Man skal tage hømenes liv alvorligt 
-Ih Spang Olsen om et langt liv som hilledmager, om direkte kopi -og om Halfdan 
af CHRISTIAN KAABER 
Året er1969. Familien har ligefået fjernsyn, og jegsidder istuens tusmør­ke foran den sort-hvide skærm -ser og lytter. På skærmen folder en lille sort prik sig ud til en tegning, som hele tiden udvikler sig. Billede efter billede tagerform, mensen mandsstemmeforklarer, hvad der sker: „... og så begynder far at klæde sig om lige på stedet, ligefor øjneneaf mig. Først får han skæg. Lige så meget skæg som han ellers er flere dage om at få i sommerferien..." Og stemmen og stregen fortsætter, mens en almindelig, kedelig mand forvandles tilen sørøver. Mandens lige så almindeligefami­lie tagersamme tur og rykker ind ien drabeligeventyrverden -og hjem til parcelhusvirkeligheden igen, nu beriget med en nabofamilie. Jeg sluger historien, tryllebundet af den mærkelige streg ogden rarestemme. Siden genkender jegbåde streg og historiepå forsiden af en bog. Nukommer der navn på; Ib Spang Olsen. Det bliver til mange andre eftermiddage foran fjernsynet ogsiden tilrigtig mangebøger. 
Den lave vintersol skinner klart ind i den lune, lyse havestue ude fra en stor have, der breder sig bag Ib SpangOlsens arbejdshus. Året er 2009, og skønt billedfortælleren lige som jeg er blevet 40 år ældre, siden voresveje krydsedes første gang, er stemmen den samme (det vil Ib nu ikke heltvære ved oglaver enmunter gammelmandsfistel tilmin båndoptager). Gennem årene er Ib Spang Olsen blevet synonym med billeder til folkeviser, Ebbe Kløvedals fortællinger om Danmarks historie og ikke mindst eventyr af 
H.C. Andersen.For mig udspringer det hele dogi enbilledverden for børn 
BOGVENNEN | 133 
-et nysgerrigt lokomotiv, en kiosk på et torv, Odin ogThor og så alle bø­gerne, hvor der ogsåstår Halfdan Rasmussen på titelbladet. 
TV har ikke opdaget, at deter et billedmedie 
Historien om den helt normale families forvandling til pirater og tilbage igen udkom som billedbog i 1969, og i 1993 skabte Ib Spang Olsens søn Lasse enspillefilm over Hvordan vifik vores naboer. „Mulighederne med tv­mediet interesserede mig meget dengang, og til min forbavselse har der 
været flere, der hæftede sig ved de udsendelser  
B SPANG  O L S I. N  -der har nok ligget noget iden der samlede op­ 
Hvordan vi fik  levelse afbilleder og stemme, altså fortælling,  
vores naboer  forbundet med fjernsynet, som  har haft den  
indgang i barnesindet, der gør, at oplevelsen  
sidder der endnu. Det var en måde at udnytte  
tv-mediet på og bruge til at lave situationen,  
hvor foreksempel en bedstefar sidder og tegner  
for barnet. Det mærkelige er, at jeg er den ene­ 
ste, der har lavet det. Det var dengang, Børne­ 
og Ungdomsafdelingen var af høj kvalitet og  
havde interessefor barnet -uden alt for mange  
generende biomstændigheder".  
Desværre er  næsten hele materialet borte i  

dag. „De lavededen enormedumhed atslette samtlige bånd,fordi deville bruge dem til noget andet -men uden at spørge mig, om jeg ville købe dem", siger IbSpang Olsen med beklagelse i stemmen.„Jeg ville have givet hvad som helstfor de band". Heldigvis eksisterer dog en enkelt af de i alt14 historier -den kanopleves pådvd'en IbSpang Olsen:Det var dengang. „På en made viste de, at man kan gøre andet medfjernsyn end mulighedernemed fotos og computer.Som tegner kanjeg ikke undgå en gang imellem at sige, at fjernsynet endnu ikke har opdaget,at det er et billedmedie". 
„Mange af mine bøger er begyndt pa glasset -på skærmen", fortæller Ib Spang Olsen, der også en overgang lavede en slagsskoleradio-udsen­delser til tv. „Jeg forklarede, hvordan ting hang sammen -for eksempel om, hvordan mangennem tidenhar lavet bolde.Til netop den udsendelse endte vi med at have otte minutter for meget, og så digtede jeg en vise om bolden, der hopper uroligt omkring. Visen gik på ,En sømandsbrud har bølgen kær', som jeg mente alle kendte". Det var langtfra tilfældet, men Min bold dukkede op i bogform i 1983 og er genudgivet så sent som i 2008. 
134 | BOGVENNEN 
Halfdans tvilling 

