Hvad skal vi med h�ger uden billeder? Billedromaner -en ny genre med et s�rligt koncept af KARI S�NSTHAGEN For ti �r siden var det umuligt at afs�tte ideen om en serie af gennemil�lustrerede korte romaner til b�rn. Forlagene sagde nej, de troede ikke p� det. Fem �rsenere, i2004, udkomde f�rste titler iDanskl�rerforeningens Forlags Billedroman-serien. Og nu yderligere fem �rsenere, er der udgivet 14 titler i serien. En af de f�rste, Hanne Kvist og Cato Thau-JensensJeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig), er i femte oplag, tre an�dre titler i tredje, og kunet par er ikkegenoptrykt. De to seneste udgivelser, Christina Hesselholdt ogMads OG HVAD I AL VERDEN Thembergs V�relse uden n�gle og debutanten Jesper SKAL MAN MED EN Nicolaj Christiansen og Peter Snejbjergs �blet, kom i andet oplag efter bare f� m�neder, hvilket fort�ller BOG UDEN BILLEDER nok s� meget om, at billedromanerne er sl�et an -i ELLER SNAK... hvert faldi skolerne. Billedromanen er kort sagt et kendt og efterspurgt begreb, og de fleste forlag efterligner og udgiver da ogs� idag stribevis af gennemillustrerede b�rneromaner. Til gl�de for b�rn med behov for bil�leder, dersamarbejder med teksten. Det behov er ikkeligefrem nyt: �Alice var efterh�nden godt tr�t af at sidde d�r ved s�en sammen med sin s�ster uden at have noget at f� tiden tilat g� med. Et par gange havde hun kikket lidt i den bog,s�steren var i gang med, men dervar ingen bil�leder i,og dervar heller ingen der snakkede. ,Og hvad ial verden skal man med en boguden billedereller snak', t�nkte Alice." Citatet er fra �bningsscenen i Lewis Carrolls Alice i Undreland, der ud�kom i1865 i England og10 �rsenere p� dansk. Ny genre og et s�rligt koncept Danskl�rerforeningens serie af Billedromaner er en ny genre bygget pa et koncept, der ligestiller tekstog billede. Deskabesi en p� forh�nd fastlagt ram�me, der badebegr�nser og �bner for muligheder.Rammerne udg�res af; 1. v�rkets st�rrelse 2. tekst og tegninger st�r i et fifty-fifty forhold til hinanden 3. v�rket skabesi en procesgennem et t�t samarbejdemellem forfatterne, tegnerneog redakt�rerne 4. seriens s�rlige m�lgruppe M�lgruppen f�rst, da den fra begyndelsen var den styrende faktor for Bil�ledroman-senen. Og m�lgruppen er b�rn -prim�rt drenge fra ca. ni �rs alderen -der lige har kn�kket l�sekoden og er parate til at l�se ,rigtige' b�ger. G�ngs begynderl�sning kommer ofte til at sigte under m�lgrup�pens reelle kompetencer,i det der prim�rt tageshensyn tilb�rnenes l�se�kapacitet. Men b�rnene har ni �rs viden ogerfaring med genre og stilistik bade verbalt, men ikke mindst visuelt, gennem h�jtl�sning, lydb�ger og via fjernsyn, film, computerspil og andre medier. B�rn i denne alder er vant til at forholde sig til bade tunge og eksistentielle begre�ber og til kompleksitet i fort�llestrukturen,som f.eks. i Astrid BILLEDROMANER ER Lindgrens Brodrene L�vehjerte, der h�rer til b�rnenesegne favo� EN NY GENRE BYGGET rittitler bade i bogform og som film. B�rn kan kort sagt kapere mere end det, de normalt bydes. Samtidig har de qua deres al� P� ET KONCEPT, DER der et mindre ordforr�d, og deres l�sef�rdigheder er ligeledes LIGESTILLER TEKST begr�nset. Billedromanerne