Anders Billow og den typografiske modernisme i Sverige Af Magdalena Gram Sidst i det 19. �rhundrede afl�ste jugendstilen den �rb�dige gentagelse af historiske stilarter inden for kunstog arkitektur. Etpar �rtier senere indledtes det modernistiske gennembrud meden voldsom kritikafetablerede sandheder. Is�r hos den �ldre generation med r�dder i tiden f�r anden verdenskrig finder man stadig forestillingen om modernismen som en befrielse for en tidligere under�trykkelse. Dengamle sandhed afl�stes med andre ord afen ny,og selv om virke�lighedsopfattelsen �ndrede karakter, forblevdialektikken som s�dan konstant. Modernismen sigtede ikke p�at skabe en ny �stil�, men afvigelserne fra det �ldre formsprog var i�jnefaldende, og det var sv�rt at afskaffe stilbegrebet. I 1980'erne oplevede man et gennembrud for en bevidst eklekticisme med tydelig afstand til b�de klassicisme og modernisme. Postmodernismen greb tilbage til Nietzsches begreb om historiens afslutning, og samtidig blev fore�stillingen om fremskridtet genstand for en radikal kritik. Denneanskuelse bli�ver sandsynligvis afl�st af en ny,som kan udfylde tidensintellektuelle og f�lel�sesm�ssige vakuum, og allerede nu kan man m�rke en ny interesse for den historiske dimension og historiske fort�llinger. Selvom manforuds�tter, at typografien b�rv�re uber�rt afstilarter, ismer og trends, m� man konstatere,at tiden og en gang imellem ogs� ophavsm�nd s�tter deres aftryk p� typografiske produkter. Det fysiske h�ndv�rk er efter�h�nden helt afl�st af arbejdet foran computersk�rmen, og et f�rhen begr�n�set forr�d afskriftsnit er nu ekspanderet til det n�rmest uoverskuelige. Den skolede formgiver kan som regel h�ndtere situationen, men l�gmandens debut i den typografiske arena har f�rt til et anarki, som ikke gavner kravet om l�selighed. Situationen kansammenlignes med det, der skete for omkring 100 �r siden, da den frie kunstner ved sin debut p� det typografiske omr�de udfordrede et hidtil konservativt h�ndv�rk. �rhundredeskiftet og mellemkrigstidens bev�gelser Til forskel fra Danmarkstypografiske arv,som forener germansk og angelsak�sisk tradition, har Sverige helt frem til tiden efter anden verdenskrig v�ret domineret af p�virkningen fra Tyskland. Fransk formkultur p�virkede 1700�tallets svenske, og denne import ses tydeligt p� typografien. Ved �rhundredets Magdalena Gram Anders Billowog den typografiskemodernisme iSverige slutning begyndte antikvaenat fortr�nge frakturen, som i langtid havde v�ret fremherskende i folkelige og religi�se skrifter. Af stor betydning for den typografiske debat omkring �rhundredeskiftet 1900 var to periodiske publikationer grundlagt af bogtrykkere med reforme�rende ambitioner: Boktryckeri-kalender(1893-1921) af Waldemar Zachrisson i GoteborgogNordisk boktryckarekonst (1899-1961) af br�drene Hugo og Carl Lagerstrom i Stockholm. I begyndelsen af det 20. �rhundrede m�rkede man en angelsaksisk indflydelse b�de hos Waldemar Zachrissons officin og hos Almqvist & Wiksells trykkeri, hvorCarl Z.Haeggstrom var chef, mendet frem�herskende idealvar i h�jgrad ensymbiose afdet nationale og det germanske. Skriftsnittet Nordisk antikva, der blevlanceret omkring1905, var et resultat af Waldemar Zachrissons samarbejde med det tyske typest�beri Genzsch & Heyse og afspejlede n�rmest en tysk formkultur. Knap et �rti senere drejede det sigom at finde et svensk fremstillet skriftsnit, og initiativet kom f�rst og Nordisk boktryckarekonst. Titelblad tilpr�venummer fra 1899. November ih!)M SVEKIOK NOHOE DANMAKK FINLAND Skandliiaiisk iidskrlfl lir ie graflska jrrknn nuMxrAntMc UTGIFVCN HUGO OCH CARL LAGHRSTR6M 131 T O I. F OLJEM�LNINGAR AK Z O R N UR S * rn I , * j F A V R R. P * r i � KATALOG MfH IMLtOMISa �f EtiL Wttlccgrca Tolf oljem�lningar al Zorn (1920).Omslag. Akke Kumliensluftige Cochin-typografi blev opfattet som ennyskabende anvendelse af det sene 18. og tidlige19. �rhundredes typografi. .-i.-B. Sttmik-Frmrnjk* K�mslf�lUnet* ml�l�llmt m� i St�ckk�lm *ki. ,f,� fremmest fra Svenska Slojdforeningen, hvor man h�vdede, at udgangspunktet ikke burde v�re svensk-nationalt, men omsorgen for hverdagens tryksager. P�virkningen fra Deutscher Werkbund kan spores i Svenska Slojdforenin�gens indsats for at skabe et samarbejde mellemkunstnerne og industrien. St�rst international opm�rksomhed vakte formbegrebet Swedish Grace, en klassi�cisme med r�dder i1700-tallets svensk-franske formkultur. Inden for arkitek�tur og kunsth�ndv�rk fik denne 1920-klassicisme lysende resultater -man kan n�vne IvarTengboms koncerthus, Edward HaldsOrreforsglas og Wilhelm K�ges Gustafsbergskeramik. Som sidestykke p� det typografiske omr�de plejer man at n�vne �bogkunstneren� Akke Kumlien (1884-1949) og hans arbejde for P.A. Norstedt & Soner. Kumliensindsats begr�nsede sig i vidtom�fang til omslagene, menhans produktionomfatter ogs� eksempler p�gennem�arbejdede b�ger, b�de smukke hverdagsb�ger og pragtv�rker, hvor det nye, fransk importeredeskriftsnit Cochin behandles med fin rytmesans. H�j kvali�tet og god farve-og materialefornemmelse pr�ger ogs� Kumlienssmukt vari- Magdalena Gram Anders Billowog dentypografiske modernismeiSverige erede forlagsbind. En lignende grundholdning, men med en mere genuin historisk interesse finder man hos den tidlige Anders Billow (1890-1964), der senere n�rmedesig den modernistiske typografi. Tidlig modernisme Modtageligheden for den tidligere modernismevar idet store og hele begr�n�set i Sverige, oglandet var isoleret underf�rste verdenskrig. Fleresvenske kunst�nere kom ganske vist i ber�ring med avantgardistiske str�mninger p� kon�tinentet, men erfaringen var begr�nset, og den dominerende opinion i hjem�landet var i langtid nationaltorienteret. Eninteressant undtagelseer tidsskrif�tet Flamman(1917-1921), kunstneren Georg Paulis hastigtopblussende form�eksperiment. Forbilledet var tydeligvis modernisten Ame'de'e Ozenfants tids�skrift L'�lan. Ozenfant eksperimenterede i Guillaume Apollinaires �nd med �typepaletten� og lancerede i 1915 �typometrien�, en metode der gjorde det muligt for digtere atskabe tavshedog rytme ved hj�lp af den typografiske ud�formning. Ozenfant gik ogs� videre endnu med �psychotypiques�, idet han h�vdede, at et skriftsnit kunne svare til indholdet i en tekst. Hans tekst �O Manes de Gentle Man� med den forklarende underrubrik �Disposition typom�trique & psychotypiques� i nummer 9 af L'�lan fik et direkte sidestykke i Paulis tidsskrift �ret efter, og pr�sentationen af kunstneren Gunnar Ceder�schiolds interview med Picasso i samme �rgang gav en pr�ve p� en besl�gtet ekspressiv typografi. En vis indflydelse fra Herwarth Waldens tidsskrift Der Sturm m�rkesi Flamman,og der var ogs� kontakter til detdanske Klingen. Pauli og de danske redakt�rer fulgte hinandens produkter med interesse, og mens Poul Uttenreiter mente, at Flamman var alt for heterogen med hensyntil form og indhold, kritiserede Pauli det danske tidsskrifts stadig mere traditio�nelle form. Et kunsttidsskrift skulle efter Paulis mening v�re en kunstnerisk gestus, dvs.et kunstnerisk produkt isig selv. Flamman blevtrykt p�Broderna Lagerstromsofficin, ogGeorg Paulis legende udnyttelse af bogtrykkerens stilforr�d -en blandingaf nye historiskeskriftsnit ogjugend -kan n�ppehave vakt begejstringhos Hugo Lagerstrom, sk�nt han interesserede sig for kunstnernesbidrag til b�gernes udformning og selv sam�arbejdede med flere illustratorer. 1 1920 erne var Swedish Grace dominerende, og bogtrykkerne holdt sig enten til en meretraditionel eller tilen nationalog dekorativ linje. Betegnende for de svenske bogtrykkeres f�rste reaktioner p� den typografiske modernisme, der begyndte at vinde frem p� kontinentet, var Carl Z. Haeggstroms advarsel A B L O P 1 C A S S O Flamman, nummer1,1917. �Hos Pablo Picasso�. Ekspressiv typografi anvendt i samr�dmed kunstneren Gunnar Cederschiold, Paris 1916. Antoine. -Akvarell. -tillh. g. piuli. i 1922 mod det �omtrent kubistiske og futuristiske udstyr� i Archivfur Buch� gewerbe. Ved den internationale kunstindustriudstilling i Paris i1925 kunne man p� den russiske pavillon finde eksempler p� typografiske formeksperi� menter, men udstillingen som helhed var pr�get af �art deco� og dens sven� ske dialekt, Swedish Grace. P.A. Norstedt & Soners bidrag vandt Grand Prix, og i en reportage fra Akke Kumliens hjem p� Soder skildrede kunsthistorike� ren Gustaf Strengell og fotografen C.G. Rosenberg den kongeniale baggrund for bogkunstnerens virke. Huset vidnede om 1700-tallets arkitektur, hvor proportioner, detaljer og farveskala tilsammenskabte et �forst�rket indtrykaf lethed� og �ensartethed kombineret med afveksling�. P� den internationale bogudstilling i Leipzig i 1927 bekr�ftede det sven� ske bidrag billedet af en nationalt og traditionelt forankret bogkunst, og Anders Billow, som deltog, reagerede med skepsis p� visse indslagaf typografisk modernisme blandt de internationale bidrag. P� presseudstillingen i Koln i 1928 fremstod det svenske bidrag stadig som temmelig up�virket af budska� Magdalena Gram Anders Billow ogden typografiskemodernisme iSverige bet om de hurtige kommunikationsmidlers tidsalder. Reklamemanden Einar Lenning p�pegede dog, atden element�re typografi ikke l�ngere kunnebetrag�tes som en tilf�ldig indskydelse, og kunsthistorikeren Nils G. Wollin notere�de en aftagende interesse for dekorative elementer. Akke Kumliens bogkunst var p� denne tid b�de b�jningsm�nster for efterf�lgerne og skydeskive for kritikerne, og da Kumlien i1929 tog til genm�le, sammenlignede han den eks�treme modernistiske typografi med de uheldige vildskud ijugendperioden. Mellem tradition og modernitet Da det store trykkeri og forlag P.A. Norstedt &Soner i 1923fejrede hundred�rs�jubil�um, fik dets nye Cochin-profilstor opm�rksomhed, blandt andet p�en udstilling i G�teborg.Som ansat i Norstedts reklameafdeling formulerede Anders Billowforlagets program i Modern hokkonstjr�n P.A.Nordstedt &Soner og p�pegede her forbindelsen til det sene 18. og det tidlige 19. �rhundredes typografiske formsprog:�En med enkle midler frembragt monumentalitet og desuden en ubesv�ret elegance i alledetaljerne [...]