Arbejdet med tv-mediet hænger for Ib Spang Olsen sammen med selve begrebet illustration. „Per Højholt sagde engang, at illustratorer ikke er kunstnere, fordi de arbejder med et stof, de ikke selv har kreeret. Det er ikke rigtigt. Illustratoren tager en fortælling og tilføjer en billedside. Mange af de gode illustrationergennem historiener isig selv fortællinger 
-teksten er udgangspunktet, men illustratoren kan få en ligeså primær rolle ihelheden". 
Som eksempel på ligevægten mellem tekst og billedside nævner Ib Spang Olsensit nærmest legendariske samarbejde med Halfdan Rasmus­sen, der begyndte i1948 ogvarede tildigterens død i2002 -den sidste bil­ledbog, Mariehønen Evigglad, udkom i 1996, efter at Halfdan i øvrigt havde været tavssom lyriker i en årrække. Højdepunkteti den fælles produktion er Halfdans ABC fra 1967, derstadig udsendesi oplag efter oplag. „Man kan sige, at jeg har illustreret Halfdan", siger Ib Spang Olsen, „men man kan også godt sige, etjeg er Halfdans tvilling. Haner kommetførst medat be­handle sproget og levere fortællestoffet;jeg har fået lov at gå ved siden af ham og lave min egen udgave, som består af så og så meget Halfdanog så og så meget Olsen. Han har måttet acceptere, at jeg har lagt noget til". 
Da et nyere oplag af Halfdans ABC efter Ib Spang Olsen opfattelse var ble­vet blegt atse til i farveholdningen, bad hanom, at derblev anvendt nyko­pieret trykmateriale. Det lod sig ikkegøre: Negativmaterialetvar forsvun­det. Derfor blev samtlige tegninger reproduceret igen,og idenne omgang handskrev Ib Spang Olsen også versteksterne, som optræder i forskellige farver. Ord og billeder fremtrædersåledes som enenhed. 
Betegnende nok debuterede IbSpang Olsen somillustrator af børnebil­
„Halfdans ABC" (1967) 
Sol gi'r vamic. 
Sol gi'r sved. 
Sol gi'r næsen fregner. 
Sol står op 
og sol går ned 
osse når det regner. 

136 I BOGVENNEN 

ledbøger i en lille historie af Halfdan Rasmussen, Fem smaa Troldebørn fra 1948. Samarbejdet var begyndt nogle år tidligere: „Jeg illustrerede nogle af hans meget mørke digte især til Social-Demokratens tillæg Hjemmets Søndag", fortæller IbSpang Olsen, der dog isamme blad leveredebilleder til nogleaf digterensmere muntre tekster. 
Den fordringsløse lille farvebilledbog om de helt igennem uregerlige troldebørn blev til på initiativaf den fremragende bogtilrettelægger Viggo Naae, derledede det FDB-ejede Det Danske Forlag. „Den bog er lavet utro­ligt billigt",fortæller IbSpang Olsen. „Det var joKooperationens forlag, så det skulle jo være tilat betalealt sammen: Ikke noget med titelblad og den slags. Jeg lavede bogen fra søndag til mandag og afleverede den. Det har jeg senere fortrudt, for jeg skulle have gjort mere ud af den. Men den var sjov at lave, og det kom da til atligne troldebørn. Inspirationen var meget stærk:Jeg holdt meget afde der vers ogdet kontroversielleaf dem.Jeg kan stadig høreHalfdan læse demop:,-Deholdt af ungerne'". 
Halfdans ABC"(2002) 

Sol qi'T varm® . 
Sol qi'r sved . 
So) cfi'r naejen Frt-gnur. 

