Hvad skal vi med høger uden billeder? Billedromaner -en ny genre med et særligt koncept af KARI SØNSTHAGEN For ti år siden var det umuligt at afsætte ideen om en serie af gennemil­lustrerede korte romaner til børn. Forlagene sagde nej, de troede ikke på det. Fem årsenere, i2004, udkomde første titler iDansklærerforeningens Forlags Billedroman-serien. Og nu yderligere fem årsenere, er der udgivet 14 titler i serien. En af de første, Hanne Kvist og Cato Thau-JensensJeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig), er i femte oplag, tre an­dre titler i tredje, og kunet par er ikkegenoptrykt. De to seneste udgivelser, Christina Hesselholdt ogMads OG HVAD I AL VERDEN Thembergs Værelse uden nøgle og debutanten Jesper SKAL MAN MED EN Nicolaj Christiansen og Peter Snejbjergs Æblet, kom i andet oplag efter bare få måneder, hvilket fortæller BOG UDEN BILLEDER nok så meget om, at billedromanerne er slået an -i ELLER SNAK... hvert faldi skolerne. Billedromanen er kort sagt et kendt og efterspurgt begreb, og de fleste forlag efterligner og udgiver da også idag stribevis af gennemillustrerede børneromaner. Til glæde for børn med behov for bil­leder, dersamarbejder med teksten. Det behov er ikkeligefrem nyt: „Alice var efterhånden godt træt af at sidde dér ved søen sammen med sin søster uden at have noget at få tiden tilat gå med. Et par gange havde hun kikket lidt i den bog,søsteren var i gang med, men dervar ingen bil­leder i,og dervar heller ingen der snakkede. ,Og hvad ial verden skal man med en boguden billedereller snak', tænkte Alice." Citatet er fra åbningsscenen i Lewis Carrolls Alice i Undreland, der ud­kom i1865 i England og10 årsenere på dansk. Ny genre og et særligt koncept Dansklærerforeningens serie af Billedromaner er en ny genre bygget pa et koncept, der ligestiller tekstog billede. Deskabesi en på forhånd fastlagt ram­me, der badebegrænser og åbner for muligheder.Rammerne udgøres af; 1. værkets størrelse 2. tekst og tegninger står i et fifty-fifty forhold til hinanden 3. værket skabesi en procesgennem et tæt samarbejdemellem forfatterne, tegnerneog redaktørerne 4. seriens særlige målgruppe Målgruppen først, da den fra begyndelsen var den styrende faktor for Bil­ledroman-senen. Og målgruppen er børn -primært drenge fra ca. ni års alderen -der lige har knækket læsekoden og er parate til at læse ,rigtige' bøger. Gængs begynderlæsning kommer ofte til at sigte under målgrup­pens reelle kompetencer,i det der primært tageshensyn tilbørnenes læse­kapacitet. Men børnene har ni års viden ogerfaring med genre og stilistik bade verbalt, men ikke mindst visuelt, gennem højtlæsning, lydbøger og via fjernsyn, film, computerspil og andre medier. Børn i denne alder er vant til at forholde sig til bade tunge og eksistentielle begre­ber og til kompleksitet i fortællestrukturen,som f.eks. i Astrid BILLEDROMANER ER Lindgrens Brodrene Løvehjerte, der hører til børnenesegne favo­ EN NY GENRE BYGGET rittitler bade i bogform og som film. Børn kan kort sagt kapere mere end det, de normalt bydes. Samtidig har de qua deres al­ PÅ ET KONCEPT, DER der et mindre ordforråd, og deres læsefærdigheder er ligeledes LIGESTILLER TEKST begrænset. Billedromanerne skulle derfor tage højde for mod­OG BILLEDE sætningen mellem børnenes store genreerfaring og deres be­grænsede læsekapacitet. Spænding er traditionelt det greb,man tyr til. Menambitionerne var og er størreend blot at lave endnu en spændingsserie -denne gang med bil­leder. Ambitionerne er høj kunstnerisk kvalitet koblet på og kombineret med børns fascinationen af fart over feltet. Et fængende hug til at starte med, en nysgerrighedsskabende handling, personer, det er værd at følge i historien, og som er godt og veloplagt skrevet og tegnet, det er hvad der skal til. Disse ambitioner var næret af viden og informationer om børns kompetencer og læsevaner, fremskaffetvia forskningog konkrete erfarin­ger. Nar man først besidder en omfattende viden omdet, børn kan, ved og er gode til, kan man i vid udstrækning undgå tillempende læseforanstalt­ ninger. 