,De Mindstes Bibel' -et lykkeligt samarbejde af PIA JØNSSON 12008 udkomen ny dansk billedbibel for de j-6-årige. Dener blevet til i et usæd­ De Mindstes vanligt tæt samarbejde mellemforfatter,illustratorer,grafisk designer ogforlag. Bibet Resultatet er en sprudlende bog fuld afgode historierog visuelleoverraskelser,der appellerer til badede mindste og de største læsere. „Luk dine øjne, og forestil dig,at der slet ingenting findes". Sådan lyder det i indledningen til Det Gamle Testamente i De Mindstes Bibel, der ud­kom på Bibelselskabets Forlag i 2008. På næste side får viså synfor sagn, hvis vi alligevelskulle snyde og kigge, for den er „bælgmørk". Men heldig­vis går Gud på de følgende sider i gang med sit skaberværk, der ud over lys blandt andet tæller et mylder af dyr, somGud tilsyneladende har øvet sig på at finde formen på i en rækkeskitser på noget,der ligner regne-og karduspapir. Turtelduerne ser vi dog ikke, om dem hører vi blot, at de „bare sadog kiggede forelsket på hinanden". Så bliver Adam skabt. Sort, hvorefter hans hudfarve veksler mellem rød, blå, gul og lyserød. Og sådan er De Mindstes Bibel hele vejen igennem fuld af pudsige vi­suelle påfund, referencer og underfundige ordspil. Der er nok at gå på opdagelse i og reflektere over -både for de mindste og de største. De i alt 54 genfortællinger fra DetGamle og Det Nye Testamente fungerer i et usædvanligt fint samspil med illustrationerne, der bade understøtter og hygger videre på teksterne. Men bogen er også resultatet af et teamwork, hvor de medvirkende har nydt godt af at ping pongeom form og indhold fra dag1. Men tam kunnr *kkp kominr *1 rrwd tfn« primmoof mfrke tanker Han hadede snn lillebror mere end nogmtntdir En d..^, » . , y Abd W ud« pA marken, d« • totterne på ninAnden toim Mfv vrtd. M Mn mdtr m«t al •JA Abvl n UpCt fratagen huidredc^^ tfernrne »nm eltordenve)r j^i^r -dog, duArgion^j^Un MAbaiebloapå »orden1 Cfclk^fView«»W!#ynBn»)n ' ^i^wiwini«nn^sMr,nirdu»lå» r"«^'Su mA da # umøn. tiUn a/y» toctA mi« ihtet.'-agdc Kam. -*•"1. HV iow* *• Kf nok Utal patM pidig. Ugd«Uud. ^ QgiKalnspanrf^ tatteCudfi mjprka.fomUkuélr bttkyitc ham moddet ond«, < AJl»g«v«4 var lurn ulykfcoitg Han holdt Sin« tumder op ' og*kjmtnrrlc *»y M»n ,Uil «e mad d«t fode/kom Og (angl >aHi fra sm mor og far. y i * •fm Historier oin livet for småfolk „Vi manglede en børnebibel til de allermindste, og med De Mindstes Bibel har vi fået en komplet kollektion." fortæller redaktøren på bogen, Lene Trap-Lind fra Bibelselskabets Forlag: „Og fordi vi fra starten tænkte, at bogen skulle være anderledes end andre børnebibler pa markedet, var vi abne overfor, at arbejdsprocessen med den også blev det". Forfatteren Synne Garff blev hyret til at skrive den nye bibel for små børn. Hun havde længe ønsket at skrive noget teologisk, og hendes tidli­gere bøger overbeviste forlaget om, at hun var den rette til at løfte opga­ven. „Vi var enige om, at der skulle være den rigtige blanding af humor, spænding og alvor. Rent sprogligt sker der et kvantespring fra man er tre, til man er seks år, så for at finde det rette niveau og den rigtigesprogtone, læste jeg højt for mine to yngstesønner under hele processen", forklarer hun. „Jeg havde ingen bestemt teologisk vinkel, men det var spændende at udvælge historierne. Et net blev spredt ud af musts -man kan jo ikke springe korsfæstelsen over!Og bogenskulle jo afspejle det liv,vi lever med og mod hinanden. Vi villehave så stort et følelsesregister medsom muligt. 