Min arbejdsproces af HANNE BARTHOLIN Enbogblivertil Hver bog har sin helt egen proces, sit eget univers. N�r jeg f�r en tekst i mine h�nder, pr�ver jeg at n�rme mig indholdet p� forskellige leder og kanter. Det er en lang proces, hvor jeg arbejder p� at f� indholdet til at blive endel af mig. N�r jeg har l�st en tekst, er det f�rste, jeg fornemmer, formatet og for�men: Er det her en bog ih�jformat eller bredformat? Skal den v�re meget aflang eller mere ,rund'og t�t?Vil den g�re sig bedst i et lille intenst for�mat, ellerskal jeg have fat i den store flade ... eller m�ske midt imellem... et format, som bare er derog ikkeer s� markant? Formen danner rammen for min fortsatte pro�ces.Jeg sk�rer formatet ud i brunt kartonog stil�ler det frem til daglig ber�ring og beskuelse. S� producerer jeg en lille dummy, hvori jeg fordeler teksten og hurtigtskitserer min mest r� fornem�melse af historien. Derefter f�lger en mere gen�nemarbejdet version. Hvilke udtryk gemmer sig i bogen? Er der en speciel bev�gelse gennem den? Hvilke farver str�mmer mig i m�de? Er der en speciel figur, jeg ikke kender, eller en Skitsebog 12 x12 cm karakter, jeg skal l�re n�rmere at kende -for eksempel en figur, jeg skal �Geparden Geo" (alma,2007) unders�ge p� alle mulige leder og kanter? M�ske en gepard ved navn Geo ... hvader specielt ved geparden?Jeg researcher p� nettet, p� biblioteket, taler med alle mennesker,jeg m�der-over alts�ger jeg nyt om geparder. Jeg l�ser teksten igen ogigen; unders�ger og udforsker teksteni et v�k, diskuterer med forfatterne, om de f.eks. kan korte ned, bytte rundt, for� enkle, lave om osv. En vellykket proces bliver en vedholdende gang ping� pong mellem forfatter, tegnerog noglegange ogs� redakt�ren. Engang imellem k�rer processen frit igennem fra start til slut. Andre b�ger skal have mere tid, hvor lag efter lag l�gges p�.Selv omjeg ikkear�bejder direkte med en bog, arbejder underbevidstheden for mig. Hvisder er et problem jeg ikke kan l�se, er det som regelen god id�at l�gge bogen af vejen en tid og starte p� en anden.Sa kommer jeg tilbage til bogen med frisk energi. I nogle arbejdsfaser kanjeg godt lide at jonglere rundt mellem flere b�ger pa en gang. Slutfasen med en boger dogofte et intenst maraton, hvor jeg fuldst�n�digt forsvinder ind i bogen og slipper alt andet. Der kommer et punkt, hvor jeg ma tro pa, at jeg kender mit stof godt nok, hvor jeg har lavet de unders�gelser, der skal til,og hvor jeg fuldst�ndigt kan give mig hen.Det er en utrolig h�jfornemmelse, hvor jeg n�rmest g�r i isolation fra omver�den og kun bev�ger mig i bogens univers. Jeg elsker det... og jeg elsker, n�r det er ovre. I den syvende himmel Mit f�rste arbejde med en billedbog begyndte i 1993 i samarbejde med CharlotteSejer Pedersen.Vi gik pa en markvejog mindedes barndommens lysende �jeblikke, og ud af samtalen voksede �nsketom atformidle vores dyrebareste �jeblikke til omverden.Jeg tegnede billeder til hende, og hun skrev digte til mig. I starten, da jeg tegnede billederne, havde jeg ikke nogen hovedperson, men jeg opdagede, at det blev for frav�rende og overfladisk uden. Jeg m�rkede behovet for at have en hovedperson, jeg kunne identificere mig med ogopleve gennem-en figur, der blev en delaf mig. Jeg havde tegnet en t�mmerfl�de ude p� havet. Som den l� der ogfl�d rundt, virkede den temmelig tom. Jeg matte g�re noget for at g�re bil�ledet n�rv�rende for beskueren og pr�vede at tegne en lille dreng, der sad op ad masten, men det blev for meget en historie om en lille dreng. I stedet skulle der v�re en figur, alle kunne leve sig ind i p� tv�rs af al�dersgr�nser og k�n. P� vej hjem fra mit v�rksted cyklede jeg forbi en mand med en s�rligt s�d lille hund; densprang lige ind i mit hjerte, og jeg kunne ikke slippe den. N�ste dag pa tegnebordet udviklede den sig til Plettoparden Leoplet -en blanding mellem en hund,en leopardog en lille bj�rn. Den fik et indre liv i mig og blev en af mine bedste venner og 120 I BOGVENNEN OPPB og nede i �st og i vest er solskin og saltvand og b�lger og bl�st jeg elsker det hele j>� h�jt al jeg tror jeg kunne leve dernede � hvor havkongen bor. gat