,Børnenes Ænsyklopædi' -en skabelsesberetning af TEA BENDIX Tilblivelsen Traditionelt starter en billedbog med, at en forfatterfår en idé og skriver en tekst. Derefter skaber en illustrator en visuel fortælling omkring tek­sten, ogen bogtilrettelægger giver bogen dens udtryk. Men de senere år er man begyndt at opfatte billedbogen som en hel­hed af tekst og billede og bogdesign. Når teksten og billedsiden sættes sammen i layoutet, opstårder noget tredje -noget, der ikkelængere kan skilles ad, et fælles udsagn. Men det stopper ikke her. Dersker nemligno­get fantastisk under densimple handling,at deflade papirark hæftes og samles tilet tredimensionelt objekt. Nårlæseren åbner bogen og bladrer i den, er den ikke længere en tekst plus en illustration plus et design. Bladvendingen skaber nye sammenhænge, overraskelser og forklaring. Hvis bogen også bliver læst højt, lægger stemmeføringen endnu et lag til teksten. Alle disse ting smelter til ét, bliver en samlet fortælling, der er sin egen og kan overraske. Der er endda dem, der siger, at historien først opstår, når den når læseren. Derfor tolker man nu i højere grad bil­lede og tekst under ét, ogi sammeånd er flere illustratorer og forfattere begyndt at skahe billeder og tekst på ligefod ved at lade billedet komme før teksten eller ved at tage fælles afsæt i en ide og modellere en helhed op sammen. Bomenes Ænsyklopædi startede i et endnu tidligere stadium -med en iagttagelse, en undersøgelse af noget, et spørgsmål, vi ikke kunne svare på -før der overhovedet var nogen idé, nogen tekster eller billeder. BØRNENES ÆNSYKLOPÆDI BOGVENNEN | 29 Femårige Marthas yndlingspose som var startskuddet til .Mor­neries Ænsyklopadi" Skidt til skat Elin Algreen-Petersen, som i det daglige er redaktør på Gyldendal, havde iagttaget sin femårige datter Martha, der var optaget af at samle ting i po­ser, tasker, æsker, skuffer og flere poser. Gavebånd, spillekort, dimser fra Kinderæg, perler, møtrikker, lagkagelys, sten, vingummibamser og bæn­kebidere. Nar Martha legede -eller arbejdede -med tingene, var det ty­deligt, at de hørte sammen på en made, en voksen ikke forstod. Tingene gav hinanden nye betydninger. Hver pose udgjordeen enhed, en verden, etsy­stem. Da Elin i samme periode læste Michel Foucaults Ordene og tingene, opstod ideen til at skabe en bog, der rusker os fri af den måde, vi normalt kategoriserer tingene pa -i sagens natur en børneusystematik lavet og konstrueret af voksne, men i bedste fald en mådeat følgeen barnligtankegang så langt, det var muligt. Elin ringede til de to mest barnlige og instinktivt alternative mennesker, hun kunnekomme i tanke om -det var undertegnede og Hanne Kvist, som begge er både teg­nere og forfattere. Vi røgstraks ud i nogle meget spændendeog konstruk­tive diskussioner om Jorge Luis Borges, Foucaults teorier om alternative diskurser, om sproget pa Kiribas, der har forskellige talsystemer for fisk, og lykkenved skidt,der bliver til skatte. Først her udviklede vi selve ideen: En encyklopædi ville være en sjov form at arbejde med (og mod) i vores søgen efter nye systemer. Elin be­regnede. Det blevdyrt atlave en tyk,gennemillustreret bogmed så mange medvirkende; det var skævt tænkt; det krævede massivlegatstøtte; og det var uvist om andre end vi selv ville forstå, hvad ideen gik ud på. Men vi måtte simpelt hen springe ud i det. Vi skrev i ansøgningen, at „Børnenes Ænsyklopædi skal væreen bog, der isin kaotiske,intuitive og legendetil­gang til verden afspejler barnets made at opfatte verden på. Historierne