Moholy-Nagy og Bauhausbiicherne som projekt Af Alain Findeli i.Heiebaggrund.- Historieskrivningen og kunstkritikerne tillægger de fjorten Bauhausbiicher historien og endetaljeret . /-t r\^\ r-'t t r\ s\ i • •• i« »i i i beskrivelse aiserien med udgivet fra1925 til 1930en betydningog en originalitet, som ikke kan bestri­1'^bUe"avet ^es-Betragtet hver for sig har alle disse værker fastholdt opmærksomheden, enkelte sammendrager £ni(eite af værkerne har endda haft den største teoretiske og æstetiske betyd­ blevet udgivet ialment gældendeb«gerom ning. ikke blot i Bauhaus' historie, men generelt set i den moderne bevægelse. Bauhaus. Denmest komplette tekst,vi har Imidlertid har næsten ingen interesseret sig for serien i sin helhed, undtagen konsulteret, er en maskinskrevet tekst som en biting i et historisk perspektiv eller somet eksempel på en forbilledlig afHedegård Brenie^** udførelse inden for grafisk design. Men ved at fremhæve hvert enkelt værks ml'moTnrrricr^ individ ua1itet særskilt forråder man ikke blot forfatternes oprindelige inten­ rendeBibJiogråphi*unter t;jon men risikerer også at dække over det teoretiske, filosofiske og pædago- Beruckvchtigung von Rezcnsjonen, oktober giske projekt, som lå til grund for udgivelsen afdenne serie. Vi anbefaler der­ 1979. Vore datastammer ,s«r(rakorrespondance- for, at man betragter Bauhausbiicher-senensom et samlet projekt med denne samlingen, som findes ( i i Bauhaus-Archiv,Berlin. tekst som et første udkast i den henseende . Serien er en syntese over den modernistiske æstetik inden for kunst, arkitektur og design. Den metodo­logiske position, som følger heraf, indbyder til at finde frem til, hvad der for­binder forfatterne til de forskellige titler, snarere end hvad der adskiller dem -noget som man i de sidste 50 års kunsthistorie har anset for nødvendigt at gøre med enstædighed, som til sidst har gjort det fuldstændig umuligt at for­stå meningen på grund af den spredning, det har medført. I dette essay vil vi beskæftige os med projektets oprindelse og analysere dets karakteristika og primære mål for til slut at konkludere med et par betragtnin­ger omkringdets modtagelse og eftertid. Indledningsvis trænger to kommentarer sig på: 1. Det er hensigtsmæssigt at opfatte serien med de forten Bauhausbiicher som et resultat afen sammenflydningaf to ret forskellige projekter, nemlig Gropius' og Moholy-Nagys, hvilket forklarer seriens endelige sammensætning; 2. Som det ofte har været tilfældet med Bauhaus ogisær med Moholy-Nagy, er detvigtigt at konstatere forskellen mellem det oprindelige projekt og det færdige produkt. Lad os kigge mere detaljeret på deto kommentarer. Et tvedelt projekt . j i • I alle reklamebrochurer og i hver af de fjorten bøger angives som redaktion: Walter Gropius og Laszld Moholy-Nagy. Ivirkeligheden var -på denene side ­deres respektive opgaver meget forskellige, og sandsynligvis -på den anden side -også deres opfattelseraf det samlede projekt. Det meste af tidenvar det & r r J da også Moholy-Nagy, som påtog sig arbejdet: anmodning om tekster hos de påtænkte forfattere, modtagelse af manuskripter, korrespondance med tryk-kerier, fotografer og kliche'anstalter, ombrydning og typografi, udformning af omslag og indbinding, korrekturlæsning. Man ved og gætter rigtigt, at hans kone, Lucia Moholy, som havde erfaring fra tidligere i forlagsmiljøet, har hjul-pet sin mand i et væsentligt større omfang, end hvad der er blevet antydet ^ i tiden efter Bauhaus -og dette på trods af flere nyere berigtigelser . Vi lader hende fa ordet: Jeg har