Der findes liv, også uden for selve bogstavformen. Om Christer Hellmark Af Goran Skarbrandt Christer Hellmarksindledning til den foranstående artikel er en tydelig beskri­velse afham selv og den akribi -den humanistiskevidenskabelige præcision ­som har sikret ham blivende betydning inden for svensk typografi og design som folkeoplyser og formidler af grundlæggende elementer i et historisk vidensmateriale. Hvordan den gode brugsbog ser ud, hvilke komponenter den består af, og hvilket ansvar typografen eller formgiveren egentlig bærer, har fra starten været Christer Hellmarks udgangspunkt lige fraårene i 1970'ernes begyndelse, hvor den traditionelle bogkunst brød sammen og kollapsede i historieløshed. Der var for så vidt mange, som på den tid reagerede og følte sig kaldet. Der var ikkelige så mange, der var rede til at opgive en prestigefyldt slagmark til fordel for udsigtentil ydmygt, stædigt og mut at sammenstille og formidle ledetråde eller veje tildet tabte videns­felt i den nyedigitale desktop-æra. At ansigtet på en Bodoni, enJanson, en Morris eller en Gill varforskellige, og at en tekst idisse forskellige klæde­dragter ville forandre indhold, magiog 1 adresse, kunne de fleste være enige om. Men Christer fortsatte under­søgelsen, ikke blot gennemsatsbille­det, justeringen, keglenog lysrummet, men han udtraktedet til atgælde hele det typografiske metabudskab fra detaljen til helheden. Det er muligt, at han i den forbindelse blev beskyldt for ortodoksi, men det var forkert. Goran Skarbrandt Der findesliv, ogsåuden forselve bogstavsformen .OmChrister Hellmark NatalieZemon Davis Giiiconw Oreglia MARTIN GUERRES TommasoCampanella ÅTERKOMST ORDfRONTSFORUlt. Christer tog snarere udgangspunkt i det. han som journalist og forlags­redaktør arbejdede med-det hanså som den kommunikativetypografi, og som tværtimod forvaltedeet absolut kravom ytringsfrihed ogdemokrati i stedetfor ekspressive lønruner, som byggede kunstbarrierer mellem de indviede, som forstod koden, ogdem udenfor, som ikke fik lov atopfatte indholdet i teksten. Det var ikke blot at stille typografien i læsbarhedens, funktionalitetens og indholdets tjeneste. At læsningaldrig alene kan være en lineær proces, tegnfor tegn, ord for ord, linje for linje, viste han gennem forsøgseksempler, forskel­lige teorier, referencer og nedslag hos forskellige udøvere og mestre, og måske også med sig selv som formgiver og typograf på hundredevis afbøger. At stille typografien i læserens tjeneste, atskabe et rumfor oplevelse, at ud­pege et mødested, hvor læseren kan skabe sig sit eget billede af teksten, blev tidligt en konstant undersøgelse i Christers forskellige ræsonnerende tekster. Hans Typografisk handhok blev udviklet til at blive et unikum blandt hånd­bøger medet oplag på op mod 60.000 eksemplarer i forskellige udgaver. Efter­følgeren, Bokstaven, ordet, texten, gjorde hans arbejdsfokus bredere og lagde 62 Gbran Skarbrandt Der findesliv, ogsåuden forselve bogstavslormen OmChrister Hellmark Bernr-Olov Andersson Hervé Guibert Min ålskade • slaktare Till vånnen Roman som inte ville rådda mittliv Ordfronts forlag Sesam perspektivet endnu mere på hele den typografiske proces. I denneånd indledte han en serie introduktioner i form af essays og artikler, somfulgtes op af fore­ drag, forelæsninger og seminarer, hvor han problematiseredealt fra samtiden hos Benton, de fyrstelige træk ved Bodoni, det tilbagetrukne hos Vidar Fors­ berg, eller hvordan Robert Bringhursts form-og formatlære forholder sig til musik og satser, eller hvorforhulemalerierne i det nordlige Spanien harsamme harmoniske proportionersom det gyldnesnit. Han var ikke ude efter mestrene, men efter kundskabsmassen som værk­ tøj for hvert nyt forsøg på at løse det grafiske problem og uafbrudt kræve op­ mærksomhed. Han gyser ved ordet formgivning -i betydningen skabelse ud fra noget livløst -og foretrækker snarere det danske begreb tilrettelægning ­ som går ud fra, at noget allerede eksisterer og behøver opmærksomhed for at fuldbyrdes. Form er at løse -at skabe et sprog, som findes i materialet. Som en sådan tilrettelægger eller grafisk formgiver har Christer ofte haft bøger blandtde udvalgtefra Svensk Bokkonst,og han har modtaget andre ud­ mærkelser for sin gerning, f.eks. den svenske Berlingpris.Hans svenske forlag Gbran Skarbrandt Der findesliv, ogsåuden forselve bogstavsformen .OmChrister Hellmark 63 indstiftede i 1998 i hans navn et stipendium, som hvert andet år uddeles til typografer og formgivere, der hargjort en indsatsinden for svensk formgivning eller typografi. Typografisk husgud har en avis kaldt ham, manden med det gyldne snit, hvis bøger anvendes af både novicer og professionelle i deres daglige arbejde. Han er stadig omhyggelig med altid at vende tilbage tilet forsvar for kundskab i ordets absolutte betydning, men viden har ingen værdi i sig selv og må heller ikke fa det. Der findes ingen typografisk sandhed eller genvej. Først når man forstår reglerne og den problematik, som de huser, kan man begynde at anvende dem og til sidst også at bryde dem. I den sammenhæng er Christer Hellmark snarere fortaler for en dialog med traditionen ogden kollektive hukommelse i stedet for at vende dem ryggen. De skal gennemlyses i alle deres detaljer, de skal konfronteres i deres grundvold, og der skal derigennem opstå et nyt felt, hvor der kan udvikles. TIDEN Arne Jarrick Mot g tø £ uj.lu Manniskor i 11 och miljoer i vetenskapens varld Tore Frångsmyr Forfattarforlaget 64 Gdran Skarbrandt Der findesliv, ogsåuden forselve bogstavsformen .OmChrister Hellmark u(/>L ^ka/ccsåeare Till svenska av Goran O. Eriksson