Lorenz Frølich og Mademoiselle Lili 
-historien om en dansk/fransk succes 
af lotte thrane 
Den danske billedkunstner Lorenz Frølich (1820-1908) tilbragte størstede­len af sit voksne liv i udlandet.Hans velhavende og kosmopolitiske familie havde sendt ham på malerskoleri Tyskland og Frankrig og på femårs dan­nelsesophold i Italien -men i 1857 valgte den forholdsvis nygifte Frølich selv at slåsig ned i Parisfor atskabe enkarriere som maler her. Fremtiden tegnede lys, mente han selv. Han havde allerede udstillet og solgt flere gange på Parisersalonen,og hanslærer, portræt-og historiemalerenTho­mas Couture, havde tilbudt ham samarbejde omkring en udsmykning af Opéra Comique. Frølich regnede også med indtægterfor illustrationer til tyske ogdanske årskalendere-en niche, han havdedyrket sidenstudieti­den iTyskland i1840'erne, men ikke betragtedesom sit egentligegebet. 
Frølich blevboende i Paristil 1876, men hans karriere kom til at udvikle sig på en noget anden måde, end han havde regnet med. Ved et tilfælde kom han til at illustrere børnebøger for et stort fransk forlag -knap 100 blev det til. Han blev sa berømt, at man i Frankrig, også mange år efter hans død,kaldte en hvilken som helst illustreret børnebog „un froelich". 
Begyndelsen var dog alt andet end nem. Frølich og hanssvenske pianist­hustru, Lina, var flyttet ind i en fireværelsers lejlighed på Montmartre, men den ene opgave efter den anden glippede, og honorarer kom ikke så hurtigt, som man kunne ønske. Familien blev i 1859 udvidet med en lille datter, og for hendes skyld flyttede man på landet om sommeren og til en større lejlighed i 1. Arrondissement den følgende vinter. Altsammen omkostningskrævende. 
I begyndelsenaf1860 varFrølichs økonomiskesituation så kritisk,at en 
BOGVENNEN I 
53 
å 
af hans forfatter-venner sammen med fru Frølich formidlede kontakt til den fremstormende Pariser-forlægger Pierre-Jules Hetzel (1814-1886). Om det første møde med Hetzel beretter Frølichselv: 
„Jeg havde som Julegave til min Moder sendt en Ramme med Udkast af min 1859 i Fontainebleau fødte Datter fra hendes Udvikling efter et Aars Alderen. -Da jeg søgte Beskjæftigelse, som kunde indbringe mig Noget, kom jeg ved Venners (og min Hustrus) Hjælp og Breve til Forlæggeren J. Hetzel med en Mappe med Tegninger under Armen. (...) Han gennemsaae min Mappe men standsede først, da han kom til de første Kradserier til mineJuletegninger, jeg sendte til minModer. -1dem saae han en Fremtid, der virkeligskulde hjælpebaade hamog mig.,Det maaevi gjøreen Bogaf sagde han."1 
Et samarbejde kom hurtigt i gang. Hetzel skrev under pseudonymet P.-J. Stahl korte, replikagtige tekster til Frølichs tegninger, der blev reprodu­ceret i bogen som træsnit. Samlet udgør billeder og ord en lille afrundet 
54 | BOGVENNEN 
fortælling. Bogenkom tilat hedde Lajoumée de Mademoiselle Lili.117 helsi­desillustrationer, hvorafde fleste nøje følger deskitser, kunstneren sendte til sin mor, følger vi en to-årig piges dag. Hun bliver vækket og klædt på, hun spiser morgenmad; hun demonstrerer, hvor stor hun er ved at løfte armene, hun maler med på sin kunstner-fars billede, spiller klaver med sin pianistinde-mor, klæder sig ud i hendes tøj, hjælper med at støve af -og falder til sidst i søvn i sin seng efter en lang og begivenhedsrig dag, betragtet afkærlige øjne. 
Den slags bøger om børn, midt i deres hverdagsliv, havde man ikke set før.Tegner og tekstforfattersupplerede hinanden på fornemstevis og for­stod beggeat leve sig ind i barnets måde at opleveverden på.På tegningen af den læsende frøken Lili er hun omgivet af monsterstorebøger, og Het­zels underfundige tekst lyder: 
„Efter Morgenmaden plejer Lille Lise at studere i sin Faders Bibliotek. Lille Lisekan godt læse de Bøger, hvorider kun er Billederog Ingen Bogsta­ver. Hvorforsætter BoghandlerneAndet end Billeder i Bøgerne?!"2 
Mademoiselle Lili læser. Skitse til illustration fra lajouméede mademoiselle Lili" (1862).Pen,9,3x9,6 cm. Kobberstiksamlin­gen, Statens Museum for Kunst 
Hetzels og Frølichsbog om den lille pigeudkom d. 21. oktober1862 ogblev straks udsolgt. Og inden der var gået et år, var Lajoumée de Mademoiselle Lili, den første af mereend 20bøger med Lili somhovedperson, trykti syv 
BOGVENNEN I 

oplag. I København fik Georg Chr. Ursins forlag lavet en oversættelse,der 
udkom 1863 som Hvorledes Dagen gaaerfor Lille Lise.31England blev bogen 
oversat 1864 tilLily's Day. 