arbejdet hos Kurt Wolffog Ernst Rowohlt og der i en relativ kort, men intens læretid lært forlagsvæsenets grundtræk at kende. Jeg var fortrolig med skrifttyperog trykkeproces, forstod at bedømme de forskellige papirtypers kvalitet, kunne omregne et manuskript til bogsider og var en øvet korrekturlæser. På Akademiet i Leipzig havde jeg fået etværdifuldt indblik i billedreproduktionsteknik og også tilegnet mig kendskab til bogindbinding. Redaktionel begavelse var, sådan sagde man, »medfødt«. De to udgivere, Gropius og Moholy-Nagy, havde hverken tid eller lyst til at beskæftige sig med detaljer vedrørende bogfremstilling. De tog stilling til, hvilke temear derskulle behandles, valg af forfattere samt naturligvis den overordnede planlægning.3 Det var naturligvis i egenskab af direktør for Bauhaus, at Walter Gropius op­trådte ved Moholy-Nagys side. Det var Gropius, som pålagde sin ven at gen­nemføre det konkrete projekt, men sandsynligvis ikke uden at have diskuteret de forskellige mulige optioner ogdeltaget i devigtige beslutninger. Ofte påtog han sig selv at kontakte de påtænkteforfattere, fordi han havde professionelle eller venskabelige bånd med dem, eller fordi bogen skulle handle merespeci­fikt om arkitektur (Behne, van der Rohe, Garnier, Le Corbusier, Meyer, Oud). I Moholy-Nagys fravær tog han sig af den løbende forretning, og det skete, at han selv underskrev breve, når det drejede sig om en vanskelig eller uopsætte­lig sag, som krævedeautoritet4. Til syvende ogsidst er det derfor berettigetførst 2 Se for eksempeldet værk af Rolf Sachsse, som ertilegnet hende, ^thoiyN^gy ^9^1Notes. Kreieid, Scherpe Verlag,1972, *<^44. 4. Denne fordelingaf opgaverne bliver be­ 0h yNagy lkgSe^tea^n de°la,' korresp°^n«n bucher.udaica.250 breve er knapen snes stykker underskrevet af Gropius. 5. Gropius tvister med de politiskemyndigheder i Weimar er emnet for en udtømmende ogud­dybende afhandling af Karl-Heinz Huter idennes vaerk Das Bsuhåui in Weimsr. Berlin, Aka­demie Verlag.1976, til hvilkenGropius selv gav sin velsignelse iet rosende brev sendt til forfaHeren. Detteer citeret og delvisgengivet af Karin Hirdinai-Un contributo alla storia del Bauhaus di Weimar«, Casabc//a. 435.1978. side 25.Et lignende stykke arbejde,men i uddrag, er blevetlavet for Dessauperioden af Ulla MachliHi »IlBau­haus sullo sfondo delle strutture economico­sociali e deigruppi politici alDessau dal 1925 al }930-.ibtd, side 29-34. og fremmest at tilskrive ægteparret Moholy-Nagy den største fortjeneste for udgivelsen af Bauhaus-bøgerne. Vigtigere end fordelingen af opgaverne er dog spørgsmålet om virkelig­gørelsen, eller snarere koordineringen, af to projekter. På et tidligt tidspunkt begyndte de politiske myndigheder i Weimar,som Bauhaus' budget afhang af, at presse Gropius tilat aflægge regnskab vedrørende præstationerne på denne skole, som hanså indtrængende havde ansøgtom at blivedirektør for.5 Afhol­delsen af den store udstilling i 1923 kan delvis forklares ved, at Gropius var meget opsat påat få offentliggjortde første opnåede resultater. I en anden form skulle serien af Bauhaus-bøger -i det mindste efter hans forestilling ­bidrage til at udstille, retfærdiggøre og forklare det arbejde, som blevudført på Bauhaus-skolen. Det er derforemnet for bog3: EinVersuchshaus des Bauhauses in Weimar, bog 7: Neue Arbeiten der Bauhauswerkståtten og bog 12: Bauhaus­bauten Dessau, hvad angår den konkrete udformning, og bog 2: Pddagogisches Skizzenbuch, bog 9: Punkt und Linie zu Fldche og bog 14: Von Material zu Architektur, hvad angår de