Svensk bogh�ndv�rk gennem tyve �r Af Christer Hellmark Den m�de, vi fremstiller vores b�ger p�, fort�ller om noget mere end selve bogens form. Deter et gammelt stridssp�rgsm�l, i hvilket omfang typografi er et udtrykfor samtiden ogligesom kunst og litteratur afspejler sin tid, eller om den f�lger sineegne baner,som nogle h�vder. Bauhaus ville i 1920'erne ska�be �maskinalderens typografi�, mens1960'ernes klassiske modernisterfrem�h�vede den �tidl�se� typografi. Bogomslag kan, kollektivt set,i heldigetilf�lde v�re et tidens spejl, som senere kan fort�lle megetom, hvordanvi levede, hvad vi holdt af, og m�ske ogs� om hvad vi tav med og ikke �nskede at vide. Men det er nok rigtigt, at typografien i reglen er en tr�g og upr�cis m�ler af tids�nden; n�len giver udslag for sent, og undertiden er det m�ske ikke engang det rigtige instrument -svarende til at man fors�gte at m�le tempera�turen med et barometer. Derimod er det naturligvis s�dan, at grafisk design styres og f�r anvist sin plads af de samme kr�fter, som er bestemmende for andre kulturudtryk. Ingen tidsalder kan betragte sig selv ansigt til ansigt. Husker I, hvordan det var i1970'erne? Alting var politik, hed det, det poli�tiske stod i centrum, intet andet end indholdet havde betydning, formen var intet. Selv var jeg dengang redakt�r p� forlaget Ordfront, hvis form�lvar at ud�brede vigtige budskaber til folket. Forbindelsenmellem budskabets udformning og dets mulighed for at n� frem til modtageren blev overskygget af den iver og hast, vi gik til v�rket med.Resultatet var elendige produkter�stetisk og teknisk -den mangelfulde indbindingsteknik gav os det rygte, at vi, trods sm� oplag, udgav Sveriges mest udbredte b�ger. Vores svar p� kritik for d�rlig teknisk kvalitet og mangel p�grafisk formgivning var enkel: �Men det kan jo l�ses!� Andre steder blev tanken oph�jet til grundprincipog designfilosofi; i Eng�land talte manom �the unfinished look�. S� sofistikerede var vi ikke, men uf�r�digt var det ikkedesto mindre. Muligvisvar netopvi ekstreme, men ligegyldig�heden med hensyn til form, typografi og grafisk struktur delte vi med mange andre. Inden for den toneangivende venstrebev�gelse var det den almindelige opfattelse, at formsp�rgsm�l var uinteressante, borgerlige eller kontrarevolu�tion�re. Men selv p� de store forlag, som ikke kunne beskyldes for �venstre�drejning�, stod kvalitet i formgivning og produktion i lav kurs i 1970'erne. Disse �r var ogs� en lang periode med stadigeforandringsprocesser inden for den grafiske teknik: blyteknikken blev afl�st af fotosats og offsettryk, og Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r s�tningen blevelektronisk. De tekniske forandringer medf�rtepersonalem�s�sige �ndringer, som tvangden grafiske kunnen p� retr�te.Gennem et par �r�tier fjernede forlagene lidt efter lidt kompetencen p� omr�det: det blev �for dyrt� at have foreksempel egne korrekturl�sere og forlagsv�rksteder til bog�formgivning. Og da den gamle generations kunstneriskeledere gik p� pension, kom der ingen nye i deres stillinger. Ansvaret og arbejdsopgaverne blev over�taget af fortrinlige, men mere teknisk orienterede forlagsmedarbejdere. Ofte henviste man, is�r under den s�kaldte forlagskrise i midten af 1970'erne, di�rekte til omkostningerne: produktionen skulle g�res billigere. Man opdagede ogs�, at det, da ingen tilsyneladende bekymrede sigom det, lod sig g�re lige�s� godt (lige s� d�rligt) at s�lge b�ger med sjusket typografi og billige materi�aler. Karl-Erik Forsbergsagde ved en lejlighed sp�gende, at nu manglede man kun at fjerne bogbindets bagside:den havde jo ingen fornuftig funktion ... Der var naturligvis ogs� mennesker, som v�rdsatte den gode bog.Svensk Bok�konst var etableret i 1934 p� initiativ af bl.a. Bror Zachrisson med henblik p� at udv�lge 25 titler af det foreg�ende �rs produktion -ikke n�dvendigvis de �smukkeste�, men forbilleder med hensyn til form, typografi og produktion. Da institutionenefterh�nden havdeetableret sin organisation, blevdet branche�folk og andre med interesser p� bogomr�det, der via en valgforsamling ud�pegede en ekspertjurytil opgaven. Den havde en vekslendesammens�tning af repr�sentanter for trykkerierne, bogbinderierne, bibliotekerne og formgiverne. Til tider (hele tiden?)ser det ud, som om bogvennerne arbejdede i et isole�ret reservat og som regel talte for d�ve �ren. En gennemgang afSvensk Bok�konsts udvalg giver sikkert et alt for smigrende billede af svensk bogproduk�tion generelt: her fandtesdet bedst producerede, det mest omhyggeligt udfor�mede -undtagelser, der bekr�ftede reglen. I over fyrre �r lykkedes detSvensk Bokkonst atskaffe det �rlige udvalg frem, trodsevigt knappe �konomiske res�sourcer, trods gentagne konflikter vedr�rende b�de indholdet i udvalget og udvalgsprincipperne. Det var f�rst, da bogh�ndv�rket m�dte 1970'ernes politiske og kulturelle klima, atopgaven endelig blev for stor. Efter �rs voksende ligegyldighedog ul�s�te mods�tninger mellem juryer og medlemmer afgik Svensk Bokkonst stille ved d�den i 1979, foraltid, mente de fleste. N�r man l�ser de tekster, som forklarer, forsvarer eller ford�mmer ned�l�ggelsen, er det gennemg�ende tema internemods�tninger og forskellige op�fattelser i forlags-og biblioteksverdenen ogi den grafiske branche omkring en Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve ir r�kke konkrete sp�rgsm�l. Havde hverenkelt jury ret til at fastl�gge princip�perne for udvalget, eller skulle Svensk Bokkonst som institution sikre konti�nuitet i bed�mmelsesgrundlaget? Skulle det v�re pr�cis femogtyve b�ger hvert �r, eller kunnejuryen bestemme antallet? M�tte en �svensk� bog v�re frem�stillet helt eller delvis i udlandet? En tilbagevendende forklaring p� Svensk Bokkonsts fiasko ved indgangentil 1980'erne er den manglende interesse -b�de hos offentligheden og blandt de n�rmeste ber�rte. Det kommer nok t�ttere p�sandheden, selv om �manglende interesse� er en understatement ogen vag beskrivelse af det, der er tale om: bog�h�ndv�rket var udsat for st�rk modvind i femten �r, hvor kunst og kultur med liv oglyst besk�ftigedesig med andetend det ydre eller udseendet. Den funda�mentale �rsag til nedl�ggelsen var ikke brancheutilfredshed eller sk�nderier om udvalgsprincipper og intern organisation. Den var et