Fusion ogforretning Formgivning af høger idetforenede Tyskland HANS PETER WILLBERG Professor Hans Peter Will^ berg er bogtilrettelægger og har livet igennem vekslet mel­lem dette fag og tilværelsen som forfatter og lærer i bog' typografi. Han udvalgte 300 bøger til den udstilling af 10 års tysk bogkunst, som Fore-­ning for Boghaandværk sanv men med Goetheinstituttet i 1999 arrangerede 1 Skt. Petri Kirke i København. Hans seneste bog er den ultimative lærebog Lesetypografie, Mainz 1997 (s.m. Friedrich Forss^ mann). Blandt hans øvrige udgivelser er: Schrift im Bauhaus / Die Futura von Paul Reimer, Neu/ Isenburg 1969; Imre Reine, Die Zifferhilder, Stuttgart 1975; Signaturen, (m. Wil' helm Neufeld), Hamburg 1977; Bucher, Trdger des Wis' sens. Bedeutung, Entwicklung, Erscheinungsformen, Raubling 1979; Schriften Erkennen. Eine Typologie der Satzschriften (m. Monika Thomas), Mainz 1983, 2. udg. 1996; Walter Breker, Marken und Marken, Berlin 1984; Buch' kunst im Wandel. Die Ent' wicklung der Buchgestaltung in der Bundesrepuhlik Deutschland, Frankfurt am Main 1984, 2. udg. 1991; Reproduktion und Produktion. Anmerkungen zur heutigen Situation von Schrift und Buch am Beispiel der Studien des Felice Feliciano, Stuttgart 1985: Lichtsatz jur Werksatz. Ein Schriften'Vergleich, Eppstein im Taunus 1986; Eineinhandband.Handhuch der Einhandgestaltung, Mainz 1987; Stil und Illustration, Miinchen 1989; .. in Szene, Gesetzt. Studien zur inszenie' renden Typographie, kommentiert von Christa Kochinke und Hans Peter Willherg, Mainz 1990; Das Buch ist ein sinnliches Ding, Leck 1993; Alter Hase neue Leute. 80 ausgezeichnete Bucher von Hans Peter Willherg. 48 ausgezeichneten Bucher von seinen Schiilern, Frankfurt am Main 1995. Om Hans Peter Willherg, se bl.a. Hans Peter Willherg zum Sechszigsten. Mit einer Bihliographie der Veroffentlichun' gen von HPW ipSz'iypo, Mainz 1990. HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND Den tyske forlagsverden er mangfoldig og delt. Bøgernes visuelle fremtoning afspejler denne situation. Mangfoldige heden rækker fra små forlag med to eller tre ansatteover mellemstore tra^ ditionelle forlag til denstore mediekoncern,hvor udgivelsenaf bøger kun er en del af helheden. Bogproduktion og dermed formgivning af bøger strækker sig fra ama^ tørens hobbyarbejde over seriøse enkeltbogsprojekter til den gennenv rationaliserede industrielle fremstilling. Det er umuligt at redegøre bare tilnærmelsesvis dækkende for denne mangfoldighed. Opdelingen skal her beskrives nærmere. De tyske bøgers ydre fremto^ ning prægesaf en udvikling, som bevæger sig i to modsatte retninger. På den ene side bestræber mange forlag sig på,at deresbøger er så billige som muligt, og det begrænser naturligvis produktions^ og tilrettelægningens kvalitet betydeligt. På den anden side står erkendelsenaf, at »bogen« kun kan overleve i forhold til de nye medier, hvis dens særlige sanselige kvali^ teter betones. Til dem hører især formgivningen, materialet og forarm bejdningen, kort sagt: bøgernes fysiske kvalitet. Dette har mange forlag efterhånden sandet, og det påvirker tilrettelægningen i gunstig retning. Denne artikels betragtninger begrænser sig til at omtale sådanne bevidst tilrettelagte bøger. Kommentarerne kommer ikkefra en objektivt vurderende videnskabsmands ophøjede position, men er oplevelser, der stammer fra en bogtilrettelægger, som står midt i begivenhederne. Kom/ mentarerne falder altså uundgåeligt subjektivt ud. Iagttagelserne gælder desidste års udviklingmed visse tilbageblik. Det er imidlertid nødvendigt først at foretage en sammenligning med situa^ tionen for tiår siden,og en af årsagerne hertil er den tekniske revolution, som har haft stor indflydelse på bogtilrettelæggelsen. Den har gjort sig gældende over hele verden ogskal her kunantydes: For ti år siden varsats og tryk områder, som kun håndværksuddannedefagfolk tog sig af. Efter at computersats har afløst fotosætningen, er den typografiske tilrette^ læggelse og sætningen blevet knyttet nært sammen (»fremad til Guten^ berg«) og er endda ofte kommet i hænderne på amatører. Det fører på den ene side til katastrofer,fordi kendskabet til dengrundlæggende viden mangler, og på den andenside tilen kolossal opblødning af den for tiden ellers stivnede typografi. Når intelligente mennesker med åbne øjne ind^ lader sig med formgivning og fonte, kan det føre til nye og bedre resultat ter end den tillærtesætteMypografi. HANS PETER WILLBERG . BØGER 1 TYSKLAND Hvad angår trykning synes noget lignende at gøre sig gældende, hvis man ellers skal tro den digitale trykketekniks profeter. Et andet forhold nødvendiggør en sammenligning mellem 1988 og 1998. For 10 år siden havde Tyskland to forskellige bogkulturer, dergan^ ske vist havdefælles rødder, men som alligevel havde udviklet sig forskel^ ligt på grund af politisk bestemte samfundsmæssige forskelle. DDRS »lukkede samfund« blev den overleverede borgerlige »bog^ kunst« plejet med en beundringsværdig omhu under ofte yderst vanske^ lige tekniske forhold og under ligeså vanskelige betingelser, hvad angik materialesituationen -gedigen typografisk tilrettelægning, og et stort antal illustrerede bøger -en kunstner kunne leve af bogillustrationer. Bogen var en sammenhængende helhed, klassisk formgiver fra inderst til yderst. Der fandtes ingen reklame for bøger. Kom de på markedet blev de købt, og derfor kunne omslagenes tilrettelægning for hver enkelt titel ske under hensyntagen til bogen som helhed og uden hensyn til salget. Det gavnede bogkunsten. Men som tiden gik, var der ingen bevægelse eller forandring at spore. Bogkunsten i DDR var en nichekultur. Det forholdt sig helt anderledes i Vesten i Forbundsrepublikken Tysk^ land. Med den fremadskridende økonomiske udvikling efter krigen blev forlagene økonomiske størrelser, bogen blev en vare som enhver anden. Det var ikke bogens substans, som var afgørendefor forlaget, men place/' ringen pa markedet, reklamer, timing, PR^arbejde og tilrettelæggelsen eller i hvert fald tilrettelæggelse af omslaget. Det gavnede ikke bog^ kunsten. Og sådan er det den dag i dag. Og dertil kommer endnu en faktor ind 1 billedet — 1 modsætning til situationen 1 DDR — påvirkningerne udefra. I 60erne gjaldt det schwei^ zer-'typografiens læresætninger, som Ulmer^skolen 1 Tyskland udsprang af. Dernæst chokket over den amerikanske bogtilrettelægning, som brød med alle regler. Heletiden måtte vi sættespørgsmålstegn ved det, vi havde lært og praktiserede. Det stærkeste angreb på vores typografiske overbe^ visning og på vores arbejde kom 1 1968, da studenterne hævdede, at alt det, som var os helligt, var noget »borgerligt lort«. Det slog os ikke ube^ tinget af banen, men det irriterede os og lærte os, at vi ikke måtte være skråsikre, men altid nøjeafveje det, vi gør og videregiver, i forhold til det nye. Denne åbenhed er en chance for bogkunsten 1 fremtiden. HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND Typografer På forlagene i DDR eksisterede institutionen »den kunstneriske leder«. Det var for det mestefagfolk, som var uddannede på kunstakademier,og som sammen med forlæggeren havde ansvaret for den samlede tilrette-' læggelse. Det forklarer det relativt høje typografiske niveau hos mange DDR^forlag, til trods for den dårlige — og mod slutningen endog for^ værrede — situation med forældede maskiner, matenalemangel og ind^ skrænkende forskrifter f.eks. angående bogformater og udnyttelsen af sider. Dertil kom, at tidsfaktoren dårligt nok spillede en rolle ved tilret^ telæggelsen, i modsætningtil hvad den betød for devesttyske forlag. Insti/ tutionen »den kunstneriske leder« blev afskaffet straks efter genforening gen. Detsiges, at et forlag, der anvender normalekalkulationsprincipper, ikke kan bære sådanne højtlønnede poster. På de vesttyske forlag blev produktionsfolk, der som regel tilrettelagde typografien, rekrutteret enten fra teknisk hold for det meste blandt sættere eller blandt boghandlermedhjælpere af begge køn, der efter endt uddan^ nelse havde valgt produktionsafdelingen som arbejdssted. Egentlige fag^ folk i formgivning med dertil svarende specialiserede uddannelser var sjældne på forlagene. Typografering var i årtier et ansvar forlagenes produktionsafdelinger sad inde med. Det var en undtagelse, hvis opga^ ver blev lagt ud til freelancere. I de sidste år har meget ændret sig. Efter et årtis pause uddanner en række videregående uddannelser igen særlige bogtilrettelæggere, som også hurtigt finder vej til forlagene, ogfor øvrigt er det især unge kvinder, som vælger at beskæftige sig med det typografiske bogarbejde. Produk/­tionsfolk løsriver sig fra forlagene efter at have gjort sig de nødvendige erfaringer dér og bliver selvstændige enten alene eller i grupper. Mange selvstændige bogtilrettelæggere og produktionsfolk får i dag opgaver fra forlagene, der består i enten at tilrettelægge enkelte titler eller varetage produktionen af værker eller serier. På det frie marked konkurs rerer tidligere produktionsfolk, faguddannede bogtilrettelæggere og designbureauer med hver deres måde at tænke og arbejde på. Stadigt oftere overtager deselvstændige virksomheder også satsfremstillingen og ikke kun tilrettelæggelsen. Produktionsafdelingerne på mange forlag har skåret ned på personalet for at spare på både lokale' og lønudgifter. De har mere med produktionsstyringen at gøre end med den kreative fornv givning af bøgerne. HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND Det stadigt større tidspreser et stort problemfor alle bogtilrettelæggere. Hastigheden i de ny produktionsteknikker skaffer ikke luft til en grundig gere forberedelse, tværtimod. Tidsrummet mellem manuskriptaflevering og færdiggørelse af bogen bliver stadigt kortere, der er knapt nok tid til afprøvning af alternative muligheder og kontrol af produktionen. Skrift og sats I 1977 blev 52 bøger præmieret i konkurrencen om at være de smukkeste tyske bøger. De var sat med 19 forskellige skrifter (heraf var de 14 Times, de 8 Helvetica og de 5 Walbaum). I 1997 fik 65 bøger præmier (inkl. dem, der fik »rosende omtale«). De var sat med 46 forskellige skrifter (heriblandt 8 med Garamond, 7 med Frutiger og 5 med