Lorenz Fr�lich og Mademoiselle Lili -historien om en dansk/fransk succes af lotte thrane Den danske billedkunstner Lorenz Fr�lich (1820-1908) tilbragte st�rstede�len af sit voksne liv i udlandet.Hans velhavende og kosmopolitiske familie havde sendt ham p� malerskoleri Tyskland og Frankrig og p� fem�rs dan�nelsesophold i Italien -men i 1857 valgte den forholdsvis nygifte Fr�lich selv at sl�sig ned i Parisfor atskabe enkarriere som maler her. Fremtiden tegnede lys, mente han selv. Han havde allerede udstillet og solgt flere gange p� Parisersalonen,og hansl�rer, portr�t-og historiemalerenTho�mas Couture, havde tilbudt ham samarbejde omkring en udsmykning af Op�ra Comique. Fr�lich regnede ogs� med indt�gterfor illustrationer til tyske ogdanske �rskalendere-en niche, han havdedyrket sidenstudieti�den iTyskland i1840'erne, men ikke betragtedesom sit egentligegebet. Fr�lich blevboende i Paristil 1876, men hans karriere kom til at udvikle sig p� en noget anden m�de, end han havde regnet med. Ved et tilf�lde kom han til at illustrere b�rneb�ger for et stort fransk forlag -knap 100 blev det til. Han blev sa ber�mt, at man i Frankrig, ogs� mange �r efter hans d�d,kaldte en hvilken som helst illustreret b�rnebog �un froelich". Begyndelsen var dog alt andet end nem. Fr�lich og hanssvenske pianist�hustru, Lina, var flyttet ind i en firev�relsers lejlighed p� Montmartre, men den ene opgave efter den anden glippede, og honorarer kom ikke s� hurtigt, som man kunne �nske. Familien blev i 1859 udvidet med en lille datter, og for hendes skyld flyttede man p� landet om sommeren og til en st�rre lejlighed i 1. Arrondissement den f�lgende vinter. Altsammen omkostningskr�vende. I begyndelsenaf1860 varFr�lichs �konomiskesituation s� kritisk,at en BOGVENNEN I 53 � af hans forfatter-venner sammen med fru Fr�lich formidlede kontakt til den fremstormende Pariser-forl�gger Pierre-Jules Hetzel (1814-1886). Om det f�rste m�de med Hetzel beretter Fr�lichselv: �Jeg havde som Julegave til min Moder sendt en Ramme med Udkast af min 1859 i Fontainebleau f�dte Datter fra hendes Udvikling efter et Aars Alderen. -Da jeg s�gte Beskj�ftigelse, som kunde indbringe mig Noget, kom jeg ved Venners (og min Hustrus) Hj�lp og Breve til Forl�ggeren J. Hetzel med en Mappe med Tegninger under Armen. (...) Han gennemsaae min Mappe men standsede f�rst, da han kom til de f�rste Kradserier til mineJuletegninger, jeg sendte til minModer. -1dem saae han en Fremtid, der virkeligskulde hj�lpebaade hamog mig.,Det maaevi gj�reen Bogaf sagde han."1 Et samarbejde kom hurtigt i gang. Hetzel skrev under pseudonymet P.-J. Stahl korte, replikagtige tekster til Fr�lichs tegninger, der blev reprodu�ceret i bogen som tr�snit. Samlet udg�r billeder og ord en lille afrundet 54 | BOGVENNEN fort�lling. Bogenkom tilat hedde Lajoum�e de Mademoiselle Lili.117 helsi�desillustrationer, hvorafde fleste n�je f�lger deskitser, kunstneren sendte til sin mor, f�lger vi en to-�rig piges dag. Hun bliver v�kket og kl�dt p�, hun spiser morgenmad; hun demonstrerer, hvor stor hun er ved at l�fte armene, hun maler med p� sin kunstner-fars billede, spiller