skulle derfor tage h�jde for mod�OG BILLEDE s�tningen mellem b�rnenes store genreerfaring og deres be�gr�nsede l�sekapacitet. Sp�nding er traditionelt det greb,man tyr til. Menambitionerne var og er st�rreend blot at lave endnu en sp�ndingsserie -denne gang med bil�leder. Ambitionerne er h�j kunstnerisk kvalitet koblet p� og kombineret med b�rns fascinationen af fart over feltet. Et f�ngende hug til at starte med, en nysgerrighedsskabende handling, personer, det er v�rd at f�lge i historien, og som er godt og veloplagt skrevet og tegnet, det er hvad der skal til. Disse ambitioner var n�ret af viden og informationer om b�rns kompetencer og l�sevaner, fremskaffetvia forskningog konkrete erfarin�ger. Nar man f�rst besidder en omfattende viden omdet, b�rn kan, ved og er gode til, kan man i vid udstr�kning undg� tillempende l�seforanstalt� ninger. 160 I BOGVENNEN At im�dekommeog give noget nyt B�gerne im�dekommer begynderl�sernes behovp� f�lgende m�der: � Gennem korte tekster, � s�rlige historier,der er � velskrevne og godt � gennemillustrerede og har � et f�ngendeanslag, enstor andelreplikker ogfremdrift Teksternes omfang i en typisk Billedromaner ikkest�rre end en novelle. De f�rdige manuskripter fylder mellem 10 og 14 normalsider. Men kravet er, at historiernesamtidig har romanens handlingsstruktur. S�rlige historier: Al den stund tekst og billede er ligestillede, m� dette indt�nkes fra start. I defleste tilf�ldes�ttes hele arbejdsprocessen i gang, n�r forfatteren sender en l�s id� og m�ske anslag og synopsis til seriens to redakt�rer, forlagsredakt�ren og undertegnede. At redakt�rerne tager aktivt del s� tidligt i projektet er et voldsomt indgreb i den kunstneriske frihed, forfatterne ellers er vant til at have. Men det har vist sig at v�re n�dvendigt. Teksternes karakteristika: Teksternes begr�nsede omfang stiller krav til forfatterne om at sk�re teksten helt ind til benet. Der er ikke plads til til�f�ldigheder, forklaringer og sm�snak. Sproget skal ikke stryge l�serne med h�rene,men udfordre dem, h�jnederes sproglige niveau og give dem noget, deikke har m�dt f�r. Forfatterne opfordres til at benytte samme stil og sprog, som n�r de skriver i�jenh�jde til voksne. Forfatterne udv�lgesderfor efter, om de har lyst og evne til at lege med ord, sprog, handling og humor. Og der udv�l�ges forfattere -og tegnere -der ikke n�dvendigvis har skrevet og tegnet for b�rnf�r, menhvis kvaliteter hverp� deresfelt erindlysende. Forfattere og tegnere til Billedromanerne bliver s�ledes h�ndplukkede til at g� ind i en procesmed atskrive ogtegne, s� tekst og billedergiver hinanden med�og modspil med tekst-og billedm�ssig tyngde og kvalitetog p� en m�de, der tilsammen danner noget nyt og anderledes. Billedromanerne skabes af to forskellige kunstnere. Forfattere, der samtidig er tegnere som f.eks. Hanne Kvistog Dorte Karreb�k, illustrerer derfor ikkederes egen tekst. En Billedroman starter ellers p� traditionelt vis, ved at teksten skrives, inden tegneren g�r i gang. Men s� �ndrer processen sig. Redakt�rerne deltager, som n�vnt, fra den sp�de start, og tekst-og billedsiden laves sidel�bende f�rdig i en proces, hvor forfatter og tegner retter