pædagogiske og æstetiske principper i henholdsvis Klees, Kandinskys og Moholy-Nagys undervisningsform. Moholy-Nagy. som ligevar kommet til Bauhaus, var især ivrig efter, atet så stort publikum som muligt kunne få adgang til de karakteristiske teorier, der kendetegnede de forskellige '-ismer',som stod over for hinanden på den kunst­neriske avantgardes tribune, og ligeledes de mereeller mindre nuancerede for­skelle. som adskilte dem. Det er således, at man må forstå tilstedeværelsen af de syv andre bøger i samlingen. Sammenfattende er det berettigetat anse Bauhausbiicher-senen for frugten af en forbindelse mellem en politisk nødvendighed oget omfattende pædago­gisk projekt. Et ufuldendt projekt På Mesterrådets møde den 14. juli 1922 beskrevGropius formatet og indhol­det i en bog, hvis indhold skulle redegøre for Bauhaus' målsætning og op­gaver, og hvis udgivelse allerede havde været planlagt i et stykke tid: 64 sider med 10 sider tekst og resten som illustrationer. Man genkender her ikke kun den prototype af bogen som fulgte med udstillingen i 1923, Staatliches BauhausWeimar 1919-1923, men også de kommende Bauhaus-bøgers grund­læggende format. Foråret 1923 blev det besluttet at grundlægge et forlag iselve Bauhaus, Bauhaus-Verlag, hvis opgave det var. dels at udgive bogen, dels de berømte Bauhaus Mappen. Det var også dette forlag, som skulle have udgivet Bauhausbiicher; men det blev der sat en stopper for i 1924 af den galoperende inflation og møntreformen. Det var forlaget Albert Langen i Miinchen, som til sidst udgav bøgerne. Men inden da, i marts 1923, bliver Moholy-Nagy officielt præsenteret for mestrene, da han beklæder sit embede som den >fratrådte< Ittens efterfølger. Man kan nemt gætte, hvordan man under den temperamentsfulde Moholy-Nagy ret hurtigt gik fra et projekt med én bog over til et projekt med en serie med mere end tredive udgivelser. I begyndelsen bliver han betroetden grafiske udførelse af den bog,som følger med den store udstilling,og hvis omfang i høj grad oversteg det oprindeligt planlagte: 200 sider med ca. 30 sider tekst og restensom illustrationer, Hauptsache des Buches, ifølge Gropius. Da udstil­lingen er afsluttet, skriver Moholy-Nagy til Aleksander Rodtjenko for at med­dele ham sin hensigt at udgive »en serie pjecer, som beskæftiger sig med de mest aktuelle spørgsmål«; brevet indeholder en liste over tredive foreløbige emner svarende til ca. 50 bøger, hvoraf det første emne, »Diskussion over konstruktivismen«, netoper genstand for hans brev. Det planlagte program er yderst omfattende og -hvis princippet i den grundlæggende ide' er blevet bibe­holdt -er Moholy-Nagys iver blevet betydeligt dæmpet med hensyn til række­vidden afde behandlede emner. Her følger dedengang planlagteemner: 1. Diskussion over konstruktivismen 2. Opbygning af en ny livsform 3. Det nyskabte (isærdeleshed) 4. Det nyskabte (i almindelighed) 5. Fotografi. Film, nye manuskripter 6. Ny reklame (også typografi og film) 7. Nye pædagogiske problemer 8. Konstruktiv biologi. Mod en ny lægevidenskab (som man bruger og med naturlige behandlingsmetoder) 9. Kritik af udgivne tidsskrifter. Forslagtil et nyt tidsskrift, som ervelgjort og veludtænkt 10. Tilbageblik over perioden (1908-1923) 11. Specifikke politiske problemer (1908-1923) 12. Specifikke økonomiske problemer 13. Specifikke videnskabelige problemer 14. Specifikke tekniske problemer 15. Specifikke kunstneriske problemer 6. Brevet,dateret den 10.december 1923, er gengivet af K.Passuth i denne vaerkMoholy-Nagy. Paris, Flammarion, 1984 (originaludgave