Svensk boghåndværk gennem tyve år Af Christer Hellmark Den måde, vi fremstiller vores bøger på, fortæller om noget mere end selve bogens form. Deter et gammelt stridsspørgsmål, i hvilket omfang typografi er et udtrykfor samtiden ogligesom kunst og litteratur afspejler sin tid, eller om den følger sineegne baner,som nogle hævder. Bauhaus ville i 1920'erne ska­be »maskinalderens typografi«, mens1960'ernes klassiske modernisterfrem­hævede den »tidløse« typografi. Bogomslag kan, kollektivt set,i heldigetilfælde være et tidens spejl, som senere kan fortælle megetom, hvordanvi levede, hvad vi holdt af, og måske også om hvad vi tav med og ikke ønskede at vide. Men det er nok rigtigt, at typografien i reglen er en træg og upræcis måler af tidsånden; nålen giver udslag for sent, og undertiden er det måske ikke engang det rigtige instrument -svarende til at man forsøgte at måle tempera­turen med et barometer. Derimod er det naturligvis sådan, at grafisk design styres og får anvist sin plads af de samme kræfter, som er bestemmende for andre kulturudtryk. Ingen tidsalder kan betragte sig selv ansigt til ansigt. Husker I, hvordan det var i1970'erne? Alting var politik, hed det, det poli­tiske stod i centrum, intet andet end indholdet havde betydning, formen var intet. Selv var jeg dengang redaktør på forlaget Ordfront, hvis formålvar at ud­brede vigtige budskaber til folket. Forbindelsenmellem budskabets udformning og dets mulighed for at nå frem til modtageren blev overskygget af den iver og hast, vi gik til værket med.Resultatet var elendige produkteræstetisk og teknisk -den mangelfulde indbindingsteknik gav os det rygte, at vi, trods små oplag, udgav Sveriges mest udbredte bøger. Vores svar på kritik for dårlig teknisk kvalitet og mangel pågrafisk formgivning var enkel: »Men det kan jo læses!« Andre steder blev tanken ophøjet til grundprincipog designfilosofi; i Eng­land talte manom »the unfinished look«. Så sofistikerede var vi ikke, men ufær­digt var det ikkedesto mindre. Muligvisvar netopvi ekstreme, men ligegyldig­heden med hensyn til form, typografi og grafisk struktur delte vi med mange andre. Inden for den toneangivende venstrebevægelse var det den almindelige opfattelse, at formspørgsmål var uinteressante, borgerlige eller kontrarevolu­tionære. Men selv på de store forlag, som ikke kunne beskyldes for »venstre­drejning«, stod kvalitet i formgivning og produktion i lav kurs i 1970'erne. Disse år var også en lang periode med stadigeforandringsprocesser inden for den grafiske teknik: blyteknikken blev afløst af fotosats og offsettryk, og Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år sætningen blevelektronisk. De tekniske forandringer medførtepersonalemæs­sige ændringer, som tvangden grafiske kunnen på retræte.Gennem et par år­tier fjernede forlagene lidt efter lidt kompetencen på området: det blev »for dyrt« at have foreksempel egne korrekturlæsere og forlagsværksteder til bog­formgivning. Og da den gamle generations kunstneriskeledere gik på pension, kom der ingen nye i deres stillinger. Ansvaret og arbejdsopgaverne blev over­taget af fortrinlige, men mere teknisk orienterede forlagsmedarbejdere. Ofte henviste man, især under den såkaldte forlagskrise i midten af 1970'erne, di­rekte til omkostningerne: produktionen skulle gøres billigere. Man opdagede også, at det, da ingen tilsyneladende bekymrede sigom det, lod sig gøre lige­så godt (lige så dårligt) at sælge bøger med sjusket typografi og billige materi­aler. Karl-Erik Forsbergsagde ved en lejlighed spøgende, at nu manglede man kun at fjerne bogbindets bagside:den havde jo ingen fornuftig funktion ... Der var naturligvis også mennesker, som værdsatte den gode bog.Svensk Bok­konst var etableret i 1934 på initiativ af bl.a. Bror Zachrisson med henblik på at udvælge 25 titler af det foregående års produktion -ikke nødvendigvis de »smukkeste«, men forbilleder med hensyn til form, typografi og produktion. Da institutionenefterhånden havdeetableret sin organisation, blevdet branche­folk og andre med interesser på bogområdet, der via en valgforsamling ud­pegede en ekspertjurytil opgaven. Den havde en vekslendesammensætning af repræsentanter for trykkerierne, bogbinderierne, bibliotekerne og formgiverne. Til tider (hele tiden?)ser det ud, som om bogvennerne arbejdede i et isole­ret reservat og som regel talte for døve øren. En gennemgang afSvensk Bok­konsts udvalg giver sikkert et alt for smigrende billede af svensk bogproduk­tion generelt: her fandtesdet bedst producerede, det mest omhyggeligt udfor­mede -undtagelser, der bekræftede reglen. I over fyrre år lykkedes detSvensk Bokkonst atskaffe det årlige udvalg frem, trodsevigt knappe økonomiske res­sourcer, trods gentagne konflikter vedrørende både indholdet i udvalget og udvalgsprincipperne. Det var først, da boghåndværket mødte 1970'ernes politiske og kulturelle klima, atopgaven endelig blev for stor. Efter års voksende ligegyldighedog uløs­te modsætninger mellem juryer og medlemmer afgik Svensk Bokkonst stille ved døden i 1979, foraltid, mente de fleste. Når man læser de tekster, som forklarer, forsvarer eller fordømmer ned­læggelsen, er det gennemgående tema internemodsætninger og forskellige op­fattelser i forlags-og biblioteksverdenen ogi den grafiske branche omkring en Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve ir række konkrete spørgsmål. Havde hverenkelt jury ret til at fastlægge princip­perne for udvalget, eller skulle Svensk Bokkonst som institution sikre konti­nuitet i bedømmelsesgrundlaget? Skulle det være præcis femogtyve bøger hvert år, eller kunnejuryen bestemme antallet? Måtte en »svensk« bog være frem­stillet helt eller delvis i udlandet? En tilbagevendende forklaring på Svensk Bokkonsts fiasko ved indgangentil 1980'erne er den manglende interesse -både hos offentligheden og blandt de nærmeste berørte. Det kommer nok tættere påsandheden, selv om »manglende interesse« er en understatement ogen vag beskrivelse af det, der er tale om: bog­håndværket var udsat for stærk modvind i femten år, hvor kunst og kultur med liv oglyst beskæftigedesig med andetend det ydre eller udseendet. Den funda­mentale årsag til nedlæggelsen var ikke brancheutilfredshed eller skænderier om udvalgsprincipper og intern organisation. Den