ind efter hinanden. | i � To af pigerne er allerede blevet trukket op i nogle andre kanoer. Lidt for sig selv serjeg Camillas hoved dukke op af vandet. Hun spytter og pruster, har kun lige hagen over vandet. Hun ser p� mig med et bange blik. S� forsvinder hun under overfladen igen. Forsvandt hun bare? 4o - ~ I 162 | BOGVENNEN KAPITEL 10 Jeg m�rker hvordan jeg vokser. Mine visne armegror. Mine gummi ben bliver st�rke Jeg vokser til min normale storrelse, jeg bliver ved med at vokse til jeg er dobbelt s� stor. ja, fire gange s� stor som ellers. Jeg fl�r min redningsvest af. Der hvor Camilla forsvandt, er der bare nogle ringe i vandet, ikke engang et hul. 41 �Jeg er Frede (mendet er ikke altid det de andre kalder mig)"af Hanne Kvist og Cato Thau-Jensen, 2004 Gennemillustrerede: Billedromanerne kommer til at fremst� anderledes, fordi billederne-selv om b�gerne er gennemillustrerede -ikke signalerer billedbog for sma b�rn.De signalerer romaner med en ekstensiv billedside for store b�rn. I enkelte tilf�lde st�tter billederne forst�elsen af teksten, f.eks. i oven�n�vnte ]eg er Frede... Drengen Frede er med klassen p� koloni, hvor de ta�ger ud i kanoer. Enkelte elever plasker s� meget rundt, at l�reren bliver urolig, men Frede er cool: �Tag det roligt, t�nker jeg, de har veste p�, der sker ikke noget." En kano v�lter, og p� billedet -og kun der -kan manse, at der er grund til �ngstelse: En enlig redningsvest vipper oven p� vandet -en elever vedat drukne. Billedsiden er ellers en ,selvst�ndig tekst', hvor tegneren udl�gger sin egen visuelle version af historien.Dette er maskeBilledromanens vigtigste kendetegn. Erfaringenhar vist, at mangedrenge l�ser helehistorien alene pa billedsiden, inden de g�r i gang med teksten. En har sagt: �Jeg bliver ikke sa tr�t af at l�se, n�r jeg skal kigge billeder ogsa." F�ngende anslag, replikker og fremdrift er n�dvendigt, ellers st�r begynderl�seren af pa side i. Replikkerne f�rer f.eks. af sigselv l�seren hurtigt viderei teksten. Pia Juul har valgt et virkelighedsn�rt anslag i Pajagt: �Det begyndte ju�leaften det �r, hvor min mor og far ikke havde ret mange penge". Kim Fupz Aakesons i Engelbert H og den sidste chance spiller p� det uven�tede og overraskende: �Gud ser fjernsyn. Hverdag. Hanser nyhederne,og bryder sig ikkeom det han ser..." Og Trine Andersen �bner in mediasres med en konflikt i Sprint: �Det kan ikke passe." �Tror du, vi lyver?" �Ja, faktisk." Summa summarum Billedromanerne er alts� en stramt redigeret forlagsserie. Men netop den strammestyring giver resultater. Det viserreaktionerne, bl.a. p� avisernes kultursider hvorb�gerne anmeldes, hvilketellers er en sj�ldenhed for fik�tionstitler udgivetp� undervisningsforlag.Men det vigtigste er de reaktio�ner, som serien har f�et fra b�rn, der har taget b�gerne til sig. I f�lgende teksteksempler erdet drenge, der har udtalt sig: 16^ | BOGVENNEN OM PAJAGT; �BILLEDERNEVAR HELT VILDE. DE MENNESKER DER ER P� BILLEDERNE HAVDE INGEN PUPILLER (...) MAN KAN JO IKKE SE DET DER SKER N�R MAN IKKE HAR PUPILLER." �SHAWARMARAMA ER DEN F�RSTE BOG JEG HAR L�ST UD I �T. OG JEG HAR SLET IKKE HOLDT PAUSER." leg vendte mig om, og der stod Hans Peter! �Din satan!