160 I BOGVENNEN At imødekommeog give noget nyt Bøgerne imødekommer begynderlæsernes behovpå følgende måder: • Gennem korte tekster, • særlige historier,der er • velskrevne og godt • gennemillustrerede og har • et fængendeanslag, enstor andelreplikker ogfremdrift Teksternes omfang i en typisk Billedromaner ikkestørre end en novelle. De færdige manuskripter fylder mellem 10 og 14 normalsider. Men kravet er, at historiernesamtidig har romanens handlingsstruktur. Særlige historier: Al den stund tekst og billede er ligestillede, må dette indtænkes fra start. I defleste tilfældesættes hele arbejdsprocessen i gang, når forfatteren sender en løs idé og måske anslag og synopsis til seriens to redaktører, forlagsredaktøren og undertegnede. At redaktørerne tager aktivt del så tidligt i projektet er et voldsomt indgreb i den kunstneriske frihed, forfatterne ellers er vant til at have. Men det har vist sig at være nødvendigt. Teksternes karakteristika: Teksternes begrænsede omfang stiller krav til forfatterne om at skære teksten helt ind til benet. Der er ikke plads til til­fældigheder, forklaringer og småsnak. Sproget skal ikke stryge læserne med hårene,men udfordre dem, højnederes sproglige niveau og give dem noget, deikke har mødt før. Forfatterne opfordres til at benytte samme stil og sprog, som når de skriver iøjenhøjde til voksne. Forfatterne udvælgesderfor efter, om de har lyst og evne til at lege med ord, sprog, handling og humor. Og der udvæl­ges forfattere -og tegnere -der ikke nødvendigvis har skrevet og tegnet for børnfør, menhvis kvaliteter hverpå deresfelt erindlysende. Forfattere og tegnere til Billedromanerne bliver således håndplukkede til at gå ind i en procesmed atskrive ogtegne, så tekst og billedergiver hinanden med­og modspil med tekst-og billedmæssig tyngde og kvalitetog på en måde, der tilsammen danner noget nyt og anderledes. Billedromanerne skabes af to forskellige kunstnere. Forfattere, der samtidig er tegnere som f.eks. Hanne Kvistog Dorte Karrebæk, illustrerer derfor ikkederes egen tekst. En Billedroman starter ellers på traditionelt vis, ved at teksten skrives, inden tegneren går i gang. Men så ændrer processen sig. Redaktørerne deltager, som nævnt, fra den spæde start, og tekst-og billedsiden laves sideløbende færdig i en proces, hvor forfatter og tegner retter ind efter hinanden. | i • To af pigerne er allerede blevet trukket op i nogle andre kanoer. Lidt for sig selv serjeg Camillas hoved dukke op af vandet. Hun spytter og pruster, har kun lige hagen over vandet. Hun ser på mig med et bange blik. Så forsvinder hun under overfladen igen. Forsvandt hun bare? 4o - ~ I 162 | BOGVENNEN KAPITEL 10 Jeg mærker hvordan jeg vokser. Mine visne armegror. Mine gummi ben bliver stærke Jeg vokser til min normale storrelse, jeg bliver ved med at vokse til jeg er dobbelt så stor. ja, fire gange så stor som ellers. Jeg flår min redningsvest af. Der hvor Camilla forsvandt, er der bare nogle ringe i vandet, ikke engang et hul. 41 „Jeg er Frede (mendet er ikke altid det de andre kalder mig)"af Hanne Kvist og Cato Thau-Jensen, 2004 Gennemillustrerede: Billedromanerne kommer til at fremstå anderledes, fordi billederne-selv om bøgerne er gennemillustrerede -ikke signalerer billedbog for sma børn.De signalerer romaner med en ekstensiv billedside for store børn. I enkelte tilfælde støtter billederne forståelsen af teksten, f.eks. i oven­nævnte ]eg er Frede... Drengen Frede er med klassen på koloni, hvor de ta­ger ud i kanoer. Enkelte elever plasker så meget rundt, at læreren bliver urolig, men Frede er cool: „Tag det roligt, tænker jeg, de har veste på, der sker ikke noget." En kano vælter, og på billedet -og kun der -kan manse, at der er grund til ængstelse: En enlig redningsvest vipper oven på vandet -en elever vedat drukne. Billedsiden er ellers en ,selvstændig tekst', hvor tegneren udlægger sin egen visuelle version af historien.Dette er maskeBilledromanens vigtigste kendetegn. Erfaringenhar vist, at mangedrenge læser helehistorien alene pa billedsiden, inden de går i gang med teksten. En har sagt: „Jeg bliver ikke sa træt af at læse, når jeg skal kigge billeder ogsa." Fængende anslag, replikker og fremdrift er nødvendigt, ellers står begynderlæseren af pa side i. Replikkerne fører f.eks. af sigselv læseren hurtigt viderei teksten. Pia Juul har valgt et virkelighedsnært anslag i Pajagt: „Det begyndte ju­leaften det år, hvor min mor og far ikke havde ret mange