klaver med sin pianistinde-mor, kl�der sig ud i hendes t�j, hj�lper med at st�ve af -og falder til sidst i s�vn i sin seng efter en lang og begivenhedsrig dag, betragtet afk�rlige �jne. Den slags b�ger om b�rn, midt i deres hverdagsliv, havde man ikke set f�r.Tegner og tekstforfattersupplerede hinanden p� fornemstevis og for�stod beggeat leve sig ind i barnets m�de at opleveverden p�.P� tegningen af den l�sende fr�ken Lili er hun omgivet af monsterstoreb�ger, og Het�zels underfundige tekst lyder: �Efter Morgenmaden plejer Lille Lise at studere i sin Faders Bibliotek. Lille Lisekan godt l�se de B�ger, hvorider kun er Billederog Ingen Bogsta�ver. Hvorfors�tter BoghandlerneAndet end Billeder i B�gerne?!"2 Mademoiselle Lili l�ser. Skitse til illustration fra lajoum�ede mademoiselle Lili" (1862).Pen,9,3x9,6 cm. Kobberstiksamlin�gen, Statens Museum for Kunst Hetzels og Fr�lichsbog om den lille pigeudkom d. 21. oktober1862 ogblev straks udsolgt. Og inden der var g�et et �r, var Lajoum�e de Mademoiselle Lili, den f�rste af mereend 20b�ger med Lili somhovedperson, trykti syv BOGVENNEN I oplag. I K�benhavn fik Georg Chr. Ursins forlag lavet en overs�ttelse,der udkom 1863 som Hvorledes Dagen gaaerfor Lille Lise.31England blev bogen oversat 1864 tilLily's Day. Fr�lich havde, �jensynlig uden at videdet, lagt et guld�g. Forretnings�manden Hetzel anede det til geng�ld. Han havde tidligere lanceret il�lustrerede b�ger for og om b�rn med tegninger af kendte franske navne som Dor� og Grandville, men det var f�rst med b�gerne af Fr�lichs j�vn�aldrende kunstnerkollega Eug�ne Froment, han indledte den b�lge, hvor barndommen og barnetsverden herog nuvar hovedsagen. Froments illu�strationer var ganske vist stiliserede og idealiserede; de inkarnerede en ek�sotiseret dr�mom epokens barn, som b�rnekulturforskeren Claude-Anne Parmegiani udtrykker det i sinstore unders�gelse af illustrerede franske b�rneb�ger 1860-1940.4 Fr�lichs tegninger viste derfor -som de f�rste i Frankrig -barnet som sig selv. Tegneren ville havegivet henderet; han yn�dede at sige, at hansb�rn var som b�rn er, dejligeog ulidelige,alts� tegnet efter virkeligheden-som heri et brev tilPietro Krohn: �Mine Smaafolk f�ngsle ved at v�re moderne Kulturens B�rn, og alli�gevel reen Natur."5 Barnlighed var for Fr�lich en indiskutabel kvalitet -noget, man som voksen burdetragte efter at(gen)finde i sig selvsom en ressource.P� dette punkt er han tydeligvis inspireret af den tidlige romantiks opvurdering af barnet og det oprindelige -med linjer tilbage til den Rousseau, vores tegner b�de kendte og v�rdsatte. Fr�lichs opfattelse af det barnlige er egentlig milevidt fra, hvad man kunne m�de i senromantikkens dannel�sest�nkning, som han selvvar vokset op med, og p� andre m�der -ikke mindst i forholdet tilautoriteter -fors�gte at v�re loyal over for. I s�danne sammenh�nge var barnlighed n�rmest en mangel, noget uf�rdigt, som skulle rettes til og ind i forhold til en h�jere orden. Med andre ord: Der skulle dannelse til. I afsnittetom Fr�lich i Claude-Anne Parmegianis bog introduceres nog�le interessante synspunkter om den