Bauhausb�gerne -en projektskitse Af Ute Bruning i.An� dat�og bogtitler Bogserien Bauhciusbucher startede i1923som et gevaldigt projekt, som fra sin ikkeandeterangivet, grundl�ggelse og indtil 1926 var istadig bev�gelse. Man lagde ud i december 1923 med et program best�ende af 30 temaer1 og sendte i l�bet af to �r otte Mohoiy-Nagy,30-punkts-b�ger p� markedet. Alligevel annoncerede man yderligere 31titler �under for� program Ir�et brev til Aleksander Rodtjenko, 18.12.1923.1: Krisrtirv� Passuth, Moholy-Nagy weingarten 1982,. 393 I dansk overs�ttelse: 14 beuhaush�ger Bro chure til udstillingen m14 bsuhtuib�germ, Kunstindustrimuseet, K�benhavn maj2002. 2. Rundskrivelse Wandt BauKausmestrene ilor� . .. _ r t \ i � t 't � ' t r\<\ r-r r beredelse�. Dette omfang forblev u�ndret indtil juni1926, selv om forfattere og titler blevskiftet ud. Et �r senere, i sommeren 1927, da der forel� 10 b�ger. var jrnidiertid ftre b�ger under forberedelse. Detgigantiske projekt nye J o o o r J var skrumpet ind til 14 bind, hvoraf det sidste f�rst blev f�rdigt i1930. Inflation i titler Udvidelsen af bogprogrammet ladersig l�se som en del af Bauhaus-strategien bindeise med vedtagelsen mod det stigende politiske pres,som man sporede i Weimar. Allerede fra skolens al Bauhausverlagsbog- program,ma,1924 3 ForiagsprogramBauhaus Bucher, Bauhaus-Verlag, 4s,der,omkraugust1924 Udkast; MoKoly-Nagy. 4 Flyveblad S�ben �sf die ersteSeneenchienen: 8 Bsuhaushucher, 2sider,okt/no. 1925 s. illustreret toldero� ersfe Serie i%i enchienen: Bbuhsuihocher. 4 sider, juni1926. udkast:Mohoiy-Nagy 6 Flyveblad Dieerste und zweite Serieisf erchienen: WBiuhiuibocher. 2 sider, nov.1927. Udkast; ValentinSchmetzer 0 grundl�ggelse havde direkt�r Walter Gropius ikke ladet detskorte pa offent�lighedsarbejde for at modvirke kritik og angreb. S�ledes stillede man i udsigt, at man ville pr�sentere skolens resultater, dens bidrag til en ny udformning af tilv�relsen i lyset af den internationale avantgarde. Den store mappe Neue Europciische Graphik, der udkom hos Muller & Co. i Potsdam, havde samme intention. Da Bauhaus i 1923 fik eget forlag, forekom det lettere at g�re dette j en Bauhaus-typisk form. �Konstruktivisme� og �Den nye livskonstruktion� er ledemotiverne i det tidligst kendte koncept fra december 1923. Det er formentlig forfattet af Moholy-Nagy. De 30 punkter �bner et uhyre spektrum af�specialsp�rgsm�l� inden for kunstog videnskab. Delovede at levere ansatser til en optimeret, syn�tetisk verdenskonstruktion. �Bau� -skolens motto-forekom to gange i sn�v�rere forstand: byggeriermed et virkeligt form�l og arkitektur i kombination med maleri. Mens Gropius i 1924 sammensatte den f�rste variant, konkretiserede det andet tema sig i Kandinskys undervisning og hed �Bauhausskolens v�g�maleriv�rksteds arkitektur og maleri� -en ide'som formentlig indgik i meste�rens senere bogplaner. I august samme �r syntes det dog politisk klogere at dokumentere Bauhaus-produktionen isin helhed. Det agtede manat g�re med to titler: �Architektur, Malerei und Plastik des Bauhauses� og Neue Arbeiten der Bauhauswerkstatten. Kun sidstn�vnte blev realiseret, idet de frie kunster med Bauhaus-principperne officielt forl�ngst var erkl�ret for d�de. Bog 1, Gropius' Internationale Architektur samt yderligere fem arkitektur-2. WalterGropiu$:Neue 2 1 1 �� i*j Architekturdarstellung b�ger planlagt af Bauhaus-rolk kunne med en planlagt sene i syv bind om Walter