A" en st�rk del af mig og min identitet. Den pustede blomster af sted fra blomsterhjertet ud til planeten i rummet, den sad p� stenen som stjer�nenyderen og kiggedeop i himlen-den n�d fra start til slut at v�remed I den syvende himmel. Uden hj�lp fra nogen gennemarbejdede vi hele bogen i skitseform og sendte materialet til Susanne Vebel fra Forlaget alma. Heldigvis for os forelskede hun sig i historien ogville gerne udgive den -koste, hvad det ville. Rejsen Billedbogen Rejsen opstod en s�ndag eftermiddag i 1996. Da jeg komhjem efter en lang tur i skoven, lagde jeg mig p� sengen, og en film k�rte forbi i mithoved. Det var summen af mange�rs arbejde: Tegninger afflyvema�skiner og v�ksthuse fra minebes�g iLondons botaniske have KewGardens i begyndelsen af 1990'erne. En lille hund og en giraf p� en �de 0 med et specialbygget hus p� opstod som skitse p� Manhattan i1994, mens engle dukkede op fra en rejse til Firenze i 1983. Det hele f�jede sig sammen og udfoldede sig pludselighelt tydeligt for mig.Jeg satte migbrat opog skit�serede de 15 billeder, bogen komtil at best�af. Denvar f�rdig til udgivelse i1998. Hanne Bartholins f�rste billedbog �I den syvende himmel" med tekst afCharlotte Sejer Pedersen (alma, 1553) �Rejsen" Hanne Bartholin (alma, Personlig karakteristik af Luf og Gif i Rejsen,som jeg beskri�ver dem for mig selv for at l�re dem at kende og for at huske dem, n�r jeg tegner. GIF: Langhalset T�nker langsomt og klogt Elsker Luf Elsker at flyve med Luf Der er langt fra hoved til krop Det tager lang tid for tankerne at n� rundt -tit geng�ld hviler tankerne iden store krop Gif har det store overblik og udsyn Gif lader tingene ske Gif lader solen st� op og g�ned Gif hviler isig selv LUF: Bev�ger sig hurtigt T�nker hurtigt Elsker at flyve Elsker Gif En lillevaks. kortbenet t�t fast hundekrop Ikke helt ren i racen, men til geng�ld med nogle sunde, st�rke og s�regne gener, der g�r den til en meget klog og personlig hund Gif er trygheden, n�r Luf har bev�get sig lidt for langt ud p� eventyr Luf elsker at bev�ge sig langt ud Luf suger til sig Luf griner meget Luf gr�der meget Luf v�gner og l�ber solop�gangen i m�de Hanne Bartholin 7�rt i-t S*y /iiv Et blik ind i Hanne Bartholinsarbejsproces med �Rejsen". Denf�rste id�skitsefra1994, to afde i alt 15skitser til bo�gens disposition og p� h�jreside tof�rdige opslag i bogen. 122 I BOGVENNEN Farveskitse og det endelige opslag 124 I BOGVENNEN Farveskitse og det endelige opslag Hunden i mit liv En hel bog kan vokse ud af m�det med en enkelt karakter.11998 begyndte jeg at tegne �Ugens hund" til Politiken. Det var en stor enkeltst�endeteg�ning, der ofte straktesig over etopslag i till�gget �I byen"med hunde, der kommenterede storbymenneskene: For eksempel �Hundedage i Tivoli", hvor to hovedpersoner lufter hver dereslille menneske.Serien skulle efter planen k�re hen over en sommer, men det blev til n�sten tre �r, f�r jeg sagde stop. Pa et tidspunkt i 1999 blev jeg kontaktet af Ole Thestrup fra forlaget Apostrof. Han kom med en masse forslag til forskellige b�ger, jeg kunne lave for dem, men jeg syntes ikke rigtigt om nogen af dem.Til sidst udbr�d han �Hvad vil du egentlig lave?"Jeg svarede fluks: �En voksen-billedbog uden ord". Derefter kastede jeg mig over Hunden i mit Uv (Apostrof,1999). Pudsigt nok har jeg opdaget, at der er en hund, som hele tiden g�r igen i n�sten alle mine tegninger i Politiken. Det er sket helt ubevidst, men jeg arbejder jo ofte pa flereplaner, nar jeg skaber og ser ofte f�rst de forskellige lag i min proces ved at efteranalysere mine ting. I dette tilf�lde fik jeg lov at dykkedybere nedi hundefort�llingen og udforske netop den karakter �finde ud af, hvilken historie den ville fort�lle. Finn Herman I Finn Herman (Gyldendal, 2001) med tekst af Mats Let�n var jeg fascineret af at byggeen scenografi op, som medenkle virkemidler fortalte, hvorstor det k�re pus af en krokodille voksede sig gennem bogen. Finn Herman starter st�ende p� en r�d madras og ender liggende p� hele syv r�de ma�drasser, men vi ved jo ikke, om han f�r brug for endnu flere -derfor er begge forsatserne indrammet i r�de madrasser. Speciel indbin�ding medfold-ud� ,.