Minion). Sammenligningen illustrerer tendensen til en stadig større mangfol^ dighed af skrifter ogen stadig mere udpræget skriftbevidsthed hos typo^ graferne. Årsagen er PC'en. Kun de færreste tilrettelæggere lader i dag sætte, men sætter i stedet selv på deres Mac -i det mindste prøvesider — og udvikleråbenbart derigennem en størreinteresse forskrifter. Det store salg af introducerende typografiske lære^ og fagbøger peger 1samme ret^ ning. Alligevel formår sknftklassikerne fra bly/ og fotosatsens tid stadig at hævde sigover for de særlige skrifter, som erskabt specielt til den nyesats-' teknik. Der er imidlertid en stigende tendens til at anvende computer/­skrifter. I 1991 var tre af 61 præmierede bøger sat med nye computer^ skrifter. I 1997 var der af 65 præmierede bøger anvendt computerskrifter 1 de 14 (dengang var de hyppigst anvendte Stone, Meta og Minion). Disse iagttagelser kan i en vis udstrækning generaliseres til at gælde den samlede bogproduktion. Man ser også mange skrifter komme og gå 1 modsætning til andre, der forbliver, også nye skrifter. For eksempel var skrifter som Souvenir eller Tiffany succesrige160erne og 70erne — i dag finder man dem så godtsom aldrig. Til gengæld bliver Rotis anvendt i Tyskland 1 dag -i større udstrækning end statistikken over de »smukkeste bøger« viser -ikke så meget af typografer som af grafiske designere. Upåvirkede af moderetninger beholder antikva^sknfter som Gara^ mond, Bembo, Times, Walbaum og Bodom deres førerposition. Af groteskskrifter er det Univers, Gill, Helvetica og Frutiger (ifølge statik stikken over de »smukkeste bøger« fra desidste fem år). HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND Skrift og sats 2 Satskvaliteten i tyske bøger er nu om dage vidt forskellig. Der findes en række forlag, som udnytter de nærmest uendelig mange muligheder i de moderne satsprogrammer til bunds og derved opnår en kvalitet, som det tidligere end ikke var muligt at tænkesig. Det gælder ikkekun smålyriks bind, men også mere satskrævende værker som store leksika. På den anden side er der talrige forlag, hvis boger fremviser uplejet og endog fejlfyldt sats, linjer med store huller, meningsforstyrrende ord^ delinger, forveksling af tankestreg og bindestreg, falske kapitæler og deslige. Ofte er disse produkter fremstillet med de samme programmer som de korrekt satte bøger. God eller dårlig sats er ikke i første omgang et spørgsmål om omkost^ ninger. Hovedårsagen er, at målestokkenfor sammenligning — viden om satskvalitet — er gået tabt. Det er ikke længere bogproduktionsfolk, men virksomhedschefer, der bestemmer på de store forlag. Dermed bliver kva^ litet ikke længerevurderet efter fortjeneste og derfor ikke længere krævet. Det får hurtigt konsekvenser i produktionsafdelingerne og på satsvirk^ somhederne. Sætteriernes rolle er mærkelig. Kun få har den ambition at levere førsteklasses sats. De fleste lader sig nøje med at tilfredsstille kundens ønsker. Stiller kunden høje krav, så bliver disse opfyldt. Ellers lader man det ligge og sagen går sin gang, »det er der jo alligevel ingen der lægger mærke til«. Tilrettelægning af omslag Udviklingen inden for tilrettelægning af omslag i de sidste år ligner udviklingen i årtierne forud ogforegår på en vis mådei ryk. Modebølger følger hinanden og gør sig mereeller mindre gældende i det samlede for/ lagslandskab. Afgørende her er det forretningsmæssige. Det er længe siden omslaget blev betragtet som en del af det samlede kunstværk: bogen. Derimod ansesomslaget for at være bogens reklamedel. På nogle forlag bestræber man sig alligevel på at skabe en vis sammenhæng mel/ lem det indre og det ydre, men det er meget svært, fordi bogomslagene skal være klar til kataloger og repræsentantmapper længe før manusknp/ tet er nået til produktionsafdeling eller tilrettelægger. Bogvennen 1998-99/9/58 HANS PETER W1LLBERG BØGER I TYSKLAND MifM Strtkb FALLS ROAD Et regelmæssigt tilbagevendende forlæggerønske er, at alle husets pro dukter skal haveet enhedspræg, et forlagsimage, som udelukker en indi^ viduel formgivning af den enkelte titel. Igen og igen forsøger forlag at tvinge omslagene på bøgerne ind under et tælles formgivmngskoncept. Og gang på gang er der så enkelte omslag, som ikke lader sig indpasse. Hvis disse får succes, udløser det kravom efterligninger,og det oprinde^ lige koncept bliver opblødt, indtil kontur og virkning forsvinder. Snævre, skematiske forskrifter har sjældent vist sig holdbare på langt sigt. Deforlag, som satser mere påstilistiske fællestræk end på strenge for^ skrifter, vil med større sandsynlighed få et levedygtigt grafisk koncept. Modbeviset leveres imidlertid af dtv, Deutsche TaschenbuclvVerlag. Samtidig stiller dette forlags nyeste udvikling spørgsmålstegn ved virk^ ningen af enenhedspræget fremtoning.I 1962 begyndte dtv med det køn/­cept, som Celestino Piatti havde stået før. Dengang blev det anset for at være revolutionerende: hvidbundet med en farvet lapidansk tormgivet vignet fra Piattis hånd, forfatter og titel sat 1 sammeskriftstørrelse i grote^ HANS PETER WILLBERG . BØG E R I TYSKLAND VVaKenbach Alessandro Conti V>a^enbach DerWeg desKunstlers Votn HandwerkerzumVirtuosen Natalia Ginzburg •ie kaputten Scnuhe sken Aksidenz med lige højrekant, den kraftige dtv^-signatur, som ikke var til at overse nederst til højre. Dette enkle koncept har holdt sig 1over 30 år med små variationer og udvidelser som en konstant i strømmen af vekslende moderetninger. I 1995 fik forlaget en ny direktør. Han for^ kastede det koncept, der havde bevist sin styrke igennem så mange år, ændrede sågar dtv^signaturen, som nu ikke længere fremtræder 1 den halvfede grotesk, men 1 en antiqua, og står midt på omslaget foroven. Omslagene fra dtv er ikke længere plakater for titlerne, snarere er de lidt konservative. Mange kendere af markedet ville have frarådet en så gen^ nemgnbende ansigtsløftning og forudsagt forlagets ruin som følge af et sådant imageskift. Og dog er der intet sket. Boghandlerne har ikke råbt op, trofastedtv^læsere har ikke protesteret. Afsætningen af dtv^bøger har ikke ændret sig. Bølgebevægelserne 1 omslagstilrettelæggelsen førte 1 et par år til, at de dygtige reklamegrafikeredominerede, og at man vendte tilbagetil at bnn^ ge nostalgiskecitater frahedengangne epoker. Snart var hårdt fotografi in. HANS PETER W1LLBERG . BØGER I TYSKLAND zum BeSUCH ^ awatoLi gawRiLow VON snart atter blod, malerisk farverigdom. Nogle forlag vandt en selvstændig profil gennem samarbejdet med stærke bogkunstneriske personligheder. Det gælder f.eks. Klett^Cotta med Heinz Edelmann og Kiepenheuer und Witsch med Hannes Jahn eller Suhrkamp med Willy Fleckhaus. Ofte er enkelte bogomslag epokedannende. Hvis en særlig succesrig bestseller har et typografisk omslag med en meget udtryksfuld skrift, så dukker alle muligeefterligninger op, hvad der ligefrem har ført til plagiat^ sager. Willy Fleckhaus anbragte i 1972 afbildningen af et kunstværk på omslaget til en Peter Handke^bog og satte en klar og enkel skrift neden^ under. Fra da af er kunsthistorien blevet plyndret til brug for omslagstil^ rettelægning. For alle bogomslag gjaldt dog uomtvisteligt ét:skriften skullevære stor plakatskrift, så den ikke alene kunne læses i boghandlervinduet, men også på de formindskede gengivelser i kataloger og bogannoncer. Det var en ufravigelig regel, og det var den, lige til et nyt forlag for få år siden trad^ te frem med skrifter på omslagene, som ikke var i stor og læselig plakat^ skrift, men hvor typografien var en del af det samlede billede, integreret Bogvennen I998'99/9'S8 HANS PETER WILLBERG . BØG E R I T YSKLAN D farvemæssigt, med storspatiering ogskubbet ind oveni hinanden. Det er ikke muligt at forstå billedmotiverne på disse omslag ved første blik, de er oftedetaljerede og vævetind i hinanden på en indviklet måde. På disse omslag forekommer det én, at man kan se med hvilken nydelse Nina Rothfos og Patrick Gabler bearbejder, forandrer, forskubber billede og skriftelementerne på Mac'ens billedskærm, mens de arbejder som malere ved staffeliet, indtil den rigtige stemning er fundet. Det var noget nyt at satse på stemningen, det fortællende ved udtrykket i stedet for at satse på en pointeret billed/tekst^virkning. Det varede knapt et halvt år for mange forlags omslag så præcis lige-' sådan ud. Hvis mangår gennem forlagenes stande på bogmessen i Franke furt, så bliver man ikke længere angrebet af optiske signaler. Man for^ nemmer snarere en slags »visuel baggrundsmusik«. Det er længe siden, at dette udtryk begrænsede sig til skønlitterære bøger. Også fagbøger, og endog værker indenfor lægevidenskaben, optræder med lignende lyriske træk. Spændvidden i forhold til kvalitet er lige så stor som altid, også inden for denne nye bølge. HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND Ved bogmessen i 1998 præsenterede forlaget DuMont et omslagskon^ cept for et netop etableret udgivelsesområde, som vakte opsigt 1 faglige kredse. Det nye koncept forbinder denfortællende stemning med det pla^ katagtige med stilistisk samhørighed og individualitet. Omslagene har desuden endnu en dimension: de har klapper i top og bund. Hvis man folder alle klapper ud, finder man på indersiden en stor moderne bog^ plakat. Den rigtige helhedsorienterede tænkemåde hos forlaget ses på, at også tilrettelægningaf typografien inden i værkerne blev stillet somen del af den samlede tilrettelægningsopgave: endelig igen bogtilrettelæggelse fra én hånd. Det skal blive en subtil fornøjelse at iagttage, om også denne stærke optræden snart finder sine efterlignere. Tilrettelægning af indbinding Formgivning af bind ved indbundne udgaver har fra tidernes morgen været stedbarn i forlagenes bogtilrettelæggelse. Tilrettelæggerne af omsla^ gene er vant til at tage deres udgangspunkt i reproduktions^og trykkerne-­toder. Flertallet af dem tager ikke hensyn til indbindingsmaterialernes særlige kvaliteter og hvad deraf følger eller til teknikkerne inden for bog^ binding. Omvendt er de produktionsfolk på forlagene, som skulle vide noget om teknik og materiale, som regel ikke uddannet i tilrettelægning og har ikke mod til at formgive indbindinger på måder, der rækker ud over