voksne l�sers mulighedfor at leve sig ind i en lille piges verden. Parmegiani p�peger, at der -i det mindste fra Hetzels side -var kalkuleret med en s�dan mulighed for f�lelsesm�ssig identifikation. Den indtraf, citerer hun forl�ggeren for, n�r voksenl�se�ren l�ste h�jt for sit eget barn af disse �uskyldens sm�b�ger". Jeg vil s� tilf�je, atHetzel ganske givet harvidst, at denne type b�ger alleredesolgte godt iTyskland. At Lili-b�gerne har betaget mange, ikke mindst voksne l�sere, er der utallige eksempler p�. M�ske fordi b�gerne ogs� fremstiller den voksnes dr�m om barndommen. Sartre og Marcel Proust harbeggeskrevet om det. Eug�ne Froment: �Nouvelles Scenes famili�res" (1852) Bebe troster Maman. Illustration fra .Ji�b�� la maison" (1864) I den del af Proust's Pa sporet af den tabte tid, der hedder I Skyggen af Unge Piger i Blomst lader forfatteren sin jegfort�ller v�re p� bes�g hos Mme. Swann -og mens han sidder i hendes frodige vinterhave, mindes han il�lustrationerne i P.-J. Stahls �nyt�rsgaver". Herefter associeres der videre i de karakteristiske proust'ske tankestr�mme til: den smukkeste af dem alle (...) og selvom den ikke var til b�rnene, men til mademoiselle Lili, bogens heltinde, fortryllede dem i en s�dan grad, at de nu, hvor de var blevet endog meget gamle,spurgte sig selv om vinteren i de lykkelige �r ikke varden dejligsteaf alle�rstiderne."6 Selv om succesen varhjemme allerede med den f�rste Lili-bog, var sam�arbejdet med Hetzel bestemt ikke uden problemer. Fr�lich var utilfreds med sin f�rste aftale-om kontrakt var der endnu ikke tale. Hetzel havde tilbudt ham 15 franc pr. tegning,dvs. i alt 265 franc for de17 tegninger og de to vignetter, som bogen endte med at indeholde.7 Det var kunstneren n�dt til at acceptere.Selv om bogen fik et stort salg og allerede det f�rste �r kom i syv oplag, fik han ikke mere ud afdet �konomisk. Alt dette f�rte til,at Fr�lich udgavde n�ste to b�rneb�gerselv. B�b�aux bains de mer udkom i 1863, og B�b�� la maison i 1864. Han har her videreud�viklet ideen fra Lajoum�ede Mademoiselle Lili -nu med flere illustrationer: 24 flotte helsides i hver bog. Nar barnet (som ligner Mademoiselle Lili p� en prik) kaldes �B�b�", ma det enten skyldes et hensyn til eller en aftale med Hetzel.Teksten var naturligvisikke l�ngere af P.-J.Stahl, men af �une maman" -og i bog nr. to var dette endda �ndret til �par sa maman". Det er selvf�lgelig fru Fr�lich,der henvisestil. Alleredemoderen i Lajoum�e de Mademoiselle Lili havde Lin�s karakteristiske tr�k og frisure,men hun har en mere fremtr�dende plads i de to fort�llinger, hvor hun selv optr�dte som forfatter. B�b� � la maison-der handlingsm�ssigter den f�rste bog -fort�ller om en lille pige,der v�kkersin mor en morgen; faderen er langt v�k -�pour gagner des sous". Vi f�r at vide, at moderen er ked af det og savner ham, hvorp� hun tr�stes af sin lille datter. Gudfar afl�gger visit og leger med B�b�; Far kommer hjem fra sin rejse; der spises middag;B�b� laverspilop� per, hun f�r en guvernante, og hun begynder at l�re at l�se. Tidsforl�bet var alts� l�ngere end den enkelte dag, der blevskildret i La joum�e de Ma� demoiselle Lili. Begge b�ger blev solgt direkte fra familien Fr�lichs lejlighed p� Place du Louvre. Fr�lichs gode forbindelser i London s�rgede for, at b�gerne omg�ende blev oversat til engelsk. De udkom som The Little Darling at the Sea-Side 1863og The Little Darling at Home �ret efter. 