Anden, der fik D�den t�t indpd livet af PIA J�NSSON Billedbogen And, D�den og tulipanen (H�st & S�n, 2007) er tegnet og for�talt afden tyskebilledbogskunstner Wolf Erlbruch,der i Danmark er mest kendt for Muldvarpen, der ville vide,hvem derhavde lavet lort p� dens hoved, som han har illustreret. Erlbruch, f�dt 1948 og til daglig professor i arki�tektur, design og kunst ved Bergische Universitat i Wuppertal, st�r bag bade tegninger og historien i And, D�den og tulipanen, der handler om at have d�den t�t inde p� livet og at bliveven med den. And har �l�nge haft en underlig fornemmelse" af, at nogen sniger sig rundt efter hende. Det viser sig at v�re D�den, der for �en sikkerheds skyld"holder sig in�rheden af Andi tilf�lde af, at hun skulle blive ramtaf �en slem fork�lelse, en ulykke -man ved jo aldrig, hvadder kanske". And synes, at D�den er venlig og egentlig rigtig p�n, hvis man kan glemme, hvem han er. Og sa b�rerhan rundt p� en tulipan. De to bliver venner og fi�losoferer sammen over, hvad der egentligsker, n�r man d�r. Bliver man til en engel? And og D�den klatrer ogs� i tr�ersammen. Men endag sk�lver And af kulde og d�r, og D�den b�rer hende ned til den store flod,l�gger tulipanen p� hendesbryst, ogskubber hendeblidt p� vej... And, D�denog tulipanen -hvad siger l�serne? Ida, 9�r: Da jeghavde l�st And, D�denog tulipanen,t�nkte jeg, n�hhhh,den var s�r�gelig, og at det er en god historie.Ogselv om bogen er s� kort,er der rigtig, BOGVENNEN I 101 Ffitr lul� lid ind&4 D�den, a� fvomning slci ikke var nogi-i -Fryser du?-spurgte And. �Skal jeg varme dig?�fur ham Det var der aldrig nogen der havde sagi til Doden for �t'nd�kvld.� �aifdc lian, �men ji'p bliver viM n�dl til ai komme vark Ira dette sled.� ,JFryser du?" spurgte And. �Skal jeg varme dig?" Det varder al�drig nogen,der havde sagt til Dodenfor. rigtig meget, der sker i den. I starten er det s�dt med, at D�den kommer, og sa erde sammen, og den bliver f�rst s�rgelig, der hvor And siger, atden fryser -s� bliver man r�rt, men den er s�d alligevel. Jeg kan is�r godt lide det billede, hvor D�den giver And et lille puf -det er der, hvor And ligger med tulipanen. Hvis ikke jeg havde set tegningerne af D�den, ville det have v�ret far�ligt-agtigt, men D�den ers� nuttet og venlig.Den serikke farlig ud.Grun�den til, at han har det der t�j p� er m�ske, at han bare er et ...DEN BLIVER F�RST skelet inden under. Jeg synes, han ser ung ud, og hvis ikke S�RGELIG, DER HVOR AND man t�nkte pa, at det var D�den,var han egentlig p�n. Hvis bogen var pa voresskolebibliotek, var det i hvert fald SIGER. AT DEN FRYSER s�dan en, jeg villelane. Magnus, 9�r: Det bedstested erder, hvor And sp�rger, om den skal varme D�den, og der s� st�r:�Det varder aldrig nogen,der havdesagt tilD�den f�r". For jegtror godt, And ville d�,s� den kunne v�re sammen med D�den, for And synes jo, at D�den er rigtig p�n. Det er fedt, at man ikke ved, hvad And d�r af, men jeg tror, den d�r af k�rlighed, fordi den godt kan lide D�den. D�den 102 I BOGVENNEN ved jom�ske godt, at Andskal d�. Der er noget medAnds mund og D�dens �jne. Og D�dens mund erogs� sjov. Man finder ud af, atD�den ikkeer ond,og man finder ud af, attulipanen har noget med liv at g�re. Tulipanen er jo d�d, n�r And er d�d. Og D�den g�r jo til sidst mellem r�ven og haren, s� m�ske beskytter D�den haren mod detonde. Laura, 12�r: Historien og tegningerne er s�de. Man f�r jo ikke noget at vide om tuli� panen. D�den har den bare, men man tror, den vil f� indflydelse p� selve historien. Jeg ville ikke have lagt s� meget m�rke til tulipanen, hvis ikke den havdest�et i titlen. I ansigtet ligner D�den lidt en gammel dame, som er