174 | BOGVENNEN Jeg læstede 54 udvalgtetekster igen og igen,og så dykkedejeg ellersned i prædikener og opbyggede et helt lille bibliotekmed teologisk litteratur for at finde min egen fortolkningog vinkelpå hver enkelt fortælling". Alle kan sagtens være med, mener Synne Garff: „Historierne beskriver vores menneskelivpå en måde, der ikkefordrer et særligt livssyn.Ateister kan sagtens havefornøjelse af De Mindstes Bibel. Kristendommen er vores historiske og etiske fundament. Er der noget nyt under solen, når alt kom­mer tilalt? Næ, vi er jo ligeså misundeligeog forfærdeligeog barmhjertige og kærlige, som vialtid har været. Ogvi skalalle sammendø. Livets mere alvorligesider giver historierne et naturligtspringbræt tilat tale med min­dre børn om. Børn ernysgerrige og sprængfyldt medeksistentiellespørgs­mål". Fælles projektfra begyndelsen Da aftalenmed Synne Garff var kommeti stand, tilbød forlaget CatoThau-Jensen at illustrere værket. Da Cato Thau-Jensen i forvejen havde et tæt samarbejde med illustrator-kollegaen Lilian Brøgger, foreslog han hende og forlaget, at den nye børnebibel skulle være et fælles projekt. Og det sagde beggeparter ja til. „Vi vidste, at vi gerne ville lavenoget, der kunne inddrage barnet aktivt i historierne, og at tekst og billeder skulle supplere hinanden og hænge tæt sammen", forklarer Lene Trap-Lind, der var redaktionel tovholder hele vejenigennem, „så davalget af forfatter og illustratorer varpå plads, faldt det naturligt at få grafikeren Maria Lundén, der havde arbejdetsam­men med de toillustratorer tidligere, med på projektet, så hunfra starten kunne bidragemed sine ideer til layoutet. MariaLundén foreslogsom det første, at vi viste de ti plager, som børnene så kunne finde og tælle i en krukke. Så varvi i gang!" Lilian Brøgger og Cato-ThauJensen kunne have gjort en dyd af at få de­res illustrationer tilat ligne hinanden for at gøre bogen så homogen som muligt. Eller de kunne have tilstræbt at gøre deres udtryk så forskellige som muligt for at skabe variation. De valgte i stedet en mere usædvan­lig tilgang. „Ofte tegnede vi på de samme illustrationer", fortæller Lilian Brøgger. „Kriteriet for processen var fra starten den mindste modstands vej,så kritikvar forbudt.Vi tunedeos ind påen fællesstil, og så byttedevi tegninger, nar vi hver isærløb sur idet. Det var rigtig godt og givende, for vi tænker meget ens. Det gik især op for os, når vi sad parallelt og lavede storyboard på den samme historie. Så havde vi tænkt nogle af de samme tanker ogkunne tagedet bedstefra hver". Lilian Brøgger: „Cato har tegnet Goliats tissemand som envandhane, og han ligneren ork fra enhelt anden historie". (Næste opslag) 3t(i 3 176 | BOGVENNEN Men Kong Saul fik hurtigt nye bekymringer. Israelitterne var nem­lig i krig med filistrene, et folk, som boedeude ved havet. Filistrenes stærkeste mand hed Goliat. Han var KÆMPESTOR! Goliat så ud som om, han var lavet af metal, for hans kropvar dæk­ket af hjelm, brynje og benskinner. -Bare kom an!råbte kæmpen og grinede,mens han fægtede med sit sværd. Mendet skulle israelitterne ikke nyde noget af. Tre af Davids brødre var soldater og med i krigen mod filistrene. En dag kom David ud for at besøge dem. Da David hørte Goliats praleri, sagde han: -Hvad bilder han sig ind? Ham kunne jeg godt tænke mig at lukke munden på. -Glem det! sagde hans brødre vredt, -Dine arme vil knække som strå. Ham kan ingen klare. Men kong Saul