Min arbejdsproces af HANNE BARTHOLIN Enbogblivertil Hver bog har sin helt egen proces, sit eget univers. Når jeg får en tekst i mine hænder, prøver jeg at nærme mig indholdet på forskellige leder og kanter. Det er en lang proces, hvor jeg arbejder på at få indholdet til at blive endel af mig. Når jeg har læst en tekst, er det første, jeg fornemmer, formatet og for­men: Er det her en bog ihøjformat eller bredformat? Skal den være meget aflang eller mere ,rund'og tæt?Vil den gøre sig bedst i et lille intenst for­mat, ellerskal jeg have fat i den store flade ... eller måske midt imellem... et format, som bare er derog ikkeer så markant? Formen danner rammen for min fortsatte pro­ces.Jeg skærer formatet ud i brunt kartonog stil­ler det frem til daglig berøring og beskuelse. Så producerer jeg en lille dummy, hvori jeg fordeler teksten og hurtigtskitserer min mest rå fornem­melse af historien. Derefter følger en mere gen­nemarbejdet version. Hvilke udtryk gemmer sig i bogen? Er der en speciel bevægelse gennem den? Hvilke farver strømmer mig i møde? Er der en speciel figur, jeg ikke kender, eller en Skitsebog 12 x12 cm karakter, jeg skal lære nærmere at kende -for eksempel en figur, jeg skal „Geparden Geo" (alma,2007) undersøge på alle mulige leder og kanter? Måske en gepard ved navn Geo ... hvader specielt ved geparden?Jeg researcher på nettet, på biblioteket, taler med alle mennesker,jeg møder-over altsøger jeg nyt om geparder. Jeg læser teksten igen ogigen; undersøger og udforsker teksteni et væk, diskuterer med forfatterne, om de f.eks. kan korte ned, bytte rundt, for­ enkle, lave om osv. En vellykket proces bliver en vedholdende gang ping­ pong mellem forfatter, tegnerog noglegange også redaktøren. Engang imellem kører processen frit igennem fra start til slut. Andre bøger skal have mere tid, hvor lag efter lag lægges på.Selv omjeg ikkear­bejder direkte med en bog, arbejder underbevidstheden for mig. Hvisder er et problem jeg ikke kan løse, er det som regelen god idéat lægge bogen af vejen en tid og starte på en anden.Sa kommer jeg tilbage til bogen med frisk energi. I nogle arbejdsfaser kanjeg godt lide at jonglere rundt mellem flere bøger pa en gang. Slutfasen med en boger dogofte et intenst maraton, hvor jeg fuldstæn­digt forsvinder ind i bogen og slipper alt andet. Der kommer et punkt, hvor jeg ma tro pa, at jeg kender mit stof godt nok, hvor jeg har lavet de undersøgelser, der skal til,og hvor jeg fuldstændigt kan give mig hen.Det er en utrolig højfornemmelse, hvor jeg nærmest går i isolation fra omver­den og kun bevæger mig i bogens univers. Jeg elsker det... og jeg elsker, når det er ovre. I den syvende himmel Mit første arbejde med en billedbog begyndte i 1993 i samarbejde med CharlotteSejer Pedersen.Vi gik pa en markvejog mindedes barndommens lysende øjeblikke, og ud af samtalen voksede ønsketom atformidle vores dyrebareste øjeblikke til omverden.Jeg tegnede billeder til hende, og hun skrev digte til mig. I starten, da jeg tegnede billederne, havde jeg ikke nogen hovedperson, men jeg opdagede, at det blev for fraværende og overfladisk uden. Jeg mærkede behovet for at have en hovedperson, jeg kunne identificere mig med ogopleve gennem-en figur, der blev en delaf mig. Jeg havde tegnet en tømmerflåde ude på havet. Som den lå der ogflød rundt, virkede den temmelig tom. Jeg matte gøre noget for at gøre bil­ledet nærværende for beskueren og prøvede at tegne en lille dreng, der sad op ad masten, men det blev for meget en historie om en lille dreng. I stedet skulle der være en figur, alle kunne leve sig ind i på tværs af al­dersgrænser og køn. På vej hjem fra mit værksted cyklede jeg forbi en mand med en særligt sød lille hund; densprang lige ind i mit hjerte, og jeg kunne ikke slippe den. Næste dag pa tegnebordet udviklede den sig til Plettoparden Leoplet -en blanding mellem en hund,en leopardog en lille bjørn. Den fik et indre liv i mig og blev en af mine bedste venner og 120 I BOGVENNEN OPPB og nede i øst og i vest er solskin og saltvand og bølger og blæst jeg elsker det hele j>å højt al jeg tror jeg kunne leve dernede é hvor havkongen bor. gat