�. Skriftsnittet Cochin svarede til dette ideal ogvar if�lge Billown�rt besl�gtetmed �de bedstesvenske skrift�billeder fra 1700-tallet� og var samtidig �hvad man t�r kalde et moderne skriftbillede�. I en artikel i Svenska Slojdfdreningens tidskrift pr�ciserede Bil�low sin opfattelse og tog dermed indirekte kritiskafstand fra det fremhersken�de syn p�det problematiske forhold mellemtradition og modernitet. Han frem�h�vede forskellen p� �dekorative udenv�rker� og en �gte typografisk for�nyelse ogforetog en sammenligning med arkitekturen: Rammev�rk, begyndelsesbogstaver og vignetter udg�r [...] lige s� lidt en �del typografi som portalindfatninger, nichefigurer og hj�rnesten skaber god arkitektur. Et enkelt sloter ikke nok til at g�re en bysmuk og behageligat bo i, ligesom vi heller ikke kan v�re tjent med, at nogle fa b�ger leverop til kravene, for i begge tilf�lde er det m�ngden, der er afg�rende. Der ligger opgaven -hele kvarterer, hele bydele ogi anden sammenh�ng hele trykkerier, heleforlag [...] Ville man skabe et smukkere typografisk hverdagsprodukt ogsamtidig over�bevise om de �konomiske fordele ved en kunstnerisktypografi, m�tte udgangs�punktet v�re de store forlags masseoplag.Typografien kr�vede ligesom arki�tekturen en b�de teknisk og �stetisk skolet arbejdskraft. En klogarbejdsdeling mellem disse to omr�der var gennemf�rt i Tyskland, mendet organisatoriske forbillede var if�lge Billow ikke blevet fulgt op med en �stetisk forbedring: siderne i tyske b�ger var alt for kompakte og i for h�j grad pr�get af dekorative falbelader. Svensk bogkunst burde i stedettage ved l�reaf bogtrykkerkunstens egne tekniske foruds�tninger. Sk�nt Billowi dennetekst rosteAkki Kumlienog Norstedts bestr�belse p� at reformeretypografien med udgangspunkt i�ldre forbilleder, inds� han ogs�, at flertallet af Norstedts udgivelser sk�mmedes afen sjusket typografi, og at Akki Kumliens karakteristiske omslag ofte skjulte et underl�digtindhold. Nor�stedts b�ger bar ogs� pr�g af en klodset behandling af fotografisk materiale. Akke Kumlien og Anders Billow -en sammenligning Anders Billows udformning afSvenska turistforeningens�rsbok fra 1932 frem�holdes gerne som et banebrydende skridt p� vejen til den nye typografi. Denne opfattelse kan begrundes, meng�r manlidt videre i analysen, m� man konsta�tere, at Billow langtfra var den nye retnings proselyt, men et selvst�ndigt indi�vid med sin egen holdning i debatten om densfordele og ulemper. I kataloget til Norstedts separatudstilling i Goteborg i 1923 havde Billow skrevet; �Moderne bogkunst b�r ikke betragtes somen mods�tning til �ldre bogkunst og m� under ingen omst�ndighederfremholdes p� dennes bekost�ning [...]�. En s�dan udtalelse kunne lige s� godt v�re fremsat afAkke Kumli�en, og n�r det praktiske resultat blevs� anderledes for Billowsvedkommende, skyldes det sandsynligvis liges� megeten psykologisk som en arbejdsm�ssig identitet. B�de Kumlien ogBillow var akademikereog kunsthistorikere i kred�sen omkring middelalderforskeren Johnny Roosval. Kumlienslicentiatafhand�ling om middelalderborgen K�rnan i Helsingborg byggede p� n�jagtigeopm�linger, men rummededybest seten dr�m om fri kunstnerisk virksomhed. Bil�low fremst�r som en analytisk arkivforsker ogfeltarbejdende kunsthistoriker, der b�de kan udf�reskalategninger og bruge et kamera. Kumlien bleven slags multikunstner -bogkunstner, museumsmand, materialetekniker, forfatter og fri kunstner -men som bogkunstner holdt han sig trofast til Norstedts. Billow arbejdede for flere forlag. Som formgivere af b�ger var de begge autodidakte og afh�ngige af dygtige h�ndv�rksmestre, der kunneoms�tte deres intentioner i typografiske resultater. Begge benyttede en dygtig mester som mellemmand og taler�r i kontakten med s�tteren. Kumlien efterlod sig et righoldigt mate� riale af tegnede omslag, ornamenter, vignetter og kalligrafi, men ingen vidnes�byrd om hvordan hanarbejdede typografisk. Billowarbejdede derimod meden enkel form for �skitsering�, og blandt hans efterladte papirer har man fundet flere pr�ver p�den slags anvisninger til bogtrykkeren. Magdalena Gram Anders Billowog dentypografiske modernismeiSverige Kar! Urdlunli fir in^en lililSlii^hel. alt nian \id Ovana�d kunnal sk;i|)ji den mesl rrprescntaliva samlingen inom landskapet av allmogenialcri Iran olika lider BerKftinaiiKn�ringcn nav at I>VK� den en \iss v�lma^a, och k�nslan darav lever no# kvar fin i dag, om (M-ksa del ekonomiska underlawl for hyldens liv l�li\il ell annal. Den fornilmli&i kvinnliKa handaslojd. som uunu med Inll livskrafl bevarar liergHmanssocknarna� Iradition pa sill om� rade. hade aldrig kunnal na sin luila ulveekiiiiK ulan de eko� nomiska inojli^heter. som liergKinansnfiringen skapade Kn viss \:llina^a men knappusl na^on rikedoin del �r del intryek man far, nar man gar i^enoni ber^sni�nnens bevarade honpp� leeknin^ar fran 17(MMalel och 1H0()-Ialels forr� halfl. Bonde� ndriiiKen var huvtidsaken. och arhelet vid hytla och hammare och alla komingar av malm. kol och jfling�vo ett tillskoll dartill. Brislen pa anvandhar malm inom landskapel var en svari� hel, som liergsmfinnen iGaslrikland redan lidigl hade all kampa emol. l-Virulsfillnii^arna for del aldsla hergshrukel inom land�skapel var i datfen g�ende maimslreck inom Tora�kers socken. Kn her^verksherallelse av IH47 ger oss hilden av del primiliva her^sbnikcl i (iaslriklands bergslag Malmen anhelangandes linnes hos dem mesladels lodhrfu-kt i manna sm� puttor och icke nli en real gruva. att sa snart nagra sma malmpultar ul�hryles, sji npplinnes strax andra uti stallet igen, alllsa fir skell av nrminnes lider, s�som man dfir ogonskenligen allestades linner > t i d Del var bygdens egna mfln. slodjande sig pa bygdens egna resurser och tdljande dess urgamla tradition, som frain mol ar lrt.