den overleverede konvention om rygtitler. Det er den eneside. Den anden side er materialet. I Tyskland er lærredsbindet det normale. Da forlagene efter 2. Verdenskrig igen fik fodfæste, blev det en selvfølge, at en seriøs bog var indbundet 1 lærred. De bogforeninger, som opstod dengang, plejede derimod at anvende halvlærredsbind med en ryg af tyndt spaltlæder og et kulørt trykt overtræk på omslaget for på den måde at efterligne håndværksmæssig soliditet. Forlagsbogen derimod var et solidt lærredsbind. Siden da har udviklingengået 1 bølgebevægelser. Når prisernefor bog^ lærred stiger, går forlagene over til de billigere erstatningsmaterialer, til specielle overtrækspapirer (hvis overflade er præget med lærreds^struk^ tur) eller til forskellige erstatningsmaterialer af kunststof. Når priserne på bøger stiger og overskrider visse grænser — 30 DM, 40 DM, 50DM — så op^ står den idé, at den højere prisogså skal kunneses, også kommer det dyre HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND boglærred igen i høj kurs. Det er naturligvis en forenklet fremstilling, men erfaringen siger os, at det forholder sig sådan. For bedre at mode konjunkturernes bølgedale sluttede tyske og hol^ landske producenterog forhandlere af boglærred sigallerede for over tyve år siden sammen i en forening til fremme af materialets brug, selv om de var indbyrdes konkurrenter på markedet. Centrum for aktiviteterne var den årlige konkurrence om de »smukkeste lærredsindbundne bind«. Konkurrencen havdeen dobbelt virkning. På denene side fremmede den lærredsindbindingen, på den anden side gjorde den forlagene opmærk^ som på formgivmngsmulighederne ved indbinding. Fra år til årså stadig modigere formgivningsforslag og interessante ind/ bindinger dagens lys. Man afprøvede ikke kun de traditionelle teknikker som prægning med bladguld og farve i uendelig mange variationer fra den klassiske titel til modernegrafik, man afprøvede også offset —og dyb^ tryksvirkning på boglærred, man prøvede at påklæbe papirstykker, som var påtrykt i en eller flere farver og man afprøvede variationer og kombi^ nationer af disse teknikker på mangfoldig vis. Der har eksisteret og findes stadig mange forsøg på at gøre bogonv slaget overflødigt gennem en tilrettelæggelse af indbindingen, som også dækker behovet for reklame. Hosskønlitterære forlag lykkedes det kun i undtagelsestilfælde (selvom den daværende tendens til atmosfæreskaben^ de, men ikke plakatlignende omslag, faktisk indbød til at trykke på lærred), hos nogle forlæggere af videnskabelig litteratur lykkedes det imidlertid. På forlaget Springer i Heidelberg var det udelukkende på standardværker, som ville blive udsat for stærkt slid, at kemien i indbin^ dingslærredets overflade og dybtrykfarverne var så nøje afstemte, at fort/ sat farvedækningog slidstyrke vargaranteret. Påforlaget Thieme i Stutt^ gart kombinerede man dyb/ og offsettryk til de store medicinske værker: farvede flader udførtes i dækkende dybtryk, halvtoneillustrationer i fire/ farvet offset, begge dele trykt på en hvid offsetgrund, som var trykt på lærredet i forvejen. Den arbejdskrævende fremgangsmåde blev belønnet med en enestående virkning. Der fandtes altså et rigt landskab af ind/ bindingsformer, men desværre gik selskabet til fremme af lærredsind/ binding i opløsning efter at have eksisteret i 20 år. Degode formgivnm/ ger på indbindingsområdet bliver ikke længere præsenteret for offentlig/ heden og de indbyrdes konkurrerende parter 1 forlagsbranchen. Uden at være blevet opfordret er der næppe nogen, som ser efter om omslaget skjuler en god indbinding. Det bliver først synligt på biblioteket. HANS PETER W1LLBERG . BØGER 1 TYSKLAND I de seneste år indbindes færre bøger igen i lærred. Denne gang er det imidlertid næppe et ønskeom at anvende erstatningsmaterialer, som slår igennem, men derimod fornyelsen på papirmarkedet. Mens vi tidligere havde med overtrækspapir at gøre, som var forsynet med en lærredspræg^ ning for at efterligne et lærredsbind, da der kun var få egnede papirsorter med »ægte« overflade -så optræder mange papirkollektioner i dag selv/ bevidste med deres papirskønhed, og der findes indbindingsmaterialer på markedet, skabt på papirbasis og med overflader, der er behagelige at røre ved og som opviser de rigeste farvepaletter og de mest forskellige stemninger. Mangeforlag har begejstret taget dem i brug, og der erfrenv kommet virkelig interessante indbindinger, foretaget med materialer på papirbasis. Producenterne af boglærred har reageret konstruktivt. De udvikler nye og for tiden også meget billige lærreder med usædvanlige overflader og farver for at dæmmeop for papirtrenden. På den måde ansporer køn/ kurrencen til kreativitet. Eller konkurrentens succes ansporer til efterligning. I årtier var halv/ lærred praktisk taget uddødt. I og med at arbejdstiden var blevet dyrere end materialet, var det blevet meningsløst at spare på lærredet til indbin' ding. Da udviklingen inden for bogbindermaskiner atter muliggjorde anvendelsen af billige halvlærredskvaliteter, så var der i første omgang slet ikke nogen, der registrerede det. Først da den dygtige produktiønsle^ der på forlaget Wagenbach fandt på at forbinde den slidstærke lærreds^ ryg med den plakatagtige tilrettelægning af omslagets forside og dermed gøre smudsomslaget overflødigt, ogefter at bestselleren Sophies verden var kommet på markedet i den form, blevdet genopdaget. Fra da af har halv^ lærred med dets nostalgiske touch igen hørt til repertoiret hos bogtilret/ telæggerne på mange forlag. Den fremskridende industrialisering fører ikke nødvendigvis til nivel^ lering af indbindingsformerne. For samtidig gør teknikkens udvikling den mere og mere fleksibel, så den bedre er i stand til at leveop til kreative menneskers forestillinger. Omvendt kan de kreative ladesig inspirere til nye muligheder gennem det, den forhåndenværende teknik kan. HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND und Kunst der Weltklugheit Nicht unzuganglich sein. Kcincr ist so vollkommcn, daD er nicht zuzeitcn frcmdcr Erinncrung bedilrfte; von unheilbarem Un­ verstand ist, wer nicmanden anhdren will. Sogar der Oberlcgenste soli frcundschaftlichem Rate Raum geben, und selbst die konigliche Macht darf nicht die Lenksamkeit ausschlicBen. Es gibt Leute, die rettungslos sind. weil sie sich allem verschlieØen, sie sturzen sich i ns Verderben, weil keiner sich heranwagt, sie zuriickzuhalten. Auch der Vorziig­ lichste soli der Freundschaft eine Tflre offen halten, und sie wird die der Hiife werden. Ein Freund muO Freiheit haben, ohne Zuruckhaltung zu raten, ja zu tadeln. Dicsc Autoritet muD ihm unsere Zu­ friedenheit und unsere hohe Meinung von seiner Treue und Verstandigkeit erworben haben. Nicht allen soli man leicht Beriicksichtigung oder auch nur Glauben schenken; aber im geheimen Innern seiner Vorsorge habe man einen treuen Spiegel an einem Vertrauten, dem man Zurechtweisung und Richtigstellung von Irrtiimern verdanke und solche zu schatzen wisse. Die Kunst der Unterhaltung besitzen -tjS sie ist es, in der ein ganzer Mann sich produziert. Keine Beschaftigung im Leben erfordert grdflcre Aufmerksamkeit; denn geråde weil sie die gewdhn­lichste ist, wird man durch sie sich heben oder sturzen. Ist Behutsamkeit notig, einen Brief zu schreiben, welches eine uberlegte und schriftliche Unterhaltung ist, wie viel mehr bei der gewdhnlichen Unterhaltung. in welcher die Klugheit eine unvor­bereitete Prufung zu bestchen hatl Die Erfahrenen fiihlcn der Seele den Puls an der Zunge, und des­halb sagte derWeise*: •Sprich, damit ichdich sehe.« Einige halten dafiir, daD die Kunst der Unterhal­tung geråde darinbestehe, daB siekunstlos sei, indcm sie locker und lose, wie die Kleidung, sein miisse. Von der Unterhaltung zwischen genauen Freunden gilt dies wohl; allein, wenn mit Leuten gefuhrt, die Riicksicht verdienen, muO sie gehaltvoller sein, um eben vom Gehalt des Redenden Zeugnis zu geben. Um es recht zu treffen, muD man sich der GemiHsart und dem Verstande des Mitredenden anpassen. Auch aØekiiere man nicht, Worte zu kritisieren, sonst wird man fiir einen Grammatikus gehalten; noch weniger sei man der Fiskal der Gedanken, sonst werden alle uns ihren Umgang ent­ziehen und die Mitteilung teuer fe il haben. Im Reden ist Diskretion viel wichtiger als Beredsamkeit, * Sokrates. HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND Skønlitterære bøger Skulle man få lyst til at begynde betragtningerne over tysk bogtilrette^ læggelse med et negativt aspekt, må man henvise til en fatal, vedvarende tendens igennem årene: den at ønske sig »meget bog for pengene«. På mange, ja på de fleste forlag er de første spørgsmål, man stiller, ikke: Hvordan skal bogen ligge i hånden, hvilket format, hvilket papir passer til dens indhold, til formatet, til dens omfang? Men derimod: Hvad kan vi gøre, så bogen »tagersig ud af noget«? Resultateter titfor storeformater og for tykt papir. Den positivesideeffekt af det er, at man sjældent møder bøger med småbitte typer og overfyldte sider. Man ser derimod for det meste let læselige skriftgrader ogoverskuelige sider. Et yderligere tema, som optagerforlagenes tilrettelæggere,er: Hvordan kan man gøredet at læse så nydelsesfyldt for den potentielle læser, at ved^ kommende faktisk læser bøgerne? Åbenbart er en god tekst ikke nok isig selv. Generationer er undervejs, som er præget af tegneserie^hæfter, uge^ blade og frem for alt af billedskærme og ikkeaf skolebogen elleraf foræld drenes bibliotek. Resultatet af sådanneovervejelser er,at man på mange forlag ikke læn/ gere udelukkende bestræber sig på at skabe et roligt, uforstyrret læseind/ tryk, menderimod bestræber sig på at producereen attraktion.Det imøde^ kommer i høj grad typografernes lyst til at lege. Store begyndelsesbog^ staver, storeog særegne sidetal, raffineret placeredelevende klummetitler, overskrifter og titler udsmykket med alle mulige typografiske virkemid^ ler skabes med den hensigt at løsne den kedelige »blyørken« og gøre den lettere tilgængelig. Og ikke nok med det. Man udsøger sig sjældne for^ mater og usædvanlige indbindinger for at give bøgerne individualitet og læserappeal -nøjagtig det