skal� ...DET SER UD SOM OM, det, og detser ud som om, han har morgenk�be og sutsko p�. HAN HAR MORGENK�BE D�den ville virke mere uhyggelig, hvis den bare var et skelet. OG SUTSKO P� Og deter ikkeuhyggeligt, at denshoved eret kranie,fordi den har t�j p�. Man fokuserer meget p� handlingen,fordi der kun er And og D�den og n�sten ikke noget udenom. D�den er jo kommet, fordi And skal d�. Og det er flot med tr�et og atvise, at der slet ikkeer nogennede idammen til sidst, for da er And jo d�d. Jeg tror ikke, det var slemt for hende, s� man skal ikke v�re s� bange for D�den. Historien g�r, at man bliver helt gode venner med den. Eva Vedde Aagaard,folkeskolel�rer p� S�lvgade Skole, K�benhavn: And, D�den og tulipanen er et fantastisk afs�t til at snakke om liv og d�d. Tegningerne er i sig selv fantastiske, s� man kan tale om historien uden at l�se teksten. Man kan jo bruge And, D�den og tulipanen i skolen til sorgbearbejdning, for den kan �bnefor en snak uden direkte at adressere problemet til, �hvordan var detfor digat miste Nogle l�rere og for�ldre siger ikkeengang noget til klassen, hvis en p�r�rende til en elev d�r. Det g�r jo, at d�den bliver ved med at v�re tabu. Som l�rere tror vi godt vi ved, hvordan vi skal h�ndtere at snakke om d�den, men det ligger ikke naturligt for os, n�r vi f�rst st�r i det.Voksne snakker i det hele taget ikke s� meget om d�den med deres b�rn. Det var mere normalt tidligere, da man havdeen anden kontakt med d�denog le�vede side om side med de gamle.S� viser ikke, at d�den er en naturlig del aflivet. Ogspecielt ibyen servi jo ikke engangd�de dyr. BOGVENNEN | 103 Nogle gange kunne D�den lacse tanker: �Men n�r du er d�d, er dammen ogs� forsvundet -i hvert fald for dig.� �Er du sikker?� spurgte And overrasket. �Sa sikker, som man nu kan v�re,� sagde D�den. �Det er en stor tr�st, at jeg ikke beh�ver at s�rge over den, nar ... � �... n�r du er d�d,� sagde D�den. Han havde ikke noget imod at tale om d�den. �Lad os klatre ned,� bad And efter et stykke tid. �Man far s�dan nogle underlige tanker oppe i et tr�.� 1(K I BOGVENNEN BOGVENNEN|105 Alt er jo rettet mod, hvordan vi lever det gode liv, og hvordanvi tr�ffer de rigtigevalg. Men man skal joblive venner med D�denfor at kunne leve livet. Og det ville v�re rigtig godt, hvis der ogs� var en bog om at blive venner med livet! Andreas Christensen, sognepr�st ved Frihavns Kirke, K�benhavn: And, Doden og tulipanen falder p� et t�rtsted, for det handler jooverordnet om at haveet sprog til at hj�lpemed at forst� situationen, n�r man har mi�stet nogen.Bogen g�rp� en god m�deopm�rksom p�, at d�den er et vilk�r og en f�lgesvend, ogden kan v�re en platform til attale om d�den fra.Jeg kender et par, der gerne vil have et barn efterat have mistet deres et-�rige barn. Historien kan hj�lpe dem tilat fort�lle, hvad der skete. Der ermange detaljer i billedsproget.Jeg kangodt lide den henvendelse, der eri D�dens �jne -der er noget pudsel�jerligt over,at den har pupiller, og det g�r, at vi i en eller anden forstand bliver fortrolige med D�den. Der overvindes en barriere,da And er d�d,i den m�de det vises p�.En ander jo et afden slags dyr, derkan h�ngemed hovedetp� en m�de,som b�de b�rn og voksneer fortrolige med, ogsom vi ikke er i tvivl om betyder, at den er d�d. Der er simpelt hen ikke mere liv i den. Og jeg kan ogs� godt lide, at jeg f�rstl�gger m�rke til tulipanen,da den bliver lagt fra,og det leksikale oliventr�, der ser ud som om, det er scannet ind. Det er alts� ikke bare et tegnet oliventr�, men anledning til, at vi stiller os selv sp�rgsm�let om, hvad det er foret oliventr�, og hvor det kommer fra. Helen Munck, sygeplejerske ogsundhedsplejerske ved B�meonko� logisk Afdeling p� Rigshospitalet: Det ersv�rt ligeat pege p� denaldersm�ssige m�lgruppe, menjeg t�nker pa mine b�rnepatienter fra0-16 �rog deres familier, for And,Doden og tuli�panen er ret genial og kan forst�s p� mangem�der. Miteget f�rsteindtryk var, at D�den var uhyggelig,og jegvar lidt usikker o p�, hvad b�rnene p� afdelingen og deres for�ldre JEG VAR LIDT USIKKER PA. HVAD �ille ,�nke, men det udredesig. B�RNENE P� AFDELINGEN DG For efter vi havde l�st bogen, sagde en pige p� fem �r til mig: "Hvor er det ^for D�den' at DERES FOR�LDRE VILLE T�NKE... And d�r. De var rigtig gode venner". Jeg svarede, at det var de, og at de havde rigtig mange sjove og sp�ndende oplevelsersammen. Enanden pige p� syv�r sagde: �D�den er ligesom etskelet". Herefterviste hun mig en bog om, hvordan kroppen er 106 I BOGVENNEN Han glattede hendes pjuskede fjer og bar hende ned til den Der lagde han hende forsigtigt p� vandet og s store flod. hende blidt p� vej. opbygget, ogvi talte om, at det var kraniet, man kunne se af D�den, og at den havdef�et t�j p�, s� den ikke fr�s. And havde josine fjer. Pigensagde: �D�den sers� glad ud ogsmiler". S� D�denfremst�r alts� som den sikre st�tte, der vil hj�lpeog giveom�sorg, ogden blivermeget menneskeliggjort,fx der hvor And fryser ogbli�ver varmet af D�den.Men lige netop det, at D�den er et skelet gjorde, at jeg f�rst t�nkte, at bogen kunne v�re for konfronterende for mine patienter, men det �ndrede jeg syn p�. Og de for�ldre jeg har vist bogen til, blevogs� umiddelbart lidt forskr�kkede men blev meget optagede og begejstrede efter at have l�stbogen. Det er bestemt en bog, der skal anbefales. Annemette Lichtenberg,billedkunstner, illustratorog underviser, bl.a. for vordende illustratorer p� Danmarks Designskole: And, D�denog tulipanener jos� udtryksfuldt tegnet. Illustrationerne er me�get f�lsomme og hars� megetomsorg isig, at det bliversmukt. Der ers�dan en intensstilhed omkring historien. N�r D�den for eksempelst�r tilbage, helt aleneved denstore bl� flodtil sidst, s� kanvi leve os ind i,hvordan det er at st� der og at have mistet nogen. Tomheden fremst�r s� tydeligt, n�r der ikkeer allemulige forstyrrende fiksfakserier tegnet rundt om. BOGVENNEN | 107 Han glattede hendes pjuskedefjer og har hende ned til den storejlod. Der lagde han hende forsigtigt p�vandet og skubbede hende Midtp�vej. Og D�denbliver vedkommende,fordi den er tegnets� menneskelig.Den er netop ikkeet rasleskelet, der falder ud afet skab, men har sin egensj�l og nerve, fordi Erlbruch s� at sige har tegnet den med sin egen stemme. Tulipanen bliver et ekstra st�rkt raffinement,fordi den kun n�vnes i titlen.Vi kan jo sagtens se den, uden der bliver for� DET ER STOR KUNST talt om den. Det er stor kunst at kunne tegne n�rv�ret p� AT KUNNE TEGNE N�R� den m�de. V�RET P� DEN M�DE Jeg tror, at b�rn er meget mere v�gne i deres sanseappa�rat, end vi voksneer, og derfor kande sagtens forst� denhi�storie, der ligger i illustrationerne. Omsorgen for And er jo tegnet s� �gte og udtrykker alt det st�rke, man ogs� m�der i sadan en sorg. Bogen ville have v�ret meget mere grum, hvis tegningerne havde v�ret bogstavelige og virkelighedsn�re. Billederne er et fint eksempel padet, man kalder narrativillustration. De kan sta forsig selv som en lille tegneserie, og Wolf Erlbruch bruger s�dan en blandingsteknik, som er oppe i tiden, med tegning og collage. Han f�r det hele til at fungere som et samlet hele -det er s�dan en kunstnerisk kvalitet, nogen henter ned fra universet. pia J�nsson (/. 1958), forfatter, redakt�r og konceptudvikler, cand. mag. i litteratur og film, driver kommunikationsbureauet METAFOR.