Punkt og linje på flade 
Grafisk totaldesign og typografiske punktvirkninger i dansk ekspressionisme 
Af Torben Jelsbak 
[En godskrifttype eren der udtrykkersig selv. -Jan Tschichold 
Huller man ser nye verdener igennem 
Et lidt overset træk ved litteraturen og i litteraturhistorien erskriften og bog­siden som æstetisk form. Typografien og teksters visuelle form blev et form­parameter i barokken og har sine modernistiske højdepunkter i Ste'phane Mallarme's typografiske symfoni Un coup de des (1897) ogGuillaume Apolli­naires genoptagelse af det barokke figurdigt i sine Calligrammes (1913-16).1 I det tidlige 20. århundredes avantgardelitteratur (futurismen, dadaismen og konstruktivismen) går det for alvor løs med manipulationer i punktstørrelse, farve, brudte,skæve eller cirklede linjeforløbogandre dynamiske virkninger i et formarbejde, der harværet afmarkant betydningfor modernetypografi og gra­fisk design. Den italienske cheffuturist Filippo Tommaso Marinettis plan for »ordenes frihed« indebarogså en »typografisk revolution«,2 og arbejdet med typografien var fra starten et grundstof i denlitterære dadaisme, i Tristan Tzaras tidsskrift Dada(1927-22)og i KurtSchwitters' Merz (1923), hvorbilled-og bog­kunstneren El Lissitskij publiceredesine teserom »Typografiens topografi«.3 
Et heltsærligt kapiteler dog bogføringen iden russiskefuturisme, hvor be­stræbelserne på at rendyrke og rense det poetiske sprog i et nyt »trans-ratio­nelt« sprog(zaum) og tvær-æstetiske forsøg på at integrere poesiog billedkunst blev to sider afsamme sag. DigterenAleksej Krutjonykh så gerne trykningen helt overladt til malere, og futuristernes programmerfor Ordet i sig selvog Bogstavet i sig selv blev til virkelighed i en ny visuel og rumlig poesi i samarbejde med futuristiske ogkonstruktivistiske malere og grafikere. Resultatet er de russiske avantgardebøger, som man for nylig har kunnetse i Danmark på to udstillinger, hvor man på nært hold kunne studere det nære, futuristiske forhold mellem typografi og poesi.4 En vis fetichisme for bogen som æstetisk og taktilt hånd­værk går her hånd i hånd med ordenes og bogstavernes revolutionærefriheds­kamp i en typografi, der skulle »bryde bogstavernes små triste kaserner (...) i trykkerens, bogens og læserens hjerne«,som en fransk kollega udtrykte det.5 
1. Seherom Jorgen Palner: »Detsete digt. Lidt om verstypografi«, Bogvennen 1998-99, 
s. 125-143. 
2. F.T. Marinetti;/.es 
mots en libertéfuturistes, 
Milano 1919. 
3.
Merz 4(juli1923), 

s. 
47. 


4. Avantgarde irussisk bogkunst (Peter Dau­gaards samling).Det Kongelige Bibliotek, april-juni 2001,og 
Russisk avantgardebøger 1910-1934, Louisiana, november 2002-januar 
2003. 
5. GeorgesRibemont-Dessaignes: »Préface« i lliazd[llia Sdanevitj]; Ledentu le Phare,Paris, 1923,upag. 

6.1sin anmeldelse af Louisianas udstilling, »Revolutionære typer-, Information,28. november 2002, s. 8. 
7. 
Trykt itidsskriftet Klingen, 2.irg. (1919), nr.9 

8. 
Trykt ihhv. Klingen, 


1. irg.(1918), nr.9-10, og Klinte, 2.irg.(1925), nr. 1, s.52. 
9. Sagen ogdens akter er udførligt beskrevet i MortenThings efter­skrift til faksimile-gen­udgivelsen af BLOD (1988) 
Eller som en anden revolutionærtypograf Peter Laugesen udtryktedet i anled­ningen afden nylige udstilling på Louisiana: 
Hektografier, duplikater, håndskrift, bogtryk, kalkeringer. (...) Tapeter, 
opklæbninger, kollager, huller man ser nye verdener igennem. Det er 
TYPOGRAFI. Det glemte land Typografiens taktile grovhed og finhed. 
Alle trykkeriets ranker og rammer, asterisker og ornamenter. I dansende 
håndgribelig lyd: Drømmesproget ZAUM.6 
Samme æstetiske rørelse kommer til Danmark medekspressionismen iårene omkring 1920. Bogkunst af en karat som den russiske bliver detikke til. I den henseende er Rud BrobysdebutsamlingBLOD (1922)ved sin direkte integration af ord og billede en raritet på linje med Emil Bønnelyckes håndgjorte kalkering af det apollinaireske kalligram i figurdigtet »New York« fra tidsskriftet Klingen (1919). Og lige så sjældne er eksemplerne på decideret dansk zaum -nærme­re bestemtto: nemlig Bønnelyckes abstrakt grafiske banelegemereller telefon­ledninger i »Berlin«fra samme år [ill. 1] ogJohannes Weltzers lyddigt»Alma« fra starten af1920'erne.s Men sideløbende med disseiøjne-ogiørespringende eksempler foregår der også i periodens poesi et merediskret arbejde medskrif­tens mindsteenheder. I typografiens frøperspektiv gennemstrømmes dansk ekspressionisme af forsøg på at skarpslibe, spidse og accentuere bogtaverne til et større målafudtryksfylde. Midlerneer blotde rent skriftlige, dvs.selve de muligheder for differentiering som ligger i den anvendte skrifttype (antikva): minuskel/majuskel, kursivogspatiering. Men inden for disse skriftens dogme­regler udspiller der sig en overset, men interessant side af1920'ernes poetiske formarbejde, som det skal handle om her. 
Grafisk totaldesign og stilmarkører 

Værket, der mest manifest understreger ekspressionismens visuelt-æstetiske hensigter, er som nævnt Brobys skandaleombruste debut BLOD. EXPRES-SIONÆRE DIGTE, der i 1922 udkommer på Det Ny StudenterSamfunds (D.N.S.S.') Forlag i 700 eksemplarer og straks bliverforbudt og beslaglagt pga. sit utugtige indhold.9 Her skal det handle om bogensgrafiske tilrettelæggelse, der også er lidt afen begivenhed i dansk litteratur. 
Til det spartanske indhold,16 digte over 25 sider samlet afto hæfteklam­mer, svarer det spartanske udstyr, et sort papomslag med tuschtegning af Torben Hansen [ill. 2], frontispice med forlagets faste vignet [ill. 3]samt gra­fiske indslag afen anden af kammeraternefra miljøet, Gunnar Hesselbo, der i 

BERLIN 

Emil Bønnelycke. 
[ill.1]: Emil Bønnelyckes grafiske digt »Berlin«, trykt iK//ngen 1, årg.(1918), nr. 9. [12 x 17,5 cm]. 

