Anden, der fik Døden tæt indpd livet af PIA JØNSSON Billedbogen And, Døden og tulipanen (Høst & Søn, 2007) er tegnet og for­talt afden tyskebilledbogskunstner Wolf Erlbruch,der i Danmark er mest kendt for Muldvarpen, der ville vide,hvem derhavde lavet lort på dens hoved, som han har illustreret. Erlbruch, født 1948 og til daglig professor i arki­tektur, design og kunst ved Bergische Universitat i Wuppertal, står bag bade tegninger og historien i And, Døden og tulipanen, der handler om at have døden tæt inde på livet og at bliveven med den. And har „længe haft en underlig fornemmelse" af, at nogen sniger sig rundt efter hende. Det viser sig at være Døden, der for „en sikkerheds skyld"holder sig inærheden af Andi tilfælde af, at hun skulle blive ramtaf „en slem forkølelse, en ulykke -man ved jo aldrig, hvadder kanske". And synes, at Døden er venlig og egentlig rigtig pæn, hvis man kan glemme, hvem han er. Og sa bærerhan rundt på en tulipan. De to bliver venner og fi­losoferer sammen over, hvad der egentligsker, når man dør. Bliver man til en engel? And og Døden klatrer også i træersammen. Men endag skælver And af kulde og dør, og Døden bærer hende ned til den store flod,lægger tulipanen på hendesbryst, ogskubber hendeblidt på vej... And, Dødenog tulipanen -hvad siger læserne? Ida, 9år: Da jeghavde læst And, Dødenog tulipanen,tænkte jeg, nåhhhh,den var sør­gelig, og at det er en god historie.Ogselv om bogen er så kort,er der rigtig, BOGVENNEN I 101 Ffitr lul« lid ind&4 Døden, a« fvomning slci ikke var nogi-i -Fryser du?-spurgte And. »Skal jeg varme dig?­fur ham Det var der aldrig nogen der havde sagi til Doden for »t'nd»kvld.« »aifdc lian, »men ji'p bliver viM nødl til ai komme vark Ira dette sled.« ,JFryser du?" spurgte And. „Skal jeg varme dig?" Det varder al­drig nogen,der havde sagt til Dodenfor. rigtig meget, der sker i den. I starten er det sødt med, at Døden kommer, og sa erde sammen, og den bliver først sørgelig, der hvor And siger, atden fryser -så bliver man rørt, men den er sød alligevel. Jeg kan især godt lide det billede, hvor Døden giver And et lille puf -det er der, hvor And ligger med tulipanen. Hvis ikke jeg havde set tegningerne af Døden, ville det have været far­ligt-agtigt, men Døden erså nuttet og venlig.Den serikke farlig ud.Grun­den til, at han har det der tøj på er måske, at han bare er et ...DEN BLIVER FØRST skelet inden under. Jeg synes, han ser ung ud, og hvis ikke SØRGELIG, DER HVOR AND man tænkte pa, at det var Døden,var han egentlig pæn. Hvis bogen var pa voresskolebibliotek, var det i hvert fald SIGER. AT DEN FRYSER sådan en, jeg villelane. Magnus, 9år: Det bedstested erder, hvor And spørger, om den skal varme Døden, og der så står:„Det varder aldrig nogen,der havdesagt tilDøden før". For jegtror godt, And ville dø,så den kunne være sammen med Døden, for And synes jo, at Døden er rigtig pæn. Det er fedt, at man ikke ved, hvad And dør af, men jeg tror, den dør af kærlighed, fordi den godt kan lide Døden. Døden 102 I BOGVENNEN ved jomåske godt, at Andskal dø. Der er noget medAnds mund og Dødens øjne. Og Dødens mund erogså sjov. Man finder ud af, atDøden ikkeer ond,og man finder ud af, attulipanen har noget med liv at gøre. Tulipanen er jo død, når And er død. Og Døden går jo til sidst mellem ræven og haren, så måske beskytter Døden haren mod detonde. Laura, 12år: Historien og tegningerne er søde. Man får jo ikke noget at vide om tuli­ panen. Døden har den bare, men man tror, den vil få indflydelse på selve historien. Jeg ville ikke have lagt så meget mærke til tulipanen, hvis ikke den havdestået i titlen. I ansigtet ligner Døden lidt en gammel dame, som er skal­ ...DET SER UD SOM OM, det, og detser ud som om, han har morgenkåbe og sutsko på. HAN HAR MORGENKÅBE Døden ville virke mere uhyggelig, hvis den bare var et skelet. OG SUTSKO PÅ Og deter ikkeuhyggeligt, at denshoved eret kranie,fordi den har tøj på. Man fokuserer meget på handlingen,fordi der kun er And og Døden og næsten ikke noget udenom. Døden er jo kommet, fordi And skal dø. Og det er flot med træet og atvise, at der slet ikkeer nogennede idammen til sidst, for da er And jo død. Jeg tror ikke, det var slemt for hende, så man skal ikke være så bange for Døden. Historien gør, at man bliver helt gode venner med den. Eva Vedde Aagaard,folkeskolelærer på Sølvgade Skole, København: And, Døden og tulipanen er et fantastisk afsæt til at snakke om liv og død. Tegningerne er i sig selv fantastiske, så man kan tale om historien uden at læse teksten. Man kan jo bruge And, Døden og tulipanen i skolen til sorgbearbejdning, for den kan åbnefor en snak uden direkte at adressere problemet til, „hvordan var detfor digat miste Nogle lærere og forældre siger ikkeengang noget til klassen, hvis en på­rørende til en elev dør. Det gør jo, at døden bliver ved med at være tabu. Som lærere tror vi godt vi ved, hvordan vi skal håndtere at snakke om døden, men det ligger ikke naturligt for os, når vi først står i det.Voksne snakker i det hele taget ikke så meget om døden med deres børn. Det var mere normalt tidligere, da man havdeen anden kontakt med dødenog le­vede side om side med de gamle.Så viser ikke, at døden er en naturlig del aflivet. Ogspecielt ibyen servi jo ikke engangdøde dyr. BOGVENNEN | 103 Nogle gange kunne Døden lacse tanker: »Men når du er død, er dammen også forsvundet -i hvert fald for dig.« »Er du sikker?« spurgte And overrasket. »Sa sikker, som man nu kan være,« sagde Døden. »Det er en stor trøst, at jeg ikke behøver at sørge over den, nar ... « »... når du er død,« sagde Døden. Han havde ikke noget imod at tale om døden. »Lad os klatre ned,« bad And efter et stykke tid. »Man far sådan nogle underlige tanker oppe i et træ.« 1(K I BOGVENNEN BOGVENNEN|105 Alt er jo rettet mod, hvordan vi lever det gode liv, og hvordanvi træffer de rigtigevalg. Men man skal joblive venner med Dødenfor at kunne leve livet. Og det ville være rigtig godt, hvis der også var en bog om at blive venner med livet! Andreas Christensen, sognepræst ved Frihavns Kirke, København: And, Doden og tulipanen falder på et tørtsted, for det handler jooverordnet om at haveet sprog til at hjælpemed at forstå situationen, når man har mi­stet nogen.Bogen gørpå en god mådeopmærksom på, at døden er et vilkår og en følgesvend, ogden kan være en platform til attale om døden fra.Jeg kender et par, der gerne vil have et barn efterat have mistet deres et-årige barn. Historien kan hjælpe dem tilat fortælle, hvad der skete. Der ermange detaljer i billedsproget.Jeg kangodt lide den henvendelse, der eri Dødens øjne -der er noget pudseløjerligt over,at den har pupiller, og det gør, at vi i en eller anden forstand bliver fortrolige med Døden. Der overvindes en barriere,da And er død,i den måde det vises på.En ander jo et afden slags dyr, derkan hængemed hovedetpå en måde,som både børn og voksneer fortrolige med, ogsom vi ikke er i tvivl om betyder, at den er død. Der er simpelt hen ikke mere liv i den. Og jeg kan også godt lide, at jeg førstlægger mærke til tulipanen,da den bliver lagt fra,og det leksikale oliventræ, der ser ud som om, det er scannet ind. Det er altså ikke bare et tegnet oliventræ, men anledning til, at vi stiller os selv spørgsmålet om, hvad det er foret oliventræ, og hvor det kommer fra. Helen Munck, sygeplejerske ogsundhedsplejerske