Carl Fredrik Hultenheim, svensk typografisk ekspert -formgiver, pædagog og eksempelsamler Af LarsE. Pettersson Det er ikke den subjektive opfattelse, men detobjektive arbejde, der former hverdagens typografi CFH (1962) I den sidste del af1900-tallet harCarl Fredrik Hultenheims (H) kritiskestemme domineret svensk typografi; han har ufortrødent påpeget, hvad god typografi er og børvære. Allerede i sin studietid på Grafiska Institutet i Stockholm (i begyndelsen af IQSO'erne; han er født i 1928) gjorde han sig gældende med artikler, der efter svenske forhold udviste usædvanligtraditionsbevidsthed og klarsyn. For osformgivere, somarbejdede i1960'erne, 1970'erne og1980'erne og oplevede ødelæggelsen og opløsningen af en tidligere kultur, falder det i dag let at værdsætte hans indsats. Hans viden om den levende, forbilledlige tradition vistesig i denne tid atvære afgørende. Hanlod sig ikke lokkemed i denalminde­lige forfladigelse.Tværtimod, han demonstrerede med eksempler, egne og an­dres, hvad god typografi er. I mange år forestod H i Stockholmen typografiundervisning, som har været af stor betydning for den -desværre alt for begrænsede-gode typografiske kul­tur iSverige. For mange aktive formgivere og ikke mindst pædagoger har hans virksomhed været den væsentligste kilde til viden. (Desværre har alt forfa pæ­dagoger for tiden viden oginteresse nok til at udvikle arven og føre denvidere). Som formgiver fra 19S0'erne og frem har H vist sine vurderingers gyldig­ hed; selv om hans formgivning ikke er omfangsrig, er den tilstrækkelig til at give forfatterskabet en autoritativvægt. H fremhæver ikke den kunstneriske side af typografien. Men en forfinet formsans og gestaltningsevne er altid detselvfølgelige udgangspunkt. Det, der adskiller den ægte typografiske begavelse fra de fleste andre kunstneriske be­ gavelser, synes for H at være en tjenende indstilling: at kunne underordne sig en funktion. Typografi er først og fremmest en fornuftig, logiskog praktisk ak­ tivitet, somskal tjene læseren.Derfor er formgiverens selvrealisering af under­ ordnet betydning. Hans kvalitet viser sig ikke som »en signatur«eller en per­sonlig form; muligvis som en »nuance«, der kan opfattes afden særligt inter­esserede. Forden almindelige læser skal formgivningen maksimeretilegnelsen af indholdet. Typografien bør derfor ikke i mere omfattende tekstsammen­hænge tiltrække sig opmærksomhed for sin egen skyld. Hvis det er tilfældet, modarbejder formen sin egentlige opgave; den bliver en forhindring mellem tekst oglæser, mener H. Den sammenhæng, typografien bruges i, bestemmer vilkårene. Men H har utrætteligt hævdet, at uafhængigt afsammenhængen er det typografiensfun­damentale funktion at være et så præcist kommunikationsværktøj, som det overhovedet er muligt. Denne hårde kerne aftypografisk fornuftville ikke have faet nogen dybere virkning, hvis den ikke var vævet sammen med en kærlighedsfuld, sanselig, æstetisk/praktisk indstilling. Både i sit eget arbejde som formgiver, og når han som debattør og pædagogvælger illustrerendeeksempler, beviserhan sine idéers ogvurderingers holdbarhed. H hævder, at hvis der i hvert enkelt ledaf den industrielle typografiproduk­tion findes relevant viden, kærlighed,eftertanke og omhu, kan vi også i dag pro­ducere typografi til hverdagsbrug, hvor typografiens potentiale udnyttes. Alt for tit mangler dette i et eller flere led, også går det galt. En typografisk kultur, som fortjener sit navn, forudsætter personlig indsats -med relevantviden -i helekæden fra forfatterens tekst, til typografien mødersin læser. H hari helesin virksomhed vist ligeså stor interes­ se for bogens som for reklamens typografi. Når typo­ grafi bruges til at vække opmærksomhed -en af dens grundlæggende funktioner inden for reklame-bekræf­ ter H dette. Han har med stor interesse fulgt de bane­ brydende reklamedesignere, der især arbejdede i New York fra slutningen af 1950'erne til begyndelsen af Vi 1960'erne. Dentypografiske kulturinden for reklame­ design viste dengang i en kort glansperiode, hvad god typografi og fremragende ide'er kan udrette sammen. I densammenhæng bør man nævne H's klare skel­ nen mellem typografi oggrafisk design. Både typografi og grafisk design er i bedste fald formålsstyret. Men Edvard mode, tidsånd osv. er ofte legitime dimensioner, som kan være i direkte modsætning til typografiens stren- Grieg 1843-1907 '-ars Pettersson CarlFredrik Hultenheim,svensk typografisk ekspert STORA RESURSER, STOR TIDNING: s* lOKAhNESBURC MIIITIK. gere krav. Billeder og dekorative elementer er centrale komponenter i grafisk design, typografi indgår oftest, men ikke altid. De værktøjer, typografien til­byder, er begrænset til typer ogtegn, linjer osv. arrangeret på den til formålet mest effektive måde (for entydighedens skyld formaliseret som sætningsreg­ler, ensfor alle). Typernes kvalitet, tryksværtensfarve, papirets modtagelighed, formatets proportioner og indbindingens formålstjenlighed er nogle eksem­pler på den rendyrkede typografis æstetiske dimensioner, som, når de er for­bundet med »en typografisk fornuft«, vækker H's begejstring. For H er det centralt og helt afgørende,at vi undererhvervelsen af typogra­fisk kunnen vurderer, at vi tør og kan tage stilling til, hvilke kvaliteterder er gyl­dige, oghvilke derer ligegyldige. Det er i lyset heraf, man skal se hans kritiske indstillingtil typografisk teo­retisering og »akademisme«. Typografisk jugement, mener H tilsyneladende, har størst mulighed for at udvikle sig i et samspil mellem praktisk-æstetisk (visuel) begavelse, håndelagog historisk forankring. H søgte tidligt til den grafiske profession. Efter skolegangen