på ungarsk,1982), tid«39091 16. Organisation (et af de vigtigste punkter) 17. Kunst og uro 18. Arkitektur og maleri 19. Amerika og Europa (den amerikanske ånd, den europæiske ånd og de amerikanske problemer) 20. Forholdet mellem kontinenterne. Konstruktiv geografi 21. Mellemøsten og Fjernøsten (som skjuler jordens rigdomme) 22. Musik. Mekanismer. Talende maskiner. Mekaniske spil. Elektriske varietéforestillinger. Lyd-, lys-, form-, bevægelse­og duftsyntese i teater og cirkus 23. Arkitektur (byplanlægning, privat byggeri, skibsbyggeri osv.) 24. Problemer med glas og andre materialer i relation til ny fysik og kemi 25. Kunstnerisk udførelse i atelier: maleri, materialekonstruktion 26. Sprog og litteratur: russisk, tysk, ungarsk, fransk, amerikansk osv. Verdenssprog. Konstruktiv filologi (Jespersen, Scheffels) 27. Religion, filosofi, metafysik 28. Skabelsen af moderne kunstneriske bevægelser: i Italien, Frankrig, Rusland, Holland osv. 29. Nye opfindelser (på det praktiske område) 30. Utopi I slutningen af brevet sørger han for at tilføje, at »selvfølgelig afventer Ide] for­slag og arbejder fra alle dem, som har moderne principper«.6 Ved mødet den 18. februar 1924 bliver det endelige projekt vedrørende Bauhaus-bøgerne en realitet. Først planlægger man udgivelsen af et periodisk tidsskrift; men Gropius tøver på grund af de frister og tidsbegrænsninger, et sådant foretagende medfører. I stedet for foreslås en række små pjecer eller bøger, skrevet af medlemmer af Bauhaus og andre personer, som er en del af hans »Ideenkreis«. Man bestemmer sig for denne løsning. Ved mødet den 8. maj1924 forelægger Gropius mestrene et projektudkast, som bebuder ud­givelsen af 25 Bauhausbiicher. Efter en korrektur bliver et endeligtdokument på tre sider trykt: Efter en tekst, der beskriver målsætningen og hovedind­holdet isamtlige bøger, bliver 31titler tilsidst bekendtgjort.Denne vigtige tekst sammenfatter projektets mål, som i løbet af de seks år, projektet eksisterede, aldrig bliver taget op til revision. Den fortjener derfor, at man kigger lidt nær­mere på den. Det siges, at Bauhaus-forlaget udgår fra en »Erkenntnis [...] dass alle 7.Di$$eogt0igende Gestaltungsgebiete des Lebens miteinander eng verkniipft sind« og fra en stærk br^!renmed »lien/m Bauhau"e^ersc^einen følelse af ufuldkommenhed, som de rpersoner »[die] sich iiber den Stand neuer demnachstdie bauhaus- Nr 8242). Forschungen, neuerEreignisse eingehend underrichten [wollen]« har over for den i hvilketman desuden >overfladiske< og>utilstrækkelige< karakter. Det er for at reagerepå denne situ-meddeler dennylige udgivelse af bogen ation, at Bauhaus-biicher »kiinstlerische, wissenschaftliche und technische stsatnche*Bauhaus Weimar og Meistermappe, Fragen behandeln [werden], unter dem Aspekt ihres gegenseitingen Zusammen-somindeholder deotte 7 r»*i * • • .-ii . r i.-i Formmeister raderinger (?). hanges«. Serien henvender sig især til kunstnere, som er forankret i deres Enbestiiiingskuponied­ respektive specialiteter(»den in ihrerSpezialarbeit verankerten heutigenGestal-g^ptl^UyvBauhauT tern«), for at gøre det muligt for dem, »einenVergleichsmasstabfiir ihre eigene Erscheinen zu liefern*.Det Kenntnisse und den Fortschrittin anderen Arbeitszweigen zu schqffen« ved atfrem-er ikkedateret, menen sandsynlig dato er1924. stille de problemstillinger, som er nærliggende og beslægtede med deres. Til 8. BrevetiiAlbertGieizes • i/-©, riT-*i /-i »i • (12. september 1925), til et projektafet sadant omfang har Bauhaus-forlagetsikret sigsamarbejdet med Mart stam(19. september