ved Bømeonko­ logisk Afdeling på Rigshospitalet: Det ersvært ligeat pege på denaldersmæssige målgruppe, menjeg tænker pa mine børnepatienter fra0-16 årog deres familier, for And,Doden og tuli­panen er ret genial og kan forstås på mangemåder. Miteget førsteindtryk var, at Døden var uhyggelig,og jegvar lidt usikker o på, hvad børnene på afdelingen og deres forældre JEG VAR LIDT USIKKER PA. HVAD „ille ,ænke, men det udredesig. BØRNENE PÅ AFDELINGEN DG For efter vi havde læst bogen, sagde en pige på fem år til mig: "Hvor er det ^for Døden' at DERES FORÆLDRE VILLE TÆNKE... And dør. De var rigtig gode venner". Jeg svarede, at det var de, og at de havde rigtig mange sjove og spændende oplevelsersammen. Enanden pige på syvår sagde: „Døden er ligesom etskelet". Herefterviste hun mig en bog om, hvordan kroppen er 106 I BOGVENNEN Han glattede hendes pjuskede fjer og bar hende ned til den Der lagde han hende forsigtigt på vandet og s store flod. hende blidt på vej. opbygget, ogvi talte om, at det var kraniet, man kunne se af Døden, og at den havdefået tøj på, så den ikke frøs. And havde josine fjer. Pigensagde: „Døden serså glad ud ogsmiler". Så Dødenfremstår altså som den sikre støtte, der vil hjælpeog giveom­sorg, ogden blivermeget menneskeliggjort,fx der hvor And fryser ogbli­ver varmet af Døden.Men lige netop det, at Døden er et skelet gjorde, at jeg først tænkte, at bogen kunne være for konfronterende for mine patienter, men det ændrede jeg syn på. Og de forældre jeg har vist bogen til, blevogså umiddelbart lidt forskrækkede men blev meget optagede og begejstrede efter at have læstbogen. Det er bestemt en bog, der skal anbefales. Annemette Lichtenberg,billedkunstner, illustratorog underviser, bl.a. for vordende illustratorer på Danmarks Designskole: And, Dødenog tulipanener joså udtryksfuldt tegnet. Illustrationerne er me­get følsomme og harså megetomsorg isig, at det bliversmukt. Der ersådan en intensstilhed omkring historien. Når Døden for eksempelstår tilbage, helt aleneved denstore blå flodtil sidst, så kanvi leve os ind i,hvordan det er at stå der og at have mistet nogen. Tomheden fremstår så tydeligt, når der ikkeer allemulige forstyrrende fiksfakserier tegnet rundt om. BOGVENNEN | 107 Han glattede hendes pjuskedefjer og har hende ned til den storejlod. Der lagde han hende forsigtigt påvandet og skubbede hende Midtpåvej. Og Dødenbliver vedkommende,fordi den er tegnetså menneskelig.Den er netop ikkeet rasleskelet, der falder ud afet skab, men har sin egensjæl og nerve, fordi Erlbruch så at sige har tegnet den med sin egen stemme. Tulipanen bliver et ekstra stærkt raffinement,fordi den kun nævnes i titlen.Vi kan jo sagtens se den, uden der bliver for­ DET ER STOR KUNST talt om den. Det er stor kunst at kunne tegne nærværet på AT KUNNE TEGNE NÆR­ den måde. VÆRET PÅ DEN MÅDE Jeg tror, at børn er meget mere vågne i deres sanseappa­rat, end vi voksneer, og derfor kande sagtens forstå denhi­storie, der ligger i illustrationerne. Omsorgen for And er jo tegnet så ægte og udtrykker alt det stærke, man også møder i sadan en sorg. Bogen ville have været meget mere grum, hvis tegningerne havde været bogstavelige og virkelighedsnære. Billederne er et fint eksempel padet, man kalder narrativillustration. De kan sta forsig selv som en lille tegneserie, og Wolf Erlbruch bruger sådan en blandingsteknik, som er oppe i tiden, med tegning og collage. Han får det hele til at fungere som et samlet hele -det er sådan en kunstnerisk kvalitet, nogen henter ned fra universet. pia Jønsson (/. 1958), forfatter, redaktør og konceptudvikler, cand. mag. i litteratur og film, driver kommunikationsbureauet METAFOR.