modsatte af trykindustriens bestræbelser på standardisering. Inden for denne knapt så regelbundne typografering møder man natur^ ligvis hele skalaen fra hjælpeløs leg til ansporende forsøg, fra opstyltet pynt tilfortolkning, der stemmer overens med indholdet.Mærkværdig nok spiller billedet knapt nok nogen rolle i de skønlitterære bøger i vores bib ledoversvømmede tid. Illustrerede bøger findes så godt som ikke. I DDR var illustrerede bøger en vidt udbredt genre, i Forbundsrepublikken har de allerede længe været en undtagelse. Kun Biichergilde Gutenberg, en ambitiøs bogforening, har i årtier stillet illustrationsopgaver og udgivet HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND LEBAUSGCGEBEH SABINE KL*CK vom schwierigen Vergnilgen der p o e s 1 e/ ein Buch und zwei CDs/ c r 0 ir.HT E i V thCKtk > unk m ibc nmucti af ihc åyin# Jay. Thr (ti> ofhn dnrii <*» 1døk coU tfav Hk ptmuti rnn wa* uiittntptrd tn ihc (WikkuNc Bv tooumio* tornjuo Tbc dr jth af chr poet mm krpi (rucn bit poem But tot hm; a wat hn bu aftrrnooo m hunwtf. Th< protmrrvanuibody rrvokrd. The w^vurr* o4'hM nnnJ wrrc nnprv Silener tnvaded th< wboTbt, The c urrem afhn treiiUK bikni: he brcamr hn admven And whoth p»en over to untarralui »lfrct»on». And he punnhrd linier 1 fureiøi cudr olcomnctKC The of a dead nuo Air nwMMWd m thc gun of die hMnK But m thc importancc and ooar of to-morro« When thc hrukm mc rnuing Kkc bem «*» thc floor ofihe Boune. And ihc poor Kat the wiTenn^ to whidi they are fairlv accaMomed. And cach ID tbr cefl oThnraetf a jtaom coavjnced af hR Jfredom. Ai one (hmki af a (by when onr c HenknuWt. Dat QueiktilbeT tank mi Mmtd do uerhetutrn Taprv Wa* an Immunentcti wir haben. hnuufp e% Sew Todesuit ww eui dunkter. kåberTan Lirten die Wojfr dordi dur iaanef|øunen WaUei, Bbrh der hauerhehe >:hifi onveriocki durch tfce vumehmen K l>SBirn»de ZunKcn MM-imi <*ro Tod do I Vbten fem won 1 Abrr fiu thn wtt o tetn letTtrt Naifcounag ah er wJh«. Etn Nacktmoaft der PBegrnnnen und Ccitxhtc. Die Pttaae temn (.eMn wam leet. Stille draog in die Vorune. Der Smtm to art Fuhirm t-enante.er wunir »evne Bewuodcm L>nd unhekannten Nei^Liiigni wblhfi uherSawen. Um veui Gtikk ni Koden in Uld bertian au Mcrden um Wrrden abwrafkilrTt 01 den Baud« Aber uionøen der WKhtifkeif und det Larmt «on morgen, Wtnn die Makier bruflen wie T wre aol den Karkea der Borte Und the Armen ru erieiden håber., waran tie to riemlKh frxfobM vmd. Und (eder m der Zefle teiøes Uh itu uberxeu^ m von te*trr Hciheif. Wie man drokl an nnrn Tag. ak man ctwat mrfli fiai (•rwohnitrhet at HANS PETER W1LLBERG . BØGER 1 TYSKLAND dem omhyggeligt typograferet og udstyret. I løbet af de sidsteti år er der på detteområde sket en udvikling væk fra »læsebogen«, hvor teksten blev ledsaget af illustrationer, hen imod en mere »kulinarisk« billedbog med tekst, og væk fra den tekstrelaterendesort/hvide illustration til det domi^ nerende farvebillede. Ved sidenaf de »normale« forlags markedsorienterede produktion skal jeg her henvise til nogetsærligt. Det drejer sigom serien med navnet »Die Andere Bibiiothek«, udgivet af Hans Magnus Enzensberger, et af de fremmeste hoveder på den tyske litteraturscene, formgiver og udgivet af Franz Greno, »havkatten i hyttefadet« blandt tyske tilrettelæggere. Hans idé var at sætte forfaldet inden for typografien i disse fotosatstider over for den gode gamle kvalitet i blysats og blytryk. Det skulle ikke skegennem et enkelt eksempel, men i en indbundet, indholdsmæssigt højst interes^ sant bogserie. Den skulle præsentere mangfoldige og idérige indbindin/­ger af vidt forskelligt materiale og holdes sammen af en lille rød læderti' tel med guldpræget skrift. Papiret er bog^ og læsevenligt, ikke luftfyldt, typografien til gengæld alt andet end gammeldags, den er tværtimod for^ friskende, oftefræk. I dag-serien er udkommet siden 1986-bliver også »Die Andere Bibiiothek« sat på computer, som jo, hvis den anvendes med omhu, formår at leve op til ethvert kvalitetskrav. Set fra bogmarken dets synspunkt er denne serie en interessant undtagelse. For en bogtilret' telægger er den en udfordring. Billigbogen Billigbogen har i årenesløb forlængst udviklet sig til at væreen selvstæn^ dig bogtype og ikke en type, som udelukkende bruges til anden^ eller tredjeudgaven af en bog. Det gælder ikke alene indholdet, men hele formgivningen såvel som udformningen af dens indre typografi. Mange værker udkommer nu ofte som billigbog og derefter, som opfølgning på succesen, som dyr indbundet bog. For tiden kan man endda iagttage en ædel kappestrid mellem forlage^ nes tilrettelæggere på dette område. Billigbogsdesignet udvikler sig i ryk. Umiddelbartefter krigen dreje^ de det sig udelukkende om at tilfredsstille folks læsehunger. Devisen var: så mange bogstaver som muligt på siden, så billigt som muligt. Typo^ grafisk tilrettelægning kom ikke på tale 1 forbindelse med tyske billige bøger — det så anderledes ud på Penguin Books, som først Jan Tschi^ HANS PETER WILLBERG . Robert Kolmaar »» ULRICH MliHE Dr.Judfth SoMer »»GCSINE COKROWSKI Joe Hoff«r »» Jb«G OUDZUNN Wolfgang Hdlzersann >»> ANDREAS-MARIA SCHWAIGER Wtlttr Deven »»JAN NIKLAS Jeannine Deven »»MARITA NARSCHALL f«l1* Deven »>> ROBERT STAØLOBER Prostituiarte »» TILLA BORGELT frau Bluwenberg »»> GABRIELE CHENNITZ Frank Nuraann »>> FRIEDRICH-KARL PRAETORIUS Professor Jurgen Keitmann >>>> DIETRICH NATTAUSCH Karin Birger »» 6UN0ULA KOSTER ^hch"a t** -^chen Z'Z-und ' Ltkto. url ^ R,v4l.n .m S"1" , ch vcrUS -Oeg«nie hlauen WUNDER Reclam Leipzig Zcit beschlagen Das i»t ein crstcr Erfolg. der dcincm Sclbst­bcwufttsein gut tun wird.« »Was soli das9 Diesc Fotos sind fur Yves wichtig, und ich werde sie -« • Lcmc endlich in dcinem Namen zu sprechen. Sonst Icriegst du nicmals. wa« du wiUst. Ciao.« »Valcria -« 17/11 16:56 . WllMfLM Liebc Valcria. wollen wir diesc Angelegcnheit nicht sachlich besprechcn? Und dann vergcsscn. Ich versiehe gut, daH diese Aktion in Bnisscl in der Ruck schau seltsaxn oder frcmdartig ausschen mag Bci Montillado sei der Vollzug, behauptest Du also noch immer, nicht vorge schen gcwcscn Doch Du gabsl mir bei unserem anschlieSen­den Schlummertrunk zu verstehen, da8 ich dem Vollzug im Weg gestanden habe, als aus dem Nichts aulgetauchter Zeuge (Das »Nichts« war der benichtigte alljihriiche Ausflug des Clubs der Berner Aare-Schwimmer. von dem ich mich ab­ setzte und aus dem ich. wieder zu Hausc. umgehend ausirat.) Du verlangtcst Wicdergutmachung Ich bot Dir Stuker an. Mich iiberrascht jetzt, da8 Du Dich -laE es mich so aus­ dnicken -von Dir selber ubemunpeln lieBest. Du inderst die Regeln wahrend des Spieies Das geht nicht Zu welcher Er­kenntnis Dir dabei die Filme verhelfen sollen. tehe ich bctm besten Willen nicht ein Da8 Du mich am Telefon (und ansatzweise schon im Fax) zurechtzuwcisen versuchst, schreibe ich Deiner momentanen Verfassung zu. Solche Ausbriiche haben mehr mit dem Sen­der selber als mit dem Empfånger zu tun, richtig? Du analy siem doch solchc Vorgångc Vorwiirfe dieser An entspringen dem eigenen labilen Zustand und richten sich meist gcgen ein mehr oder wemger zufSllig gewihltes, weil geråde vorhande nes Gegeniiber Der Blitzablcitercffckt. Lieber Blitz, ich stehe Dir, in memer grenzenlosen Bcwun derung. zur Verfugung Morgen abend um 20.00 Uhr treffe ich Yves. Qbrigens im Hotel Nydegg. in dem Du Stuker zum ersten Mal gesehen hast Er erwartet die Ubergabe der Filme. Ich werde ihm sa­ gen. Du hattest sie nun doch mit nach Siena gen ommen, jetzt aber seien sie unterwegs Bis dann wird das auch der Wahr­heh entsprechen Bei Euch sagt man doch in solchen Fillen. die Post streike7 Ich gehe davon aus. dafi Du mir bis morgen 18.00 Uhr (ich bin so lange im Buro) per Fax oder Telefon be ståUgsl, die Filme seien wirklich unterwegs Falls Du mit mei­ner Sekretann. Frau Wiithrich. sprichst, genugt es. wenn sie mir ausrichten kann, die Post habe den Streik abgebrochen. jetzt vergessen wir dieaen Zwist (Dein Fax habe ich dem Aktenvemichter ubergeben) Ubemachstes Wochenende ma che ich mich bri und fahre, wenn es Dir recht ist, zu Dir nach Siena, um unser verpaStes Berner Rendezvous nachzuholen. Du hast mich lange genug mit Deiner Cafeteria am Campo gekdden Ich hoffe, es macht Dir nichts aus. wenn ich das Eis durch einen Grappa ersetze. Bis bald Dein UHU HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND det heller ikke dér lykkes at bringe formgivningen af omslagene og det indre helt i samklang). Konkurrencen på billigbogsmarkedet er stor, markedet er egentlig mættet. Alligevel gøres der hele tiden forsøg på at etablere nyeserier eller på at træde ud af en beskeden plads i bogmarkedets periferi. I sådanne tilfælde er den »visuelle fremtoning« af afgørende betydning. Wagen^ bach's billigbøger er et eksempel på, at et forlag først for alvor trådte ind i boghandlernes og læsernes bevidsthed, da de fik nyt ansigt; forlaget Reclam Leipzig er et andet eksempel. Reclams nye visuelle fremtoning og indre typografi skabte i 1993 med et slag bevidstheden om, at her tråd' te et gammelt forlag frem i ny skikkelse. Den slags visuelle fremtoninger forbliver kungyldige, hvisde er så flek^ sibelt anlagt, at de kan følge moden. Det er lykkedes for Suhrkamp og Insel, så dem må der skeles til ved lanceringen af nye serier. Nogle forlag, f.eks. billigbogsforlaget Fischer, er gået over til at kunne indoptage de stadige forandringer og nyepåvirkninger ved at ladegrunde konceptet have nogle udstyrsblokke. Et vist begrænset antal titler bliver formgivet som en helhed, nogle gange med fotografier, andre gange med reproduktioner -eller udsnit af kunstværker. På den måde kan det fore^ komme, at en titel i løbet af et år udkommer med forskellige omslag. Et forlag forsøger at tiltrække sig opmærksomhed gennem mangfol^ dighed, et andet ved at bruge gennemgående ens træk. Det ene forlag bygger på enkelte titler, andre forlader sig på serien — en befordrende situation for bogkunsten. Hvad typograferingaf bøgernes indreangår, så gårdet mere subtilt for sig. Der harfundet en slags generationsskifte sted. På flere forlagarbejder unge tilrettelæggere, som kender hinanden og vogter på hinanden. En fornøjelig kappestrid, som af og til fører til overdrevne og fortegnede resultater, men aldrig til kedsomhed. Denne individuelle, legende formgivning er muliggjort af, at den unge generation af typografer ikke længere skriver satsanvisninger og kontrol lerer, hvorvidt de er blevet fulgt. De udviklerselv typografien foran skær^ men og gennemarbejder den side for side. Sammensmeltningen af typo^ grafisk formgivning og satsteknik har her haft en positiv indflydelse. HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND Videnskabelig litteratur Fra tidernes morgen har typografien i videnskabelige bøger været solidt sætterhåndværk. Sådan var det ogsåindtil for få år siden. Ved videnskab går det ud på at formidle et indhold sagligt korrekt, at fremstille stoffet overskueligt og at lukke teksten op gennem en forståelig niveaudeling. Hver videnskabsgren havde sine særheder. Hos juristerne gjaldt det ophobningen af halvfede overskrifter, hos medicinerne var der tale om en forkærlighed for spatiering, inden for humaniora var det linjer med versalier. Skrifterne var Times og Helvetica. Hvis Garamond en enkelt gang fojede sig til rækken 1 teologi eller filologi, så var det noget ganske særligt. Sætterne beherskedederes håndværk og udførte det på den måde. H mr.oweNiiuvs ll".