>0 svarade for den gustrikl�ndska jarnhanleringen Da kom�mer, fran l(>(KJ-talets mitt, en ny foretagargrupp med kapital ul�ifran och mojligheter att gripa sig an med uppgifter av storre malt Inder en tid av 50 ar vaxer del ena hrukel efter del andra up|) i (jfistHklands olika socknar. De nya bruks�garna tillhandla sig i vissa l'all bergsmAnnens andelar ihyltor och ham�mare, i en del fall sla bergsmdn och bruksAgare gemensamt for driften med vissa andelar var .l�rnbruk med bergsmansanor aro t. e\. Hofors (M'h Forsbacka. Men nu utstr�ekes aven jiirn�hanleringen tili Irakter av landskapel. dit bergsmannen ej nall KM) r r I� 5-111E llrrrgnnlrn vid Gy�irtgv trut.uppftrd ptl ISStl-hilrl. Hrukel. �om nnktJri 16��. iw under Min ylantUd drl ridrtUi i G��trikland. Svenska turistforeningens �rbog 1932. Opslag. AndersBillows nytilrettel�gningaf turistforeningens �rbog udl�ste enlangvarig diskussion om"margensp�rgsm�let". Akke Kumlienfandt sine faglige forbilleder blandttyske bogkunstneresom Rudolf Koch og Emil RudolfWeiss, den f�rstn�vnte kalligraf med et udpr�get tysk-romantisk formsprog, den sidstn�vnte en skolet kunstner med en mere distanceret opfattelse af sin opgave. I det daglige arbejde k�mpede Kumlien med modstridende interesser, mens Billow tilsyneladende havde en mere en�tydig indre drivkraft. Kumlien udn�vntes hos Nordstedt til �kunstnerisk r�d�giver�, men foretrak selv betegnelsen �bogkunstner�. Billow talte om �bog�arkitektur�1. Begge havde sans for arkitektoniske egenskaber som rytme og pro�portioner, men Kumlien havde desuden en mere subjektiv side, der kommer s�rlig tydeligt frem ihans kalligrafi ogvignetter, en slags miniaturemalerimed tilknytning til motivkredsen i hans egne malerier. Billow optr�dte ikke i nogen sammenh�ng som kalligraf eller tegner, men hans bogbind pr�ges af en farve-og materialefornemmelse, der er besl�gtet med Kumliens. Til forskel fra Kumlien havde handesuden en veludviklet sans for fotografiske billederog deres integration i bogens udformning. 137 Kakelug Fr�n hu l Cst�. ho. Stockholm. Som lM>Kt rokokoti'lrn lir under |u*Uvuiiuik uJ den |iUo� Wukrlujnrn me4 tkank och (Oilr�frl �vvrli� �� av 11 �vare l�p Umier Aldre (id oek lAn^t (ram pA i7oo-(ale( var de� eaakfaale %pialW� etl pi ufnrn� frammda placeral Tridap^al] I dekorea fraaUrader ualurliyvn tlUkaraklXrea aflra l^dUgaal, ock deo kar aekddade agae� viaar e4t fOr kela fa�aden kompoaeral arftamter i former, �om Bro etter�! Up�*ka fBr Udig fuatanaadt vlil. Delta mBaaler Ar atAlal 1 **dmft k�art. ett mode mmb eid deaaa (kl (dblmpadee Aean rid faiaatfab�"keraaa kArluUa^rkmag. I Oengt kar bruk^t ae kaJt (a�admteUer under gutaviaaak (ad bfartl belydkgl mer ulbrett la filrat pA bekoatnad ae de pA earit kakel apprepada nrfWImi Brak et at( dekortra i Hera Ikrgar kar �l (errmag. U aU dr UAeila w I fortfar alt �ara i Aitigt brak rid �adan ae deo pUna Dea Br aa raakgea fBeaadd mad brOrt.�. ock dekoren Er ofta ko�pawrad i ferm ae �era fr�ar nmi ug�aa ie. Ttdeaa �t�r.U arket Ar koioaakakrlag�a. ejkndnak pA ea Iwb�U pi.al. v Jken Ar .770 fH. rta gingea omtala� 'om maaltnrtrcke uaam Stockkokaa kakalugn* ork krak� �akarvtekete lU fleqa aaampiarta a� de�a ngaalona idltora emalitftui de. -aga^aei^a tidea. .U dea rar ea mjek* "-trkl modelorm 4 bJdea Ar akAakl (dl maM�� Ar 1910 ae diraktOr G. FN�berg, SUakkolm. lav. av II6.8JB. aULUUAU) Gustaviansk stil i dess tidigare form(1926). Opslagi en alNordiska Museets�stilb�ger., derblev formgivet af Anders Billow og Sigurd Wallin.Det fotografiske billedereproduceret idybtryk fik idenne sammenh�ng enfor datiden opsigtsv�kkendeplads, menBillow var stadig ivisse opslag tvunget tilal brugeet layout medbillederne p� h�jkant. Anders Billows ans�ttelse hos Nordstedts og hans bekendtskab med Akke Kumlien varen �rsag til, at man undertiden forvekslede deres produkter. Dette blev s�rligtydeligt omkring1924, da Anders Billow gikfra Nordstedt ogblev ansat hos Nordisk Rotogravyr. Digteren ogkunsthistorikeren KarlAsplund tog fejl af nogle reklamebrochurer fra Liljeholmens stearinfabrik, blandt andeten �delikat udstyret reklametryksag� med titlen Levande l�gor, som skulle v�re formgivet af Kumlien. Beskrivelsen passer faktisk p� et katalog formgivet af Billow og trykt hos Nordisk Rotogravyr i 1924. Et andet af Billows v�rker har senere vist sig atv�re Fr�n Nordiska museets samlingar (1925), et fotografisk illustreret festskrift tilegnet museumsmanden Gustaf Upmark. I kolofonen anf�res det dog, at Akke Kumlien har �ren for tilrettel�ggelsen, der bl.a. ud�m�rker sig ved Cochin-sats og visse kalligrafiskeindslag. Da Billow kommen�terede den store foliant, p�pegede han, at integrationen mellem tekst og foto�grafisk billedevar lykkedestakket v�re illustrationernesplacering over for kom� "138 Magdalena Gram Anders Billow09 dentypografiske modernismeiSverige pakte tekstsider. Man kan drage den konklusion, at Kumlien og Billow faktisk samarbejdede i dette tilf�lde, ogat Billow s�rgede for, at illustrationerne idyb�tryk kom til deres ret. Anders Billows ans�ttelse hosNordisk Rotogravyrblev afg�rende for hans vellykkede behandlingaf den fotografiske illustration. Firmaet var kendt for sin avancerede dybtryksteknik, som medf�rte, at man uden