specialister fra forskelligelande, »dieihre Spezialarbeit bewusstder Gesamtheit heutiger Lebenserscheinungen einzugliedern bestrebt sind«.7 Listen med de 31 9-lde"evi9tigebrevpå ^ O-£7 seks sider, hvorhan blandt titler følger denne tekst, hvorman genkender det dobbelte projekt nævntoven-^dre emner navner«™ Doesburg aHæren«,imøde­ for: dels at styrke opfattelsen afBauhaus i Tyskland ogi udlandet, dels at videre-si Mohoiy-Nagyendnu o udgivelsen af deotte første føre den grundlæggende pædagogiske målsætning, som Bauhaus har gjort til bind isommeren 1924. f. A • -o i • i ,, . Bauhaus-forlagets fallit sin opgave. Men medens dette mal i dette dokument kun er rettet mod kunst-og lukningenaf Bauhaus nerne, brederdet sig i Moholy-Nagys korrespondance til depåtænkte forfatte-i^iXd^rmedmlrleTd6 etår Bøgernekomud,rade re, »einemjedem heutigen Menschen«og »dem qrossen Publikum«,til hvem man to bogtrykkeres trykpresse ønskeren tekst, som er redigeret »inleichtverstdndlicherWeise«81 et langt brev midt ioktober 1925med følgende bemærkning: dateret den 26. juli 1924 og adresseret tilTheo van Doesburg omtaler han sit -DiesesBuchwurdeim . -o r , . o , Sommer 1924zusammen­ projekt pa følgende made: gesteiit.Technische Schwierigkeiten verhin­derten dasrechtzeitige Jeg har med storglæde kastet mig udgivelsen af Bauhaus-bøgerne, Erscheinen«. har også heri lagt meget arbejde, så man ud af bøgerne som helhed far et virkeligt tværsnit aftiden, vor tid.9 I seriens præsentationstekst genkender man to af Bauhaus' fundamentale tanker og overbevisninger. Påden ene side fordrer den generelle tilstand isam­tiden, at der reageres på en konstruktiv, bevidst og ansvarlig måde, ogi Tysk­land præsenteres Bauhaus som det sted, hvor denne opgave bliver løst opti­malt. På den anden side kræver situationens karakter arbejdet med ensynte­se, i hvilken den indbyrdes afhængighed og gensidig påvirkning mellem de forskellige områder af det sociale liv bliver lagt for dagen. Men det er kun Gestalter, vores tids kunstnere, der besidder den 'nye vision', som er nødven- dig for denne opgave. Man genfinder her-i en mindre middelalderligversion af manifestet fra 1919 -alle de vigtige paroler: »Kunst und Technik: eine neue Einheit« og »Unity in Diversity« (Gropius), »Die Zukunft braucht den ganzen Menschen« og »Seeing everything in relationships« (Moholy-Nagy). Hovedidéen i et sådant projekt er ikke fuldstændig ny for perioden; den lader sig indskrive i rækken af eksperimenter, som er gennemført andetsteds. Således er det umuligt i Bauhausbiicher-projektet ikke at genkende tidsskrif­tet »Esprit Nouveau, Revue internationaled'esthétique«'s intellektuelle program. Tidsskriftet udkom i 28 numre fordelt over årene1920 til 1925, og program­met blev sammenfattet på omslaget som for eksempel: Eksperimentel æstetik -Maleri -Skulptur -Arkitektur -Litteratur -Musik -Ingeniørens æstetik -Teatret -Varietéen -Biografen -Cirkussen -Sportsgrene -Kostumer -Bogen -Møbler -Æstetikken i den moderne livsstil. Moholy-Nagy kendte tids­skriftet, inspireret af Le Corbusier, godt, hvad enten det skyldtes hans sam­arbejde med Kassak eller hans omgang med kredsen omkring Sturm lige fra dengang, den blev etableret i Berlin, i januar 1920. Det er også lidt den samme ånd, som animerede Kassåks monografi udgivet i Wien i 1922, Buch neuer Kunstler, til hvilken han bidrog fra Berlin, og ved hjælp af hvilken han kom i kontakt med flere betydningsfulde kunstnere og tidsskrifter {De Stijl, Esprit Nouveau. DerSturm, Dada,Gegenstand, Das Kunstblatt, DerCicerone). Endelig