Molok'en og Die Andere Bibliothek En samtale med Franz Greno om tysk litteraturs mest radikale projekt o£ om forlag, funktionærer og frimænd SØREN MØLLER CHRISTENSEN Søren Møller Christensen er redaktør, leder af Forsikrings^ højskolens Forlag. Haner med i komiteen for årets bogarbejde. Frank Borkrln1ann DIE GELBEN DIE SCHWARZEr* DIE WEISSEN FtWrl^ _ , « . > ... .. Uolfrar Gftftlo: «on Sahaifi' r\GEBII(.ll j ^ WALDEM/ i BIWES PARZIW hPin Al K . MlLLt SHAK VEHZWKl-? ! PEAlt FELTE I • ' ARCII m '"rtnfiftj i.Ilt •1*111 !hi>i .r? i :i,liJiiKiiJ -: r-::n: F< n ; Dri-ben Slr-'lox Hæned fo • J Chai sadi V.S. Nflipui <* D •• OUMr K All ?- CEGErinKN LEJ N tru :vn VOL E H c;- FA I • L- SCHI 1TF gru u:n BEMÆRK ; Billeder og tekst yder ikke Die Andere Bibliothek retfærdighed. Det er ikke muligt her at gengive sammenhzngen mellem form og indhold i serien. Det er end ikke muligt med nogle fl billeder at gengive hvordan Izseren fores fra bindet ind i bogen via forsats, smudstitel, titelblad og ofte ogsi illu' strationer. De fotografiske optagelser er udfort af Steen Brogaard. Hans Magnus Enzensberger og Franz Greno om Die Andere Bibliothek, januar 1985 »Pause pause pause pause« Franz Greno De følgende sider rummer et interview med Franz Greno, tilrettelægge/ ren og producenten af Die Andere Bibliothek, som måske er den mest forbloflende forlagsbedrift i Europas nyere historie. Den 18. januar 1985 udkom det første bind i en bogserie, der, under redaktion af den store tyske intellektuelle, Hans Magnus Enzensberger, måned for måned i årene efter skulle bringe romanerog rejseberetninger, reportager og klassikere, historier, eventyr og billeder, nyt og oldganv melt, tysk og oversat, alt sammen udsendt, fordi Enzensberger ville dele det med læserne. Die Andere Bibliothek var tænkt som et bøgernes dogmeprojekt, hvor selvvalgte begrænsninger skulle bringe bogen tilbage til inkunablernes udgangspunkt. Vejen tilbage gik over en proces, hvor intet var ligegyl^ digt og intet tilfældigt. Hver bog skulle tænkes forfra, som havde verden aldrig set en bog før. Ikke blot skulle serien kun rumme bøger, som udgiveren selv gad læse -et absurd krav i en markedsorienteret tid -hvert bind skulle også sæt^ tes i bly på Monotypesystemet, maskinsatsens for længst skrottede Rolls Royce, og skulle derefter trykkes i bogtryk 1 en uhyre arbejdskrævende proces. Bøgernes format skulle være ens. De skulle alle være indbundne, have læsebånd og som udgangspunkt trykkes på samme tonede speciale fremstillede papir. Men typografisk skulle bøgerne gå så tæt på tekstens mening som muligt;skriften skulle hver gang vælges efter tekstens art og titlens og forfatterens alder og hensigt. Bogbindet skulle tilsvarende afspejle indholdet under iagttagelse af regler, der var fælles for serien. Die Andere Bibliothek udkom i begyndelsen på Franz Grenos eget forlag, og Greno stod — og står i dag stadig — selv for skriftvalg, tilrette^ lægning og valg af bindmaterialer. I december 1996 udkom seriens sidste bind i Monotype og bogtryk. Enzensberger og Greno havde lovet at udgive 144 bind, og de havde holdt dogmeløftet. Boguemen I998'99 / 59'90 144 titler ogikke en eneste uspændende. 144 mesterlige forskellige titels blade. 144tilrettelægninger, hvor detaljer og helhed var styret af eminent formsans og typografisk tradition i intens dialog med teksten. 144 for-' skellige bogbind og ikke ét, som ikke rummer en originalt tænkt ind^ føring i tekstens univers. Med fem tusinde abonnenterog mange titler genoptrykt i store oplag i offset havde serien været en oplagssucces. Men indsatsen havde kostet. Undervejs havdeFranz Greno mistet sit forlagog havde sagt farveltil sine 50 medarbejdere. Die Andere Bibliothek var overgået til det økonomisk veldrevne Eichborn-'forlag (der først og fremmest tjener sine penge på Walther Møers' Das kleine Arsloch, en satirisk tegneserie 1 bøgform om et tysk røvhul. Den kommer i førsteøplag på 200.000). Die Andere Bibliothek er fra 1997forsat 1en offsettrykt udgave. Bin^ dene koster fremdeles under 50 DM i abonnement, og tilrettelægningen er stadig så præcis og radikalt tæt på teksten, at man som abonnent uvil^ kårligt hver gang spørger sig selv, hvorfor så få andre bøger udgives med en tilsvarende nerve? I samtalen deltog foruden Franz Greno og referenten også bøgtilrette^ læggerne Carl H.^K. Zakrisson,John Morgan og Robin Kinross. FRANZ GRENO: Jeg mødte første gang Hans Magnus Enzensberger hos Klaus Wagenbach, Kafka^forlæggeren og udgiveren af Kvarthefte. Hans Magnus Enzensberger havdeskrevet en Kursbuch med temaet kapitalismen i Forbundsrepublikken og måtte på grund af den forlade Suhrkamp^ førlaget. Han kom til Berlin, hvorjeg var prøduktionsmand hos Wagen^ bach, hvor vi lavede denne Kursbuch sammen. Efter denne kontakt var jeg høs førlaget S. Fischer, og jeg arbejdede parallelt hermed også før andre forlag som tilrettelægger og måtte derfor læse et meget stort antal boger. Mankan ikkesøm tilrettelæggertage et manuskript i hånden uden at læse det, uanset øm det er en skønlitterær bog eller hvad det er. Man kan ikke give det form, hvis man ikke kender indholdet. Det var den^ gang et usædvanligt synspunkt, og folk troede, at jeg gjorde det for at komme til at arbejde hjemme eller øm aftenen. Jeg søgte også mere kontakt med forfatterne end normalt. Det var den^ gang, deførste stærke marketingskoncepter 1 de skønlitterære tyskeforlag opstød. Jeg så det komme og fandt det frastødende. Ved et tilfælde kom jeg i forbindelse med en ung bøghandler i Franke furt, søm havde opbygget forretningskonceptet 2001, og inden for dette Bogvennen 1998^99 j 59^90 AnselmJappe (red.) Schade unt Italien! ZweihundertJahre Selhstkritik Bind ijg, maj1997, 28] sider, oplag 8.000. Sat med Borgis Cheltenham Antiqua og Unitius Grotesk. En helt igennem italiensk designet bog; den kraftige grotesk får slået en raster i, nar den anvendes til mellem^ rubrik. Pa den noprede for* reste forsats duplextrykt foto af tmrndpa restaurant, pa bageste forsats gengivelse af tegning af grædende kvindeansigt. Dit Aidne Blbliotlitk Heuusgegrten »gu Hans Magnus Eutnsbcrgn usædvanlige postordreforetagende