Gropius:Dasfiache ^c^Mont,erbareT*'Pen internationale arkitekter have faet en imponerende baggrund.3 Den forblevet ^r^r:Dieneuen fragment bortset fra Ouds Holldndische Architektur, bog 10. Samtidig kunne hele Bauhausprojektet med �de moderne formgivningsbev�gelsers opst�en� Georg Muche/Richard Paulick: DasMetalltypen� have faet en dybere horisont. Dette punkt var i Moholys udkast allerede opdelt hau$ ^ Adolf Meyer:E/n Versuchs� i syv eller ottetitler, hvoraf kun to udkom. hsusdesBauhauses, Indtil 1925 kom der hele tiden flere b�ger til, som Bauhaus-folkene ville xupold^l/tnlsle ^c^'ur'Bauhausbucher sammenstille eller skrive. I maj1924var der12, i august17-18. B�de Kandinsky og Klee annoncerede hver en bog nr. 2S -ligesom udgiverne tidligere havde LeCorbusier-Saugnier Architektur gjort det -og Gropius ogSchlemmer planlagde ligefrem en bognr. 3,forment-LouisUzowick: Amerikanische Architektur lig hveret dobbeltbind. Denne omfangsrige Bauhausdokumentation blevstr�-Ludwig Mies vander Rohe: Uber Architektur get i begyndelsen af1927 sammen meddet store �rammeprogram�. Det blev FrederickKiesier til, at kun udgiverneproducerede hver to b�ger -af gode grunde: Gropius' v�rk og v�rkerne fra alle hansv�rksteder i Dessau med dokumentation og efterf�l-^10^9^0^ gende legitimation for hans Bauhausarbejde m�tte ikke mangle i bogserien, Liber Architektur Mart Stam: men blev til bog 12 bauhausbanten dessau. Moholys anden bogVon Material Das.ABC.vomBauen 4. Theo vanDoesburg: zu Architektur, bog nr. 14, har en lignende sammenfattende ogtilbageskuen-DieArbeitderstijiGruppe , . . FT. Marinetti/E.Prampolini: de karakter. Futurismus Lajos Kassak/Ernst Kallai: Die arbeitder MA Gruppe Indskr�nkninger Kurt Schwitters: Merzbuch Den radikale indskr�nkning af bogprogrammet i 1927skyldes flere forhold. F^wichert: Expressionismus Medvirkende var utvivlsomtdet politiske pres' aftagen, idet Bauhaus im�des� KareiTeige: Tschechische Kunst, en mere sikker eksistens efter at have sl�etsig ned et nyt sted. Dokumentati-samt evt. Adolf Behne/Max onen af arbejdet beh�vede ikke l�ngereat blive pr�senteret ien international D^pias'LerGestaitung Albert Gleizes:Kubismus. ramme og da slet ikke i den repr�sentative og omst�ndelige bogform. Den Bauhausbucher 13,1928. foregik i praksis eller iandre medier. 11927 bievdette kompleks kompletteret med Kasimir Yderligere en grund er den voldsomme udvikling af temaerne.11927 be-MaievieD/eGegenstands� /ose Welt,Bauhausbucher 11, fandt man sig for eksempelikke l�ngere i stadiet �de moderne formgivnings-1928 � | tc o 5. Wassily Kandinsky: bev�gelsers opst�en� og kunne derfor renoncere pa dette temakompleks, vioiett(teaterstykkemed Antologier som Lissitskijs Kunst-Ismeneller K�llasNeue Malerei in Ungarn var p^K^BTdXrJhe'0 ^�fhank udkommet -uden for Bauhaus -s� denne del af rammeprogrammet var ' 17 0 O. Oropius, se noteL blevet overfl�dig. Enkelte afde i1923 groft skitserede �specialtemaer� havde o^arSchlemmer B/�er� magazin derZeit 1og 2 skolen selv taget sig af i praksis og i den grad udviklet, at en dokumentation i form af en bogville havespr�ngt den bogserie, som blevredigeret og udformet af blot to mand. Denne funktion blevnu overtaget af et Bauhaus-tidsskrift som netop var blevetgrundlagt. Forud var g�et et bogforslag med et teoretisk tema: 7. Bauhaus 1927,H 3 8. Reklametryksagen 10 Bsuhausbucher �ra november1927 n�vner ikke titlen 9. Dendanske lingvist Otto Jespersen �Kritik af de