i Sigtuna på gymnasiets reallinje(1947) og et famlende forsøg på at kommeind ierhvervs­livet via Schartau Handelsskola (1948) begyndte hansamme år på Skoian for Bokhantverk i Stockholm (H har understreget rektor Fredric Bagges grundlæg­gende betydning for synet på typografi). Derpåfulgte praktikpå trykkerier i Mal­mo ogansættelse som assistent ved Bokindustri i Halmstad, hvor rejser over Øresund og mødet meddansk typografisk kultur,som han fandt i boghandler, antikvariater og gademiljøet, påvirkede ham for livet. Denformelle grafiske ud­dannelse afsluttede han på Grafiska Institutet iStockholm (1951-1953). Umid­delbartefter endt uddannelse begyndteH sit arbejde som lærer i typografi (1953­1958) ved den samme skole.1 nogle år midt i 1950'erne var H først teknisk redaktør påforlaget Åhle'n och Åkerlund, hvorhan anskaffede de første rubrik­fotoskrifttegn, bl.a. Century Expanded og Franklin Gothic, og designede en skriftprøvebog. Derefter var han grafisk rådgiver på Esselte (en kort karriere, og H har selv antydet, hvorfor den blev så kort). H indledte derefter en for svensk reklamedesignbetydningsfuld virksomhed som Art Director på Arbmans annoncebureau, hvor hans indsats kom til at betyde meget for den typografiske bevidsthed. Her påvirker H flere afdatidens begavede »kreatører«. Flere af hans daværende kolleger har fremhævet hans mod: han satte billeder og tekstsammen, som ingen før havde gjort det inden for svensk reklame. H var tidligt orienteret om, hvad der skete inden for rekla­medesign i New York. men også indenfor den nyskabende redaktionelle form­givning {McCall), der først påvirkede H og senere Alf Mork og Leon Nordin. KlichéHuset, det første egentlige annoncesætteri i Sverige, hvor han udvik­lede et efter svenske forhold meget avanceret sætteri med en høj typografisk standard, blev H'ssidste faste ansættelse(1962-1965). ousq ueran dem abut ér\;,Catilina, Typografi, KlichéHuset AB paticniMnostiur Del i. Tre årefter tidensom lærer på GI indledte Hsin pædagogiske virksomhed på Beckmans Reklamskola(1962-1964). Her mødtehan et undervisningsmil­jø, der var kendt for sin »kunstneriske frihed«. Men H lagde hovedvægten på formål, funktion, formålstjenlighed ogmoral, hvilket var noget helt nyt i dati­dens designundervisning. Adskillige elever har fortalt om H's store betydning for deres indstilling til erhvervet. Undervisning blev senere en af H's virkeligt succesrige måder at arbejde typografisk på:ja, haner faktisk stadigvæk aktiv -udstillingen på Kungl. Biblio­teket i Stockholm efteråret 2002 er et eksempel herpå. H's sammensatte begavelse er, forekommer det mig, usædvanlig gunstig for et succesrigt arbejde inden for typografien: • Han haret ufejlbarligt fintmærkende blik. Man plejer atsige, at et menneske har blik for noget, når det haret godt jugement indenfor »synets« kunstarter. • Han har praktisk-kunstneriske anlæg, • som indebærersanselighed, munterhed, praktikkens forrang frem for teorien, en praktisk-kunstnerisk tilbøjelighed, • som er lidenskabeligt rettet mod det typografiske bogstavs form, • parret med en analytisk evneog lyst tilviden, meningssøgen -for ikke atsige sandhedssøgen. • Hans nysgerrighed • parret med mod ogtilstrækkelig selvfølelse til at gå til kilderne for at fa mere at vide, • men også forat VURDERE. • Har et demokratisk sindelag. Typografi er i sit væsen »almen« i betydningen for • alle (understreger H). Mange af H'sstandpunkter bliver, menerjeg, forståelige i lyset heraf. Disse egenskabersammen med H's polemiske evner, tror jeg, er nogle af for­udsætningerne for H's kraftfulde, synligevirksomhed. De »æstetiske«,skønånderne, må nøjes med en birolle, når H ræsonnerer. Han citerer ofte Eric Gill, som har sagt: »Beauty takes care of itself, with the right use of thechisel«. Det er et betydningsmættet citat. Rigtigt brugt skaber huggemejslen skønhed!Jeg tror, atmetaforen skal understregeen etisk dimen­sion iskønhedsbegrebet, i modsætning til ensædvanlig, overfladisk brugaf be­grebet æstetik som noget tiltalende præget af den vedtagne gode smag. Hos Gill (og hos H)er skønhed en central del af livsfølelsen -ja, livets kerne -en moralsk dimension,sandhedens tilsynekomst i verden. Måske er det grunden til, at en følelse af, at noget står tilbage at forklare, lister sig ind på en, når man skal forsøge at forstå H'svurderinger og forståelse af sandhed. Selv citerer H i bogen Vidar(1998),formentlig misbilligende, en forlægger, som efter en offentligdiskussion havde kaldt H mystiker. Men jeg synes, at der kanvære nogetom karakteristikken, blot ikke i nega­tiv betydning. Nej, i betydningen et ikke-reducerende syn på livet. H's sammensatte syn på typografi, hvor ærlighed (ikke blot som forsæt), ægthed, sanselighed og kvalitet i alt, er sandsynligvis uforståelige dimensio­ner for »the Economic Man«, dvs. den, de fleste ivort samfund ser som den ra­tionelle. Men »den rationelle« bliverså et reduktionistisk begreb-der er ikke plads til det helemenneske. Kun de elementer, som fører til økonomiskgevinst og virksomheders overlevelse, er indbefattet. Rationel i dybere betydning er kun den, som indbefatterde »mystiske« dele, de følelsesmæssige livskvalite­ter, detder virkelig gør livetværd at leve. Set på den måde tror jeg, at H ville være enig. H synes tidligt, som elev på GI, med søvngængeragtig sikkerhed at have fundet vej iden typografiskejungle. Han finder kilderne og deres tilløb -lader det til-med en medfødt radar, som lige fra begyndelsen er korrekt indstillet. I en af de tidligt udgivne artikler, i GI's Calamus (nr. 16, 1952) apropos en udstilling med dansk boghåndværk på Nationalmuseum, skriver han: »Man bekræftes i den opfattelse, atdansk kunsthåndværker et håndværk, hvor den store kunnen fejrer triumfer.Her skeles ikke ængsteligt til det »nye«, det »moderne«, til det, der i dagtiltaler en lille gruppe»forståsigpå'ere«. Langt Carl Yredrik wultmheim V1DAK »ORSIERG : EN SVENSK TYPOGRAF I VARLDEN VIDAR Kaiter • 1998 • vorlag Typo^rafins forstå principer. 