kunne jeg for første gang idealtypisk arbejde efter mine ideer om, hvordan man skal fremstille boger, uden at matte tage udgangspunkt i hvad forretningsfolk og sælgere mente. Jeg kunne læse teksten og lave bogen som jeg syntes, den burde laves. Vi eftertrykte f.eks. Karl Krauss' tidsskrift Die Fakel komplet, i alt 24.000 sider, lærredsindbundet. Vi tog 144 DM for værket; før udgivet sen var antikvarprisen for tidsskriftet oppe over 10.000 DM. Til vores udgave anvendte vi rulle^offset og prøvede at finde frem til billigt, nyt papir. Vi prøvedeat lavetelefonbog^papir endnu tyndereog endte til sidst med papir på 3 3 gram, sådan som det var nødvendigt i de høje oplag. Allerede dengang blev jeg klar over, at der i Tyskland eret publikum for krævende udførte værker og udgaver. Vi oplever det samme i dag med Montaignes Essays, som er en genstridig sag, som man ikke hurtigt kan konsumere, og som ikke var udkommet i en komplet tysk oversættelse i over to hundrede år. Den er nu udkommet og har været en bemærkelses^ værdig succes for både mig og Eichborn^forlaget. Den har solgt overordentlig godt, den er blevet taget alvorligt 1 medi^ erne, og man kan sige, at mediernes vægt endnu en gang har vist sig-på Bogvennen 1998*99 I $9'90 SØREN MØLLER CHRISTENSEN . DIE ANDERE BIBLIOTHEK 65 r ^Schade um Italien! Zweihuflilert Jahn Selbstkntik Ausgewatilt. eingaleittl und liberuGt von Anselm Jappe 6i1frances«lD®SallftaljjllCusin ,..-:A|,sal , Ennioflaian" ^1,!IIniP8 LMnardoSciascia Eichlm Verlag Frankfurt ara Main 1997 daB i talt ru wlf er aixlerswo Mgt. »von den Itallenern er­obert worPierPanlo Pasolim Freibeutirsduiftll Veiscbiedene KullDtmoiielli H lfirte. wo die • Austerlty* aul dem Programm steht, gihl •,-v vieie Klagen uber die Problerae. die das Fehlen lernes organistert en so z]alen und kulturellen Lebens auSerhalb des -bftsen« Stadtzentrums In der »fcufen« Peri­pherie hervomite (die als Schlalslådle ohne Grun ohne Inlrastrukturen. ohne Selbståndlgkeil und nunmehr ohne w irkliche menschllche Bezlehungen angesehen werden; Rhetorlsche Klagen. Denn wenn es das gabe. dessen Feh­len laden Peripherien beklagl wlrd. wårees jedenlalls vom Zentnun aus organIslert. von eben dem Zcntruni. das bn Laul wenlger Jah re alle penphertschen Kulturen rerstftrt hat, die -bis vor ein paar Jah ren -auch den årmsten und sogar denden Vorstidten eln clgenståndiges und im wesentlichen Ireies Leben garantiert hatten. Kelnem iaschlstlschen Zentrallsmus isl das gelungen, was der Zentrallsmus der Konsumgesdlschall angerichtet hat Der Faschlsmus propaglerte dn reaktionåres und monu­mentale« Modeli. das |edoch au( dem Papier blleb We versrhledenen Sonderkultureo (der Bauern, des Subprole­tarlau, der Arbdler) hielten slch weltrrhln unbeirrbar an ihre alten Modelle-, die Repression beschrånktc slch dar­au(, ihre rdn verbale Zustlnunung tu errwlngen. Heute hlngegen Ist die Zustlnunung zu den vom Zentrum auler­iegten Moddlen total und bedlngungskis. Die wlrklichen kulturellen Modelle werden verleugnet, Ihnen \»ird restlos ahgeschworen. Man kann also behaupter, dafi die »Tole- P .. pAoi» 223 baggrund af den indifference, der ellers præger mediebilledet. Over de sidste tMyve år er forlagenes nytte af medierne klart forringet. Der konv mer ikke noget godt ud af en dybt ligegyldig fjernsynsudsendelse på 90 minutter, der er lavet af dårlige journalister 1 trygge offentlige stillinger. For mig har det altid, medens jeg var ansat på forlag, været en udfordring at lave mit arbejde, så det overraskede, også mig selv, altså en åben pro^ ces, som har givet mig mulighed for at komme 1 kontakt med forfatterne, også når de har været 200 eller 2.000 år gamle. Dette samspil kan sammenlignes med, at man kan leve af at spise pil^ ler, men man kan også spise udsøgt mad og drikke god vin. Det er det samme, når man producerer boger. Kig på titelbladet! Når man ser på de fleste bøgers titelblad, og kun på titelbladet, så er der som regel ikke noget som helst. Titelbladet møder dig med ligegyldighed, og man mærker, at her er der ikke noget bag. Intet. Det kan ikke interessere nogen. Og bøgerne får omslag, som skal sælge som om indholdet var fødevarer. Men for mig er bøger altid noget andet. Bovennen 1998^99 / 5 9'90 SØREN MØLLER CHRISTENSEN . DIE ANDERE BIBLIOTHEK hnnCMrawCkMK« i Ubr • IVczl« IVCTbdi ur»J ffe-Khanrk* rwn Tdrw Ohn .In ni bArm -Ar fnk hnøc. nrtr Summe Vr (Uacfc* 6et ICttftrdrak «. dn Vu ladeyriMlrmu. itndl **» én Mnacfior •* Hi we< må Irr Kjfhr Jrik Dirtr bndra ICBnpr •*^QIra ftr «a f*« i—'tim I)um ém ilw StA-Jr' (•* «.<4c.n VhLd mrrkx I h* Vunmc 02 HfffJ åt*p*ui**H Vxb érf Aombu* br­ n er mmctnrr HMir :tl» Mnrra h. nn M homiOkfl. fen Ro«. !**• •• *» **• i ... ...J U»a «~1 * ->.haj»cii MdK tmrr«, i ^•.. ..Jr. m— i— ***»• on Uram Su« om T Xrqpnpmhm w* /ucru e» anr ^T*roL. und m >• Jihrbundm Rohr M • U-hfw. k4»U«di und Artunfnm. Im Uh« I'NJ wucdr J ntrrj va krbwffr«. d» o trbaa *« »Im i| m U jdnH^wak bcvtif h»eh tuf fnnw nUlrt, moemM Sr Enttrrr mm miwwtMni. drm wan-ttbto­jmibin bnmunpåncy. døn tløøMa in det (•rvhicftir «k* k drt dmO« UhfT iUuenr \b Hailr Sekt** n VJdn AUi« rrpm *m»ikjwn d*r Ammkancr »ctnrr KjMf« mm" tftrrr f cnj 4i det K^nrr wo Mm^ni frttam wxtfdr. drr »Hhcf <3b. Mkbt OtKTmhøi • naulaAa­ u» A> Kamev in Krnv^é ør^en At Brtteiunytc^qprnn I>•." RrUic Anrt l^nb^b« kuw mao ID nnctn Øo6tn Påti m Ammé when to dna ii« Kncpnnm uro br^ Srto Dirckui m én jontfr Dubfn und Gnjfrr* AAorfci Aniune. tmtnundbchn Mm ^bwil mftr nm a*rr« ibc jmrnWj­ orttbrr. Mdnri md (-wbOtK ond djno ruw Kn&cktwn »"»Ktnrb« Mi*. hmmfMuim. Mmra. k^nuvb« ond M>«^ 4>» MI onrb ff nm hu'' ufpr rt »Du mftBcnc etn­uui l >rbt* lem >ehen'» I *— wm mt lM Inrbt. dran nua bckøtmm nui tclmrr dw > -'-nrhnnfutic, dodi an fcodr frbng c* nar. Dehn Zm m bom hm K begi nu pur Lhitfcod Kdommr jubctbal* • >a AdAk Afcctu M«B lihn MI Frldwrptntkwihøi. 