[ill. 2]: Torben Hansens tuschtegning tilRud Brobys 
BLOD. EXPRESSIONÆRE DIGTE,D.N.S.S;Forlag1922. [7,4 x9,4cmpå sortpapom­slag 15,5x 22,7cm]. 
E? O O' 
O i G-TG • BROBV D • • N » S ' S 

[ill. 31: DetNy Studenter Samfunds Forlags(aste vignet. [4,2 x6,2 cm]. 
digtet »NATLIG PLADS« indgår direkte i tekstsiden [ill. 4], Sammen og hver for sigvar det lidt af et særsyn i dansk litteratur anno1922. Også bøger afde etablerede, hjemlige ekspressionister fra Klingen,Tom Kristensen og Bønne­lycke, kunnevære illustrerede, menså var der tale om gemytlig, illustrativblad­tegning eller påanden måde mere anonym vignetkunst å la Arne Ungermann, som i samme periode laver sine første bøger.10 Til forskel herfra er BLOD et æstetisk »gesamtwerk« ogeklektisk koncentratafstilistiske udtryk,der på for­skellig vis signalerer tilhørsforhold tilsamtidens internationale og tværkunst­neriske avantgarde, ekspressionismen, som den formuleredes og formidledes i Herwarth Waldens berlinske tidsskrift Der Sturm (1910-32). Omslagets svungne figurtegning og håndgjorte typer påolivengrøn bund trækker på både Jugendstil, Edward Munch og1910'ernes figurative, tyske ekspressionisme, mens forlagsvignettens geometriskstiliserede stregmand, bagsidens collage­stump og til dels lampemodellerne i »NATLIG PLADS« indskriver sig i 1920'ernes internationale konstruktivisme, som i Vesteuropa ligeledes mar­kedsførtes af bl.a. DerSturm, og som Broby introducerede og hyldede i sin bog Kunst. En Introduktion, der udkom på D.N.S.S.' Forlagi 1924. 
Samme stilistiske udtryk og spændinger genfindes på flere niveauer i forlagets anden lyriske udgivelse fra 1922, Harald Landt Mombergs Parole. 33 expressionistiske digte, med omslagstræsnit [ill. 5]af Harald Giersing-eleven og den senere Kåhlerkeramiker Helge Jensen. Sammenligner man Parole­omslagets deformerede mandsprofilmed de metafysiske træsnit af Robert Han­sen i Mombergs litterære debut fra samme år.Solen gaar ned. Tre dramatiske Digte [ill. 6],11 har man for sig en vending i retning af neue Sachlichkeit, som modsvarer den stilistiske udvikling i Mombergs poesi fra sensymbolistisk dunkelhed til ny konkretion og politisk aktivisme. En udvikling, der kulmine­rer i de to digte, »Kommunistvise« og »La victoire«, som digteren i 1923 fik trykt iDerSturm.12 
D.N.S.S.' spirende miljø afstudenter, multikunstnereog ungkommunister var i de tidlige1920'ere distributionscentral for alledisse strømninger i Dan­mark, hvor forlaget stod bag en række markante udgivelser, herunder det re­volutionære flyveblad Pressen(1923-24), hvor rødglødende, inkvisitorisk kam­pagnejournalistik mødtes med en håndfast inspiration fra avantgardekunsten i et provokerende layout[ill. 7-8]. I sin korte ogturbulente udgivelseshistorie (1922-24) nåede forlaget at indfange og afspejle den teknologi-og stilhistorisk centrale omstilling i den internationale avantgardekunst fra taktil håndværks­
10. Jf udstillingen 
Arne Ungermann100år, 
Sophienholm, januar­april 2003,der illustre­rede, hvordanén af moderne dansk bog­kunsts mest populære og indflydelsesrige figurer holdt sigfri af indflydelsen fraavant­gardekunsten. 
11. Solen gaar ned ud­kom iefteråret 1922på Jakob Ankers forlagi 350eksemplarer, men 
D.N.S.S. overtogdistri­butionen af bogen,der optræder iforlagets ud­givelseskataloger og annoncer pålinje med Blod ogParole ogi1924 meldes udsolgt. 
12. Der STURM, 
14. årg.(1923), nr.X, 
s.152 f. 

NATSTILLE DRIFTSVYLER 

LYGTER: I FLADHAT-ALFONSER MED SKIN-ØJNE 
BIER INDTÆGT FRA BUELAMPER: BLEGFEDE 
LUDERE 



RÆDANSIGTET
VEJFORBEDRINGSLANTERNE: 

JAPAN-PIGE 
RÆR (SMADRENDE LIG-FJÆS) STYRTER SIG RASLENDE UD AF GELED (MØRKE-KRANIES GLANS-GEBIS TABER TAND) VOLDTAR GULT DYR 

(MOSCUS HORER)
BROS ROCOCO-GASSTAGER 

SAVLER NID-STIRR 
LYGTETÆNDERBEFRUGTEDE RENÆSSANCEPÆLE (BORGERKÆLLINGER) SPRÆNG-BYLD-GLOR 
STENSTANDER: KOLOSSAL-FALLOS ONANERER 
LYS-FRÅDE 

KLIRR-SKRIG JAMRER SEMS-DR1VENDE 
[ill. 4]:Brobys digt -NATLIGPLADS« med tegninger af GunnerHesselbo. 

[ill. 5J:Omslaget tilHarald 



PAROLE 
Landt MombergsParole. 33 expressionistishe digte, 
D.N.S.S/Forlag 1922, med træsnit af HelgeJensen. [15,5x22,7cm]. 
33 EXPRESSION1ST1SKE DIGTE 
HARALD LAPT MOMBERG 
D N • S • S 

i 
KØBENHAVN 1922 
[ill. 6]:Harald Landt Mombergs So/engaarned. Tre dramatiske Digte,Jakob Ankers Forlag1922,med omslag ogindlagte træsnit af Robert Hansen. [12,2x18,3 cm]. 

SOLENGÅRNED 

TRE DRAMATISKE DIGTE 
AF 
HARALD LANDT MOMBERG 

ill) hjU 
JACOB ANKERS FORLAG • KØBENHAVN 
MCMXXII 

Torben Jelsbak Punkt oglinje påflade 
115 
Forhadt -Forgodl-Jryylet 
Udgivet af Det Ny 
Studenter Samfund



PRESSEN 

r A RI.* n EST.4 11 •S k 
B, B> Bu BMMMMI 
LANDMANDSBANKEN HAR HUL I BUNDEN 
CHRIST MADSMØLLER DESUDEN I HO VEDLT 

TRANSATLANTISK U T E R L I G H E D 
l^MVtWWt Mft »I • > "»Tllll •'t' • »* Ak* IT'* 
ArW IWi Hk hi ml Pim If tm mwW 'rw* Ak* Umbr 
Uela^»ek»-MT* w »IIÉW U—wl Aal [t— •! »rtUw 
tab. »-» M I« .1-..«. Vin. 
_ IM. knMTt 4*1 .prfUfcAe. w»r. of 4*r»n* Wm RrtlM K B* IW G«n#> |> IwOrr ikW 
v»i« • UWii pmm T I|i iiii>—. riaMM »••utur wmftW 
.• newkwSÉr 
»•41 %i IU4« tot 
.• ah i••r
ar* »—•— 

bank« n 4*1 lMl»4»r «MVI . k • • •kk« W^ I • 
1 ^ . k U« -i . .1 _ rrtUt" 0*ko»tei*<Bko*iocii tt. k« )± , • TJ«*W mné IW Uw Rmu «< Pr^wv*., ^ trr** Ak* Tr»*»tU«*>A« n.mivt —4 I K> |lh » ^ ~ mmm * I »" "j LV"*'** jjjjjllji^ 
'*• eau« *ré |l» Uai 
—

' " 'Mrt tf M Wlalt •••K» » 1 .i mmtaW in»M* V I 
K Oek-#. D« ll»«« d»r Hvad! 