eksisterende tidsskrifter og forslag til et nyt og rigtigt�. Det for�vandlede sig s� til et Bildermagazin derZeit i to bind af Oskar Schlemmer og hans elev Joost Schmidt, indtil det i december1926 blevtil et nyt, uafh�ngigt medium. Et tema som ikke lod sig indfange Bogen �Reklame und Typographie� udkom ikke. Hvis vi unders�ger hvorfor, vil det kunne kaste lys over tildragelser, som ogs� �delagde andre bogpro�jekter. Det begyndte i 1923 med Moholys ide' �ny reklame og typografi� om ogs� at behandle film -stikordet forsvandt imidlertid i hans bog 8 Malerei, Photographie, Film. I begyndelsen blev El Lissitskij, den nye 'stjerne' blandt typografer, ansetfor atv�re den pr�destineredeforfatter. Men1925 f�lte Bau�haus sig selv i stand til at overtage opgaven. Eftersom man allerede havde oprettet den nye trykkeri-og reklameafdeling, burde bogen ogs� behandle �Reklame undTypographie des Bauhauses�.S� sent som ijuli 1927' var den, alle indskr�nkninger til trods, stadig under udarbejdelsefor lidtsenere at for�svinde fra udgivelsesprogrammet.8 Hvad var der sket? Lad os l�gge koncepternes t�rre titler bag os og erstatte dem med noget Bauhaus-praksis for at forklare dette. I 1925 indfandt der sig en eksplosiv forbindelse mellem tre temaerfra 30-punktsprogrammet. �Reklame og typo�grafi� blev knyttet sammen med �organisation� og �verdenssprog�. De to sidst�n�vnte havdeforenet de vision�re, som ans� viden og sprogfor st�rrelser, der lod sig kunstnerisk reorganisereved hj�lpaf id�en �international kommunika�tion�. Moholy havde for eksempel sat et medlem af Komit�en til udvikling af verdenshj�lpesproget IDO4 ind i konceptet, ogdet var blevet til et bidrag til �den konstruktive filologi�. I 1925 n�ede Bauhaus imidlertid frem til endnu en variant, som pludselig ogs� repr�senterede en forbindelse til �reklame og typografi�. Det var den vision, som havde f�rt til grundl�ggelsen af det tyske standardiseringsudvalg. Densapologet, Walter Postmann, arbejdede ikke blot med rationalisering af papirformaterne efter devisen ��t form�l -�t format�. Han blev heller ikke st�ende ved �konomiseringen af kontorarbejdet gennem en standardiseret inddeling af brevhoveder og formularer. Hanstema var kom�munikation soms�dan, som han ans� for standardiserbar. Sprog var for ham genstand for standardisering og forenkling. �konomisering med ortografi og skrift gik isamme retning. Heriblandtdevisen ��nlyd -�t tegn� til hvilken han kr�vede sm� bogstaver. I juli 1925t�ndte disse ide'er i Bauhaus som en bombe. Der blev indledt fors�g med en ny skrift. Skolens forretningspapirer fremtr�dte uden store begyndelsesbogstaver -under protest fra offentligheden, men mestrene og o-7 0 r 0 o eleverne holdt fast ved princippet hele livet. P� Herbert Bayers foranledning10 r J 0 havde Gropius stemt for -men �benbart ikke udent�nderskaeren.11 Hans ind-vendinger m� v�re endt p� samme m�de som i uoverensstemmelser mellem Moholy og ham: Jeg vil imidlertid ikke blande mig i deres typografiske hensig- o 1 1 12 ter, sa ryger enheden�. 