10. februar1864 var Hetzelm�r og tilb�d tegnerenden f�rste, af hvadder 58 | BOGVENNEN BKB� A I,A MAI SON. Papa a'a pas �crit (l('[(iiis plusicurs jours, ct inamaii cst li istc. R�h� lni raconto ses plus jolies histoires pour la consoler, mais maman ne souiit pas. Alors Bcb� raresse sa maman et lni dit : �Si tu �lais ma femme, lu serais toujours lieurcuse! � Kl voila maman qul sourit. Far, Lorenz Frolich,og datter Edma -Lili eller lille Lise. Illustration fra denforste og eneste danske udgave af ,Xa joum�e de Mademoi�selleLili" (1863) skulle blive mange kontrakter. Fr�lich forpligtedesig til at levere mellem seks og ti illustrationer pr. m�ned. For dette skulle han have mellem 240 og 400 franc, afh�ngigt af tegningernes st�rrelse.8 Kontrakten blev for�nyet og forbedret til1000 franc m�nedligt allerede1865 -og i de f�lgende ar steg bel�bet (og forpligtelserne) st�t. I perioden mellem 1864 og 1870 leverede Fr�lich n�sten2000 b�rnetegninger til forlaget, hvorafknap 800 blev publiceret. Og han blev godt betalt:84.000 franc blev det til i l�bet af de seks �r. Fr�lich tegnede derefter uafbrudt -og med stadig bedre kon�trakter -for Hetzel til sidst i1870'erne.9 Om disse mange tegningerskriver han selv i 1906: �Jeg kunde levere ham [Hetzel] saa mange Tegninger, som jeg vilde, og jeg havdeGrund tilat v�re flittig.Jeg havdeArbejdsdage paa14 Timer; det var Held, at jeg ej helt �delagde mit Helbred, som dog leed. Hetzel kunde ej brugede mangeTegninger strax, et Par B�ger omAaret var fordelagtigst at levere,-men Tegningerne var saa godeVarer, at han kunde laane Penge 60 | BOGVENNEN paa dem som Pant.Han indl�stedem efter Behovi AarenesL�b; hansS�n ri *1 | ,, r . , � 10 etter ham, til de nualle er udkomne tor etPar Aarsiden . Hetzel tjente alts� ogs� godt p� Fr�lichog fr�ken Lili. Da tegnerensstreg var blevet almindeligt kendti Frankrig-og det skete hurtigt, for udtrykket �un froelich" vandt h�vd fra midt i 1860'erne -brugte forl�ggeren Fr��lichs pigeskikkelsesom varem�rke for sit foretagende. En b�rnebogsserie fra 1870'erne, der indeholdt meget andet end b�ger med illustrationer af den dansketegner, blev kaldt La biblioth�que illustr�e de Mademoiselle Lili et son cousin Lucien.Ogefter forl�ggerens d�d i1886, hvor firmaet blevdrevet videreaf s�nnen Jules, udnyttedes Mademoiselle Lili's popularitet og mar�kedsv�rdi til det yderste-og derved muligvisogs� Fr�lich:I forlagetsb�r�neblad Magasind'�ducation et de r�cr�ation kan man i 1897 se en illustration af Adolphe Lalauze, der lader to sm� piger l�se Mademoiselle Lili � Paris, mens billedteksten lyder: �Hvor kan hun sagtens, den k�re Lili", sagde Alice og Berthe til hinanden, da de havde f�et historien fortalt, �men det Salgsplakatfra �ditions Hetzel 1887 (privateje) er jo n�sten ogs� som om vi har oplevet det alt sammen!"11 