FmrJi Imt • *•« «• r» MMniilM k 
•M • LdUeiH hrnit R«.twKi. II #1lin Wi K-i*. 
Lantfadomniar Olaf ^ V*' " ' S» r tlha^r« «*t MM tforfl 
Kammerpotadvokaten, 

M«« ^ ^ MOMI IWrvh^ kM M-K* Mtflrw __ ^ / •*" IW >*** 14*6 4, brr«lif^ IW ^ pa..^ II S Aa­***1 *i t~ * " ..«• *< 4. la^T« —«»WT Mr VafM« •» of ul Wl>% jrtmé* b«
km%Tmt9r 

Dr« f KoJMarr lli-H« Ba. V«fa Ug LfcW^aw^Ua x»d M frv«W Wa-Ur —^ . wa >4*<la4» —>>**»•*'« tP* Vwi (<> ^ ^ d taa««l L!_ W.^WO.... V« «» *k . 
Uaag* MaM (-..fc.r,. k«at Trifwallam** rW . U%i«y al ^aa*' ^••l*etw*r' ^ . -••»«• O* Omfc. Kn-lW" K-kn«. I— " •• » ^«akWH ArMr* '»lUa-HW ^' m»a#i rtnWa. •—i" 1 —rr—fl­
^rl^taa a« Wa^% U^» *h ^ ^ T|||| „ |r| ^ fW B. *>• H 1,1 Swfa*^ . UoHlr.. -kaa. fUtr^ma^r • 
hår. walaral ** >lWW ,kk, 1^ ^ H • H.«k.n. lUfaAU


• T "'i r "*••*• *y""; IIL^^:nrr— 1
mA. Ea fciatara««* <k-^1 ** Saai« M'at fc-B*-Ba-cT*
:W4u W.« »•**i"UMUW. «« Wl^Ji -•« l*> "••— L"1 *** •• ,w*L *.Drf —m 
m.a nu**. ma#rni «| 

i H 
ik< '' ••kkr« W*-' * •• .-<• »«»•• ..: (•• -»«• • -• . , A ^.l. Kiwi"« UM« t,

La4r I* 4« (W. X«W? Km 
mmW* afna Imt« flt^ 1 Havarfrl sjki. -trrr^-h1—---"Ir«.

*3 •' Fotografi­apparaiet ff 
*• a»> •••" «« al j D-I a| BaaA*a« i|
,K 1
tr Mr Aatf.acn tro-• •
* ^ .v *i K-' I* •• rr»*»» 

Gu 
til 
Fnæandm Mil
•"•T FIIIH 
. W—--, s t .r .. _ . -
O*«« Habtria A*. 
Angrab paa Htaiaad .» w • -jL, 1 Mrair «i V r *1 Rvaf af P»oT»*^«»»i o" 
Plum kaian. X *aPM.-.M..W-«* 

Ri ,kAlhar øort S«*c HMMN OIWartaf»»W» »aw ttAj« k. 
k l-i -. '« Tg*" Ootilrl»ol OhU« L« NUtcrtak. »•* haa Ua» ... 
tal «q| la« I Tna^ktUftkvfc 

( Ei. V-.D»| -k« Su;*| ^åuwl • 
[ill. 7-8];Under mottoet »Forhadt -For godt -Frygtet,udgav Det Ny Studenter Samfundi1923-24 det revolutionære flyvebladPressen (68 numre).Her to eksempler pa bladetsopsigtsvækkende layout,der benytter sig af alle forhåndenværendemidler, typografiske variationer,dadaistiske ordspil(»Bi -Ba -Bu -Boksekamp«), karikaturtegninger,piktogrammer og collage,for at bringe dekonspiratoriske nyheder tiltorvs. Detkombinerede ordspil ogallitteration;»ØK -Ødsel Korruptionog Kapitalflugt,er ligeledes enfast tilbagevendende, 
ekspressionistisk figur iskriftbilledet. (33x 43cm). 

• 

PRESSEN 
Forhadt -For godt • Frygtet 
Udgivet af Det Ny 
Studenter Samfund 
L«rdag den 23. I 
ORRUPTION




DSEL APITALFLUGT 
koster jDanmaplcs Folie Millioner^ for hver Pafl det sovorl 
Lig« Rot 
dansk -aftlaaaliakc-luMgelage Kann»«ega«rd-, og laaut I'enge 1 Land mand«banke t...» «>|gl ud a( * 7 ung. M#nm.'tå«r «»o<l l<n k SfjIIwbiM. at dan (.'ndvrMigelsc 1 Banken valt ja.lU Kt , til at var aaavol Ba»iyT«4«a nm Bank og kabt Sfawhng uf. (.hn han har 
<l»n i H>rc(U-n liltali km Indhrod We» (orlMt. llavd« ikke k«K» ng admtnntrere dan lor raad ug R« ns-arer r«gej«gf /«« ta««M d»-sti alk udiort eller kun p*a lorikviiiric Sletkr t Byen. IW-Peng« kund* do ikke h«. ired# l>g GldchkUdt. J» mdla-en Del «( ds-.r dud m tkke kunU MCft.xK-ReUmaUifKTKt la Ur tilhag< Vad Doowton W«. rter. der drefedt vig .w Hu ae *ge M«. ihvert FaW .kuld« bk> wl iGang. og m»n apd»|* koU BosUtvUwj og hekt Rvprv-dot al MHfcwr Kremer. Var langt de Kidk. der l>« UammiIudr : toret« Omg«n£ a«| Inibrud, uiulaniskakct (saaicdei kflide* mer* aaWnbarv og aahpnhnr« Skyld er s«, nrlfe eller at (aa
(ter Mmwigelig U>K-ha\dc Uf«i Del Da t*" Rev**ar«r. d««-t en #«r aih l>irek|..i Beolivn hiretag Hg I »nwl al mlndev al Schmv. gehm ihvilkr! ih*«r1 F«td to «l (U lil-Banhraadot dér)). |j en*t ^ d.-uh-.vhgr end do Tinatahnanof, M? Punktum (»» VIirtMlngcfoo. 
nun vndOiMifteiacn v« koMmMt uia langt, ktvvrdc •omnelat Ireoi om d« otlr lo* en hl at hel jIr dv ^IX«) Kojpr Paa srtjjune Haadi (l» K I ogsaa begtk sin. Svind
Iremi-rcc dt •fr<f UlUlU-ng iimt«! d<s> dc-Maiik«i*«r.. dat k*rt hl Kraner Dkrchtor Bent ren hiev ^e;<-t«erWa*ag»<MVT Hulo*. i«i»-Wrier tør Iknawrh^ Skyld . hel
Lhnatuua og -drmaa. m.hI lian. 
Nuwlai -VauuriWM IaJtetmndo


oi FumIU. *1 d*T rrkberel (aliit Mod Oserrrtaaag hgo Tnesektteeor (,nr a< d^kkv Wro give mg li! «i gtwdc Udi oroen Wev NatMmaMMnkduokun 
•"<1 Otftckaindis Svtndloner ose«. IMH del ikke bnadc 
1 kfcuinel Sag |B«ik»* wiedo^ ga«d».' andre alsnrHg «g (nrbry-Danmark det daaake Folk <sg
Kwmp Ide* ItoKtervtMkaBOH-i 
ft med at vende e« UUe Tur det'sk Art and Opereetasagtervr don dao«k» V.-.ljU hedat, »I dor
Ikt var all. hvad dv havde al (nr­
ir Ml drien« Kvinder( lOrw iCaofrnbrrg* T t anuklionvt ocngaaonde Mov anlagt Errtat
dr« (or al hulde BmII« Vi ton 
» hedder del o«« ge Banken IWtU (ree«a»r da
oplym. al Kere af de AU*,i. 4tr 
og*«a tål Ovrrflod doeai al