� riibte han og sm�kkede doren Der blev temmelig morkt i stalden. Jeg kunne hore ham skramle med noget ved doren, og det gik op for mig. at han var ved at lase den med en h�ngel�s. 1 stedet for at r�be noget eller hamre pa doren, blev jeg st�ende stille med et gammelt dorh�ndtag i h�nden. Jeg knugede det s� h�rdt, at det gjorde ondt. Hvordan kunne han l�se mig inde? Hvad havde han t�nkt sig? Jeg h�bede, han ville hente min far. Men det gjorde han ikke. Hun s� p� sine ben, der var helt ud�strakte. De kunne sagtens v�re der Der var noget galt med de ben. De var blege, n�sten hvide og uden de bl� m�rker og rifter, der var der i g�r. Em mely M blev forskr�kket. Dukken trak hurtigt hendes kjole ned, s� den d�k kede benene. S� fortsatte den med at k�re rundt om huset. Rundt og rundt. vxrv ,�mmely M"af Dorte Karreb�k og Otto Dickmeiss, 2005 )cg gav mig til al bev�ge munden voldsomt, sk�re grimasser, for at fa klisterbandet af. Jeg for�sogte at slikke pa det. )eg syntes, at min mund fik lidt mere plads, og sa endnu mere jeg gav mig til at sige lyde. Og man kunne faktisk hore dem Eiler jeg kunne i hvert fald. De lyde. der kom fra mig, lod som �hmm�. Og det var ikke meningen, tv�rtimod, jeg ville gerne sige nogle hadelyde' og nogle kamp�lyde. Selv om jeg var s� bange. Han matte ikke vide, jeg var s� bange. �Du kan lige s� godt tie stille�, sagde kroman�den. �Der er ingen, der kan hore dig herude� Han gik. Og standsedeog pustede, jeg kunne lugte havel. Og han gik. Og rystede migog trak i mig for at l�gge mig bedre tilrette over skulderen. Og han st�nnede og pustede. Og gik. Pludselig lagde han mig p� jorden. Jeg horte en dor knirke. Han samlede mig op igen. Og lagde mig ned igen. S� fjernede han bindet fra mine ojne. S� trak han tapen af min mund. Det gjorde ondt. �V�relse uden n�gle" afChristina Hesselholdt og Mads Themherg, 2008 � kari s�nsthagen [f. 194/),er master i b�rnelitteratur, forfatter, leder af Forfatterskolen for B�rnelitteratur, anmelder b�rnelitteratur pd Berlingske Ti�dende og redigerer�Billedroman"-serien og �Min historie"pdDanskl�rerforenin�gens Forlag. De 14 f�rste, forel�bige Billedromanernei kronologisk r�kkef�lge: Hanne Kvist ogCato Thau-Jensen:Jeg er Frede(men deter ikke altid det deandre kalder mig),2004 Katrine MarieGuldager ogClaus RyeSchierbeck: Keuias hus, 2004 Lars Bukdahlog Morten Voigt: Marserfor tabere,2004 Dorte Karreb�k ogOtto Dickmeiss:Emmely M. 2005 Oscar K. og Dorte Karreb�k:Benni Bdt, 2005 Pia Juulog Rasmus Bregnh�i:Pdjagt, 2005 Trine Andersen og MadsThemberg: Sprint,2005 Jesper Wung-Sung og Rasmus Bregnh�i: Alamo,2005 Kim Fupz Aakeson og Per Dybvig: Engelhert H og den sidstechance, 2006 Martin GlazSerup ogMorten Voigt: Virus, 2006 Jeff Matthews og Ulrik S.:Shawarmarama, 2006 Kenneth B�gh Andersen og Mard�n Sm�t:Sisd� sjangstz, 2007 Jesper Nicolaj Christiansenog PeterSnejbjerg: �blet,2008 Christina Hesselholdt og Mads Themberg: V�relse uden nogle,2008 Litteratur: Lewis Carroll:Alice i undreland. Nyoversat oggendigtet af EjgilS�holm. Apostrofi samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab 2000 Sekund�rlitteratur: Helle Svane Boutrup (red): Billedromaner i brug.Danskl�rerforeningens Forlag2007.