var et tegn i tiden, som af­spejlede 1970'ernes monumentale mangel på interesse for form ogdesign. Også produktionsteknikken bidrog hertil. Skrivemaskinsats, stencilteknik, forenklet limindbinding. Billigere, hurtigere, politisk uafhængigt af monopol­kapitalen. Deter let nok at gøre sig lystig bagefter, men der var mange sympa­tiske træk i forsvaret for en praktisk udnyttelse af den herskendetrykkefrihed. Set ud fra formens synsvinkel var det imidlertid en nedgangsperiode med et niveau, som ofte lå langt under laveste vandstandsmærke. Den udgivelses­ideologi, som hævdede at være demokratisk, stå i folkets tjeneste, optrådte i virkeligheden med en elitær foragtfor de eventuelle læseres rimelige krav om typografisk og layoutmæssig tilrettelæggelse af hensyn til læsbarhed og til­gængelighed. Svensk Bokkonsts katalogfor1979, det sidste før nedlæggelsen, var meget betegnende trykt pågrundlag af maskinsats, billedkvalitetenså grå­grumset, som kun offsettryk fra disse år kunne være.Tidens »alternative« pro­duktionsmetoder var nået helt ind i bogvennernes kerne. At fremstille bog­håndværkkataloger på den måde var at følge de ringeste af de dårlige eksem­pler og at sende, for at udtrykke det mildt, forkerte signaler om, hvad Svensk Bokkonst stod for. Omtrent samtidig udgav Christian Ejlers og Erik Ellegaard Frederiksen på Gyldendal en lille håndbog i kunsten at skabe trykoriginaler medenkle midler, Bøger på skrivemaskine,sat i Courier på IBM's skrivemaskine med kugle og trykt hos Nørhaven i Viborg-men hervar i hvert fald gennemtænkte råd om, hvilke typer udgivelserteknikken egnede sig for, oghvordan man kunne gøre så megen dyd som muligt af nødvendigheden. Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år Det svenske boghåndværks tornerosesøvn varede kun tre år. Da man allerede i 1983 tog udvælgelsen op igen efter den korte søvn, var det i begyndelsen de samme formgivere, der regerede: brødrene Forsberg (Vidar og Karl-Erik), Her­bert Lindgren, Hubert Johansson, Bo Lindberg, Håkon Lindstrøm, Gudmund Nystrom, Jan Biberg, Maj Britt Hagdahl (som et af de meget fa kvindenavne). Men snart kunne man begynde atskelne et generationsskifte med navnesom Leif Thollander,Christer Jonson, PerWerme, LarsE. Pettersson, Andrea Ydring, Birgitta Emilsson, Ingmar Rudman. Samtidig blev naturligvis mange af de »gamle« ved med at lave gode bøger og var ofte repræsenteret i udvalget. Teknikken var stadigvæk uforandret sammenlignet med tiden før afbry­delsen: fotosætning og offsettryk vandtstadigvæk terræn på bekostning af høj­tryk i bly: digitaliseringvar et ukendt begreb. Bøgernelignede stort set sig selv, kun fa katte blandt hermelinerne, klassisk velplejet typografi, påfaldende mange (vel)illustrerede bøger i udvalget. Det var først den i begyndelsen så forkætrede »desktop«-teknik, der i be­gyndelsen af 1990'erne virkelig kom til at forandre vilkårene for formgivnin­gen og formgiverne. Gunilla Jonsson konstaterer i forordet til kataloget for1993, at den nye teknik har gjort en hurtig entré i udvalget. 11991 var der for første gang bøger produceret med den nye teknik blandt de udvalgte femogtyve: alle­rede nu, kun to årsenere, gjaldt det det store flertal af titlerne i udvalget. 1990'erne var prægetaf den accelerendeedb-udvikling, som gjorde hurtige landvindinger inden for typografi, design, billed-ogfarvehåndtering, produk­tionsgang og kommunikation.1980'ernes lave notering for designinteresse skiftes ud med hype: i 1990'ernes opadgående trend lå formgiverhvervets popularitet en tid på niveau med TV-værtens eller børsanalytikerens. Forandringerne var ikke blot en overfladisk mode. Med 1990'erne trådte en ny generation af bogformgivere frem, yngre ogomsider med stærk kvinde­repræsentation blandt de allerbedste, bl.a. HansCogne, Linn Fleischer, Marie Glase, Lotta Kiihlhorn, Patric Leo, Dick Norberg, Henrik Nygren og Nina Ulmaja. Formgiverens erhverv er kun knap hundrede år gammelt. Arbejdet med at give bøger fysisk form blev førda udført af andre faggrupper i forskellige konstella­tioner, menden typograf, som udelukkende beskæftigede sig med at give form til tekster og grafiske elementer, er barn af det forrige århundrede. Det var fra begyndelsen bogtrykkeren, der fuldstændig herskede over bøgernes udform­ning, ligesom han ofte togsig af de opgaver, dersenere overgik tilforlæggeren. Christer Hellmark Svensk boghindvaerk gennemtyve år korrekturlæseren, typestøberen, bogbinderen eller boghandleren. I den aller­ældste håndbog for trykkere fra 1683, Mechanick Exercises on the Whole Art of Printing, regner Joseph Moxon med en bred kompetence, lige fra farvekogning til trykning. PierreSimon Fournierfrakender i detfølgende århundrede enhver klodrian, som ikke behersker i hvert fald stempelskæring, typestøbning og trykning, retten til at kalde sig bogtrykker. Universalgenier som William Morrisog Eric Gill har måske begrænset gyl­dighed som eksempler, men de banede vej for andre, som i første halvdel af 1900-tallet forfægtede den typografiske formgivnings sag i teori og praksis -en Jan Tschichold, Stanley Morison, W.A. Dwiggins, Bruce Rogerseller Hans Schmoller, i Sverige en Waldemar Zachrisson, Arthur Sjogren, Hugo Lager­strom, Akke Kumlien, Bror Zachrisson, Anders Billow, Karl-Erik Forsberg eller Vidar Forsberg, i Danmark en C. Volmer Nordlunde, Erik Ellegaard Fre­deriksen, Eli Reimer, Austin Grandjean eller Bent Rohde. Arbejdsdelingen i begyndelsen af 1900-tallet gjorde en ende på den konkrete nærhed mellem formgivning og bogtryk og adskilte håndværket fra selve overvejelserne om udformningen. Men kontakten med den industrielle tryksagsfremstilling hørte aldrig op. Det tyvende århundredes formgivere gav instrukser for et arbejde, som i praksis blev udført af andre: en hel stab af faktorer, sættere, ombrydere, trykkere, bogbindere etc. -men det at være formgiver bestod også for en del i selv at tilegne sig og tillempe viden om materialer og produktionsteknik. Med den personlige computer er vi nu tilbage ien situation, som faktisk har visse ligheder med arbejdsdelingen i inkunabeltiden. Nu er det den grafiske formgiver, der (hvis han eller hun vil) befinder sig i en position, hvor man ikke blot gennem direktiverog anvisninger kan påvirke bogens udformning, men