i Haakkvmmua*>ntm* »Ih Rev laorepno; L. B.« Beat yrele« scuilr flere/njng, 4an ifoor der HMjeMteret l<>f Lodvt^c ^n {>»1 hlrv drr furd« PfoJrtur Btrck Jiarde de/ har demi 
Adnarni Rm helleu. OtVn at IVwi-i fle/(ngefc»e hu am Fmrbii 
OeeHurKyador Fro*. mmtvu gik (varUmud ud Ir«, al r*» i KfHmmfn+n. « de k«™ 
Oliakkaiadts Mvddiroktorejr i K unpr^mitlerel Sehaik Fyber, d«? i-nge >VcMn<niccr kavde noget mJ 
nnndsbnakatn og Beat Growi.r ColiUrwp. «i th|uH». uJ<i> dr ng der«* Ven­
l.nodm«ad*h lor •fmv (/'agtanm-Ounhter Heiibntk 
£r«t«lnlnQMkrave( 
Aed . notop «lla*a I«« ikke al ha-Fsirpagtor Sona«.

ner mj ivrige iltvr m fM^e 
Karak ivnatodt ter. htvriedw paanet pa< IVrimud er Be Dirsklnr Reimer ngpax Aivhiining •( Sagen (aenuen blivet ImttH en« «jiuU 

rdao« • Ktage-fiatdau eliat Fahrikwiar Bram SicphensanScN^grli)« bar heller ikk. 

•uMbbankcHsi >tui*vuijl«re. cf 
Baatræa ModdwWt.« m* ikke

I«ndnumi*kjiktiitMi aliluttvN 
•t-at der >U.iig »owlca wo.t 
hvveke« dmot eller UluH K« no­L. B.e Direktion i 

S'-ndlvt^ uml de Blade. d»r get hg:,ende OrttkUa Ra«mu**«n, efv. »I dem ellw i hv*rl Fald or 
'ori!i en llid> »I d« implicerede 
iwnkniien 1 rretaoa-ter U i'ijrbold«! er altaaa dot. al -«• RitV llallvsn.
•t®er I A. oplvte »i at ah. UadnMAdvhankon^ UsUyTeli«

tiott aIhar ngige ni dm »ed Be IWlor Wr» I tk> Ilu«!nand Rothe og
l"ad maa Ir« cUn ny Lamtaianda-har paaact langt daarHgor« paa llarhuff

»likkcUo |*e vor Kitmik -Den Sw.n Haaacn. Si. Taareh\, d«ml
twnk* N»de hav s;« hsieiaget Mg

dan«4ie Fr«*''« i delt* Nr.| — hl BeUhng lian havda ikke vatr end Kega-Bankeuti. ia de hor
osarlot LandiaaadahAAkeru tid-L. B.e Bank mad:

raAbcr pM tlier banfald«* om. al hgt Kendakab ti) Ki-g^-kaUv«
ihlektMUV BtfU>rel«v ug

dør idutl Mrltn Punktum foe Al-*e« For al vana RavUo« ; Ban KammeiKvire. (iuliargrrmcaler.
Banhtjud var. «t taaa havde heo­
ken fik han ea aarhg Gage al »oagforo Fr Rjhvn-I,<\ el*««.
vondt Mg Hl Bankxetndter IWpr-lo*, al da hat lor>>ndel eg MB
21 Kr . der dog 1 d« ctdjA« Aai KammarhoriY. (ioltagenrteder.
»tef ihlijlui Bul>.v»» Svoger. g*o4(, at dv M.wvsia »tratte, (og

TvauStrm-J g*&i det i stod*« lte|v.U-.vi>v»gKw H. H Hiuu«. aal op kil 30 Xr Mav »Uafie«! dorter. Uat « da lenagro« B-WeMU 
»Ijgeiidif Cr»<l Of (or dot danakt og anmudet ham om at forhaadte aaa aaheahari, al de maa hotal« umcrhcfr«. Hoitxgormaalor. Folk at Gmndoo HL •( »»K-d alle Bankivmdlerae otr, Irv K rata(ning. »at ntcgvl OMMe som Len«grav« F C Hollke 
i'iolcsaor. 0». iarts Viggo

Btatarolte vtlhgt at vn.tatU Tabet tig v» Kagohankan* Folk, der >al ha*-
Benlatoi. Andor««n Kamnunhcrta. Kaplam Otto
paaxuW. bwx *«nv»ltig denne do pauet daarhgi paa maa ikkv< 
M«h>d« \»r. b»i» nun vild* op­«ao dnorhf/, al da knnda »Irafte« nå« Lmlat'-iug Og \i laaUiog.

t)«r<k> til on Bet-.ngeU (or al r ag tUpfa* maatta toctaW F>*Ulm»g eller i Buil al den \ar gandut • Stréd «w»d k>t»l Fald at ilorol dir li1 og vil 
Midiager.-oaaivr HoSger Cedlot, bank* Baakrsod. •( Jer ingcr. den M«t«ide. man havde lurr­h!i*T Saaet ti) Skinrten kvia da 
thr^iw Etauraad «'ilh Han­et ovarlor de »amme Mva­

L'ndersage! •« konv al Laod-ikke Kan helat« 
•»at iAwk ns FimSold, »M d« der i Hv.«fer WU« der ia ihke an-Kawnvi herte Gros« F B»o­at (ItalwnHea vilde lu brttndl (•W •! tam el ta-w Vagt Sag awd Rkrhchou i>g hans 
ckanhuua-Schack %m mrnU -katnde Pch iW dr.. a.n *,U. h.arpaa fWa^aM M K ampaner^ Hv^mIoc ak«! det
Landet« Hol(irgar mevtn ^ Toadovpl. Undei >4igel>' Ufesoai. at G nm mindet« Bank, TU*ya kar 4» i-rfl-> Og (whandlas. Indtil alU Grwerer Allan Hanæn den Hl at Etobrottm i Kiter g AS Kage liandel*-, ag *1 Richohen« Direktur Kat R^whard. 
aarct (orbngU Laudmond« dxarrkrr-(tg L«ndbrug»ha»k Dinrklm H P Prior hanklladM^ageUeo »latlet sal I Koge Bank-Sagen drv|edc d. IS Millioner Kroner IhrakUH Kanovrherr« O. C den at del ikke vild« ptml* IpMr. an. at cn a( Diraktereme or over Grwaaao? Og Kvimpaner-Seaiarnis »g km pM det danike Rrmtekuv <ea med Banken* (undlakc ne-Mdliooof «f wg«' »kuw Ham fkvsalloBto, Umgrovo 
dot OTUMUtk« Korthus dkr dat Koondcnl havde kobl « Gaard Vai. Vi vid. al Sahoh H^heliev Aage Oannoakioid-SUOMO. »amt 
13. Anne-Marie Mai (red.): Danskedigtere i det 20.århundrede, 
4.udg. Bd.l.Kbh. 2002,s. 259. 
14. Se fxGelsteds oHe citerede, udaterede brev tilMomberg pa Det Kongelige Biblio­tek. KBNKS 51674°. kps. 2,samt Poul Hen­ningsens anmeldelse a^Sturm-udstillingeni Kebenhavn1918, 
•Der Sturm-, Klingen 
1. Arg., nr.3. 
15. J(. fx denfyndige og meget forkerte omtale af kubismeni Broby, Kunst,op. cit 
s. 6;tilsvarende ned­toninger af kubismens betydning for det moderne, abstrakte maleri m«der mani Mombergs kunstkritik fra perioden. 
16. Ligesom Mom­berg fik Brobytrykt tekster -p£ danskl ­i Der Shirm,14 Arg. 0923).nr. I.s.14 
æstetik til kølig, konstruktivistisk og industrielt design, hvis russiskefacetter kunne følges på Louisiana-udstillingen ogsom iDerSturm slår igennem, ved at figurative træsnit gradvist viger pladsen for abstrakt grafik af bl.a. Låszlo Moholy-Nagy. Brobys Kunst (1924) er det programmatiske udsagn for denne udvikling, der grafisk sætter sig igennem i et renset konstruktivistisk forlags­design i de karakteristiske sort-røde farver. I denne russisk inspirerede ind­pakning udkom foruden et par politiske pamfletter også et udvalg af Georg Grosz' »moralæstetiske G-G-Æts Tegninger« {Prostitutionen Profeter,1924). 
VERSAL POESI 