tegn i tiden, som af�spejlede 1970'ernes monumentale mangel p� interesse for form ogdesign. Ogs� produktionsteknikken bidrog hertil. Skrivemaskinsats, stencilteknik, forenklet limindbinding. Billigere, hurtigere, politisk uafh�ngigt af monopol�kapitalen. Deter let nok at g�re sig lystig bagefter, men der var mange sympa�tiske tr�k i forsvaret for en praktisk udnyttelse af den herskendetrykkefrihed. Set ud fra formens synsvinkel var det imidlertid en nedgangsperiode med et niveau, som ofte l� langt under laveste vandstandsm�rke. Den udgivelses�ideologi, som h�vdede at v�re demokratisk, st� i folkets tjeneste, optr�dte i virkeligheden med en elit�r foragtfor de eventuelle l�seres rimelige krav om typografisk og layoutm�ssig tilrettel�ggelse af hensyn til l�sbarhed og til�g�ngelighed. Svensk Bokkonsts katalogfor1979, det sidste f�r nedl�ggelsen, var meget betegnende trykt p�grundlag af maskinsats, billedkvalitetens� gr�grumset, som kun offsettryk fra disse �r kunne v�re.Tidens �alternative� pro�duktionsmetoder var n�et helt ind i bogvennernes kerne. At fremstille bog�h�ndv�rkkataloger p� den m�de var at f�lge de ringeste af de d�rlige eksem�pler og at sende, for at udtrykke det mildt, forkerte signaler om, hvad Svensk Bokkonst stod for. Omtrent samtidig udgav Christian Ejlers og Erik Ellegaard Frederiksen p� Gyldendal en lille h�ndbog i kunsten at skabe trykoriginaler medenkle midler, B�ger p� skrivemaskine,sat i Courier p� IBM's skrivemaskine med kugle og trykt hos N�rhaven i Viborg-men hervar i hvert fald gennemt�nkte r�d om, hvilke typer udgivelserteknikken egnede sig for, oghvordan man kunne g�re s� megen dyd som muligt af n�dvendigheden. Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Det svenske bogh�ndv�rks torneroses�vn varede kun tre �r. Da man allerede i 1983 tog udv�lgelsen op igen efter den korte s�vn, var det i begyndelsen de samme formgivere, der regerede: br�drene Forsberg (Vidar og Karl-Erik), Her�bert Lindgren, Hubert Johansson, Bo Lindberg, H�kon Lindstr�m, Gudmund Nystrom, Jan Biberg, Maj Britt Hagdahl (som et af de meget fa kvindenavne). Men snart kunne man begynde atskelne et generationsskifte med navnesom Leif Thollander,Christer Jonson, PerWerme, LarsE. Pettersson, Andrea Ydring, Birgitta Emilsson, Ingmar Rudman. Samtidig blev naturligvis mange af de �gamle� ved med at lave gode b�ger og var ofte repr�senteret i udvalget. Teknikken var stadigv�k uforandret sammenlignet med tiden f�r afbry�delsen: fotos�tning og offsettryk vandtstadigv�k terr�n p� bekostning af h�j�tryk i bly: digitaliseringvar et ukendt begreb. B�gernelignede stort set sig selv, kun fa katte blandt hermelinerne, klassisk velplejet typografi, p�faldende mange (vel)illustrerede b�ger i udvalget. Det var f�rst den i begyndelsen s� fork�trede �desktop�-teknik, der i be�gyndelsen af 1990'erne virkelig kom til at forandre vilk�rene for formgivnin�gen og formgiverne. Gunilla Jonsson konstaterer i forordet til kataloget for1993, at den nye teknik har gjort en hurtig entr� i udvalget. 11991 var der for f�rste gang b�ger produceret med den nye teknik blandt de udvalgte femogtyve: alle�rede nu, kun to �rsenere, gjaldt det det store flertal af titlerne i udvalget. 1990'erne var pr�getaf den accelerendeedb-udvikling, som gjorde hurtige landvindinger inden for typografi, design, billed-ogfarveh�ndtering, produk�tionsgang og kommunikation.1980'ernes lave notering for designinteresse skiftes ud med hype: i 1990'ernes opadg�ende trend l� formgiverhvervets popularitet en tid p� niveau med TV-v�rtens eller b�rsanalytikerens. Forandringerne var ikke blot en overfladisk mode. Med 1990'erne tr�dte en ny generation af bogformgivere frem, yngre ogomsider med st�rk kvinde�repr�sentation blandt de allerbedste, bl.a. HansCogne, Linn Fleischer, Marie Glase, Lotta Kiihlhorn, Patric Leo, Dick Norberg, Henrik Nygren og Nina Ulmaja. Formgiverens erhverv er kun knap hundrede �r gammelt. Arbejdet med at give b�ger fysisk form blev f�rda udf�rt af andre faggrupper i forskellige konstella�tioner, menden typograf, som udelukkende besk�ftigede sig med at give form til tekster og grafiske elementer, er barn af det forrige �rhundrede. Det var fra begyndelsen bogtrykkeren, der fuldst�ndig herskede over b�gernes udform�ning, ligesom han ofte togsig af de opgaver, dersenere overgik tilforl�ggeren. Christer Hellmark Svensk boghindvaerk gennemtyve �r korrekturl�seren, typest�beren, bogbinderen eller boghandleren. I den aller��ldste h�ndbog for trykkere fra 1683, Mechanick Exercises on the Whole Art of Printing, regner Joseph Moxon med en bred kompetence, lige fra farvekogning til trykning. PierreSimon Fournierfrakender i detf�lgende �rhundrede enhver klodrian, som ikke behersker i hvert fald stempelsk�ring, typest�bning og trykning, retten til at kalde sig bogtrykker. Universalgenier som William Morrisog Eric Gill har m�ske begr�nset gyl�dighed som eksempler, men de banede vej for andre, som i f�rste halvdel af 1900-tallet forf�gtede den typografiske formgivnings sag i teori og praksis -en Jan Tschichold, Stanley Morison, W.A. Dwiggins, Bruce Rogerseller Hans Schmoller, i Sverige en Waldemar Zachrisson, Arthur Sjogren, Hugo Lager�strom, Akke Kumlien, Bror Zachrisson, Anders Billow, Karl-Erik Forsberg eller Vidar Forsberg, i Danmark en C. Volmer Nordlunde, Erik Ellegaard Fre�deriksen, Eli Reimer, Austin Grandjean eller Bent Rohde. Arbejdsdelingen i begyndelsen af 1900-tallet gjorde en ende p� den konkrete n�rhed mellem formgivning og bogtryk og adskilte h�ndv�rket fra selve overvejelserne om udformningen. Men kontakten med den industrielle tryksagsfremstilling h�rte aldrig op. Det tyvende �rhundredes formgivere gav instrukser for et arbejde, som i praksis blev udf�rt af andre: en hel stab af faktorer, s�ttere, ombrydere, trykkere, bogbindere etc. -men det at v�re formgiver bestod ogs� for en del i selv at tilegne sig og tillempe viden om materialer og produktionsteknik. Med den personlige computer er vi nu tilbage ien situation, som faktisk har visse ligheder med arbejdsdelingen i inkunabeltiden. Nu er det den grafiske formgiver, der (hvis han eller hun vil) befinder sig i en position, hvor man ikke blot gennem direktiverog anvisninger kan p�virke bogens udformning, men ogs� konkretudf�re megetaf det