,B�rnenes �nsyklop�di' -en skabelsesberetning af TEA BENDIX Tilblivelsen Traditionelt starter en billedbog med, at en forfatterf�r en id� og skriver en tekst. Derefter skaber en illustrator en visuel fort�lling omkring tek�sten, ogen bogtilrettel�gger giver bogen dens udtryk. Men de senere �r er man begyndt at opfatte billedbogen som en hel�hed af tekst og billede og bogdesign. N�r teksten og billedsiden s�ttes sammen i layoutet, opst�rder noget tredje -noget, der ikkel�ngere kan skilles ad, et f�lles udsagn. Men det stopper ikke her. Dersker nemligno�get fantastisk under densimple handling,at deflade papirark h�ftes og samles tilet tredimensionelt objekt. N�rl�seren �bner bogen og bladrer i den, er den ikke l�ngere en tekst plus en illustration plus et design. Bladvendingen skaber nye sammenh�nge, overraskelser og forklaring. Hvis bogen ogs� bliver l�st h�jt, l�gger stemmef�ringen endnu et lag til teksten. Alle disse ting smelter til �t, bliver en samlet fort�lling, der er sin egen og kan overraske. Der er endda dem, der siger, at historien f�rst opst�r, n�r den n�r l�seren. Derfor tolker man nu i h�jere grad bil�lede og tekst under �t, ogi samme�nd er flere illustratorer og forfattere begyndt at skahe billeder og tekst p� ligefod ved at lade billedet komme f�r teksten eller ved at tage f�lles afs�t i en ide og modellere en helhed op sammen. Bomenes �nsyklop�di startede i et endnu tidligere stadium -med en iagttagelse, en unders�gelse af noget, et sp�rgsm�l, vi ikke kunne svare p� -f�r der overhovedet var nogen id�, nogen tekster eller billeder. B�RNENES �NSYKLOP�DI BOGVENNEN | 29 Fem�rige Marthas yndlingspose som var startskuddet til .Mor�neries �nsyklopadi" Skidt til skat Elin Algreen-Petersen, som i det daglige er redakt�r p� Gyldendal, havde iagttaget sin fem�rige datter Martha, der var optaget af at samle ting i po�ser, tasker, �sker, skuffer og flere poser. Gaveb�nd, spillekort, dimser fra Kinder�g, perler, m�trikker, lagkagelys, sten, vingummibamser og b�n�kebidere. Nar Martha legede -eller arbejdede -med tingene, var det ty�deligt, at de h�rte sammen p� en made, en voksen ikke forstod. Tingene gav hinanden nye betydninger. Hver pose udgjordeen enhed, en verden, etsy�stem. Da Elin i samme periode l�ste Michel Foucaults Ordene og tingene, opstod ideen til at skabe en bog, der rusker os fri af den m�de, vi normalt kategoriserer tingene pa -i sagens natur en b�rneusystematik lavet og konstrueret af voksne, men i bedste fald en m�deat f�lgeen barnligtankegang s� langt, det var muligt. Elin ringede til de to mest barnlige og instinktivt alternative mennesker, hun kunnekomme i tanke om -det var undertegnede og Hanne Kvist, som begge er b�de teg�nere og forfattere. Vi r�gstraks ud i nogle meget sp�ndendeog konstruk�tive diskussioner om Jorge Luis Borges, Foucaults teorier om alternative diskurser, om sproget pa Kiribas, der har forskellige talsystemer for fisk, og lykkenved skidt,der bliver til skatte. F�rst her udviklede vi selve ideen: En encyklop�di ville v�re en sjov form at arbejde med (og mod) i vores s�gen efter nye systemer. Elin be�regnede. Det blevdyrt atlave en tyk,gennemillustreret bogmed s� mange medvirkende; det var sk�vt t�nkt; det kr�vede massivlegatst�tte; og det var uvist om andre end vi selv ville forst�, hvad ideen gik ud p�. Men vi m�tte simpelt hen springe ud i det. Vi skrev i ans�gningen, at �B�rnenes �nsyklop�di skal v�reen bog, der isin kaotiske,intuitive og legendetil�gang til verden afspejler barnets made at opfatte verden p�. Historierne i