fandt ud af, hvad David havde sagt og fik ham hentet David var helt sikker i sin sag og erklærede -Jeg vil kæmpe mod Goliat. Saul rystede på hovedet -Jamen, du er kun endreng. Hvad vil du dog stille opmod sådan en stærk mand? -Jeg vil slå ham ihjel, ligesom jeg har slået mange bjørne og løver ihjel, fordi Gud hjalp mig, sagde David. Til sidst lod Saul sig overtale af David; -Lad gå da. Du må få min rustning Men rustningen var så tung, at David var ved at vælte bagover. -Jeg behøver ikke den dragt,sagde han og tog denaf. -Hvis bare Gud er med mig. Ud fra et minilayout typograferede og placerede Maria Lunden al brodtekst, inden Lilian Brogger og CatoThau-Jensen begyndte at tegne. Det muliggjorde et meget tæt og levende layout. Ping pong proces Holdet mødtes jævnligt gennem hele processen for at udveksle ideer, in­spirere hinanden og tale om, hvad der skulle ske i den enkelte historie. „Det har helt klart givet noget ekstra at arbejde pa den måde", forklarer Lene Trap-Lind. „Mange, der har læst bogen, har bidt mærke i, at den er anderledes, især visuelt, og i det hele taget nytænkende i stilen, og i det med, at billederne bidrager med noget, der ikkestår i teksten. Der er altså store fordele ved, at arbejdet på bogen foregår parallelt". „For Lilian og mig var det også en lykkelig arbejdsproces", supplerer Cato Thau-Jensen, „for vi kunne bringe hinandenover de hurdler, manel­lers kan have i sådan et forløb, hvor det kører i starten, men så kommer det seje træk. Tingene udviklede sig i dobbelt tempo, ogdet tætte samar­bejde kunnerydde berøringsangsten og tvivlen af vejen, hvilketvar vigtigt netop med Bibelen. Lilian og jeg fik sådan ca. 4-5 historier ad gangen. Så udviklede vi et storyboard i fællesskab og kom sammen i tanke om, hvad de forskellige historier havde betydet for osi voresbarndom". „Vi er ret forskellige, men vi har en god munter tone sammen", fort­sætter Synne Garff. „Jeg kom med udkast til en historie. Så kunne Cato og Lillian bede mig om at trække et ord ud, for som de sagde;,Vi behøver ikke male, hvad du skriver'. På den måde blev illustrationer og tekst flet­tet sammen. Et sted bad Maria mig skære i teksten, så to spalter pa sort bund i bunden af et opslag kunne blive symmetriske. Det er inspirerende at arbejde på den made". Lilian Brøgger og CatoThau-Jensen udarbejdede fra startenet håndteg­ 178 I BOGVENNEN net mini-layout af hvert enkelt opslagmed megetløse skitser tilillustrati­onerne, der kunne fungeresom en komposition, som Maria Lundénkunne lægge brødtekstenuden om. På den mådekunne huntidligt vurdere,hvor meget plads, der var til teksten og kunne fx lade teksten følge illustratio­nen. Maria Lundénvalgte den nytegnede font Sauna, som både er moderne og nem at læse. Lignelsen omden blå kat? Illustrationen til omslaget blev lavet meget tidligt i processen, fordi den skulle brugesi forbindelsemed enbogmesse. Typisk bliveromslaget lavet til sidst, når alt indhold er klar, hvad det ikke var på det tidspunkt, så det var ikke helt nemt. „Lilian og jeg valgteat lave Adam ogEva i Paradiset, førde bliversmidt ud", fortællerCato Thau-Jensen. „Det er joen helt central historie, og den bla kat er så tilføjet for at binde sammen til bogens sidste billede, hvor katten er med igen. Kattedyret varsler om både noget dramatisk og noget farligt, og Lilian og jeg opfandt den selv. Den indgår ikke iSynnes histo­rier -eller iBibelen, menden kunne brugessom ramme. Også gørdet ikke noget, at