praktiske arbejde. Samtidig er de digitale v�rk�t�jer udviklet til et niveau, hvor de har indhentet eller overg�r den hid�tidige teknik. Deter kun formgiverens ambitioner og kunnen, der s�tter gr�n�ser for den typografiske kvalitet. Selv det grundl�ggende arbejdsmateriale, skriftsnittet, er blevet til r�varer, som brugeren kan for�dle, s� det passer til form�l, funktion og udtryk; breddev�rdier, almindelig tilretning, kerning, accenters st�rrelse og h�jde, tegnenes konturbeskrivelser -alt er blevet redi�gerbart ved hj�lp af fonteditorer som Fontographer og FontLab. Men formgiverens magt over processen har en pris: han/huner bleveth�nd�v�rker, men h�ndv�rker afen nyslags. Og det er en hastigtvoksende videns�masse i turbulent forandring, man skal tilegnesig. For ikke s� l�nge siden gik Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennem tyve�r det an at levereet omslag som omtrentlig skitse med m�l-og farveangivelser. (�Bogformatet er 130 x 100 mm, d�r skal det v�re sort, d�r skal det v�re PMS 123 ... billedet trykkes i duplex, tones ud nederst...�). For nylig var det Quarkfiler med sammenk�dede billeder og vedh�ftede skriftsnit, det drejede sig om. I dag skal man kunne fremstille korrektedigitale originaler medstrenge krav til millimeterpr�cision med hensyn til udl�b, formatering og ombrydning, kunne scanne billeder, h�ndtere fontfiler og farvesystemer samt destillere h�jopl�ste Acrobatfiler korrekt osv., osv. Fejl i bogproduktionen betyder forsinkelse og fordyrelse. En ikke alt for dri�stig tanker�kke siger mig,at forlagene derfor for at undg� problemer ikke sj�l�dent v�lger formgivere efter tekniske f�rdigheder i stedet for kreativitet. Det har f�rt til en i og for siggl�delig og tiltr�ngt for�gelseaf antallet afomslags�formgivere i den svenske bogbranche. Men denne udvikling er ogs� skyld i, at mange bogomslag (ikke mindst om pocketb�ger) i de senere �r er stivnet i ut�lelige skabeloner. En meget udbredt modeler et omslagsbillede med men�neskeskikkelser (gerne set bagfra), ansigter eller andre legemsdele t�gede og uskarpe eller fikseret med et eller andet popul�rt Photoshop-filter. Mange bog�omslag kunne bytte indmad med hinanden, uden at man ville bem�rke det, fordi omslagene overhovedet ikke fors�ger at gestalte indholdet i de b�ger, de er sat til at omslutte. Den distinkte klarhed i illustration, typografiog kalli�grafi, der har kendetegnet svenske bogomslag i opgangsperioder, er for tiden som bl�st bort. Og som s�dvanlig kommer indmadens kvalitet i anden r�kke. De mange eksempler p� typografisk brillans, der fylder Svensk Bokkonsts udvalg, kan ikke skjule den s�rgelige kendsgerning, at det stadig st�r retsl�jt til med hverdags�typografien: en meget stor andel af indl�ggene er ikke-designede og ikke�typograferede, dvs. ingen har ulejliget sig med at give indholdet struktur og l�sbarhed -for ikke at taleom udtrykog sk�nhed -teksten synes blot at v�re k�rt igennem et vilk�rligt layoutprogram. Det er virkelig en udfordring; at s�rge for, at den digitale tekniks velsignelser over en bred front kommer l�serne til gode p� det omr�de, hvor omhuen er vigtigst -i br�dteksten. Oversat af Kirsten J�rgensen Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Karl-Erik Forsberg (1914-1995),nestoren isvensk grafisk tarm -typograf,kalligraf Karl-Erik Forsberg og skrifttegner.Hans h�nd�tekstede omslagpr�gede svensk bogkunst in�sten fire �rtier.Han tilrettelagdeofte bogens teksti sit eget skriftsnit Berling Antikva fra1951. Til dette selvbiografiske skrift BQ med typisk Forsberg-omslag har han dogvalgt Bellantikva. 51A Karl-Erik Forsberg:Bokstaven i mitt liv (Foreningen for bokhantverk /Norstedts,1982) Formgivning: Karl-ErikForsberg Skriftsnit: Bellantikva Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Garomond ABCDEFGHI (���� JKLMNOPQRST UVWXYZ ol (>)I23 n67S9() abcdctghijklmn opqrsruvwxyz Carl FredrikHultenheim: Typflora (Typografen1,1982) Formgivning; CarlFredrik Hulfenheim & JohanFredlund Carl Fredrik Hultenheim (f 1918)er Sveriges st�rste �scholar� p�det typografiske omr�de og selven minuti�st omhyggelig formgiver i Bentons, Updikes og Tschicholds�nd. Her en omfattendeskriftpr�ve med gener�skulturhistorisk baggrund, produceretfor Typografen 1, dengang Stockholms f�rendefotosaetteri. 16 Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r HC Ericson$(f.1945) produktion h�rer 80'erneog 90 ernetil,men hanoptr�dte i svensk bogkunstsammen�haeng allerede som 22-�rig i1967. Her enfrejdigt layoutet vejledning fra 1983. Nina Ericson:KladEr! (Brombergs,1983) Formgivning: HCEricson Skriftsnit:Garamond Nina Ericson LADER! Skapa sjalv! V�ga vara den du ar aven niir dci galler diet yttrc. Dcnna bok lar ut att klader handlar om kanslor och livsgladje. Och att vem som helst kan sy sina egna klader. r BROMBERGS Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 17 Artur Lundkvlsi: Skrivet mot vinden (Arbetarkullur,1983) Formgivning: Leif Thollander Skriftsnit: Bembo Hen modmidten af 80'erne stod enny generation af form�givere frem(selv omnogle af dem havde v�retmed entid lang) ogblev toneangivende i bogkunsten. Flerehyldede den klassiske modernismes kravom transparens ogl�sbarhed. En af demvar Leif Thollander Christer Hellmarlt Svensk bogh�ndvaerk gennem tyveir Ophavsm�ndene tildenne originale kogebog,der er (ormgivet meddyb fornemmelse for typografi ogmateriale, tilh�rer dengamle garde -Olle Eksell(f.1918), ogs� kendt som teoretiker med b�ger somDesign = ekonoml (1999) ogFormulerat (1999) og skaber af varem�rker(Ogon�kakao) ogHubert Johansson (1918-2003), formgivermed mindst det eneben iden grafiske branche. Sidstn�vntestod bag en langr�kke genialt udformede kataloger for ModernaMuseet. Hur man egentligen gor Matbok av Peter Schreck Bjorkmans Peter Schreck:Hur man egentligen gor (Tryckeri AB Bjorkmans,1983) Formgivning: OlleEksell (ogHubert Johansson) Skriftsnif: BodoniBook Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennem tyve�r 1254567^9 12.345^7^.9 123456789 12345678 I , mt' �cltlfltmit mJl k^fl^lciu vvfUKOi rrpognAiUumnuohiaf. iiynl . *>U �. � L*n rtlUL ullim Aljivl , , v., mn '*<, <<��fckTlJtu#fc*�fjf �inW^r I -� , .ni t'tJn ��kkniMAi.ftall BitnjinnlfUtljllunoio �V ' ������ ..or . juglr � n y*T.-A:�li| �*.���..�inairfV^HI|^ h.b' � .