11927skulle Bauhausbogen�Reklame und Typographie� havehandlet om DIN-euforien. Bauhaustrykkeriet havde indtil da d�rligt nok produceret an- J bf det,1 ? og skriftfors�gene var d�rligt nok publiceret de fagspecifikke steder, f�r de blev h�ngende. I hvert fald forsynede Bayer den internationale ud- .... �, 1 � 1 ttt 1 i � 1 � r- stilling Graphtsche Werbekunst i Mannheim med 37 nrmatryksager i overens-stemmelse med DIN-normen.14 Da titlen �Typographie� dukkede op i Bau-/wus-tidsskriftet i1928, skrev Bayer om reklame, menshans kollega Schmidt, 0 med hvem han delte ledelsen af afdelingen, skrev om fonetisk skrift.15 Da Bayer offentliggjorde udkastet til dette binds omslag, var temaet atter skiftet . og hed nu �Werbefoto�. En titel havde �det ellevte� karakteristisk nok ikke. Projektmanagement Indskr�nkningen kan ogs� h�nge sammen med de to udgivere Gropius' og Moholys �gedeerfaring med bogfremstilling. De kan v�re blevet mere forsig-tige med at planl�gge. De vidste efterh�nden, hvor mange kr�fter organi-senngen og koordineringen af forfattere og grafiske firmaer alene de f�rste otte b�ger havde kr�vet. De var udkommet i november 1925 med halvandet �rs forsinkelse -som planlagt i serieform. Efter at man i1924 havde lagt ud med Bruckmann i Munchen, f�rte utilfredshed med producenterne17 til, at manskif-tede trykkeri. For at fremskynde processenfordelte manopgaverne p� to tryk-kerier i n�rheden -�t i Weimar og e't i Erfurt. Med Bauhausverlag under k�n-kursbehandling,1 s med forsinkelse for at engagere den nye forl�gger Albert Langen, gik produktionen i st� i for�ret 1925. Alligevel h�bede Moholy p� at blive f�rdig �i l�bet af de n�ste to m�neder�.19 Bog 7 Neue Arbeiten der 0 Bauhauswerkstdtten, om produkter fremstillet i Bauhausregi, viser fx s�rlig drastisk det utopiske projektmanagement. I Gropius' strategi, at pr�sentere r> r r* � 1 � Bauhaus for industrien som modelleverand�r med henblik p�serieproduktion, spillede det en central rolle.Der skulle i det mindste foreligge pr�veeksempla�rer til et vigtigtstyrelsesm�de i Mitteldeutsche Industrieverband. Det kunne 10. H.BAYERTIM.M. .ipe^luadedGrop^us t�,ntroduceas)'s,em ot wnting inlowercase �n|yaltheBauhaus� 11. Fjernelsen af destore bogstaver sketep� initiativ af �ekstreme normerings�venner�, har Gropiussagt i et foredrag. Hanbetegnede .kampen mod destore bogstaver� som elevernes k�phest.PaP/erzei(ung, ^G^ustiiMohoiy (kritika,sa,seniBauhau5� bucher 4),den 14.08.1925. 13.idager bevaret 55 kronologisk nummererede Bauhaustryki Bauhaus- Archiv, Berlin[BHA]. Numrene girtiinr.178, ^olN^Dlftsche l"dus,r'�Norm) "T'imeldt til udstillingen iSt�dtiscne Kun$thaiie iMannheim: Herbert Bayer�. Kunsthalle Mannheim. 15. H.Bayer: typographie und werbsachengestaltung. I: Bauhaus1928, hefte1. J. Schmidt:schrift? I:Bau�/.auSi928, hefte 2/3. 16. H. Bayer,Werbephoto. ^Wir,5chafl'^it Buchungspraxis.viertei� jahreshefte fur Leistungs� steigerunginBetriebund Biiro, 1927,hefte 32, 20.02,1923,upag. IgMrhliy 26OZ1924torLpon J�"�iEndelsemed fremstillingen af Bauhaus� b�ger,Gropius1 arkiv,Bau� haus-Archiv, Berlin [BHA], i det f�lgendedteretsom isTkorrlspondancen ^XdaLtrS ^25i:Moho|y-Na9ylii Bruckmann, og 29.05. 1925i:Mohoiy-Na9ytii Buchhaus fur deutsches SchaHen,Dresden. 19. Op.cit. 20. 03.12.1924,jf U. Bruning,Bauhaus�bucher. I:Das A und Odes Btuhauscs Udstil�lingskatalog, Bauhaus-Archiv Berlin, 1995 [i det f�lgendeciteret som A�O],s. 115, note 2,og kat.nr.159. 21. Moholy til Rodtjenko, se note1. 22. Jt Katalognr. 151 i:.AO-. 23. Marianne Brandt; udkast til omslag til �Bildermagazin der Zeit-, 1925/26,omtalt i: bsuh&us 7. Galerie am Sachsenplatz, Leipzig, u.�., nr.74. 24. Jl. katalog or. 148, A^O. 25. Jf katalog nr. 158,A^O. 26. Jf. katalog nr.154,A*0. 