også konkretudføre megetaf det praktiske arbejde. Samtidig er de digitale værk­tøjer udviklet til et niveau, hvor de har indhentet eller overgår den hid­tidige teknik. Deter kun formgiverens ambitioner og kunnen, der sætter græn­ser for den typografiske kvalitet. Selv det grundlæggende arbejdsmateriale, skriftsnittet, er blevet til råvarer, som brugeren kan forædle, så det passer til formål, funktion og udtryk; breddeværdier, almindelig tilretning, kerning, accenters størrelse og højde, tegnenes konturbeskrivelser -alt er blevet redi­gerbart ved hjælp af fonteditorer som Fontographer og FontLab. Men formgiverens magt over processen har en pris: han/huner blevethånd­værker, men håndværker afen nyslags. Og det er en hastigtvoksende videns­masse i turbulent forandring, man skal tilegnesig. For ikke så længe siden gik Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennem tyveår det an at levereet omslag som omtrentlig skitse med mål-og farveangivelser. (»Bogformatet er 130 x 100 mm, dér skal det være sort, dér skal det være PMS 123 ... billedet trykkes i duplex, tones ud nederst...«). For nylig var det Quarkfiler med sammenkædede billeder og vedhæftede skriftsnit, det drejede sig om. I dag skal man kunne fremstille korrektedigitale originaler medstrenge krav til millimeterpræcision med hensyn til udløb, formatering og ombrydning, kunne scanne billeder, håndtere fontfiler og farvesystemer samt destillere højopløste Acrobatfiler korrekt osv., osv. Fejl i bogproduktionen betyder forsinkelse og fordyrelse. En ikke alt for dri­stig tankerække siger mig,at forlagene derfor for at undgå problemer ikke sjæl­dent vælger formgivere efter tekniske færdigheder i stedet for kreativitet. Det har ført til en i og for sigglædelig og tiltrængt forøgelseaf antallet afomslags­formgivere i den svenske bogbranche. Men denne udvikling er også skyld i, at mange bogomslag (ikke mindst om pocketbøger) i de senere år er stivnet i utålelige skabeloner. En meget udbredt modeler et omslagsbillede med men­neskeskikkelser (gerne set bagfra), ansigter eller andre legemsdele tågede og uskarpe eller fikseret med et eller andet populært Photoshop-filter. Mange bog­omslag kunne bytte indmad med hinanden, uden at man ville bemærke det, fordi omslagene overhovedet ikke forsøger at gestalte indholdet i de bøger, de er sat til at omslutte. Den distinkte klarhed i illustration, typografiog kalli­grafi, der har kendetegnet svenske bogomslag i opgangsperioder, er for tiden som blæst bort. Og som sædvanlig kommer indmadens kvalitet i anden række. De mange eksempler på typografisk brillans, der fylder Svensk Bokkonsts udvalg, kan ikke skjule den sørgelige kendsgerning, at det stadig står retsløjt til med hverdags­typografien: en meget stor andel af indlæggene er ikke-designede og ikke­typograferede, dvs. ingen har ulejliget sig med at give indholdet struktur og læsbarhed -for ikke at taleom udtrykog skønhed -teksten synes blot at være kørt igennem et vilkårligt layoutprogram. Det er virkelig en udfordring; at sørge for, at den digitale tekniks velsignelser over en bred front kommer læserne til gode på det område, hvor omhuen er vigtigst -i brødteksten. Oversat af Kirsten Jørgensen Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve År Karl-Erik Forsberg (1914-1995),nestoren isvensk grafisk tarm -typograf,kalligraf Karl-Erik Forsberg og skrifttegner.Hans hånd­tekstede omslagprægede svensk bogkunst inæsten fire årtier.Han tilrettelagdeofte bogens teksti sit eget skriftsnit Berling Antikva fra1951. Til dette selvbiografiske skrift BQ med typisk Forsberg-omslag har han dogvalgt Bellantikva. 51A Karl-Erik Forsberg:Bokstaven i mitt liv (Foreningen for bokhantverk /Norstedts,1982) Formgivning: Karl-ErikForsberg Skriftsnit: Bellantikva Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år Garomond ABCDEFGHI (•••• JKLMNOPQRST UVWXYZ ol (>)I23 n67S9() abcdctghijklmn opqrsruvwxyz Carl FredrikHultenheim: Typflora (Typografen1,1982) Formgivning; CarlFredrik Hulfenheim & JohanFredlund Carl Fredrik Hultenheim (f 1918)er Sveriges største »scholar« pådet typografiske område og selven minutiøst omhyggelig formgiver i Bentons, Updikes og Tschicholdsånd. Her en omfattendeskriftprøve med generøskulturhistorisk baggrund, produceretfor Typografen 1, dengang Stockholms førendefotosaetteri. 16 Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år HC Ericson$(f.1945) produktion hører 80'erneog 90 ernetil,men hanoptrådte i svensk bogkunstsammen­haeng allerede som 22-årig i1967. Her enfrejdigt layoutet vejledning fra 1983. Nina Ericson:KladEr! (Brombergs,1983) Formgivning: HCEricson Skriftsnit:Garamond Nina Ericson LADER! Skapa sjalv! Våga vara den du ar aven niir dci galler diet yttrc. Dcnna bok lar ut att klader handlar om kanslor och livsgladje. Och att vem som helst kan sy sina egna klader. r BROMBERGS Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 17 Artur Lundkvlsi: Skrivet mot vinden (Arbetarkullur,1983) Formgivning: Leif Thollander Skriftsnit: Bembo Hen modmidten af 80'erne stod enny generation af form­givere frem(selv omnogle af dem havde væretmed entid lang) ogblev toneangivende i bogkunsten. Flerehyldede den klassiske modernismes kravom transparens oglæsbarhed. En af demvar Leif Thollander Christer Hellmarlt Svensk boghÅndvaerk gennem tyveir Ophavsmændene tildenne originale kogebog,der er (ormgivet meddyb fornemmelse for typografi ogmateriale, tilhører dengamle garde -Olle Eksell(f.1918), også kendt som teoretiker med bøger somDesign = ekonoml (1999) ogFormulerat (1999) og skaber af varemærker(Ogon­kakao) ogHubert Johansson (1918-2003), formgivermed mindst det eneben iden grafiske branche. Sidstnævntestod bag en langrække genialt udformede kataloger for ModernaMuseet. Hur man egentligen gor Matbok av Peter Schreck Bjorkmans Peter Schreck:Hur man egentligen gor (Tryckeri AB Bjorkmans,1983) Formgivning: OlleEksell (ogHubert Johansson) Skriftsnif: BodoniBook Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennem tyveår 1254567^9 12.345^7^.9 123456789 12345678 I , mt' écltlfltmit mJl k^fl^lciu vvfUKOi rrpognAiUumnuohiaf. iiynl . *>U •. • L*n rtlUL ullim Aljivl , , v., mn '*<, <<«»fckTlJtu#fc*éfjf »inW^r I -» , .ni t'tJn ••kkniMAi.ftall BitnjinnlfUtljllunoio •V ' —————— ..or . juglr « n y*T.