bogen henviser til hinanden p� kryds og tv�rs, og ved at f�lge henvis�ningsstierne rundt i v�rket kan l�sere opdage skjulte historier og sam�menh�nge. V�rket skal gennem valget af forfattere og illustratorer sikre b�rn h�j kvalitet i l�seoplevelsen". I luften Springet blev for os et tidsm�ssigt ret langt hop. L�nge s� det faktisk ud til, at vi slet ikke ville lande, men flere �r og en del ans�gninger senere 30 | BOGVENNEN fik vi legatst�tte en tidlig onsdag lige f�r �rsskiftet 2006. Og da st�tten forpligtede ospa en tidsplan, derstrakte sig overdet f�lgende�r, m�tte vi resolut skyde andre projekter ud til h�jreog sende et brev med en kopi af Marthas yndlingspose + en ordliste til ca.100 tegnereog forfattere (mange forfattere, f� tegnere) med en opfordringtil at bidrage tilantologien. For�fatterne m�tte skrive lige s� mange tekster, de ville, -h�jst tre sider pr. opslagsord, menintet mindstem�l. Tegnerne m�tte v�lge mellem nogle faste formater -nogle meget h�je og meget laveog et kvadratisk-og blev opfordret til at lave tegnedefort�l�linger, der kunne st� alene uden tekst. Ordlisten bestod mest af navneord og ret konkreteting,som b�rn kender fra dereshverdag. B�de forfattere og tegnere m�tte gerneselv v�lge andre ord. Og selve brevet var naturligvis udformet som et opslagsv�rk med henvisninger, man m�tte l�se frem og tilbage i,indtil mankom til �> se ogs� k�rlig hilsen". Folk ringede venligt undrende tilbage for at sp�rge, hvad det pr�cis drejede sigom. Men desyntes, det var sjovt,et velg�rendeafbr�k fra den s�dvanlige fremgangsm�de, selv om tidsplanen varskrap og �konomien stram. Fleretilb�d endda at laveekstra, ogvingerne bar! Mens vi ventede pa detindkommende materiale, g�s jeg stille ved tanken � 4 �Til allersidst satte vi os med den redige�rede bog og lavedealle henvisningerne... vi indf�jede en blindgyde, bandt sl�jfer,samlede ender -p� billedet kan man anehvordan" (Tegning TeaBendix, m�l ca 100 x70 cm) BdGVENNEN I 31 Illustrationer: Claus Riis (lasso) Jon Ranheimsater (lagkage).OttoDick�meiss (musik),Morten Voigt (torpedob�d) om noget kollektivtunderbevidst, som f�rte alle dissesanselige mennesker i sammeretning. T�nk, hvis alle tegnerne faldt for det vertikaleformat og farvelagde medgult, eller hvisalle forfattereskrev om �pindsvin"eller kun ord der begyndte med F. Hvilken bog ville det blive? Ville vi kunstnerisk kunne hive den iland, eller blevdet en p�rev�lling?Jeg ved ikke,om Han�ne og Elin t�nkte detsamme, menvi var modige, n�r vi varsammen. Gavtyv ogGud At en bog f�rst bliver fort�lling i det �jeblik, den m�der sin l�ser, er en abstrakt tanke, nar man st�r ved starten af et bogprojekt. Man er jo n�dt til at skabe noget, som helheden kan opst� af. S� vi tog beslutninger: Vi valgteJulie Kyhlstredimensionelle illustrationer som noget b�rende, bro�byggende. Vi lagde et fleksibelt principlayout og endte med et udvalg af tekster og tegninger af 63 forskelligeforfattere og tegnere. Nogle forfattere skrev en lang tekst, mens andre skrev mange korte tekster, deriblandt skrev alene Oscar K fx artiklerne Amagermad, Balla�demager, Bh, Bl�k, Brilleabe, Bugtaler, Dj�vel,Dromedar, Dyrespor,D�d, Engel, Evig, Flaskepost, Forloren, Gavtyv, Gud, Gummist�vle, Hankatte�sko, Hotdog, Hund, Kamel, Kanalje, Lakridsrod, R�v og Tid. Det er forfat�terne selv, der har indf�rt begreber somfx Gud, D�d,Ingenting og Alting. Det var godt at f� suppleret ordsamlingen med mere filosofiske begreber, men det var ogs� vigtigt for os, at teksterne ikke taltehen over hovedet p� /-i# & 0 m 41 $ 32 