27. Jf. katalog nr 148. A^O. trykkeriet ikke klare i l�bet af en uge, for der manglede b�de manuskript og forslag til ombrydningaf billedsiderne.20 Det kan n�ppe undre, at man i1927 besluttede at stille sig tilfreds med det opn�ede og at genoptrykke udgivernes bidrag, bog1og 8. Teamwork Tilbage er der 9 b�ger af forfattere tilknyttet Bauhaus, indledt med Gropius' Internationale Architektur, bog 1, og -helt efter programmet-med Doesburgs og Mondrians bidrag til den nye formgivning. Derudover var der s�ledes kun tre �resttitler� fra det �vrige �rammeprogram�. Bauhaus-folkene opererede ikke med denne skelnen. De regnede med en mere l�s serie af rigt illustrerede �brochurer� afomfang som Klees Pddagogische Skizzenbuch, bog 2. Et�leven�de og bev�geligt program�'1 var m�let i 1924. S�ledes havde Moholy tilbudt forfatterne selv at s�rge for b�gernes udstyr. AdolfMeyer gjorde som den enes�te omfattende brug af dette tilbud. Hans typografi var s� omhyggelig og kr�vede s� meget satsmateriale, at produktionen af de tre andre b�ger hos sam�me trykker blev forsinket. Fire andre forfattere og tre.som ikke l�ngere fik en chance. 1 bidrog med udkast til smudsomslag. S�ledes best�r omslaget til bog 1af et Molnar-udkast, bearbejdet af Moholy,24 til bog 9 af et Kandinsky�udkast, bearbejdetaf Bayer, til bog 6 af et Doesburg-udkast, bearbejdetaf tryk�keriet, til bog 4 af et Schlemmer-udkast, bearbejdet afham selv,26 ogtil bog 3 et foto,som Moholy fandt uundv�rligt.' Resten stod Moholy selv for. F�rst i sidste �jeblik, f�r de f�rste otte b�ger udkom, forsynede man i det mindste �n udgave med et omslag, der markerede,at den indgik ien serie: ved siden af den brogede, kartonnerede serie blev der indsat en enhedspr�get, lysende gul farve -i l�rredsindbindingen med pr�getserietitel og r�dt snit for�oven, hertil spejl ogforsatspapir i sort. Moholy-Nagy Ligesom temaerne �ndrede sig i l�bet afde to �r, �ndrede ogs� den ansvarlige tilrettel�gger Moholys interesser sig i l�bet af de syv �r, som arbejdet strakte sig over. Variationen selv i de dele af udformningen, som Moholy alene stod for, illustrerer ikke blot tekniske vanskelighedersom mangel p� satsmateriale, tid og erfaring. Denviser frem for alt et fyrv�rkeri af id�er. Interessenfor at give b�gerne et visuelt overbevisende enhedspr�g opstod f�rst ved de sidste to b�ger. Hos juniormester Bayer manglede interessen ikke. Men han var alene blevet bedt om at st� for typografi og omslag til sin tidligere l�rer Kan�dinskys bog, og han manglede �velse. Moholys formgivende aktivitet i forbindelse med Bauhausb�gerne var 28.Seiykarakterisiiki: absolut us�dvanlig. Med et udvalg af skrifttyper, med fastl�ggelsen afklich�-^ ogskriftst�rrelser, med egne forslag til ombrydning ogomslag masede han sig 29?Mohdy0N$aty Kuns,betrachtun9 uinviteret ind p� s�tterens og trykkerens gebet. Han definerede p� sin egen -WeltbetracMung. m�de en brudflade mellem kunst og teknik, hvordet kunstneriskeudkast strakte i-Offset-, Buch-und Werbekunsl 1925, sig helt ind i utopiske realisationsprocesser. Der opstod ligefrem en model p� hefie6,s.348. de kommende professioner �grafiskdesigner� og�layouter�. Det blev Moholy selv klar over i l�bet afdette arbejde.11930 skrev han; �Det v�sentlige ved det typografiske fremskridt er ikkeen formel, men en organisatorisk landvinding. Vore dages typografi er ikke l�ngere satsarbejde, den er blevet en trykteknik, i montagen som >modelarbejde< med andre midler end s�tningen udenfor tryk� keriet kan gennemf�res ... i stedet for s�tteren kommer >mont�ren af tryk�modellem ...