-A:«li| •*.«»«..»inairfV^HI|^ h.b' • .<»* r.iU ta meJ ømru >•» .11 unUmtfCita •ft*. • l>at'v S«« tnil uffrvi#» afcvrx uoiknniltf ir»Ji okontda^ 1 f.« uHft*r.j 1. *,1. v ) Pfr».pJaiOMl«vliirr«flnt.Oppr«..hlod.»wiul| Mm Éiiitrtj -«• U-Vk/* »Mif>i tbi &Nlul k . , 1 i-J (»kallkil*! Byggforlaget under Claes Dymlings ledelsehar længe udmærket sig gennem omsorg for typografi og design oggennem kloge valg af formgivere. Her en tidligprøve på Per Wermes designkunsl. Janne Ahlin; Sigurd Lewerentz, arkitekt (Byggforlaget,1985) Formgivning: Per Werme Skriftsnit: Caslon+GillSans .ar»alarnfcø IWriOrra. ttflnnmum haitcn «MAr rfur >1UkiilV ikniii41) a.-t« liKitralri iin|.«ii>unrfinninr I (idlcbor^siil.Htiillnin)(cn 1^23 l.a-W— 1m.i .VI 4. « ,n l.« ir furwial »nNna« ••UujJcn. .tUO-« VI...I...k féu ^aé^rixité" ">^1I««««inini l!>•. ( u^i laalo • \1~1J ii|tikf • k ii Sa W7 lim 20 Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år Sjm „„i I^Aurcn fikrkumnKf puM" | (IWI^, f:,",' (JM »I*!!1"I«'!"'-'" uivrvklmftrn W"CulcnlKrR. dig«n« n«. BiW.<*'>lcn och W«­hjvjrcn IVIjnn S.rtct loundn, pHkboblbcfiturcnm m Till«« Huno Rccd (l«u .»-(I) om ikrcv //irtorr»(I/* (MBntMUllrr rcundrw -Ur mW faM -A cjkt.ion of lypcfoondCTJ >[Kcin>cn boolu irrmgedthronokjgKally vwU, pcrhips,lurriih•more uwlul h.Mi.ry ..I Hk-in|<>r prinling .y|>o| tluniny .Hhcr ihjlæuld hc 1 luminj.u.lvjn hir x«iiuki anhuigaiv. Hc iUII hi. .n.c kJindr« illlTor m)vka Ihr tin pi del heil Mg« imik-. Vjrfc ar Jcl med d«m mm pi fulll ollvir hivdar all mii^ irrifrn medUniver* (!)iipcluni ar den ernli an>indbara boknav»­formen i illasammanhanp. Atl ikapa ar all vJlia Som formgivarr ir del vir uppgifi «ch »k\ Idighct alt val|aden molJndjmllitiiliga typografm l)e Ix.kMa \xt whu si for l.lltallcl imc anvinder, eller ens anser osi bchosa. finns dir all« v>in puuelbilaridel eviga umlaklom democh vir egen mening. xe^ru (Sti? (H hlmrrck (i) gmiulurnk O) ivlntrrck (4) »enf (5) k«»ovil (6) uppMi|«cl (Tindtupcl (R) jiiikjllnlng, rundmng (9) »upclltOKl (10) ih6)«l; gemen hoj^l (u) intluinin|c. (11) gmndlmff;hi« (i)) >»wa*h-(14) Ou(In>IlSI llck.ji« VfJhrrj. a, ...f, Inr«.itHiecn\cri«la>kMMunl«k-a« S^KJ l •«!» MtWImi* V^ifnUtxl' i tuu-uKiv ^ IlftlMtarv c»l rMiIUuprnlmhr^.ljIrfruujK'i f*nn»I-JJh, U1 »HMÉluim iumiMnav(MMliriJK4* vJr J trarvv A»»n t- IK In h>UiMdcni 1 k jn UmfJ.*,,.Kiraklai ulMnnttMiM. tli Ikihranl MaCafMlchcr^Miui«* — lkw>L.)ivii h»oa>k MII \tUMln14 1 Al^xro kjMnliiKlu«l>i Iminen «v rnIjtn. hkmbern «ln r*«wkki\a (ann«cn >lk>r •wunjt krxwH i'tcd cn KAU^kni IXtm niMika o>t/«ilnin( ufcjf H}ptnkjiJra^l.I•>aJrfiItwk AlilbrTtPfxl t4rAiM( mxx,o >ihv(. ..kl tiltia inm ultl^iliMii/Orkilriiifivi« «•< arlikiilmnt nK\l Intcr o»h rrhtfcr l'.ntitn ull f-n kutiMmfoncOJ(xlar<*r\l mrd IK-*»»ai »•*i«l«rfW fan^mlr Ij.iwl n\»inlnn oli »nrrtlilHIa krml fortal > «l>.m a\ ptian lldr )»*}*)•• •nliatni'Wr1" a*«'knt^ -*.cn J« «kiflaiMk iMMaHiwt4oalam« Ncrr »»J nrxiilm iiM > iivsicf, pA (Mnic —A* irnix**' «af Mlam« tv -n. ulWr, kimiTMk urli l(H* kt«r.ilnjni«»rt ii"»in«k m>Mf»rna liH •••r nmunlcoxtr ii IJI iMWairan« Vilanw« »H­ •Mlii« iiuait^n liH V t 'kM«kV^ -1M c«t>>Ad %* dMt. rMl»!.*• »» an pi J»« > •>" fnraa* incUan .« Ivi« Krr«> *** <»h U*J UitJ. ««i fklcr mfa ( tftvfek« n Biblis, der erden danske Biblis1984 Bogvennens søsterpublikation, (Foreningen for bokhantverk,1985) udkom somårbog 1957-1997; Formgivning: Leif Thollander i dag erden tidsskrift forfor­ Skriftsnit: Galliard eningen af samme navn,venne­ forening for Kungl.biblioteket. Årsskriftet for 1984her ud­ formet af Leif Thollander med Matthew Cartersdengang ganske uprøvede skriftGalliard. J.4.\.\l AH LIX Sigurd I xvverentz arkitekt Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 21 Gunnar Mardin*; (S Guillaume pollinaire^ iradulla leende en andlos hiop-afi Gunnar Harding:Guillaume Apollinaires gatfulla leende (Gedinj,1989) Formgivning: Vidar Forsberg Skriftsnit: BauerBodoni „ I«, iniil.imi lli'iiri lUmiwau l.lng åker Apollinaireoch I ..urvnriii i >111 lill« t'ii lim«-Boulfvunl M.piii|>arna»se .„„i Inli-r tnU in i himli-n I huksulet har ilr ril ?,lorl (mki-l !„ M.| ,f Il furgcr ihh fil tlnr lilii hurk mml |i< |i|inrku knr li i-n Mililiu ii|i|ihI<>|i|i'iiI "Sir. \ ni ilrn sisla tullbum­iii il i.iiiii.ii ile hil> n >>• h rnriar: Uousseau! Koiif>9«auI Man Itomim i ni ^ i har mul os-lu'iKra presenier su alt iln kan furi^mii miila .ii;. i pgdj «« fm lumi|orii furuli^ETunmrr pi«ri«yU S«oc­ kairu Kiil* vunnun mnj rmum« modbtladr dtmhnfLtr «v rk Kavadcn iir»prunfth|(m nrdmdtfarvrn biaminiup a> n>Hr«rp*p«gmrui orii rraf^ara mm« rttrrir* vimnuin undrr uf>(*hninui(| ivolmMlrlanu i X. I>rnna lirhomllm^ iilUmfMd<~* ockti piOrk>j»**r>n Arinriirtt Ca«(i« if Stllnt« ukiti^rl»rr undrr rrvtniTir kiHUumn (ill luuMnrttiKrkraf­tar aii njdfarjunup«« pi iTyo-iakt v«r rarr »pndd i Bk-kingr «n imTi|u S%mnr. • Så>él rn«faka hus. *om i Byarna. *ro de iimrxir knurhu* al i^urka [tlaniitr 4lumv men Lador octidytiia hu* ofuUalk«d« VlitifLa Bon­dr^tirdar an> mdfaffadc. hvilket |af ontkar vorr aii mani iSvcnjx • Skaoa var nraraf pivimma van »om mbirkingvk r>^f4>vlufEa Hofdrn rill nock var m ainar. brrddmann »ar iv t alnar. vilkn ovrmigrr Blr kingr«tugan» 7-8 alnar rwprkii*-r 8-10 alnar Droa mi« var alhta mir L**u tiil den lukala folkliga In^nadsiradioooen Tunmcrvag^m drrvadc* med movva 1 den mnr delen oeh med vkepp«­drrv av liampa • den vure,e« naturlipi1illva^afUng>»an Ibrdenmrnerman *om enga^erades Iran varvet. Drrv mng jv demu «vp forekom ork hi 1 andra delar a» landet Redan under 1T^c-talet hade den uvateknik enmed ira«pn>|sar ochkm• faUar och »tora och dvrbara gb> borjat ia» i brok. men pa Skarva hade nagra av fon«ren bl) »pn-jwoeh •ml,blåiua glaa. Alt de«*a niIbmtenv ­per fann« wda vid wda 1 »amma huv »om p« bkana. var »alUym men forekom d<»rk pa nagra andra hall 1 irakten. Pi varvet. pi herrgarden 75 24 Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år - Håkan Lindstrom-dansk uddannet under Ellegaards Gunnar vinger og meden fortidsom bl.a. professor vedKonstfack og Grafiska InstitutetiStockholm ­har en rigproduktion af omslag og godtlayoutede bøger -en produktion somnu strækker sig isit femte årti.Her et typo­grafisk omslag tilen Gunnar Ekelof-bog. Ekelof Drommen om Indien