4n ttoer Rrd* »01 MUiOrpoaro IH« S<4djfrn ic* Iruxe« PuBein •Itnr n dM I or ni nncm PI**, dn JVI! der Kuppe nno ft^hrti Hfipb bqgi I Vr llbck von diorr SfrOr m cirw "•»"'ti **1 v»rd Jbi Aupr rncbl. drfanf Ucb nnc hjumk*tbrne hu Run Icrncn, m 1 >uii»f (crhaBrm tloruuni I 'IC i^ruc Ihcnc ni Ohrnb mn MibUrprrit ktinnrtrT um Kdo­ii*u* «rbrn > rldi^vbaur vtrv Kmårnan KJtbcn. drbnen *h "»dlnie AOccn miukrar und Klm-cm Pmin. f/uxu rmtm ... Bill 303 i Bucb Aii lUptminiki. m dem der Autor • XTcmg jahrrn niummenith* m trn Srptrmber 1999 d hundertuebennndurbngitrr Band drr ANDIBI»> BI||«I I H •t an Eichbom VerUg. Frjnkiun m Mim. ( rvWBl D*r ( VifCinjtlatnfCihr triø den Titrl Hréwnf; i n itrd&fc­in Wmtbju ba l-ntcbnk < k. D» Lektorat beioqiu Koswoha dfti) Dmit BUCH wurde in der Boqzn Bcmbo roo WBW Scbmadbetyer tn N^rdbngm gtum und bo der F lagianaair »iri hol/-ond durrtmo r . r^r>dJttrtr» JO Bo<-hcrpjpirr der Papcrtabnk Scbletpcn fcrdnida. band bewirgu cbr Bucbbtndem I • Larbenmæt in H ni hnfen AuMuaunfE & Tvpographje von Franr Greoo. ijM » 1 bn 7. Tnnend September 1999. -Von dtoern ItjfMu. AmdUKN Bi»iiuthik pbtoe ^jntigrbundcnrBJ i ausfcabe mit den Numraem I bn 999; dir tolgendcn H3 i n pbrr der hnnorrtrn Ervautybe wrrden ab 1001 Dmn Bo. h trtgi (be Nu tnrnrr Bogvennen 1998^99 / 59^90 Ryszard Kapus'ciiiski Afrikanisches Fieber Am dan Polnucben *on Martin Poliack Ryszard Kapuscinski Afrikanisches Fieber Bind 177, september 1 ()()<), 324 sider, oplag 7.000. Sat med Borgis Bembo. Nopret overtrækspapir ogjorsats. Bogens scoop er det pyjamasstribede overtrækspapir og det chokerende sorte afrikanske ansigt, der eftertænk' somt betragter læseren fra forsatsen. Den gentegnede renæssanceskrift har siden den blev frigivet i 1929 været en af de mest anvendte i det 20. århundredes europæiskebog' produktion. Her viser den, hvor moderne den er. Bogvennen i998'99 / $9'90 feg oplever hvert enkelt titelblad i serien som selvstændige typografiske mester' værker. De er ikke mesterværker, men de er forskellige. Bøgerne er forskellige! Hver eneste bog bliver læst to gange, og jeg diskuterer den med udgive^ ren, Hans Magnus Enzensberger,som jeg har arbejdet sammen med i 15 år. Enzensberger og jeg modes hver anden måned og taler projekterne igennem. Deter en vidunderligudveksling. Enzensbergerer født 11929og jeg i 1948, og det er jo egentlig en hel generations forskel, men Enzens^ berger er så ung. Der er oldingetegn hos folk, der er født i 1948, og der er oldingetegn hos dem fra 1978— gå bare ud på Frankfurter^messen og kig! Hvorfra kommer manuskripterne? De mødes med Hans Magnus Enzensberger hver anden måned og drøfter idéer, men kommer der ikke også uopfordrede manw skripter? Vi gårfrem efter en liste,som Enzensberger fører, ogsom hele tiden vide-' reudvikles. Nogle ganske få forfattere hører fast til på listen og har fået deres forfatterskaber bygget op med biblioteket. Det gælder W.G. Sebald, som har tre titler med -men Sebald har en dygtig agent og udkommer derfor ikke længere i serien! Rolf Vollmann er en anden af succeserne -han er hos os endnu. Det var de levende forfattere. Men vi laver naturligvis også mange bøger på licens eller vi får lavet nye over-' sættelser eller redigerer gammelt stof på ny. Rusland og Mellemøsten interesserer Enzensberger, men i det hele taget forfølger han i titelrækken de problemer, der ikke falder i hovedkategorierne. Det, der har størst chance hos Enzensberger, er mellemregningerne i romanen eller 1 livet, det, derfalder mellem stolene, alt hvad der kan tvinge blikket bort fra læse^ rens egen situation. Dertil kommer hans personlige smag for sprogets spil. Et ekstremteksempel på det sidsteer Raymond Federmans Alles oder nichts (bind 22),som oprindelig kom 1 fotosats i USA, men blev sat1 bly hos os. Sådan er der fra bog til bog en vekslende hensigt. Det allerførste bind var Lukian af Samosatas Liigengeschichten und Dialoge. Det fastlagde forbindelsen til vore gamle grækere — som en slagsleg, og ikke påden nor' male tyske facon, hvor det legende element mangler overalt! Biblioteket rummer mange rejseberetninger, ikke konventionelle rejsebeskrivelser, men beretninger fra intellektuelle, der bevæger sig igennem verden. Bogvennen 1998^99 j 59^90 Die Andere Bibliothek var fra begyndelsen et kritisk projekt? Det var et selvkritisk projekt! Vi var utilfredse med den herskende nl^ stand, og Enzensbergers livssituation var sådan, at han kunne bruge netop dette projekt, denne chance for at lave en bog hver måned, som hverken bliver defineret af forlæggeren eller af kommercielle hensyn, og som alligevel ubetinget skulle blive en stor salgssucces — vi startede med førsteoplag på 5.000 eksemplarer. Det var et projekt, der blev lavet 1 frihed, kun styret af Enzensbergers intellektuelle hensigter og indholds^­mæssige refleksioner. Han kunne udgive det, han altid havde ønsket at udgive. Altså en stor nærhed. Ideen var at opbygge serien i et samarbejd de mellem to forskellige begavelser, han på sin måde, jeg på min. Det var uhyre ansporende for ham at opleve mit bogtrykkeri. De overtog et eksisterende bogtrykkeri? Nej, jeg grundlagde det. De rigtige bogtrykkerier var for længst splittet ad. Jeg samlede Monotype^maskiner og opkøbte skrifter og trykkema-' skiner. I Nordlingen 1 Sydbayern ligger der en stor grafisk virksomhed, C.H. Beck. Derfor var der her et potentiale af fagfolk, der kunne betjene trykke-' og satsmaskinerne. Nordlingen var det sted, hvor man kunne genoplive engammel teknologi, der efter min opfattelse havde et utroligt grafisk potentiale, som man end ikke i dagens Mac^verden råder over, bl.a. fordi man ikke kunne manipulere med den. I dag kan vi manipu^ lere en skrift helt efter forgodtbefindende, og vi gør det! Men manipula^ tionen udføresaf folk udenansvarsfølelse over forteksterne. Det er meget farligt, men formentlig uafvendeligt. Vi lovede til start at lave serien i 12 år, 12 gange 12 bøger, det er 144, det havde nær knækket ryggen øW nomisk på mig — men ikke helt. Fortæl hvordan! I 1989 måtte jeg afslutte mm karriere som forlægger.Jeg fik da at mærke, hvor tungt det var at føre denneforlægger^idé videre. Via forskellige ven^ skaber opstod den aftale med Vito von Eichborns forlag, som Gud ske lov endnu eksisterer,og som løber til året 2004. Greno^forlagetsover. Jeg indgik et forlig med kreditorerne, men besluttede, at dette afsnit af mit liv var til ende. Jeg kunne ikke udgive de bøger, der for mig havde stor betydning, men som var svære at sælge på markedet. Bogvennen 1998^99 / 5 9^90 Erwin Blumenfeld Einhildungsroman Bind 162, maj 1998, 440 sider, oplag 9.000. Sat med Borgis Bembo. Omslaget gengiver forfatterens selvpor* træt i studiet i Paris, ca. 193J. Forsats* papirerne viser forfatterens soveværelse, ca. 1 g jo ogforfatterens selvportræt '945 UeHivet her)- Alle bogens fotos er trykt i duplex. Den grågrønne duplexfarve er anvendt på en skillestreg i kolumnetitlen. 