Som en yderligere, magtfuld stilmarkør i BLOD står det typografiske totalde­sign, den rene majuskel, samt titlernes spatiering ogekstra bastante og dob­belte understregning, der, som Anne Borup påpeger i Danske digtere i det 
20. århundrede, ligeledes er kopieretfra DerSturm u »Sturm-designet« kunne være valgt for dets blotte og konstruktivistiske kantetheds skyld, men er i ty­pografiens kulturhistorieanno1922 et formvalg med bestemte konnotationer å la germansk inderlighed, gotisk renæssance og andet af det tankegods, der udgjorde den åndelige dagsordenen på DerSturm. På det frankofile danske par­nas omkring Klingen var Sturm nogenlunde synonym med dårlig tysk smag, elendige træsnitog entreprenant kuratorsvindel,14 mens på den anden side en oppositionel, antifransk orientering hører til den faste æstetiske bagage på den unge kunstneriske venstrefløj omkring D.N.S.S.15 Ligesom for kollegaen Momberg, der forgæves havdestemt dørklokker påKlingen,var de tyske storm­tropper for Broby de naturlige allierede og Der Sturm stedet, hvor man kunne fa sine forbudte eller afviste ting trykt.16 
Det er fronter og konflikter som disse, der bogstaveligt er indkapslet, ind­mejslet i majusklen i BLOD ligesom den selvbevidste deklaration af digtene som EXPRESS10NÆRE,der signalerer distance til, hvad der hidtil fandtes under den betegnelse i Danmark, og tilncermelse til den ægte, tyske ekspres­sionisme. Formvalget er så meget mere påfaldende, som Brobyellers, i breve, notater og fx også i sin Forsvarstalefor BLOD (1923), benyttede sig af ren minuskel, som også var den anvendte omgangsform på den unge venstrefløj. Kollegaen Mombergmedbragte disse principper til sin lyriske debut i »moderne« ortografi med stort begyndelsesbogstav i navne og efter punktum, hvorimod Broby, der ikke havde nogen reservationer med hensyn til de gotiske renæs­sancebevægelser i tiden, bliver den første, rene »versaldigter« i dansk poesi. Her fra åbningsdigtet »ODALISK-SKØNHED«: 
I DØDE GADER SKRASLER BLINDE KARRER SOM SMUDSIGE SKRIG SKURK SKJULER HALVNØGENT KVINDELIG I KLOAK SKØGE VANDRER HVILELØS ØJNE TIGRER BAG LIGSORT SLØR LÆBER BLØDER (FLYDENDE UDOVER PEST-SVAMPEDE SKULDRE) 
JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA STILLADS 
Det firskårne skriftbillede etsted mellem ren majuskel og kapitæl står godt til rytmens hakkende staccato, der -i overensstemmelse med den futuristiske poetik som STURM havde som sit litterære program-er »massloss«, dvs. ikke metrisk, endsige rytmisk overhovedet.17 Det aktive formparameterer skriften og skriftbilledet, der kan henlede tanken på runer, helleristninger eller andre arkaiske rødder, alt sammen i meget god overensstemmelse med at Broby så sit opgør med dansk poetisk formtradition som en tilbagevenden til tiden før1630'ernes metriske reform18-dvs. som en art prosodisk modreformation. I overensstemmelse med Marinettis anvisninger for ordenes futuristiske fri­gørelse fra grammatikken, benyttes notation med skråstreger og parenteser og koloner og udråbstegn i stedetfor grammatiske markørersom komma og punk­tum. En lille, konkretistisk bivirkningved det valger den sidste linjes slanke og svagt sænkede'/', der i originaltypografien kan ligne selvmorderen på vej ned af den massive tekstblok. En sidste prikover i'et i en poetisk debut, der til punkt og prikke efterlever punkterne i denfuturistiske poetik, inklusive det der inde­bar jeg'ets fordrivelse fra kunsten!19 
ny typografi og poesi 
Det modsatte formvalg, den rene minuskel,er som nævnt allerede en realitet i Mombergs Parole, men bliver for alvor en litterær kendsgerningmed 1920'er­nes stærkeste, lyriskedebut, Jens August Schades den levendeviolin (1926), der fastholder den helt ud i titlenog lader den bue videre i undertitlen »aandelige sange og sanselige«. Schades debut med småt, der meget passende udkom i en serie »Smaa Digtsamlinger« på det innovative forlag Woels Boghandel, fortsætter samtidig dialogen medden nyestebilledkunst, delsvia sin titel, dels i formaf den kongenialt naivistiskeomslagstegning afen anden Giersing-elevog senere ekslibris-mester MogensZieler [ill. 9], begge dele medvenlige tanker til 
17. 
Jf Lothar Schreyers »Expres­sionistische Dichtung«, Sturm-Buhne,Folge 4/5,1918-19,5.19-20, Folge 6,s.å., s.1-3. 

18. 
SeBrobys kom­mentar tildansk poe­tisk formtradition i /(tinsf,op.cit. s.14. 

19. 
MarinettisMan/­


feste techniquede Littérature futuriste, 
oprindelig udgivet som 
sammenfoldet plakat iMilano, 11.maj1912, udkom samme åritysk overs. iDerSfurm, 
3.årg. nr.133. 

