tr�kke et ord ud, for som de sagde;,Vi beh�ver ikke male, hvad du skriver'. P� den m�de blev illustrationer og tekst flet�tet sammen. Et sted bad Maria mig sk�re i teksten, s� to spalter pa sort bund i bunden af et opslag kunne blive symmetriske. Det er inspirerende at arbejde p� den made". Lilian Br�gger og CatoThau-Jensen udarbejdede fra startenet h�ndteg� 178 I BOGVENNEN net mini-layout af hvert enkelt opslagmed megetl�se skitser tilillustrati�onerne, der kunne fungeresom en komposition, som Maria Lund�nkunne l�gge br�dtekstenuden om. P� den m�dekunne huntidligt vurdere,hvor meget plads, der var til teksten og kunne fx lade teksten f�lge illustratio�nen. Maria Lund�nvalgte den nytegnede font Sauna, som b�de er moderne og nem at l�se. Lignelsen omden bl� kat? Illustrationen til omslaget blev lavet meget tidligt i processen, fordi den skulle brugesi forbindelsemed enbogmesse. Typisk bliveromslaget lavet til sidst, n�r alt indhold er klar, hvad det ikke var p� det tidspunkt, s� det var ikke helt nemt. �Lilian og jeg valgteat lave Adam ogEva i Paradiset, f�rde bliversmidt ud", fort�llerCato Thau-Jensen. �Det er joen helt central historie, og den bla kat er s� tilf�jet for at binde sammen til bogens sidste billede, hvor katten er med igen. Kattedyret varsler om b�de noget dramatisk og noget farligt, og Lilian og jeg opfandt den selv. Den indg�r ikke iSynnes histo�rier -eller iBibelen, menden kunne brugessom ramme. Ogs� g�rdet ikke noget, at man t�nker lidt overden her bifigur". LeneTrap-Lind erikkespor uenig:�For migpasser katten perfekt p� for�siden, fordi den b�deer sk�lmsk og finurlig, ogs� udstr�lerden energi og ser ud som om, den er fuld af overraskelser-ligesom bogen. Et omslagskal jo v�re udtryk for det, der er indeni og ved at have den med p� densidste side, fik vi bundet ensl�jfe p� historien.Vi villeikke v�re for traditionelle og bundetaf, hvordan steder oggenstande s� ud p� bibelsk tid". Den bl�kat er ikke den eneste overraskelse p� billedsiden.�Vi erjo fulgt i fodsporene paen tradition, hvor Bibelentil alle tider er illustreret,s� hver kultur inddrager det, den kender,"fort�ller LillianBr�gger. �Vedat tr�kke nutiden ind, g�r vi bogen meget mere vedkommende og identificerbar, end hvisder havdev�ret Jesus-sandaler over det hele". Da det i beretningen om Jesu f�dsel tr�kker op til, at �den lillevil ud", rider Maria og Josef s�ledes noget overraskende igennem en gade oplyst af skilte med �HOTEL", �BAR" og �INN", inden de finder plads i en mere ydmyg og tidssvarende stald. Andresteder i bibelen er De ti bud gengivet p� stentavler omkranset aflysende el-p�rer, Davidsynger forn�jet for sine f�r if�rt cowboybukser, Paulus skriver sine breve p� luftpostpapir, og fe�sten for den hjemvendte s�n foreg�r iet hus med tvog kul�rtelamper. �Vi diskuterede da brugen af neonskilte og paraplyer", forklarer Cato Thau-Jensen. �I DetGamleTestamente er der jo ret meget mytisk stof, men i DetNye Testamente er manmere bundet til geografiskesteder og de ting. BOGVENNEN I 179 W i111 180 | BOGVENNEN Der var ingen vej udenom, Josef hjalp Maria opp� deres �sel og trak dyret ud ad denst�vede landevej. Efter nogle dage n�rmede de sigBetlehem. Det be�gyndte at rumstere i Marias mave. -Den lille viLud,sagde Maria.-Vi m� megetsnart finde enseng til mig. Josef l�b fra kro til kro, menalle v�relservar opta�get. -Josef, du m� alts�finde etsted nu,bad Maria. -Den lille kanikke ventel�ngere. Gudskelov fik Josef nu �je p�en stald. Det var blevet m�rkt, menstjernerne lysteind ad vinduerne. -Det er ikke noget hotel,men vi f�r datag over hovedet, sagdeJosef. Han hjalp forsigtigt Maria ind i stalden og stillededet tr�tte�sel vedsiden af en stor, godmodig okse. Og lige der, midt i stalden, kom den k�reste lille dreng omsider til verden. Maria sv�bte ham i et bl�dt t�ppe og gav hamen masse kys p� panden og p� den nuttede n�setip.Josef lagde barnet i en krybbe fyldt med frisk h� og sagde: -Her, lille