<�* r.iU ta meJ �mru >�� .11 unUmtfCita �ft*. � l>at'v S�� tnil uffrvi#� afcvrx uoiknniltf ir�Ji okontda^ 1 f.� uHft*r.j 1. *,1. v ) Pfr�.pJaiOMl�vliirr�flnt.Oppr�..hlod.�wiul| Mm �iiitrtj -�� U-Vk/* �Mif>i tbi &Nlul k . , 1 i-J (�kallkil*! Byggforlaget under Claes Dymlings ledelsehar l�nge udm�rket sig gennem omsorg for typografi og design oggennem kloge valg af formgivere. Her en tidligpr�ve p� Per Wermes designkunsl. Janne Ahlin; Sigurd Lewerentz, arkitekt (Byggforlaget,1985) Formgivning: Per Werme Skriftsnit: Caslon+GillSans .ar�alarnfc� IWriOrra. ttflnnmum haitcn �MAr rfur >1UkiilV ikniii41) a.-t� liKitralri iin|.�ii>unrfinninr I (idlcbor^siil.Htiillnin)(cn 1^23 l.a-W� 1m.i .VI 4. � ,n l.� ir furwial �nNna� ��UujJcn. .tUO-� VI...I...k f�u ^a�^rixit�" ">^1I����inini l!>�. ( u^i laalo � \1~1J ii|tikf � k ii Sa W7 lim 20 Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Sjm ��i I^Aurcn fikrkumnKf puM" | (IWI^, f:,",' (JM �I*!!1"I�'!"'-'" uivrvklmftrn W"CulcnlKrR. dig�n� n�. BiW.<*'>lcn och W��hjvjrcn IVIjnn S.rtct loundn, pHkboblbcfiturcnm m Till�� Huno Rccd (l�u .�-(I) om ikrcv //irtorr�(I/* (MBntMUllrr rcundrw -Ur mW faM -A cjkt.ion of lypcfoondCTJ >[Kcin>cn boolu irrmgedthronokjgKally vwU, pcrhips,lurriih�more uwlul h.Mi.ry ..I Hk-in|<>r prinling .y|>o| tluniny .Hhcr ihjl�uld hc 1 luminj.u.lvjn hir x�iiuki anhuigaiv. Hc iUII hi. .n.c kJindr� illlTor m)vka Ihr tin pi del heil Mg� imik-. Vjrfc ar Jcl med d�m mm pi fulll ollvir hivdar all mii^ irrifrn medUniver* (!)iipcluni ar den ernli an>indbara boknav��formen i illasammanhanp. Atl ikapa ar all vJlia Som formgivarr ir del vir uppgifi �ch �k\ Idighct alt val|aden molJndjmllitiiliga typografm l)e Ix.kMa \xt whu si for l.lltallcl imc anvinder, eller ens anser osi bchosa. finns dir all� v>in puuelbilaridel eviga umlaklom democh vir egen mening. xe^ru (Sti? (H hlmrrck (i) gmiulurnk O) ivlntrrck (4) �enf (5) k��ovil (6) uppMi|�cl (Tindtupcl (R) jiiikjllnlng, rundmng (9) �upclltOKl (10) ih6)�l; gemen hoj^l (u) intluinin|c. (11) gmndlmff;hi� (i)) >�wa*h-(14) Ou(In>IlSI llck.ji� VfJhrrj. a, ...f, Inr�.itHiecn\cri�la>kMMunl�k-a� S^KJ l ��!� MtWImi* V^ifnUtxl' i tuu-uKiv ^ IlftlMtarv c�l rMiIUuprnlmhr^.ljIrfruujK'i f*nn�I-JJh, U1 �HM�luim iumiMnav(MMliriJK4* vJr J trarvv A��n t- IK In h>UiMdcni 1 k jn UmfJ.*,,.Kiraklai ulMnnttMiM. tli Ikihranl MaCafMlchcr^Miui�* � lkw>L.)ivii h�oa>k MII \tUMln14 1 Al^xro kjMnliiKlu�l>i Iminen �v rnIjtn. hkmbern �ln r*�wkki\a (ann�cn >lk>r �wunjt krxwH i'tcd cn KAU^kni IXtm niMika o>t/�ilnin( ufcjf H}ptnkjiJra^l.I�>aJrfiItwk AlilbrTtPfxl t4rAiM( mxx,o >ihv(. ..kl tiltia inm ultl^iliMii/Orkilriiifivi� ��< arlikiilmnt nK\l Intcr o�h rrhtfcr l'.ntitn ull f-n kutiMmfoncOJ(xlar<*r\l mrd IK-*��ai ��*i�l�rfW fan^mlr Ij.iwl n\�inlnn oli �nrrtlilHIa krml fortal > �l>.m a\ ptian lldr )�*}*)�� �nliatni'Wr1" a*�'knt^ -*.cn J� �kiflaiMk iMMaHiwt4oalam� Ncrr ��J nrxiilm iiM > iivsicf, pA (Mnic �A* irnix**' �af Mlam� tv -n. ulWr, kimiTMk urli l(H* kt�r.ilnjni��rt ii"�in�k m>Mf�rna liH ���r nmunlcoxtr ii IJI iMWairan� Vilanw� �H� �Mlii� iiuait^n liH V t 'kM�kV^ -1M c�t>>Ad %* dMt. rMl�!.*� �� an pi J�� > �>" fnraa* incUan .� Ivi� Krr�> *** <�h U*J UitJ. ��i fklcr mfa ( tftvfek� n Biblis, der erden danske Biblis1984 Bogvennens s�sterpublikation, (Foreningen for bokhantverk,1985) udkom som�rbog 1957-1997; Formgivning: Leif Thollander i dag erden tidsskrift forfor� Skriftsnit: Galliard eningen af samme navn,venne� forening for Kungl.biblioteket. �rsskriftet for 1984her ud� formet af Leif Thollander med Matthew Cartersdengang ganske upr�vede skriftGalliard. J.4.\.\l AH LIX Sigurd I xvverentz arkitekt Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 21 Gunnar Mardin*; (S Guillaume pollinaire^ iradulla leende en andlos hiop-afi Gunnar Harding:Guillaume Apollinaires gatfulla leende (Gedinj,1989) Formgivning: Vidar Forsberg Skriftsnit: BauerBodoni � I�, iniil.imi lli'iiri lUmiwau l.lng �ker Apollinaireoch I ..urvnriii i >111 lill� t'ii lim�-Boulfvunl M.piii|>arna�se .��i Inli-r tnU in i himli-n I huksulet har ilr ril ?,lorl (mki-l !� M.| ,f Il furgcr ihh fil tlnr lilii hurk mml |i< |i|inrku knr li i-n Mililiu ii|i|ihI<>|i|i'iiI "Sir. \ ni ilrn sisla tullbum�iii il i.iiiii.ii ile hil> n >>� h rnriar: Uousseau! Koiif>9�auI Man Itomim i ni ^ i har mul os-lu'iKra presenier su alt iln kan furi^mii miila .ii;. i pgdj �� fm lumi|orii furuli^ETunmrr pi�ri�yU S�oc� kairu Kiil* vunnun mnj rmum� modbtladr dtmhnfLtr �v rk Kavadcn iir�prunfth|(m nrdmdtfarvrn biaminiup a> n>Hr�rp*p�gmrui orii rraf^ara mm� rttrrir* vimnuin undrr uf>(*hninui(| ivolmMlrlanu i X. I>rnna lirhomllm^ iilUmfMd<~* ockti piOrk>j�**r>n Arinriirtt Ca�(i� if Stllnt� ukiti^rl�rr undrr rrvtniTir kiHUumn (ill luuMnrttiKrkraf�tar aii njdfarjunup�� pi iTyo-iakt v�r rarr �pndd i Bk-kingr �n imTi|u S%mnr. � S�>�l rn�faka hus. *om i Byarna. *ro de iimrxir knurhu* al i^urka [tlaniitr 4lumv men Lador octidytiia hu* ofuUalk�d� VlitifLa Bon�dr^tirdar an> mdfaffadc. hvilket |af ontkar vorr aii mani iSvcnjx � Skaoa var nraraf pivimma van �om mbirkingvk r>^f4>vlufEa Hofdrn rill nock var m ainar. brrddmann �ar iv t alnar. vilkn ovrmigrr Blr kingr�tugan� 7-8 alnar rwprkii*-r 8-10 alnar Droa mi� var alhta mir L**u tiil den lukala folkliga In^nadsiradioooen Tunmcrvag^m drrvadc* med movva 1 den mnr delen oeh med vkepp��drrv av liampa � den vure,e� naturlipi1illva^afUng>�an Ibrdenmrnerman *om enga^erades Iran varvet. Drrv mng jv demu �vp forekom ork hi 1 andra delar a� landet Redan under 1T^c-talet hade den uvateknik enmed ira�pn>|sar ochkm� faUar och �tora och dvrbara gb> borjat ia� i brok. men pa Skarva hade nagra av fon�ren bl) �pn-jwoeh �ml,bl�iua glaa. Alt de�*a niIbmtenv �per fann� wda vid wda 1 �amma huv �om p� bkana. var �alUym men forekom d<�rk pa nagra andra hall 1 irakten. Pi varvet. pi herrgarden 75 24 Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r - H�kan Lindstrom-dansk uddannet under Ellegaards Gunnar vinger og meden fortidsom bl.a. professor vedKonstfack og Grafiska InstitutetiStockholm �har en rigproduktion af omslag og godtlayoutede b�ger -en produktion somnu str�kker sig isit femte �rti.Her et typo�grafisk omslag tilen Gunnar Ekelof-bog. Ekelof Drommen om Indien OCH ANDRA PROSASTYCKEN BOKV�NNERNA Gunnar Ekelof:Drbmmen om Indienoch