�.28 Se-kultur Bog 4 Die Biihne im Bauhaus om Bauhaus-scenen illustrerer p� sl�ende vis det materiale og den metode, Moholy �ste af i sit �modelarbejde� med Bauhausb�gerne. Den laderane, at for eksempel skrifttyper i Moholys forestil�lingsverden eret materiale som ethvert andet.Oskar Schlemmers omslag g�r straks opm�rksom p� det: Det viser som protagonister, en af hans dukker og det overdimensionerede serienummer. Moholy bidrogtil bogen med et parti�tur. Det udfoldersig som en broget harmonika,s� det bliver fire gange s� bredt som sideformatet. En k�ligtvirkende skemakonstruktion noterer her tordnende opr�r. I stedet forde akustiske parterssamlede show kommerogs� form, be�v�gelse, kul�rt lys oglugt tilat spille en rolle. Man skal forestille sig skuespil�lerne p� tre scener og et projektionsl�rred i farlig balance over hinanden. Moholy stod for instruktionen af menneske og sceneri, afdet materielle og det immaterielle. Denne simultanoplevelse ville have v�ret mere, end en enkelt tilskuers sanser ville have v�ret istand tilat opfatte. Moholy betragtedesigselv som specialist itr�ningen af de fem sanser -det v�re sig som p�dagogeller som bogkunstner. Hans metode, atanspore men�nesker til produktiv formning, beskrev han s�ledes: Man skulle leve midt i kunstv�rkerne, opfatte deres virkning, menglemme deres betydning. Detkom an p� ... �at�del�gge det historiske billedes funktionsbegreb for at n� frem til gestaltningens former�. Han anbefalede �aterhverve en rigtigse-kultur uden det krampagtige fors�t at ville erobre den�.29 Ligefrem en recept til v�rds�t�telse afMoholys bidrag til Bauhausb�gerne. 30. Frcmgir afkorre�spondancen 31. Typofoto var forinden offentliggjort i;Typogr�phiiche Mittcilungen 1925, hefie10 S�r�nummer om element�r typografi, udg af Jan Tschichold. 32. Moholy-Nagy; Die Zukunft der Schrift. I: Klimschs Drucher�snzeiger 1927, nr.66, s. 1530. Typografi Tilsvarende var Bauhausmesteren kun blandt andet en bogkunstner med spe�cialomr�det �film, teater, variet�, cirkus�, s�dan som han i 1928 pr�senterede sig selv i Abacharys Guide til plakatv�senet. Formgivningen af b�gerne 1-8 tog Moholy ca. fem m�neder.301begejstring over det for ham nye formgivnings�materiale skrev han i1923sit f�rste manifestom �ny typografi�. Under arbej�det med Bauhausb�gerne opstod de to �vrige,^ som man kan l�se om i bog 8. Tekst som typografi smelter forskellige anliggender sammen: den kunst�neriske bekendelse til udtrykket, visioner om fremtidige kommunikations�medier og eksakte iagttagelser afde typografiske elementers visuelle virkning samt overvejelser over typografiensfunktion. Is�r de to sidste aspekter rystede og inspirerede den typografiske fagverden i �revis. For Moholy bet�d erfarin�gerne med den �n�rmest usle� typografiske praksis,hvori hanikke engang fandt en �arbejdsskrift i den rigtigest�rrelse, yderst klarog l�sbar... uden forvr�ng�ninger og sn�rkler til Bauhausb�gerne� dog ingenlunde, at han fandt anled�ning til at �ndre den. Ien lang alvorlig debat medchefen for BauerscheSchrift�giesserei, K.F Bauer, om temaet�vores skrifts fremtid,forsvarede han Bauers fors�g med en enhedsskrift. �... problemet med fremtidens typografi [er] ikke en forbedring af g�rsdagens skriftform .... det g�res jo alligevel ved siden af, men tilpasningen af satstrykmetoderne til teknikkensfremskridt�.32 Flans dr�mme om alternative trykteknikker ved hj�lp af r�ntgenstr�ler eller fotografi, som ville