man tænker lidt overden her bifigur". LeneTrap-Lind erikkespor uenig:„For migpasser katten perfekt på for­siden, fordi den bådeer skælmsk og finurlig, også udstrålerden energi og ser ud som om, den er fuld af overraskelser-ligesom bogen. Et omslagskal jo være udtryk for det, der er indeni og ved at have den med på densidste side, fik vi bundet ensløjfe på historien.Vi villeikke være for traditionelle og bundetaf, hvordan steder oggenstande så ud på bibelsk tid". Den blåkat er ikke den eneste overraskelse på billedsiden.„Vi erjo fulgt i fodsporene paen tradition, hvor Bibelentil alle tider er illustreret,så hver kultur inddrager det, den kender,"fortæller LillianBrøgger. „Vedat trække nutiden ind, gør vi bogen meget mere vedkommende og identificerbar, end hvisder havdeværet Jesus-sandaler over det hele". Da det i beretningen om Jesu fødsel trækker op til, at „den lillevil ud", rider Maria og Josef således noget overraskende igennem en gade oplyst af skilte med „HOTEL", „BAR" og „INN", inden de finder plads i en mere ydmyg og tidssvarende stald. Andresteder i bibelen er De ti bud gengivet på stentavler omkranset aflysende el-pærer, Davidsynger fornøjet for sine får iført cowboybukser, Paulus skriver sine breve på luftpostpapir, og fe­sten for den hjemvendte søn foregår iet hus med tvog kulørtelamper. „Vi diskuterede da brugen af neonskilte og paraplyer", forklarer Cato Thau-Jensen. „I DetGamleTestamente er der jo ret meget mytisk stof, men i DetNye Testamente er manmere bundet til geografiskesteder og de ting. BOGVENNEN I 179 W i111 180 | BOGVENNEN Der var ingen vej udenom, Josef hjalp Maria oppå deres æsel og trak dyret ud ad denstøvede landevej. Efter nogle dage nærmede de sigBetlehem. Det be­gyndte at rumstere i Marias mave. -Den lille viLud,sagde Maria.-Vi må megetsnart finde enseng til mig. Josef løb fra kro til kro, menalle værelservar opta­get. -Josef, du må altsåfinde etsted nu,bad Maria. -Den lille kanikke ventelængere. Gudskelov fik Josef nu øje påen stald. Det var blevet mørkt, menstjernerne lysteind ad vinduerne. -Det er ikke noget hotel,men vi får datag over hovedet, sagdeJosef. Han hjalp forsigtigt Maria ind i stalden og stillededet trætteæsel vedsiden af en stor, godmodig okse. Og lige der, midt i stalden, kom den kæreste lille dreng omsider til verden. Maria svøbte ham i et blødt tæppe og gav hamen masse kys på panden og på den nuttede næsetip.Josef lagde barnet i en krybbe fyldt med frisk hø og sagde: -Her, lille du,kan du hvile dig trygtog godt. Paulus bliver fanget *Nu tog Paulus rundt og fortalte, at Jesus var Guds søn øderne ble telt forvirrede -VI forstar ikke et suk F#rst ville Paulus slå alle disciplene ihjel så vtUe han ikke alligevel og blev oven i købet bedste ven med de knstne Cato Thau-Jensen: „Lilian haude deder små farvedestickers, som blev sat oppa tegningen med Paulus, der er blind og bliver seende igen. Sadan ma det være..." de omgav sig med på den tid, for det ved man jofaktisk en del om.Men vi besluttede at sestort på det. Det skulle være en universel historie, hvor vi gik mere ind i oplevelsen. Ved at give Adam mange forskellige hudfarver i begyndelsen af bogen, lavedevi fra starten en kontrakt med læseren om ikke at være for naturalistiske". Kun ganske fa gange var Lene Trap-Lind ikke enig i tegnernes fortolk­ning af historierne, men som hun understreger: „Der skal være frie tøjler for de kreative, for at det er sjovtat gå ind i sådan en proces". Stoffet