andraprosastycken (S�llskapet Bokv�nnerna,1989) Formgivning: H�kanLindstrom Skriftsnit: Garamond(Stempel) Christer Hellmarlc Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r i � .jp}c^0 HAP^AD ^ Svenske b�rneb�gerholder h�j internationalkvalitet med mange titler.Med formen er detmere s�som s�.Her dog en meget vellykketbog med Gunna Grahs (1.1954) som formgiver, typografog illustrator i�nog sammeperson. Bogen har etkongenialt formatmed t�rnvenligt udfolditre gange bogens h�jde(150 x 855mm) og et fransk skriftsnitmed lang traditionibogkunstens �high end�, Cochin,her fintomplantet tilb�rnebogssammenh�ng. H�kan Jaensson& ArneNorlin; Den sanna historien omtornen som slog v�rlden med hapnad Drxi: Hlkan JacnMon och Arne Norlio (Alfabeta,1990) Formgivning &illustrationer: GunnaGr�hs Jd. Gunna Gr&ht %/ Skriftsnit;Cochin 26 Christer Hellmarlc Svensk boghindv�rk gennemtyve ir Bogforlaget Atlantis har lige siden70'erne under Kjell Petersons ledelse udm�rket sigblandt de svenske forlagved velpassetog ensartet formiden klassiske typografis �nd.Christer Jonson, haride flestetilf�lde -som ogs�her -st�et bag formen. Villy S�rensen:Den ryktbare Odysseus (Atlantis,1991) Formgivning: ChristerJonson Skriftsnit: Bembo (Linotype) DEN RYKTBARE ODYSSEUS VILLY S�RENSEN Teckningar av Tommy Ostmar ATLANTIS D� flickoma pA morgoncn kom ncrisalen fbr au skura golv och dnka nickOdy^cus u(. I)2rmdtte han hcrdar�na som vai p� vaj; tiil borgen med dc m�n^a siaktdjur som friarna dagligm satfc isig. GctaJicrdcn Mdantliu)N laladc �tcr argt nll honom, svtnaherden Eiimaios, ivars koja lian hade bo�itre dagar, taladc viinligt till honom, men boskapsherden Piloitios. som intc hade traffat ht>�nom dagen innan, fr�gadc Eumaios: -Vcm ar den dar frammande mannen och var kom�mer han ifran?Jag tanker ofta p� vart v�r gamlekung har tagit v�gen, han som en gang i tiden satte mig som her�de over all boskap -kanske han ocksA flackar omkringi varlden i s�dana ddr paltor. Jag har ocks� tankt att det kanske vore bSttre att segla iv3g medboskapen .In att g� har och (rSla Rir alla dessa frammande herrar. Men det kan juhiinda att Odysseus kommer tillbaka. Odysseus horde vad herdarna sade. Strax darp� Ix'irjade friarna anlanda tillborgen, m�nga av dem hade med sigg�vor och endel lat tjan.ur bara ga�vonia. De vantade sig att Penelope skulle ta emot dem meil egenband, men honlat ett par av sina pigor taemot Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 27 Den typografiskepastiche er etomr�de, somdet er lettere atbetr�de end at kommehelskindet fra. Der kr�vesm�ske en Leif Thollander til atbl�se liv iet s�dant projekt:lange vimpler,sp�ndte sejl! L�nga Vimplar, Stinna Scgel Dtkterfr�n Sveriges stormaktstid. THI poestl�sarens tj�nst utvalda av i* LARS HULD�N r Urgiven av FIB:S Lynkklubb i Stockholm s�som dcss �rshok i � '� \ '< � i � � -� � * y*� .� i�> ' � � * ' *' ^ � ? -'.� �. .v� �' I �. r .t � ��IV'1*" �*-' 'i * 4 �y vi? L�nga vimplar, stinna segel Dikter fr�nSveriges stormaktstid (Fib:s Lyrikklubb,1992) Formgivning;Leif Thollander Skriftsnit:Caslon(Adobe) 28 Christer Hellmark Svensk boghindvaerk gennemtyve 4r Skoleb�ger,undervisnings�midler ogreferencelitteratur har oftestbedst af tilbageholdt form ogvelordnet struktur. Enmester igenren er Ingmar Rudman,som altid leverer veltypograferede b�ger,her medekstra bonusislagkraftige omslag til en serie l�reb�ger iengelsk, satmed Galliard kursiv istor grad. Lars Malmstrom:English at work (Almqvist &Wiksell,1991) Formgivning;Ingmar Rudman Skriftsnit:Galliard Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Opvisningidet h�jere skoleridt idenne overd�dige skrihpr�ve fraBjorkmans trykkeri, som under Arne Heines ledelse l�nge holdtblymaskinerne igang ogbogtrykket levende. Herhar han haft hj�lpaf veteranerne Hubert Johansson og Bo Lindberg lypsnitt och ornament hos 1 ryckeri AB Bjorkmans Kttr Saiikl Paulsgatan 25 Stockholm Typsnit och ornament hos Tryckeri AB Bjorkmans Ehr (Tryckeri ABBjorkmans,1992) Formgivning:Hubert Johansson,Bo Lindberg& ArneHeine Skriftsnit: Bellantikva Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve ir m John Kandeil Helena Dahlb�ckLutteman: Erik Chambert Carl Christiansson:Bruno Mathsson Gunilla Lundahl:John Kandeil (Raster Forlag,1992) Formgivning:Lars E.Pettersson Skriftsnit: Tr�deGothic+Garmond3 � Lars E. Petterssonbehersker til fulde denklassiske moder�nismes typografiskebyggeri, menhar etbredere register. somhan viserfremidenne serie omsvensk m�beldesign for RasterForlag. Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 31 V�STERLANDETS VISDOM |TL K I KANO HI'SM II OC il >J J kk.ill vi s.ig.i om nianniskjn? Ar hon h.ir.i cll dAmmkorn tom h|.tl|>l(>%t kr.iLir omkring p.i cn luen (.k\ vara vishet bara lom darskap? Mit detia ar forbryllande Irigor. Man kan mie avgora dem urnom an uifora expenment i elt lab�)raiorium, och man�niskor med sjalvstandig laggnmg ar ovilliga alt falla tillba ka pa vad �om forkunnas av minglare i patentmedKiner. 3ti I or sadana manniskor lillhandahaller HIosoHns histona de svar som overhuvudtaget kan ges.(jenom alt studera delta svar i Imne f�r vi lara oss vad andra manniskor under an �oc M rcul skalt vi saga om manniskdtif* Lyckad nedlrytning av herr Moro varpimange m�deren enlig svaleisvensk bogudgivelse. Udgivet udenfor forlagsverdenen som ellandsiingst�Uet projekt, der skulle spredefilosofiske og etisk tankev�kkende tekster tilmange l�serebl.a.inden for forsorgen,fik bogenet langtliv og flere oplag.Ogs� formgivningen signeret G�borLudwig N�meth stak udiforhold tildet meste isvensk bogkunst,bl.a. med et originaltomslag. Lyckad nedfrysning av herr Moro (Gidlunds,1992) Formgivning: Gabor LudwigN�meth Skriftsnit:Sabon+News Gothic 32 Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemlyveir ^mjnn� Skjnif H irtfH Sagverk i forvandling Skovejernes �rbogSkogs�ret har gennemen �rr�kke placeret sig blandtde femogtyveb�ger i SvenskBokkonst takket v�re Dick Norbergs(f.1950) vel�plejede legendeform og layout. *Svtnsk fdj(i�fks' industri h/r//nier att tvinjyis til! en hetydhgl Mer f/enonifrripande strukturwnxmndling tinder qcytalei iin n�gpnsin tidig�re. Den frdmsta orsakm dr de radikaltJhrandtvde kund kraven pd marknadsforhtf/ och dittrihiition.