ekstra omkostninger kunne fremstille store billedformater og reproducere billeder med en kontur�skarphed, tonebl�dhed og val�rrigdom, som det ikke havde v�ret muligt at opn� med de �ldre kemigrafiske metoder. Ganske snart udviklede Billow et samarbejde med flere fremtr�dende museumsfolk, som lagde v�gt p� god formgivning og gode illustrationer i deres tekster. I det f�rste �r hos Nordisk Rotogravyr startede han sammen med Sigurd Wallin, den nyudn�vntechef for Nordiska Museets kultursamlinger, en r�kke enkelt formgivne �stilb�ger�, hvori tekster om genstande i museetssamlinger fra forskellige stilperioder spil�lede sammen meduds�gte fotografiske reproduktioneraf de samme genstan�de. Formen lignede endnu i h�j grad den, der havde pr�get festskriftet til Gustaf Upmark med Cochin-snittet kombineret med et symmetrisk layout, gener�se margener ogen bindkomposition med tydelig inspiration i svensk tradition fra1700-tallet. Hugo Lagerstrom -en forsigtig konvertit Omkring1927 begyndte Hugo Lagerstrom at tale om en nystil, som var ved at vinde frem indenfor typografien. I martsnummeret a{Nordisk boktryckarekonst fra samme �r omtalte han et h�fte afTypogrqfische Mitteilungen, der var udfor�met som et specialnummerom den element�re typografi. Han indledte med et forbehold: �Saglighed, m�lrettethed og streng enkelhed i de typografiske detaljer er alment rosv�rdige principper, men ikke efter et skabelonagtigt skema og �ndsforladte forskrifter�. Til det sidstn�vnte h�rteen gennemg�ende brug af gemena, et princip, som Lagerstrom kunne huske, at GeorgPauli tid�ligere havde anvendt i Flamman. Bogtrykkeren f�stedesig ogs� ved, at de, der anvendte den �nye stil�, kun i f� tilf�lde var fagfolk, men derimod �ud�vende kunstnere og arkitekter, som har kastet sig over det typografiske omr�de for at forandre det�. Lagerstroms forbehold var ogs� udtryk for ambivalens i den mod�satte retning. M�ske var der behov for en ny typografisk stil, der var �i bedre overensstemmelse med vores mere mekaniske end �stetiske tid 1...]�. En ny stil kunne dog ikkeskabes i hujog hast, men m�tte have lov til at vokse frem �i pagt med tiden� og �ud fra det legitime behov og tidens krav�. De eksem�pler, deranf�rtes i artiklens illustrationer burdesnarere opfattes som �afskr�k�kende�. Den�nye stil� var ikke forbilledlig, men burde som �faglig foreteelse� omtales og diskuteres, s� �det bedste i den kunne uddragesog anvendes�. I et senere nummer af samme �rgang af Nordisk boktryckarekonst pr�sen�teredes �Bauhaus-stilen� som et �interessant tidstegn�. En ambivalent mod�stand pr�gedestadig Lagerstroms indstilling,og hans formodning om, at den �nye stil� n�ppe ville vinde indpas i Sverige, fulgtes af en parentetisk be�m�rkning: �(Men det vil sandsynligvisblive fors�gt af denne eller hin reklame�chef i et af de store firmaer)�. Det svenske reformarbejde inden for typografien i de sidste tyve �r havde medf�rt en modernisering af svensk tradition pr�get afen �ren, naturligog enkel stil med gode rendyrkede bogstavformer�. Denne �dybt rodf�stedeforst�else for den gode form� kunne n�ppe fortr�nges afen �ny stil� lanceret af �tyske kunstnere og fagl�rere ved tyske kunsth�ndv�r�kerskoler�. P�standenom, at den element�re typografi skulle tilstr�be �l�se�lighed ogenkelhed�, virkede falsk, og desuden var der noget �uf�lsomt og h�rd�h�ndet� ved det geometriske formsprog. Brugen afgemena i begyndelsen af s�tninger var et overgreb p� �den almene sprogbrug�. Lagerstrom fandt det dog v�rdifuldt ogforeneligt med �svensk� stil �attilstr�be enkelhed og l�se�lighed [...]ligeledes at anvende blanke felter i dekorativt �jemed�. I �rgangen fra1928 varierede HugoLagerstrom disse synspunkter, ogsam�tidig fornemmede man i hansargumenter en vis tiln�rmelse til det standpunkt, at udviklingen p� det tekniske, �konomiskeog sociale omr�de kr�vede en ny form. Den nye tids bestr�belser vendte ikke brodden mod �det gamle�, men mod �rekonstruktionen af det gamle�. Han gentog udtrykkeligt sin advarsel mod overdrivelser i den element�re typografi. I begyndelsen af �rgang1929 fremholdt hande �konomiske motiver,forenklingen og rationaliseringen. Hvis der var noget �levedygtigt og b�rende, noget �konomisk og teknisk rigtigt�,s� skulle den nye stil nok vinde frem trods al diskussion. Hvis den derimod kun var �et tilf�ldigt modelune, teoretisk og uden teknisk eller �konomisk sub�stans�, s� ville den snart h�re fortiden til. S�rkendet for Hugo Lagerstroms ambivalens var. at han p� den ene side st�ttede sig til begrebet �stil� og p� den anden afviste ethvert kunstnerisk ud�tryk, der overskyggede den gode typografi. I den�nye stil� s� hanen vilje tilen�kelhed og rationalitet, men ogs� en til dels tvivlsom kunstnerisk bestr�belse. I et foredrag i Svenska boktryckareforeningen i 1929 om emnet �Bokstavs- Magdalena Gram Anders Billowog dentypografiske modernismeiSverige Nordiska bok�tryckarekonst,1928. I den29.