20. Bundteksten pi Marc Chagall og dermed en anden helt central figur i 1920'ernes internatio­
det oHicielle brevpapir 
fra dasbauheus in nåle ekspressionisme. 
Men med sit typografiske valg indskriver bogen sig også i en anden inter­national, tvær-æstetisk trend. Den rene minuskel kommer fra Frankrig, hvor den først dukker op som typografisk fif i merkantile tryksager og annoncer 
i modeverdenen, hvorefter den adopteres som officiel ortografi på Bauhaus i 1925 og i Tyskland bliver signal for en omfattende typografisk og æstetisk stil, kendt og navngivet efter Jan Tschicholds klassiker Die neue Typographie. Ein Handbuch fur Zeitgemdss Schaffende (1928). Den ny typografi var inspireret af konstruktivismen og det »rene« maleri, der ikke gengav noget, men var noget, og bestræbelserne gik tilsvarende ud på at udvikle en international, tidssvarende typografisk stil,fri for ekspressive værdier, nationale, historiske reminiscenser og »personliche Note«. Måletvar en type, der ikke var udtrykfor andet end sig selv og sit funktionelle formål; direkte og totalt klar kommunikation, og det umiddelbare svar blevgrotesken,og dens ortografiske ledsager, den rene minus­kel. Dette typografiske totaldesign udgjorde Tschicholds babelskevision for en international, lydefri og konnotationsløs kommunikation mellem alverdens folkeslag som en slags skriftlig pendant til samtidens esperantobevægelse. 
Der er flere fristendeanalogier mellemdenne demokrat-æstetiske utopi og den erotiske kosmologi som besynges i den levende violin. Fra Schades egen, skæve vinkel har meningen med det ortografiske fif dog nok først og fremmest været at signalere frihed fra tidens 'germanske', ortografiske norm, ligesom samlingen også futuristisk giver afkald på almindelig tegnsætning. Men der­udover har formvalget også en yderligere implikation, som giver meget god konkret mening i forhold til selve tonen ogdiktionen i Schades poesi. Her fra »DEN HIMMELSKE SOL«: 
det fortællesom mig 
jeg er født paa etsted 
kaldet Skive -jeg husker det ikke 
jeg ser mod en anden himmel 


Da man året forinden indførteden rene minuskel på Bauhaus, lød detsnusfor­nuftige argument; »wir schreiben alles klein, dann wir sparen damit zeit. / ausserdem: warum 2 alfabete, wenn eins dasselbe erreicht? warum gross schreiben, wenn man nicht gross sprechen kann?«:o På samme måde ligger der i Schades lidt naive, talesprogsnære tone og syntaks med denssvingende 
Jens August Schade 


den levende violin 

aandelige sange 
og sanselige 

Woels Boghandel (Cai M. Woel) 
København 1926 


[ill. 9]:Jens August Schades denlevende violin,Woels Boghandel1926, medomslagstegning af Mogens Zieler. [13,3 x19,6 cm]. 
2i. AkuvReklame(1924), accenter, Storm P'ske tankestreger og tankespring og i debutsamlingensover-Ir ikkesa^grot«!., men hovedet frie omgang med metriske skabeloner en 'demokratisk' bestræbelse ^^'ingenfrtmfor at tilnærme litteratur* og normalsprog. Der skrives, som der tales, ogda man ^2 Monde nr i6 ^an ta^e >>st:ort<<' skrivesder med småt. De't erdet virkeligt avantgardisti­(teb 1930),».3. ske ved Schade, som i debutens rene minuskel finder sit egaleskriftlige udtryk 
23. Signetet findessom 
brevpapir i -og som en pudsig profetisk bivirkning foregriber moderne dansk ortografi. 
Mombergs eHerladte 
papirer piOei Kongelige Hermed bliverSchade litteraturhistorisk playdoyerfor en æstetisk og typo-
Bibliofek, NKS5167 40. _ . j , 
grafisk trend, derellers har sine mere ortodokse tilhængere i periferien afdet litterære felt. Broby skrevsom nævnt allerede i starten af 1920'erne med mi­nuskier og kopierede ^au/iaus-designet og -argumentet til sit officielle brevpa­pir[ill. 10). Den ny typografi introduceres med Tschicholds værker og bauhaus­bøgerne, der sidst i 20'erne cirkulerede og anmeldtes på Brobysskandinavis­ke udgave af tidsskriftet Monde (1928-30), men havde som nævnt allerede i starten af 20'erne sine foregangsmænd i miljøet omkring D.N.S.S. Den velin­formerede Tschichold nævner i Die neue Typographie netop H.L. Mombergog Torben Hansen for deres indsats på Pressen. Førstnævnte opsummerede selv erfaringerne herfra i den lille pamflet/4/cfiy Reklame. Nye PrincippenAnnonce­ringens Kunst (D.N.S.S.' Forlag, 1924), der foruden de tidstypiske politiske be­kendelser til konstruktivismen også udtrykker bestræbelsen på en ny funk­tionel typografi fri for tyngende ornamenter og reminiscenser (herunder øjen­synlig også kursiv): 
Uendeligt mange Virkninger kan der opnås ved et Bogtrykkeris Materiel, når detteda ikkeer altfor gammeldags, ejheller for f i n 11 i t e r æ rt. Løvefødder med Gesvejsningerog Blomsterranker, bundet fra en Sætterkasse, hører Fortiden og Barbariet til.21 
Momberg er pådette tidspunkt mereeller mindre færdig medat være »fint lit­terær« som poet, men som typografisk avantgardist går han linjen ud og op­træder i 1930 i fuldt udstyr:grotesk og ren minuskel(også efter punktum), med en fast klumme i Monde,»den moderneverden«,22 hvortil han også udvikler sit egen hjemmelavede typosignet ud afde buede former i sit navn og et indklip­pet kontrafej med briller [ill. 11].23 I skiftende konstellationer bliver den ny typografis elementer herefter officielt dansk avantgardedesign. I direkte for­længelse af Mombergog Moncie-folkenes aktiviteter er den et naturligt form­valg og -signal for de tidlige 30'eres kunstneriske og studenterpolitiske avant­garde på tidsskrifter som Epoke(1930-33), å jour(1931-32) ogVi Gymnasiaster 
KOBKNHAVN O. 
«» I. r K S V K J 2 « 
TKL.KF. I KNTHAI 1»»» 
18 -VI -192:3 
adjunkt 
hartviy friech 

saxtorphsvej 22 

BHOHV IOHANSEN valby 
kære frisch! 

jeg sender hermed i korebaand det første nummer af "monde".barbusse 

har bedt mig gøre hvad jeg kan for at faa nogen mennesker til at a­
bonnere paa det og medarbejde ved det heroppe.jeg lader hermed apel­
len gaa videre til dem.det ser jo virkelig ud til at blive noget af 

det vi har brug for synes jegøer er virkelig i stort format grebet 


an det "olarte"-tidsskriftet herhjemme forgæves prøvede paa i lille 

maalestok.desuden er det jo billigt,vi har sat aarsabonnementet til 

9,50 kr.nu vil jeg altsaa bede den vise det til de mennesker,de ken­

der som for deres egen og blaciets skyld bør være med.foreløbig tager 

jeg mod saavel abonnementer som betaling.og hvis de virkelig vil gø­

re noget for der. intemasjonale sooialisrae ofrer de et kvarter paa 

at lave en lille liste over de folk de er truffet paa ,3ori kunde 

tænkes at interessere sig for "raonde" naar de fik at vide at det ek­

sisterede og ser.der saa mig den saa jeg ^an sende dem et par numre 


ind af døren. 

de bedste hilsner 


trg »{Mrrr Ud vrd al tkrKr all «nvMl. 
[ill. 10]:Brobys koloreredebrevpapir ibauhaus-design og renminuskel: »ieg sparertid ved at skrivealt smaat«. Dog fastholdes majusklerneiBROBY IOHANSEN. 
o 
cO 
Q 
C 

0 
> 
c
> 
« 
r 
c 
£> 

c harald landt momberg
S 
jr 
t telf. damsø 471 
>_ 
8 
r 
X 
1 0 

[ill.11]: Under inspiration af JanTschicholds Dieneue Jypographie (1928) ogTschicholds og Franz Rohsbog om moderne foto-ogcollagekunst,/ofr>-auge (1929),udviklede Momberg sidsti20'erne sit eget brevpapir/typosignet til sin(aste klumme iMonde,»den moderne verden«.Modsat kollegaen Broby gårhan hele vejeni sinadoptering af ny typografi, grotesk ogren minuskel. 
(1929-1939), og med fornyet inspiration fra Bauhaus og bauhaus-bøgerne bliver den formen for 1930'ernes abstrakte surrealisme på tidsskriftet linien (1933-1934) og Vilh. Bjerke Petersens teoretiske skrifter, bl.a. symboler i ab­strakt kunst (1933), samt en naturligdel afskriftbilledet i 30'ernes mest mar­kante lyriskedebut, GustavMunch-Petersens det nøgne menneske (1932). En­delig bliver den igen en vigtig del af designet og budskabet for 60'ernes nye skriftmodernisme eller konkretisme på tidsskriftet ta' (1967-1968). 