penge". Kim Fupz Aakesons i Engelbert H og den sidste chance spiller på det uven­tede og overraskende: „Gud ser fjernsyn. Hverdag. Hanser nyhederne,og bryder sig ikkeom det han ser..." Og Trine Andersen åbner in mediasres med en konflikt i Sprint: „Det kan ikke passe." „Tror du, vi lyver?" „Ja, faktisk." Summa summarum Billedromanerne er altså en stramt redigeret forlagsserie. Men netop den strammestyring giver resultater. Det viserreaktionerne, bl.a. på avisernes kultursider hvorbøgerne anmeldes, hvilketellers er en sjældenhed for fik­tionstitler udgivetpå undervisningsforlag.Men det vigtigste er de reaktio­ner, som serien har fået fra børn, der har taget bøgerne til sig. I følgende teksteksempler erdet drenge, der har udtalt sig: 16^ | BOGVENNEN OM PAJAGT; „BILLEDERNEVAR HELT VILDE. DE MENNESKER DER ER PÅ BILLEDERNE HAVDE INGEN PUPILLER (...) MAN KAN JO IKKE SE DET DER SKER NÅR MAN IKKE HAR PUPILLER." „SHAWARMARAMA ER DEN FØRSTE BOG JEG HAR LÆST UD I ÉT. OG JEG HAR SLET IKKE HOLDT PAUSER." leg vendte mig om, og der stod Hans Peter! »Din satan!« riibte han og smækkede doren Der blev temmelig morkt i stalden. Jeg kunne hore ham skramle med noget ved doren, og det gik op for mig. at han var ved at lase den med en hængelås. 1 stedet for at råbe noget eller hamre pa doren, blev jeg stående stille med et gammelt dorhåndtag i hånden. Jeg knugede det så hårdt, at det gjorde ondt. Hvordan kunne han låse mig inde? Hvad havde han tænkt sig? Jeg håbede, han ville hente min far. Men det gjorde han ikke. Hun så på sine ben, der var helt ud­strakte. De kunne sagtens være der Der var noget galt med de ben. De var blege, næsten hvide og uden de blå mærker og rifter, der var der i går. Em mely M blev forskrækket. Dukken trak hurtigt hendes kjole ned, så den dæk kede benene. Så fortsatte den med at køre rundt om huset. Rundt og rundt. vxrv ,£mmely M"af Dorte Karrebæk og Otto Dickmeiss, 2005 )cg gav mig til al bevæge munden voldsomt, skære grimasser, for at fa klisterbandet af. Jeg for­sogte at slikke pa det. )eg syntes, at min mund fik lidt mere plads, og sa endnu mere jeg gav mig til at sige lyde. Og man kunne faktisk hore dem Eiler jeg kunne i hvert fald. De lyde. der kom fra mig, lod som »hmm«. Og det var ikke meningen, tværtimod, jeg ville gerne sige nogle hadelyde' og nogle kamp­lyde. Selv om jeg var så bange. Han matte ikke vide, jeg var så bange. »Du kan lige så godt tie stille«, sagde kroman­den. »Der er ingen, der kan hore dig herude« Han gik. Og standsedeog pustede, jeg kunne lugte havel. Og han gik. Og rystede migog trak i mig for at lægge mig bedre tilrette over skulderen. Og han stønnede og pustede. Og gik. Pludselig lagde han mig på jorden. Jeg horte en dor knirke. Han samlede mig op igen. Og lagde mig ned igen. Så fjernede han bindet fra mine ojne. Så trak han tapen af min mund. Det gjorde ondt. „Værelse uden nøgle" afChristina Hesselholdt og Mads Themherg, 2008 É kari sønsthagen [f. 194/),er master i børnelitteratur, forfatter, leder af Forfatterskolen for Børnelitteratur, anmelder børnelitteratur pd Berlingske Ti­dende og redigerer„Billedroman"-serien og „Min historie"pdDansklærerforenin­gens Forlag. De 14 første, foreløbige Billedromanernei kronologisk rækkefølge: Hanne Kvist ogCato Thau-Jensen:Jeg er Frede(men deter ikke altid det deandre kalder mig),2004 Katrine MarieGuldager ogClaus RyeSchierbeck: Keuias hus, 2004 Lars Bukdahlog Morten Voigt: Marserfor tabere,2004 Dorte Karrebæk ogOtto Dickmeiss:Emmely M. 2005 Oscar K. og Dorte Karrebæk:Benni Bdt, 2005 Pia Juulog Rasmus Bregnhøi:Pdjagt, 2005 Trine Andersen og MadsThemberg: Sprint,2005 Jesper Wung-Sung og Rasmus Bregnhøi: Alamo,2005 Kim Fupz Aakeson og Per Dybvig: Engelhert H og den sidstechance, 2006 Martin GlazSerup ogMorten Voigt: Virus, 2006 Jeff Matthews og Ulrik S.:Shawarmarama, 2006 Kenneth Bøgh Andersen og Mardøn Smæt:Sisdæ sjangstz, 2007 Jesper Nicolaj Christiansenog PeterSnejbjerg: Æblet,2008 Christina Hesselholdt og Mads Themberg: Værelse uden nogle,2008 Litteratur: Lewis Carroll:Alice i undreland. Nyoversat oggendigtet af EjgilSøholm. Apostrofi samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab 2000 Sekundærlitteratur: Helle Svane Boutrup (red): Billedromaner i brug.Dansklærerforeningens Forlag2007.