Frølich havde, øjensynlig uden at videdet, lagt et guldæg. Forretnings­manden Hetzel anede det til gengæld. Han havde tidligere lanceret il­lustrerede bøger for og om børn med tegninger af kendte franske navne som Doré og Grandville, men det var først med bøgerne af Frølichs jævn­aldrende kunstnerkollega Eugéne Froment, han indledte den bølge, hvor barndommen og barnetsverden herog nuvar hovedsagen. Froments illu­strationer var ganske vist stiliserede og idealiserede; de inkarnerede en ek­sotiseret drømom epokens barn, som børnekulturforskeren Claude-Anne Parmegiani udtrykker det i sinstore undersøgelse af illustrerede franske børnebøger 1860-1940.4 Frølichs tegninger viste derfor -som de første i Frankrig -barnet som sig selv. Tegneren ville havegivet henderet; han yn­dede at sige, at hansbørn var som børn er, dejligeog ulidelige,altså tegnet efter virkeligheden-som heri et brev tilPietro Krohn: 
„Mine Smaafolk fængsle ved at være moderne Kulturens Børn, og alli­gevel reen Natur."5 
Barnlighed var for Frølich en indiskutabel kvalitet -noget, man som voksen burdetragte efter at(gen)finde i sig selvsom en ressource.På dette punkt er han tydeligvis inspireret af den tidlige romantiks opvurdering af barnet og det oprindelige -med linjer tilbage til den Rousseau, vores tegner både kendte og værdsatte. Frølichs opfattelse af det barnlige er egentlig milevidt fra, hvad man kunne møde i senromantikkens dannel­sestænkning, som han selvvar vokset op med, og på andre måder -ikke mindst i forholdet tilautoriteter -forsøgte at være loyal over for. I sådanne sammenhænge var barnlighed nærmest en mangel, noget ufærdigt, som skulle rettes til og ind i forhold til en højere orden. Med andre ord: Der skulle dannelse til. 
I afsnittetom Frølich i Claude-Anne Parmegianis bog introduceres nog­le interessante synspunkter om den voksne læsers mulighedfor at leve sig ind i en lille piges verden. Parmegiani påpeger, at der -i det mindste fra Hetzels side -var kalkuleret med en sådan mulighed for følelsesmæssig identifikation. Den indtraf, citerer hun forlæggeren for, når voksenlæse­ren læste højt for sit eget barn af disse „uskyldens småbøger". Jeg vil så tilføje, atHetzel ganske givet harvidst, at denne type bøger alleredesolgte godt iTyskland. 
At Lili-bøgerne har betaget mange, ikke mindst voksne læsere, er der utallige eksempler på. Måske fordi bøgerne også fremstiller den voksnes drøm om barndommen. Sartre og Marcel Proust harbeggeskrevet om det. 
Eugéne Froment: „Nouvelles Scenes familiéres" (1852) 
Bebe troster Maman. 
Illustration fra .Jiébéå la maison" (1864) 
I den del af Proust's Pa sporet af den tabte tid, der hedder I Skyggen af Unge Piger i Blomst lader forfatteren sin jegfortæller være på besøg hos Mme. Swann -og mens han sidder i hendes frodige vinterhave, mindes han il­lustrationerne i P.-J. Stahls „nytårsgaver". Herefter associeres der videre i de karakteristiske proust'ske tankestrømme til: 
den smukkeste af dem alle (...) og selvom den ikke var til børnene, men til mademoiselle Lili, bogens heltinde, fortryllede dem i en sådan grad, at de nu, hvor de var blevet endog meget gamle,spurgte sig selv om vinteren i de lykkelige år ikke varden dejligsteaf alleårstiderne."6 
Selv om succesen varhjemme allerede med den første Lili-bog, var sam­arbejdet med Hetzel bestemt ikke uden problemer. Frølich var utilfreds med sin første aftale-om kontrakt var der endnu ikke tale. Hetzel havde tilbudt ham 15 franc pr. tegning,dvs. i alt 265 franc for de17 tegninger og de to vignetter, som bogen endte med at indeholde.7 Det var kunstneren nødt til at acceptere.Selv om bogen fik et stort salg og allerede det første år kom i syv oplag, fik han ikke mere ud afdet økonomisk. 