stille et mere tidssvarende materiale til r�dighed for formgiveren, afsattederes spor p�alle de omslag, han udformede til Bauhaus�b�gerne. Han implanterede inspirationer fra sine egne tekniske muligheder i titelbladene. Fra og med 1924, hvor omslagene til bog 2, 5 og 7opstod, var det fotos og fotogrammer. Det er her positiv-negativ-legen med bogstaverne har sin oprindelse. De negative bogstaver, som perforerer farvefladerne, m�tte til dels tegnes i en ekstra arbejdsgang, fordider ikke eksisterede egnet satsmate�riale. Til en model for denne ide' tog han ligefrem plumpe bogstaver med i k�bet. I bog10 bliver �lys�for eksempel ikke projiceret gennem den afbildede �filmstrimmel�, men titelskriften gennemtr�nger hele bogblokken. Proce�duren efterlader en spejlskrift p� bagsiden. Denslags �brugeruvenlighed� for�svinder i1929 i 2. oplag af bog10. Maleri, fotografi, film S�rlige problemer havde nye typografer som Moholy med bogtrykkets �typo�grafiske stivhed�. Han l�gger formgiveren fastp� et ortogonalt rastereller for��rsager enorme satsomkostninger. Hvertbillede, som skal b�re den satte skrift, koster en ekstra trykproces hos bogtrykkeren -med mindre billedet allerede rummer skriften. �Typofotos� som fotogrammet �Broom� eller reklamen fra �VanityFair�, som bliver afbildet i bindet, skabte en s�dan l�sning. Moho�ly tog overtrykket med i k�bet ved sine omslag, men s�gte en mulighed for at integrere skriften i billedrummet. Til det form�l bad han bogtrykkeren om f�lgende pr�vetryk:cinnober�d skrift p� sort fotogram og ultramarinbl� skrift p� brunt fotogram. Derp� fulgte en l�sning, som �ndrede farven p� linjerne: ordene �Malerei� og �Film� skulle forblive �bne, restenafskriften skulle v�re r�d. �Af dette pr�veaftr�k ser jeg imidlertid, at de to ord springer langt mere i �jnene, end jeg har planlagt�.33 Derfor vendte hantil sidst linjernes farve om. P� denne m�de viger plakatfarven r�d tilbage fra forgrunden til fordel for de kortere hvide ord, og bogstaverne bliver i stand til at forlade den separate layer. Bogstaverne,der nu er ber�vet deres s�dvanlige grundfarve, bliveren del af et komplet kunstigt rum, som forts�tter i fotogrammet. Den funktionelle side ved formgivningen, p�tr�ngendeproblemer som l�s�bar skrift, hurtigog entydig information, perceptions-og reklamepsykologi blev n�je registreretaf b�de Moholyog Bayer, men ikke taget under behandling. Jan Tschichold, typograf og siden 1924 begejstret formidler af konstruktivistisk typografi is�tternes og trykkernes fagverden, har nok v�ret skuffet over denne udvikling. I hvert fald opsagde han sit abonnement p� Bauhausb�gerne endnu inden de var udkommet.34 Rationalisering Gropius' eget retrospektivev�rk, hanssidste Bauhausbog bauhausbauten dessau (bog 12), viser b�de indvendigt og udvendigt, hvor langtarkitekten oggrafike�ren havde fjernet sigfra detvarme tema �rationalisering�, som havdeelektri�seret ikke blot grafikerne. Mens Gropius i 1926, p� det tidspunkt hvor bogen blev annonceret, is�r fremh�vede den tayloriserede organisation af bygge�pladsen, gav begge involverede afkald p� denne i 1930. Vel foregiver omsla�gets kalke'rpapiragtige materiale med den �skabelonagtige� skrift ogden ori�ginale skitse til Tortener Siedlung, atder er taleom en arkitekturtegning -ud�f�rdiget efter principper, som separat skulle have pr�senteret den planlagte Bauhausbogtitel �Neue Architekturdarstellung�, menden reduceredepr�sen�tation af bebyggelsen med en enkelt husr�kke fremh�vede det tomme rum, hvori det smukke b�remateriale kunne virke. 