1. 3. 5. mere føler man at finde en stræben efter på den gode traditionsvej at forsøge at forene nytteog formål med skønhedsoplevelse iét. Føjdertil raffineretmate­riale* og farvesans, et de små nuancers og muntre indfalds spil, og resultatet bliver det,vi gerne vil opfatte som specifikt 'dansk'«. Her er H's indstilling allerede klar. Formuleringen kan nu bagefter læses som en programerklæring for detfremtidige virke. Under samtaler har H fremhævet En studie i tradition (1954) som den vig­tigste artikel fradenne tid. Endnu i dager den interessantat læse. Ikke kunfor den læser,som interesserer sig for H'sudvikling, men for sit ide'rige,vurderen­de og karakteriserende indhold. Et eksempel: »... Det billede, man her far [H refererer til musikologen John Hawkings History ofMusic] af mennesket William Caslon gemmer ganske enkelt en nøgle til løsningen af gåden om Caslons typer. Er det de små dissonanser og overtoner, der giver liv og farve til et stykke musik, så er det også de enkelte bogstavers 'skønhedsfejl', der giver livtil CaslonOld Faceog danner denne char­merende helhed, som er helt særligt for dette skriftsnit. Det perfekte og det fuldendte, konstrueret med passer og lineal, holder før eller siden op med at fange vores interesse, mens de former, som i højere grad er prægetaf tilværel­sens egen skiftende blanding af fejl og fortrin, synes at have større mulighed for at overleve. Atselv det grimme kan blivesmukt i hænderne på en stor kunst­ner, er et aksiom, som også Caslon bekræfter rigtigheden af. 'Det fornemste kan dogaldrig forklares skriver Heidenstam, men 'du bør være' -ord som gerne indfindersig og overflødiggør andre tolkninger?« H's opfattelse udvikler sig naturligvis, men forandrer sig ikke så meget i de følgende år. Efter at han tidligt havde gjort sig bekendt med de vigtigste skrift­typer (Morison, Updike og Tschichold), synes de praktiske og teoretiske erfa­ringer at bekræfte, uddybe og nuancere hans ungdoms synsmåde -konsekven­sen er imponerende. En omstændighed, der gør H så interessant -ud over det, der direkte ind­befatter typografi, oghvad dertil hører -er hansmodsigelsesfyldt. »Dialektik« er et afhans yndlingsbegreber. For eksempelses ret tidligt -og den forstærkes med årene -en kulturpes­simisme med hensyn til det vestlige samfunds forandring i løbet af de sidste tohundrede år, fra industrialismen ogfrem, som kan fa en til at tro, at H siger nej til alt nytinden for typografien. Deter imidlertid ikketilfældet. Udvalgetaf rekla­metypografi på Kungl. Bibliotekets udstilling er et tydeligteksempel på dette. Æ D.B. UPDIKK, FORTHE PRINTERTHHRE ARKTWOCAMPS.AND ONEY TWO,TO RE IN:one, thecampofthingsas theyare; tlie (HIKT, that of tlimjfs as thev should I*-. The lirst camiJ is on a level and ex­tensive plain, antlnianv eniiiicntlv n-speclable personslead lives ofcomtort tliere­in; ihe s{M>rt however mfencw' The other cump rs nwiv mieiWing. «>« »n incon« vrontrt htU. it onmmom!(Mr m[mmiiijr.brcainr ihry Hans erfaringer fra typografihistoriensynes også at bestyrke hami den op­ fattelse, at efter opgang, stagnationog forfald følger ofte igenen ny opgang. Sit syn formulerer hansom følger bl.a. i bogen Vufor(1998): »Truslen mod kultursamfundet er (ud over den hæmningsløse, forbrugeriske sexfixering) kunstletheden ogde blindegætterier -et resultat af en overfladisk, historieløs overtro på evig 'fornyelse' og 'udvikling'«. Et andet sted i Vidar bliver forfatteren Lars Ahlin citeret; »Når vi ikke læn­gere kan leve ærligt, beskæftiger vi os med kunst, og når det ikke er nok, med manier«. »At skabe og at føle er[...] begreber,der er forsvundet fra nutidsmenneskets bevidsthed. Det bidrager til vor fremmedgørelse og mangel på ærlighed ...«, skriver H selv i Vidarog fortsætter med henvisning til antropologenog filosof­fen Claude Lévi-Strauss, »[at vi allel har en fælles genetisk grammatik (som kræver indlæring før puberteten) i spørgsmål om tone, form og rytme... I den svindende bondekultur og hos etniske minoriteter kan vi stadigvæk finde de fælles rester og rødderne til denne grammatik: i husflid, folkekunst, folke­musik ogfolkedans«. Alt skapa AR al IvAlja NIITTZSCHI Linotype Det er i lysetaf sådanne ræsonnementer, menerjeg, atman børse H's kritik af typografiens, og især brugsbogens(den typografiske bogs)aktuelle forfald. Vort samfund kunne, »hvis detville« -trods industrialismens[og økonomismens] nedbrydende kræfter -være i stand til industrielt at fremstille gode typogra­fiske bøger til alleformål. »At skabe er at vælge«, citerer H filosoffen Nietzsche. Ogat vælge er at føle, hævder H, men for at vælge, skalman også »kunne«, understreger han. At kunne er et begreb med understregningaf kroppensviden, kunne man sige, med be­greber, der er blevet næsten modeagtigt aktuelle i nutidens debat. Flere og fle­re pædagoger, blandt andre den svenske ide'historiker Sven-Erik Liedman, understreger densanselige videns nødvendighed for det »hele« menneske. Et andet citat, som H ofte vender tilbage til, er det latinske verumfactum, som stammer fra den italienske forfatter og filosof Giambattista Vico, dervir­kede i første halvdel af1700-tallet og plejer at blivekaldt sociologiens fader. H bruger ofte citatet, tror jeg, i betydningen »sandheden findes i anvendelsen«, dvs. praktikken skal bekræfte