'iv < in I nhlinfifakft lUuimKillrr SjUk,'). t• groUe Li«bhab«r vom Lftgen sind, daD iie siob nicht mir selbst cin VergnOgen darsus atilooy, rolonrUn BcmtMrdlDtr, otiKn r litgwn b»WchUiu>*(yen Jmm­ iolerr*-!erL^I»ul IB-TO Kanncllter ura AtbeniMiMn, aixr Wund«*-Ttufd, auUth» Otoffe g»-rsth«n lu latwa. um (ilo lurrl>f l«* Gef«R­ Scbw»b*n. Utyern, oder 0»Ur rdch tt. d«akcfi. — «UU Jer »Uod« teiir ^eindwl, •& liockiMrUifi Som forlægger må man fordele risikoen over flere aktiviteter. Forlaget Beck, for eksempel, er et stort juridisk forlag med et relativt overskueligt skønlitterært forlag ved siden af. Klett^Cotta forlaget er et vidunderligt litterært forlag, der tilhører Michael Klett. Klett udgiver også fantasy^ bøger, managementlitteratur og psykologi.Man kunne også nævnestørre forlag med skolebøger og fagbøger. Der er også kombinationer med andre typer virksomheder. Aufbau^forlaget 1 Berlin ejes for eksempel af en stor ejendomshandler — måske har han tjent på højhuset her lige over for! Og i stedet for at betale skat dækker han forlagets tab ind når det behøves. Den sikkerhed havde jeg ikke, så efter seksår måttejeg hejseden hvide fane. Der var mange, der allerede efter det første bind sagde, at det ikke kunne gå godt.Jeg prøvedeat kæmpe,vi havdedisse megetstore suc­ceser og fra 1985 også mediernes bevågenhed. Folk lagde mærke til os. Kalkulationerne kunne ikke hænge sammen sådan som forlagene drives 1 dag. Problemet er fordelingen af kagen, dvs. hvad boghandleren, distributøren og ekspeditionen får, og hvad der er tilbage til forlaget til at betale de ansatte ogforfatteren. Det er et vanskeligt landskab at færdes i, og det er blevet sværere, ikke kun på grund af de to store koncerner Ber­telsmann og Holzbrmk. Jeg ville selv hellere ophøre med at lave bøger, end jeg ville arbejde i den slags koncerner. Bogvemen 1998-99 / 5 9/'90 Peter Christian Asbjørnsen ogJørgen Moe Norwegische Marchen Bind 5, maj 11)85, 290 sider, oplag 21.000. Sat med Borgis Garamond Monotype. Græsgrøn dobbelt forsats, hvorpå smudstitel og titelblad er trykt. Sa følger 24 sider fotos af den norske folkelivsfotograf Anders Beer IVilsepa let gultonet bestrøget papir, trykt 1 grøn duplex. Først derefter kommerfolkeeventyrene. Bemærk punktummet efter overskriften. SØREN MØLLER CHRISTENSEN . DIE ANDERE BIBLIØTHEK DIE ANDERE BIBLIOTHEK Mcnasgcgebcn von I Uns Magnus I ;-nzens Sexger Bogvennen 1998^99 j $9'90 SØREN MØLLER CHRISTENSEN , DIE ANDERE BIBLIOTHEK 75 r De« bUacn autm frtit. t6.) HAHNCHEN Kai Tckhen ww haben Om Ktcujc gaccxt.« UND HVHNCHtN /M \ber tie bekumncrtc tkfa mchi om Du, vu dte Vogti ho­^cn, londerv nahm irrach begib ue Mch tuf des Wcg and ging OK h Huam. Sic dmftt aber in goter Kobe gehca. dcno es * xr Nitmiad, der we yafolgre. Mi ée za Hawe tnkim. mx 4 c \luftet •chr crnrar, and ae fprjct« beide soglcid) in die ({nfie H^ incbcn und Hubotben giroen einmai r den NuGwikl, Srube and feateo ds des Schxrtn hin; denn Mc ghubrcn, ct um iicb Sujsc ru pdficktn, da Ucfc*m Huhocbeo ooe vire ruchtj Anden, kb Ucter Cold and Stlbcr drin. and • ifliildh m den HtU und hg naa d» «nd copeb« »*nd nxtotm, ue wollren VTInde und Boden damn »crgoldcn; scluug nut den Fhigelo. Nun u>ilic Hibacbcn 'nriiufen and ue ibn aber infnucbren. vimmelte batcr (icnirm and tbw dcir. Hubacben ^tcr »w d« Qaeik braeo. Hihncicn Iki .-ezjeter bexror. ond »o ort du. Midchen den Mund jucb bio, und ab er jor Qudic i sa^, ugle cr ^JMeUc. gxbTelen Wurmer and Krdten und all du Un^eziefer herns, mir WaMCi. did o raktzt sicbl neij du ikgt au# den Tod im NutlwaJd.. Dk Qoeik aber Æt mogbefe av, ran tbr in nar« Ilxuae auuudauerik !>>« Vtf •aurtete. Jcb geb' Dir kcin WIMCT. rh' Da mir mdrf fjub der Lobs, des ae tor ihren Dkn« hri dem Tcnl> vcib hekonKl gicbcc.« Da 1.« Hahocben »ur Linde; »Lmdc, gieb n.ir Uab. dx. Ijwb geb' icb det ^ VCtuer, dss Waucr geb* irb Hubncben. muneia .Schaiz, du begt »ol den Tod im Nu&arald.-— »leh ittb' Du Lem I jub. eh' Du mir niefct rotbes Goldhaad gicbt'*. anraarte-c [ inde. l>i lie£ iUhochcn xar jungfou M^ » .jungfna Mam, g>eb nur rotbes Gold bund, da» rocbr. Goldbacd gA ttb der t iM# i&e I onde gicbi nur La ab. di* l-aub ira' k) der Qaclk, die Quclk Riebc mit "\VMer,di» tinet g«b u± HabodlCn. tncinaa Sciutz, d^ Ikgt aui den Tod nn NuB vold.« -»leb geb* Dir kfin i xbo GoU&md, eb Do our acht Scbnhe gicbi! •. inrwonctc die Jungttw Masa-O* et ] ilbocben ram Scbaacex gieb m f Sdaih'. Se ^cbub" geb* icb der Jangfrau die JiiGgfrau Nfar.i g*b(mir rotbe* GoWband. du rotbe Goldbar.d ecb'idxder linde,dac Li ode gkbf om L-ub, das l^iib geb' " h der Qoelk, die iv)aeSie gKrb< mir Wa»cr, da* Wa'«r geb" icb Hoborfccn. metaens Scbacz, du Begt auf den Tod un Noiiwald.