OCH ANDRA PROSASTYCKEN BOKVÅNNERNA Gunnar Ekelof:Drbmmen om Indienoch andraprosastycken (Sållskapet Bokvånnerna,1989) Formgivning: HåkanLindstrom Skriftsnit: Garamond(Stempel) Christer Hellmarlc Svensk boghåndværk gennemtyve år i ­ .jp}c^0 HAP^AD ^ Svenske børnebøgerholder høj internationalkvalitet med mange titler.Med formen er detmere såsom så.Her dog en meget vellykketbog med Gunna Grahs (1.1954) som formgiver, typografog illustrator iénog sammeperson. Bogen har etkongenialt formatmed tårnvenligt udfolditre gange bogens højde(150 x 855mm) og et fransk skriftsnitmed lang traditionibogkunstens »high end«, Cochin,her fintomplantet tilbørnebogssammenhæng. Håkan Jaensson& ArneNorlin; Den sanna historien omtornen som slog vårlden med hapnad Drxi: Hlkan JacnMon och Arne Norlio (Alfabeta,1990) Formgivning &illustrationer: GunnaGråhs Jd. Gunna Gr&ht %/ Skriftsnit;Cochin 26 Christer Hellmarlc Svensk boghindværk gennemtyve ir Bogforlaget Atlantis har lige siden70'erne under Kjell Petersons ledelse udmærket sigblandt de svenske forlagved velpassetog ensartet formiden klassiske typografis ånd.Christer Jonson, haride flestetilfælde -som ogsåher -stået bag formen. Villy Sørensen:Den ryktbare Odysseus (Atlantis,1991) Formgivning: ChristerJonson Skriftsnit: Bembo (Linotype) DEN RYKTBARE ODYSSEUS VILLY SØRENSEN Teckningar av Tommy Ostmar ATLANTIS Då flickoma pA morgoncn kom ncrisalen fbr au skura golv och dnka nickOdy^cus u(. I)2rmdtte han hcrdar­na som vai på vaj; tiil borgen med dc mån^a siaktdjur som friarna dagligm satfc isig. GctaJicrdcn Mdantliu)N laladc åtcr argt nll honom, svtnaherden Eiimaios, ivars koja lian hade bo«itre dagar, taladc viinligt till honom, men boskapsherden Piloitios. som intc hade traffat ht>­nom dagen innan, frågadc Eumaios: -Vcm ar den dar frammande mannen och var kom­mer han ifran?Jag tanker ofta på vart vår gamlekung har tagit vågen, han som en gang i tiden satte mig som her­de over all boskap -kanske han ocksA flackar omkringi varlden i sådana ddr paltor. Jag har också tankt att det kanske vore bSttre att segla iv3g medboskapen .In att gå har och (rSla Rir alla dessa frammande herrar. Men det kan juhiinda att Odysseus kommer tillbaka. Odysseus horde vad herdarna sade. Strax darpå Ix'irjade friarna anlanda tillborgen, många av dem hade med siggåvor och endel lat tjan.ur bara ga­vonia. De vantade sig att Penelope skulle ta emot dem meil egenband, men honlat ett par av sina pigor taemot Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 27 Den typografiskepastiche er etområde, somdet er lettere atbetræde end at kommehelskindet fra. Der krævesmåske en Leif Thollander til atblæse liv iet sådant projekt:lange vimpler,spændte sejl! Långa Vimplar, Stinna Scgel Dtkterfrån Sveriges stormaktstid. THI poestlåsarens tjånst utvalda av i* LARS HULDÉN r Urgiven av FIB:S Lynkklubb i Stockholm såsom dcss Årshok i • 'ø \ '< • i • • -• • * y*• .• i•> ' • • * ' *' ^ • ? -'.• •. .v• «' I •. r .t • ••IV'1*" •*-' 'i * 4 •y vi? Långa vimplar, stinna segel Dikter frånSveriges stormaktstid (Fib:s Lyrikklubb,1992) Formgivning;Leif Thollander Skriftsnit:Caslon(Adobe) 28 Christer Hellmark Svensk boghindvaerk gennemtyve 4r Skolebøger,undervisnings­midler ogreferencelitteratur har oftestbedst af tilbageholdt form ogvelordnet struktur. Enmester igenren er Ingmar Rudman,som altid leverer veltypograferede bøger,her medekstra bonusislagkraftige omslag til en serie lærebøger iengelsk, satmed Galliard kursiv istor grad. Lars Malmstrom:English at work (Almqvist &Wiksell,1991) Formgivning;Ingmar Rudman Skriftsnit:Galliard Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år Opvisningidet højere skoleridt idenne overdådige skrihprøve fraBjorkmans trykkeri, som under Arne Heines ledelse længe holdtblymaskinerne igang ogbogtrykket levende. Herhar han haft hjælpaf veteranerne Hubert Johansson og Bo Lindberg lypsnitt och ornament hos 1 ryckeri AB Bjorkmans Kttr Saiikl Paulsgatan 25 Stockholm Typsnit och ornament hos Tryckeri AB Bjorkmans Ehr (Tryckeri ABBjorkmans,1992) Formgivning:Hubert Johansson,Bo Lindberg& ArneHeine Skriftsnit: Bellantikva Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve ir m John Kandeil Helena DahlbåckLutteman: Erik Chambert Carl Christiansson:Bruno Mathsson Gunilla Lundahl:John Kandeil (Raster Forlag,1992) Formgivning:Lars E.Pettersson Skriftsnit: TrådeGothic+Garmond3 é Lars E. Petterssonbehersker til fulde denklassiske moder­nismes typografiskebyggeri, menhar etbredere register. somhan viserfremidenne serie omsvensk møbeldesign for RasterForlag. Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 31 VÅSTERLANDETS VISDOM |TL K I KANO HI'SM II OC il >J J kk.ill vi s.ig.i om nianniskjn? Ar hon h.ir.i cll dAmmkorn tom h|.tl|>l(>%t kr.iLir omkring p.i cn luen (.k\ vara vishet bara lom darskap? Mit detia ar forbryllande Irigor. Man kan mie avgora dem urnom an uifora expenment i elt lab«)raiorium, och man­niskor med sjalvstandig laggnmg ar ovilliga alt falla tillba ka pa vad »om forkunnas av minglare i patentmedKiner. 3ti I or sadana manniskor lillhandahaller HIosoHns histona de svar som overhuvudtaget kan ges.(jenom alt studera delta svar i Imne får vi lara oss vad andra manniskor under an •oc M rcul skalt vi saga om manniskdtif* Lyckad nedlrytning av herr Moro varpimange måderen enlig svaleisvensk bogudgivelse. Udgivet udenfor forlagsverdenen som ellandsiingstøUet projekt, der skulle spredefilosofiske og etisk tankevækkende tekster tilmange læserebl.a.inden for forsorgen,fik bogenet langtliv og flere oplag.Også formgivningen signeret GåborLudwig Németh stak udiforhold tildet meste isvensk bogkunst,bl.a. med et originaltomslag. Lyckad nedfrysning av herr Moro (Gidlunds,1992) Formgivning: Gabor LudwigNémeth Skriftsnit:Sabon+News Gothic 32 Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemlyveir ^mjnné Skjnif H irtfH Sagverk i forvandling Skovejernes årbogSkogsåret har gennemen årrække placeret sig blandtde femogtyvebøger i SvenskBokkonst takket være Dick Norbergs(f.1950) vel­plejede legendeform og layout. *Svtnsk fdj(i€fks' industri h/r//nier att tvinjyis til! en hetydhgl Mer f/enonifrripande strukturwnxmndling tinder qcytalei iin någpnsin tidigøre. Den frdmsta orsakm dr de radikaltJhrandtvde kund kraven pd marknadsforhtf/ och dittrihiition.