du,kan du hvile dig trygtog godt. Paulus bliver fanget *Nu tog Paulus rundt og fortalte, at Jesus var Guds s�n �derne ble telt forvirrede -VI forstar ikke et suk F#rst ville Paulus sl� alle disciplene ihjel s� vtUe han ikke alligevel og blev oven i k�bet bedste ven med de knstne Cato Thau-Jensen: �Lilian haude deder sm� farvedestickers, som blev sat oppa tegningen med Paulus, der er blind og bliver seende igen. Sadan ma det v�re..." de omgav sig med p� den tid, for det ved man jofaktisk en del om.Men vi besluttede at sestort p� det. Det skulle v�re en universel historie, hvor vi gik mere ind i oplevelsen. Ved at give Adam mange forskellige hudfarver i begyndelsen af bogen, lavedevi fra starten en kontrakt med l�seren om ikke at v�re for naturalistiske". Kun ganske fa gange var Lene Trap-Lind ikke enig i tegnernes fortolk�ning af historierne, men som hun understreger: �Der skal v�re frie t�jler for de kreative, for at det er sjovtat g� ind i s�dan en proces". Stoffet omsattil b�rneh�jde Synne Garff justerer kun yderst n�nsomt pa originalteksterne, men for�m�r med ganske f� sproglige virkemidler at formidle budskabet i histo�rierne til nutidenssm�folk: �Somme tider m�tte jeg s� at sigeopl�se kar�dinalordet i hver historie, og fort�lle hvad det g�r ud p� med nogleandre ord. I historien om den barmhjertige samaritaner, m�tte jeg fx vise, hvad 182 I BOGVENNEN n�sten er foren st�rrelse.Jeg gikvirkelig rundtom det ord.Det varvigtigt for mig at formidleessensen ombarmhjertighed og n�stek�rlighed,som er s� grundliggendefor voresmenneskesyn iDanmark ogjo gennemsyrer hele vores sociallovgivning. Generelt har det v�ret vigtigt for b�detegner�ne og migat formidlek�rlighedstanken udenat forfaldetil sukkerklistret Jesus-romantik og smilende englebasser p� lyser�de skyer. Vi har villet vise menneskesindetsnuancer -fra delyse til de m�rkesider". I indledningen til historien omJakobs himmelstige st�r der: �Da solen gik ned, slog Laban lejr. Han f�ltesig meget ensomog fandt en sten, han kunne puttesig opaf". Denautoriserede tekst lyder; �Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var g�et ned. Han tog en af stenene og stillededen som hovedg�rde, ogs� lagde han sig til at sove p� stedet d�r." (i. Mosebog, kap. 28, v. 11). Ved at bruge ord som �ensom"og �putte" skriver Synne Garff historien ind i et univers, som b�rn kender. Hvem harlyst tilat puttesig opaf ensten? Heldigvis harde to tegneretil- BdGVENNEN I 183 Synne Garff: �Profeten Jonas er sur over,at Gud ikke vil straffe ind� byggerne. S�han sur� muler. Alle kendervist til det med at smagesin egen bitterhed.Vi har mange regnskabermed hinanden". � Vandringengennem DetR�deHav W ^tur fA * hdden*. klynkMe �n lille pige Hun var bare lem irog havde g** mat^� kilometer udtn atrwiU ctg -Kom Op t� mig. iegtl� hu�fci� f�r og bej�ie �g ned.*� den lille pi�t kuniw kffvfo op pihan< ryg. ^ S * BUF ""w >i >i ^ ^ ^ S -� > �' "fei ^ JW ^ f�jet et �sel ved siden af Laban og stenen -s� helt alene i verden er Laban trods alt ikke. Eksemplet er typisk for den m�de forfatteren form�r at forenkleog mo�dernisere bibelteksten pa, og fortegnernes brugaf ekstravisuelle elemen�ter, derfortolker og byggervidere p� teksten.�Vores ambition var jo ikke at revolutionere med en heltny tolkning, men at fort�lle historierne i b�rne�h�jde", forklarer LeneTrap-Lind. �Synnearbejder meden god blandingaf humor og respektfor forl�gget.Det visersig ibem�rkninger som: ,Zak�us har f�et chancen for atstarte pa en frisk.'Den slagsg�r rent ind" . Interaktion med brugeren Rundt omkring i historierne er str�et sm� l�serhenvendelser,der ansporer til refleksion:�Hvordan trordu Kainsm�rketser ud?",�Hvor er du f�dt?", �Hvorfor tror du Lots kone vender sig om?" eller som opfordrer tilat g�pa opdagelse i illustrationerne: �T�l farene!" 