// I/'N opslag ogforskel�lig sidebredde. Det kr�versin bogbinder. � Skitsebog 7x 7,5cm �Den lillegule pige", Ordbog Ordbog (Gyldendal, 2003) er summen af mange �rsskriverier og tegnerier sendt frem og tilbage mellem forfatteren Kim Fupz Aakeson og mig. Vi ville gerne lave en bog, hvor man fik en fornemmelse af, at alt var med. Det er selvf�lgelig umuligt, men Fupz fik s� id�en til Ordbog, som vel er det t�tteste, vi kunne komme pa vores udgangspunkt.Jeg flippede rigtig meget ud til de sk�nne tekster, og jegblev fine venner mednogle �nder p� l�behjul -is�r en lille sjover i slutningen af bogen, der sidder og sover i sin andestol. Axel elskerbiler 1 mange �r havde jeg dr�mt om at lave en bog om biler: Dr�mmebiler og fantasibiler. Jeg havde bl.a. tegnet nogle sjove tegninger med en lille and som chauff�r tilet par tvillinger, der var vilde medbiler. Pa detene afbille�derne havde anden togiraffer medsom passagerer,og pa detandet billede k�rte han rundt med en elefant. Uh, det var sjovt at tegne. Jeg tegnedeogs� en massesorteveje med hvideafm�rkninger, hvor alver�dens afskygninger af biler k�rte rundt, og jegtilbragte en hel dagsammen med billedkunstneren Lars N�rg�rd, hvor vi tegnede sk�re biler sammen. Marianne Iben Hansen og jeg havdetidligere lavet Nanna Nokkefdr (Gylden�dal, 2006),s� jegvidste, hun kunne noget med fart ...Jeg fortalte hende,at jeg godt kunne t�nke mig at lave s�dan en rigtig drengebog, og at hoved�personen gerne matte blive den lille and fra Ordbog.Var det mon noget for hende at lave s�dan en bog? Det var det. Hun kastedesig overskriverierne med smittende gl�de, og ud kom Axeielsker biler(Gyldendal, 2007). �t er helt sikkert: Marianne og jeg elsker begge Axel h�jt.Jeg er ikke in�teresseret i biler som s�dan, men jeg elskerat se, hvordan de�bner op for is�r drenges fantasi og dr�mme, og det var mit prim�re form�l med bo�gen, som Mariannesa fornemt tog tilsig. Vejene fra mine f�rsteskitser danner nu rammen for bogen og udtryk�ker pasin vis, hvad hele bogen handler om -de �de veje p�forreste forsats og de fyldte veje p� bagerste forsats. Orm f�ren venog Denlille gule pige I billedb�gerne Orm f�r en ven(H�st &S�n, 2007) og Den lillegule pige(H�st & S�n, 2008) -lavet i samarbejde med Ida Jessen -forsvinder jeg ind i bogens flader. Farvernebliver utroligt vigtige og understreger bogens for�t�lling. Stofligheden og papirets kvaliteter afg�rende. At finde lige pr�cis d�n gule farve med d�t udtryk var meget vigtigt og var ved at tage livet af den enetrykker efter den anden, men med den pas� 130 I BOGVENNEN Ocr var engang en lille gul pige ogen lille red pige OP kenritp ikkp hinanden Oa solen stod op.si hunud over den gule mork Gult s� langt ejet rakte Den lille gule pige gr�d �Den lillegule pige" blev trykt i 6farver for atopn� den helt rigtige gulefarve. sionerede produktionsleder p� H�st og S�n Poul Nedergaardlykkedes det at n� ind til kernen af den gule farve. Solen er ledestjerne gennem bogen i Den lille gule pige,ligesom desorte huller bliver en slags symbol p� Orms s�gen efteren ven & sigselv i billedbogen Ormf�r en ven. Ida og jeg arbejder meget t�t sammen, n�r vi skaber vores b�ger. Vi satser hele tiden pa at fa samspillet mellem ord og billede til at stimulere hinanden og pr�ver gennem forenkling at skaberum, hvor tanken f�rfrit spil til at g� p� opdagelse. Det er en meget udviklende og intens samar�bejdsform, vi har udviklet, og derligger mange projekter pa tegnebr�ttet og venter p� at blive til fysiske b�ger. Ligesom en figur kan stimulere en historie frem i mig, er ord min store passion. Jeg elsker at arbejde med tekster. Ord er virkelig br�ndstof for mig -en slags magi, der s�tter mine tanker i gang. F� ord kan f� mig ud pa en uendelig rejse. hanne Bartholin (/. 1962) forfatter og illustrator. Lige siden jeg kunne holde pa en blyant, har jeg elsket at tegne.Jeg Jik papir pd forholdet, da jeg blev uddannet som tegner og grafiker i igSyfra Designskolen i Kolding,og valgte efter en del ars dygtigg�relse som illustrator i dags-og fagpresse at satse 100 procent pa billedboger til bomog voksne.