« 4cb geb' Dii kone Sciuh'. eb* Du mir mcb. Booiea nra'ortciedcr Scba-'ret. Di bet ttibnchc.. rum Loz hæoarioni -arir Spcnna wie TcrbraodMr* •i,yÆx ic nio du vrrdc ich mit dem Terdaininicn Wecker tuMct. den kh io Detroit gck>aft håbe »bet viclldcht kdn ntjfc iho cLniacb n den Ko#« •teckeo olme iha »lAuric hc^Ed dinn in er tot nann nt a «ill ncia id> wdl ihn lo» i et« jch»cbmtiB ihnweg dat iit »Ichcrcr Tidleicfai MÆ te rakaufen dn rt a Dolktgibt e» imenrr tkfui vcfc iollte t Jlei verkaafen vu ich bibe b» mf die ' • ''rf Sacher. d>c ich in dem Zim mer brauche ich r «*cben wvi aafliatefl w«a Bon» ia »cmcni Kotfer h^Tcnn ;r io Amenka aakomnu in dem •chwaæn Ko!u r mildtm Rietn en eta bflhecr nariJrtich aber kcin Strlck dai ij^docti w Det er en af den sorte kunsts regler. Ja, og den ændrer sig ikke, selv om teknikken bliver en anden. En anden regel, vi har holdt fra første bind, er en større pause efter afslutningen af en sætning, et dobbelt ordmellemrum. I to eller tre tilfælde har vi benyt^ tet andre afstande, men det har været vigtigt for mig at understrege pau^ sen typografisk, at fremhæve punktummets lille afbrydelse for læseren, som pausen 1 musikken. Pausen 1 musikken er meget vigtig for at opfat­te det, der netop er forbi. Det er et lille eksempel på, hvordan jeg hele tiden kan sætte læsbarheden i vejret eller forringe den. Og papiret har den lette gullige tone for at give øjet mere komfort. Et andet funktionelt element er læsebåndet. Det blev stort set ikke anvendt mere 1 1984, da vi begyndte på serien, og det koster omkring 10Pfennig. For en snor? Ja, for et læsebånd. Folk grinede, også forlæggerne, men læserne grinede ikke, de ville læse, og fandt læsebåndet praktisk. Det, vi anvender, er noget smallere end gennemsnitligt,og var sværere at skaffe end det gængse læsebånd; det skalogså haveen vislængde. Vi har heletiden anvendt Ian- Bogvennen 1998-99 / 5 9'90 Jurgen Manthey In Deutschland und utn Deutschland Her nm. Ein Glossar Bind iji, november i<)()$, 334 sider, oplag 1.000. Sat med Korpus Modem Nr. 1 Monotype. En musegrå bog med loddent bindovertræk og lysebrun forsats, sort lasebånd og sort kapitælbånd. dets bedste bogbinderi, Lachenmeier i Reutlingen, hvor den ansvarlige efter min mening er en af de få, der virkelig forstår kunsten at indbinde boger. Den slagsfolk har været vigtige at kende for at jeg kunne realisere det samlede projekt. Hvorfra kommer idéen til de mange forskellige bindmaterialer? Fra hovedet og fra maven. Fra hoved, mave og hånd. Og fra min sanv ling. De er ikke alle i handlen som bogbindermaterialer? Nej, Gudskelov! (ROBIN KINROSS): Må jeg som djævelens advokat spørge: Er der en modsi' gelse imellem den slags kritisk, venstredrejet tænkning og denne interesse for glæde og luksus? Gode bogbindermaterialerer ikkeen luksus. Det er helt normalt.Jeg går hen og spiser. Ogdet jegspiser er ikkejunk^food.Jeg kan liderigtig mad. Bogvennen 1998^99 / 59^90 SØREN MØLLER CHRISTENSEN . DIE ANDERE BIBLIOTHEK 79 Jiirgen Manthey a IN DEUTSCHLAND UND UM DEUTSCHLAND HERUM D er PflamermftW MB CUJMW ub«rlobeo»­prjOvn ChrutiM (ln»m Gewåndar ci horgflltuj in xhattkrtr F»it«j DanaLen. «ckon roUeodM. out rtcchendou Bbrk AU« bUoen Angce. «sn» Madonu*. Dh* Bewundmog aof den Gencktem der Uoutehendeo ict BnveriuuiWr. Hier kaict jemancl vor einer Kim,-!, d* dw fHrmik cur LeiDwaod hal Die PflMtcrmalem lebt voo dinm Sp^tmaug rmecLen KaosU-iaboratioD UIK! Kuuslfirofunjnh-njn^. Kan«t and Kunst Ir/ Ficjrwi am Boden. Htrt sind die 'jrtnzeii dt» SaknJrn suro Uljertrrf«« frei^pbrD. Ana scJcfaeiQ Kofi­ traat ii«hl der MAK* •rm KajuUJ. Et««*, dewn WMO « itt, n!«*r alkm zu »teben koount ganx uutec zu bcgtn Etww. daa \ uu dfr Aura der Ewiglcmt ist, winl der Vci^Aaglichkeh anlwinjnep-l«at. Dw Kehrfahrwu^ der HtruSwrmnigUBfl. dW SchriUe der Pananten der nårfact« RejcMisrliauw werdeo es aidov bro. mruehUo. I>rr KunotW fihip. nn au wbon«* Bild za mal en. die Z&sr dw Chrutiw 00 turnscblicb, d*» Motiv ao rubrend, ut »deiriuertig bcreit. *mn Weric fur nichti ta eracbten. Der føgeoMtx \t»n jiiBen>rJenllh MubirwaiUing bn der Hrr^tellang des Gemikiea ond der Gleicbpdhipkeit negonabcr •••inrm wciteren Scbkbaal tut seiiw Wjrkuug. Em wirkbeber Kii&sUer, atnor obne joden HtoU. obne Aiw-prucb. Der Kunrtkr aU Bettier. Daraa acbeiot don Leaten Kvim zu Cffaileo, and die aafgeateDte Zigarren kislc fulll sirb uttt Mdnxen and sogar einifMt .Si hfinen. Smd ue perplex uber dieaen Kiin»tma»ocbi»t«n dart ror ibnen aaf den Knien: benutlrideu ak-din, daA et web out ••inor IKJ (froBen Gabe za ttinyir Vargeblicblu^t ror alW Augen berabUAt. offenbar bruUaMcai oaBf Oder s.nd sie verwbnt. da& nntUe.rveib' aacb dia Kiuwt nnler die Kuli« gcrit. untor ih re FuBe gar. doB die Kuurt eadbcb frisk fisk, gode vine. Og en bog er hverken venstre eller højre eller midt imellem. Slet ikke. En god bog har en god historie, en god idé og en udførelse, der svarer dertil. Tyskland går 1 disse år gennem en særlig epoke. Den gamle nazi^gene^ ration forsvinder, nye idéer opstår. Nye idéer -nej det er for småt! Efter 1989 er Tyskland blevet større, en del af Europa, og Europa er nu Frank/ furt, Paris, London, Sofia og Prag. Heldet består i, at denne epoke og vores arbejde med Die Andere Bibliothek falder sammen. Og derfra kommer idéerne, læsningen? Fra samtalerne med Enzensberger, fra læsning, fra refleksioner og fra at gå i byen. Jiirgen Mantheys bog In Deutschland und nm Deutschland Herum. Ein Glossar (bind 131) er en bog om tyske udsigter, og derfor har jeg lavet den lodden og musegrå som en tysk mus. Bogens udseende er en nød/ vendighed. Den beskriver virkeligheden, den tyske måde at tænke på. Den er fuld af Ernst Jiinger/agtige sætninger. Det hele passer sammen. Det vigtige er at have en idé, en fornemmelse. Men sådan behøver man Bogvennen 1998/99 / 5 9'90 ikke at tænke pået normalt forlag. Der tager man sinekollektionsprøver: Rodt lærredsovertræk eller blåt papir, grønt papir, slut. Men det er ikke særlig sjovt. Det er kedeligt! Denne pointe vil jeg godt have lov at føre videre: Der foregår i denne rige verden en ufattelig forarmelse. I produkterne, i forholdet mellem mennesker. Man behøver blot at se på området her: Frankfurtscentrum, og man fatter, hvor verden er på vej hen. Man skal ikke græde over det, man kan kun konstateredet og man må heller ikketro, at man kan ændre udviklingen. Når jeg er i Bruxelles ser der fuldstændig ligesådan ud. Og alligevel er Europa stadig med singamle og varierede kultur et af de inter^ essanteste områder i verden. Men hvad med menneskene; Dem har tiden meget lidt at byde på. Oj|det uar denne udvikling, De reagerede imod? Nej! Vireagerede ikke imod noget. Det interesserede os ikke. Vi ville lave vores eget ... Men dengang skrev De dog ... Nej! Professor Hans Peter Willberg har kaldt Die Andere Bibliothek en havkat i et hyttefad! Men det er ikke rigtigt! Willberg er en tysker ... fa, selvfølgelig. Meget tysk! Hvad skal det sige? Han er en funktionær, en embedsmand! I Tyskland stræber alleefter sik^ kerhed. Alle er bange, fulde af angst for