Men m�ske havde Hetzel senior givet sin s�n et par r�d f�r sin d�d.11883, dvs. i hans egen levetid, publicerede forlaget l'Alphabeth musical de Mademoiselle Lili. Og den var overhovedet ikkeillustreret af Fr�lich. lotte THRASE .forfatterog lic.phil.i nordisk litteratur,har en baggrund som billedkunstner og rejsende med l�ngerevarende ophold i Mellem�sten og Afrika. Hun har forsket og undervist i USA,Tyskland, England og Italien og er forfatter til en r�kke boger og artikler om kvinder, kunst og det romantiskes udtryksfor�mer -senest monografien �Tusm�rkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Fr�lich og hans tid"(2008). 1 Citeret fra F. Hendriksen: Lorenz Frolich. Egne Optegnelserog Breve til og fra hansSl�gt og Venner (Kbh. 1920-1921), s. 318. 2 I Lajoum�e de Mademoiselle Lili (1862) lyder det: �Mademoiselle Lili saitlire dans leslivres ou il ny aque des images. Pourquoi lesmarchands de livres mettent-ilsautre choseque desimages dans les livres?",s. 6. Overs�ttelsener fra Hvorledes Dagen gaaerfor Lille Lise (Kbh. 1863). 3 11889, da Fr�lich er vendt hjem til Danmark ogmidt i et nyt �gteskabmed nyesm� b�rn, udgiver han endnuen bog meddenne titel. Det er imidlertid en heltanden bog:tegningerne er nye og teksten er p� vers ogaf Ernst v.d. Recke (Se Lotte Thrane; Tusmorkemesteren.Ti kapitler om Lorenz Frolich og hans tid (Kbh. 2008), bind 2, s.34). Den f�rste danskebog om pigen (fra 1863) bearbejdes 56 �rsenere afJ�rgen B. Hartmann og udgivessom Lille Lise (Kbh. 1949). 4 Claude-Anne Parmegiani: Les petits frangaisillustres 1860-1940 (Paris 1989), s. 51. 5 Fr�lich til Pietro Krohn 1900 -citeret efter Hendriksen 1921,s. 322. 6 Originalteksten lyder: �... les autre cadeauxdu jour del'an, mais lesplus beaux d'entre eux, consolant, avec les plantes qu'on va pouvoircultiver, de la nudit� de l'hiver; plusencore a ses serres-l� elles-memes, cesjardins d'hiver ressemblaienta celle qu'onvoyait toutaupres delles, figur�e dansun beau livre, autre cadeau dujour de l'an, et qui, bienqu'elle fut donn�e non aux enfants, mais� Mile Lili, l'h�roine de l'ouvrage, les enchantait a tel point que. devenus maintenant presque vieillards, ilsse demandaientsi dans ces ann�esfortun�es l'hiver n'�tait pas la plus belle dessaisons." Marcel Proust: Dans la recherche du tempsperdu,� Vomhre desjeunesJilles enjleurs (Paris 1954, s. 592-93). Den danskeovers�ttelse til I skyggen af unge piger i blomst, er Else Hennebergs fra Multivers'udgave 2006, s.232. 7 Brev fra Hetzel til Fr�lich 17. august 1861 (privateje). 8 Se Thrane 2008, bind1, s. 260. 9 Fr�lich tegnede sandsynligvis sine sidste tegninger til forlaget i 1879, hvorhan for l�ngstvar flyttet hjem til Danmark. Hvad der siden udkompa �dition Hetzel med hamsom illustrator, var alts� enten tegnet f�r 1879 eller genoptryk -med �nenkelt undtagelse.Se Thrane 2008, bind 1, s. 260 ogbind 2, s.32f. 10 Gads Danske Magasin, November 1906, s. 117. 11 Originalteksten lyder: �Doitelle �tre heureuse,cette ch�re Lili!se disent Aliceet Berthe, d etre ainsi racont�e. Ceserait � croire queses aventuressont aussi les notres."Overs�ttelse er min.