I BOGVENNEN b�rn. Bogen skulle v�re sp�ndende, berigende og udviklende, men ogs� en brugsbog med fort�llinger, man har liggende ib�rnev�relset og l�ser h�jt aff�r sengetid. Illustrationerne, som kom ind, var rigtiggode og ogs� meget forskellige, og da genren jo foreskriver, at l�jerne sker i alfabetisk r�kkef�lge, kunne vi ikkearrangere dem pa fikse m�der, der ville skabe sammenh�ng. Opsla�gene fik sine steder nogle ret usk�nne sammenst�d mellem farver og stil�arter. Vi var n�dt til at forlade os p� det helhedsindtryk, der ville opst�, n�r l�seren bladrede i bogen, og h�be, at de mange stregudtryk derigennem ville fremst�som et samlet v�rk-det skullejo ikkeligne en antologi. Den uventedel�sning indtraf, da bogtilrettel�ggerenMaria Lunden trak sv�rdet op af stenen og resolut gik i krig med materialet med st�rk in�tuition og en s�lsom evnetil overblik,fandt p� friske titler, byttede om p� ting, skabte sammenh�ng ved farvernep� initialerne, fik illustrationer p� langs og tv�rs tilat passemed korte og lange tekster uden at brydemed det alfabetiske. Sikke et puslespil!Vi holdt en puljeaf honorarer tilbage for til sidst at kunne bestille ekstra billeder og tekster at fylde tomme huller ud med. Ogs� hersprudlede tegnere og forfattere, der fik opgaver som at for�t�lle om �noget mellemGnavpot og G�segang ogdet m� fylde 4x7 cm". Til allersidstsatte vi osmed denredigerede bogog lavedealle henvisnin�gerne,og jeg tror, det er det t�tteste, jeg nogensinde kommer p� at ber�reog p�virke en bogs samlede fort�lling og l�serens associationer.Vi lod histori- Illustrationer p� n�ste opslag:Julie Kyhl (dr�mmecirkus), Helle VibekeJensen (d�sefugl) Dj�vel OK En dj�vel har horn ipan�den og lang hale og (or del meste r�dne l�nder De fleste bor iNakskov og g�r i gummisl�vter.s� folk ikke kan se. at de har klove p� f�dderne De lyver meget og bander. Ieks Av. tor helvede og sgu og satan. De spyer ild. n�. nej.det er vist dra�ger De kaldes ogs� sorte el�ler faldne engle, men er ikke s� popul�re som engle > > se ogsi Engel Dromedar OK Den med �n pukkel Dr�mmecirkus JK > > se ogs� Hal > > se ogs� Hesteryg 3� B�RNENES *NSTKL0P*0l 34 | BOGVENNEN Dyrespor ok Ude i skoven og p� mar kerne kan man. is�r om vinteren, se spor al r�dyr, hare. r�v, fasan og mange andre dyr Hvis man tager en pose gips og en Uaske vand med derud, kan man blande vand og gips sammen og pulte det i sporene N�r gipsen st�rkner, har man et (mt aftryk af sporet, som man kan tage med hjem og fylde sit v�relse med, og uglegylp, til ens mor bliver stiktosset til sidst af alt det 'gamle skrammet. > > se ogs� Sverige D�d 1 OK Man er som regel d�d, n�r hjertet ikke sl�r l�ngere, og vejrtr�kningen stopper, s� ligger man helt stille, og puls�rerne (alder sammen som punkterede cykelslan� ger Man kan ogs� v�re d�d, n�r hjernen ikke lungerer l�ngere, selvom hjertet stadig st�r, og man tr�kker vejret ved hj�lp al maskiner Der er nogen, der tror, at alt oph�rer, n�r man d�r Andre tror, at man kommer ihim� len eller iParadis eller Hel� vede, men der er ingen, der pr�cist ved, hvor de ligger Sandheden er, at der ikke er nogen, der ved, hvad der sker, n�r man forst er d�d, s� det bliver da sp�ndende at se til den tid > > se ogs� D�d 2 D�d 2 PLI Jeg har en d�d rotte Hvis man puster iden, kommer den til live Man skal ogs� trykke p� den Jeg venter lidt med al puste i den Den tigger s� dejlig stille i mm lomme Jeg holder den varm, s� den ikke fryser Om lidt puster jeg i den Jeg er bange lor, at den skal l�be v�k >> se ogs� Rotte D�sefugl HVJ > > seogs� Forloren