A" en stærk del af mig og min identitet. Den pustede blomster af sted fra blomsterhjertet ud til planeten i rummet, den sad på stenen som stjer­nenyderen og kiggedeop i himlen-den nød fra start til slut at væremed I den syvende himmel. Uden hjælp fra nogen gennemarbejdede vi hele bogen i skitseform og sendte materialet til Susanne Vebel fra Forlaget alma. Heldigvis for os forelskede hun sig i historien ogville gerne udgive den -koste, hvad det ville. Rejsen Billedbogen Rejsen opstod en søndag eftermiddag i 1996. Da jeg komhjem efter en lang tur i skoven, lagde jeg mig på sengen, og en film kørte forbi i mithoved. Det var summen af mangeårs arbejde: Tegninger afflyvema­skiner og væksthuse fra minebesøg iLondons botaniske have KewGardens i begyndelsen af 1990'erne. En lille hund og en giraf på en øde 0 med et specialbygget hus på opstod som skitse på Manhattan i1994, mens engle dukkede op fra en rejse til Firenze i 1983. Det hele føjede sig sammen og udfoldede sig pludselighelt tydeligt for mig.Jeg satte migbrat opog skit­serede de 15 billeder, bogen komtil at beståaf. Denvar færdig til udgivelse i1998. Hanne Bartholins første billedbog „I den syvende himmel" med tekst afCharlotte Sejer Pedersen (alma, 1553) „Rejsen" Hanne Bartholin (alma, Personlig karakteristik af Luf og Gif i Rejsen,som jeg beskri­ver dem for mig selv for at lære dem at kende og for at huske dem, når jeg tegner. GIF: Langhalset Tænker langsomt og klogt Elsker Luf Elsker at flyve med Luf Der er langt fra hoved til krop Det tager lang tid for tankerne at nå rundt -tit gengæld hviler tankerne iden store krop Gif har det store overblik og udsyn Gif lader tingene ske Gif lader solen stå op og gåned Gif hviler isig selv LUF: Bevæger sig hurtigt Tænker hurtigt Elsker at flyve Elsker Gif En lillevaks. kortbenet tæt fast hundekrop Ikke helt ren i racen, men til gengæld med nogle sunde, stærke og særegne gener, der gør den til en meget klog og personlig hund Gif er trygheden, når Luf har bevæget sig lidt for langt ud på eventyr Luf elsker at bevæge sig langt ud Luf suger til sig Luf griner meget Luf græder meget Luf vågner og løber solop­gangen i møde Hanne Bartholin 7ørt i-t S*y /iiv Et blik ind i Hanne Bartholinsarbejsproces med „Rejsen". Denførste idéskitsefra1994, to afde i alt 15skitser til bo­gens disposition og på højreside tofærdige opslag i bogen. 122 I BOGVENNEN Farveskitse og det endelige opslag 124 I BOGVENNEN Farveskitse og det endelige opslag Hunden i mit liv En hel bog kan vokse ud af mødet med en enkelt karakter.11998 begyndte jeg at tegne „Ugens hund" til Politiken. Det var en stor enkeltståendeteg­ning, der ofte straktesig over etopslag i tillægget „I byen"med hunde, der kommenterede storbymenneskene: For eksempel „Hundedage i Tivoli", hvor to hovedpersoner lufter hver dereslille menneske.Serien skulle efter planen køre hen over en sommer, men det blev til næsten tre år, før jeg sagde stop. Pa et tidspunkt i 1999 blev jeg kontaktet af Ole Thestrup fra forlaget Apostrof. Han kom med en masse forslag til forskellige bøger, jeg kunne lave for dem, men jeg syntes ikke rigtigt om nogen af dem.Til sidst udbrød han „Hvad vil du egentlig lave?"Jeg svarede fluks: „En voksen-billedbog uden ord". Derefter kastede jeg mig over Hunden i mit Uv (Apostrof,1999). Pudsigt nok har jeg opdaget, at der er en hund, som hele tiden går igen i næsten alle mine tegninger i Politiken. Det er sket helt ubevidst, men jeg arbejder jo ofte pa flereplaner, nar jeg skaber og ser ofte først de forskellige lag i min proces ved at efteranalysere mine ting. I dette tilfælde fik jeg lov at dykkedybere nedi hundefortællingen og udforske netop den karakter ­finde ud af, hvilken historie den ville fortælle. Finn Herman I Finn Herman (Gyldendal, 2001) med tekst af Mats Letén var jeg fascineret af at byggeen scenografi op, som medenkle virkemidler fortalte, hvorstor det kære pus af en krokodille voksede sig gennem bogen. Finn Herman starter stående på en rød madras og ender liggende på hele syv røde ma­drasser, men vi ved jo ikke, om han får brug for endnu flere -derfor er begge forsatserne indrammet i røde madrasser. Speciel indbin­ding medfold-ud­ ,.