>3^ 2001-2003^ • Sverige • Bauhaus • Modernisme • Udstilling • 13+Tyske kunstlerbiicher Forening for boghåndværks formål er at skabe interesse for bogfremstilling og at hæve niveauet for bogens form. Foreningen blev stiftet i1888 af xylograf F. Ffendriksen, Foreningen beskæftiger sig især medden industrielt fremstilledebog og står hvert år bag udstillinger ogarrangementer, bl.a. konkur­rencen om Årets bogarbejde Foreningen udsender nyhedsbrevet Nytlor bogvenner samt bøger og flere skriftrækker. Foreningens vigtigstetalerør er årbogen Bogvennen • BOG VEN NEN BOG VEN NEN 2001-2003 • Sverige • Bauhaus • Modernisme • Udstilling • 13+ Tyske kiinstlerbucher BOGVENNEN 2001-2003 Sverige Bauhaus Modernisme Udstilling 13+ Tyske kunstlerbiicher Redaktion Søren MøllerChristensen Og C-HZakrisson Udgivet medstøtteIra Bergialonden Tilrettelægning alC-H Zakrisson,Polytype Skrift; Frescoog Nobel Trykt al NarayanaPress, Gyllingnæs og indbundet af NordensGrafiska AB,Malmo Copyright ® 2006by Foreningfor Boghaandværk ISBN: 87-7442-029-1 ISSN: 0006-5749 1É1 0ETKONGELIGE BIBLIOTEK KØBENHAVN Indhold Forfattere idette nummer af Bogvennen 6 Indledning / CHRISTER HELLMARK Svensk boghåndværk gennem tyve år 9 GORANSKARBRANDT Der findes liv, også uden for selve bogstavformen. Om Christer Hellmark 61 GUNILLA LUNDAHL Tekstens rum. Om tekst i udstillinger 66 LARS E.PETTERSSON Carl Fredrik Hultenheim, svensk typografisk ekspert ­formgiver, pædagog og eksempelsamler 84 TORBEN JELSBAK Punkt og linje på flade. Grafisk totaldesign og typografiske punktvirkninger i dansk ekspressionisme 109 MAGDALENA GRAM Anders Billow og den typografiske modernisme i Sverige 130 UTE BRUNING Bauhausbogerne -en projektskitse 158 ROBIN KINROSS Bauhaus og den typografiske modernisme 179 ALAIN FINDELI Moholy-Nagy og Bauhausbiicherne som projekt 190 ULRIKE STOLTZ »13+« 203 Forfattere i dettenummer af Bogvennen CHRISTER HELLMARK, svensk forfatter og typograf. GORAN SKARBRANDT, leder af Ordfront Forlag, Stockholm. GUNILLA LUNDAHL, svønsk forfattør, frøølancøsknbønt og forølæsør indøn for områdørnøform, arkitøktur ogkunst. LARS E. PETTERSSON svønsk arkitøkt, forfattør og typografisk døsignør. TORBEN JELSBAK. Ph.d.-stipøndiat institut for Nordisk Filologi, Købønhavns Univørsitøt. MAGDALENA GRAM, kunsthistonkør, chøf for Nordiska Musøøts avdølning for Arkiv, Bibliotøk och Bildør. UTE BRUNING, frøølancø kunsthistorikør mød spøcialø i Bauhaus, Børlin. ROBIN KINROSS, forfattør og indøhavør af forlagøt Hyphøn Prøss, London. ALAIN FINDE LI titulær proføssor i døsignhistoriø vød univørsitøtøt i Montrøal, Canada. ULRIKE STOLTZ, bogkunstnør,proføssor i bogdøsign vød Hochschulø fur Bildøndø Kunstø,Braunschwøig. Indledning Dette nummer af Bogvennen snor sig tematisk om sig selv med bogudstil­lingen som både udgangspunkt, emne og medium. Bogvennen tager afsæt i en stor udstilling af 250 udvalgte svenske bøger fra tiåret1990-2000, som Foreningfor Boghaandværk i år 2000 arrangerede på Kastelleti Københavni samarbejde med professor H.C. Ericson, foreningen Svensk Bokkonst under Kungliga Biblioteket i Stockholm og Det kgl. Garni­sonsbibliotek. Den, der så udstillingen, kunne ikke undgå at bemærke, at de bedst fremstillede svenske bøger i 1990erne havde et så højt niveau, at de sat­te årtiets danske bøger lidt i skygge. De var modigere lavet, og de demonstre­rede et afklaret forhold til den typografiske tradition. H.C. Ericson holdt åbningstalen, og løste elegant gæstens etiketteproblem ved atgøre opmærksom på,at de gode svenske bøgerpå en måde nu havdefun­det hjem til Danmark igen. Nogle af1990ernes centrale svenske bogtilrette­læggere og typografiske underviserehavde fået deres uddannelse i København i 