�rgang af sit tidsskrift brugte Hugo Lagerstrom nogle planchesider tilat eksperimentere med forskellige forslag til en ny udformning. P� denne side pr�ver han typesnittet Mager grotesk som udgangs�punkt for en tidssva�rende form. SKANDINAVIENS FR�MSTA TIDSKRIFT FOR DE GRAFISKA VRKENA TJ UGONIONDE �RG�NGEN NORDISK BOKTRYCKARE KO N ST GRUNDLAQD �R 1900 AV HUGO OCH CARL LAGERSTROM NB s�som tidskriften i var�dagsspr�k ben�mnes, behandlar alla inom tryckeriindustrien fOrekommande fr�gor, meddelar nyheter inom facket, inneh�ller s�rkild avdelning fOr spr�kliga och tekniska spfirsm�l samt re�dogor i en rikhaltig notisavdel�ning fOr handelser inom bok�tryckerifacket vflrlden runt _ _ Varje hafte inneh�ller en eller y Z O flera bilagor. Pris pr �r kr.10:80. MAGER GROTESK formen og den nye stil� talte han om den nye stils �enkle ornamentik�, som havde frembragt �en hel del forsiring, cirkler ogcirkelsegmenter, kvadrater, triangler, ringe, punkter og meget kraftigelinjer�. Samtidig understregede han, at den nye stils �uvilje mod at bruge ornamenter� stemte godt overens med god svensk typografisk tradition. Paradokset i dette r�sonnement blev op�h�vet, fordi Lagerstrom sondrede mellem �ornamental udsmykning� (i stil�historisk betydning) og den dekorative virkning, der kunne opn�s ved udnyt�telsen afskriftsnittet, de blanke felter, kraftigfarve og muligvis ogs� et abstrakt ornament. Hugo Lagerstrom omtalte ved denne lejlighed ogs� en ny anvendelse af det fotografiske billede, eksempelvis i fotomontage. Ved hj�lp af denne metode kunne manformidle et samlet billedeaf fe deforskellige faser ien arbejdspro�ces eller udbuddet af varer i en butik og samtidig give indtryk af en levende handling. Ogs� det fotografiske n�rbilledevar blevetet nytudtryksmiddel, der givetvis ville fa betydning for reklametryksagernes forskellige former. Hvis dette skulle blive virkelighed, mente Lagerstrom, m�tte genstandsfotogra�feringen imidlertid udvikles s� meget, at man kunne f� virkelig gode fotogra�fiske originaler. Lagerstroms oprindelige skepsis over for tanken om grotesken som ene�r�dende bogstavsform aftog med tiden, ogda han sidst i1929 skrev om �Den nye stils eneste bogstavsform� lagde han v�gt p�, at den byggede p� en historisk tradition og havdef�et et nyt potentiale takket v�re floraen afnypro�ducerede grotesksnit. Dermed var afvekslingen i bogstavformens bredde og form for�get,og det samme var muligheden for at bruge grotesken ikkekun til enkelte ord. grupper og rubrikker, men ogs� til l�bende tekst. Da Stockholmudstillingen l�b af stabelen, var Lagerstrom parat til at pr�ve en tillempning af det nye program. i W i I *4 ' fcliir&ifM&kIS Stockholmudstillingen i1930,hovedrestauranten.Prospektkort afRudolf Persson. Magdalena Gram Anders Billowogden typografiskemodernisme iSverige 142 Stockholmutst�llningen 1930 Stockholmutstallningen 1930 blev en vigtig manifestation af ny arkitektur og design og betegnede i det hele taget modernismenssvenske gennembrud. Forberedelserne til denne begivenhed kan spores i Nordisk boktryckarekonsts �rgang 1929, og i decembernummeret pr�senterede man udstillingens brochure. If�lge reklamemanden EinarLenninggav den en �levende og letl�st beskrivelse af'mindernes og det moderne fremskridts by'� og var desuden et Nordisk boktryckare�konst, 1930.�Eksempel fra praksis�,idette tilf�lde omslagettil kataloget tilOtto G.Carlsunds udstilling af postkubistisk kunst KUBISM arrangeretitilknytning tilStockholmud� POST-KUBISM stillingen. PURISM KONSTRUKTIVISM NEO�PLASTICISM SUR�REAUSM . SUR�IMPRESSIONISM KATALOG EXEMPEL UR PRAKTIKEN KATALOG FOR EN MODERNISTUTSTALLNING � STOCKHOLMS-UTSTALLNINOEN 1930. WN-FORMAT: D 5. TRYCK. BRODERNA LAGERSTROM. STOCKHOLM eksempel p�en funktionel behandlingaf tekst-og billedmateriale med udfold�ningsbilleder i et �s�kaldt internationalt folderformat�. I Nordisk boktryckarekonstfor1930 finder man en overs�ttelse afJan Tschi�cholds programerkl�ring �Hvad er og hvad vil den nye typografi?� interfolie�ret med illustrerende �eksempler fra praksis�, f�rst og fremmest uddrag af ka�taloget til den separatudstilling af postkubistisk kunst, som kunstneren Otto G. Carlsund havde arrangeret i udstillingsomr�detshaverestaurant. For tryknin�gen stod Broderna Lagerstrom. Udstillingen var pr�get af samarbejdet mellem Svenska Slojdforeningens chef Gregor Paulsson og et antal arkitekter.Gunnar Asplunds udstillingsarki�tektur blev en bl�ndende opvisning, og selve udstillingssymbolet -et stilise�ret vingepar tegnet af arkitekten Sigurd Lewerentz -gik igen i alt fra flagene ved indgangen til selve udstillingsbrochuren. Bagdenne brochure stod Utst�ll�ningsforlaget, en midlertidig sammenslutning mellem Almqvist & Wiksell og Nordisk boktryckarekonst,1930.-Eksempel frapraksis� r / � l>TltOm KTION Samliigft *kolor hlr prrMMiirraii lia kuliiumrn lill upphov. kubi-imrn Irdrr mh h&rkormt fr�n C r/annr orh Srurai, mrn Ir fl%rn Llnnltnn pnteriacl av olika �lag primitiiv kunM. I l�orjan var den ripcrirnrnf. fcjonla av cn fnmpp m�lare fAr atl m* bur linfi man nmli|t1^ia kunde driva f^xannr� kulii� �crinn av nalurrn. Dirvid upptlrklr man en ny rumapUmiL. �om innrh�^ll hiidlU ockpluuleradr �kOnhrl�virdcn. K'ubii>�men blrv p� n� vi* �kola orh vann m�n^a anhinparr. Bland dea�a npptrlddi-fArfaltarr, vilka rar�I A|>ollunairr lill chrf varmt fiTirsvarnde den n)a nkulan och Kfikle jp* danna en teoretisk fond. Lr dr^^a teorier orh delvu �om n-aktion mol del Laoiiska virrvarr ktmNten �id denna lid (Aretrdde, arbe�tadc Mig ulikn riklnin^ar fram. hutnri^men i Italirn med \farinrtii i iprtnen bleven vid-Ivflig ffirelae meil ilerveriiiingar p� in�nga inlellckluella omraden; arkitektur, skulptur, litteratur, drqpiatik, musik och dan.t. Inora m�leriri arbrlade den hund i haml med franttnannen Delauney p� rit gla^ formdynamisin, �om lick namnel Nimultaiieitrn, dlrfAr alt koraitiiirrnio i itainma bild �Akte ge oliku faacr av etl hlnder^efAriopp. I TyKldand formaden gruppen �Hinur Hriler*, med Kran* Marc orh Kandiniiky �Witn ledarc. DrHna nkajMidr mrra lyriskt brtonade. mindn' anckdotinka fflrgrAn-Uer An italirnama. 4 INTKRN \ TIONELL VTSTlLLMIMCi AV POHT-KI HIMT INK KOXNT I1� AF�. � :tO HEPT. A P V Rk HESTAl RA\TK.N Magdalena Gram Anders Billowog dentypografiske modernismeiSverige MO% �i Tm'xnji/%x AI�KIii�mtm. TI TI58IUIAN. 1.eon. venxk. Lund. S.P. armeaier. ParU. W. P. 1. Composition I. Olja. 1930 90. (.k>rapomt�on No. 103. Olja. 1930 2. ('ompohiiion IL Olja. 1930 91. (louipo.iiiion i\o, 24S. Olja. 1930 3. Compocition III. Olja. 1930 92. Compo�ition No. 259. Olja. 1930 4. (^omposilion l\ . Olja. 1930 93. Relief No. 340. Tr�. 1929 5. CorapoAition V. Olja. 1930 94. Relief No, 3�. Tri. 1929 6. Svart skulptur. Trl. (CoU. OmIuiuI. Halmsiadj omkr. 1922 95l Hrlii-f No. 358. Ira. 192^ 7. Reli�*f. (ColL Ostlund. Halmstad ;< omkr. 1922 1� 37 GALLERI MODERN Il 26 STUREGATAN 26 K O N S T EFTER 15 SEPTEMBER 1930 DRAMATEN � GAIERIE MODERNE 26 STUREGATAN 26 TOUT EN ART "SVENSKT TENN" CHANGEMENT D ADSESSE APSES 1E 15 SEPTEMBRE I9X STRANDVAGEN 5 A THEATRE DRAMATIQUE oppnar i host en av-NYBROPLAN delning for mobler. STOCKHOLM IX 48 145 Broderna Lagerstrom, og resultatet kanfra et formsynspunkt betragtessom en moderat anvendelse afTschicholds program. Mere opsigtsv�kkende var rekla�mebranchens bidrag med en p� lang afstand synlig reklamemast, skiltene groteskbogstaver af tr� og Sigurd Lewerentz' plakat med tredimensionale �rullende� tal. I bogsalen var det radikaleformsprog derimod svagt repr�sen�teret, ogbortset fra en bagv�g med plakatmosaikker og fotomontager fra den store Esseltekoncern dominerede de traditionelle pragtv�rker. SigurdLewerentz' plakat tilStockholmud�stillingeni1930. (9 STOCKHOLMS UTST�LLNINGEN AV KONSTINDUSTRI. ICONST�1930 HANTVERK OCH HEMSLOJD MAJ-SEPTEMBER Affiich Sigurd Lewerentz fdr StockholnwucstSllningcn 19)0. Ulford hot tvjr HMggftrdm Lmo. Magdalena Gram Anders Billowog dentypografiske modernismeiSverige Bogarkitekten Anders Billow I fors�get p� at finde inspirationen bag Anders Billows arbejde som moderne bogformgiver og indf�rer af en asymmetrisk typografi har man peget p� de modernistiske formeksperimenter, der forbindes med futuristerne, Bauhausog Jan Tschichold. Som l�ser af tidsskrifter og deltager idiskussionen om den nye typografi var Billow givetvis orienteret om den modernistisketypografi, og han har da ogs� udtalt sigom sine forbilleder p� omr�det. Der var dog andre om�st�ndigheder, som blevafg�rende for, hvordan hans arbejde blevmodtaget, og sandsynligvis var den internationaleavantgardisme ikkes� vigtig som det tid�lige 20. �rhundredes nyklassicistiske b�lge i Danmark og dens f�lgevirkninger i Sverige. I Danmark gik interessen for bygningshistorien h�nd i h�nd med ambitionen om at skabe en kongenial form til pr�sentationen af det dokumen�tariske materiale. Ved formgivningen af Liselund (1918), en bogom en dansk herreg�rd i nyklassicistisk stil, havde arkitekten Aage Rafn foretaget sin egen fortolkning af det tidlige 19. �rhundredes formsprog. Fleresvenskere hentede inspiration i dette eksempel, og Akke Kumlien h�vdede i 1919, at Liselund gjorde det �fuldst�ndig umuligt� at tale om pastiche. Den svenske arkitekt Gunnar Asplund blev ogs� inspireret af denne bog i sit arbejde, og midt i 1930'erne blev den omtalt af Anders Billow,som endnu en gang trak en parallel mellem arkitektens og den planl�ggende bogformgivers arbejde. Omtalen af Liselund dukkede op igen i Den nya bilderbokstypogrqfien (1941), hvor Billow beskriver den som pr�get af �en grundigt gennemt�nkt og logisk udf�rttypo�grafisk dragt�. Arkitektens arbejde medat samordne det tekniske element med det �stetiske mindede i h�j grad om arbejdet med at tilrettel�gge en bog, og eksemplet Liselund var et levende bevis p�, at man ikke beh�vede atv�re fag�l�rt typograffor at lede arbejdet meden bogfra manuskripttil f�rdigt produkt. Formgiveren af Liselund havde afstemt folioformatet efter skalategningerne, papirkvaliteten var uds�gt, og det typografiske udtryk var i samklang med nyklassicismen, uden at manaf den grund ville tale om pastiche. Billow havde p� et tidligt stadium haft p� fornemmelsen, at en bog �for at blive smuk og passe ind i moderne omgivelser� burdefrig�re sig fra detetablerede ren�ssance�skema. Som et eksempel p� god bogarkitektur n�vner han i samme artikel den tyske arkitekt Erik MendelsohnsAmenfca (1926), som han mente var kende�tegnet af respektenfor fotografiet som kunstv�rk. Anders Billow var ikke noget programmenneske, men en fornuftsorien�teret pragmatiker, som mente, at �funktionalisme� var et �misbrugt og mis�forst�et� udtryk. Studerer man hans b�ger fra forskellige perioder, kan man l> A n i; i; s for ii,u6 rdl. j; skill. og dcrener 34. juni 1784 fik skade paa ejendommen, i hvilkel dokument ���ni ktrrrdi j,i udlrykkeligl n�vne�, al kBbcren linr givel den det nye navn LISE I. V N D. Til ejen�prolokol ijttff /Ol. 1� o.11 ir,nt iiiurmtmr dommea liorte paa forhaand en aldre avlsgaard, som Caimette nu udvidede, men hans egent�hmr �lltr og mllrr ytntm� 0*1.11 t�bti f�r,9,1 li^i* hensigt man <1ok have v�rd al skaffe sig el areal til rf hjsUlot og en hane ndc paa klinten. ta v l t s n 1 T� V J.