.•> -V-
Klassiker i stadig udvikling:Iforbindelse 
med et de talrigeoplag af „HalfdansABC" gen­nemarbejdedeIhSpang Olsen illustrationerne og indføjede versene i sin karakteristiske kalligraji. Som det ses, har illustratorenfikset lidt påmotiverne hist og her -pigernes ba­demode varendnu ved årtusindskiftetfriere end i 1967. 
S 
To tidsaldres trolde­
børn: Degrundlæg­
gende elementerfra førsteudgaven (1948) 
gdrigen i udgavenfra 
1979.IbSpang Olsen 
er dog tydeligvis blevet 
klogere påtroldes ud­
seendegennem arene, 
og reproteknikken er 
radikalt anderledes. 
I 


i 

MB 
Sasia«' 

Jern 
troldebørn 
138 I BOGVENNEN 
Så gik de gennrm skoven, og der mødte de en mand. Ham åd de op med hud og hår og skylled' ned med vand. Rent køligt kildevand. 
1979-troldene er lavet i di­rekte kopi:Blyantstegningen er gengivet,som originalen ser ud. 
BOGVENNEN | 139 
Undff ftrphv*
dtt utr lonmetiif.ui* k**.0<j
<lff i/tnditd* d/t A/ntf
Utt iUr i'J b/.Mt MM* 
t/s(td 
tu*6" .£• * lafnrn" ie* ud !'i/fn, 
'vtq/ *4 pj , 
tøMUH, dti OHe Uh**iir h' '• tj nr -oy ti i/o(xdm/lii)»• Vrfi sin* dn Olle »f futr 
mnJnrf // itjenf 
TUNE A IB SPANG OLSEN 

DET LILLE
lOKOMOTiy 

en qodnat-historie 
C. E. C GADS FORLAG 
Det begyndte med et midteropslag i Social-Demokraten, Hjemmets Sondag (1953) Bogentil venstre er blevet til ved at 
folde siden.Til hojre ses forste bogudgave,som 
udkom i 1954. 
Historien blev gentaget, men i en ny teknisk udførelse i1979. Teksten i Munksgaards udgaveer den samme, og det erstort set allemotiverne. Nu er de blot tegnet om og trykt i direkte kopi -metoden, som Ib Spang Olsen selv udvikledetil at skabe den optimale gengivelse af en tegnet illustration i reproduceret form. 
Tegner og fortæller 
„Dadagum, dadagum sang lokomotivet og susede hen ad skinnerne. Nu skulle det rigtig ud at køre!" Historien om det lillesorte rangerlokomotivs tur ud i friheden og hjem igen blev den første i den lange, lange række af bøger, hvor IbSpang Olsen har illustreret sig selv. „Den historie er faktisk skabt i samarbejde med et barn", fortæller han. „En sommer havde vi lånt et sommerhus ud til Hillerødbanen, og min toårige søn elskede at komme hen pa en fodgængerbro, hvor vi så kunne sta og lade osindhylle af dam­pen fra toget nedenunder -den lille dreng fik faktisken instinktiv fornem­melse for togenes køreplan og kom så og rykkede i mig, så vi kunne nå derhen til tiden". Ud af togritualet voksede en godnathistorie,som i 1953 nåede et endog meget stort publikum som foldebog i Hjemmets Søndag. 
„For den almindelige forbruger var 1950'erne en meget billedfattig tid, hvor der også var langt til moderne kunst, og så var disse søndagstillæg ret vigtige". IbSpang Olsen leverede bådeillustrationer til HjemmetsSøn­dag og til Magasinet i Politiken og var så velanskrevet, at redaktøren på det førstnævnte gav ham grønt lys til at genoplive en idé fra forne tiders Familie-Journalen med at laveet indlæg,som man kunne tage ud og folde 
UO I BOGVENNEN 
IB SPANG OLSEN 