teorien -eller udtrykt på en anden måde: viden er en årsagssammenhæng mellem den,der besidderviden, oggenstanden for AaBb CcDdEe FfGgHhliJj KkLIMmNnOo PpQqRrSsTtUuVv WwXxYyZz 1234567890 typoGRAFERNA typograferna TYPOGRAFERNA typograferna TYPOGRAFERNA typograferna TYPOGRAFERNA typograferna TYPOGRAFERNA viden. Dennesynsmåde anvendt på typografi vil kunne tolkes sådan: typogra­fi er en praktisk aktivitet, derfor er viden om den praktisk. Den indstilling, at han i enhver situation ser på læseren, og hans følsom­hed over for beregnende eftergivenhed, forstillelse og opstyltethed, personlig forfængelighed og sekterisme narrer os undertiden til at forveksle hans stil­lingtagen med reaktionære standpunkter. Ifølge mintolkning er H for eksempel ikke modstanderafeksperimenter i be­tydningen undersøgelse(H harstøtte hosMorison til sin indstilling), forudsat at målet er til gavn for læseren, og at eksperimentet peger på nye muligheder. Et andet eksempel på det modsigelsesfyldte hos ham, som nok har forvir­ret mange og gjort dem skeptiske, er på den ene side hans kærlighed til det »amerikanske« med alt, hvad det indebærer lige fra skriftsnit og personer til det typisk vulgæramerikanske, den overfladiske og tidsbundne reklame (som tidligere nævntførst og fremmest fra 1950'erne og1960'erne), og på den anden side hans kærlighed til det tidløse, det klassiske -arketyperne. H har altså nægtet at se bort fra »det lave« (bemærk, at H ikke selv ind­deler kulturen i høj og lav); ledet afsit udogmatiske, måskeoprørske sindelag har han nægtetat følgeden vedtagneskelnen mellem den »høje« bogtypografi m m ItoTMtr wwt mé fUA .• .4mm mm lm htm*M IA Typflora. Perpetua ABCDEFGHI JKLMNOPQRST UVWXYZ (.,;:!?&) 12345-67890 abcdetghijklmn opcjrstuvwxyz abcdcfghijklmnopqrstuvwxyz A BCDthUlllKIMNOPQRSW VWXYZ C,;:!?^)1234^67890 aVuoMBnWJ mh taupanun U lr»4r rnMf rap*luf nJurrir.mh Aiiwter^ikrt.korun -»Ih tU nonm "woik ImNmhIKctr • iln»'LM uSaiok-in kinntn tir .u imt iviAnk mh IfcÉnr Ijr^uanfann.Trft­møt. tam I >41 rMKicimftbU Ud (ulm (vvdiKnado nutaamiMrUl Mnto .-n« umki uoplufeuntlt* Jk.„. uBtym 'rt-» .In n>« rMnnrt" 41 iOiir^i.i*d> n uMk ktmn m*t muxhrrx. who yaM knp 0*1 prc.«wij ' it> ri— "»dl-vnrrktmtmmt* •» Wtkrr Tr»o efhr CJk cgm u»k MMrrd cpxntt MMrvn låwtr covw'(RoUrt Cafe) wfcyr Ja frmmllt •om —t «» .Ir«fenifriilljMMMWn 1 |4 fXtrrmelm. Fotnoter og den »lave« reklametypografi. Han ser de to som ligeværdige typografiske aktiviteter. Detafgørende er igen ægthed, ærlighed i udførelsen af typografien. H giver således ikke karaktertil den sammenhæng, typografien optræder i. Eta­bleret (etablissementets) fornemhed nærmestafskyr han; holdningen til prak­tikken leder ham ofte på ret vej. H's tidligt i barndommenoplevede følelse af at stå udenfor, ifølge ham selv i en i1995 udgivet selvbiografisk skitse (i ogfor sig ikke noget usædvanligt for et kunstnerisk temperament), kan måske have hjulpet ham til atse klart. H's skelnen mellem typografi oggrafisk design kan også være en kilde til fejltolkning. For H er typografi, som nævnt, noget helt andet end grafisk form­givning. Som et led i sætteriet Typografens markedsføring i1980'erne samlede H et stort antal firsidede eksempelsamlinger, Typflom og Fotnoter,som foruden typografiske oplysninger indeholdt kortere typografihistoriske artikler, men undertiden også polemik mod herskende tendenser. Elementære sætningsreg­ler udgavhan også (efter DeVinnes ogTschicholds eksempel) i Provbok (1988). Med eksempler viste han os altså: Se!Sådan kan (og bør) vi tjene læseren og forfatteren. Vi bør kende vor historie,vise respektfor den levende arv ved at tage ved lære oggå videre, af hensyn til »hvem som helst«, menogså til typo­ grafien i sig selv, den højtelskede. Mindre bør vi ikke ladeos nøje med, mener H. En debat med tilsvarendefortegn foregår i dagmed hensyntil arkitektur og byplanlægning. Man har fundet ud af, at et tarveligt, kynisk miljø er uværdigt for mennesker -det bidrager i værste fald til forråelse.Teknologiens overhøj­hed, økonomisme og arrogance far uendelig langt mere omfattende følger på disse områder end inden for typografien; men de er grene på det samme træ. At eksemplificere H'sopfattelse inden for alle typografiens elementer lader sig ikkegøre på denne begrænsede plads, men jeg vil nævne nogle illustrerende eksempler. H har uophørligt fremhævet den venetianske antikva, som han kalder en arketype (urbillede, forbillede), og som alleskriftsnit, der er beregnet til at blive læst -i større mængder, som i bøger -bør sammenlignes med, ja skal i kon­kurrence med. Men hvorfor, spørger I sikkert. Hvad er H's argumenter? Her er der grund til at være lidtomhyggelig; jeg mener nemlig, aten beskrivelse af dem kan be­lyse H's æstetik. ARCDEFGHIJKLMN Ifyou find a OPQRSTUVWXYZ& cigarettc butt in an 1234567890 Avis car, complain. ABCDEFGHIIKLMNOPORSTUVWXYZ& abrdcfghijklmnopqrstuvwxyz 1254567890 It's for our own good. Wc necd your help to grt ahe-ad. nitMRiMiiaa Avis u 00fy No.2in retit * car*.So -wc have lo try Harder. Lvcn if it^ only «marked-up map in the glove ABCDEFGHUKLMNOPQRSTUVWXYZ t ompartmrnt or you waited longer than you abcdefghljklmnopqrstuvwxyz 1234567890 felt you thould, please don't shrug it oflf. Bug us. ABCL)EFGHI)KLMNOPQRSTUVWXYZ5i Our pcopic will understand. ThryW l»ren briefed. Thr> k now \%r can\ afford to hand you anything les« abcdcfghijklmnopqrstuvwxyz than a new car like a lively, »uper-torque Ford. And it's got to bc immaculatc, inside and out. ABCDEFGHUKLMNOPQRSTUVWXYZ Otherwiae, mak c a noise. abcdefghuklmnopqrstuvwxyz 1254567890 A Mr. Meadow of New York did. He kearched and came up with a gum wrapper. ABDEGHJKMNQRSTUVWXYZ abcdefghi|klmnopqrstuvwxyzl234S67890 Den opfattelse, atden venetianske antikva er afgrundlæggende betydning, er nok et af de mindst kontroversiellestandpunkter, som H med stadigstær­kere argumenter og overbevisning fremfører i sine artikler. Menmåske er ved­holdenheden og eksemplernes styrke det, der alligevel far os til at se også dette standpunkt som kontroversielt: behøver han virkelig at være så streng i sin indstilling?! Hvis man drister sigtil at følge med i ræsonnementet, indser man, atvurderingen er rigtig, vil jeg påstå. 