|.T|!N C. NICIIOI.SON The Central Nervous System ofVertebrates • HANS PETER W1LLBERG . BØGER I TYSKLAND det altid var blevet udført på. Selvom bogæstetikken i andre sammen^ hænge bevægede og ændrede sig, så skete der ikke noget i videnskaben. Hvorfor skulle der også det? Der var naturligvis undtagelser. I halvfjerdserne udgav Springer for^ laget i Heidelberg arbejds^ og omkostningskrævende standardværker, hvis typografi var fuldt på højde med tiden. I firserne fulgte forlaget Thieme fra Stuttgart efter med ligeså arbejds^ og omkostningskrævende værker i stort format og med en typografi, der ganske vist gik langt ud over det gennemsnitlige, men alligevel holdt sig til den håndværksmæs^ sige tradition. Ofte udmærkede selv gennemsnitlige værker sig ved en håndværksmæssig soliditet. Med destigende trykomkostningerog de faldende oplag synes tiden for sådanne kvalitetsstandarder imidlertid at være forbi. Dertil kommer, at forfatterne ikke længere leverer maskinskrevne manuskripter, men disketter med tekst oggrafiske data. De bliverefterhånden sjældent bear^ bejdet typografisk, men blot trykt som de bliver leveret. Ved små oplag betaler arbejdet med en omhyggeligfremstilling sig ikke længere. Det er til stor skade, ikke alene for bøgernes æstetiske aspekter, men også for deres funktion og på langtsigt for detseriøse image,disse produkter ellers har. Et argument, som høres i forbindelse med produktionen af videnska^ belige bøger, er, at de uden videre vil blive overflødiggjort af databaser og Internettet, og at det arbejde, det er at formgive godt, slet ikke vil blive honoreret mere. Det er imidlertid gået lige modsat. Et par videnskabelige forlag gen^ opdagede for omkring fem år siden typografiens betydning. De genop^ dagede ikke blot den gode gamle sættertypografi, men så også mulighe^ den for at gøre sig bemærket i dagens konkurrence gennem det specielle, gennem »tidssvarende« tilrettelæggelse. Og ikke bare det, for i dag får bureauer og enkeltmandsvirksomheder ofte stillet den opgave at udarbejd de et principlayout i meget omfattende forstand, ikke alene for det ydre billede, men også for den indre typografiske tilrettelægning. Det er ikke som i halvfjerdserne, hvor en enkelt særligvigtig bog af og til blev smukt udformet. De forskellige resultater af disse bestræbelser lader i de fleste tilfælde indholdet træde tydeligt frem. Resultaterne opviser nye skrifter, tydelige gør strukturen gennem klarere afgrænsninger end blot den halvfede Times, inddeler mere påfaldende og er i den forbindelse hellerikke bange HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND 33 for modige blandinger af skrifter, men undgår kortlivede modeeffekter, dels på grund af indholdets saglige nøgternhed, dels fordi udgiverne håber, at bogen får lang holdbarhed. Typografiske ansigtsløftninger af den slags kan man nu mode bådehos juridiske, pædagogiske, humanistiske og naturvidenskabelige forlag. Foregangsfigurerne på den nye videnskabelige typografis område er imidlertid de medicinske forlag, som konkurrerer med hinanden også på dette område. Mange mindre forlag henvender sig til typografiskekonsu^ lenter, selvomde udfra et økonomisk synspunkt egentlig slet ikke kan til^ lade sig at ændre på det bestående. Presset fra det nye konkurrencepara/­meter: »ny typografi« er så stort,at ingen kan unddrage sig det. Et af forlagene — forlaget Springer — rager endnu en gang op. Det sprænger rammerne for den strenge videnskabelighed og sætter i en serie titler typografiske virkemidler ind, som snarere leder tanken hen på en populær skolebog end på en videnskabelig lærebog: farve på alle sider, farve på grafer og tabeller, farveunderlægning, accentuerende farvebjæl^ ker og aflader, hvor det kan lade siggøre, endog baggrund med farveton ning, moderne skrifter i forskellige grader og forskellige typer fed, for^ skellige typer indrykning, fri omgang med sidekomposition. Denne typografi er ikke længere kun »passende for videnskaben«, koncentreret om det væsentlige. Den morer sig med fremstillingen og vil more. Hvor^ vidt videnskaben inden for flere områder endnu vil fremstå så muntert, det vil fremtiden vise. Kravene til tilrettelæggerne er store, for faren forat sprede forvirring i stedet for opmuntring er nemlig altid tilstede. Leksika Her er alle forudsigelser slået fejl. Det blev sagt, at »bogen« ganske vidst havde muligheder for at overleve på mange områder, men på ét område var det helt udelukket: inden for videnskaben, specielt hvad det viden/ skabelige leksikon angik. Den eksplosionsagtige udvidelse af den viden^ skabelige erkendelse, som til stadighed sker, kunne kun de elektroniske medier formidle, ikke bogen. Viden, som bliver trykt 1 dag, vil være forældet allerede 1 morgen, siges det. I denne situation påtager stadig flere forlag sig at udgive store faglitte^ rære, videnskabelige leksika, hvis udgivelse løber over år eller sågar over et årti. Alleer nye bearbejdelser af etablerede leksika: Leksikon desgesam' ten Buchwesens (LGBI, syv bind, under udgivelse fra 1987); Die Musik in HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND Geschichte und Gegenwart (mgg, 2. oplag, 23 bind, under udgivelse fra 1994). Der Neue Paul) (DNP, 15 bind, under udgivelse fra 1996). Religt' on in Geschichte und Gegenwart (RGG, 9 bind, under udgivelse fra 1998). Forlagenes økonomiske satsning er betragtelig,den strækker sig op i tocif' rede millionbeløb (regnet i DM) og mod alle forudsigelser er de leksika, som allerede er på markedet, en succes, også økonomisk. Set under den synsvinkel, jeg har anlagt i artiklen her, er noget andet imidlertid vigtigt. I alle de nævnte tilfælde var kravet fra forlagene en så høj typografisk ogfremstillingsmæssig kvalitet som muligt. Der blev del^ vis anskaffet egneskrifter (til MGG, Tnnité,til RGG, Lexicon)og der blev lagt et meget stort arbejde i forberedelserne til omslagets-og indbinding gens udformning. Dertil kommer, at man ikke alene brugte den tradi^ tionelle Leksikon^typografi, men også gjorde forsøg på at lette læseren arbejdet. For eksempel er vigtige litteraturangivelser ikke alene indsat som et selvstændigt læseniveau, men også som margintekst. Derved kan forstyrrende adskillelseaf navne og bibliografiske data undgås,og oven 1 købet bliver opslaget lysere og mere levende. I nogle af de nævnte leksi^ ka mente forlagene ikke, at spalterne nødvendigvis behøvede at være lige høje. Med en dansende fod spares meget redaktionsarbejde, som fra en saglig synsvinkel er overflødigt, og samtidig bliver den faste klummes hårdhed modarbejdet på opslaget. Hos alle de nævnte leksika er sats^ og ombrydmngs^anvisninger ikke fastlagt én gang for alle. Satsarbejdet overlades til sætteriet, og de hun/ dreder ogtusinder af spalter bliver gennemkorrigeret af både redaktøren og tilrettelæggeren. Forlageneer parat tilfor kvalitetensskyld ogsåat bære disse korrekturomkostninger, selvom ingen angiveligt lægger mærke til resultatet. Mediekonkurrencens virkning er altså den modsatte af det forudsete. Fagleksika bliver ikke fortrængt, men får derimod fornyet værdi. Den løbende aktualisering af de foreliggende data gennem de elektroniske medier supplerer dengrundsubstans, som foreligger trykt 1 bogform, den erstatter den ikke. I hvor stor udstrækning et leksikon1 mange bind dæk^ ker et behov for status, kan man kun gætte på. Men selv et sådant ville være et legitimt argument for bogen. I hvert tilfælde er det højst glædeligt for typograferne, at deres arbejde ikke opfattes som en underordnet tilføjelse, men bliver anerkendt som en del af selve sagens substans. Endnu et eksempel kan illustrere ændringen 1 opfattelsen af typografi­ ens rolle. Tyskland har tre konkurrerende medicinske opslagsværker. HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND som regelmæssigt udkommer i nye oplag. Pschyremhel,en klinisk ordbog, Roche, et medicinsk leksikon, ZetkmjSchaldach, ligeledes et medicinsk leksikon. Hvadangår denindholdsmæssige substans adskiller detre vær^ ker sig ikke så meget fra hinanden,at man villeforetrække det ene for det andet. Markedet er begrænset, konkurrencen er hård. To af de tre fag^ leksika er formgivet efter mere eller mindre konventionelle leksikontypo^ grafiske principper. Times med halvfede stikord osv. Forlaget for den tredje konkurrent så i detteforhold en mulighed for at få et særligt image. Grundskriften er den ordinære Weidemann, stikord er sat med den fede Corporate, billedtekster og tekst til grafik og tabeller er i ordinær Cor­porate. Alle grafiske fremstillinger er blevet bearbejdet på ny i overens/­stemmelse med satsspejlet. Atter en betydelig arbejdsindsats på feltet: et fagleksikons »skønhed« ud fra denerkendelse, at ikke alene forbedrer det læseligheden, men det afstemmer også et specielt værks fremtrædelses^ form og image og kan derigennem gavnesalget. I katalogerne over de smukkeste tyske bøger er der hvert år et ikke ringe antal virkelig