* Det skriver si rm irjpporicn SSpvcrlcttnrfusfnn inli»r stkclUof­let i r199^:40). I rapporten Ixrhandlfl* kraven pi Ug\crkMmlu­irins marknsds(bring odi »fistnbuiion på taler, Ntraiegivka rnojiighctcr samt knnkurrenssHualioncn. Del finns anledning alt anta alt »Sgvcrkcn nnder yo-ialct ftr en anno ^orrc betydclse for Uimamhetcn • skwgsbrukct-\ ftcrvwn travaror incstuki«ciponerav • Ityforadl.id lorm finns ckt en l*et> damk-potential att oka vardet av exporten genom okid foradling och kundanpassmng. Det ar viktigt att svensk «ljfvciksindustri ru­vecklar en klar strategisk fardriktning for alt sakerstalla franuida konkurrenskmft, menar rapporten. m. s intrgrationsarbete, s<>ni syftar til! att la U»rt tekniska han Skogsåret 1992-93 (Skogsågarnas Forlag,1993) Formgivning: DickNorberg Skriftsnit: Janson Text+GillSans Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 33 Mange udgivere,som ikke normalt beskæftigersig med bogudgivelse,har (ietderes frembringelser at seblandt bogkunstudvalget.Her er det enavis, NerikesAllehanda, som harhaft heldmed atlade Leif Thollander formgive enantologi med tekster med forbindelse tiludgiverens kernevirksomhed. Udda begår.Sju forfattare funderarkring dagstidningen (Nerikes Allehanda,1993) Formgivning:Leif Thollander Skriftsnit: Sabon+Placard UDDA BEGÅR. Sju forfattare fundcrar kring dags­tidningen: Maria-Pia Boérhius, Helena Helsing, K|ell Johansson, Bodil Malmstcn, Bengt Ohlsson, Anna-Kann Palm och Niklas Ridsrrom. Torgny Wam tecknade. NERIKES ALLEHANDA 9 u » » n". vi't " 34 Christer Hellmark Svensk boghindvaerk gennemtyve ir Endnu etomslag iraffineret farvesætning imørkegråt og turkisgrøn af HåkanLindstrom, her for Sållskapet Bokvånnerna. Dorothea Tanning: Varldar iminiatyr.Max Ernstoch hansbocker (Sållskapet Bokvånnerna,1993) Formgivning:Håkan Lindstrom Skriftsnit: Bodoni anka-karin iml.m Kometlangtan D et var pi lit*" tiden JA hon alltid *»ov langt in pi formiddag-trna. Solen Mod mitt pi himlen nar hon vaknade och spatvarna tiattrade i tråden utantor hyrcshnset. (-vf;' H Stangslet jy-tty. ' : MM ^ v-'Å m -^ vå femtiolalet. Hol sinff. lyckle lidningcn och la ul nyheten pé Ittfrnedein. Vik. Den b)ggil«"> j»a lem­liolalcl oeh Hr arkiteklrilail. Dilr >åi(li>s Hven glass oeh lankon var ^akerl alt ku>skens torn »kuile likna »'ii n[>p­och nedvHnd våflla.Strulcn ar helt kliiciil i koppaq>lål oeh Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 37 KVINNOR Min van år for mig eu inyrragomme, som jag bår indlån inina brost. (mj) For vår svcnska oversåtlning hai di-i låtii lin­ val sinnligt, så man skrev "som jag bår vid milt brost". Dc korta dikterna år ordnade som cn dia­ log mcllan mannen och hans ålskarinna. Det år oftast kvinnan som talar, direkt i jagform. I 71 av dc 117 verserna år det kvinnan som for ordet. Språket år fyllt av kryddor, salvor och vållukter, ibland overlastat. En utsokt naturlyrik som inte har sin likhet i några and­ ra bibelbocker: Slå npp min ålskade och kom hit ut! Ty se. vintern år forbi, regntiden år forliden och har gått sin kos. IMommorna visar sig på marken, tiden har kommit, då vintråden skåtas, odi turturdnvan låter hora sin rost... (»;io) Ingmar Strom:Kvinnor IGamla testamentet Illustrationer:Stig Claesson (Bonniers,1994) Formgivning: JanBiberg Skriftsnit:New Baskerville^GillSans BlendCollection: A designproject that examines the ashtray Per Wermes virkeligemester­ (Poeform AB,1995) stykkeienporteføljepræsen- Formgivning:Per Werme tationaf eloriginalt design- Skriftsnit: BodoniOld Face+Akzidenz Grotesk projekt (omaskebægre). En sikkertturneret skriftsnit­ blanding langt frade typografiske alfarveje: Bodoni OldFace + AkzidenzGrotesk. 38 Christer Hedmark Svensk boghindværk gennemtyve ir Love Arbén Mattis Bonettl Elizabeth Garouste Toshiyuki Klta Jasper Morrisen Marc Newson Andrée Putman Aldo Rossi Ettere Settsass 1950'erne varen guldalder isvensk bogillustration. De flesteat aktørerneer borte, og traditionenblev brudt. Forlagenes udgivelsespolitik holder defå tilbageværende udøverepå afstand.En undtagelse erStig Claesson, som medillustrationer i forskellige stilartertil sine egne teksterhar hængtpå iover fyrreår. Heranvender han medstøtte fraBonniers formgiver Jan Biberg(f.1938) en stiliseretog farvestærk collageteknik, somgiver en stærk effektibogillustrationer. MAo­ ;ro^et auotv AvV^ co^u vn v ^ .i »nd 101 uvi-x H.iii"1 .vtff1'1 ^Viv;; ^ 1 ...uet' \.jv ulb* .vhi-fir** ^»»v1 ivvi> .\( \vv (o* v>a j.oncc ,,f .vvvv^"" tcv' x i. a vn v & ^ vv id"*' avvh > v\>c SkriHserien Kairos (Raster Forlag,1996) Formgivning:Lars E.Pettersson Skriftsnit:Sabon Endnu entitel(ra detfrugt­bare samarbejdemellem Lars E. Pettersson og RasterF6rlag(Magnus Winbladh). Christer Hellmark Svensk boghindværk gennemtyve år r. •r I J 1 retcu* nkjo:| nUtb 2 rttcuv r^ddiung. rrjKtof par/y-raddmnppafrull r#t«mbUncc 'i zcmbljns) llkKct lto tTKiij r«t«mble •> > retcnt if! Hli furKirtrad rtMfitm«nt 'n /cmnwnij rvttfvation re« vvi/90) btttillning, hokmng 1 reserv« /1 1 iCM-rvrTj. ipari;I'II menf a teaf far you |jg ika hilb n p it dij-2 r -encrj, bokl tfjis on j traui\ i r»$erve |n'/ j vj 1 rrserv En lærebogstilrettelægning af Ingmar Rudman mødes hermed et omslaga( Lars E. Pettersson,som her viser sig fra enanden side. reterved jn / j vd| 1 tillbjkjJrjgcii 2r»wntnd;ihu teat 19 tcKOXil den har plartcn if reserverad resign |n/ain| avgi resignation j.rc/ig ricijw}. ihe »e«/1« hf 1 ruixaatiaii hon lamnadc in sm av\ked\anv»kan resin i'iezin) kida, hans reslst ifi /isl j 1 si.4 cmor, g«jra motsiand inot 2 gora nuHttind rcsistance |rrziil.ins| mouiAnd {to motj resistant (n'/ttiani| mutHtandskraftig {to motj resolution [.rc/o lu /anj forcsacs. New Year's rtmlylivn ny.lrsloftc resort (n'/^ 11 rckrcationv<»ri; seaside raorl hadort resource In'xi ijp»u«ji rfiQMtCfi resurser; natural n-njurces naturtillgangar 1 respect (n spekt) 1 rrs|>ekt 2 itt nuny Uifiecb • många avsccnden; withatsjutzt lo rned av seende p\ 2 respect (nSpckt] reipekrtra, ra li.msyn tiil respectability |ri,spekia'bilaii| anscandighei respectable Iri spckiabl) respektabei, val anscdd (d resptitiihlc firm\ respectful In'spckitulJ aktningsfull respective In'Npckliv| respektive respectively jn spcktivlil \ »r for sir., thry X'il Ct »iml CH) irfpeHJirJy de fick 5 respektive 10 pund respiration l.rcspo rci).in| .mdning; athficuU tapitaJion konstgiord andning respirator l'rcspirciuj respiratt>r respond jnSpnndj svara [to pd) response |n spniH s\.ir responsibiiity (n.sponM'bilali) ansvar responsible [n sponsoblj ansvarig 1 rest Ircsl] vila; have ti ral vila sig 2 rest (resi|vila. vila Mg lfrom efterf 3 rest |rcsi]t the ral resten restaurant ('reviarontj restaurang Norstedts forstå engelska ordbok (Norstedts,1996) Formgivning:Ingmar Rudman(omslag: LarsE. Pettersson) Skriftsnit:Sabon+Syntax m restaurant-car ; revirontko revtaurangvagn restful i rt-Nlfiil) luv.11. viK.ini restless |'ri xibx| rascS otiiig restore |ri 1» | .urrstalla, återlanina restrain fnMreia| hutdra. halla nilhaka restrict (riMnkl) inskranka, begransa restriction {n'-stnk/nn) mskrankning, begransning 1 result 1 / sil j. o*.