35. Walter Gropius, bsuh�usbsuten dassu, Bauhaus-bucher 12, [1930),forord, s. 11. Ogs� inde i bogen gav man afkald p� temaet. Gropius fors�gte at finde en pr�sentation, som med fotografierne risikerede �ikke at gengive rumop�levelsen�. Han mente, at han kun kunnegengive byggerietog �den orden, som de livsfunktioner, der udspillede sig i det, var udtryk for...ved efter hinanden at pr�sentere l�seren for talrige billedudsnit for gennem denne synsvinkler�nes vekslen at give l�seren en illusion om det t�nkte rumlige forl�b�.35 Det rum. hvis opst�en udelukkende skyldes rationaliseringside'er, �anretterv�relset� -en bufferzone mellem livog teknik -ignorerer bogen i sin oprindeligt planlagte funktion. Rummeter ikke blotet opvaskek�kken med indbygget ser�viceskab. men t�nkt som gennemgangsstation p� en rationaliseret rute,som husmoderen uafladeligttilbagelagde mellemforr�dsk�lder, k�kken,spisebord, k�kkenvask og terrasse. I bog 12 viser arkitekt og grafiker kun den �stetiske overflade. Bev�gelse Ogs� bog 14, Moholys egen sammenfatning af sin Bauhausaktivitet, Von Matenal zu Architektur, behandler temaet �overflader�. Startende med titlen �Die neuen Materialien�, hvorunderAdolf Mayer i1924/25skulle lave en Bau�hausbog, muterede titlen til �Die neuen kiinstlerischen Materialien�. Moholy opfandt et system, som indfangede Bauhaus-opdagelserne inden for feltet at finde og bearbejde materialer. Hans bog pr�senterer disse effekter som en lang differentieret skala. Dedanner et forl�b fra �massiv� til �transparent�.Til sidst er der ikke l�ngere materiale, men �bev�gelse�. Et materialefor arkitektur? I h�j grad. Anvendt p� den grafiske bygning, som et bogomslag kan siges at v�re. opst�r der noget, som hverken er to-eller tredimensionelt. �jet sen�des frem og tilbage mellem kontradiktoriske indtryk. Og forstanden kredser om sp�rgsm�let: Hvordan er dette lavet? Dette overbevisende typofoto taler om visuel og �ndelig bev�gelighed igode proportioner. Et af Moholys krav. der ligesom en film skulle lade typofotoene bl�nde over i hinanden, forekommer mig lige s� vigtig fordet grafiske design i dag. som detvar for 77 �r siden. Fire tingskulle arbejde simultant sammen: en tings form. associationerne til indtrykket, en forms eller et ords betydning og resultatets totalt kunstige karakter. I Moholyssprogbrug kan det kogesned til to ord: �visuel-associativ-begrebslig-syntetisk kontinuitet�. Navnlig det sidste punkt viste sig nyttigt i projektet med at ladeen bogserie reklamere for Bauhaus. Oversat af Hans Christian Fink Bogomslag(alle originaleriBauhaus-arkivet iBerlin), (remtilnr. 6alleibogtryk,til dels 4-farvet. Bogformat18 x23cm. Omslag:forskellige tilrettel�ggere �rstali [ ] er usikre. CO n UJ X o o ffl if) D < X D < o CD T ^ 0 � -o ^ < O � i ^ lu kl UJ I I J u u d iD 3 X � (D _| o z = ID lu Ifl -D 13 Z 3 N39NV"i iaaanv ovnaaA NBHONni^J 5 2: CD � (j) O 1 i� o -s � Ui�� -2� OO >. ol w o ��� ig -o z 3 S�U. o �; ^ o HOLL�NDISCHE ARCHITEKTUR � �+ u (/) o (/) o -z 5 ujk S ySw ^ oa� MALEWITSCH: DIE CEGf a u z o o CQ tn D < Z D < CD >� tj) 01 o ra -O Z 3 o � -S E 3 o Ute BrUning Bauhausb�gerne -enprojektskitse 174 (}i �fiins; iNiiihatisbaum K ockozoz LU "C/3 uujujuj uj N 113 ouoo OQ OQmOQOQ (O (O(O (O (O Ooo �� IU"~ < �� CQ"1CO mffltsm QLEIZES: KUBISMUS � o �1 z � ^ o moholy-nagy: von material zu architektur