veltilrettelagtefagbøger. Går man ind i en boghandel, kan man erfare det modsatte, dér finder man så godt som ingen veltilrettelagte fagbøger. Det er nødvendigt at skelne. De påfaldende veludførte fag' bøger er arkitekturbøger, værkerom emnerne design og typografi, måske også kultur^ og kunsthistoriske værker (selvom det sidste område rum' mer mange konventionelle eksempler). Der er tale om dyre bøger til bestemte målgrupper,for hvem formen ansesfor at være ligeså vigtigsom indholdet. Deter bøger fra ambitiøse forlag, der interesserer sigfor sagen og ikke går efter hurtige økonomiske gevinster — det betyder imidlertid ikke, at disse bøger og førlag ikke skulle have nogen succes, blot er suc' cesen et resultat af forlagets virksomhed — og ikke selve formålet med virksomheden. Den slags fagbøger er ikke kun anstændigt udført. De er fremstillet med vid og idéer, med lyst til at eksperimentere. Disse bøger formgives for det meste af designere, sjældent af de typiske bogtilrettelæggere og næsten aldrig af de ansatte i forlagenes produktionsafdelinger. Men disse bøger er kun en brøkdel af de fagbøger markedet rummer. Fagbøger af alleslags tjener penge ind. Kogebøger, rejselitteratur, vej' ledninger ialle afskygninger, gavebøger oghobbybøger. Ogpå detområ' HANS PETER WILLBERG . BØG E R I T YSKLAN D Gfbrauchtn statt vrrbrauchcn Tupperwarc -Die Kul de ser det skidt ud. Sådanne boger bliver ligeledes ofte formgivet af designbureauer, men disse styres da af salgsafdelingerne. Principperne for formgivningen styres ikke af det, der er passende til det pågældende værk, men af dét, som vil tiltrække sig størst opmærksomhed. Farvebil leder hvor som helst, typografiske gags, integration mellem tekst og bil^ lede — her står bladtypografienfadder til produktet. Mange af disse bøger, f.eks. kogebøgerne, der er tænkt som gaver i forbindelse med repræsenta^ tion, er fremstillet med opbydelse af stor teknisk snilde. Men de fleste af dem skal være billige, derfor sparer man på fremstillingen overalt, hvor det er muligt: på materialet, på fremstilling af sats og tryk, på bogbin^ dingen (og på honorarerne). Sådanne bøger varer ikke længe, men det interesserer ikke forlæggerne, for det drejer sig om salget og ikke om anvendelsen. Disse forlag opsøger heller ikke nye emner, men hægter sig om muligt på andres succes. Muligvis lyder detfor negativt, men af hensyn til proportionerneer det nødvendigt at sige, at en stor del af fagbogsmarkedet er bestemt af rent salgsorienteret produktion, som intet har med god formgivning at gøre. HANS PETER WILLBERG , BØGER I TYSKLAND Det diametralt modsatte findes imidlertid også, f.eks. i formlen »form+zweck«. Tidsskriftet form+zweck blev grundlagt i 1956 i DDR som pendant til det vesttyske form. form+zweck var imidlertid mere end et tidsskrift for design. Det var centrum for et internationalt forum af høj kvalitet kaldet »Perspektiven der Moderne«, som ikke var underlagt for^ mynderiske forskrifter (det fører for vidt 1 denne sammenhæng at gøre rede for, hvordan noget sådant var muligt inden for rammerne af den ellers åndeligt snævre DDR^kulturpolitik), Ved genforeningen faldt det økonomiske grundlag for detteforum bort. Angelika Petruschat,en ung engageret forlægger,overtog forlaget ogskabte et nytform+zweck: et tids^ skrift som bringer progressive, velskårne tekster om vigtige emner inden for formgivning (f.eks. hæfte 14, 1997: »Om designets tilpasning til de digitale medier«), progressivt tilrettelagt af skiftende avantgarde^typo^ grafer. Fræk typografi af den slags kender man ellers kun fra ekspert menter på videregående kunsts/grafiske uddannelser, men næppefra før^ lagsprodukter. Med tiden er det blevet sådan,at man nysgerrigt venter på at få det nxsteform+zweck at se. At grænsen for læsbarhed af og til nås. HANS PETER W1LLBERG . BØGER I TYSKLAND Mappot Mappol gesegnet <*e» éM kofflmt Worldc Graphic Desiqn Bogvennen I998'99 / 9'58 ...chx» •xhibltlon. *Typo fc*. •»**««» aharp ey«. • Uvoly IntMllmcX and In placas a aubcla tnc Ait au It alao shma a »ira faal for craaOv« ttiwil ­yhmrmsmi thay pay CCB» fro«. To a rtwarkahl«. axtant. Typo 4* haa workad out and fonulatad «uch tfawa • CiBull In a n«»i way. convartiog ch«a into an incarnacionally recognitabla daaion. Into an Intainat Lonally valid lan«ua«» of fora. HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND ; A viv V'vnnM'r.irv dg L KrnxKBrrsT. ^ ~ r'sn • rjrw *• >; å HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND GespfKh mit Joachim Sjutei | Digitale Verdopplung der Welt HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND å 42 HANS PETER W1LLBERG . BØGER I TYSKLAND 1. For god ordens skyld skal det bemærkes,at denne artikels forfatter hørte til det hold, som havde fået til opgave at tilrettelægge salmebogen må man tage med i købet. Målgruppen er ikkestor (oplageter på 2^3000) og den er ret speciel,så man kan byde den mere end gennemsnitslæseren. Den visuelle tiltrækninger så stor, at man må blade i tidsskriftet igen og igen; når man så bliver hængende for at læse et eller andet sted, så sørger tekstens substans for, at man må fortsætte med koncentreret læsning. Den slags foretagender er gæren i den dej, som forlagstypografien er. Ekskurs: Salmebogstypografi Et højst interessant typografisk eksperiment blev gennemført i midten af halvfemserne — det var ikke planlagt, men opstod som resultat af en ukonventionel forståelse af typografiens opgave og muligheder — ekspe^ rimentet var: formgivningen af den nye evangeliske salmebog. Den nye evangeliske salmebog skulle gælde for et tidsrum på 40 år, altså skulle den virke »tidløs«. Den skulle være huspostil for den evange^ liske kirke og derfor indeholde mange andre afsnit end salmerne — tros^ lære, gudstjenesteordninger, salmernes bog, bønner, liturgiske ritualer. Den evangeliske kirke i Tyskland er ikke nogen enhed. Den består af talrige enkeltkirker med forskellige teologiske opfattelser -især omkring nadveren og med forskellige regionale traditioner. Hver enkelt af disse kirkelige organisationer — over 25 — havde sin egensalmebog. Hvad angår det konkrete korpus af sange, så var der mange berøringspunkter, men også regionale variationer og tydelige forskelle. I midten af 70erne tog det evangeliske kirkeråd for alle evangeliske kirker, der omfattede det daværende DDR, den beslutning at udarbejde en fælles salmebog. Det redaktionelle arbejde med bogen tog 15 år, før man kunnegå over til den typografiske tilrettelægning, som blev påbegyndt i 1987. På mange møder blev den kirkelige kommissionsforlæg og ønsker udlagt og præcis seret over for typografen.1 Først og fremmest skulle salmebogen fungere og derfor have en stor, nemt læselig skrift og en overskuelig inddeling. Et stilistisk problem blev aktualiseret af det faktum,at salmebogen skulle rummesange fra mange århundreder, fra den gregorianske sang til den lutherske koral fra det 19. århundrede til de nye folkelige salmer fra vores egen tid. Den typografiske udformning så ud som følger: grundskriften blev Trump^Medieval med romertal, kursiv og kapitæler. Anvendelsen af disse skrifter i den del af bogen, hvor salmerne stod, skete efter en nøje plan: alt det, som bliver sunget,er sat med ordinær Trump, og al tekst sat HANS PETER WILLBERG . BØG E R I T YSKLAN D Ife' DAS KIRCHENJAHR Er ist gerechl, ein Helfer wert; I SanftmQiigkeit ist sein Ge­fahn. / sein Konigskron ist Heiligkeit, I sein Zepler ist Barm­herzigkeil; I all unsre Not zum End er bringt, I derhalben jauchzt. mit Freuden singt: / Gelobet sei mein Gott. I mein Heiland groB von Tat. 0 wohl dem Land. o wohl der Stadt, I so diesen Kdnig bei sich Int. / Wohl allen Herzen insgemein. I da dieser Kdnig ziehet ein. / Er ist die rechte Freudensonn, / bringt mit skh lauter Freud und Wonn. I Gelobet sei mein Gott. I mein Trfister fruh und spat. Macht hoch die TQr, die Tor macht weit, / eu r Herz zum Tempel zubereit". / Die Zweiglein der Gottseligkeit I steckl auf mit Andacht, Lust und Freud; / so kommt der Kdnig auch zu euch, / ja. Heil und Leben mit zugleich. / Gelobet sei mein Gott, I voll Rat. voil Tat, voll Gnad. Komm. o mein Heiland Jesu Christ, I meins Herzens Tiir dir offen ist. / Ach zieh mit deiner Gnade ein; / dein Freundlichkeii auch uns erschein. / Dein Heilger Geist uns fiihr und leit / den Weg zur ewgen Seligkeit. I Dem Namen dein. o Herr, / sei ewlg Preis und Ehr. Gott kommt zu uns. Wir mussen nicht mehr zweifelnd nach ihm fragen. Gott kommt zu uns, um seine Gnade allen anzusagen. Gott kommt zu uns und laBt uns wieder hoffen. Sein groBes Herz ist fiir uns alle offen. Gott kommt zu uns JOHANNES JOUROAN ADVENT Machet die Tore weit und die Tiiren in der Welt hoch, daB der Konig der Ehre einziehe! PSALM 34.7 Macht hoch die Tur Macht hoch die Tur. die Tor macht weit: es 1 komml der Herr der Herr -lich-keit, cin Ko • nig J^j r ir rHj r j N j jjjp al -ler K6 -nig-rrich, ein Hci land al -ler Well zu-gleich, der Heil und Le-ben mit sichbringt; der hal ben jauchzt. mil Freu -den singt: Ge -lo bel sei mein Gott mein Schop fer reich von Ral. Psalm 24,7-10 ADVENT Er ist die rechte Freudensonn Er ist die rech -te Freu -den -sonn. m bringt mit sich lau -ter Freud und Wonn. m Gott! Ge -lo All unsre Not zum End er bringt. I derhalben jauchzt. mit 2 Freuden singt: / Gelobet sei mein Gott! Dein Heilger Geist uns fQhr und leit I den Weg zur ewgen 3 Seligkeit. / Gelobet sei mein Gott! Gott, heilger Schopfer alier Stem Gott. heil -ger Schdp -fer al -ler Stem, 1 er -leucht uns, die wir sind so fem. HANS PETER W1LLBERG . BØGER I TYSKLAND i ordinær Trump bliver sunget. Med kursiv er dét sat, som henviser til andre salmer og bibelsteder ogtilføjet tekst. Inddelende overskrifter er sat med versalier, angivelser af digtere og komponister er sat med kapitæler. Noderne blev designet specielt til denne typografi, med en udformning som gennem form og proportioner lod melodilinjen træde tydeligt frem. En typisk regulerende faktor er at indrykke de høje salmenumre, og på den måde opstår endnu en venstre-' og højreakse i hele det typografiske koncept. Jeg kan her ikke komme ind på en lang række andre detaljer som f.eks. det forskudte register i salmestroferne, eller den funktionsbe^ stemte ombrydning af salmerne osv. Sætningen var netop gået i gang, da endnu en stor kommission trådte sammen. Den var anderledes sammensat end den tidligere. Hos nogleaf medlemmerne, især hos repræsentanterne for den bayenske kirke, mødte konceptet total afvisning. Det blev beskyldt for at være en gentagelse af halvtredsernes højtidelige sats, som ikke ville lokke unge mennesker i kirke og intet havde at gøre med en moderne, åben kirke. Resultatet af uoverensstemmelsen blev et modforslag, som tre af de 27 delstatskirker forelagde: En broget bog med billeder, med stærkt frenv hævede inddelende overskrifter og lignende anvisninger (som desværre konkurrerede med salmenumrene om opmærksomheden). Grundskrif' ten er halvfemsernes modeskrift, Rotis, en svært læselig skrift, som er sat i en for lille punktstørrelse. Papiret er så gennemsigtigt, at man skimter, hvad der står på bagsiden. Desværre overdøver de formgivnings^ og håndværksmæssige mangler selve sagen:at signalere»tidløshed«. Kan en salmebog så vidt muligt være neutralt tilrettelagt, hvis den gennem læn^ gere tid skal tjene millioner af kirkegængere i alle aldre og af vidt for^ skellig herkomst -social og regional -som brugsgenstand? Eller kan en salmebog indtage en aktiv rolleog ikke kun tilbyde sit indhold, men for-' føre til beskæftigelse med teksterne gennem typografien? Man skal over-' veje faren for,at en bog,som er tilrettelagt med en modernetypografi først vil virke nutidig, men meget snart derefter vil virke umoderne. For fuldstændighedens skyld skal det imidlertid nævnes, at endnu en delstatskirke hverken var tilfreds med det ene eller det andet koncept og derfor lod udarbejde en tredje version rent typografisk (men med det samme redaktionelle indhold), hvor en traditionel grundtypografi blev frisket op med moderne mellemsatsblade. Det bidrog imidlertid ikke afgørende til sagen. HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND Problemet ligger ikke i, om salmebogstypografien er strengt eller lidt løsere formgivet. Problemet er, hvad man skal forstå ved mediet »bog«. Kan en huspostil på langt over tusinde sider, som nødvendigvis er en tung og kompakt sag, en bog hvis indhold er substantielle tekster fra mange århundreder, gøres lettere og mereattraktiv for ungdommen, ude^ lukkende medgrafiske virkemidler?Den bayeriskesalmebog faldt ikketil jorden, fordi typografien var mislykket, men fordi den stillede for store krav til mediet »bog«. Ungdommelig spontanitet og ukonventionel fremgangsmåde passer ikke til kirkelige traditioner. En løsning,som forekommer mig mere passende, fandt jeg i en fransk kirke. Her havde man samlet A5^blade i tværformat med en solid ryg og et kraftigt fleksibelt kunststofomslag uden særlig typografisk kunst, som var det samlet ad hoc og trykt på papir i forskellige farver — der var tale om brugsblade til gudstjenesten. Når de er brugt op, bliver de udskiftet, og når de typografiske moder skifter, ændres designet. Det ville efter min mening også have været det rigtige alternativ for den tyske kirke: hér den tidløse huspostil, dér det foranderlige sanghæfte. Skolebøger Dommerne har svært ved at finde skolebøger, som er prisværdige i kon^ kurrencer om at være blandt de smukkeste tyske boger. Grunden er den igangværende koncentrationsproces inden for skolebogsforlagene. De store forlag overtager de mindre forlag, hvisvelrenommerede navnebibe^ holdes, mens redaktion, organisations-' og produktionsafdelinger opslu^ ges i det store hus. Sådanne kæmpeforlag har i Tyskland en strengt hie^­rarkisk struktur, som ingen menneskereller idéertrives i, heller ikkenår det gælder formgivning. Hvis illustrationsopgaver foreksempel ikkegives til den, som er specielt egnet til netop den opgave, men tildeles efter det bil^ ligst afgivnetilbud, eller hvis illustratorhonorarer systematisk bliver pres' set i bund, så presses også motivationen i bund. Teamarbejde mellem redaktør, udgiver, illustrator og grafisk tilrette^ lægger, hvor desammen søger den rette forståelse af indhold og den rette form, er næsten umuligt under sådanne betingelser. Dertil kommer kulturministeriets strenge forskrifter og problemerne i forbindelse med regionaliseringen-næsten hver eneste af Tysklands 16 delstater har egne retningslinjer som ramme om udgivelsen af lærebøger. Det kræver mange forskellige udgaver af det samme udkast til skolebog. HANS PETER WILLBERG . BØGER 1 TYSKLAND VOIK UNO WISSEN - m 5 6. Klasse Mo^hematik r3: Geometne Symmetrie, Kreis, Winkel HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND Traume. Peterie,traume Leise. Peterte. leise. der Mond gcht auf die Reise. Er hat ein weiRes Pferd gezdumt, das geht so still, als ob es trdumt. Leise. Peterle. leise! Stille. Peterie. stille. der Mond hat eine Bnlle. Ein graues Wolkchen schob skh vor. das sitzt ihm grad auf Nas und Ohr. Stille. Peterle. stille! Traume. Peterle. traume. der Mond guckt durch die Baume Ich glaube gar, nun bleibt er stehn. um Peterte im Schlaf zu sehn. Trdume. Peterle. traume! - Aften fallen, wenn sie traumen. au , manchmol schlafend von den Baumen Traume-Peter Uber Wald und Feld und Schneise fliegt ein Auto. leicht und leise. Auf der Wolke uberm Haus steigen sieben Kuckucks aus. Und des Nachbars kleine Schweine trocknen auf der Wdscheleine Rechts davon am Waldessaum schldft die Kuh im Birkenbaum. Kunzes klemer Dackelhund ist ganz eckig und nicht rund Auf der Wiese bluhen Glocken und vom Himmel regnet's Socken, Und der Hahn krdht viertel acht. Trdume-Peter aufgewacht! m* •'•S'S' Kreise und Winkel > HHta i F(ir d»ch zur Kontrolle; i« RaptW •KreiM M Schiffc und Flugzcugc nutzcn Winkel, um sich auf d«n grofien VN'ehmcrrcn und in der Luft zu oricnticrcn. Sic bcrcchncn damit Standorl und Richtungsandcningcn. Dir sind Kretsc und Winkel aus dem sportlichen Bereich sit her vertrauter, z. B. beim FuSball der Anstofikreis oder der Torschuss aus spilzem WmkeL Im erslen Teil iibsi du, Kreise zu zekhnen. Anschliefiend lernst du verschiedene Winkel kennen. IXi erfahrsl dabei auch, wie Winkel mit dem Geodreieck gemessen und gezeichnet werden. Kreise Fjnma lut eine kreisrunde vm FUche abgegrast. Der Pflock liegt im Mitteipunkt dieses Kreises. Die Reichweite vom Mittei­ punkt zum Rand ist der Radius des Kreises. F. • 4:' . '• -Alf Der Radius verbindet den Mittdpunkt mit einem Punkt auf der Krcislinie. Der Durch messer verbindet zwei Funkle auf der Kreisimie und geht immer durch den Mitteipunkt. Der Durch messer ist doppeh so lang wie der Radius. r Radius d = Durchmesser M = Mitteipunkt Kreise werden in der Mathematik mit dem Zirkel gezeichnet Die Entfemung zwischen Spitze und Mine ist emstellbar. Diese fcnttemung ist der Radius des Kreises. So stellst du einen Radius ein: Du setzt die Spitze des Zirkels an den Nullpunkt des (ieodreiecks. Mit Hilfe der Stellschraube stellst du den geforderten Radius em (im Beispiel 3cm). Du zeichnest einen Punkt M. Du setzt die Zirkelspitze auf den Punkt M (Mitteipunkt des Kreises) und zeichnest den Krei*. Markaere einen Mitteipunkt und setze die Spitze desZirkel* darauf. Zeichne jelzl Kreise. Die Miene deines Zirkels muss gut gespitzt sem. Drehe den Zirkel vorsichtig, damit sich der Radius nicht andert und der Kreis gleichmafiig bieibt. konlrollicrc srlb^l Hart du di« Krrt*­linkn glcichmåfiif (te«>gcn? HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND På den måde sætter det føderative system sit præg på bogtilrettelæggelsen. Det er altså ikke noget tilfælde, at adskillige bøger fra et lille skole^ bogsforlag er blevet præmieret i de sidste år (forlaget Volk & Wissen i Berlin), mens bøgernefra de store skolebogsforlag ikke har fået præmier. Til gengæld har flere skolebøger, som egentlig ikke er »ægte« skole^ boger, modtaget præmier, bøger som ikke er produceret af skolebogsfor^ lag. Der er taleom bøger rettet mod undervisningen,som ikkeofficielt er blevet købt af skolerne,og som således ikke er underlagt pligten til atind^ hente godkendelse før udgivelse. Adskillige forlag har opdaget, at noget er helt galt, hvad angår de officielle skolebøger, og tilbyder lærebøger inden for en række vidt forskellige stofområder. Bøgerne bliver tydeligvis konciperet og tilrettelagt med engagement ogglæde, og da det sletikke dre^ jer sig om at stoppe så meget stof som muligt ind på så få sider som muligt, kan typografien udformes løsere og mere elevvenligt. Sådanne bøger har succes ikke alene på markedet, men også ved præmieuddeling gen. Eksemplet skolebogstilrettelægning illustrerer endnu en gang det for^ hold, at om en bog lykkes eller ej, afhænger ikke alene af bogtilrette^ læggerne, men i høj grad af de betingelser, som tilrettelæggeren må arbejd de under. Ungdomsbogen Billed' og børnebogsforlæggerne har været igennem en opbrudstid. For^ læggere, forfattere og bogkunstnere havdeet fælles mål. De havde en for^ andring af det stivnedesamfund på hjerte,en ny oplysningstid, som først og fremmest skulle begynde blandt børnene, der skulle uddannes til fri^ ere og mere selvstændige og kritiske mennesker. Mål og temaer stemte overens, temaerne blev afspejlet i bøgernes grafiske udformning. Man brod ikke blot med tabuer i samfundet, man talte ikke kun om emner, som vi ellers ikke taler om, man sprængte også rammerne for børne^ og ungdomsbøgernes formgivning. Illustrationer opstod, som ikke var flinkt børnetilpassede, men frækt tilsidesatte alle pædagogiske forskrifter. Heller ikketypografien fulgtede klassiske regler for sidernes enhedspræg, men slog på allestrenge. Disse bøgerskulle ikke belære ogopbygge, men aktivere og føre til handling. Det er 25 år sidenog skete som en følgeaf '68. Beltz &: Gelberg var det forlag, som dengang var toneangivende (forlaget er kendt for sine orange/ Boguennen 1998/99 / 9'58 HANS PETER WILLBERG . BØG E R I T YSKLAN D BINETTE SCHROEDER ENGEL & ANDERES GEFLUGEL4 EIN ADVENTSKALENDER ZUM MALEN, BASTELN UND SCHN1PPELN Engelchen mit rosa Backchen wirft das role Wcihnachtspackchen aus dem Wolkenmcer nach unten; Nikolaus hat es gefunden. Bogvennen 1998^99/9'58 HANS PETER W1LLBERG . BØGER I TYSKLAND G SCHiJBi MUTTER, VATER, KH t/WD Sit — I — " " NIT BILPERN VON ROTHAUT SUSANH* CARLO COLLODI JASSEN GHIUSELEV PINOCCHIO HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND ICH AllE/N KE»Nt WEIT Wf/r UNO fcREir «Wenn du dich nicht anstrengen wiilst, mein lunge, dann vergnUge dich mit Hungerleiden, und wohl bekomm's dir!» In weniger als einer halben Stunde kamen weitere zwanzig Personen vorbei, und alle bat Pinocchio um ein Aimosen; aber alle antworteten ihm: •Schamst du dich nicht? Anstatt auf der StraSe herumzu­lungern, geh dir lieber eine Arbeit suchen und kmc, dir dein Brot zu verdienen!