11470'erne og1490'erne udformedes i Veneziafor første gang typer, hvor bogstavformen haret udskåret prægog ikke, som tidligere, er et ufuldkomment forsøg på efterligning af den skrevne form. Nicolas Jenson skar sine typer i 1470, og Aldus Manutiusansatte nogleår senere stempelskæreren Francesco Griffo. Jensons typer er sat rytmisk sammen til ord ogsætninger, ja til helesider, som også uden hensyntagen til datidens teknologi stadigvæk er eksemplari­ske. Griffo forbedrer nogle vigtige detaljer, bl.a. versalhøjde, samt forenkler nogle bogstavdetaljer. Men efter at Griffo havde indført kursivensamt kapitæ­lerne (1501) »ophører udviklingen af det typografiske bogstav«, skriver den af H ofteciterede praktiker og historiker D.B. Updike(Updikeer en af H's favoritter). xM y , A.gh.N/; Il TRI P ujéx u WWlålUMlJflll toMl u; x m v ^ Scrrf kalla« hokaavuapdm mlutnrng rflrr N «t hnk^Mwimnammi i Stitdthnlm 1959 (HiMn 19*1,1 7tf.)lomiop ter <6m» ftlngcii -tenl-iver, totn tvrntk hctcck ntnS,'tef lcn Kar «tf cgrnrliga urtprung 1 dr oilka imknpnnofr lom hivtomkf tercprk dm rmodladr tknhm Oirrher har dm Utvrcklats 1 en dc bågft tonnema cmHIan. Redan.kibknhcti(c 4 000(.K/.)uppirådercn rudimen liricnHonn. De Kimplar wm di nllvcrkadci Kåde cn ikirpt kil term for mtgc cn dMinki anryck 1 len. Del tkulle JtOfi nll tctuirc liilfleii »* luviaicl (. Kl. miun en moovarandc form utwckbdn ivcn iden alfabe­ tHka. erckoka injknpbonen. Det lldua bevaradecxemplet (-J>4) fcim nu 1 Bnrnh Xluaeum Stanley Mortnm leon ir Mr atr tknvarr. undrr Alnandrr de« S»orr» Indirnkafn •t. tapi mtryck av den brahmancka tknhem dctaliui terandc. D Den k « mtknptiombokuavcn hogp1« ned mcpd od>tummaic . j .mkclwjllda Kkuuocf mn limnadc ofuilMiiHkKj tupcUui. I MKa Liptfkt 1 Edward Muiwom handtedning Wruing. & Leurrmt. & lllnminai- Ulf ii»oé).bcnirrmi •Imcnptioroin Swnw ochifirfanai av koltrgan Ene Ull. gn demu rakt-pd-uk-hrvknvninf av (nygga tkall man hnna er enden* an hredda dem nll tenfer wimtxJigt(om hokaavcr Miri vim mim Bttmyckad.| 1 Den (kono termen kan m n tryggi ovrrlamna ilverktygem »(••o) • det kiaaaaka cxonplet, uppvivn hclj ikalan av »enter Irin lemiterm til fuDl utvcvklad dito. lanan den mcncitkc bukuavukidptArcn gav ug Ikan med un uppgift. krtvdci en nnggrann planenng a* wrnyrin di unkili marmor Med prmHnrh mnnrHrg (nnnian) g)nrdr« darter tenr en ll|ilp»knfT lom underlag tor mhaggningcn Det år fydligi. lom Canch ockii intar, an pcnukknllen binnd haft en argorande mflytinde pilenfformen, dir ut rymmc Umrutdei tor olika bettor av botucavatermena ur uny«.ining. I orcrlappningm vid pcnacldragcn* avilutandc bieddninK oppmm!di u(.kaiden kavim wni ivtnitypuyi­ fotm.Scnfcmbågform itrrfitunh«de fOnta RR indivtdnalncl Mm Sr heil ivgorarwtr ter låtharhrrm och rydlighctov Och wrifen ummanbinder de entkilda bok­ navncckrvcn nll de ordblider, eller grupper a» ordbildrr, • jtmed ogat uppfanai tryckiicxt. Anfin (|inadc»a fdnjiiinrnnga/åi typografimtrck­lOuvikugasicuppgiit. c— '-ars Pettersson Carl FredrikHultenheim, svensktypografisk ekspert 99 Renæssanceantikvaen er kulminationen på en tusindårig udvikling; fra antikken viaden karolingiske renæssance (Alcuin). H mener, at det var en lyk­kelig omstændighed, at skriftkulturen oplevede en højkonjunktur, der påvir­kede påde Jenson ogGriffo. De efterligner imidlertid ikkeforbilledet, men ud­vikler det til en glyptil, skulpturel, typografisk karakter. Hos skriftformgiveren, som også var stempelskærer -en håndværker, der med sit metalværktøj skar bogstavformen i det bløde metal -var værktøjet og materialets modstand med til at give formen et levende præg. Levende præg betyder: ikke perfekt,ikke glat, ikkelivløst. Atformen ikkeer klodset, urytmisk, bleg osv., må vi forudsætte hørte med til mestrenes selvfølgelige evner. H mener, at den kyndige hånd, øjet, materialet, værktøjet (tekniske kund­skaber og færdigheder), den levende, kritisk-begavede overtagelse af den klas­siske tradition med henblik påfunktion og total mangel på eklektisk ængstelse -i stedet for et uforfærdet fremsyn, virkeligt nyskabende evner (kreativitet i ordets dybeste betydning), ja simpelthen genialitet -kendetegnede både Jen­son og Griffo. H vender ofte tilbagetil EricGill-citatet »Beauty takes care øf itself, with the right useof the chisel«; det er en sammenfatning af det ovenstående. Forudsat en klarsynet, ikke-selvhævdende, begavet håndtering af værktøjet opstår der abcdefghijklmnopqrstuvwxyz ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ ABCDEFG HUK LMNOPQRSTUVWX YZ 1234567890 1234567890 fifl [(&.,-;:!?)] »§f£$« abcdefghijklmnopqrstuvwxyz A BCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ 1234567890 1234567890 fifl [(&.,-;:!?)] »§f'£$* abcdefghijklmnopqrstuvwxyz ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ Em 1234567890 1234567890 fifl [(&.,-;:!?)] »§t»£$« Typ.Ty.ilM mcdtnuitaMcra mål pUwraanmnfcn.KMdcta yionuuchhchandUlypvriM UwungmunctcdJilux myvkciwmimoilijl rypiifr»An»uppfil 1(onuhand funkuunc« har«1 uodnitpriiflcMdttk Alli»| jv variici hwm >1 utUo liwfcm toma (anke A« lypognj mm InUf meihi* fOriatun*orfi