Det lille 
lokomotiv 

GYLDENDAL 

og lave tilen lillebog. „I1950'erne vardet vanskeligt med børnebøger. Der var ikke marked til, at de blev produceret i særligt omfang. Men jeg fik lov at få det midterste ark, hvor jeg så kunne fortælle historien med små tegninger, derstod på hovedet, mensom man kunnetage ud og folde. Det var folk jo gladefor, forså fik de jo enbørnebog til nul kroner". 
Historien og billederne vandredefra et foldet ark avispapir til en rigtig lille bog på Gads Forlag fra 1954. I 1963 udsendtes bogen med nytegnede illustrationer i heliografi, og denne endelige udgave af historien om det nysgerrige rangérlokomotiv er udkommet i oplag efter oplag, senest i 2009. Men hvad siger den lille maskine børn, der aldrig har set et damp­tog? „Børnene accepterer billederne, selv om de aldrig set sådan et tog hverken i virkeligheden eller på film. Det kanlige så godt være det eneste 
På vej til nyegenera­tioner: Seneste udgave af,J)et lille lokomotiv" (Gyldendal,2008) er et genoptryk afhistorien i denendelige versioni direkte kopifra1963. 
BOGVENNEN | U1 
Også „Mosekonens bryg" begyndte somfoldebog, i 1956.Forsteversionen udkom i bogform i 1957, og en endelig version, nu idirefete kopi,forelå i 1966 og er genoptrykt i 2008. 
lokomotiv i verden eller for den sags skyld et næsehorn: Det er historien om at være overset,lige som et barn, og få sineegne oplevelser. Og så tror jeg, det betyder meget,at det kommer hjem igen". 
At tegneog fortælle 
Fra troldebørnene i Mageløse Skov er springet kort til mosefolkene, der i september 1956 dukkede opsom foldebog i Politiken, Magasinet. „De der tagevæsener har stået som noget naturligt og umytologisk for mig helt tilbage fra min barndom", siger IbSpang Olsen. „En figur som nissen har også altid interesseret mig. De knytter sig til det, jeg vil kalde mine uby­mæssige forestillinger om barnets verden". Hanfortsætter: „Siden jeg selv har kunnet vælge, harjeg været sa heldig at kunnebo i såkaldt grønne om­råder, hvor børnene også har mulighed forat oplevenaturens gang, vejret og årstiderne -hvad mange børn jodesværre er afskåretfra". 
Ib Spang Olsen og hans familie flyttede i begyndelsen af 1950'erne til Høsterkøb, der dengang lå meget langt ude pa landet. „Her lå -og lig­ger -mosen, som i virkeligheden består af 19 små søer, hvor jeg gik med mine børn og fornemmede den spænding, der altid har udgået fra vådeog tagede områder". Forklaring matte der til, om hvad der foregår, når mo­sekonen brygger: „Der er ikke, hvad en del har troet, tale om et gammelt eventyr". Fra midteropslaget i Politikens Magasin blev historien gentaget i rigtig bogform i 1957, og i 1966 gennemarbejdede Ib Spang Olsen histo­rien på ny, og tredje oplag, som derstår i kolofonen, fik nye illustrationer baseret pa de oprindelige motiverog udført i direkte kopi. Bogener senest udkommet i 2008. 
Mosekonens bryg blev den første af en række billedbøger, hvor Ib Spang 
•RBk-wdn&t 
K 'yr1 hhtcrie af 
PRF Tt/Jtl (3i ' 1 5fAKG 
0im 
U2 | BOGVENNEN 

Olsen i ord og billeder fortæller om naturfænomener: 
Blæsten fra 1963 fulgtes samme år af Regnen. Omkring 1970 tog han fat inoget så kontroversieltsom den eska­lerende miljøforgiftning. „I slutningenaf 1960'erne var jeg medlemaf Grønningen og udstillede et år ti plakater om røg -faktisk den første folkelige omtale af luftfor­ureningen. De plakater ville naturfredningsforeningen gerne have, men det blev aldrig til noget. Så begyndte jeg at lavedet tilen historiefor børn". 
Røgen udkom første gang i Ib Spang Olsens velgen­nemprøvede folkelige format, som foldebog, i Politikenden 26. marts1970 og kort efter som rigtig bog hos Gyldendal. Den første danske billedbog om forurening kom imidlertid en tur i den munkemarxistiske menings­maskine-iskikkelse af pædagog-tidsskriftet Bixen.Bogens forsonligt for­mulerede budskab om forureningen som et fælles anliggende blev mødt med rødglødende harme:„Man opfattede det som utålelig naivitet, at jeg kunne bilde folk ind, at vi selvskal betale for forureningsbekæmpelse -det var renvildførelse af børnene. Dissemennesker anerkender ikke begrebet ironi. Jeg skulle have skrevet, at man arresterede direktøren og nationa­liserede fabrikken. Men det ville jo sådan set ikke gøre noget ved røgen". 1970'ernes kommissærvælde lå tungt over kulturlivet: Mange biblioteker 
GYLDENDAL 
„Røgen", den første danske billedbog om luftforurening,blev bragt somfoldebog i Politiken 26.marts 1970 og udkom, omtegnet og i direkte kopi, i bogform senere samme år. 
BOGVENNEN I 143 
ODIN OG TOR 
Badeforside og illustra­tioner til OleRestrups genfortælling afde nordiske gudesagn er udfort i zinkografi. 