i bogen henviser til hinanden på kryds og tværs, og ved at følge henvis­ningsstierne rundt i værket kan læsere opdage skjulte historier og sam­menhænge. Værket skal gennem valget af forfattere og illustratorer sikre børn høj kvalitet i læseoplevelsen". I luften Springet blev for os et tidsmæssigt ret langt hop. Længe så det faktisk ud til, at vi slet ikke ville lande, men flere år og en del ansøgninger senere 30 | BOGVENNEN fik vi legatstøtte en tidlig onsdag lige før årsskiftet 2006. Og da støtten forpligtede ospa en tidsplan, derstrakte sig overdet følgendeår, måtte vi resolut skyde andre projekter ud til højreog sende et brev med en kopi af Marthas yndlingspose + en ordliste til ca.100 tegnereog forfattere (mange forfattere, få tegnere) med en opfordringtil at bidrage tilantologien. For­fatterne måtte skrive lige så mange tekster, de ville, -højst tre sider pr. opslagsord, menintet mindstemål. Tegnerne måtte vælge mellem nogle faste formater -nogle meget høje og meget laveog et kvadratisk-og blev opfordret til at lave tegnedefortæl­linger, der kunne stå alene uden tekst. Ordlisten bestod mest af navneord og ret konkreteting,som børn kender fra dereshverdag. Både forfattere og tegnere måtte gerneselv vælge andre ord. Og selve brevet var naturligvis udformet som et opslagsværk med henvisninger, man måtte læse frem og tilbage i,indtil mankom til „> se også kærlig hilsen". Folk ringede venligt undrende tilbage for at spørge, hvad det præcis drejede sigom. Men desyntes, det var sjovt,et velgørendeafbræk fra den sædvanlige fremgangsmåde, selv om tidsplanen varskrap og økonomien stram. Fleretilbød endda at laveekstra, ogvingerne bar! Mens vi ventede pa detindkommende materiale, gøs jeg stille ved tanken • 4 „Til allersidst satte vi os med den redige­rede bog og lavedealle henvisningerne... vi indføjede en blindgyde, bandt sløjfer,samlede ender -på billedet kan man anehvordan" (Tegning TeaBendix, mål ca 100 x70 cm) BdGVENNEN I 31 Illustrationer: Claus Riis (lasso) Jon Ranheimsater (lagkage).OttoDick­meiss (musik),Morten Voigt (torpedobåd) om noget kollektivtunderbevidst, som førte alle dissesanselige mennesker i sammeretning. Tænk, hvis alle tegnerne faldt for det vertikaleformat og farvelagde medgult, eller hvisalle forfattereskrev om „pindsvin"eller kun ord der begyndte med F. Hvilken bog ville det blive? Ville vi kunstnerisk kunne hive den iland, eller blevdet en pærevælling?Jeg ved ikke,om Han­ne og Elin tænkte detsamme, menvi var modige, når vi varsammen. Gavtyv ogGud At en bog først bliver fortælling i det øjeblik, den møder sin læser, er en abstrakt tanke, nar man står ved starten af et bogprojekt. Man er jo nødt til at skabe noget, som helheden kan opstå af. Så vi tog beslutninger: Vi valgteJulie Kyhlstredimensionelle illustrationer som noget bærende, bro­byggende. Vi lagde et fleksibelt principlayout og endte med et udvalg af tekster og tegninger af 63 forskelligeforfattere og tegnere. Nogle forfattere skrev en lang tekst, mens andre skrev mange korte tekster, deriblandt skrev alene Oscar K fx artiklerne Amagermad, Balla­demager, Bh, Blæk, Brilleabe, Bugtaler, Djævel,Dromedar, Dyrespor,Død, Engel, Evig, Flaskepost, Forloren, Gavtyv, Gud, Gummistøvle, Hankatte­sko, Hotdog, Hund, Kamel, Kanalje, Lakridsrod, Røv og Tid. Det er forfat­terne selv, der har indført begreber somfx Gud, Død,Ingenting og Alting. Det var godt at få suppleret ordsamlingen med mere filosofiske begreber, men det var også vigtigt for os, at teksterne ikke taltehen over hovedet på /-i# & 0 m 41 $ 32 I BOGVENNEN børn. Bogen skulle være spændende, berigende og udviklende, men også en brugsbog med fortællinger, man har liggende ibørneværelset og læser højt affør sengetid. Illustrationerne, som kom ind, var rigtiggode og også meget forskellige, og da genren jo foreskriver, at løjerne sker i alfabetisk rækkefølge, kunne vi ikkearrangere dem pa fikse måder, der ville skabe sammenhæng. Opsla­gene fik sine steder nogle ret uskønne sammenstød mellem farver og stil­arter. Vi var nødt til at forlade os på det helhedsindtryk, der ville opstå, når læseren bladrede i bogen, og håbe, at de mange stregudtryk derigennem ville fremståsom et samlet værk-det skullejo ikkeligne en antologi. Den uventedeløsning indtraf, da bogtilrettelæggerenMaria Lunden trak sværdet op af stenen og resolut gik i krig med materialet med stærk in­tuition og en sælsom evnetil overblik,fandt på friske titler, byttede om på ting, skabte sammenhæng ved farvernepå initialerne, fik illustrationer på langs og tværs tilat passemed korte og lange tekster uden at brydemed det alfabetiske. Sikke et puslespil!Vi holdt en puljeaf honorarer tilbage for til sidst at kunne bestille ekstra billeder og tekster at fylde tomme huller ud med. Også hersprudlede tegnere og forfattere, der fik opgaver som at for­tælle om „noget mellemGnavpot og Gåsegang ogdet må fylde 4x7 cm". Til allersidstsatte vi osmed denredigerede bogog lavedealle henvisnin­gerne,og jeg tror, det er det tætteste, jeg nogensinde kommer på at berøreog påvirke en bogs samlede fortælling og læserens associationer.Vi lod histori- Illustrationer på næste opslag:Julie Kyhl (drømmecirkus), Helle VibekeJensen (dåsefugl) Djævel OK En djævel har horn ipan­den og lang hale og (or del meste rådne lænder De fleste bor iNakskov og går i gummisløvter.så folk ikke kan se. at de har klove på fødderne De lyver meget og bander. Ieks Av. tor helvede og sgu og satan. De spyer ild. nå. nej.det er vist dra­ger De kaldes også sorte el­ler faldne engle, men er ikke så populære som engle > > se ogsi Engel Dromedar OK Den med én pukkel Drømmecirkus JK > > se også Hal > > se også Hesteryg 3£ BØRNENES *NSTKL0P*0l 34 | BOGVENNEN Dyrespor ok Ude i skoven og på mar kerne kan man. især om vinteren, se spor al rådyr, hare. ræv, fasan og mange andre dyr Hvis man tager en pose gips og en Uaske vand med derud, kan man blande vand og gips sammen og pulte det i sporene Når gipsen størkner, har man et (mt aftryk af sporet, som man kan tage med hjem og fylde sit værelse med, og uglegylp, til ens mor bliver stiktosset til sidst af alt det 'gamle skrammet. > > se også Sverige Død 1 OK Man er som regel død, når hjertet ikke slår længere, og vejrtrækningen stopper, så ligger man helt stille, og pulsårerne (alder sammen som punkterede cykelslan­ ger Man kan også være død, når hjernen ikke lungerer længere, selvom hjertet stadig står, og man trækker vejret ved hjælp al maskiner Der er nogen, der tror, at alt ophører, når man dør Andre tror, at man kommer ihim­ len eller iParadis eller Hel­ vede, men der er ingen, der præcist ved, hvor de ligger Sandheden er, at der ikke er nogen, der ved, hvad der sker, når man forst er død, så det bliver da spændende at se til den tid > > se også Død 2 Død 2 PLI Jeg har en død rotte Hvis man puster iden, kommer den til live Man skal også trykke på den Jeg venter lidt med al puste i den Den tigger så dejlig stille i mm lomme Jeg holder den varm, så den ikke fryser Om lidt puster jeg i den Jeg er bange lor, at den skal løbe væk >> se også Rotte Dåsefugl HVJ > > seogså Forloren BOGVENNEN | 35 é Illustrationer Jon Ranheimsceter (rap), BenteBech (red­ningsaktion). Dorte Karrebæk (ædedolk) Peter Bay Alexander­sen (ansyklopædi 1), Rasmus Bregnhoi (o) R erne lede videre til hinanden, -nogle gange ved atlade historiermed et fæl­les temafølgeefter hinandeneller ladeet ledeord islutningen af tekstenføre videre tilen ny.Andre gangearbejdede vi næstenkontrapunktisk, således at teksterne perspektiverede hinanden, eller vi lod en farve, en stemning, et særligt humør bærefortællingen videre.Vi indføjede en blindgyde, bandt sløjfer, samlede ender -pa billedet kan man ane hvordan (se side30). Og derigennem opstod forunderlige ting af sig selv: Tekster fortalte tilbage pa hinanden, ophævede hinanden, understregede eller drilledehinanden. Selv forord og kolofon gavvi formsom encyklopædiske tekster, og fra bag­sidetekstens henvisning blev man ledt ind i bogen. Nyskabelse Omkring udgivelsen var vi usikre på, hvordan bogenville blive modtaget -hvordan børn og voksne ville bruge bogen -om vi havdeforelsket os i en kryptisk og fortænkt idé,som kun virkede i teorien. Heldigvis viste reak­tionerne pa bogen, bade fra professionelle og almindelige børnebogslæ­sere os meget hurtigt,at bogen var ligetil atdykke ind i og bruge,nøjagtig som vi havde håbet.Faktisk kom vi i etdilemma, da bogensførsteoplag pa 3000 blev udsolgt meget brat midt under julehandlen. Det havde vi ikke forudset -og ikkelegatstøtte til -så 2. oplag bleven smule dyrere. Vores ænsyklopædiskeeventyr sluttede meget lykkeligt.Teksterneog bil­lederne og henvisningerne og den hyppige bladren fik sit eget liv. Det blev mod forventning til et hele, blev til læseoplevelser, til vidunderlige anmel- Æ Ædedolk Kn^yklopaedi 1 I r/ii J 36 | BOGVENNEN delser, artiklerog forskningog mestoverraskende blevden tilny tekst. Den allerbedsteanmeldelse fik vi fra enseksårig testlæser -søn afjour­ nalisten CharlotteSejer Pedersen, som skrev om bogen i dagbladet Politi­ ken. Efter at have kigget billeder og læst højt af Børnenes Ænsyklopædi før sengetid, skulle drengen sove, og da lyset blev slukket, begyndte han in­ spireret af det, han havde hørt og set i bogen,at fortælle:„Jo, ser du mor, først var der Skaberen, og han lavede den første Jord, ikke den, der er nu. Men så fik han øjepå en rottepige, somhan blevforelsket i, og han lavede sig om til en rottedreng, også skete der noget, og dedøde. Også blevJor­ den lillebitte, til en prik, og så eksploderede den med et kæmpe brag, og sa kom voresJord, og nu var Skaberen blevet til Gud, og han lavedestjer­ nerne, naturen,menneskene og hundeneog det hele. Og det ved jeg,mor, for jeger klogereend dig.For jeg var enstor mand,som var usynlig,og så sa jeg dig, og jeg havdeikke valgt dig, hvis du så sur ud, og det gjorde du ikke, også kom jeg ind i din mave, hvor jeg blev til en baby tea bendix (fig/o) er illustrator, forfatter og grafisk designer og oplever ogsafortcellingens uberegnelighed udenforbogmediet gennemarbejdet med bør­ neradio, børneteater og storytelling. Børnenes Ænsyklopædi. Redigeret af Tea Bendix, HanneKvist og Elin Algren-Petersen,Gyldendal 2007 /(.J7 • 0 ©1/CSjy réff m; w if 9 1•//i • ib ol £3 t>^c * '-.1bfi O BOGVENNEN | 37 rasmus bregnhøi (/. 1965), uddannet på Danmarks Designskole, har illustreret mere end 30 billedboger for bom og har modtaget Kulturministeriets Illustratorpris 2008for sin graphic novel,„Lille Miss Nobody",tekst Oscar K. Er samtidig billedkunstnerog harbl.a.udstillet pd Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling.