Bauhausbøgerne -en projektskitse Af Ute Bruning i.An« dat«og bogtitler Bogserien Bauhciusbucher startede i1923som et gevaldigt projekt, som fra sin ikkeandeterangivet, grundlæggelse og indtil 1926 var istadig bevægelse. Man lagde ud i december 1923 med et program bestående af 30 temaer1 og sendte i løbet af to år otte Mohoiy-Nagy,30-punkts-bøger på markedet. Alligevel annoncerede man yderligere 31titler »under for­ program Ir«et brev til Aleksander Rodtjenko, 18.12.1923.1: Krisrtirv« Passuth, Moholy-Nagy weingarten 1982,. 393 I dansk oversættelse: 14 beuhaushøger Bro chure til udstillingen m14 bsuhtuibøgerm, Kunstindustrimuseet, København maj2002. 2. Rundskrivelse Wandt BauKausmestrene ilor­ . .. _ r t \ i • t 't • ' t r\<\ r-r r beredelse«. Dette omfang forblev uændret indtil juni1926, selv om forfattere og titler blevskiftet ud. Et år senere, i sommeren 1927, da der forelå 10 bøger. var jrnidiertid ftre bøger under forberedelse. Detgigantiske projekt nye J o o o r J var skrumpet ind til 14 bind, hvoraf det sidste først blev færdigt i1930. Inflation i titler Udvidelsen af bogprogrammet ladersig læse som en del af Bauhaus-strategien bindeise med vedtagelsen mod det stigende politiske pres,som man sporede i Weimar. Allerede fra skolens al Bauhausverlagsbog- program,ma,1924 3 ForiagsprogramBauhaus Bucher, Bauhaus-Verlag, 4s,der,omkraugust1924 Udkast; MoKoly-Nagy. 4 Flyveblad Sæben «sf die ersteSeneenchienen: 8 Bsuhaushucher, 2sider,okt/no. 1925 s. illustreret toldero« ersfe Serie i%i enchienen: Bbuhsuihocher. 4 sider, juni1926. udkast:Mohoiy-Nagy 6 Flyveblad Dieerste und zweite Serieisf erchienen: WBiuhiuibocher. 2 sider, nov.1927. Udkast; ValentinSchmetzer 0 grundlæggelse havde direktør Walter Gropius ikke ladet detskorte pa offent­lighedsarbejde for at modvirke kritik og angreb. Således stillede man i udsigt, at man ville præsentere skolens resultater, dens bidrag til en ny udformning af tilværelsen i lyset af den internationale avantgarde. Den store mappe Neue Europciische Graphik, der udkom hos Muller & Co. i Potsdam, havde samme intention. Da Bauhaus i 1923 fik eget forlag, forekom det lettere at gøre dette j en Bauhaus-typisk form. »Konstruktivisme« og »Den nye livskonstruktion« er ledemotiverne i det tidligst kendte koncept fra december 1923. Det er formentlig forfattet af Moholy-Nagy. De 30 punkter åbner et uhyre spektrum af»specialspørgsmål« inden for kunstog videnskab. Delovede at levere ansatser til en optimeret, syn­tetisk verdenskonstruktion. »Bau« -skolens motto-forekom to gange i snæv­rere forstand: byggeriermed et virkeligt formål og arkitektur i kombination med maleri. Mens Gropius i 1924 sammensatte den første variant, konkretiserede det andet tema sig i Kandinskys undervisning og hed »Bauhausskolens væg­maleriværksteds arkitektur og maleri« -en ide'som formentlig indgik i meste­rens senere bogplaner. I august samme år syntes det dog politisk klogere at dokumentere Bauhaus-produktionen isin helhed. Det agtede manat gøre med to titler: »Architektur, Malerei und Plastik des Bauhauses« og Neue Arbeiten der Bauhauswerkstatten. Kun sidstnævnte blev realiseret, idet de frie kunster med Bauhaus-principperne officielt forlængst var erklæret for døde. Bog 1, Gropius' Internationale Architektur samt yderligere fem arkitektur-2. WalterGropiu$:Neue 2 1 1 •• i*j Architekturdarstellung bøger planlagt af Bauhaus-rolk kunne med en planlagt sene i syv bind om Walter Gropius:Dasfiache ^c^Mont,erbareT*'Pen internationale arkitekter have faet en imponerende baggrund.3 Den forblevet ^r^r:Dieneuen fragment bortset fra Ouds Holldndische Architektur, bog 10. Samtidig kunne hele Bauhausprojektet med »de moderne formgivningsbevægelsers opståen« Georg Muche/Richard Paulick: DasMetalltypen­ have faet en dybere horisont. Dette punkt var i Moholys udkast allerede opdelt hau$ ^ Adolf Meyer:E/n Versuchs­ i syv eller ottetitler, hvoraf kun to udkom. hsusdesBauhauses, Indtil 1925 kom der hele tiden flere bøger til, som Bauhaus-folkene ville xupold^l/tnlsle ^c^'ur'Bauhausbucher sammenstille eller skrive. I maj1924var der12, i august17-18. Både Kandinsky og Klee annoncerede hver en bog nr. 2S -ligesom udgiverne tidligere havde LeCorbusier-Saugnier Architektur gjort det -og Gropius ogSchlemmer planlagde ligefrem en bognr. 3,forment-LouisUzowick: Amerikanische Architektur lig hveret dobbeltbind. Denne omfangsrige Bauhausdokumentation blevstrø-Ludwig Mies vander Rohe: Uber Architektur get i begyndelsen af1927 sammen meddet store »rammeprogram«. Det blev FrederickKiesier til, at kun udgiverneproducerede hver to bøger -af gode grunde: Gropius' værk og værkerne fra alle hansværksteder i Dessau med dokumentation og efterføl-^10^9^0^ gende legitimation for hans Bauhausarbejde måtte ikke mangle i bogserien, Liber Architektur Mart Stam: men blev til bog 12 bauhausbanten dessau. Moholys anden bogVon Material Das.ABC.vomBauen 4. Theo vanDoesburg: zu Architektur, bog nr. 14, har en lignende sammenfattende ogtilbageskuen-DieArbeitderstijiGruppe , . . FT. Marinetti/E.Prampolini: de karakter. Futurismus Lajos Kassak/Ernst Kallai: Die arbeitder MA Gruppe Indskrænkninger Kurt Schwitters: Merzbuch Den radikale indskrænkning af bogprogrammet i 1927skyldes flere forhold. F^wichert: Expressionismus Medvirkende var utvivlsomtdet politiske pres' aftagen, idet Bauhaus imødeså KareiTeige: Tschechische Kunst, en mere sikker eksistens efter at have slåetsig ned et nyt sted. Dokumentati-samt evt. Adolf Behne/Max onen af arbejdet behøvede ikke længereat blive præsenteret ien international D^pias'LerGestaitung Albert Gleizes:Kubismus. ramme og da slet ikke i den repræsentative og omstændelige bogform. Den Bauhausbucher 13,1928. foregik i praksis eller iandre medier. 11927 bievdette kompleks kompletteret med Kasimir Yderligere en grund er den voldsomme udvikling af temaerne.11927 be-MaievieD/eGegenstands­ /ose Welt,Bauhausbucher 11, fandt man sig for eksempelikke længere i stadiet »de moderne formgivnings-1928 © | tc o 5. Wassily Kandinsky: bevægelsers opståen« og kunne derfor renoncere pa dette temakompleks, vioiett(teaterstykkemed Antologier som Lissitskijs Kunst-Ismeneller KållasNeue Malerei in Ungarn var p^K^BTdXrJhe'0 ^®fhank udkommet -uden for Bauhaus -så denne del af rammeprogrammet var ' 17 0 O. Oropius, se noteL blevet overflødig. Enkelte afde i1923 groft skitserede »specialtemaer« havde o^arSchlemmer B/«er­ magazin derZeit 1og 2 skolen selv taget sig af i praksis og i den grad udviklet, at en dokumentation i form af en bogville havesprængt den bogserie, som blevredigeret og udformet af blot to mand. Denne funktion blevnu overtaget af et Bauhaus-tidsskrift som netop var blevetgrundlagt. Forud var gået et bogforslag med et teoretisk tema: 7. Bauhaus 1927,H 3 8. Reklametryksagen 10 Bsuhausbucher •ra november1927 nævner ikke titlen 9. Dendanske lingvist Otto Jespersen »Kritik af de eksisterende tidsskrifter og forslag til et nyt og rigtigt«. Det for­vandlede sig så til et Bildermagazin derZeit i to bind af Oskar Schlemmer og hans elev Joost Schmidt, indtil det i december1926 blevtil et nyt, uafhængigt medium. Et tema som ikke lod sig indfange Bogen »Reklame und Typographie« udkom ikke. Hvis vi undersøger hvorfor, vil det kunne kaste lys over tildragelser, som også ødelagde andre bogpro­jekter. Det begyndte i 1923 med Moholys ide' »ny reklame og typografi« om også at behandle film -stikordet forsvandt imidlertid i hans bog 8 Malerei, Photographie, Film. I begyndelsen blev El Lissitskij, den nye 'stjerne' blandt typografer, ansetfor atvære den prædestineredeforfatter. Men1925 følte Bau­haus sig selv i stand til at overtage opgaven. Eftersom man allerede havde oprettet den nye trykkeri-og reklameafdeling, burde bogen også behandle »Reklame undTypographie des Bauhauses«.Så sent som ijuli 1927' var den, alle indskrænkninger til trods, stadig under udarbejdelsefor lidtsenere at for­svinde fra udgivelsesprogrammet.8 Hvad var der sket? Lad os lægge koncepternes tørre titler bag os og erstatte dem med noget Bauhaus-praksis for at forklare dette. I 1925 indfandt der sig en eksplosiv forbindelse mellem tre temaerfra 30-punktsprogrammet. »Reklame og typo­grafi« blev knyttet sammen med »organisation« og »verdenssprog«. De to sidst­nævnte havdeforenet de visionære, som anså viden og sprogfor størrelser, der lod sig kunstnerisk reorganisereved hjælpaf idéen »international kommunika­tion«. Moholy havde for eksempel sat et medlem af Komitéen til udvikling af verdenshjælpesproget IDO4 ind i konceptet, ogdet var blevet til et bidrag til »den konstruktive filologi«. I 1925 nåede Bauhaus imidlertid frem til endnu en variant, som pludselig også repræsenterede en forbindelse til »reklame og typografi«. Det var den vision, som havde ført til grundlæggelsen af det tyske standardiseringsudvalg. Densapologet, Walter Postmann, arbejdede ikke blot med rationalisering af papirformaterne efter devisen »ét formål -ét format«. Han blev heller ikke stående ved økonomiseringen af kontorarbejdet gennem en standardiseret inddeling af brevhoveder og formularer. Hanstema var kom­munikation somsådan, som han anså for standardiserbar. Sprog var for ham genstand for standardisering og forenkling. Økonomisering med ortografi og skrift gik isamme retning. Heriblandtdevisen »énlyd -ét tegn« til hvilken han krævede små bogstaver. I juli 1925tændte disse ide'er i Bauhaus som en bombe. Der blev indledt forsøg med en ny skrift. Skolens forretningspapirer fremtrådte uden store begyndelsesbogstaver -under protest fra offentligheden, men mestrene og o-7 0 r 0 o eleverne holdt fast ved princippet hele livet. På Herbert Bayers foranledning10 r J 0 havde Gropius stemt for -men åbenbart ikke udentænderskaeren.11 Hans ind-vendinger må være endt på samme måde som i uoverensstemmelser mellem Moholy og ham: Jeg vil imidlertid ikke blande mig i deres typografiske hensig- o 1 1 12 ter, sa ryger enheden«. 11927skulle Bauhausbogen»Reklame und Typographie« havehandlet om DIN-euforien. Bauhaustrykkeriet havde indtil da dårligt nok produceret an- J bf det,1 ? og skriftforsøgene var dårligt nok publiceret de fagspecifikke steder, før de blev hængende. I hvert fald forsynede Bayer den internationale ud- .... —, 1 • 1 ttt 1 i • 1 • r- stilling Graphtsche Werbekunst i Mannheim med 37 nrmatryksager i overens-stemmelse med DIN-normen.14 Da titlen »Typographie« dukkede op i Bau-/wus-tidsskriftet i1928, skrev Bayer om reklame, menshans kollega Schmidt, 0 med hvem han delte ledelsen af afdelingen, skrev om fonetisk skrift.15 Da Bayer offentliggjorde udkastet til dette binds omslag, var temaet atter skiftet . og hed nu »Werbefoto«. En titel havde »det ellevte« karakteristisk nok ikke. Projektmanagement Indskrænkningen kan også hænge sammen med de to udgivere Gropius' og Moholys øgedeerfaring med bogfremstilling. De kan være blevet mere forsig-tige med at planlægge. De vidste efterhånden, hvor mange kræfter organi-senngen og koordineringen af forfattere og grafiske firmaer alene de første otte bøger havde krævet. De var udkommet i november 1925 med halvandet års forsinkelse -som planlagt i serieform. Efter at man i1924 havde lagt ud med Bruckmann i Munchen, førte utilfredshed med producenterne17 til, at manskif-tede trykkeri. For at fremskynde processenfordelte manopgaverne på to tryk-kerier i nærheden -ét i Weimar og e't i Erfurt. Med Bauhausverlag under køn-kursbehandling,1 s med forsinkelse for at engagere den nye forlægger Albert Langen, gik produktionen i stå i foråret 1925. Alligevel håbede Moholy på at blive færdig »i løbet af de næste to måneder«.19 Bog 7 Neue Arbeiten der 0 Bauhauswerkstdtten, om produkter fremstillet i Bauhausregi, viser fx særlig drastisk det utopiske projektmanagement. I Gropius' strategi, at præsentere r> r r* • 1 • Bauhaus for industrien som modelleverandør med henblik påserieproduktion, spillede det en central rolle.Der skulle i det mindste foreligge prøveeksempla­rer til et vigtigtstyrelsesmøde i Mitteldeutsche Industrieverband. Det kunne 10. H.BAYERTIM.M. .ipe^luadedGrop^us t°,ntroduceas)'s,em ot wnting inlowercase °n|yaltheBauhaus­ 11. Fjernelsen af destore bogstaver sketepå initiativ af »ekstreme normerings­venner«, har Gropiussagt i et foredrag. Hanbetegnede .kampen mod destore bogstaver« som elevernes kæphest.PaP/erzei(ung, ^G^ustiiMohoiy (kritika,sa,seniBauhau5­ bucher 4),den 14.08.1925. 13.idager bevaret 55 kronologisk nummererede Bauhaustryki Bauhaus- Archiv, Berlin[BHA]. Numrene girtiinr.178, ^olN^Dlftsche l"dus,r'®Norm) "T'imeldt til udstillingen iStådtiscne Kun$thaiie iMannheim: Herbert Bayer«. Kunsthalle Mannheim. 15. H.Bayer: typographie und werbsachengestaltung. I: Bauhaus1928, hefte1. J. Schmidt:schrift? I:Bau­/.auSi928, hefte 2/3. 16. H. Bayer,Werbephoto. ^Wir,5chafl'^it Buchungspraxis.viertei­ jahreshefte fur Leistungs­ steigerunginBetriebund Biiro, 1927,hefte 32, 20.02,1923,upag. IgMrhliy 26OZ1924torLpon J«"«iEndelsemed fremstillingen af Bauhaus­ bøger,Gropius1 arkiv,Bau­ haus-Archiv, Berlin [BHA], i det følgendedteretsom isTkorrlspondancen ^XdaLtrS ^25i:Moho|y-Na9ylii Bruckmann, og 29.05. 1925i:Mohoiy-Na9ytii Buchhaus fur deutsches SchaHen,Dresden. 19. Op.cit. 20. 03.12.1924,jf U. Bruning,Bauhaus­bucher. I:Das A und Odes Btuhauscs Udstil­lingskatalog, Bauhaus-Archiv Berlin, 1995 [i det følgendeciteret som A•O],s. 115, note 2,og kat.nr.159. 21. Moholy til Rodtjenko, se note1. 22. Jt Katalognr. 151 i:.AO-. 23. Marianne Brandt; udkast til omslag til •Bildermagazin der Zeit-, 1925/26,omtalt i: bsuh&us 7. Galerie am Sachsenplatz, Leipzig, u.å., nr.74. 24. Jl. katalog or. 148, A^O. 25. Jf katalog nr. 158,A^O. 26. Jf. katalog nr.154,A*0. 27. Jf. katalog nr 148. A^O. trykkeriet ikke klare i løbet af en uge, for der manglede både manuskript og forslag til ombrydningaf billedsiderne.20 Det kan næppe undre, at man i1927 besluttede at stille sig tilfreds med det opnåede og at genoptrykke udgivernes bidrag, bog1og 8. Teamwork Tilbage er der 9 bøger af forfattere tilknyttet Bauhaus, indledt med Gropius' Internationale Architektur, bog 1, og -helt efter programmet-med Doesburgs og Mondrians bidrag til den nye formgivning. Derudover var der således kun tre »resttitler« fra det øvrige »rammeprogram«. Bauhaus-folkene opererede ikke med denne skelnen. De regnede med en mere løs serie af rigt illustrerede »brochurer« afomfang som Klees Pddagogische Skizzenbuch, bog 2. Et»leven­de og bevægeligt program«'1 var målet i 1924. Således havde Moholy tilbudt forfatterne selv at sørge for bøgernes udstyr. AdolfMeyer gjorde som den enes­te omfattende brug af dette tilbud. Hans typografi var så omhyggelig og kræ­vede så meget satsmateriale, at produktionen af de tre andre bøger hos sam­me trykker blev forsinket. Fire andre forfattere og tre.som ikke længere fik en chance. 1 bidrog med udkast til smudsomslag. Således består omslaget til bog 1af et Molnar-udkast, bearbejdet af Moholy,24 til bog 9 af et Kandinsky­udkast, bearbejdetaf Bayer, til bog 6 af et Doesburg-udkast, bearbejdetaf tryk­keriet, til bog 4 af et Schlemmer-udkast, bearbejdet afham selv,26 ogtil bog 3 et foto,som Moholy fandt uundværligt.' Resten stod Moholy selv for. Først i sidste øjeblik, før de første otte bøger udkom, forsynede man i det mindste én udgave med et omslag, der markerede,at den indgik ien serie: ved siden af den brogede, kartonnerede serie blev der indsat en enhedspræget, lysende gul farve -i lærredsindbindingen med prægetserietitel og rødt snit for­oven, hertil spejl ogforsatspapir i sort. Moholy-Nagy Ligesom temaerne ændrede sig i løbet afde to år, ændrede også den ansvarlige tilrettelægger Moholys interesser sig i løbet af de syv år, som arbejdet strakte sig over. Variationen selv i de dele af udformningen, som Moholy alene stod for, illustrerer ikke blot tekniske vanskelighedersom mangel på satsmateriale, tid og erfaring. Denviser frem for alt et fyrværkeri af idéer. Interessenfor at give bøgerne et visuelt overbevisende enhedspræg opstod først ved de sidste to bøger. Hos juniormester Bayer manglede interessen ikke. Men han var alene blevet bedt om at stå for typografi og omslag til sin tidligere lærer Kan­dinskys bog, og han manglede øvelse. Moholys formgivende aktivitet i forbindelse med Bauhausbøgerne var 28.Seiykarakterisiiki: absolut usædvanlig. Med et udvalg af skrifttyper, med fastlæggelsen afkliché-^ ogskriftstørrelser, med egne forslag til ombrydning ogomslag masede han sig 29?Mohdy0N$aty Kuns,betrachtun9 uinviteret ind på sætterens og trykkerens gebet. Han definerede på sin egen -WeltbetracMung. måde en brudflade mellem kunst og teknik, hvordet kunstneriskeudkast strakte i-Offset-, Buch-und Werbekunsl 1925, sig helt ind i utopiske realisationsprocesser. Der opstod ligefrem en model på hefie6,s.348. de kommende professioner »grafiskdesigner« og»layouter«. Det blev Moholy selv klar over i løbet afdette arbejde.11930 skrev han; »Det væsentlige ved det typografiske fremskridt er ikkeen formel, men en organisatorisk landvinding. Vore dages typografi er ikke længere satsarbejde, den er blevet en trykteknik, i montagen som >modelarbejde< med andre midler end sætningen udenfor tryk­ keriet kan gennemføres ... i stedet for sætteren kommer >montøren af tryk­modellem ...«.28 Se-kultur Bog 4 Die Biihne im Bauhaus om Bauhaus-scenen illustrerer på slående vis det materiale og den metode, Moholy øste af i sit »modelarbejde« med Bauhausbøgerne. Den laderane, at for eksempel skrifttyper i Moholys forestil­lingsverden eret materiale som ethvert andet.Oskar Schlemmers omslag gør straks opmærksom på det: Det viser som protagonister, en af hans dukker og det overdimensionerede serienummer. Moholy bidrogtil bogen med et parti­tur. Det udfoldersig som en broget harmonika,så det bliver fire gange så bredt som sideformatet. En køligtvirkende skemakonstruktion noterer her tordnende oprør. I stedet forde akustiske parterssamlede show kommerogså form, be­vægelse, kulørt lys oglugt tilat spille en rolle. Man skal forestille sig skuespil­lerne på tre scener og et projektionslærred i farlig balance over hinanden. Moholy stod for instruktionen af menneske og sceneri, afdet materielle og det immaterielle. Denne simultanoplevelse ville have været mere, end en enkelt tilskuers sanser ville have været istand tilat opfatte. Moholy betragtedesigselv som specialist itræningen af de fem sanser -det være sig som pædagogeller som bogkunstner. Hans metode, atanspore men­nesker til produktiv formning, beskrev han således: Man skulle leve midt i kunstværkerne, opfatte deres virkning, menglemme deres betydning. Detkom an på ... »atødelægge det historiske billedes funktionsbegreb for at nå frem til gestaltningens former«. Han anbefalede »aterhverve en rigtigse-kultur uden det krampagtige forsæt at ville erobre den«.29 Ligefrem en recept til værdsæt­telse afMoholys bidrag til Bauhausbøgerne. 30. Frcmgir afkorre­spondancen 31. Typofoto var forinden offentliggjort i;Typogrå­phiiche Mittcilungen 1925, hefie10 Sær­nummer om elementær typografi, udg af Jan Tschichold. 32. Moholy-Nagy; Die Zukunft der Schrift. I: Klimschs Drucher­snzeiger 1927, nr.66, s. 1530. Typografi Tilsvarende var Bauhausmesteren kun blandt andet en bogkunstner med spe­cialområdet »film, teater, varieté, cirkus«, sådan som han i 1928 præsenterede sig selv i Abacharys Guide til plakatvæsenet. Formgivningen af bøgerne 1-8 tog Moholy ca. fem måneder.301begejstring over det for ham nye formgivnings­materiale skrev han i1923sit første manifestom »ny typografi«. Under arbej­det med Bauhausbøgerne opstod de to øvrige,^ som man kan læse om i bog 8. Tekst som typografi smelter forskellige anliggender sammen: den kunst­neriske bekendelse til udtrykket, visioner om fremtidige kommunikations­medier og eksakte iagttagelser afde typografiske elementers visuelle virkning samt overvejelser over typografiensfunktion. Især de to sidste aspekter rystede og inspirerede den typografiske fagverden i årevis. For Moholy betød erfarin­gerne med den »nærmest usle« typografiske praksis,hvori hanikke engang fandt en »arbejdsskrift i den rigtigestørrelse, yderst klarog læsbar... uden forvræng­ninger og snørkler til Bauhausbøgerne« dog ingenlunde, at han fandt anled­ning til at ændre den. Ien lang alvorlig debat medchefen for BauerscheSchrift­giesserei, K.F Bauer, om temaet»vores skrifts fremtid,forsvarede han Bauers forsøg med en enhedsskrift. »... problemet med fremtidens typografi [er] ikke en forbedring af gårsdagens skriftform .... det gøres jo alligevel ved siden af, men tilpasningen af satstrykmetoderne til teknikkensfremskridt«.32 Flans drømme om alternative trykteknikker ved hjælp af røntgenstråler eller fotografi, som ville stille et mere tidssvarende materiale til rådighed for formgiveren, afsattederes spor påalle de omslag, han udformede til Bauhaus­bøgerne. Han implanterede inspirationer fra sine egne tekniske muligheder i titelbladene. Fra og med 1924, hvor omslagene til bog 2, 5 og 7opstod, var det fotos og fotogrammer. Det er her positiv-negativ-legen med bogstaverne har sin oprindelse. De negative bogstaver, som perforerer farvefladerne, måtte til dels tegnes i en ekstra arbejdsgang, fordider ikke eksisterede egnet satsmate­riale. Til en model for denne ide' tog han ligefrem plumpe bogstaver med i købet. I bog10 bliver »lys«for eksempel ikke projiceret gennem den afbildede »filmstrimmel«, men titelskriften gennemtrænger hele bogblokken. Proce­duren efterlader en spejlskrift på bagsiden. Denslags »brugeruvenlighed« for­svinder i1929 i 2. oplag af bog10. Maleri, fotografi, film Særlige problemer havde nye typografer som Moholy med bogtrykkets »typo­grafiske stivhed«. Han lægger formgiveren fastpå et ortogonalt rastereller for­årsager enorme satsomkostninger. Hvertbillede, som skal bære den satte skrift, koster en ekstra trykproces hos bogtrykkeren -med mindre billedet allerede rummer skriften. »Typofotos« som fotogrammet »Broom« eller reklamen fra »VanityFair«, som bliver afbildet i bindet, skabte en sådan løsning. Moho­ly tog overtrykket med i købet ved sine omslag, men søgte en mulighed for at integrere skriften i billedrummet. Til det formål bad han bogtrykkeren om følgende prøvetryk:cinnoberød skrift på sort fotogram og ultramarinblå skrift på brunt fotogram. Derpå fulgte en løsning, som ændrede farven på linjerne: ordene »Malerei« og »Film« skulle forblive åbne, restenafskriften skulle være rød. »Af dette prøveaftræk ser jeg imidlertid, at de to ord springer langt mere i øjnene, end jeg har planlagt«.33 Derfor vendte hantil sidst linjernes farve om. På denne måde viger plakatfarven rød tilbage fra forgrunden til fordel for de kortere hvide ord, og bogstaverne bliver i stand til at forlade den separate layer. Bogstaverne,der nu er berøvet deres sædvanlige grundfarve, bliveren del af et komplet kunstigt rum, som fortsætter i fotogrammet. Den funktionelle side ved formgivningen, påtrængendeproblemer som læs­bar skrift, hurtigog entydig information, perceptions-og reklamepsykologi blev nøje registreretaf både Moholyog Bayer, men ikke taget under behandling. Jan Tschichold, typograf og siden 1924 begejstret formidler af konstruktivistisk typografi isætternes og trykkernes fagverden, har nok været skuffet over denne udvikling. I hvert fald opsagde han sit abonnement på Bauhausbøgerne endnu inden de var udkommet.34 Rationalisering Gropius' eget retrospektiveværk, hanssidste Bauhausbog bauhausbauten dessau (bog 12), viser både indvendigt og udvendigt, hvor langtarkitekten oggrafike­ren havde fjernet sigfra detvarme tema »rationalisering«, som havdeelektri­seret ikke blot grafikerne. Mens Gropius i 1926, på det tidspunkt hvor bogen blev annonceret, især fremhævede den tayloriserede organisation af bygge­pladsen, gav begge involverede afkald på denne i 1930. Vel foregiver omsla­gets kalke'rpapiragtige materiale med den »skabelonagtige« skrift ogden ori­ginale skitse til Tortener Siedlung, atder er taleom en arkitekturtegning -ud­færdiget efter principper, som separat skulle have præsenteret den planlagte Bauhausbogtitel »Neue Architekturdarstellung«, menden reduceredepræsen­tation af bebyggelsen med en enkelt husrække fremhævede det tomme rum, hvori det smukke bæremateriale kunne virke. 35. Walter Gropius, bsuhåusbsuten dassu, Bauhaus-bucher 12, [1930),forord, s. 11. Også inde i bogen gav man afkald på temaet. Gropius forsøgte at finde en præsentation, som med fotografierne risikerede »ikke at gengive rumop­levelsen«. Han mente, at han kun kunnegengive byggerietog »den orden, som de livsfunktioner, der udspillede sig i det, var udtryk for...ved efter hinanden at præsentere læseren for talrige billedudsnit for gennem denne synsvinkler­nes vekslen at give læseren en illusion om det tænkte rumlige forløb«.35 Det rum. hvis opståen udelukkende skyldes rationaliseringside'er, »anrettervæ­relset« -en bufferzone mellem livog teknik -ignorerer bogen i sin oprindeligt planlagte funktion. Rummeter ikke blotet opvaskekøkken med indbygget ser­viceskab. men tænkt som gennemgangsstation på en rationaliseret rute,som husmoderen uafladeligttilbagelagde mellemforrådskælder, køkken,spisebord, køkkenvask og terrasse. I bog 12 viser arkitekt og grafiker kun den æstetiske overflade. Bevægelse Også bog 14, Moholys egen sammenfatning af sin Bauhausaktivitet, Von Matenal zu Architektur, behandler temaet »overflader«. Startende med titlen »Die neuen Materialien«, hvorunderAdolf Mayer i1924/25skulle lave en Bau­hausbog, muterede titlen til »Die neuen kiinstlerischen Materialien«. Moholy opfandt et system, som indfangede Bauhaus-opdagelserne inden for feltet at finde og bearbejde materialer. Hans bog præsenterer disse effekter som en lang differentieret skala. Dedanner et forløb fra »massiv« til »transparent«.Til sidst er der ikke længere materiale, men »bevægelse«. Et materialefor arkitektur? I høj grad. Anvendt på den grafiske bygning, som et bogomslag kan siges at være. opstår der noget, som hverken er to-eller tredimensionelt. Øjet sen­des frem og tilbage mellem kontradiktoriske indtryk. Og forstanden kredser om spørgsmålet: Hvordan er dette lavet? Dette overbevisende typofoto taler om visuel og åndelig bevægelighed igode proportioner. Et af Moholys krav. der ligesom en film skulle lade typofotoene blænde over i hinanden, forekommer mig lige så vigtig fordet grafiske design i dag. som detvar for 77 år siden. Fire tingskulle arbejde simultant sammen: en tings form. associationerne til indtrykket, en forms eller et ords betydning og resultatets totalt kunstige karakter. I Moholyssprogbrug kan det kogesned til to ord: »visuel-associativ-begrebslig-syntetisk kontinuitet«. Navnlig det sidste punkt viste sig nyttigt i projektet med at ladeen bogserie reklamere for Bauhaus. Oversat af Hans Christian Fink Bogomslag(alle originaleriBauhaus-arkivet iBerlin), (remtilnr. 6alleibogtryk,til dels 4-farvet. Bogformat18 x23cm. Omslag:forskellige tilrettelæggere Årstali [ ] er usikre. CO n UJ X o o ffl if) D < X D < o CD T ^ 0 £ -o ^ < O • i ^ lu kl UJ I I J u u d iD 3 X ø (D _| o z = ID lu Ifl -D 13 Z 3 N39NV"i iaaanv ovnaaA NBHONni^J 5 2: CD ± (j) O 1 i« o -s å Ui«« -2« OO >. ol w o ••• ig -o z 3 S£U. o ±; ^ o HOLLÅNDISCHE ARCHITEKTUR © •+ u (/) o (/) o -z 5 ujk S ySw ^ oa£ MALEWITSCH: DIE CEGf a u z o o CQ tn D < Z D < CD >» tj) 01 o ra -O Z 3 o ± -S E 3 o Ute BrUning Bauhausbøgerne -enprojektskitse 174 (}i »fiins; iNiiihatisbaum K ockozoz LU "C/3 uujujuj uj N 113 ouoo OQ OQmOQOQ (O (O(O (O (O Ooo «« IU"~ < «« CQ"1CO mffltsm QLEIZES: KUBISMUS « o ±1 z ­ ^ o moholy-nagy: von material zu architektur