Hvor er det godt, at du s�dan kan leve af din hobby! af LILIAN BR�GGER Gad vide om nogen siger det til en forfatter? Selv har jeg h�rt kommen�taren nu og da i mine treogtredive �r som illustrator. Og ja. Det kan jeg. Rimeligt, ikkefedt oggodt. Ingenillustratorer bliver rige ism� lande, slet ikke p� b�rneb�ger. Slet ikkei Danmark. Men jeg er blevet rig p� kolleger, samarbejdspartnere, venner og uven�ner -s�gar en k�reste -gennem det, der m�ske er verdensensomste job, illustratorfaget. Og jeg er blevet rig p� erfaringer. Erfaringer med h�nd�v�rket, materialerne, m�lgrupperne, forlagene, virkemidlerne, og den m�rkelige udefinerligebetegnelse INSPIRATION. Inspiration er for mig drivkraften og nysgerrigheden til hele tiden at s�ge nye muligheder for udtryk.Der st�r en verden af muligheder�ben for alt det, der endnu ikke erfors�gt, endnu ikke nedf�ldet. Og der �bner sig hele tiden nye veje. I det mindste lige til den f�rste stregviser sig p� det, der skal v�reden f�rdige illustration: S� kommerbegr�nsningerne og g�r sig g�ldende: N� ja, det ligner m�ske alligevel det, jeg plejer at lave. S� blevdet ikke i denne bog, at det nye geniale blev synligt. BOGVENNEN I 1^9 Blyanten driver v�rket I lang tid troede jeg, at ideerne burde komme dumpende; bare sadan lige ned i turbanen, under en g�tureller over opvasken. I en dr�m m�ske. Det skete bare sj�ldent (for mig), mest for andre, indtil det n�rliggende og indlysendeendelig gik op for mig;Jeg t�nker med blyanten! M�ske er det grunden til, at jeg holder meget af skitsepro�cessen. Her synligg�res ideerne ucensurerede. Det er forun�derligt ogofte forbl�ffende, detsom tager form med blyanten p� papiret, bagdet forudsigelige, bagden bevidstetanke. Per�songallerier vokser frem, rum skabes med fa streger,alt synes muligt. En hel bogs dramaturgi og logiske r�kkef�lge p� et en�kelt A4-ark. Indfald tilsenere valg af teknik dukker op, bogens format star sin pr�ve,�ndres m�ske, fordi et andetvil fungere mere optimalt. Det er ogs� her, det viser sig,om teksten, historien, holder. Om jeg kan tilf�reden noget, om det overhovedet er mig, der skal illustrereden? Hvad kanudelades i teksten,som st�rst�r�kere p� billedsiden? Hvad m� underspilles i billederne, fordi ordene siger dets� pr�cist? En ekstradimension Hvad er det illustrationen kan, som teksten ikke kan? Nogle gange kan et billede tale direkte fra underbevidstheden, bag�om ordene. Andre gange kan billedet udtrykke en stemning, f�lelse eller tanke p� en made, der ellers m� anvendes rigtig mange ord for at beskrive. Endelig kan billedet vende teksten p� hovedet, digte videre p� historien, skabe parallelle univer�ser, som kan give helt nye fortolkningsmuligheder. Det h�nder(sj�ldent), at jeg m� opgive, fordi der bare ingen billeder kommer. Ikke s� sjovt, hvis kontraktener i hus og for�fatterens, forlagetsog mineegne forventninger skuffes. Spild 150 I BOGVENNEN ' �/('/f fl07^MA nm�mms %vr'VMWf^i 111 ifiM 4/ /(/ r-1> ( M i -, 1 QRSA^LAIro BOGVENNEN I 153 � � -r-.. 154 I BOGVENNEN BOGVENNEN | 155 Forrige opslag: Illustration fra �Hallo/ Flere hundrede historier" afLouisJensen (Gyldendal, 2009) over en moralens vogter, der (med bredeste f�llesn�vner) fjerner alt, der stritter og provokerer og �st�der" i salgbarhedens navn. Og det vil nok v�re ut�nkeligt i Danmark, heldigvis. Vi har nemlig en fordel uden lige, som kolleger i andre lande, med Art Directors ind over deres arbejde,slet ikke kender eller nyder godt af: Friheden til at udfolde vores illustrationer uden censuraf moralsk karakter eller andre p�duttelser. Alligevel er jeg overbevist om, at billedb�gerog illustrerede v�rker vil f� h�jnet kvalitet og gennemslagskraftsom genreri den hjemlige litteraturs mangfoldighed, hvis ogs� billeddelen fik mere bev�genhed i tilblivelses�fasen. Ligestilling n�stenopn�et Heldigvis ER mange b�rneb�ger blevet til i et samarbejde, typisk mellem illustrator og forfatter. Og deth�nder ogs�, at redakt�ren og grafikeren er aktive medspillere. Det var ikke almindeligt, da jeg begyndte som tegner for tre �rtier siden, at ophavsm�nd-og kvinder sadan var i ber�ring med hinanden; alt gik gennem forlaget. Nogle s�rgede omhyggeligt for,at par�terne IKKE m�dtes, hvorfor? Det har jeg aldrig helt forst�et. 1 det hele taget er der sket meget siden 1975 hvor min f�rste billedbog udkom: I /o'erne var billedb�gerne socialrealistiske. I So'erne myldrede det med eventyr. 190'erne kom �De UngeVilde" illustratorer og vendte op og ned pa,hvad en billedbog er ogvar. Efter �rtusindskiftet har vi en mangfoldighed af talenter, der udtryk�ker sig i en bred palet, men samtidig ogs� �krise" i billedbogsverdenen. Forlagene satser pa det sikre, frem for alt, ikke mangfoldigheden. Ganske langsomt har illustratorerne f�et h�jere status og er blevet lige�stillede med forfatterne. Ikke mindst var det en mindre revolution, da il�lustratorerne i 1987 fik status som ophavsretshavere tilbilledb�ger, p�lige fod med forfatterne. Det skete gennem en revidering af Biblioteksloven. Boganmelderens s�dvanlige sidste linie, �Illustreret af..." er udvidet med flere linier, der n�rmersig en �gte anmeldelse af billedsiden.Nogle gange er det simpelthen billederne, der b�rer anmeldelsen, og det manglede da ogs� bare. Billedb�ger for voksne Vi lever i en tid med et sandt billedboom i alle medier, de nye generatio�ner er vokset op med mange billedsprog og har en ubesv�ret tilgang til 156 | BOGVENNEN Q 9 & �! Skitse ogf�rdig illustration til �Hallo! Flere hundrede historier" (Gyldendal,2009) de forskellige visuelle udtryk. Billedbogen er et genialt koncept med sin blanding af tekst og billede, men desv�rre begr�nset til de mindste og deres voksne. Rigtig mange i alle aldersgrupper kunne fa gl�de af sk�nlitter�re bil�ledv�rker, for hvem holder ikke af at kigge/l�se billeder? I mange �r har den illustreredesk�nlitter�re voksenbog v�ret n�rmest ikke-eksisteren�de; nu holder billedromaner, graphic novelsog gennemillustreredehisto�rier deres indtog i voksenlitteraturens verden. Ganske vist i det sm�, og langsomt, men det skal nokkomme. Vi hargode forfattere i tiden, der ogs� gerne vil skrive b�rnelitteratur. Det har i adskillige �rtier v�ret ensk�v�hed, at der var s� mange gode illustratorer, ogs� fa forfattere til at skabe de gode historier. Nu balancerer det! Skulle visa egentlig ikke barega i gang med denvoksenlitteratur? lilian br�gger (/. 1950) er en af Danmarks mest anerkendte b�rnebogs�illustratorer. Hun har modtaget en lang r�kker priser og h�dersbevisninger, i 2009 fik hun Forening for Boghaandv�rks H�derspris.