* Det skriver si rm irjpporicn SSpvcrlcttnrfusfnn inli�r stkclUof�let i r199^:40). I rapporten Ixrhandlfl* kraven pi Ug\crkMmlu�irins marknsds(bring odi �fistnbuiion p� taler, Ntraiegivka rnojiighctcr samt knnkurrenssHualioncn. Del finns anledning alt anta alt �Sgvcrkcn nnder yo-ialct ftr en anno ^orrc betydclse for Uimamhetcn � skwgsbrukct-\ ftcrvwn travaror incstuki�ciponerav � Ityforadl.id lorm finns ckt en l*et> damk-potential att oka vardet av exporten genom okid foradling och kundanpassmng. Det ar viktigt att svensk �ljfvciksindustri ru�vecklar en klar strategisk fardriktning for alt sakerstalla franuida konkurrenskmft, menar rapporten. m. s intrgrationsarbete, s<>ni syftar til! att la U�rt tekniska han Skogs�ret 1992-93 (Skogs�garnas Forlag,1993) Formgivning: DickNorberg Skriftsnit: Janson Text+GillSans Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 33 Mange udgivere,som ikke normalt besk�ftigersig med bogudgivelse,har (ietderes frembringelser at seblandt bogkunstudvalget.Her er det enavis, NerikesAllehanda, som harhaft heldmed atlade Leif Thollander formgive enantologi med tekster med forbindelse tiludgiverens kernevirksomhed. Udda beg�r.Sju forfattare funderarkring dagstidningen (Nerikes Allehanda,1993) Formgivning:Leif Thollander Skriftsnit: Sabon+Placard UDDA BEG�R. Sju forfattare fundcrar kring dags�tidningen: Maria-Pia Bo�rhius, Helena Helsing, K|ell Johansson, Bodil Malmstcn, Bengt Ohlsson, Anna-Kann Palm och Niklas Ridsrrom. Torgny Wam tecknade. NERIKES ALLEHANDA 9 u � � n". vi't " 34 Christer Hellmark Svensk boghindvaerk gennemtyve ir Endnu etomslag iraffineret farves�tning im�rkegr�t og turkisgr�n af H�kanLindstrom, her for S�llskapet Bokv�nnerna. Dorothea Tanning: Varldar iminiatyr.Max Ernstoch hansbocker (S�llskapet Bokv�nnerna,1993) Formgivning:H�kan Lindstrom Skriftsnit: Bodoni anka-karin iml.m Kometlangtan D et var pi lit*" tiden JA hon alltid *�ov langt in pi formiddag-trna. Solen Mod mitt pi himlen nar hon vaknade och spatvarna tiattrade i tr�den utantor hyrcshnset. (-vf;' H Stangslet jy-tty. ' : MM ^ v-'� m -^ v� femtiolalet. Hol sinff. lyckle lidningcn och la ul nyheten p� Ittfrnedein. Vik. Den b)ggil�"> j�a lem�liolalcl oeh Hr arkiteklrilail. Dilr >�i(li>s Hven glass oeh lankon var ^akerl alt ku>skens torn �kuile likna �'ii n[>p�och nedvHnd v�flla.Strulcn ar helt kliiciil i koppaq>l�l oeh Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 37 KVINNOR Min van �r for mig eu inyrragomme, som jag b�r indl�n inina brost. (mj) For v�r svcnska overs�tlning hai di-i l�tii lin� val sinnligt, s� man skrev "som jag b�r vid milt brost". Dc korta dikterna �r ordnade som cn dia� log mcllan mannen och hans �lskarinna. Det �r oftast kvinnan som talar, direkt i jagform. I 71 av dc 117 verserna �r det kvinnan som for ordet. Spr�ket �r fyllt av kryddor, salvor och v�llukter, ibland overlastat. En utsokt naturlyrik som inte har sin likhet i n�gra and� ra bibelbocker: Sl� npp min �lskade och kom hit ut! Ty se. vintern �r forbi, regntiden �r forliden och har g�tt sin kos. IMommorna visar sig p� marken, tiden har kommit, d� vintr�den sk�tas, odi turturdnvan l�ter hora sin rost... (�;io) Ingmar Strom:Kvinnor IGamla testamentet Illustrationer:Stig Claesson (Bonniers,1994) Formgivning: JanBiberg Skriftsnit:New Baskerville^GillSans BlendCollection: A designproject that examines the ashtray Per Wermes virkeligemester� (Poeform AB,1995) stykkeienportef�ljepr�sen- Formgivning:Per Werme tationaf eloriginalt design- Skriftsnit: BodoniOld Face+Akzidenz Grotesk projekt (omaskeb�gre). En sikkertturneret skriftsnit� blanding langt frade typografiske alfarveje: Bodoni OldFace + AkzidenzGrotesk. 38 Christer Hedmark Svensk boghindv�rk gennemtyve ir Love Arb�n Mattis Bonettl Elizabeth Garouste Toshiyuki Klta Jasper Morrisen Marc Newson Andr�e Putman Aldo Rossi Ettere Settsass 1950'erne varen guldalder isvensk bogillustration. De flesteat akt�rerneer borte, og traditionenblev brudt. Forlagenes udgivelsespolitik holder def� tilbagev�rende ud�verep� afstand.En undtagelse erStig Claesson, som medillustrationer i forskellige stilartertil sine egne teksterhar h�ngtp� iover fyrre�r. Heranvender han medst�tte fraBonniers formgiver Jan Biberg(f.1938) en stiliseretog farvest�rk collageteknik, somgiver en st�rk effektibogillustrationer. MAo� ;ro^et auotv AvV^ co^u vn v ^ .i �nd 101 uvi-x H.iii"1 .vtff1'1 ^Viv;; ^ 1 ...uet' \.jv ulb* .vhi-fir** ^��v1 ivvi> .\( \vv (o* v>a j.oncc ,,f .vvvv^"" tcv' x i. a vn v & ^ vv id"*' avvh > v\>c SkriHserien Kairos (Raster Forlag,1996) Formgivning:Lars E.Pettersson Skriftsnit:Sabon Endnu entitel(ra detfrugt�bare samarbejdemellem Lars E. Pettersson og RasterF6rlag(Magnus Winbladh). Christer Hellmark Svensk boghindv�rk gennemtyve �r r. �r I J 1 retcu* nkjo:| nUtb 2 rttcuv r^ddiung. rrjKtof par/y-raddmnppafrull r#t�mbUncc 'i zcmbljns) llkKct lto tTKiij r�t�mble �> > retcnt if! Hli furKirtrad rtMfitm�nt 'n /cmnwnij rvttfvation re� vvi/90) btttillning, hokmng 1 reserv� /1 1 iCM-rvrTj. ipari;I'II menf a teaf far you |jg ika hilb n p it dij-2 r -encrj, bokl tfjis on j traui\ i r�$erve |n'/ j vj 1 rrserv En l�rebogstilrettel�gning af Ingmar Rudman m�des hermed et omslaga( Lars E. Pettersson,som her viser sig fra enanden side. reterved jn / j vd| 1 tillbjkjJrjgcii 2r�wntnd;ihu teat 19 tcKOXil den har plartcn if reserverad resign |n/ain| avgi resignation j.rc/ig ricijw}. ihe �e�/1� hf 1 ruixaatiaii hon lamnadc in sm av\ked\anv�kan resin i'iezin) kida, hans reslst ifi /isl j 1 si.4 cmor, g�jra motsiand inot 2 gora nuHttind rcsistance |rrziil.ins| mouiAnd {to motj resistant (n'/ttiani| mutHtandskraftig {to motj resolution [.rc/o lu /anj forcsacs. New Year's rtmlylivn ny.lrsloftc resort (n'/^ 11 rckrcationv<�ri; seaside raorl hadort resource In'xi ijp�u�ji rfiQMtCfi resurser; natural n-njurces naturtillgangar 1 respect (n spekt) 1 rrs|>ekt 2 itt nuny Uifiecb � m�nga avsccnden; withatsjutzt lo rned av seende p\ 2 respect (nSpckt] reipekrtra, ra li.msyn tiil respectability |ri,spekia'bilaii| anscandighei respectable Iri spckiabl) respektabei, val anscdd (d resptitiihlc firm\ respectful In'spckitulJ aktningsfull respective In'Npckliv| respektive respectively jn spcktivlil \ �r for sir., thry X'il Ct �iml CH) irfpeHJirJy de fick 5 respektive 10 pund respiration l.rcspo rci).in| .mdning; athficuU tapitaJion konstgiord andning respirator l'rcspirciuj respiratt>r respond jnSpnndj svara [to pd) response |n spniH s\.ir responsibiiity (n.sponM'bilali) ansvar responsible [n sponsoblj ansvarig 1 rest Ircsl] vila; have ti ral vila sig 2 rest (resi|vila. vila Mg lfrom efterf 3 rest |rcsi]t the ral resten restaurant ('reviarontj restaurang Norstedts forst� engelska ordbok (Norstedts,1996) Formgivning:Ingmar Rudman(omslag: LarsE. Pettersson) Skriftsnit:Sabon+Syntax m restaurant-car ; revirontko revtaurangvagn restful i rt-Nlfiil) luv.11. viK.ini restless |'ri xibx| rascS otiiig restore |ri 1� | .urrstalla, �terlanina restrain fnMreia| hutdra. halla nilhaka restrict (riMnkl) inskranka, begransa restriction {n'-stnk/nn) mskrankning, begransning 1 result 1 / sil j. o*.