««// resultera 1 2 result (n'/Altj resultat; .15 ti refult <>f ni! foljd av resume ln /ju mj åtcruppi.i retaln (rrtein] behilia retaliate ri'laiieiti h.iimus. ge igen retaliation tri,tæircijan| hamnd retire in'iaial dra sig cillbaka retired (ri laiad] 1 tiiihakadragen [lead a retired life] 2pensionerad retlrement jrrtaiam.tnt] avgång; rxthcmeui pension åldcrspension 1 retort in't^ !j ns an 2 retort jri't.^ 11 *1 • vvar 1 retum (n't 1 n| 1 atcrv.mda {return home} 2 aterlamna (re/ilcrn»K»UKcr tomrffricnl molytirr (las mmodwi hindrjr nipi« (ALT SK Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 43 KIOHNMAI S\ ERIGES ZOOLOGIvSKA LITTERATUR l fr'v^v-v vV^uwl'n^ Bjorn Dal: Sveriges zoologiska litteratur (Orbis Pictus,1996) Formgivning:BjornDal Skrihsnil:Garamond(Adobe) En velbehandletogcharmerende præsentation al et billed­materiale, somhar mange graliskekvaliteter, somher løftes fremalet udmærkettryk. Bjorn Dal(1.1945) kombinerer med succesforlatterens rolle medformgiverens. Han er stærk påbegge lelter. Gary J.Coates: Erik Asmussen, architect (Bygglorlaget,1997) Formgivning:Per Werme Skriftsnit: Weiss Per Werme sammen med Byggforlagetborger for etvellykket resultat, selv medet »umuligt« skriftsnit somWeiss antikva. ErikA Asmussen, GaryJ. Coates architect Max Plunger Photographs • Susanne Siepl-Coates Drawitujs I 44 Christer Hellmark Svensk boghindværk gennemtyve ir Birgitta Emilsson Fridén (l1955) harhos Bonniers og somfreelancer en lang rækkeplejede og veltypograferede titler bag sig. Mendet artige kombineres hoshende altidmed enmere svært opnåelig charmemed personligt præg. Lotte Moller:Citron:om citroneniEuropas historia,konst, låkekonst,trådgårdar, formgivning och matlagning samt40 citronrecept (Bonniers,1997) Formgivning: BirgittaEmilsson Fridén Skriftsnit:Bodoni(Berthold) Christer Hellmarlc Svensk boghåndværk gennemtyve år 45 Æ At giveformtilBibelen er et projekt,$om harlokket utallige typograferog form­givere efterGutenberg.Det mest imponerendesvenske forsøg erKarl-Erik Forsbergs •Rembrandt-bibel« fra1954. Christer Jensens gestaltning af dennye oversættelse fra år2000hvilede stadig på demange kvaliteterhos Johan Strbms dampende friske skriftsnitIndigo antiqua (ogi visse udgaverogså på Kristina Anshelms træsnitslllustrationer). DAVID LAMNADE Gat F F grottan vid Adullam. I ovriga familjen hek red till honom. 2Alla slags nodstållda, da,i alk omkring 400 man,samlad blev deras hovding. ''Dårifrån gick och bad kungen dar att hans far oc moabiterna, tilis han sjålv tick kis gora med honom. 4Så lamnade D kungen av Moab. och dår stannad( Bibeln (Verbum,1999) Formgivning: ChristerJonson Skriftsnit:Indigo inunj trini oth kanna dig lugn, dA ir det ingen ^ vJ uniIletrenlever. "Menom jagropar 4t poj­' ' ^^trUngrc bort!" dimiste duge digav. dAsiin­ '; Imtdig 'Vad vihar lov.it varandra,duoch jag, , jHctrtn over (or all Iramtid.« "Så gomde sig jiliutcplftlw-V -jfljJjicstcn kom, och kungen slog sig ner for att Hin -inpiMn vanliga platsvid vaggen.Jonatan satte . m cmot honom och Avner vid sidan om Saui. Men , i.plHi»tod tom.»Saul sadeingentingden dagen,han , .Det hat nog ham honom nigot si att han iir orcn. uicn ir hin orcn.« "Men di Davids plats stod tom . .piind/idigen av festenfrigade Saul sin sonJonatan: •' r'urhirintejishais son kommit till miltidenvare sig i Jtucndig?« "Jonatan svarade: »Davidbad migom lov •.i;ll Betlehem,;,han sade:I.it migfå gi,vir sliikt hil­"crint istiden, och minabroder vill att jag skall vara Om duirmin van,lit migdi slippa ivag, såatt jag får rr '"b'odcr. -Det ar darfor haninte harkommit till ' ^r,bord.« wf)j blev Saul rasande och for ut mot ^ a,atratu^,tum arimprtuum S riClttCFTS STAMP OCH PRESS Scockholmtar; y ik -i; m.• m Ungut &Stanislaus erresultatet af dendårskab, somhar fået Richard Årlin(f.1945) til selv at agere skriHskærer, støber, sætter, papirmager,bogtrykker, bogbinder m.m.idette mange­ årigeprojekt afhøj specifik vægt. Det erlet at væreenigmed juryens ord:»En verdens­ sensation«. Richard Årlin,Johannes Chrysostomos& BirgittaTrotzig: Ungut & Stanislaus (Stigbergets Stampoch Press,1999) Formgivning: RichardÅrlin Skriftsnit:Ungut+Stanislaus 50 Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyveir Gbran Stenberg:Doden dikterar. En studieav likpredikningaroch gravtal från1600-och1700-talen (Atlantis,1998) Formgivning:Christer Jonson Skriftsnit: BodoniOld Face Christer Jonson, igen, i enform, derer giftindisit emne og haret strejf af pastiche. Goran Stenherjr Oodi'fl dikterar. En studie av likpredikningar och gravtal frdn 1600-& 1700-talen. ^"l RICHARD ARLIN UNGUT ^ STAN1SLAUS SFECIMEN TYPOMANIAE SIVE TYPORUM Fructum operist^ (Porto, tyy>h,atramentum ac impresum ST1GBERGETS STAMP OCH PRESS <4? PreCum ar Pistrirtum in MonfrSfmi'tortmi; jfcStockholmix; 19,9 Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år 51 Eva Tiwe: 39ettor och sexor (Arvinius Forlag,1999) Formgivning:Gabor Palotai Skrihjnit: AkzidenzGrotesk Et elegant gultIsrredsbind med typografiog layout drevet tilnæsten stiliseretenkelhed i Gabor Palotais design. i Cd CO ETTOR OCH SEXOR Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år Teddy Hullbcrg Oyvind Fahlstrom i elern -Manipulcra varldcn Howr.J: (»LUNK: f r irak-kf­ $t>6S0S aRUMate SHUSSy**^. SU/fiJ>K.» fLoAP/t. sock u.* 'at^ ^05m SLtSH',:?