Punktvirkninger 
Snarere end at ville medvirke til sprogets æstetiske standardisering ogfrem­tidige normering har jokeren Schade dog haft endnu en skummel plan med sit formvalg, der nemliggav mulighed for at plante følgende lille bombe i den »INDLEDNING«, som han med vanligchagallsk proportionssans har sat til sidst i debutsamlingen: 
jeg er SCHADE jeg vil synge 
om et vildt ogfremmed væsen 
der skal sejre over mørket 
(...) 
Som typografisk punktvirkning har effekten sit klassiske forbillede i Bibelens emfatiske udhævninger af »HERREN«, menogså en umiddelbar, »modernist­isk« forgænger i Otto Gelsteds berømte persiflage på den moderne markeds­kapitalisme i digtet »Reklameskibet« fra1923. Gelsted brugte her majusklen til at udhæve reklamesproget (»KØB EN FORDBIL«, »OMA ER BEDST«) i dets opblæste (amerikanske) fremmedhed, og leverede dermed en skriftlig nøgle tildigtets særlige form for polyfonieller parodi,der ikke standser ved de typografisk fremhævede udsagn, men ætser sig videre indi hele digtets sugge­stivt begejstrede tone.24 Ogspørgsmålet er, om ikke noget tilsvarende gørsig gældende her hos Schade, hvoret så selvoptaget oglettere megalomant »jeg« 
-på tværs af futuristiske dogmer -så demonstrativt og uimodståeligt gør sit ihdtog i dansk poesi: Om ikke jeg er SCHADE snarere end at skulle læses bibelsk emfatisk: 'jeger SCHADE!!' bør læses som en selvironisk intonation og fordobling: 'jeger »SCHADE«'? 
Stedet er centralt i den autopoetiske positionering, som foregår i Schades første bøger,fra debutenover det satiriske sangværk Sjov iDanmark (1928)til 
24. Sehertil Anker Gemzøs grundige analyse af digtet, »Skibet er ladet med...«, iPer Olsen 
(red.): Analyser af moderne dansk lyrik 1, 
Kbh. 1976,s. 122-54. 

25. »Jens August Schade« iTorben Brostrøm m.fl.(red.): 
Danske digterei det 
20. århundrede,3.udg. 
Bd.lf.123. 
Hjerte-Bogen (1930). »[E]n typisk modernistisk digterinitiering«, har kritike­ren Jan Sand Sørensen betegnet processen, der her med typografiens enkle midler mejsles ind i bogsiden: »personenJens AugustSchades forvandling til signe'tet Schade«.' ^ Samme fordoblings-eller forvandlingsmotiv tematiseres overalt i debuten og er også impliceret i bogens anden typografiske punkt­virkning, i digtet »RELATION«, der bruger kursiven til en prosodisk ogse­mantisk udhævningaf den vigtige forskel eller »relation« mellemlivet, dersom bekendt er kort, og kunsten, derer længere: 
allerede er det kun et lyn en sang: 
1926-1903 
jeg standser 
men min sang gaar videre 

Kursiven har været en typografisk fristelse i dansk poesi siden Oehlen­
schlåger med sine Digte (1803) indførte antikvaen som modernistisk afløser 
for frakturen. Som middel til udhævning er den det 'rytmiske' alternativ til 
majuskel ogspatiering, der blot emfaserer tegnstyrken ihøjde og længde, mens 
kursiven faktisk kan siges at løbediagonalt -eWerfuturistisk -på tværsaf bog­
stavernes »små triste kaserner«. Den er en vigtig justeringsfaktor idet Johan­
nes V. Jensen'ske kraftsprog i Digte (1906), men iden tidlige ekspressionisme 
bliver den for alvor et stilfænomen, der afspejler og imødekommer tidens rast­
løse og forskruede behov for emfase og »grelle« effekter. Tom Kristensen bru­
ger den sjældent, men prægnant (»Og bort I, som knælende hylder de mange!«, 
i »Landet Atlantis« fra debuten Fnbytterdrømme), Bønnelycke hyppigere og mindre prægnant (»Men deter min Sjæl, der blev re'n i min Sang...«, i »Ordet« fra Buer og Staal), mens bladpoeten Fredrik Nygaard har den indbygget i sin pen. I forfatterens ekstatiske Evropaskitser(1919) bruges den både 'bibelsk' til udhævning af navne og steder ogsom poetisk potensforlænger til metafo­riske verbaler og abstrakter {»Blødte du for meget, Belgien?/ Fik mon Smerten,/ som du fuldtud kender,/ gjort dig stum?-«), ogvirkningen er, som det frem­går, redundant, selvsmagende ogtemmelig irriterende. 
Som kataloget over tidens typografiske trickser også Gelsteds typografiske og diskursive polyfoni i »Reklameskibet« god for et eksempel. Det drejer sig her om digtets berømteog berygtede slutstrofe, hvorGelsted indefra land lader en bombemand, i skikkelseaf »en almindelig blond dansk Student«, udføredet terroristiske total-attak på den moderne, amerikanske markedskapitalisme: Og midt i den populære Shimmy: 
»Ryst mig til jeg revner« 
mens en Ildmand skræverfrem paa Reklameskibet 
og forkynder en nySandhed for Menneskeslægten; 
OMA ER BEDST 
lyder et Brag ­
»Aktiv Lyrik« kaldte Kristensen med honnør denne agitatoriske eller propa­gandistiske drejning i Gelsteds poesi medallusion til forfatterens egen fordring til digterenom at tone klart flag med enten et ja elleret nej til sin samtid. Gel­sted sagde nej, og »Reklameskibet« står tilbage som et monument over en type kulturkonservativ antiamerikanisme, som i dag har faet andre tilhængere og former. Her skal det nu handle om det filologiske forhold, at digtet findes i tre forskelligeversioner, der tilsammen vidner om et eksperimentelt, skrift­ligt arbejde med at aktivere slutlinjens sprængladning. Versionen her er den almindeligvis citerede og antologiserede variant, andenudgaven fra Jomfru Glo­rxant (1932).I førsteudgaven fra Kai Friis Møllers tidsskrift Nye Intelligensbla­de26 var der ikketid eller rum for typografiske finesser, men da digtet for første gang kom på bogform på Levin ogMunksgaards Forlagvar slutlinjen altsåsat i »aktiv« kursiv27. Men da Gelsted alleredeåret efter gjorde poetiskstatus med et autoriseret udvalgDigte (1924), benyttedehan -eller måskeen sætter på for­laget? -lejligheden til at finjustere udtrykket nok en gang. Og i slutlinjen står der nu: 
OMA ER BEDST 
lyderetBrag-
Fravalget af det ekspressive redundansfænomen kursiv til fordelfor spatierin­gens mere bastante form for udhævning ogopsplitningafslutlinjen kansessom et forsøg på en yderligere emfaseringog fremhævning af digtets egen, »aktive« stemme midt i satirens polyfone kontekst af fremmede ord og direkte og indi­rekte citater. Og hermed kommer Gelsted faktisk til at foregribe udviklinger i efterkrigstidens konkrete poesi. I anerkendelse afdisse oversete facetter af Gelsteds poetiske formvilje og i tilslutning til kollegaen Kristensens begreb »Aktiv Lyrik« kan man læse slutlinjen i»Reklameskibet« udfra konkretismens principper for sproglig »a k t iv e r i n g«.28 Braget i slutlinjen er jo ikke frem­med eller rapporteret tale, men vel overhovedet noget af det mest direkte, selve digtets aktive, performativesproghandling, hvorjorden rystes og »Reklame­
26. Nye Intelligens­blade. Tidsskriftfor Literatur og Kritik, 
nr. 4-5,1922-23. 
27. 
»Skibet er ladet med...«, op.cit.s.148. 