184 I BOGVENNEN jr ii SA wingede Moses atter sin tryllestav Alle huse oghdc jorden blev d�kket med luer NAr folk snakkede med hinanden, fl�j(lu eme ind i munder p� dem.og s� sagde folk -bzzzzzt Bzzzzzz Den fjerde plage havde ramt egypterne -F� dem v�k.Moses! klagede kongen og spyttedeet par (luer ud i sm suppe -S� skal dit folkf� lov at re)se Men kongen var en v�rre bandit I det �jeblik fluerne var vatk. sagde han -Ha ha, der sn#d jeg dig nok Israelittpmp m� alligevel ikke Muws pi ny sm trytlMtav Ait ��v blev pi � �lebl.k til myg, de, n�! rundt i store svatrme og stak bide babyer. b�m, kvinde og mjend. D� hlMde og kradsede noget sifortaerdellgt P/7./H-�� .�Den tredje pUg. havde ramt egypterne Men kongen ville Ikke lade israelitterne rejse i w. * �Hvad tror du prinsessens skoer lavet af?" lyder sp�rgsm�let til histo� Cato Thau-Jensen: rien om Moses i sivkurven. Da skoene har en umiskendelig lighed med �Vi kunne ikke se, hvor Maria havde snuderne p� de krokodiller, vi har set sv�rme rundt i floden om Moses� placeret 4-tallet,da kurven, er det ikke sv�rt at digte videre p� den yndige prinsesses skjulte de har samme gr� form somjluevin� kompetencer, og detaljen er et eksempel p�, hvordan illustrationen fort�l� geme. Derfortror ler sin egen historie, som vi finder mange steder. man de mangler. Om �rsagen til, at den id� opstod, fort�ller Cato Thau-Jensen: �Projektet Maria lavede tallene p� m�de, s� man havde ligget stille et par m�neder henover sommeren, og Lilianog jeg hu� kan fordybe sig �skede detsom om, deri historienom Moses ogsivkurven var en tekst om, flere gange". at desm� b�rn bliver �dtaf krokodillerne.Vi ringede til Maria forat h�re, om den var faldet ud. Det var den ikke, for den havde aldrig v�ret der. Vi havde simpelthen bareopdigtet den i vores billeder, og vi var ret skuffede over, atdet drama var v�k. Derfor skulle prinsessen alligevel havesinesm� gr�nne krokodillesko med krokodille�jenknapper, s� vi fik fortalt histo�rien om, at hun havde fanget en krokodille". Synergi n�rdet erbedst Holdet bag De MindstesBibel ville ikkev�re blegefor atgentage den kollek�tive arbejdsform i etnyt bogprojekt,fordi den �benlyst har v�ret megetgi�vende for det f�rdigeresultat og for de medvirkende. Og hvadang�r tidog �konomi, har Lene Trap-Lind heller ingenforbehold: �Jeg er bestemt ikke blevet afskr�kket fraat bruge samme metode en anden gang.Tv�rtimod. For den viser virkelig, hvad synergi giver, nar det er bedst. I betragtning af, hvor stor en bog De Mindstes Bibel er, er arbejdet g�et relativt hurtigt. Jeg tror ikke, denne proces blev forl�nget i tid. Rent koordinerings-og planl�gningsm�ssigt skulle man selvf�lgelig holde hovedet koldt, men det hele skred glat og hurtigt frem. M�ske ogs� fordi vi svingede s� godt sammen -det er nokalfa ogomega. Men manskal bestemt ikke presse den arbejdsmetode ned over en titel, bare fordi det er sjovt at arbejde s�dan. Man skal ogs� have det rigtige hold, for at det giver mening". �Hele tegneprocessen gik hurtigere, end hvis der kun havde v�ret �nil�lustrator", supplerer Lilian Br�gger. �For det tager tid at v�rei tvivl.Og vi blev joafl�nnet, som om vi var�n paopgaven, s� pa den m�deblev det hel�ler ikke dyrere for forlaget. Det havde simpelthen v�ret et baneslag, hvis en af os skulle have tegnet det helealene". Og hun slutter: �For at f� sadan et samarbejde til at lykkes, skal man f�rst og fremmest nulstille sit ego, og s� er det en foruds�tning, at teamet har tid til virkelig at arbejde sam�men. Man kan noget sammen, som man ikke kan alene. Det er en tredje faktor, som man skal tage imod og ikke modarbejde. Det kr�ver �benhed fra alle". pia J�nsson (/. 1958),forfatter, redakt�r og konceptudvikler, cand. mag.i litteratur og film,driver kommunikationsbureauet METAFOR. De MindstesBibel. Genfort�lling:Synne Garff. Illustration:Lilian Br�gger ogCato Thau-Jensen. Tilrettel�ggelse: Maria LundenGrafisk Design. Redaktion:Lene Trap-Lind.Bibelselskabets Forlag 2008. De MindstesBibel modtog i 2008 Den DanskeBogdesignpris af Komit�enfor �rets Bogarbejde& Forening forBoghaandv�rk