var idéen med at udgive en samling af monografier helliget produktionen og de samtidige kunstteorier heller ikke ny: forlaget Sturm i Berlin har udgivet om­kring 50 udgivelser, det samme har forlaget Ma først i Budapest, dernæst i Wien, orienteret især mod litteratur og poesi. Da de første otte Bauhausbiicher udkommer i 1925, efter næsten to års forhindringsløb, meddeles det, at endnu 22 titler vil blive udgivet. I 1926 føj­es17 nye titler til denneliste, mens visse tidligere titlerforsvinder. Husker man alle detitler, hvis udgivelse er blevet bekendtgjort siden1924, opnår man i alt 54 bøger. Man ved, at af forskellige årsagerer det kun fjorten titler, som bliver udgivet fra 1925 til 1930. Medens der i1926 endnu var planlagt45 titler, finder man senere hen ingen som helst omtale i reklameprospekterne om, at der er nogen titler under forberedelse. Man kan derfor tidsfæste enden på dette am­bitiøse projekt til 1926-27. Iblandt de 54 titler, somvar planlagt,er det muligt at foretage følgende klassificering: • Bøger med en fremstilling af produktionen i Bauhaus' værksteder, med tekster og talrige illustrationer: 9 planlagte, 4 udgivne (bog 3, 4, 7,12). • Bøger med en fremstillingaf det æstetiske, teoretiske og metodologiske indhold i undervisningen i Bauhaus:6 planlagte, 3 udgivne (bog 2, 9, 14). • Bøger med en fremstilling af nogle vigtige teoretiskeog æstetiske modeller uden for Bauhaus; 5 planlagte, 3 udgivne (bog 5, 6, 11). • Bøger med en fremstilling afhistorien bag de vigtigste afepokens avantgarde-strømninger (kubisme, futurisme, dadaisme, Merz, ekspressionisme, De Stijl, Ma) og de æstetiske principper, som viste dem vej: 7 planlagte, 1udgivet (bog13). • Bøger med en fremstilling og en kommentar til den nyeste samtidige produktion i forskellige kunstneriske områder (arkitektur, musik, maleri, litteratur, grafik, teater, fotografering, udstillingsplanlægning): 18 planlagte, heraf 9 om arkitektur, 3 udgivne (bog1, 8,10). • Bøger omhandlende forskellige emner (videnskab ogteknik, den kunstneriske situation i udlandet, hverdagens æstetik): 9 planlagte, ingen udgivet. Som små anekdoter kan det tilføjes, at Moholy-Nagy under en times samtale havde opfordret Albert Einstein til at udgive sine betragtninger i samlingen og ligeledes en matematiker at gøre rede for projektionsgeometrien, at Robert Delaunay i 1928 havde tilbudt Moholy-Nagy et manuskript om tekstil og på­klædning, atvan Doesburg havde tilbudt ham tre andre titler til samlingen, at Gropius havde afslået et manuskript omspiritisme og Moholy-Nagy et andet om zenitisme,som han anså for at være »geschichtlich abgegrenzt«, og at Gro­pius i1931 atter overvejede sammen med Moholy-Nagy at udgive en bog om udstillingsdesign (Demonstration). En analyse af de forskellige udgivne værker går uden for rammerne afdet­te essay. Vivil derfor nøjes med enkelte iagttagelser som en følge afsammen­ligningen mellem projektets tre på hinanden følgende trin, nemlig: det oprinde­lige projekt (brev til Rodtjenko), det annoncerede projekt (de 54 bøger) ogdet udførte projekt (serien med defjorten udgivne bøger). Det oprindelige projekt består i at fastslå og redegøre forde filosofiske, po­litiske, æstetiske, antropologiske, økonomiske, teknologiske og videnskabe­lige fundamenter for den nye -moderne -vision af verden. Det er underfor­stået, at Bauhaus -ved hjælp af Moholy-Nagy -ønsker at være et udtryk for denne vision, hvis ene fundamentale princip er den indbyrdes afhængighed mellem deforskellige områder,den er dannet af, hvad man i dagville kaldefor "den systemiske kompleksitet'. Moholy-Nagyselv har påsin måde givet udtryk io. Det mestkomplette for dette projekt ved den flerfaglige, eller mere præcist tværfaglige (i hvert fald rett^eilgt at^Gerd^Fieisch-i hans egne øjne) udøvelse af sin kunstneriske produktion. Detdukker op igen år senere, da han, efter at være blevet opfordret til at grundlægge den nye Reklame. Dusseidor), Bauhaus {New Bauhaus) i Chicago i 1937, skal redigere et program, som mere Marzona, 1984,hvor iS«r pi"de 326 ligner et komplet universitetsprogram end en designskoles! Og det er endnu og 327kan læseom samtlige tekniskedata en gang dette projekt, som udgør det altid aktuelle første kapitel »Analyzing omkring dentypografi, .... . . . som bicv benytteti the situation« i hans efterladte bogVision in Motion. Men dette projekt erpnn­vig1*igste^ekstVra' cipielt set på ingen måde uberettiget. Det erda ogsåsvært atse, hvordanet for-SØS at [ypogrdtner^IigTnde1 grunden til den kunstneriske udøvelse og til det, som styrer •DieneueTypographie- rammerne om vort individuelle og sociale liv (design, arkitektur, byplanlæg­ udgivet i det véerk, det 0 ofte hardrejet sig om . ning) efter enantropologisk filosofi i overensstemmelse med vores epoke, ikke Ker, Stasiliches Bau/iaus weimsr iudgaveO, hvilket bekræftes »'etbrev»raGropiustii forlæggeren (november 1930),hvori hanligeledes nævner muligheden afen engelsk oversættelse af enkelte bind,samten udveksling afbogførings­ korrespondance samme ar medden sammetoriægger September1979. 14. Den detaljerede historie baggrundlæg­gelsen af NewBauhaus og dets tiførste leveår indtn dødimå^mtdlnkritLe gennemgang af program­mernes indhold præsen­ teresiA |:inde|i:Mo',o'y- Nagy et larenaissance du Bauhauså Chicago. Québec, Septentrionet Pam,Kimcksieck,1995. 15. Gropius Papers, HoughtonLibrary,Cam­ bridge, Mass. 16. L. Moholy-Nagy: The New Vision. New York, W.W. Norion,1938. Dr. S. Giedion Dr. S. Giedion JJ. Sweeney D.A. Dorner L. Moholy-Nagy L. Moholy-Nagy L. Moholy-Nagy and Gropius J. Albers J. Tschichold P. Nelson Le Corbusier R.J. Neutra P. Morton Shand O. Schlemmer and (Xanti and Dr. Curjel) Fr. Kiesler and Galder Lønberg-Holm and Kocher N. Gaboand Pevsner H. Bayer A. Barr Prof. Bernal O. Berger H. Morris Prof. H. Read Dr. C. Welcker J. Richards F. Lager H. Arp »Recreation & Leisure« »Chaos and Construction« »New Painting« »Gropius-Monography« (Reprint) »NewVision« »Painting Photo Film« (Light new medium ofexpression) »Exhibition Architecture« »Lectures for Basic Design« »The NewTypography« »Social Services« (hospitals etc.) »America« »Hollywood« »Cinemas« »Theater« »Tomorrow« »Integrated House« »New Assembly« »Advertising« »The New Museum« »Utopias ofToday« »Textiles« »Village-Colleges« »Surrealism« »Constructivism« »London New« »Cubism« »Poetry« Kun ét værk udkom med benævnelsen »New Bauhaus Book«: nemligden ud­videde amerikanske version The NewVision afBauhausbiicher14.1611945 ud­kom et værk skrevet af Walter Gropius Rebuilding ourCommunities,en udskrift af en meget vigtig forelæsning holdt i Chicago i slutningen af krigen, hvor han fremsætter nogle byplanlægningsprincipper, som går imod CIAM og Hilbers­heimers modernisme. Værket udkom under benævnelsen »ID Books«, idet New Bauhaus i 1939 er bleveterstattet af School of Design og senere i1944 af Institute of Design(ID). Andreværker skulle haveset dagens lys i dennesam-17. Manuskript . afleveret til Bauhaus Ung med følgende emner: maleri, skulptur, indendørsdesign, møbler, ud Archiv af forfatteren, stillingsdesign, industriel design, fælles