Hurr*ér av(»vfc I tom kunnalatat hnnstntc myefceluir\n rulinnOMiya»uh cnatandaU miftJ ken Ea akia ongmalMei kan van d ochMMKtmhf 1u( dantaplall cstciitk An njuta av vaefcer lonn Ar Olian Utaa­ rcn* (iVnu lankt All lypofnji ujm Miler ug melian ffirfaxtarrr (xhUiuirenar a\ tmdo I lypufraf), (Kim fcka kumu Uua». Anm pH u < InnuhMJ(WliUiMtt Iw.. —d«. mtc mytkel utrymmc tot espenmeni Avcn det mimmlttMjp och enahantla ar mmdrc rttVandc in NUitf cflcktvAkcn ta akta onpnalitcl kan vam Oiukvkrd och irtdvftndig 1 uiform ningrn av kummcnidi. puliuak cltei reU(p6» propacanda. dfer Typografi Jr mediet atl hanicra en lexi så an den paMtr i wti andamål planera attningcn, f6rilcla yU>ma ochbe-nm handla 1 yperna tA all luningen underlatta* kk myckei »om mdjligl lypografin* uppgifi ir 1 forstå band funk­tionell och bara 1 undanlag\lall estetwk Art njuta av TVpopUM.upp«rf. vackcr (orm ta Ultan lasarcn* f6nu tanke All ty-pognjifuaimMKll.»hfeu1 UM tom tidUrr ng mdlan ftirfattaren och kuarm år in1 ondo I typofrafi. »om tka kunna luas. finnt ime mycket ulrym­ mc for cxpchmem Åven det rutinmaMiga och enahan­ da ar mindre udrandc an billigt effekttdken F.n kkta Rnmmu in>rkcimrywm* lo»cuerimciu onginaliici kan vara ontkvard och n6dvand4g i utform- Avm Jr! tuliumaulK« orti«(uåaada ål ningen av kommenuell. polilnk eller reiigkH propagan . Typografi år rncdlet att hanicra cn lext au den passar vitt åndamåJ plancni såttningen. ffirdela ytoma och bchandla lypcrna så all låsningen underlåuas så mycket som mdjligl Typografias uppgifi år i f6fsta hand funklioncll och hara i undantagsfall estetisk. All njuta av vacker form år sålian låsarens forslå tanke AU typografi som ståUer sig melian fårfaitaren och Idsaren år av ondo. I lypograft, som ska kunna låsas. finns mtc myekel utrymmc fdr expenmeni Aven det rutin­må&siga och cnahanda år mindre stdrandc ån billigt erfektsdken En åkta origi­ . Typografi år mediet atl hanicra en lext så att den passar sitl åndamål planera såttningen, fordcla ytoma och behandla typema så att låsning­en underlåttas så mveket som mdjligt Typografins uppgift år i fdrsta hand funktionel! och bara i undantagsfall estetisk Atl njuta av vacker form år sålian låsarens fdrsta tanke AU typografi som stdiler sig rneilan, fdrfaaaren och låsaren år av ondo. I typografi, som ska kunna låsas. finns inte myckei utrymmc for expenmeni Aven det rutinmåssiga och enahanda år mindre slårande ån billigt effekts6ken En åkta originalitet skønhed. Filosofiskligger synsmåden tæt på: skønhed er lig med sandhed (alt­så et etisk skønhedsbegreb). Skønhed er ikke noget overfladisk kønt, ikke noget man på forhånd bestemmer sig for at tilføre. Nej, deter en dybere etisk, eksistentiel kvalitet, det lykkelige resultat, en sandhed. »At være sig selv lig« i modsætning til »at udtrykke sig selv« er nogle an­dre vendinger, H vender tilbage til. Disse vendinger er ikke lette at forstå. H forklarer sig i en bestemt sammen­hæng og skriver: »at være sigselv lig betyder at være tro mod arketypen (pro­totypen)«. Jensons og Griffos typerer efter H's mening både tro imod og er selv arketyper. Deudtrykker ikke sig selv, m.a.o. de tiltrækker sig ikke opmærksom­hed forderes egen skyld, debryster sig ikke, er ikke skabagtige; ingen skønhed for skønhedensegen skyld (men skønne), ikke »udtryk fortiden«, ikke mode­bundne -»tiden tagervare på sig selv i et indholdformidlet afen almengyldig struktur«, skriver H et sted. Lidt hårtrukket kunne man tolke H på den måde, at han mener, atde arke­typiske typerer uden moralske mangler. Nogle få skriftsnit fra typografiens 500-årige historie tåler tidens strenge og skarpt skelnende kritik. Alle de udvalgte er tro arketyper, den venetianske antikva; de har overlevet, fordi de vedholdende har hævdet deres kvaliteter • An IKAPA år Sti Vdlfé ' 3/4 Kk LI Mm •jAMtOM', etter en aookr« r» Mildb« K-u. Asutrrdjai1M0 DE OL1KA TYPKLASSERNA (5 tim) Vcrktygcts och tcluiikens tnverkan pi tryektypens utsccndc. Typkluser: diagonalform, overglngsform och vemkalform, fr4n antikva till sanserif. Hur skiljcr sig de goda typsnltten trin dc mindre goda ? Vad ar god lasbarhet ? Ollka typvahanter: versaler, gemena, kursiv, Kalvfet, kapitaler, •swash*, ctc. TYPIDENTIFIERINC (3 tim) Alt skilia dc obka typsnitten il (sarskilt texttyperna) kan forefalla nyborjaren nastan omojligt. Men med litet visuel! tranmg och h|a]p pi traven att dnna dc basta typsnittens olika kanneteckcn, kan du komma lingtl Vi gor en forteckning over de vikngaste typema i olika sattsystem -en hundratal; de ovnga 1000 bchover du in te kunna! Kunsten alt valja ritt lypsmlt och typnux. (ligesom klassikere inden forandre kunstarter);de er ikke blevet slidt i brugel­ler aftiden. De personer. H har fundet bag disse skriftsnits tilblivelse, henter han ofte frem fra historiens mørke, for at vi kan se dem og bruge dem, forudsat at de er egnede også i den nuværende teknologi, og ellers som eksempler, vi kan lære af. De, der har gjorten betydningsfuld indsatsfor typografien, fortjener at bli­ve hyldet. Det vurderende blik hjælperos til at se dem, der børses. Alle, der har gjort sig fortjent gennem deres gerning, skal ses; de hjælper os som forbilleder til at gå videre på rette vis, lader H til at mene. H's mangeårige omgang med og kritiske granskning af-og derfor stadig dybere kundskabom -skriftsnits egenskaber har medført, at mange skriftsnit er blevet sorteret fra undervejs. H er streng mod gængse størrelser som Garamond, Baskerville og Bodoni, for ikke at tale om mange af vor tids type­formgivere (f.eks. bliver Hermann Zapfs ikke netop samtidige, men alligevel elegante skriftsnit, som roses af mange, ofte kritiseret af