at noget skal ændre sig, at en opgave bliver for stor og for vanskelig. Jeg tænker f.eks. på en bestemt, meget fin tilrettelægger i Tyskland, som laver fine bøger, men man kan altid se, at det er ham, der har lavet dem, og ikke f.eks. Xenofon. Men når jeg tilrettelægger en bog af Xenofon, så forsøger jeg at give Xenofon mæle, ikke Franz Greno. Det er Xenofons bog. Franz Greno er aldeles uden betydning i denne sammenhæng! Og Willberg! Willberg har for^ spist sig på kedeligog angstfuld schweizertypografi. Willberg ville aldrig gøre sådan her! (Peger på Die Andere Bibliothek). De er bange hele Boguennen 1998^99 / 59^90 bundtet! På ethvert normalt forlag vil man sige, at jeg ikke kan få lov at benytte to farver. Det koster penge! Og hvem skal betale? Måske koster det så meget som to hundrede Mark. Menlivet er snart forbi!Jeg vil ikke være embedsmand. Jeg vil gerne tilrettelægge bøger i frihed, og jeg vil ikke ansættes af nogen, og frem for alt ikke som professor, sådan som Willberg. Intet af alt dette vil jeg. Jeg har brug for, at min situation er fuld af risiko og uafhængighed. Og jeg kom altså til den slutning, at dette er en musegrå bog! (Banker taktfast i bordet med bogen). Willberg har tilrettelagt enserie NobeWit' teratur for forlaget Bertelsmann. Alleseriens bind er stribede,som et git^ ter. Litteraturen er kommet bag tremmer! Hvorfor skal Thomas Mann bag tremmer? Willberg har kritiseret min sats for at være hullet. Og jeg svarer, at det overhovedet ikke interesserer mig i første omgang. Det er ren æstetik. Nej det, jeg går op i, er, at der er gode orddelinger! Men Deres sats er jo faktisk meget åben og er i øvrigt forskellig fra bog til bog. Vi diskuterede tidligere det dobbelte ordmellemrum efter punktum. Hvorfor? Hvorfor! Som jeg sagde; fordi det markerer adskillelsen mellem sætnin^ gerne. Indtilomkring år 1800så al sats sådan ud,men med forrige århun/ dredes maskinsats blev alle afstande i teksten ens.Jeg kan lide det sådan: Pause, pause, pause, pause! Og jeg kan lide luft. Jeg kan ikke lide det jævne. Siderne bliver smukkere, grå, men det er schweizertypografi! Jeg læser alle bøgerne, og de er alleforskellige. Forskelligeskrifter og bogstaver. Det er svært at lave dobbelte ordmellemrum efter punktum på en Mac. Første gang går det ok, menså glemmer man det igen i andenkorrekturen. Satsen ogordmellemrummeneændrer sig for hver korrektur, og man glenv mer sine mellemrum. Sef.eks. på dennedialog-'sats fra DieAndere Bibli-' othek! Den kunne godt være mindre hullet, men orddelingen skal altid tjene det sproglige indhold, og så kan den ikke blive anderledes. Ordets komfort stårover afstandenskomfort. Se påside 1001Xenofons Sokratische Denkwiirdigkeiten (bind 168). Den eret godt eksempel. Men hvorfor lader De i dette tilfælde ikke blot bagkanten være løs? Den mulighed eksisterer, og det ville løse problemet. Løs bagkant kunne jeg finde på at anvende 1 f.eks. et bind med breve, men ikke 1 en roman eller en rejseskildring, hvor der ikke er nogen ind^ holdsmæssig årsag til at bryde med 500års typografisk konvention. Men Bogvennen 1998^99 / 59'90 82 Achim von Arnim og Clemens Brentano --^ -I -^1 ^ I _wl Freundschaftsbrieje I + II, " o^-, . .v*-^ I8OI '1806og 180]' 182^ Tal DIR Bind t$7 og 1$8, januar" ANDRKE Bl BLIOTHEK I Irruuigrfrbenfebruar t^8,963 sider, ion Hum Mufinu* fjcrniherfgtr oplag 8.000. ±_ A Sat med Borgis Walbaum. Let nopret natur'overtrceks' papir og forsats. Empireskriften Walbaum fører laseren direkte tilbage i den tyske romantik. Brentanos Cl ­ breve er trykt med rød skrift, si*Si o Arnim s med blå. -f »»*- Ad J-s U'~l-t-4~*>'*~SS Vvt^-^»— / wt~' • hoben. Vlrirn« Frwi but d< Spieprtdeo b*t:n inden mit rfclnen KunJeo -tlwuf!. f" m'-me« .s'-*enbeii juf^ehiui^t, und sicli d»dun3> •" lOm FmrJ« Schadi-n Kvthno. dttvori erfuht vmier trh i*«*A Ara nwat, btB luwh filurs r«t£(>/i die lodenpebUfVfwdl^S^Ml i»iinn»! mfbl giauber. me mifb i\m*r Faii U trtitrti--•» "rt ah« Mgr nn Flach »uf msrinem Smnen Si® iwfind«** «ch !»«4­ •wbe lierfleslelU Nan nwin-Sorge. jene* wardfti Kummer^ •tr tokwti uch dictii 4uf dem FulJ. uch« brlfrn wunde, di«-*« ' kam m uudrraMr Arroutb nn. mod h«tlr v»«-dor Knnil mwh WofwJ ta tia«eo.d« <-f »ein Mana^krip« »onWurwl .vuneni. und jrrte* nm «ner GmrMtick in Leiprt^ »em« iwfl, tun-l rjEliifi hMtr VoB « inen 1 jjitrn min \N .VrU-iWb irrltiiimi. und dir««r Mrn*h w*r in dur Hnlnun«jrlw."" rrirn, Vofl wcrtW »TIIM-PBpiere am en K-nn^ u> Lalj./lg iu4o«ni«rtwm. und eti&fp Vhuicr MD Lånem mul Al« ^rrv^iaffwa. tkr Mtrmwh grrieth in rtnr VeecM^hHl^ imvI »icb •"Tdbcfc hméuvidn efcmidig« SmN-m bmtiebtn, und »on meim-in Oftn ID dem Snihcben. daB du fiiigt-wt-ibi h**' /u profrti m, svund«rik-b ein»riu^ und Wortjtnrr hOrv leh nun dievn S) rarhtwmrbeivMlm \fTi.«-TAttw)m mn ••.•11 wt I««**'1 »ni Rnbrti kUpui siber nch UIKI l^mpe und AdeiunR ond W-. hcid wemt ri ubrr -Uw » ei ihm Bu-a>>v hrhOT. vin«-lv>:h*U" ,Sodv »»er ws. d*ii ro«« d* n AH»oIutiTi (»viutiv mchi an­oehmeH mrfle. «r will hWOrr wifpn GtttUagm drr Ih&KH mkim dw Franz/Mrn tør. bedenki «b« r nkbl, d«U dwr mhiue Dwjv ihm nftljpé i«i i ton iMprin uml eux.ii Huchbirødief Hjt, dwni »o!t », m Khworl r» anter Tbr^nen, Wifitrn t d«* AdeUmi; rtito-SWMn' v(*r Do gjaiih«: n»rbi, waB die*rr dam Srii.it/nMnsUi (i*T SprnurH* {ti-r.»