Alt dette førte til,at Frølich udgavde næste to børnebøgerselv. Bébéaux bains de mer udkom i 1863, og Bébéå la maison i 1864. Han har her videreud­viklet ideen fra Lajouméede Mademoiselle Lili -nu med flere illustrationer: 24 flotte helsides i hver bog. Nar barnet (som ligner Mademoiselle Lili på en prik) kaldes „Bébé", ma det enten skyldes et hensyn til eller en aftale med Hetzel.Teksten var naturligvisikke længere af P.-J.Stahl, men af „une maman" -og i bog nr. to var dette endda ændret til „par sa maman". Det er selvfølgelig fru Frølich,der henvisestil. Alleredemoderen i Lajoumée de Mademoiselle Lili havde Linås karakteristiske træk og frisure,men hun har en mere fremtrædende plads i de to fortællinger, hvor hun selv optrådte som forfatter. 
Bébé å la maison-der handlingsmæssigter den første bog -fortæller om 
en lille pige,der vækkersin mor en morgen; faderen er langt væk -„pour 
gagner des sous". Vi får at vide, at moderen er ked af det og savner ham, 
hvorpå hun trøstes af sin lille datter. Gudfar aflægger visit og leger med 
Bébé; Far kommer hjem fra sin rejse; der spises middag;Bébé laverspilop­
per, hun får en guvernante, og hun begynder at lære at læse. Tidsforløbet 
var altså længere end den enkelte dag, der blevskildret i La joumée de Ma­
demoiselle Lili. 
Begge bøger blev solgt direkte fra familien Frølichs lejlighed på Place du Louvre. Frølichs gode forbindelser i London sørgede for, at bøgerne omgående blev oversat til engelsk. De udkom som The Little Darling at the Sea-Side 1863og The Little Darling at Home året efter. 
10. februar1864 var Hetzelmør og tilbød tegnerenden første, af hvadder 
58 | BOGVENNEN 
BKBÉ A I,A MAI SON. 
Papa a'a pas écrit (l('[(iiis plusicurs jours, ct inamaii cst li istc. Réhé lni raconto ses plus jolies histoires pour la consoler, mais maman ne souiit pas. Alors Bcbé raresse sa maman et lni dit : «Si tu élais ma femme, lu serais toujours lieurcuse! » Kl voila maman qul sourit. 
Far, Lorenz Frolich,og datter Edma -Lili eller lille Lise. Illustration fra denforste og eneste danske udgave af ,Xa joumée de Mademoi­selleLili" (1863) 
skulle blive mange kontrakter. Frølich forpligtedesig til at levere mellem seks og ti illustrationer pr. måned. For dette skulle han have mellem 240 og 400 franc, afhængigt af tegningernes størrelse.8 Kontrakten blev for­nyet og forbedret til1000 franc månedligt allerede1865 -og i de følgende ar steg beløbet (og forpligtelserne) støt. I perioden mellem 1864 og 1870 leverede Frølich næsten2000 børnetegninger til forlaget, hvorafknap 800 blev publiceret. Og han blev godt betalt:84.000 franc blev det til i løbet af de seks år. Frølich tegnede derefter uafbrudt -og med stadig bedre kon­trakter -for Hetzel til sidst i1870'erne.9 Om disse mange tegningerskriver han selv i 1906: 
„Jeg kunde levere ham [Hetzel] saa mange Tegninger, som jeg vilde, og jeg havdeGrund tilat være flittig.Jeg havdeArbejdsdage paa14 Timer; det var Held, at jeg ej helt ødelagde mit Helbred, som dog leed. Hetzel kunde ej brugede mangeTegninger strax, et Par Bøger omAaret var fordelagtigst at levere,-men Tegningerne var saa godeVarer, at han kunde laane Penge 
60 | BOGVENNEN 
paa dem som Pant.Han indløstedem efter Behovi AarenesLøb; hansSøn 
ri *1 | ,, r . , „ 10
etter ham, til de nualle er udkomne tor etPar Aarsiden .