� 1, gengivelse af el kort fra 1791, og TAVLE a, en moderne oversigtsplan, viser T A 1 * v h 3 os, hvor yp|>erligl terr�net egnede sig til anl�g af en stemningsfyldt naturbavc, og hvorledes kunsten ug naturen her kunde modes og sammensmelte� i en h�jere enhed. Mellem den gumle firl�ngede avlsgaard i vest og klinten i ost slynger der sig, omtrent parallelt med stran�f/�or 4# p�� $i�� �� den, en h�k, som i talrige bugtninger haner sig vej gennem en skovkranset slugt. Sydligst mr�Hl� klld�r. Carl* �iU�B Ami�mikiUtn pua TAVLE 3 se* el hj�rne af den paa marken liggende �Store Aborre S�� og bele den runde 0$ Tl��m$ Kll�� h�r �prmmgei *r l��* �Lille Aborrc-S�c med en halvmaaneformel o, som maaske delvis er tildannet ved kunst; i al fuld fremgaar del af en af Caimettes egne skitser, al han paal�nkle at arrangere s�en helt >en labyrinthe* med flere smaaocr. Men fuldst�ndig er denne plan aldrig kommet til udf�relse, og i den sydlige del af terr�net, som ikke er medtaget paa skovkortet fra 1791 og altsaa f�rst senere kan \ane inddraget i haveanl�gget, synes der kun at v�re gjort faa indgreb i naturen. I virke�ligheden er der dog sikkert udf�rt cl stort arbejde for at omforme det af naturen givne. Molbech sk mer.al en stor ellemose i den side dal �har Konsten forvandlet til en dejlig Lystskov, giennem�skuuren af store, dybe (lanaler, hvis betydelige Brede og afvekslende Omegne v�kker Begrebet om en naturlig Aa�, og naar en anden forfatter siger, at havens vande f�des fra en kanal, Tokkevads S�, der omfaller �4 ret nette Smaa�er, beplantede med Gran og Popler�, og al kanalen n�r�mere bag vaaningshuset yderligere -omflyder fire nydelige Smaa�er t�nker han paa del nu san naturligt virkende terr�n syd for hovedbygningen, hvor �erne endnu er tilg�ngelige ved de fra Calmetles lid bevarede anl�gs-og flydebroer. Ln originaltegning paa Liselund viser, al ^ en af dem hed �I Ile de More�, en anden 'l'fle du monument de la bonne harmonie�. Fra den sidste kanalbredning med de flre �er er b�kken f�rt videre gennem en smal skovslugl, og nelop f�rend denne aller breder sig ud til del anl�g, man kunde kalde den egentlige have, er det lille klinteslot placeret i en lun krog, som de h�je bakker v�rner mod �stenvinden. Ketegocnde nok er der fra bygningen fri udsigt over haven, men ikke udover havet, som slet ikke kan ses fra dels vinduer. Skr�nternes b�getr�er danner baggrund og ramme om arkitek�turen. og kommer man ad k�revejen fra den gamle forpaglergaard, der slynger sig om bakke�foden, og endelig ad d�mningen over b�kken svinger op foran facaden, ser man bygningen lille frem mellem skovpynteme og de hvide mure spejle sig i b�kkedammen. Saarc virknings�fuldt er selve byggegrunden ordnet og udnyttet. Forbygningen ligger paa tv�rs af dalmundingen; under den gavl, som pr�senterer sig mod den ankommende, falder terr�net st�rkt ned mod vandel ovenfor vejd�mningen, og nelop her cr k�lderen skudt ind, en ordning, der giver del beskedne hus anseelse og malerisk afveksling. Olle aar efter bygningens OP F�RELSES� .14 A AH t / 9 J kaldte Bonstetten den >cin prachtiger Pavillon�, der viser sig >ain Kingang des Liselund(1918). Opslag. Magdalena Gram Anders Billowog dentypografiske modernismeiSverige PARKEN ' \..o m i li. a. u n,.,,�, ,i r.. 1, fim* i Li.*r/miW. Waldcs� >unil /aubert slottet< eller �det gamle slot-, er den netop kun, hvad vi vilde kalde en villa, et beskedent og landligt bavebus. 1 sammenligning med virkelige berregaardsbygninger er dimensionerne saare beskedne, rummene forholdsvis faatallige, og byg�ningens landlige karakter fremh�ves af to i det 18. aarbundredes fornemme arkitektur saare us�dvanlige tr�k, af tr�s�jlerne og af det bl�de afvalmede straatag med dets buede glugger. Baade det ene og det andet forekommer vel hyppigt paa de lysthuse og eremithytter, der h�rer til den engelske havestils uundv�rlige staffage, men i al fald her i landet synes Liselund at \�re et enestaaende exempel paa, at disse virkemidler er brugte paa et herskabeligt vaaningsbus. Paa en ganske s�regen maade m�des tidens love for arkitektonisk komposition, dens krav til regularitet og symmetri med en bevidst primitivitet, en �rnstique. stil, som man fristes til at kalde koket, men som virkelig naar sit maal, at faa arkitekturen til at smelte sammen med sine omgivelser. Delte resultat synes ikke at v�re naaet uden vanskeligheder, og f�r bestem�melsen om bygningens endelige form blev laget, maa der v�re gaaet adskillige kasseretip PRO-JK K I K R. Paa Liselunds nye hovedbygning opbevares endnu en r�kke tegninger, som giver os et interessant indblik i forarbejderne og i forholdet mellem bygherre og arkitekt. Sirligst i udf�relsen er to sammenh�rende tegninger, en plan og en facade, begge fuldt gennemarbejdede � * side 36 med tusch og farvelagte. De er tydeligt beregnede paa en byggeplads omtrent som den. der blev valgt, og selve bygningens T-formede plan svarer i de grove tr�k til den endelige. Men med disse hovedpunkter borer lighederne mellem projekt og virkelighed ogsaa op. Vandl�bet ve