omsattil børnehøjde Synne Garff justerer kun yderst nænsomt pa originalteksterne, men for­mår med ganske få sproglige virkemidler at formidle budskabet i histo­rierne til nutidenssmåfolk: „Somme tider måtte jeg så at sigeopløse kar­dinalordet i hver historie, og fortælle hvad det går ud på med nogleandre ord. I historien om den barmhjertige samaritaner, måtte jeg fx vise, hvad 182 I BOGVENNEN næsten er foren størrelse.Jeg gikvirkelig rundtom det ord.Det varvigtigt for mig at formidleessensen ombarmhjertighed og næstekærlighed,som er så grundliggendefor voresmenneskesyn iDanmark ogjo gennemsyrer hele vores sociallovgivning. Generelt har det været vigtigt for bådetegner­ne og migat formidlekærlighedstanken udenat forfaldetil sukkerklistret Jesus-romantik og smilende englebasser på lyserøde skyer. Vi har villet vise menneskesindetsnuancer -fra delyse til de mørkesider". I indledningen til historien omJakobs himmelstige står der: „Da solen gik ned, slog Laban lejr. Han føltesig meget ensomog fandt en sten, han kunne puttesig opaf". Denautoriserede tekst lyder; „Undervejs kom han til et sted, hvor han overnattede, fordi solen var gået ned. Han tog en af stenene og stillededen som hovedgærde, også lagde han sig til at sove på stedet dér." (i. Mosebog, kap. 28, v. 11). Ved at bruge ord som „ensom"og „putte" skriver Synne Garff historien ind i et univers, som børn kender. Hvem harlyst tilat puttesig opaf ensten? Heldigvis harde to tegneretil- BdGVENNEN I 183 Synne Garff: „Profeten Jonas er sur over,at Gud ikke vil straffe ind­ byggerne. Såhan sur­ muler. Alle kendervist til det med at smagesin egen bitterhed.Vi har mange regnskabermed hinanden". É Vandringengennem DetRødeHav W ^tur fA * hdden*. klynkMe §n lille pige Hun var bare lem irog havde g** mat^« kilometer udtn atrwiU ctg -Kom Op t« mig. iegtl» hu«fci» f«r og bej«ie «g ned.*å den lille piøt kuniw kffvfo op pihan< ryg. ^ S * BUF ""w >i >i ^ ^ ^ S -» > —' "fei ^ JW ^ føjet et æsel ved siden af Laban og stenen -så helt alene i verden er Laban trods alt ikke. Eksemplet er typisk for den måde forfatteren formår at forenkleog mo­dernisere bibelteksten pa, og fortegnernes brugaf ekstravisuelle elemen­ter, derfortolker og byggervidere på teksten.„Vores ambition var jo ikke at revolutionere med en heltny tolkning, men at fortælle historierne i børne­højde", forklarer LeneTrap-Lind. „Synnearbejder meden god blandingaf humor og respektfor forlægget.Det visersig ibemærkninger som: ,Zakæ­us har fået chancen for atstarte pa en frisk.'Den slagsgår rent ind" . Interaktion med brugeren Rundt omkring i historierne er strøet små læserhenvendelser,der ansporer til refleksion:„Hvordan trordu Kainsmærketser ud?",„Hvor er du født?", „Hvorfor tror du Lots kone vender sig om?" eller som opfordrer tilat gåpa opdagelse i illustrationerne: „Tæl farene!" 184 I BOGVENNEN jr ii SA wingede Moses atter sin tryllestav Alle huse oghdc jorden blev dækket med luer NAr folk snakkede med hinanden, fløj(lu eme ind i munder på dem.og så sagde folk -bzzzzzt Bzzzzzz Den fjerde plage havde ramt egypterne -Få dem væk.Moses! klagede kongen og spyttedeet par (luer ud i sm suppe -Så skal dit folkfå lov at re)se Men kongen var en værre bandit I det »jeblik fluerne var vatk. sagde han -Ha ha, der sn#d jeg dig nok Israelittpmp må alligevel ikke Muws pi ny sm trytlMtav Ait «»v blev pi « »lebl.k til myg, de, n«! rundt i store svatrme og stak bide babyer. b»m, kvinde og mjend. D« hlMde og kradsede noget sifortaerdellgt P/7./H-•• .