* Zum Schluss kam eine liebliche junge Frau vorbei, die zwei Kruge mit Wasser trug. «Gestatten Sic, junge Frau, dass ich einen Schluck Wasser aus Ihrem Krug trinke?«, fragte Pinoc­chio, der brennenden Durst hatte. •Trinke nur, mein )unge», sagte die junge Frau und setzte die beiden Kruge auf die Erde. Nachdem Pinocchio sich voll gesogen hatte wie ein Schwamm, murmelte er leise, wahrend er sich den Mund ab­trocknete; • Den Durst habe ich gel6scht. So mOchte ich auch meinen Hunger stillen.* Als die gute Frau diese Worte hérte, versetzte sie sogleich: «Wenn du mir diese Krtige Wasser nach Hause tragen hilfet, gebe ich dir ein ordentliches Stuck Brot.* Pinocchio betrachtete den Krug. aber er antwortete weder ja noch nein. «Und zu dem Brot gebe ich dir noch einen ordentlichen Teller voll Blumenkohl, angemacht mit Essig und Ol*, ftigte die gute Frau hinzu. Pinocchio warf emeut einen Blick auf den Krug, aber er antwortete weder )a noch nein. «Und nach dem Blumenkohl gebe kh dir feines Mandel­konfekt, gefUllt mit sUSem Likdr.» Der Verlockung dieser Schlemmerei vermochte Pinocchio nc AmseLSic smgl wiegew^hnlich. DasheiBt viellcicht.dass sie auf einem gewohnlichcn Ast silzt. Und dicscr Ast irniM irgendwie mit einem Stammvcrbunden scin undder Stamm mit einem Fleck Erde. Auch unserc Betten mlLvsen irgend­wo stehen.auf einem Boden,und derBoden gehort zueinem Haus. ist mindesteas /wischen vier Wåndenfe&tgemacht. Jetzt getraue ich mich die Augen zu dffnen. Aber ich 6ff­ne sienoch nkht.Jetzt, woich fast sicher hin.dassmeine vier Wande und die vonAnna noch stehen.denke ich mir erst in Ruhe die untergegangene Welt aus. £ Wir sind zu GroBmama ins Krankenhaus gegangen. Drau-Ben Wies ein starker Wind. Die Båume sahen aus wie m Fahrt. Der Himmel dahinter war blau und fest Man wun­derte sich. dassdie Mauern und Laternen nicht flatterten. Drinnen roch es nach Krankenhaus, sogar dasMittagessen. das noch in der Luft war. roch nach Krankenhaus. Es war beifi im Zimmer. GroBpapa saB an GroBmamas Bett. Er machte uns Platz.damit wir ihrdie Hand geben konnten.Ich fragte: Wie gehfs? GroBmama hatte eben meinen Eltern schon Antwort gegeben:etwas besser heule. HANS PETER WILLBERG . BØGER 1 TYSKLAND farvede indbindinger), alle andre fulgte efter. Det var en »oprørsk« peri^ ode. Billede, børne^ og ungdomsbogslandskabet tager sig helt anderledes ud i dag. Ikke provokerende, men smukt. Bøgerne fremstilles ikke med det formål at forbedre samfundet, men fordi bøger nu engang er det pro^ dukt, som forlag fremstiller. Man går ikke længere forrest i afsøgningen af nye veje inden for formgivning, men går til opgaven for at producere smukke bøger. Typografien i de fleste nutidige børne'og ungdomsbøger følger klassiske forbilleder, stik modsat den modebevidste tendens på andre områder. Den forsøger ikke at løsne og befri. Det selvfølgelige krav, som næsten giver sig selv ved typografering for børn, der lige er begyndt at læse, nemlig at følge teksten, som den læses i satsombrydningen og ikke en fastlagt klummebreddeeller en tilfældigfri form, følges kun sjældent. Det æstetiske vejer tungere end læsbarheden. Hanser Verlag fra Munchen er det forlag, som har kultiveret denne udvikling. Andre forlag tager Hansers meget omhyggelige og smukke børnebøger som forbilledei så vid udstrækning, at deogså vælgerat over^ tage forlagets slanke bogformat. Der opstår ikke kun smukke, kedelige bøger på det nævnte grundlag, sådan forholder det sig ikke. Andrige ogoriginale bøger produceres ved siden af den strøm af intetsigende produkter, som altid har eksisteret -også i opbrudstider. Mange bøger er bemærkelsesværdigt godt trykt og tit også godt sat. Alligevel lader tendensen til det uforpligtende smukke og kulinariske sig ikke skjule. Her må jeg henvise til børnebogsbilligbogen, som ikke længere er noget billigt produkt, og som er opstået sideløbende med den øvrige pro^ duktion. På flere forlag bliver børne^ og ungdomsbilligbøgerne fremstil^ let med omhu og friskhed, hvad angår tilrettelægning. Men naturligvis følger bøgerne her også den dominerende trend. De billede og børnebøger, som har fået præmier i konkurrencer synes — i det mindste delvist — at tilbagevise alle de nævnte påstande. Det skyl^ des, at dommerneglæder sig, når de finder bøger, som laderos mærkelidt større engagement over for opgaven, end de mærker hos størstedelen af bøgerne hos de smukke konkurrenter. HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND Kunsts og fotobøger Kvaliteten af trykketeknikken har størst betydning nårdet gælder kunsts og fotobøger. Den tekniske standard har aldrig nogensinde været så høj, som efter at vi er begyndt at bruge offset. For tiår siden blevvi overrasket over kvaliteten i japanske og amerikanske bøgers duplexgengivelser af sort^hvide fotos. I dag er vores trykkerier lige så kompetente. Kunsttryk^ papirernes høje kvalitet — ofte brugt med mat overflade — og den allerfv neste rasteroplosning muliggør overbevisende gode resultater, såvel i farve^ som i sort^hvide gengivelser. For at opnå en bestemt atmosfære anvendes let farvede papirkvaliteter, som giver fornemmelse af en hånd^ værksmæssig forarbejdning. Tidligere blev det regnet for så godt som umuligt at trykke billeder i disse kvaliteter, i dagopnår man forbavsende gode resultater. Den høje kvalitet begrænser sig ikke længere til enkelte trykkerier, tal^ rige virksomheder opnår den. Fordi problemerneikke længere knytter sig til den tekniske fremstilling, bliver det i højeregrad op til tilrettelægning gen at bidrage til bøgernes særegenhed. Det værk, som indeholder en række helsides afbildninger ogen tilbageholdende, ledsagende typografi, er ikke længere det normale. Og den tid, hvor rasterfinheden dikterede tilrettelægningen, erligeledes forbi. Der er sket forandringer på området. Udviklingen går i to retninger. Mange typografer benytter lejligheden til atgøre brugaf destore formater for at bevise deresidérigdom. Deleger med overskrifter og underrubrikker og bånd, med forskellige teksttyper sammen med billeder og det hvide papirs flader, de komponerer opslag efter opslagover tosider, nyt og originalt. Når temaet tilladerdet, kan det føre til yderst forførende resultater. Dog er der fare for, at tilrettelægning gen tiltrækker sig opmærksomhed på bekostning af indholdet. Den anden fare (hvisvi ellersopfatter det som en fare) er,at man kan se bøger^ nes årgang for tydeligt, fordi den aktuelle typografi forandrer sig. Den andenskole blandt billedbogstilrettelæggere tager stærkereafsæt i billederne, i deres udtryk, deres komposition, i billedernes forhold til hinanden, deres rækkefølge fra side til side -»bogen« er jo et kinetisk objekt, bevægelsen fra side til side er lige så vigtig som fladekompositio^ nen på et dobbeltsidet opslag. I et fotoværk om paladset i Borobudur f.eks. bliver billederne større ogstørre for hver dobbeltside — et crescendo HANS PETER WILLBERG . BØGER I TYSKLAND ROEN ESWIRDBEWIESENWERDEN.DAS^E HANS PETER WILLBERG BØGER I TYSKLAND 2WS ZU GESICHERT, ZUGEHEIUGT ODER ZU GES HANS PETER WILLBERG . BØGER 1 TYSKLAND bogen igennem. I en bog om fyrtårne afbildes ikke kun fotografierne af tårnene, men gennem deres placering på siden forstærkes følelsen af ensomhed ogaf det uendelige rum. Ved sådannevalg i tilrettelægningen, der forholdersig til densamlede billedvirkning, bliver typografien natur^ ligvis ikkeoverset, den er ikkeneutral, menden dominererikke, den lever ikke sit eget selvstændige liv. Skulle man lede efter et svagt punkt, så kunne man sætte fingeren på mange billedværkers indbinding. Den står tit sært nøgtern og idéforladt tilbage i sammenligning med layoutet, eller også anstrengt og overgjort i sit forsøg på at overføre noget af billedvirkningen til bogens ydre. Lay^ outerne på billedværker hører som oftest hjemme inden for det grafiske område og kommer ikke fra bogproduktion, derfor har de for lidt erfa^ ring med og viden om mulighederne i indbindingen. Ogalligevel, trods denne begrænsninger detsamlede indtryk af formgivningen indenfor de krævende billedværker positiv. HANS PETER WILLBERG . BØG ER I T YSKLAND HANS PETER WILLBERG . BØGER 1 TYSKLAND Subjektivt udsyn Når jeg taler med fagkolleger-produktionschefer og faglærere, så hører jeg ofteen pessimistisk tone, når talen falder på bogtypografiensfremtid. Den skulle der ikke længere være nogen, som vil arbejde med. De unge mennesker kan ikke længere begejstres for sagen, de tænker på at tjene hurtige penge. Lige præcis de samme ord, som enhver generation, der er ved at blive gammel, siger om den efterfølgende generation. Selv har jeg andreerfaringer. Jeg oplever mange unge kvindeligetypo^ grafer (sjældnere mandlige), som har skiftet et godt betalt job i et bureau ud med et dårligt betalt i bogproduktion, fordi sagen interesserer dem. Og jeg kender mange, som arbejder med stort engagement. Når man møder prisvinderne ved præmietildelingen for »de smukkeste tyske bøger« på bogmessen i Frankfurt, så bliver man forbavset over, hvor mange unge mennesker, de tæller. Engagementet bærer frugt. Selvfølgelig vil de »nye« gøre det på andre måder end vi, der blev præget i midten af det 20. århundrede, men de vil ikkegøre det dårlige^ re, blot anderledes. Jeg tror, at deres ubekymrethed og åbenhed vil gøre »bogen« godt. Og så findes der under alle omstændigheder større lære^ villighed og større nysgerrighed, hvad angår forhold vedrørende typo^ grafi, end jeg nogensinde før har oplevet. Typografi blev et diskussions^ emne fra det tidspunkt, hvor ikke kun typografer satte, men enhver og heriblandt mange dygtige folk uden for faget. Når en sag blivergenstand for eftertanke, kan der komme noget ud af det.Jeg tror bogen går frugte bare tider i møde.