-nm er weh) der iv.f etn haføfr ijiHf irrtunkm-S'hirt/t-JU/ fin wnen Smhl rtiifcv^hlA^rn h;ii dtiui hm Htm X-mht >JT »nd -i^'ivinnj* und ^rrn m vinvn tftøntkten KesHflntfien. duB « ftileh »uch ggr nkhi« itjhrrdi lutun. •I v.nJirh airft %»trd « wrh babl erVtclen. und dattfi (krtiacht 'fiffe Ung bio leh umijjen H.iusexn besid den Onschaft Dcran lerr und vcrlassen ist dicse C gend. daO einer. Jer ausgeana wQrde in ihr. kau ^r \ \rmiuchir ..b rr jn drr KUftc der Nordjeei W.G.Sehald Die Ringe des Saturn. Har Icrserkulturen ændret sig? Eine Englische Wallfahrt Bind i jo, oktober 199$, Nej, men medierne har ændret billedet. Medierne er ikke længere intern 375 sider,oplag 10.000. esseret i typografi. Sat med Korpus Dante Monotype. Men er bøgerne alligevel ikke blevet bedre udstyret i dag end for eksempel for 20 år Grønt lodret stribet over' siden? Mig forekommer det, at den tyske bogkultur er meget forbedret og har nået et trerkspapir med mørkegrønne nistre, vandret stribet jor' højt stade. satspapir med kort over Jo, 1 den overfladiske forstand, at i dag kan man finde vidunderligtsmukt et anonymt engelsk kyst' udførte bøger. Men deres typografiske udformning har som regel ikke landskab. noget med indholdet at gøre. Typografien kan kun forbedres, hvis typo-­grafien styres af refleksioner over indholdet. Uden respekt for indholdet får man ikke bedre typografi. Vi har måske nok fået bedre tilrettelæggere, men man kan ikkeendeligt bedømme en bogs typografi uden at læsedens indhold. Det er pointen. Det kan godt være, at vi har vidunderskønne bøger, men hvad hjælper det, hvis formen ikke har noget som helst med indholdet at gøre? Bogvennen 1998^99 / 59^90 OBER DEN AUTOR W. G. Sebald, grborcn 1944 Wertach tm AUgiu, ging nach sdncm Studium in die fraazdsuchc Schwdz und nach England; cr war Schullchrcr in St. Gallen und Lektor an der Umversitåt Manchester. Seit 1970 lebt er als Dozent in Norwich. VerSffcntlichungCTi: DM BBSCURBIBCNC OBS UN-CLOCK*. Salzburg 1985; NACH DGB NATCB. BIN ELBMBNTABCBDICHT. NOrdlingen 1988; SCHWIN-DBL. GBPOHLE. Frankfurt am Main (Die Andere Bibltothck) 1990; UMHBIUUCHB HEIMAT ESSATS ZUB 5sTEBBEiCHiscHBt« LITEBATUB. Salzburg 1991; DIB AUSCEWANDBBTEN. Frankfart am Main [Die Andere Btbhochek] 1991 Erstcr Tal — S. 9 — Im S pital — Nach ruf — Irrfahn års Schidels Thomas Brownes — Anatomische Vorfesung — Leviiation — Quincunx — Fabeiwesen — Fcurrbestattung Zweiter Tdl — S 4* — Der Dieselrhebvagen — Morton Petos Palast — Als Besudler in Somerieyton — Die dcutschen StJdte in Flammen — Der Niedcrgang von Lowcstoft — Kannit ventan — Das Seebad von dnsr — Predrrkk Farrar und der kleine Hof Jakobs des Zweiten Drittcr Tdl -S.69- Strandfijcher — Zur Namrgcschicbtc des Hcrings — George W' vndham Le Strange — Eine grofie Herd c SJue — Die Verdoppclung des Menschen — Orhiv (robin KINROSS): Er det et problem at trykke billeder ibly? Her er en af de seneste bøger, og altså trykt i offset, Erwin Blumenfelds Einbildungsroman (bind 162).Her varsituationen en helt anden. Bogen er skrevet af en fotograf, som havde været død i 15 år. Bogen havde tidligere været udgivet på et lille forlag i Schweiz, men intet af det, der hidtil var blevet lavet med stoffet, var som fotografen havde ønsket det. Efter en samtale med Enzensberger var idéen, at vi ville prøve at lave noget, der var som Blumenfeld ville have ønsket det. I dette tilfælde skulle vi bruge et papir, som fremhævede billederne, ikke teksten. Hidtil havde vi trykt billederne fra kliché. Alle billederne her blev trykt1 offsetog duplex; det kunne vi ikke have gjort tidligere, hvor vi trykte billederne fra kliché. Bogen er blevet, som Blumenfeld ønskede den. Når jeg derimod ser på W.G. Sebalds Die Ringe des Saturn. Eine Englische Wallfahrt (bind 130) er billederne grå og faktisk døde, kaput! Ikke gode. I Blumenfels bog blev helt mørke billeder trykt 1 offset. De lyse med 48 punkt raster1 bly. Papi­ret er hele vejen igennem et fransk, hvidt bestrøget offsetpapir, men det rækker til opgaven. Tanken er, at farven fra billederne skal trækkes ud i typografien. Jeg er meget tilfreds med den bog. Bogvemen 1998/99 / 59^0 Anita Alhus Die Kunst der Kiinste. Erinnerungen an die Malerei Bind 14$,januar itøj, 389 sider, oplag 10.000. Sat med Korpus Poliphilus og Van Dijck. Overtrcrkket er trykt pa lakeret,grent stribet offset' papir, dergiver mindelser om renæssancens bogomslag. Forsatsen gengiver 1:i »Paradiset« ifirefarver efter Friedrich Brentel. Skriften Poliphilus blev længe ansetfor renæssancens bedste, men gik senere af brug og komførstfrem igen, da Stanley Morrisonfik den gentegnetfor Monotype i 1 <)2oerne. Bogens mange gengivelser af renæssance' malerier er trykt i duplex og klæbet ind som udfold' ningsark. "I" '(un éi • w »!••<*** ^rr iljfr, I rrpm frmgrni • ' ?ub tår .lur*­ ' /uu*tm fmr dm nm. > *, mrt zmrtfå • tsH jm^rhmu ii/ mlihi ~T Anita Alhus's Die Kunst der Kiinste. Erinnerungen an die Malerei, (hind 145), den første i offset,er bygget op over en række afbildninger af verdenskunstens mesterværker, allegengivet i duplex. Hvorfor er billederne ikke trykt i fire farver? Fordi Anita Albus ikke ville havedet! Hendes tanke er, at billederne alli^ gevel ikke kan gengives, sådan som deer malet. Hun ville havefremhævet det, hunskrev om. Gengivelsenfølger et didaktisk princip. Hun vil sige: »Hvis du virkelig vil se dette billede, må du tage til Belgien eller til Miinchen og se det i Pinakoteket dér. I min bog ser du kun dét og dét«. Forsatspapiret er en firefarver gengivelse af et maleri af Friedrich Brentel og trykt 1 originalens format. Det er det eneste farvebillede i bogen. Når forfatteren stadig lever og er ved hånden og ytrer sine ønsker, så diskure'­rer vi opgaven. Duplex^billederne blev bestemt ikke lavet af sparsonv melighed. De kostede lige så meget, som hvis de havde været trykt i fire farver. Reproduktionerne i den bog er smukke, så det er let at forestille sig! Tidligere ville jeg gerne lave kobber^dybtryk af fotografier. Det var der ingen, der forstod! Fotografier bliver langt mere interessante af at blive trykt i dybtryk. Stemningen 1 dem bliver forstærket. Jeg har ladet et af bibliotekets bind trykke i en særudgave med fotos i dybtryk på et lille trykkeri i Nancy. Bogvennen 1998^99 j 59^90 AN DANKESSTATT Vier Frcundc wjrcn in der MilcfauriBc der Firufxllicben. die mii ihrcn Kennmitwo mchc gnztm and m* ibrco Gedinken die Lnnrnnuirm a Ju Mtlern bcrochcricr.. mcinc Lxndcnd bcanr^oncte Dieter VVuakc mit d« Bctonnenbai da Gdehrreo hununj­trncher Tradiaon ncunhundarneuoandneunug und• Urpflmze«, nach P. j. F. Turpin, 1I17; noch ane leate Fragt und begkitrtc ouch nut grofl­i: Kiri Magdefrau, Otuhuhir drr Houmt, mungem Lob, beliuttamer Kntik und wenan Win boStongart I97J. am FahnnvEndc maner Ra»c. Cluioilleaoc. c. Oktober 1996 • 175 - Hvordan er Die Andere Bibliotheksforhold til boghandelen? Dette bind af biblioteket kom 1 et førsteoplag på 20.000 eksemplarer. Dette her 1 15.000. I dag kommer