~, SPLOOzH;-.:>f Wø* Riroaev m0 thok^, izltoaf'r't >ToNc ^.r fpsoN«y z'ifyTn um *Whf>^ ZZCp V00*f>;vj 10 w wyRF Ivr11*­ ^7'zTS^ 5rFr(; Oyvind Fahlstrom on theAir -Manipulating theWorld SVtRIGES RADIOS FORLAG i FYLKINCEN Teddy Hultberg:Oyvind Fahlstromi etern-Manipulera vårlden (Sveriges RadiosForlag,1999) Formgivning: AndersLjungman &Johan Melbi Skriftsnit: TimesNew Roman Det krævererfaringog typo­grafisk fornemmelseat pusteliv i etudmærket,men til karakter­løshed udslidtskriftsnit som Times NewRoman, Detlykkes for Anders Ljungmanog Johan Melbi(f.1963)idette afvekslende bindmed tekster om ogaf OyvindFahlstrom. Christer Hellmarlc Svensk boghåndværk gennemtyve år I iu';/>; wMrøjrøiS^aaæ lUi1-« : -urm-. i so 81 •4 rayiiiUuM Trt >k«i f.i.19^4 1. fcj#t i«m« »#•'•**' *Mt U vAMtlM M •'\ika tiåm if|A imiimé av •»» •*«»• «f Ml pi iMOtalvt lt* ivM litf) f.h a«. ihm« k^j »ko« pté • '»i* il 1*44 k>oka4il»ktm - w» éøn é*m iMéftkim håm 1^4$ **4 Wl h«f«( tobfi Har Ml -a p«mp»»n nm^ t«al kiatk #*åa m im^kkolm • n»ttoialat Vkarna UN #t1 • »art auMafai. d.« t CylU«« talM J k ila4U>«t. Mk kan 1.11 an mannMA Helena Lindroth;Skor (Nordiska MuseetsForlag,2000) Formgivning: NinaUlmaja Skriftsnit:Foundry Journal+Walbaum Ikke allebøger villehave godt af et virkelighedsefterlignende omslag medtilknytning tilemnet, men dettebind fraNordiska Museet ersvært atmodstå iNina Ulmajaslæderlignende omslag. 54 Christer Hellmarlc Svensk boghåndværk gennemtyve Ar Ove Hagelin:Georg Dionysius Ehretand HisPlate olthe Sexual System ol Piantsin Linnæus' ownCopy ol SystemaNaturæ (Hagstromer Biblioteket,2000) Formgivning: LarsPaulsrud Skriftsnit: Janson Text Et præcisttilrettelagt bind,hvor Lars Paulsrudsformånder dyb fortrolighedmed bogens hovedperson oghans tid. GEORG DIONYSIUS EHRET AND HIS PLATE OF THE SEXUAL SYSTEM OF PLANTS IN LINNÆUS' OWN COPY OF SYSTEMA NATURÆ compiltd by OVE MAGEUN STOCKHOLM ANNO MM HAGSTROMER BIBLIOTEKET 7 Jr llngumncr MtJim-Hiaoriail Lilr.ity Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år OTTER LOTTA K0H1.HORN Det lykkeskun forfå bogkunstnere atskabe deres egen»stil« -nogle viltilog med dømmesådanne forsøg ude sombrudpå modernismens krav omformens gennem­skinnelighed ogformgiverens anonymitet ogderfor uønskede og ødelæggende. Lotta Kiihlhorn(f.1963) gørsom det passer hende,kører sit eget ræsog vækkermed sin egensindige visuelle verdenbåde reaktioner ogepigoner tillive. STADA! bo'orv^" b\ Estrid Bengtsdotter:Stadal (Bokforlaget DN,2000) Formgivning;Lotta Kuhlhorn Cfc«) CtvictirirJ Skriftsnit: AkiidenzGrotesk+Folio kfcelve* jn I~I zi ( iu i t.i~ ' -(»IV- Bil! ifc UfUT fri fwmsc ret fl TtMP til "»•< fJi A "• MK 9 UNCMMU BHIf H*'1*1 It-Ft W id? ' nsCdhKtn !3 SHJICt j Zlti Ar 1 .jjji C/« Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve ir {«67) (.W) (CtiV Bea UusmaSchyHert; Astronauten som inte fick landa. OmMichael Collins, Apollo11 och9 kilochecklistor (AHabeta, 2000) Formgivning: LottaKuhlhorn Skriftsnit: AkzidenzGrotesk+Eurostile Aupioin junfew« iku«(«k VHf kM nobm r<»«n icunt viukc iCJ r-P*tCcrf1­ — nm IHttRClfl ^ftt BEA UUSMA SCHYFFERT MC AU TO astronauten som inte fick landa Om Miohaal Collin«, Apollo 11 eoh S kilo chaokliator (c94f) tee«) (C97i i—cd pjat fr5 z-rtub »iles CC9en cc 960 cw* stm hm ili* Christer Hellmarlc Svensk boghåndværk gennemtyve år Kataloger eret omstridt felt foreksperimenter med former ogmaterialer.Her i Petter Antonisens (1.1953) bogkatalog,som medsin usædvanlige, men funktionelle falsning ledertankerne hen på HubertJohanssons kunstkataloger fra60 erne. Det mestpassende adjektiv: finurlig. r• a|u mi n; F rin aibmb*all ni vo )at>b Km "mbikitman. uurdwr. uttnutre. ejttn torrtj txh komutt -dci ir min arbctslå« i um­mjnunning (om jo l nipx fcl urdnin|tl laf cillhuf aUtti Jcn nrj ihicm orbctiUjurc fht vilkj guldklocUn ir bkxi en mvi, och frtvtllln dier pit\inpjJ Hcubdllct Ir »lalvkiar Det Ir allivl fenom crim crt'arcnhctcr lag ftn den kutukap »om lommilii i lobbet. "Koinpeirus år numtra en fdrsht ara och bor mårkas med 'bast fore'." bildaj guidetill )o>ietVin orbcnllv Ir alli roer Joramlcriigt. Nva lagar kommer och gamla fdr­ andrat, avtal %kTi\-% pi och praxls lomvav Den nva tcknikco ger »pannandc rodjhghctcr men ttlller ockxi frigor om Integrirec och rn-gghet pi »in spets. Foretagen staller nya lerav pi o« I egemkap av an­stallda samtidigt som de erbjudcr modema form i­ner och spannonde ursxcklinpmoibgheter. Guiden ger basfakta inom alla arbenlivets omriden samt mingder av tips om var man kan skaffa sig mer in­formation. isbn 91-574-58)4-0 flni a*ftvli kifljf mg kkiiottmilm, ime tocofsral. och tiutinkituocti ar vikny ham htkkr ir % mno­mil; tic turokpuc an bcraoa och pk det mod cd krah «oai ir »vir an vårpa ug cmoc. ictu .\»>ur*(oumalu­n*ka ambuton ar an mod btklrn micn »cring \ acka incrmc ochdchan. cpnja lumkapoch rogagemang lnng den \ arid och vardag vi sjilva ikapar. "I'årldens pldga. Assun iTede." och himlen darovan -vnder thi shiftinc skies En oroande od) angelåget udvlokumeni om vir "tamod i S\xnge och varlden. samman­vtallt i torm av 31 tematiska bildreportage prc­senterade i tx'i voiymer om sammantaget 512 sidor. For bilder och bildurval stir lens Assur, Sveriges ledande btldjoumalist under 90-talet. Bildema loper okomroenterade genom de tv i volvmema -med utmnroe tor tndixiduell tolk­ning. rejektion och rcaknon -och komplene­ ras awlutningsvis med intormativ a texter som ger perspektivet och sammanhanget isbn 91-574-5888-x Bilda Forlag:Hbstkatalog 2001 (Bilda Forlag,2001) Formgivning: PetterAntonisen Skriftsnit:indigo antiqua 58 Christer Hellmark Svensk boghåndværk gennemtyve år HiroshI Sugimoto:The Hasselblad Award 2001 (Hasselblad Center,2001) Formgivning: HansCogne & OttoDegerman Skriftsnit: Futura At gåigennem tyveårgange af Svensk Bokkonstgiver også anledning tilrefleksioner over produktionsmetoderog trykkvalitet.Repro ogbilledtryk har endnutydeligere end typografien dragetnytte af de digitalegrafiske processer. Her etforbløffende nuancerigt tryk,kombineret medsparsom typografisk garneringaf Hans Cogne(f.1953) og Otto Degerman. Christer Hellmarlc Svensk boghåndværk gennemtyve år Ale Hei Panache serien (Bonniers,2001) Formgivning: Lofta Kijhlhorn Skriftsnit:New Baskerville En Lotta Kiihlhorn­formgivning får lov atstå som symbolsk slutvignet. Bonniers traditionstunge Panache-serieien ny tids grafiskdragt.