•Den tredje pUg. havde ramt egypterne Men kongen ville Ikke lade israelitterne rejse i w. * „Hvad tror du prinsessens skoer lavet af?" lyder spørgsmålet til histo­ Cato Thau-Jensen: rien om Moses i sivkurven. Da skoene har en umiskendelig lighed med „Vi kunne ikke se, hvor Maria havde snuderne på de krokodiller, vi har set sværme rundt i floden om Moses­ placeret 4-tallet,da kurven, er det ikke svært at digte videre på den yndige prinsesses skjulte de har samme grå form somjluevin­ kompetencer, og detaljen er et eksempel på, hvordan illustrationen fortæl­ geme. Derfortror ler sin egen historie, som vi finder mange steder. man de mangler. Om årsagen til, at den idé opstod, fortæller Cato Thau-Jensen: „Projektet Maria lavede tallene på måde, så man havde ligget stille et par måneder henover sommeren, og Lilianog jeg hu­ kan fordybe sig ­skede detsom om, deri historienom Moses ogsivkurven var en tekst om, flere gange". at desmå børn bliver ædtaf krokodillerne.Vi ringede til Maria forat høre, om den var faldet ud. Det var den ikke, for den havde aldrig været der. Vi havde simpelthen bareopdigtet den i vores billeder, og vi var ret skuffede over, atdet drama var væk. Derfor skulle prinsessen alligevel havesinesmå grønne krokodillesko med krokodilleøjenknapper, så vi fik fortalt histo­rien om, at hun havde fanget en krokodille". Synergi nårdet erbedst Holdet bag De MindstesBibel ville ikkevære blegefor atgentage den kollek­tive arbejdsform i etnyt bogprojekt,fordi den åbenlyst har været megetgi­vende for det færdigeresultat og for de medvirkende. Og hvadangår tidog økonomi, har Lene Trap-Lind heller ingenforbehold: „Jeg er bestemt ikke blevet afskrækket fraat bruge samme metode en anden gang.Tværtimod. For den viser virkelig, hvad synergi giver, nar det er bedst. I betragtning af, hvor stor en bog De Mindstes Bibel er, er arbejdet gået relativt hurtigt. Jeg tror ikke, denne proces blev forlænget i tid. Rent koordinerings-og planlægningsmæssigt skulle man selvfølgelig holde hovedet koldt, men det hele skred glat og hurtigt frem. Måske også fordi vi svingede så godt sammen -det er nokalfa ogomega. Men manskal bestemt ikke presse den arbejdsmetode ned over en titel, bare fordi det er sjovt at arbejde sådan. Man skal også have det rigtige hold, for at det giver mening". „Hele tegneprocessen gik hurtigere, end hvis der kun havde været énil­lustrator", supplerer Lilian Brøgger. „For det tager tid at værei tvivl.Og vi blev joaflønnet, som om vi varén paopgaven, så pa den mådeblev det hel­ler ikke dyrere for forlaget. Det havde simpelthen været et baneslag, hvis en af os skulle have tegnet det helealene". Og hun slutter: „For at få sadan et samarbejde til at lykkes, skal man først og fremmest nulstille sit ego, og så er det en forudsætning, at teamet har tid til virkelig at arbejde sam­men. Man kan noget sammen, som man ikke kan alene. Det er en tredje faktor, som man skal tage imod og ikke modarbejde. Det kræver åbenhed fra alle". pia Jønsson (/. 1958),forfatter, redaktør og konceptudvikler, cand. mag.i litteratur og film,driver kommunikationsbureauet METAFOR. De MindstesBibel. Genfortælling:Synne Garff. Illustration:Lilian Brøgger ogCato Thau-Jensen. Tilrettelæggelse: Maria LundenGrafisk Design. Redaktion:Lene Trap-Lind.Bibelselskabets Forlag 2008. De MindstesBibel modtog i 2008 Den DanskeBogdesignpris af Komitéenfor Årets Bogarbejde& Forening forBoghaandværk