kapitel xiv 



Tor på fiskeri 
T
or var ikke ret tilfreds med den hæder, han havde høstet un­der færden til Udgårdsloke. Han fik stedse mere lyst til at prene kræfter med Midgårdsormen, som han havde været så nær 
i jættens hal. Tidligt en morgen tog han af sted, helt alene, uden kærre eller følge. I en ung mands skikkelse gik han ud af Midgård og van­drede langt. En aften kom han til en gård i Jotunheim, hvor der boede en jætte, der hed Hymer. Tor fik natteleje i jættens gård. Den næste morgen stod Hymer op og gjorde sig rede til at ro ud 
på soen for at fiske. Tor spurgte, om han måtte tage med. Han vilde gerne hjælpe 
til med at ro. Hymer havde ikke større tro til, at det vilde være ham til nogen nytte. Han plejede at ro langt ud og ligge der længe, så en ung fyr som Tor vilde komme til at fryse i kulden på vandet. Tor sagde,at for hansskyld skulde de ikke holde sig inde under kysten. Hymer blev nok den første af de to, der ønskede at ro til land. Tor var vred og havde stor lyst til at lade jætten smage sin hammer, men han lod være, for han havde andre ting for. Nu skulde de have mading i båden, men Hymer sagde, at det måtte Tor selv sørge for. Tor lod sig det ikke sige to gange. Han gik ned i engen, hvor Hymers okser græssede, valgte sig den stør­ste af dem, en stor sort en, vred hovedet af den og tog det med 
under armen. Hymer var allerede i båden, da Tor kom og sprang om bord. Tor satte sig på midtertoften, tog et par årer og roede til. Båden 
74 

undlod helt at købe den formastelige bog. Til gengæld blev den allerede samme år udgivet på fem andre sprog. Rogener genudgiveti 2009. 
Billedbøger som originalgrafik 
„Jeg haraltid kæmpetmed misforholdetmellem reproduktion og min teg­nemåde", siger Ib Spang Olsen. „Jeg holder meget af at arbejde med bly­ant, og den var tidligere meget svær at gengive på tryk, hvis man da ikke ligefrem valgte at gå litografiets dyrevej". I forbindelsemed arbejdet med at illustrere avisernes søndagstillæg blev der arbejdet intenst på at finde farbare, økonomisk rentable måder at massereproducere billedkunst på. 
BOGVENNEN | 1^5 

bade i farverog i sort-hvid. IbSpang Olsen fandten løsning i zinkografien: „Jeg lærte mig at arbejde med klicheen; jeg lavede et negativved at radere pa en halvfærdig klichéplade af zink, hvor jeg med stikkelen frembragte hvide områder, hvor den klassiske radering skaber sorte". Pladen kunne så indgå direkte i trykkeprocessen. Selv er Ib Spang Olsen særlig glad for de zinkograferede illustrationer, han i 1953 lavede til den meget alsidige forlagsleder Ole Restrups genfortælling af myterne om Odin ogThor. „Den teknik kunne bruges frem til midten af 1960'erne, hvor man gik over til offset, og klicheerne forsvandt. Sa matte jeg finde pa noget andet". 
Det „andet" skulle vise sig at være „en nylonfilm, som ligner madpapir, men som er sandblæst, så den har en mikroskopisk overflade som tegne­papir", forklarer han. Ved at tegne med blyant på en sådan transparent folie kunne billedet overføres direkte til en lysfølsom offsetplade: „Resul­tatet fremstårlige så nuanceret,som maner istand tilat gøre det medbly­anten, og det ligner fuldstændig en blyantstegning". Ib Spang Olsen be­tegnede teknikken ,direkte kopi';en betegnelse, folk fra Kunstakademiet i 1975 foreslogændret til heliografi, eftersom der indgikbrug aflys (helios = græsk .sol') i processen:„Det lød af mere,og alle vidste, at Kobberstiksam­lingen aldrig ville anskaffe noget, der hed ,kopi"'. Original grafik? „Det kan det godt kaldes, for så vidtsom det har originalgrafisk kvalitet". 
Ib Spang Olsen anvendte første gang teknikken i 1958 på omslaget til bogen Abrikosiaaf Thea Bank-Jensenog foldede den ud i denlange række af billedbøger, han selv udsendte eller illustrerede for andre frem til midten af 1980'erne, hvor reproteknikkens udvikling efterhånden gjorde det svært at finde trykkerier, der kunne arbejde med „direkte kopi". Det ligger lige for at spørge, om Ib Spang Olsen, der havde begået foldebøger til gratis brug for søndagstillæggenes læsere og deres børn, opfatter teknikkensom en vej til at levere originalgrafik til det brede publikum. „For mit vedkom­mende var det den mest enkle og denbilligste metode, men detvar egent­lig bare min arbejdsform: Det blev bedst afdet. Det svarede tilmin blyant. Jeg havde hånden med; fingrene i det. Det skal man have". 