��// resultera 1 2 result (n'/Altj resultat; .15 ti refult <>f ni! foljd av resume ln /ju mj �tcruppi.i retaln (rrtein] behilia retaliate ri'laiieiti h.iimus. ge igen retaliation tri,t�ircijan| hamnd retire in'iaial dra sig cillbaka retired (ri laiad] 1 tiiihakadragen [lead a retired life] 2pensionerad retlrement jrrtaiam.tnt] avg�ng; rxthcmeui pension �ldcrspension 1 retort in't^ !j ns an 2 retort jri't.^ 11 *1 � vvar 1 retum (n't 1 n| 1 atcrv.mda {return home} 2 aterlamna (re/ilcrn�K�UKcr tomrffricnl molytirr (las mmodwi hindrjr nipi� (ALT SK Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 43 KIOHNMAI S\ ERIGES ZOOLOGIvSKA LITTERATUR l fr'v^v-v vV^uwl'n^ Bjorn Dal: Sveriges zoologiska litteratur (Orbis Pictus,1996) Formgivning:BjornDal Skrihsnil:Garamond(Adobe) En velbehandletogcharmerende pr�sentation al et billed�materiale, somhar mange graliskekvaliteter, somher l�ftes fremalet udm�rkettryk. Bjorn Dal(1.1945) kombinerer med succesforlatterens rolle medformgiverens. Han er st�rk p�begge lelter. Gary J.Coates: Erik Asmussen, architect (Bygglorlaget,1997) Formgivning:Per Werme Skriftsnit: Weiss Per Werme sammen med Byggforlagetborger for etvellykket resultat, selv medet �umuligt� skriftsnit somWeiss antikva. ErikA Asmussen, GaryJ. Coates architect Max Plunger Photographs � Susanne Siepl-Coates Drawitujs I 44 Christer Hellmark Svensk boghindv�rk gennemtyve ir Birgitta Emilsson Frid�n (l1955) harhos Bonniers og somfreelancer en lang r�kkeplejede og veltypograferede titler bag sig. Mendet artige kombineres hoshende altidmed enmere sv�rt opn�elig charmemed personligt pr�g. Lotte Moller:Citron:om citroneniEuropas historia,konst, l�kekonst,tr�dg�rdar, formgivning och matlagning samt40 citronrecept (Bonniers,1997) Formgivning: BirgittaEmilsson Frid�n Skriftsnit:Bodoni(Berthold) Christer Hellmarlc Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 45 � At giveformtilBibelen er et projekt,$om harlokket utallige typograferog form�givere efterGutenberg.Det mest imponerendesvenske fors�g erKarl-Erik Forsbergs �Rembrandt-bibel� fra1954. Christer Jensens gestaltning af dennye overs�ttelse fra �r2000hvilede stadig p� demange kvaliteterhos Johan Strbms dampende friske skriftsnitIndigo antiqua (ogi visse udgaverogs� p� Kristina Anshelms tr�snitslllustrationer). DAVID LAMNADE Gat F F grottan vid Adullam. I ovriga familjen hek red till honom. 2Alla slags nodst�llda, da,i alk omkring 400 man,samlad blev deras hovding. ''D�rifr�n gick och bad kungen dar att hans far oc moabiterna, tilis han sj�lv tick kis gora med honom. 4S� lamnade D kungen av Moab. och d�r stannad( Bibeln (Verbum,1999) Formgivning: ChristerJonson Skriftsnit:Indigo inunj trini oth kanna dig lugn, dA ir det ingen ^ vJ uniIletrenlever. "Menom jagropar 4t poj�' ' ^^trUngrc bort!" dimiste duge digav. dAsiin� '; Imtdig 'Vad vihar lov.it varandra,duoch jag, , jHctrtn over (or all Iramtid.� "S� gomde sig jiliutcplftlw-V -jfljJjicstcn kom, och kungen slog sig ner for att Hin -inpiMn vanliga platsvid vaggen.Jonatan satte . m cmot honom och Avner vid sidan om Saui. Men , i.plHi�tod tom.�Saul sadeingentingden dagen,han , .Det hat nog ham honom nigot si att han iir orcn. uicn ir hin orcn.� "Men di Davids plats stod tom . .piind/idigen av festenfrigade Saul sin sonJonatan: �' r'urhirintejishais son kommit till miltidenvare sig i Jtucndig?� "Jonatan svarade: �Davidbad migom lov �.i;ll Betlehem,;,han sade:I.it migf� gi,vir sliikt hil�"crint istiden, och minabroder vill att jag skall vara Om duirmin van,lit migdi slippa ivag, s�att jag f�r rr '"b'odcr. -Det ar darfor haninte harkommit till ' ^r,bord.� wf)j blev Saul rasande och for ut mot ^ a,atratu^,tum arimprtuum S riClttCFTS STAMP OCH PRESS Scockholmtar; y ik -i; m.� m Ungut &Stanislaus erresultatet af dend�rskab, somhar f�et Richard �rlin(f.1945) til selv at agere skriHsk�rer, st�ber, s�tter, papirmager,bogtrykker, bogbinder m.m.idette mange� �rigeprojekt afh�j specifik v�gt. Det erlet at v�reenigmed juryens ord:�En verdens� sensation�. Richard �rlin,Johannes Chrysostomos& BirgittaTrotzig: Ungut & Stanislaus (Stigbergets Stampoch Press,1999) Formgivning: Richard�rlin Skriftsnit:Ungut+Stanislaus 50 Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyveir Gbran Stenberg:Doden dikterar. En studieav likpredikningaroch gravtal fr�n1600-och1700-talen (Atlantis,1998) Formgivning:Christer Jonson Skriftsnit: BodoniOld Face Christer Jonson, igen, i enform, derer giftindisit emne og haret strejf af pastiche. Goran Stenherjr Oodi'fl dikterar. En studie av likpredikningar och gravtal frdn 1600-& 1700-talen. ^"l RICHARD ARLIN UNGUT ^ STAN1SLAUS SFECIMEN TYPOMANIAE SIVE TYPORUM Fructum operist^ (Porto, tyy>h,atramentum ac impresum ST1GBERGETS STAMP OCH PRESS <4? PreCum ar Pistrirtum in MonfrSfmi'tortmi; jfcStockholmix; 19,9 Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r 51 Eva Tiwe: 39ettor och sexor (Arvinius Forlag,1999) Formgivning:Gabor Palotai Skrihjnit: AkzidenzGrotesk Et elegant gultIsrredsbind med typografiog layout drevet tiln�sten stiliseretenkelhed i Gabor Palotais design. i Cd CO ETTOR OCH SEXOR Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Teddy Hullbcrg Oyvind Fahlstrom i elern -Manipulcra varldcn Howr.J: (�LUNK: f r irak-kf� $t>6S0S aRUMate SHUSSy**^. SU/fiJ>K.� fLoAP/t. sock u.* 'at^ ^05m SLtSH',:?