BOGVENNEN | 35 � Illustrationer Jon Ranheimsceter (rap), BenteBech (red�ningsaktion). Dorte Karreb�k (�dedolk) Peter Bay Alexander�sen (ansyklop�di 1), Rasmus Bregnhoi (o) R erne lede videre til hinanden, -nogle gange ved atlade historiermed et f�l�les temaf�lgeefter hinandeneller ladeet ledeord islutningen af tekstenf�re videre tilen ny.Andre gangearbejdede vi n�stenkontrapunktisk, s�ledes at teksterne perspektiverede hinanden, eller vi lod en farve, en stemning, et s�rligt hum�r b�refort�llingen videre.Vi indf�jede en blindgyde, bandt sl�jfer, samlede ender -pa billedet kan man ane hvordan (se side30). Og derigennem opstod forunderlige ting af sig selv: Tekster fortalte tilbage pa hinanden, oph�vede hinanden, understregede eller drilledehinanden. Selv forord og kolofon gavvi formsom encyklop�diske tekster, og fra bag�sidetekstens henvisning blev man ledt ind i bogen. Nyskabelse Omkring udgivelsen var vi usikre p�, hvordan bogenville blive modtaget -hvordan b�rn og voksne ville bruge bogen -om vi havdeforelsket os i en kryptisk og fort�nkt id�,som kun virkede i teorien. Heldigvis viste reak�tionerne pa bogen, bade fra professionelle og almindelige b�rnebogsl�sere os meget hurtigt,at bogen var ligetil atdykke ind i og bruge,n�jagtig som vi havde h�bet.Faktisk kom vi i etdilemma, da bogensf�rsteoplag pa 3000 blev udsolgt meget brat midt under julehandlen. Det havde vi ikke forudset -og ikkelegatst�tte til -s� 2. oplag bleven smule dyrere. Vores �nsyklop�diskeeventyr sluttede meget lykkeligt.Teksterneog bil�lederne og henvisningerne og den hyppige bladren fik sit eget liv. Det blev mod forventning til et hele, blev til l�seoplevelser, til vidunderlige anmel- � �dedolk Kn^yklopaedi 1 I r/ii J 36 | BOGVENNEN delser, artiklerog forskningog mestoverraskende blevden tilny tekst. Den allerbedsteanmeldelse fik vi fra enseks�rig testl�ser -s�n afjour� nalisten CharlotteSejer Pedersen, som skrev om bogen i dagbladet Politi� ken. Efter at have kigget billeder og l�st h�jt af B�rnenes �nsyklop�di f�r sengetid, skulle drengen sove, og da lyset blev slukket, begyndte han in� spireret af det, han havde h�rt og set i bogen,at fort�lle:�Jo, ser du mor, f�rst var der Skaberen, og han lavede den f�rste Jord, ikke den, der er nu. Men s� fik han �jep� en rottepige, somhan blevforelsket i, og han lavede sig om til en rottedreng, ogs� skete der noget, og ded�de. Ogs� blevJor� den lillebitte, til en prik, og s� eksploderede den med et k�mpe brag, og sa kom voresJord, og nu var Skaberen blevet til Gud, og han lavedestjer� nerne, naturen,menneskene og hundeneog det hele. Og det ved jeg,mor, for jeger klogereend dig.For jeg var enstor mand,som var usynlig,og s� sa jeg dig, og jeg havdeikke valgt dig, hvis du s� sur ud, og det gjorde du ikke, ogs� kom jeg ind i din mave, hvor jeg blev til en baby tea bendix (fig/o) er illustrator, forfatter og grafisk designer og oplever ogsafortcellingens uberegnelighed udenforbogmediet gennemarbejdet med b�r� neradio, b�rneteater og storytelling. B�rnenes �nsyklop�di. Redigeret af Tea Bendix, HanneKvist og Elin Algren-Petersen,Gyldendal 2007 /(.J7 � 0 �1/CSjy r�ff m; w if 9 1�//i � ib ol �3 t>^c * '-.1bfi O BOGVENNEN | 37 rasmus bregnh�i (/. 1965), uddannet p� Danmarks Designskole, har illustreret mere end 30 billedboger for bom og har modtaget Kulturministeriets Illustratorpris 2008for sin graphic novel,�Lille Miss Nobody",tekst Oscar K. Er samtidig billedkunstnerog harbl.a.udstillet pd Charlottenborgs For�rsudstilling og Kunstnernes Efter�rsudstilling.