1960erne, som var en gylden tid for dansk bogtilrettelægning, hvorforlagene kappedes om at udgive funktionelle og smukke bøger. Navne som Erik Elle­gaard Frederiksen, Austin Grandjean, Eli Reimer og Viggo Naae var lige så al­mindeligt kendtsom navnene på dearkitekter og designere, der byggede huse eller tegnede møbler, og de havde både direkte og indirekte afgørende indfly­delse på undervisningen på Grafisk Højskole. Den danske bogtypografiske tradition lever, i følge H.C. Ericson, derfor vi­dere i bedste velgående -om end i eksil på uddannelsesinstitutioner iSverige. Det var resultatet afdenne kulturelle eksportsucces, viså på Kastellet. Vi skal lade detvære usagt, om danske bøgersform stadig halter bagefter, nu et halvt årti efter udstillingenpå Kastellet,og spørgsmålet er heller ikke sær­lig interessant. Mendet er et faktum, at bogtilrettelægning også i dagspiller en beskeden rolle påde danske grafiske uddannelser. Udstillingen på Kastellet kastede umiddelbart to hovedtemaer til dettenum­mer af Bogvennen afsig:Udstilling ogSvensk Bogdesign.Christer Hellmark på­tog sigat skrive om 20 års svensk bogdesign og -designere, men udelod be­skedent sig selv fra sin artikel. Goran Skarbrandt rettedeop på udeladelsen(og afleverede sin artikel inden Christer Hellmark blev ramt af et invaliderende slagtilfælde, som han stadig mærker følgerne af). Gunilla Lundahl skrev om brugen aftypografi isvenske udstillinger,og Lars E. Pettersson bidrog med en artikel om det typografiske landemærke: Carl Fredrik Hultenheim. 12002 viste Foreningfor Boghaandværk i samarbejde med Goethe Institut­tet og Bauhausarkivet i Berlin de 14 små bøger,som Bauhausskolen produce­rede mellem1925 og 1930. Udstillingen fandtsted i Kunstindustrimuseet, og det var første gang. de meget sjældne bøger blev vist samlet herhjemme. Disse bøgers form, og idéerne bag dem, satte varige spor i eftertiden. Bauhausbøgeme er i sig selv små udstillinger, og måtteogså med i Bogvennen! Med bøgerne fra Bauhausskolen fulgte naturligt hele Modemismen.Torben Jelsbak og Magdalena Gram bidrogmed hversin detailstudie af modernismens indtog i Danmark ogSverige. Ute Bruningholdt foredragom Bauhausbøgeme på Kunstindustrimuseet og kom med sin artikel, medens Robin Kinross og Alain Findeli bidrog med reviderede versioner af tidligere offentliggjorte be­handlinger afbøgerne. Tyskland haren levende tradition for at betragtebogen som et designobjekt på ligefod med andre. Det afspejlerbogens almindelige stilling i kulturbilledet. Bogen er vigtig -og ikke kun økonomisk eller som medienyhed eller bestsel­ler. Tyskland har en levende klassikerkultur, og der er en snæver sammenhæng mellem bogog nation. Det er formentlig derfor, man i Tyskland finder et græn­sefelt, hvor bogdesign og billedkunst blandes. Kunstlerbiicher er kunstneriske projekter med bogensom medie. Kiinstlerbiicher udkommer i meget småop­lag, de er som regel lavet i hånden, og bøger af de kendteste bogkunstnere er kostbare samlerobjekter på linie med skulpturer og originalgrafik. 13+, en ud­stilling af tretten udvalgte bogkunstneres arbejder, turnerer i disse år verden rundt, og Ulrike Stoltz' præsentation af kunstnerbøgerneafrunder dette num­mer af Bogvennen. Redaktionen skylder mange mennesker tak i forbindelse med produktionen af dette nummer af Bogvennen. Først og fremmest Bergiafonden. Narayana Press på Gyllingnæs. samt Forlagshuset Norden AB i Malmø, hvis økonomis­ke bidrag har gjort udgivelsen mulig. Tak tilforfatterne for udvisttålmodighed. Og ikkemindst tak til Lilli Riget og Bent Jørgensen fra Foreningfor Boghaand­værk for deres indsats for at dette hæfte af Bogvennen skulle udkomme trods forsinkelse. Søren Møller Christensen