Hvor er det godt, at du sådan kan leve af din hobby! af LILIAN BRØGGER Gad vide om nogen siger det til en forfatter? Selv har jeg hørt kommen­taren nu og da i mine treogtredive år som illustrator. Og ja. Det kan jeg. Rimeligt, ikkefedt oggodt. Ingenillustratorer bliver rige ismå lande, slet ikke på børnebøger. Slet ikkei Danmark. Men jeg er blevet rig på kolleger, samarbejdspartnere, venner og uven­ner -sågar en kæreste -gennem det, der måske er verdensensomste job, illustratorfaget. Og jeg er blevet rig på erfaringer. Erfaringer med hånd­værket, materialerne, målgrupperne, forlagene, virkemidlerne, og den mærkelige udefinerligebetegnelse INSPIRATION. Inspiration er for mig drivkraften og nysgerrigheden til hele tiden at søge nye muligheder for udtryk.Der står en verden af mulighederåben for alt det, der endnu ikke erforsøgt, endnu ikke nedfældet. Og der åbner sig hele tiden nye veje. I det mindste lige til den første stregviser sig på det, der skal væreden færdige illustration: SÅ kommerbegrænsningerne og gør sig gældende: Nå ja, det ligner må­ske alligevel det, jeg plejer at lave. Så blevdet ikke i denne bog, at det nye geniale blev synligt. BOGVENNEN I 1^9 Blyanten driver værket I lang tid troede jeg, at ideerne burde komme dumpende; bare sadan lige ned i turbanen, under en gåtureller over opvasken. I en drøm måske. Det skete bare sjældent (for mig), mest for andre, indtil det nærliggende og indlysendeendelig gik op for mig;Jeg tænker med blyanten! Måske er det grunden til, at jeg holder meget af skitsepro­cessen. Her synliggøres ideerne ucensurerede. Det er forun­derligt ogofte forbløffende, detsom tager form med blyanten på papiret, bagdet forudsigelige, bagden bevidstetanke. Per­songallerier vokser frem, rum skabes med fa streger,alt synes muligt. En hel bogs dramaturgi og logiske rækkefølge på et en­kelt A4-ark. Indfald tilsenere valg af teknik dukker op, bogens format star sin prøve,ændres måske, fordi et andetvil fungere mere optimalt. Det er også her, det viser sig,om teksten, historien, holder. Om jeg kan tilføreden noget, om det overhovedet er mig, der skal illustrereden? Hvad kanudelades i teksten,som stårstær­kere på billedsiden? Hvad må underspilles i billederne, fordi ordene siger detså præcist? En ekstradimension Hvad er det illustrationen kan, som teksten ikke kan? Nogle gange kan et billede tale direkte fra underbevidstheden, bag­om ordene. Andre gange kan billedet udtrykke en stemning, følelse eller tanke på en made, der ellers må anvendes rigtig mange ord for at beskrive. Endelig kan billedet vende teksten på hovedet, digte videre på historien, skabe parallelle univer­ser, som kan give helt nye fortolkningsmuligheder. Det hænder(sjældent), at jeg må opgive, fordi der bare ingen billeder kommer. Ikke så sjovt, hvis kontraktener i hus og for­fatterens, forlagetsog mineegne forventninger skuffes. Spild 150 I BOGVENNEN ' •/('/f fl07^MA nmåmms %vr'VMWf^i 111 ifiM 4/ /(/ r-1> ( M i -, 1 QRSA^LAIro BOGVENNEN I 153 • — -r-.. 154 I BOGVENNEN BOGVENNEN | 155 Forrige opslag: Illustration fra „Hallo/ Flere hundrede historier" afLouisJensen (Gyldendal, 2009) over en moralens vogter, der (med bredeste fællesnævner) fjerner alt, der stritter og provokerer og „støder" i salgbarhedens navn. Og det vil nok være utænkeligt i Danmark, heldigvis. Vi har nemlig en fordel uden lige, som kolleger i andre lande, med Art Directors ind over deres arbejde,slet ikke kender eller nyder godt af: Friheden til at udfolde vores illustrationer uden censuraf moralsk karakter eller andre påduttelser. Alligevel er jeg overbevist om, at billedbøgerog illustrerede værker vil få højnet kvalitet og gennemslagskraftsom genreri den hjemlige litteraturs mangfoldighed, hvis også billeddelen fik mere bevågenhed i tilblivelses­fasen. Ligestilling næstenopnået Heldigvis ER mange børnebøger blevet til i et samarbejde, typisk mellem illustrator og forfatter. Og dethænder også, at redaktøren og grafikeren er aktive medspillere. Det var ikke almindeligt, da jeg begyndte som tegner for tre årtier siden, at ophavsmænd-og kvinder sadan var i berøring med hinanden; alt gik gennem forlaget. Nogle sørgede omhyggeligt for,at par­terne IKKE mødtes, hvorfor? Det har jeg aldrig helt forstået. 1 det hele taget er der sket meget siden 1975 hvor min første billedbog udkom: I /o'erne var billedbøgerne socialrealistiske. I So'erne myldrede det med eventyr. 190'erne kom „De UngeVilde" illustratorer og vendte op og ned pa,hvad en billedbog er ogvar. Efter årtusindskiftet har vi en mangfoldighed af talenter, der udtryk­ker sig i en bred palet, men samtidig også „krise" i billedbogsverdenen. Forlagene satser pa det sikre, frem for alt, ikke mangfoldigheden. Ganske langsomt har illustratorerne fået højere status og er blevet lige­stillede med forfatterne. Ikke mindst var det en mindre revolution, da il­lustratorerne i 1987 fik status som ophavsretshavere tilbilledbøger, pålige fod med forfatterne. Det skete gennem en revidering af Biblioteksloven. Boganmelderens sædvanlige sidste linie, „Illustreret af..." er udvidet med flere linier, der nærmersig en ægte anmeldelse af billedsiden.Nogle gange er det simpelthen billederne, der bærer anmeldelsen, og det manglede da også bare. Billedbøger for voksne Vi lever i en tid med et sandt billedboom i alle medier, de nye generatio­ner er vokset op med mange billedsprog og har en ubesværet tilgang til 156 | BOGVENNEN Q 9 & å! Skitse ogfærdig illustration til „Hallo! Flere hundrede historier" (Gyldendal,2009) de forskellige visuelle udtryk. Billedbogen er et genialt koncept med sin blanding af tekst og billede, men desværre begrænset til de mindste og deres voksne. Rigtig mange i alle aldersgrupper kunne fa glæde af skønlitterære bil­ledværker, for hvem holder ikke af at kigge/læse billeder? I mange år har den illustreredeskønlitterære voksenbog været nærmest ikke-eksisteren­de; nu holder billedromaner, graphic novelsog gennemillustreredehisto­rier deres indtog i voksenlitteraturens verden. Ganske vist i det små, og langsomt, men det skal nokkomme. Vi hargode forfattere i tiden, der også gerne vil skrive børnelitteratur. Det har i adskillige årtier været enskæv­hed, at der var så mange gode illustratorer, også fa forfattere til at skabe de gode historier. Nu balancerer det! Skulle visa egentlig ikke barega i gang med denvoksenlitteratur? lilian brøgger (/. 1950) er en af Danmarks mest anerkendte børnebogs­illustratorer. Hun har modtaget en lang rækker priser og hædersbevisninger, i 2009 fik hun Forening for Boghaandværks Hæderspris.