En kompromisl�s k�rlighedsaff�re af PIA J�NSSON alma har netopfejret sit 25 �rs jubil�um. Det lille forlag, der er kendt for billedb�ger af h�j kvalitet, har gennem alle �renev�re drevet afforfatte�ren, kulturformidleren,overs�tteren og ildsj�lenSusanne Vebel. Som ung b�rnebibliotekar tog Susanne Vebel i1970'erne til b�rnebogs�messen i Bologna.Her undrede hun sig over, at de danske forlag ikke turde binde an medat overs�tte og udgivenogle af de meget interessanteuden�landske kvalitetsudgivelser for b�rn: �Holdningen var helt klart, at det var genialt, men at det bestemt ikke kunne betale sig at udgive", fort�ller hun. Susanne Vebelsatte sigfor at bevise, at det kunne det godt. Hun sagde sin tjenestemandsstilling op og blev -efter lange �samtaler" med sin af�d�de mormor, Alma -forl�gger, for som hun siger: �Jeg h�rte hende jo; ,Det kan du godt klare, Susse'".Mormoren havde v�ret en s�rdeles st�rk kvinde, der kunne tackle alverdens udfordringer. Det kan Susanne Vebel tydeligvis ogs�, for sidel�bende med forlagsvirksomheden har hun over�sat omkring 450 b�ger for b�rn og voksne -fra norsk, nynorsk, svensk, tysk og engelsk. I dagsidder vi p� forlaget ibondehuset i Hiller�domgivet af hendes mange v�rker. Klassikere & debutanter -kvalitet skalder til Forlaget almaudgav de f�rste �r bl.a. udenlandske klassikere som Hvalros�sen og t�mreren SC andre m�rkelige vers (1986) af Lewis Carroll (1832-1898) �ham med Alicei Eventyrland,og Edward Lears(1812-1888) Grumbuliske digte (1986). �Det er jo virkeligklassisk h�jlitteratur.Jeg havdeset devidunder� BOGVENNEN | ^7 Illustration af Jenny Thomefra Edward Lears �Grumbuliske digte" (alma, 1986) lige illustrerede udgaver i Bologna. De duede til b�de b�rn og voksne, s� jeg kastede mig ud i det -og det kunne ved Gud ikke betale sig , griner Susanne Vebel, der udgav 35 b�ger det f�rste�r. Via sit netv�rk i Dansk Forfatterforening fik Susanne Vebel nogle aner�kendte kunstnere til at udgivep� hendesnye forlag. P� denm�de entrerede hun med bade Ib Spang Olsen, Palle Bregnh�i og Erik Hjorth Nielsen. Og fra starten havde hun desuden et sikkert �je for nye talenter. S�vel Hanne ^8 I BOGVENNEN Bartholin som Ellen Holmboe, Pia Halse og Lars Vegas Nielsen har haft deres debut p� alma. Susanne Vebel udgiver efter 25 �rstadig kvalitetslit�teratur til b�de b�rn og voksne -selv om forlagene i den grad er blevet omlagt og salgsvilk�rene sk�rpet. Men hvad er det egentlig foret stof, en kvalitetsbog er gjort af? �Kvalitet eren k�rlighedsaff�re.Det skal v�re dybf�lt, og derfor skal en billedbog med to linier p� hver sidehave densamme v�rdi som tre kapit�ler i en voksenbog. Og s� skal det v�re betydningsfuldt for alle. Det er jo fra sangeren BjarneJes Hansen, at jeg har mit slogan: ,For b�rn og andre mennesker'. B�rn er jo ikke dummere end andre mennesker, men det bli�ver deofte gjort. De ergode til at se, hvad derer kvalitet.Og b�gerfor b�rn skal have ord, rytme og billeder, s� voksne kan holde ud at l�se dem h�jt 25 gangei tr�k. En god b�rnebog kan man johuske senere i sit liv, og der�for k�ber mange voksne joogs� de klassikere, de selv har l�st somb�rn", fort�ller Susanne Vebel ogforts�tter: �En kvalitetsbilledboger resultataf en k�rlighedsaff�re, n�rmere bestemt en trekantsaff�re. Det er n�sten altid mig, der s�tter forfatter og illustrator sammen, jeg tilrettel�gger mange af b�gerne selv, og jeg blander mig i b�de tekst og tegninger og fungerer som koblerske mellem de to mennesker, s� det bliver et f�lles projekt, et f�lles ,barn'. De to skal jo forelske sig i ideerne og i hinanden. Det eren fin trekant". Udenv�rkerne skal ogs� fungere. �Det fysiske ved en bog er ogs� vig�tigt", siger SusanneVebel, �s�selvom l�seren ikke ved, at deter 150 gtr�frit LuxoArt papir, skal papir ogindbinding alligevel svare n�jetil bogens indhold, s� fornemmelsenaf kvalitetogs� id�n forbindelse er iorden. Der er ensammenh�ng, og is�r i billedb�ger er den overordentlig vigtig". Formidlingen mangler Da alma s� dagens lys, udkom en b�rnebog typisk i et oplag p� 4.000 ek�semplarer, og herafkunne man v�resikker p�at afs�tte de1.500 tilbiblio�tekerne. Nu er f�rsteoplaget p� 1.000, ogs� skal manif�lge Susanne Vebel v�re glad, hvis man s�lger de 700. �Dengang var der b�deen lekt�rudta�lelse fra en folkebibliotekar og fra en skolebibliotekar. Nu kan en d�rlig lekt�rudtalelse i v�rste fald fuldst�ndig bremse salget af en b�rnebog. Hvis vedkommende,der anmelder, ikke kan lide bogen eller ikke,forst�r' den, er man p� den. For biblioteket er det eneste sted, bogen bliver pr�senteret forbrugeren". �Boghandlere tager nemligikke retmange b�rneb�ger hjemmere, fordi der eren myteom, at dem tjener man ikke p�.Men det passer ikke.Og det er jo vigtigt, at man kan bade se og r�re -og snuse til-en bog, f�r man BOGVENNEN I ^9 50 | BOGVENNEN BOGVENNEN I 51 .Tftongter �Sebastians monster" af Martin Glaz Serup, med illustration af Lars Vegas Nielsen (alma, 2007). Bogen fik Kulturministeriets Illustratorpris samme �r. bestemmer sig". Nedsk�ringerne p� bibliotekerne medf�rer ogs�, at bib�liotekernes indk�b i stadig h�jere grad foreg�r centralt; �Bibliotekarerne sidder ikke med de nye b�ger i h�nden l�ngere,som vi gjorde.Og de har heller ikke l�ngere den samme kontakt med l�nerne", fort�ller Susanne Vebel, deri midten af1970'erne fik ansvaret for at udbyggedet lille R�rb�k Snostrup Bibliotek med 1.800 l�nere til filialbibliotek. �Jeg brugte en delaf budgettet p� at indrette stedet, s� detvar et hygge�ligt stedat v�re.Knud S�rensen komog l�ste h�jt af sine digte om livet p� landet. Og l�nerne kunne finde kvalitetslitteratur p� hylderne i stedet for de ligegyldigheder,de f�r havde f�et tilbudt. For vihjalp dem til at opdage den. Meget beror jo p� formidlingenog p�, at man tager folkalvorligt". alma -et unikum Susanne Vebel har gennem �rene haft s�de i en r�kke kulturudvalg og -styrelser, senest Kulturministeriets forfatterprisudvalg for b�rne-og ungdomslitteratur. �Konceptet blev p� et tidspunkt lavet om", fort�ller hun, �ogs� fortabte det sig i embedsmandsv�ldet. Ingen kunneeller ville oplyse noget om, hvem det nye udvalg skulle best� af, hvordan det skulle fungere og hvorn�r det ville tr�de i kraft. F�rst her to ar efter er det ved hj�lp af en r�kke kompetente mennesker lykkedes at realisere indstil�linger og prisuddelinger. Kulturministeriets priser er immerv�k de mest prestigegivende kvalitetspriser herhjemme, og man kan s� blot h�be p�, at de seneste par ars lemf�ldighed nu endelig er afl�st af en mere seri�s indstilling til b�rnelitteraturen". I Susanne Vebels�jne er de generelle perspektiver for kvalitetsb�rnelit�teraturen imidlertid ikke lyse: �Der opst�r nok ikke flere almaer, og det h�nger jo sammen med kulturpolitikken hele vejen ned, men jeg holder fast i mit koncept og er stolt over at kunne fejre 25 �rs jubil�um som uaf�h�ngig". Og mon ikke ogs� mormor Alma ville v�restolt? pia J�nsson (/. 1958), forfatter, redakt�r og konceptudvikler, cand. mag. i litteratur og film,driver kommunikationsbureauet METAFOR.