~, SPLOOzH;-.:>f W�* Riroaev m0 thok^, izltoaf'r't >ToNc ^.r fpsoN�y z'ifyTn um *Whf>^ ZZCp V00*f>;vj 10 w wyRF Ivr11*� ^7'zTS^ 5rFr(; Oyvind Fahlstrom on theAir -Manipulating theWorld SVtRIGES RADIOS FORLAG i FYLKINCEN Teddy Hultberg:Oyvind Fahlstromi etern-Manipulera v�rlden (Sveriges RadiosForlag,1999) Formgivning: AndersLjungman &Johan Melbi Skriftsnit: TimesNew Roman Det kr�vererfaringog typo�grafisk fornemmelseat pusteliv i etudm�rket,men til karakter�l�shed udslidtskriftsnit som Times NewRoman, Detlykkes for Anders Ljungmanog Johan Melbi(f.1963)idette afvekslende bindmed tekster om ogaf OyvindFahlstrom. Christer Hellmarlc Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r I iu';/>; wMr�jr�iS^aa� lUi1-� : -urm-. i so 81 �4 rayiiiUuM Trt >k�i f.i.19^4 1. fcj#t i�m� �#�'�**' *Mt U vAMtlM M �'\ika ti�m if|A imiim� av ��� �*��� �f Ml pi iMOtalvt lt* ivM litf) f.h a�. ihm� k^j �ko� pt� � '�i* il 1*44 k>oka4il�ktm - w� ��n �*m iM�ftkim h�m 1^4$ **4 Wl h�f�( tobfi Har Ml -a p�mp��n nm^ t�al kiatk #*�a m im^kkolm � n�ttoialat Vkarna UN #t1 � �art auMafai. d.� t CylU�� talM J k ila4U>�t. Mk kan 1.11 an mannMA Helena Lindroth;Skor (Nordiska MuseetsForlag,2000) Formgivning: NinaUlmaja Skriftsnit:Foundry Journal+Walbaum Ikke alleb�ger villehave godt af et virkelighedsefterlignende omslag medtilknytning tilemnet, men dettebind fraNordiska Museet ersv�rt atmodst� iNina Ulmajasl�derlignende omslag. 54 Christer Hellmarlc Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve Ar Ove Hagelin:Georg Dionysius Ehretand HisPlate olthe Sexual System ol Piantsin Linn�us' ownCopy ol SystemaNatur� (Hagstromer Biblioteket,2000) Formgivning: LarsPaulsrud Skriftsnit: Janson Text Et pr�cisttilrettelagt bind,hvor Lars Paulsrudsform�nder dyb fortrolighedmed bogens hovedperson oghans tid. GEORG DIONYSIUS EHRET AND HIS PLATE OF THE SEXUAL SYSTEM OF PLANTS IN LINN�US' OWN COPY OF SYSTEMA NATUR� compiltd by OVE MAGEUN STOCKHOLM ANNO MM HAGSTROMER BIBLIOTEKET 7 Jr llngumncr MtJim-Hiaoriail Lilr.ity Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r OTTER LOTTA K0H1.HORN Det lykkeskun forf� bogkunstnere atskabe deres egen�stil� -nogle viltilog med d�mmes�danne fors�g ude sombrudp� modernismens krav omformens gennem�skinnelighed ogformgiverens anonymitet ogderfor u�nskede og �del�ggende. Lotta Kiihlhorn(f.1963) g�rsom det passer hende,k�rer sit eget r�sog v�kkermed sin egensindige visuelle verdenb�de reaktioner ogepigoner tillive. STADA! bo'orv^" b\ Estrid Bengtsdotter:Stadal (Bokforlaget DN,2000) Formgivning;Lotta Kuhlhorn Cfc�) CtvictirirJ Skriftsnit: AkiidenzGrotesk+Folio kfcelve* jn I~I zi ( iu i t.i~ ' -(�IV- Bil! ifc UfUT fri fwmsc ret fl TtMP til "��< fJi A "� MK 9 UNCMMU BHIf H*'1*1 It-Ft W id? ' nsCdhKtn !3 SHJICt j Zlti Ar 1 .jjji C/� Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve ir {�67) (.W) (CtiV Bea UusmaSchyHert; Astronauten som inte fick landa. OmMichael Collins, Apollo11 och9 kilochecklistor (AHabeta, 2000) Formgivning: LottaKuhlhorn Skriftsnit: AkzidenzGrotesk+Eurostile Aupioin junfew� iku�(�k VHf kM nobm r<��n icunt viukc iCJ r-P*tCcrf1� � nm IHttRClfl ^ftt BEA UUSMA SCHYFFERT MC AU TO astronauten som inte fick landa Om Miohaal Collin�, Apollo 11 eoh S kilo chaokliator (c94f) tee�) (C97i i�cd pjat fr5 z-rtub �iles CC9en cc 960 cw* stm hm ili* Christer Hellmarlc Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Kataloger eret omstridt felt foreksperimenter med former ogmaterialer.Her i Petter Antonisens (1.1953) bogkatalog,som medsin us�dvanlige, men funktionelle falsning ledertankerne hen p� HubertJohanssons kunstkataloger fra60 erne. Det mestpassende adjektiv: finurlig. r� a|u mi n; F rin aibmb*all ni vo )at>b Km "mbikitman. uurdwr. uttnutre. ejttn torrtj txh komutt -dci ir min arbctsl� i um�mjnunning (om jo l nipx fcl urdnin|tl laf cillhuf aUtti Jcn nrj ihicm orbctiUjurc fht vilkj guldklocUn ir bkxi en mvi, och frtvtllln dier pit\inpjJ Hcubdllct Ir �lalvkiar Det Ir allivl fenom crim crt'arcnhctcr lag ftn den kutukap �om lommilii i lobbet. "Koinpeirus �r numtra en fdrsht ara och bor m�rkas med 'bast fore'." bildaj guidetill )o>ietVin orbcnllv Ir alli roer Joramlcriigt. Nva lagar kommer och gamla fdr� andrat, avtal %kTi\-% pi och praxls lomvav Den nva tcknikco ger �pannandc rodjhghctcr men ttlller ockxi frigor om Integrirec och rn-gghet pi �in spets. Foretagen staller nya lerav pi o� I egemkap av an�stallda samtidigt som de erbjudcr modema form i�ner och spannonde ursxcklinpmoibgheter. Guiden ger basfakta inom alla arbenlivets omriden samt mingder av tips om var man kan skaffa sig mer in�formation. isbn 91-574-58)4-0 flni a*ftvli kifljf mg kkiiottmilm, ime tocofsral. och tiutinkituocti ar vikny ham htkkr ir % mno�mil; tic turokpuc an bcraoa och pk det mod cd krah �oai ir �vir an v�rpa ug cmoc. ictu .\�>ur*(oumalu�n*ka ambuton ar an mod btklrn micn �cring \ acka incrmc ochdchan. cpnja lumkapoch rogagemang lnng den \ arid och vardag vi sjilva ikapar. "I'�rldens pldga. Assun iTede." och himlen darovan -vnder thi shiftinc skies En oroande od) angel�get udvlokumeni om vir "tamod i S\xnge och varlden. samman�vtallt i torm av 31 tematiska bildreportage prc�senterade i tx'i voiymer om sammantaget 512 sidor. For bilder och bildurval stir lens Assur, Sveriges ledande btldjoumalist under 90-talet. Bildema loper okomroenterade genom de tv i volvmema -med utmnroe tor tndixiduell tolk�ning. rejektion och rcaknon -och komplene� ras awlutningsvis med intormativ a texter som ger perspektivet och sammanhanget isbn 91-574-5888-x Bilda Forlag:Hbstkatalog 2001 (Bilda Forlag,2001) Formgivning: PetterAntonisen Skriftsnit:indigo antiqua 58 Christer Hellmark Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r HiroshI Sugimoto:The Hasselblad Award 2001 (Hasselblad Center,2001) Formgivning: HansCogne & OttoDegerman Skriftsnit: Futura At g�igennem tyve�rgange af Svensk Bokkonstgiver ogs� anledning tilrefleksioner over produktionsmetoderog trykkvalitet.Repro ogbilledtryk har endnutydeligere end typografien dragetnytte af de digitalegrafiske processer. Her etforbl�ffende nuancerigt tryk,kombineret medsparsom typografisk garneringaf Hans Cogne(f.1953) og Otto Degerman. Christer Hellmarlc Svensk bogh�ndv�rk gennemtyve �r Ale Hei Panache serien (Bonniers,2001) Formgivning: Lofta Kijhlhorn Skriftsnit:New Baskerville En Lotta Kiihlhorn�formgivning f�r lov atst� som symbolsk slutvignet. Bonniers traditionstunge Panache-serieien ny tids grafiskdragt.