bøgerne 1 ned til 5.000 eksemplarer. Mange af bindene er udsolgt i bogtrykte udgaver og har solgt i store ofl> set^genoptryk via boghandlerne. Men forholdet er ikke enkelt. De første bøger havde hver sit magasin — meget smukt lavet — som gav mulighed for fordybelse, et materiale, som satte læseren 1 stand til at gå1 dialog med bogen på en måde, som et efterskrift eller et noteapparat ikke ville kunne. Det udgav vi indtil igSj'SS. Disse 1.000 sider magasin er 1 sig selv et typografisk og indholdsmæssigt værk. Magasinet gik kun dårligt via boghandlerne og henvendte sig 1 stedet til seriens abonnenter. Der er boghandlere, der ser deres arbejde som købmandsarbejde og så er der boghandlere, der opfatter sig som købmænd, som mennesker, som intellektuelle og som læsere i ét, og denne mand eller denne kvinde ser det som en nødvendig opgave at bane vejen for krævende bøger. Den slags boghandlere regner og konterer og læser rækken metodisk og kommen-' terer redaktionsarbejdet 1 en stadig udveksling mellem mennesker med overbevisning. I denne udveksling træder de enkelte bind frem. Det fin^ der jeg er godt. Bogvennen 1998^99 j 59'90 Af ogtil opstårspørgsmålet, om bøgernei biblioteket overhovedet bli^ ver læst! Måske bliver de givet bort som gave, måske bliver de samlet, måske bliver de blot holdt i hånden. Jeg ved det ikke, ogsvaret er under alle omstændigheder af underordnet betydning. I går hørte jeg det dunv mest tænkelige spørgsmål. I TV^programmet »19 minutter« om bogmes^ sen spurgte journalisten forfatteren Martin Geisler, hvilken hensigt han havde haft med hovedpersonen i sin bog. Forfatteren havde ikke noget svar. Hvad skulle han sige? Den journalist er en funktionær. Hvis han havde været en fri mand, ville han aldrig have stillet et så idiotisk spørgs^ mål. Forstår De? Udfordringen og nødvendigheden af succes er helt enkelt en anden, hvis De er fri end hvis De alligevel under alle omstæn^ digheder får Deres penge, uanset om Delaver noget godt eller ej. Det forstår jeg, men ville nok ikke formulere det så skarpt —jeg er selv ansat! Jeg har ikke noget imod ansatte. — men vi er ikkefrie ... Jeg er ikke ansvarlig for, hvad andre mennesker gør. Igennem livet har jeg truffet mange, der siger: »Man burde, man kunne jo også, man skulle egentlig ...«. Det har jeg aldrigselv gjort. Man kan handle. Man kan lave bøger som man vil. Jeg har lavet mange andre bøger end dem, der er kommet i Die Andere Bibliothek, påandre forlag end mit eget ogi andre sammenhænge. Når jeg ser tilbage kan jeg se, hvor stort et privilegium det har været, altid at kunne arbejde med indholdet som udgangspunkt for produktionen, ikke med en abstrakt forudsætning. Den første bog, som jeg var med til at lave på et forlag, var et retsmedicinsk atlas. Mit arbejde bestod i at sortere klichéerne, der forestillede de mest forskellige mordmetoder. Det var konkret! Fra mit arbejdsvindue havde jeg udsigt til Axel Springer^forlaget i Vestberlin -jeg var dengang i Østberlin — og det var en interessant vinkel at se verden fra, spærret inde i kommu^ nismens KZ'lejr.Jeg var vesttysker og meget ung, 18år, og havde bestemt mig for at arbejde i Øst i et år, ikkeså meget af politiske grunde, men for at forandre mit udsigtspunkt. Nar man har gennemført et så enormt projekt som Die Andere Bibliothek og som De endnu er ung, hvad ger man så? Flere bøger!Jeg vil læse og tilrettelægge. En tekstsides gråværdi erfor mig langt vigtigere at diskutere end at tale højt ved hjælp af typografien. I går Boguennen 1998^99 / S9'90 var jeg i Mainz og se en Piranesvudstilling, hans raderinger. Tabet af håndværksmæssig kunnen ogfølsomhed er evident. Også hos kunstnere? Overalt! Ved borde, stole, ved alt, hvad jeg betragter, alt hvad der findes. Møbler, alt har en aura af tab og tilbagegang. Der er meget, der ikke længere har form, men derfindes dog også formgivere og nye former! Der findes pengebegær! Om der også findes nye former, tvivler jeg på. Men der findes utrolig meget begær. Og så er der denne mindre begavede side ved mennesket, der får det til at kaste smukke gamle ting bort og købe nyt og dårligt 1 stedet. Når jeg er i Italien og ser, hvad nutidens kunstnere laver, så gør det simpelthen ondt. Mennesket 1 dag har ingen fornemmelse for proportioner, materialer, lys. De ved ikke noget. Se på det vindue! Hvad ser De? Et hul! Vinduer er strukturløse huller. Der er ikke nogetat gøre ved det,og man behøver ikke at begræde det. Men man kan selv leve efter spørgsmålet: Hvad modsvarer mine egne behov? Det, der passer mig, behøver overhovedet ikke at sige mennesket ved siden af noget som helst. Jeg finder mange apparater grimme. Kuglepennen her er grim.Denne her kop er grim. Også når jeg rejser finder jeg mange ting frastødende. Rejser man iden tredje verden, er det ikke det dårligedesign i nye produkter, der springer 1 øjnene. Det er derimod folks manglende mulighed for at ernære sig. Men her 1 Europa, dette lille bitte rige område, her lever vi 1 en total misforståelse. Her tjener den fattigste gadehandler mere end den bedste cheflæge 1 Goa. Men vi har ingen religion, ingen æstetik, ingen kultur. Vi kunne have det, hvis vi ville. I går blev en sort amerikaner på 20 år slået fordærvet på grund af sin farve. Sadan går det i Tyskland. Men vel ikke overalt! Nej, ikke i Neapel, hvorfundene fra Pompei og Herculaneum findes, og hvor man kan se godt design og fint håndværk. (CARL/'H.K.ZAKRISSON): Inden vi tog herned brugte vien aften påat se Die Andere Bihliothek igennem sammen. Hvor er der meget smukt og perfekt. Jeg finder perfektion skrækkelig. Jeg kan ikke lide folk, som ikke har nogen fejl,som ikkeskiller sig ud,som ikkehar ørerog hænder. Når man Boguennen i99%'99 / S 9'90 ser på menneskene i Europa ser man, at også i ansigterne ligger et tab. Der er færre interessante ansigter. Ja, de far rettet tænderne og lagt ørerne ind til kraniet. Men De selv, De er så pes' simistisk og har alligevel givet Verden noget fantastisk. Verden er ved at bryde sammen på så mange leder. Der bliver lavet smuk^ ke bøger uden for koncernerne, men det er alt for smalt. Det slutter. Til sidst er der kun Molok'en tilbage.