forsamlingshuse, film, fotografi, keramik, farve, typografi, børns kunst. Et af dem eksisterer som manuskript: en afhandling af Bob Erickson afleveret i 1946 på Institute of Design under Moholy-Nagy ledelse. Den omhandler Ericksons erfaring med et værk­ sted for børn, kaldet »A Child Sees«, der var blevet oprettet i School of Designs regi.17 Konklusion Man kan spørge sig selv, om Bauhaus-bøgerne og ide'en med projektet i dag har aktualitet og relevans. Vier overbevist om, at vores samtid har alt det, der skal til forat sætte pris på ogvære opmærksom på de mål, som Moholy-Nagy og Gropius fremsatte i deres første dokument i 1924, på den betingelse selv­følgelig, atman foretager en tilsvarende overførelse til dennuværende »Weltan­schauung«. Det vil viforklare nærmere. Da Moholy-Nagyi 1937 grundlægger New Bauhaus i Chicago,formulerer hanet hovedprincip, som samtidig med at det var tro mod ånden i det tyske Bauhaus alligevel adskilte sig fra den for at tage hensyntil de nyeforhold. Han erstatter således polariteten Kunst/Tekno­logi med den mere dynamiske triade Kunst/Videnskab/Teknologi for at ska­be et program, hvor videnskaben principielt set ville få en stor betydning: fysik/kemi, biologi, humanistiske og sociale videnskaber. Da man i 1955 i Ulm indviede Hochschule fiir Gestaltung med Bauhaus som en tydelig model, så man de teoretiske og filosofiske regler,som kunsten havdeværet forsynet med i Weimar i »dieFormlehre«, forsvinde gradvist til fordel for de egentlige viden­skaber: sociologi, metodologi, matematik, epistemologi, semiotik, mekanik osv. Det var polaritetenTeori/Praksis, som da gjorde sig gældendesom pro­grammets skabende princip.I deto citerede tilfælde er det ubestrideligt,at man -selv om man fjernede sig fra ide'en med Bauhaus iWeimar -forblev tro mod dens ånd. Underhvilken form ville detfundamentale principkomme til udtryk i dag -et princip, som skulle være bestemmende for et program for en skole viet tilopbyggelsen afvore skabte omgivelser og -i udvidet betydning-et pro­gram for et tværfagligt redaktioneltprojekt, dergør det muligt at undersøgeog overveje problematikken ved princippet? Vores erfaring viser, at polariteten Tanke/Handling er bedst til at kunne forstå de mest brændende spørgsmål i dag. Hvad angår æstetikken, optræder den som >mægler< mellem disse to poler ved atgive tanken mulighed forat gøre handlingen passende frugtbar og is. Gennemde sidste handlingen mulighed for at orientere og styrke tanken i en nyoprettet triade ti År erman mærkeligt, men karakteristisk nok / _ »i /t-» -i i-n i -i i i *1 »i »i i Logik/Æstetik/Etik. Desværreer det ikke længere kunsten-i det mindste ikke ^en samtidige kunst,som heletiden er beskæftiget medat spekulere over fund (ranske omrideer titlen af Duchampog Malevitch ellerer alt for tummelumsk pågrund af besættelsen ro ro pidet »»rk,»om er tii- af 17 og interaktivt blændværk -der fra en svunden tid kan forsyne os med rettelagt alChr. Bouchind- Komme ©gR.Rochiitu tilstrækkelig frugtbar muldtil atafdække og teoretisere en sådan æstetik.18 Det L'åri sans Compas (Die Kompass/osep«ris. er ved hjælp af andre menneskelige aktiviteter, som interesserer sig mere for selve"helt'programi5eher den fundamentale antropologiske og politiske (i den oprindelige mening) Mklpnnopp^r sildig forskning, der Har betydning for mennesket, at man vil kunne opbygge en er bedst»iat gi»estof tn såfjgpj >aestetisk udøvelse<. eftertanke, de somer udviklet af Fr. Schilleri hans Briefe ufaerdie aeste- QverSat afSUSaUUe Fakk tiichc Erztehung des Mensc/>en (1794-95).