En klassiker 

Ib Spang Olsen har betegnet 1960'erne som „bogens store tid"-„der var et stort overskud affaglig og kunstneriskinteresse for boghåndværk,som jeg ikke finder mere", siger han. „Bogen som bog har ikke den status, den har haft".Den illustreredebog for voksne, som fejrede triumfer i1950'erne og 1960'erne er en saga blot. I historien om den illustrerede danske bog går der en direkte linie fra Ib Andersen, Sikker Hansen og Arne Ungermann 
U6 I BOGVENNEN 

gSHF 
' O­
irtiiin((. urnkcr huiKjcf v-kliir *lct ikkr man ktmnr hav«-VMI.M 
m bunk Og jrR \ kKit hrllrr ikkr. dt-r *ar *A drjliKl m-Migr iwi * J«TC »•*> i* 

lidlixl op oni ntoq;rnni og ikkf kan linde ud al al kkrdr mr pi 
i i i ti i111 i il 
til IbSpang Olsen og ... „Somvoksen-illustrator føler jeg,at jeger en af de sidste. Voksenbøger af i dag har ikke illustrationer, mengrafiske kommen­tarer -tag bare den nyeste udgave af Odysseen,hvor manfor eksempel ikke ser et eneste billede af et skib!Det er resultatet af en lang udvikling, der for mig atse handlerom, at man har drevetfortællingen udafbilledet". 
Til gengæld betragter han med glæde den grøde, der i disse år florerer 
BOGVENNEN | U7 
Billedbogen somorigi­nalgrafik: ,J(attehuset" 
fra1968 erskabt i direkte kopi. „Huset var virkeligt nok"for­tæller IbSpang Olsen. 
„Det låi Gentofte,og jeg kendte børn, som kom derog besøgte den gamle mand,der boede derinde. En dag var det borte -derblev plads til 
seks biler!" 

omkring den illustrerede børnebog: „Børn er ikke deltagere i kunsthisto­rien. De forlanger noget af historien, også den der kommer i billederne: Elementære billedudtryk, ved hjælp af figurer-mennesker eller ting,som sætter udtryk pa det sproglige, der er indeholdt i fortællingen". Ser han sig selv som en del af en kæde? „Ja og nej. Der er en håndfuld yngre illu­stratorer,som jeg sætter stor prispå. I voredage topper børnebogsillustra­tionen, dels fordider erden store interessefor den, men også fordi,det er blevet billigt at lave de bøger, ogfolk har råd til dem". 
Ib Spang Olsens egne billedbøger lever tilsyneladende i bedste velgå­ende;sa sentsom i 2009 harGyldendal udsendt nye udgaver af en række af dem. „Forleden fik jeg et brev fra en dame, der skrev, at det er dejligt, når nogen virkelig tager børns liv alvorligt. Det brev blev jeg meget glad for. Men det behøver du nu ikke skrive". 
christian kaaber(årgang 1960)er ledende medarbejderhos Vangsgaards og formand for Komiteen for Årets Bedste Bogarbejde. I 2005 samarbejdede han med Ib Spang Olsen om udgivelsen af H.C. Andersens „Billedbog uden Billeder". 
Litteratur 

GunnarJakobsen:Ib Spang Olsen ogbogen 1944-2006-en bibliografi. Høst& Søn,2006. 
FlemmingJohansen & BenedicteBojesen (red.):IbSpang Olsen. Sophienholm2001. 
Ib SpangOlsen: Fra DirekteKopi til Heliografik. Foreningfor Boghaandværk1979. 
Ib Spang Olsen: Midt i medierne.Erindringer 1962-1975.Lindhardt ogRinghof 2005. 

2008 harGyldendal udgivet: Kattehuset, Mosekonensbryg.Gamlefru Glad,Drengen i manensamt Ib 
Spang Olsens bedste. 2009:Hvordan vifik vores naboer. Røgen,Mariehønen, Det lille lokomotiv samt 
Flere afIb Spang Olsensbedste. 2010 erplanlagt følgende udgivelser:Blæsten, MinBold,Voksenfæl­den. Regnen samt EndnuJlere afIb Spang Olsens bedste.