Hetzel tjente altså også godt på Frølichog frøken Lili. Da tegnerensstreg var blevet almindeligt kendti Frankrig-og det skete hurtigt, for udtrykket „un froelich" vandt hævd fra midt i 1860'erne -brugte forlæggeren Frø­lichs pigeskikkelsesom varemærke for sit foretagende. En børnebogsserie fra 1870'erne, der indeholdt meget andet end bøger med illustrationer af den dansketegner, blev kaldt La bibliothéque illustrée de Mademoiselle Lili et son cousin Lucien.Ogefter forlæggerens død i1886, hvor firmaet blevdrevet videreaf sønnen Jules, udnyttedes Mademoiselle Lili's popularitet og mar­kedsværdi til det yderste-og derved muligvisogså Frølich:I forlagetsbør­neblad Magasind'éducation et de récréation kan man i 1897 se en illustration af Adolphe Lalauze, der lader to små piger læse Mademoiselle Lili å Paris, mens billedteksten lyder: „Hvor kan hun sagtens, den kære Lili", sagde Alice og Berthe til hinanden, da de havde fået historien fortalt, „men det 
Salgsplakatfra 
Éditions Hetzel 1887 
(privateje) 
er jo næsten også som om vi har oplevet det alt sammen!"11 Men måske havde Hetzel senior givet sin søn et par råd før sin død.11883, dvs. i hans egen levetid, publicerede forlaget l'Alphabeth musical de Mademoiselle Lili. Og den var overhovedet ikkeillustreret af Frølich. 
lotte THRASE .forfatterog lic.phil.i nordisk litteratur,har en baggrund som billedkunstner og rejsende med længerevarende ophold i Mellemøsten og Afrika. Hun har forsket og undervist i USA,Tyskland, England og Italien og er forfatter til en række boger og artikler om kvinder, kunst og det romantiskes udtryksfor­mer -senest monografien „Tusmørkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Frølich og hans tid"(2008). 
1 Citeret fra F. Hendriksen: Lorenz Frolich. Egne Optegnelserog Breve til og fra hansSlægt og Venner (Kbh. 1920-1921), s. 318. 
2 I Lajoumée de Mademoiselle Lili (1862) lyder det: „Mademoiselle Lili saitlire dans leslivres ou il ny aque des images. Pourquoi lesmarchands de livres mettent-ilsautre choseque desimages dans les livres?",s. 6. Oversættelsener fra Hvorledes Dagen gaaerfor Lille Lise (Kbh. 1863). 
3 11889, da Frølich er vendt hjem til Danmark ogmidt i et nyt ægteskabmed nyesmå børn, udgiver han endnuen bog meddenne titel. Det er imidlertid en heltanden bog:tegningerne er nye og teksten er på vers ogaf Ernst v.d. Recke (Se Lotte Thrane; Tusmorkemesteren.Ti kapitler om Lorenz Frolich og hans tid (Kbh. 2008), bind 2, s.34). Den første danskebog om pigen (fra 1863) bearbejdes 56 årsenere afJørgen B. Hartmann og udgivessom Lille Lise (Kbh. 1949). 
4 Claude-Anne Parmegiani: Les petits frangaisillustres 1860-1940 (Paris 1989), s. 51. 
5 Frølich til Pietro Krohn 1900 -citeret efter Hendriksen 1921,s. 322. 
6 Originalteksten lyder: „... les autre cadeauxdu jour del'an, mais lesplus beaux d'entre eux, consolant, avec les plantes qu'on va pouvoircultiver, de la nudité de l'hiver; plusencore a ses serres-lå elles-memes, cesjardins d'hiver ressemblaienta celle qu'onvoyait toutaupres delles, figurée dansun beau livre, autre cadeau dujour de l'an, et qui, bienqu'elle fut donnée non aux enfants, maiså Mile Lili, l'héroine de l'ouvrage, les enchantait a tel point que. devenus maintenant presque vieillards, ilsse demandaientsi dans ces annéesfortunées l'hiver n'était pas la plus belle dessaisons." Marcel Proust: Dans la recherche du tempsperdu,Å Vomhre desjeunesJilles enjleurs (Paris 1954, s. 592-93). Den danskeoversættelse til I skyggen af unge piger i blomst, er Else Hennebergs fra Multivers'udgave 2006, s.232. 
7 Brev fra Hetzel til Frølich 17. august 1861 (privateje). 
8 Se Thrane 2008, bind1, s. 260. 
9 Frølich tegnede sandsynligvis sine sidste tegninger til forlaget i 1879, hvorhan for længstvar flyttet hjem til Danmark. Hvad der siden udkompa Édition Hetzel med hamsom illustrator, var altså enten tegnet før 1879 eller genoptryk -med énenkelt undtagelse.Se Thrane 2008, bind 1, s. 260 ogbind 2, s.32f. 
10 Gads Danske Magasin, November 1906, s. 117. 
11 Originalteksten lyder: „Doitelle étre heureuse,cette chére Lili!se disent Aliceet Berthe, d etre ainsi racontée. Ceserait å croire queses aventuressont aussi les notres."Oversættelse er min.