H; de er alt for per­fekte, sakralt livløse, svævende i skønåndernes tynde luft). De skriftsnit, hansætter pris på, haralle et levende forhold til arketyperne, de er med H'ssprogbrug/orme/Ze, beregnettil den fundamentale, normaletekstbrug. H mener også, at kun de almindelige bogstaver (med renæssance-anti­kvaform) i egentlig forstand er formelle. Versaler, kapitæler og kursiver er ud fra denne synsvinkel semiformelle komplementærbogstaver. Informelle er alle slags fantasiformer med begrænset anvendelighed. Efter Venezia (Bembo) må vi flytte til 1500-tallets Frankrig, til Guillaume le Be'(hvis typer tjente som forlæg for Sabon) snarere end til Claude Garamond og i 1600-tallet til JeanJannon (caractére de l'université). H synes at mene, at de bedstefranske skriftsnit er al ære værd, menførst da hollændernetager over med deres mere robuste, livfuldeskrifter, den såkaldte hollandskesmag, ska­bes deren frugtbarvariant afarketypen. H sætter pris på skriftsnittet Janson, skåret afungareren Miklos Kis (den af H værdsatte Vidar Forsbergs yndlings­skriftsnit), men også andre skriftsnit som Bell og Caslon, der ikke har over­levet, men været til inspiration for eksempelvis Stanley MorisonsTimes (et af H's fa godkendte typesnit fra1900-tallet), ogGalliard anerkendes af H. 'lians ryktf som typografisk kunskapskdila har fardats over flera varldsdelar... lian anses vara Sveriges kunnigaste på bokstavemas alL inre och yttrr hemltgheter. Åven upphofda art direc­ tors ringer honom for att utbtlda sig och få fhttts diplom.• Ur en intervju med CFH i data bladci CAP, ur 1/1991. Xx Att SKAPA ar attvalja O TIMKV, Stanley Moruon, London ifyi. DDD DDD DDD LM I O'NO' OM •unm r*J* TYTOCKUrtN 1 »Den hollandske smag« bliver derefter i 1700-tallet overtaget af englæn­derne og udvikles især af William Caslon, hvis »varme« håndværkskvaliteter H ser som et ideal. HosCaslon er det helheden,der tæller, ikkedet perfekte en­kelte bogstavs form. Den videre udvikling i den angelsaksiske verden foregår først i Skotland og senere i USA. Bulmer, Bellog Scotch fremhævesaf H. Med H's synsmåde er de semiformelle, vertikalbetonede antikvaførst ogfremmest til rubrikanvendelse. Typefremstillingen i det kontinentale Europafra slutningen af 1700-tallet anser H for en degenerering, især forårsaget afen privat kalligrafisk tradition, som står i modsætning til begrebet typografi. H fremhæver naturligvis både Baskervilleog Bodoni; han beundrer dem på mange måderog kan naturligvis se deres genialitet, men,og det er H's pointe, »de udtrykkersigselv« -de er ikke tro mod den maksimaltlæsevenlige arketype. Den videre udvikling er ikkeen udvikling.Snarere står de, der udvikler,for genopdagelser og revisioner. »Hvergeneration skal erobre traditionen på ny«, mener dialektikeren H. Derfor fremhæver H englænderen Stanley Morisons og Monotypes transskriptioneraf historiske skriftsnit; Centaur, Bembo, caractére de l'université, van Dijck, Ehrhardt, Fournier, Bell, Bulmer, Scotch m.fl. (også amerikaneren Morris Fuller Benton, til rubrikskriftsnit). H hylder også Jan Tschichold for hans le Be'-inspirerede Sabon. m H's indstilling til kursiv-typerne kunne beskrivespå tilsvarende måde. I den­ne sammenhæng ville en sådan beskrivelse nok ikke forandre eller uddybe bil­ledet afH's vurderinger og synsvinkel. H's opfattelse synes at være, at de kursi­ver, der frigjorde sig fra den direkte påvirkningfra det skrevne forlæg, som feks. franskmanden Robert Granjons fra midten af 1500-tallet, er forbilledlige. De har ligget til grund for de fleste afsenere tiders bedste kursiver, mener H. Blandt ortodokse bogtypografer omtales næsten aldrigsans seriffer -de menes jo ikke at have noget at gøre i bøger -og som følge deraf heller ikke blandt formgivere. H har dog omfattet sans serif-formen med kærlighed, må man nok sige. Han er i mangesammenhænge, udførligt i Biblis (1986), vendt tilbage til dens specielle funktionerog udtrykskraft. Sans seriffen er på en mere selvfølgelig måde end antikva ijernet fra den skrevne originalform. Dog ser det ud, som om H mener, at øjets krav, som så udmærket blev opfyldt iantikvaformen, også gør sig gældendeved bedømmelsen af sans seriffen. Øjets vandring fra bogstav til bogstavog den måde, hvorpå vi Tidskrift fir typografi, bokarbete och bruksgrafi^ • ^ * . BIBLIS;I986­ •> . * *w ' i ' i # •••Mi læse ordbilledersnarere end enkelte bogstaver, far H til at fremhæve skriftsnit med åbne bogstavafslutninger fremfor former, der lukkersig isig selv. De grundlæggendealmene vurderinger, som Hdemonstrerede ved vurde­ringen afantikva, viser sig naturligvis også ved bedømmelsen af sans seriffen. Derfor er den livskraftige amerikanske tradition med arbejder af især Morris Fuller Benton blevet genstand for H'spåskønnelse. News Gothic, FranklinGothic og Alternate Gothic introducerede H tidligt iSverige. Når man tænker på, at de blev fremstillet omkring det forrige århundredskifte, meddet dengang hersken­de smagsideal, fremtræder den rationelle, saglige form næsten som et under af tidløs funktion. FI har ufortrødent fremhævet disse skriftsnits værdi som supplement/komplement til antikva i den dagligdags, anonyme typografi. Akzidenz Grotesk, især den såkaldte demi-variant, værdsætter H højt for dens stærke karakter, mens senere bearbejdninger såsom Helvetica ses som afarter. En særlig tradition, som Eric Gill -via Edvard Jonston -står for med sin blandede baggrund som kalligraf ogstenhugger, sætter H pris på. Også selv om hans Gill Sans ligger så tæt på en skreven form. Man kan spekulere over, hvordan H stiller sig til desidste årtiers stadig større udbud af »humanformer«, som oversvømmer markedet. enD Iff« lU. MIi.?« r*,r*ém >1A4IOMAJANTIKVA .SflboM Kroer(Ud Srrir Orfnrd en en ccfcnJ.) mm gOr difcro rurnvnt lunf uLa mlngtikl JV (rvckboktti­wcr o« cnkidiigarc och mer hamrrtur Hdi mkck grtc det Uttarc in Fnligi co hqwAvad mcrud, tkulk Ivcn tryckboluuvcr kurou in­lieim i Ure^i fyr« h av katrgufirmj >AMiLM*Unanrvpkaraktlf Un|chguTacio«i)oth sr* cut (dctaljkaraktaT u-nturtN-andc; ilrskiW hnjdigurauun: »ar­akiki -jptonicln -. inklination, ctc.) lin tullMindig tiUampning av cn udan loncnnpmodcli Kar ml hlnda frlmat worctnkt vctrmL^iligi mtrcK. Samtidigt Ir den cn vikng pedagogttk modeli dir alla fiirrkornmandc typer -forme lii oth informclla -liter ugcnamineru och artbntanimas ti entydigt tom mojbgt FAr cn vTtedigarc nuggranu bettammng kan Ivcn ryf-dti. tyffuU nfmrt {rak. kunn. >-emlcr. gcmeiu. ctc ) och ftf­ behova fooulku hOrindrmgama i dai ibrtndU antik van ir -wm frimhlllio ­trimn tonnrcknnka. 1tur (Kh(wdiung har hndptnnmH. kaffmjyrnrr­rm. oiti puunm hmiairn lutulh «NM(t »pir i Sok*rjv*bildcn. Tcrmi­noiogm ida ft>l»andc vilJ på ctt enkrh beakhva *»fr denna teknik framu avttojar tig i bokxrasabtldem tllmlnn* muktur (J) DIACONAI ANTIKVA: Om den rcgcbniuigt ikiftaiidc linie­bredden (vtxdlinjen) 4i gememam i antikx afnmiema »1 »arierar damnot komnoicn grund*rreek-hlnfTeek och .msvillningama*. »-ikrtOrddnmg ide ruiida biikMJvU'«xmcma 1 diagonalanakvan Ir -»om »ramglr av namn^t -viktforddmngen diagonal prccu røm i alla andra bokauvitoniKr mm *kn^ mrd cn hralpcnna hilkn i )0-4) grader* vinkd. Itappacrifema lu* dc gemena boksrivem* jamtr icnfrma i nlgra \«ertalcr (C, t,F. G, L,S. T. Z) ar Jugonakwlllda Dubbekenfen (t.c*. »toten-I kan van nigot ikilfomiad Diagunalkarakiaren har ingen uttalad kontrut mdlan grundsttrvkoch himreck. Den allra fiirtu diagonaltonncn (Nicolai lemom Kuaebiua-tvp och dcu kllklingat) kan i»ar*kil)ande tyftc bervlmnas Noget børogså siges om H's kritik afden nytypografiske nomenklatur.Tegn­snit i stedet for skriftsnit f.eks., men stadigvæk typografi og ikke konsekvent tegngrafi. Hvis jeg forstår H ret, mener han, at den slagssproglige forandringer uden dybere mening bidragertil forvirringog meningsløst hårkløveri. H opfatter selv revisionen af tryktypernes klassificeringsom sin måskevig­tigste typografiske indsats. Han beskriver selv, kortfattet, klassificeringen i en kommentar til forfatteren som følger: »Som en tidløs, anonym og upersonlig gestalt (arketype) er deformelle skriftsnit hverkenpersonalhistoriske eller kunst­historiske. Klassificeringen bygger på de forskellige strukturer, som værktøjet afsætter i tryktypens forlægi kategorierne (1) oblik form (Lydian), ( 2)vertikal (Radiant) og(3) lineær form. Den sidste med underafdelingerne (a) printform (Franklin Gothic), (b) neo-form (Helvetica, Univers), (c) geometrisk form (Futura), og (d) humanform (Gill). Informelle, »accidens«-eller fantasiskriftsnit kan på tilsvarende måde inddeles efter værktøj; pensel, træsnit, mejsel etc., en klas­sificering uden større værdi«. Sammenfattende: med henblik på en frugtbar typografisk udvikling bør vi ifølge Hultenheimgå videre iet demokratisk, alment, ikke-sekterisk rum,»med lige retfor alle«, ien bevægelse, som vogter en levende typografisk arv. Enselv­ lr»in Type VUTIKAlfOCM. Rédttnl vMtlbnic mol *crtlkjl bc«oom« følgelig forudsætning er for H en ansvarlig holdningtil det typografiske bog­stavs egen skønhed, »dets eget væsen« -med dets grafiske uldtryksevne, når det er trykt pådet rigtigepapir, med den rigtigefarve, som resultataf en kærlig­ hedshandling. Intet mindre er godt nok til mennesket. H's indgående historisk-teoretiske kundskaber, tillige med hans analytiske klarsyn og ikke mindst hans kunstneriske begavelse oglidenskab for typografi som kommunikationog artefakt, har betydetog betyder næsten ufattelig meget for den godetypografi i Sverige. Oversat af Kirsten Jørgensen • Th Andersen • GreggAnderson • Sam Antupit• Fablen Baron • • Leonard Baskin • Herbert Bayer • (kmhard de Beauclair • CharlesGI. Behrens • Morris Fuller Benton • John Berg• Ole Bering • Walter Bernard • Gunnar Biilmann Petersen • Max Bill Anders Billow • Alexey Brodovitch • A. M.Cassandre • Ivan Chermayeff -BertClarke • Thomas Mailland Cleland • P.J. Conkwright • (rrani Dahlstrom • Lou Dorfsman • Harry Duncan • William Addison Dwiggins• Olle Eksell •Valter Falk • john Fass • Willy Fleckhaus • Allan Fleming • Alan Fleteher • Karl-Erik Forsberg • \idar Forsberg • BobGage • Helen Gentry • Bob Gill Milton Glaser • Lars Hall • Rudolph de Harak • Horace Hart • Stig J. Heden • Rudolf Hostettler • E.Harold Hugo• Ib HøyPetersen Rea Irvin • Marvin Israel • Samuel Jacobs • Sven Jansen • Hubert Johansson • DavidJones • ChristerJonson • Dan Jonsson Tvpograpluca <02°!'10 > Kuii'H. biblioteket loøonol Albert Kapr • RudolfKoch • Helmut Krone • Akke Knmlien • Harry Kumlien • Mervyn Knrlansky• Mo Lebowitz • Legros-Grant • Maya YingLin • Leo Lionni • George Lois • Herb Lubalin• Kurt Lundkvist Alvin Lustig-Henri Matisse• John McConnell • John Melin • Francis Meynell • StanleyMorison • lanMortimer-Viggo Naac • Ray Nash C.Volmer Nordlunde • Michael Peters• LarsE. Pettersson • Ove Pihl • GiovanniPintori • Paul Rand• Lennart Ranghusen • Imre Reiner • Algot Ringstrøm • Bruce Rogers • Carl Purington Rollins • Rudolph Ruzicka• George Bernhard Shaw • Louis Silverstein • Len Sirowitz • JackW.Stauffacher • Bert Steinhauser • Roderick Stinchour • OlleSvensson • HenryThejls • Leif Thollatider BradburyThompson • Leif Thomsen • Wolfgang Tiessen • Jan Tschichold • D. B. Updike• Massimo Vignclli •Emil RudolfWeiss • Hendrik N.Wcrkman • PerWerme • Richard SaulWurman • aj • Anders Osterlin • i