28. 
Jf.Vagn Steens digt »Sproganven­delse« iDigte? (1964) 



skibet«s opblæste (sproglige) virkelighed blæses i bogstavelige stykker med et 
-konkretistisk -»B r a g«. 

Et eksempel på at også brugenaf kursiven undergåren vis modning iekspres­sionismen kan passende komme fra storforbrugeren Nygaard selv ogdennes modne rejsedigte fra Rusland i Den klingende Kane (1926). Grebet er her anvendt med langt større moderation og motivation eller 'saglighed' end i de ekstatiske Evropaskitser fra 1919. Et eksempel er åbningsstrofen fra 
»Moskva i Fest«: 
Mørkrød erStriben paa Kremls Mur, 
men slukt ligger Lenin i Krypten. 
Folket trænges i Moskva by, 
som vardet enStad i Ægypten. 
Regndryp og Pløre paa Røde Plads, 
men Folketvil defilere ... 
Kragerne skramler bag Kremls Mur, 
og Taagen sænkersig mere. 
Liv og Halløj i den driwaade Dag, 
Optog med komiske Dukker 
-der over den sorte Tvære en rød, 
men Farverne fugtes og slukker. 


I forhold til digterens unge rejsedigte fra Evropaskitser arbejder russerdigtene med en langt mere afdæmpet ogstærkt tilbagetrukket fortæller, der distance­ret og lettere uforstående iagttager livet i den nye verden, her folkeoptrinnet med dets »komiske Dukker«. Og kursiven betegner her ikke bevidstløs em­fasering, men en kærkommen tvetydig, tilnærmelsesvis polyfon virkning, da »vil« ikke er en smagen på egne ord, men på nogle andres.Spørgsmålet er nu bare, om det er »Folk«, der i den almindelige majfestlighed tilkendegiver atville defilere, eller det er en evt. tredje instans (big brother or whatever), der siger, at devil det? Hvem taler her? 
Nygaard var selv i tvivl. Elleri hvert fald varhan blevet det, da han i 1950'erne redigerede sine udvalgte digte {Karavanesang, 1957), der foruden at være et nådeløst selektivt ekstrakt af et poetiskoeuvre også byder på en lang række æn­dringer i flere af digtene. Idet citerede eksempel drejer det sig om »Regndryp«, derer blevet til merebiedermeieragtige »Snesjap« (hvorved den dobbelte, 'ekspres­sionistiske' allitteration på Regndryp/Pløre: Røde/Plads er gået fløjten), men også om det herreløse verbum, der i 'koldkrigsudgaven' er blevet løst for noget afsin latente modaletvetydighed. Derstår nu: »Snesjap og pløre på Røde Plads/ men folket skal defilere...«, hvilket indfører et aspekt (et påbud) i mo­daliteten, deri realiteten overflødiggør kursiven og gør den redundant.Væk er optogets eller kommunismens mulige fascination og rudiment af(fri) vilje og tilbage en merebagklogdom over massesuggestion,når folk skal på Røde Plads. Digtet er måske nok blevet klogere, men æstetisk har det sat til i effektivitet. Nygaards samlede bøvl med den genstridige kursiv er et meget godt sidste eksempel på, at ekspressionismens typografiske differentieringer ikke syste­matisk blev knyttet tilde diskursive variationer i periodens poesi. 



Typografiens litteraturhistorie 
Vi er med disse iagttagelser bogstaveligt talt nede i litteraturhistoriens små­tingsafdeling, hvilket imidlertid er nødvendigt, hvis mantil fiildevil anerkende ekspressionismens særlige formviljeog et interessant kapitel i dansk konkret og visuel poesis forhistorie. Som i andresammenhænge er 'ekspressionisme' i dansk sammenhæng betegnelsen for en række modernistiske ansatser i 1920'ernes litteratur,31 der i dette tilfælde kan sammenfattes i opdagelsen af bogværkets grafiske totalitetog en vis kortlægningaf typografien som moderne materiale og poetisk formparameter. 
Litteraturen og modernismen fortsatte medat skrive og stencilere, menen egentlig fortsættelse afdenne typografiske linjei dansk litteraturhistorie kom­mer først med 1960'ernes konkretisme, skrivemaskinens gennembrud eller det såkaldtformelle gennembrud,29 der som en delaf sin nye materialebevidst­hed og typografiske fetich også byder på nye variationer over de ekspressio­nistiske dogmeregler. I »Lad mig kalde dem A B C D og E« fra Glatte, hårdt­pumpede puder (1969) gør Jørgen Leth minuskier, versaler og kursiv til gen­stand for en lille typografisk polyfoni, ogi Landskab(1970) har Peter Laugesen en suite digte, »MIRKO«, i ren kursiv, inden det i1970'erne går løs med kal­ligrafi og dobbeltskrifter i anarkistisk selskab med Dan Turéll. En central skik­kelse idenne endnu lidet kortlagteog i bogstavelig forstand oversete tradition er konkretistenog fritidslitteraten VagnSteen, derefter de instruktive eksem­pler på typografisk »SPROGANVENDELSE«i Digte? (1964) også stod for en række spændende, stilsikre genopdagelser og sonderinger i 20'ernes poesi.30 Altsammen understreger det en spændende korrespondance mellem 1920'ernes æstetiske forsøg og1960'ernes skriftmodernisme og konkretisme, ligesomdet udpeger en vigtig sideaf ekspressionismens aktualitet. 
29. Jf betegnelsen hvorved chefredak­tøren påden nye, fjerde udgaveaf 
Danske digterei det 
20. århundrede,Bd. III (2000),Anne-Marie Mai, sammenfatter den litteræreudvikling i periodenfra ca.1970 til idag. 
30. Forudengenop­dagelsen af Bønne­lyckes »se-digte«i »Enmandsløbet«, Vindrosen, nr.1/1966, og af Gelstedsbørne­digte iLæsninger (1969) kan mannævne Steens versificerede ombryd­ning afen passage fra Tom Kristensensroman En Anden»SOM DIGT« iDigte foren daler 0964-65). 
31. Torben Jelsbak Ekspressionisme. Modernismens formelle gennembrud idansk malerkunst og poesi, (Hellerup, 2005).