// I/'N opslag ogforskel­lig sidebredde. Det kræversin bogbinder. é Skitsebog 7x 7,5cm „Den lillegule pige", Ordbog Ordbog (Gyldendal, 2003) er summen af mange årsskriverier og tegnerier sendt frem og tilbage mellem forfatteren Kim Fupz Aakeson og mig. Vi ville gerne lave en bog, hvor man fik en fornemmelse af, at alt var med. Det er selvfølgelig umuligt, men Fupz fik så idéen til Ordbog, som vel er det tætteste, vi kunne komme pa vores udgangspunkt.Jeg flippede rigtig meget ud til de skønne tekster, og jegblev fine venner mednogle ænder på løbehjul -især en lille sjover i slutningen af bogen, der sidder og sover i sin andestol. Axel elskerbiler 1 mange år havde jeg drømt om at lave en bog om biler: Drømmebiler og fantasibiler. Jeg havde bl.a. tegnet nogle sjove tegninger med en lille and som chauffør tilet par tvillinger, der var vilde medbiler. Pa detene afbille­derne havde anden togiraffer medsom passagerer,og pa detandet billede kørte han rundt med en elefant. Uh, det var sjovt at tegne. Jeg tegnedeogså en massesorteveje med hvideafmærkninger, hvor alver­dens afskygninger af biler kørte rundt, og jegtilbragte en hel dagsammen med billedkunstneren Lars Nørgård, hvor vi tegnede skøre biler sammen. Marianne Iben Hansen og jeg havdetidligere lavet Nanna Nokkefdr (Gylden­dal, 2006),så jegvidste, hun kunne noget med fart ...Jeg fortalte hende,at jeg godt kunne tænke mig at lave sådan en rigtig drengebog, og at hoved­personen gerne matte blive den lille and fra Ordbog.Var det mon noget for hende at lave sådan en bog? Det var det. Hun kastedesig overskriverierne med smittende glæde, og ud kom Axeielsker biler(Gyldendal, 2007). Ét er helt sikkert: Marianne og jeg elsker begge Axel højt.Jeg er ikke in­teresseret i biler som sådan, men jeg elskerat se, hvordan deåbner op for især drenges fantasi og drømme, og det var mit primære formål med bo­gen, som Mariannesa fornemt tog tilsig. Vejene fra mine førsteskitser danner nu rammen for bogen og udtryk­ker pasin vis, hvad hele bogen handler om -de øde veje påforreste forsats og de fyldte veje på bagerste forsats. Orm fåren venog Denlille gule pige I billedbøgerne Orm får en ven(Høst &Søn, 2007) og Den lillegule pige(Høst & Søn, 2008) -lavet i samarbejde med Ida Jessen -forsvinder jeg ind i bogens flader. Farvernebliver utroligt vigtige og understreger bogens for­tælling. Stofligheden og papirets kvaliteter afgørende. At finde lige præcis dén gule farve med dét udtryk var meget vigtigt og var ved at tage livet af den enetrykker efter den anden, men med den pas­ 130 I BOGVENNEN Ocr var engang en lille gul pige ogen lille red pige OP kenritp ikkp hinanden Oa solen stod op.si hunud over den gule mork Gult så langt ejet rakte Den lille gule pige græd „Den lillegule pige" blev trykt i 6farver for atopnå den helt rigtige gulefarve. sionerede produktionsleder på Høst og Søn Poul Nedergaardlykkedes det at nå ind til kernen af den gule farve. Solen er ledestjerne gennem bogen i Den lille gule pige,ligesom desorte huller bliver en slags symbol på Orms søgen efteren ven & sigselv i billedbogen Ormfår en ven. Ida og jeg arbejder meget tæt sammen, når vi skaber vores bøger. Vi satser hele tiden pa at fa samspillet mellem ord og billede til at stimulere hinanden og prøver gennem forenkling at skaberum, hvor tanken fårfrit spil til at gå på opdagelse. Det er en meget udviklende og intens samar­bejdsform, vi har udviklet, og derligger mange projekter pa tegnebrættet og venter på at blive til fysiske bøger. Ligesom en figur kan stimulere en historie frem i mig, er ord min store passion. Jeg elsker at arbejde med tekster. Ord er virkelig brændstof for mig -en slags magi, der sætter mine tanker i gang. Få ord kan få mig ud pa en uendelig rejse. hanne Bartholin (/. 1962) forfatter og illustrator. Lige siden jeg kunne holde pa en blyant, har jeg elsket at tegne.Jeg Jik papir pd forholdet, da jeg blev uddannet som tegner og grafiker i igSyfra Designskolen i Kolding,og valgte efter en del ars dygtiggørelse som illustrator i dags-og fagpresse at satse 100 procent pa billedboger til bomog voksne.