BOGVENNEN •fVrU-*® ;| Forening for Forening for Boghaandværks formål er at skabe interesse for bogfremstiiiing og at hæve niveauet for bogens form. Foreningen blev stiftet i1888 af xylograf F.Hendriksen. Foreningen beskæftiger sig især med den industrielt fremstillede bog og står hvert år bag udstillinger og arrangementer, bl.a. konkurrencen om »Årets bog­arbejde«. Foreningen udsender nyhedsbrevet »Nyt for bogvenner« samt bøger og flere skriftrækker. Foreningens vigtigste talerør er årbogen Bogvennen. Forsideillustration: Herredshøvdingen Dahlgrens hjem fra Leif Olle Zetterling: Forsøg på en analyse af forholdet mellem de for­ skellige tidsepokers skrifter (skriftsnit) og andre stiludtryk (arkitektur, maleri, skulptur, møbelkunst, brugskunst, klædedragter osv.) fra det antikke Rom til nutiden (Kobenhavn, 1968) side 116 ^ UFT UFT DET KONGELIGE BIBLIOTEK BOGVENNEN 1998^99 Det tomme rum, pausen og det hvide papir Med to artikler om tysk bogdesign Forening for Boghaandværk Indhold Forord 7 HANS PETER WILLBERG Fusion og forretning. Formgivning af bøger 1 det forenede Tyskland 9 SØREN MØLLER CHRISTENSEN Molok'en og Die Andere Bibliothek. En samtale med Franz Greno om tysk litteraturs mest radikale projekt og om forlag, funktionærer og frimænd 59 JØHN MORGAN, STUART BAILEY Og CARL'H.K. ZAKRISSON Arbejdsrum. Syv grafiske arbejdspladser set gennem nøglehullet 91 MARGARET M. SMITH En blank side og dens mulige anvendelse. Om titelblade 1 tidlige bøger 111 JØRGEN FAFNER Det sete digt. Lidt om verstypografi 125 SABINE GOLDE Ingen lyd frygter stilheden. John Gage og pausen 145 JENS BRINCKER ... og der blev helt stille igen. Om pausen 1 musikken CARL'H.K.ZAKRISSON Luftige værdier. Atten praktiske øvelser i skriftklogskab ANDREW BOAG Typografiske mål: En kronologi 193 Forord 1990erne var en tid, hvor mange vante forestillinger ændredesig. Således også i tysk bogkultur, hvor toadskilte tyske designverdener smeltede sanv men, satsfremstillingen blev demokratiseret af computerens udbredelse og de store forlagskoncerner indtog dominerende positioner. I Bogven^ nens første artikel introducerer Hans Peter Willberg hovedværker og strømninger 1 nyere tysk bogkunst, sådan som de også kunne aflæses på den omfattende udstilling af ti års tysk bogarbejde, som han sammen med Forening for Boghaandværk og Goetheinstituttetarrangerede i Skt. Petri Kirke i København i forsommeren 1999. Havkatten 1 tysk bogdesigns hyttefad benævnes Franz Greno af Hans Peter Willberg. Det er venligt ment, men Greno vil ikke roses, og slet ikke af en fastansat professor, der har forspist sig på livsangst schweizer^ typografi. Læs 1 interviewet med Franz Greno om æstetens afmægtige vrede over grimheden i samfundet og ligegyldigheden blandt forlagenes ansatte — eller læs samtalen som en introduktion til Franz Grenos og Hans Magnus Enzensbergers Die Andere Bibliothek, som af mange betragtes som det største og mest dristige typografiske projekt i Europas nyere historie. Bogvennens tema er denne gang luft — betydningen af det hvide papir i bogens margen og mellem tekst og billeder, der hvor der ikkestår noget, afstanden mellem linierne og mellem bogstaverne og de småbitte hvide huller inden i bogstaverne. Er der en sammenhæng mellem en grafisk designers frembringelser og den måde, som han har indrettet sig på? I temaets første artikel, Arbejds^ rum, kigger John Morgan, Stuart Bailey og Carl^H.K. Zakrisson ind gennem nøglehullet til syv grafiske arbejdspladser. Den almindelige bogsmest iøjnefaldende lufthul behandlesi temaetsnæste artikel. Hvor kommer den blanke side over for titelbladet fra? Margaret M. Smith tager læseren med tilbage til tiden før nogen med sikkerhed vid^ ste, hvordan en trykt bog skulle indledes. Bogvennen 1998--99 / 7'8 FORORD Poesien er storforbruger af hvidt papir, hvor der ikke står noget på. Men har poeterne altid været så ødsle med pladsen? Jørgen Fafner sporer luf^ ten omkring versenes linieudslutninger ned gennem historien. Den amerikanske komponist, forfatter og billedkunstner John Gage er måske allermest kendt for sit stykke 4.3^ tacetfor any mstjinsts.som består af én lang pause på fire minutter og treogtredivesekunder. Sabine Golde tolker John Gage typografisk. Ikke kun avantgardekomponister, men også klassikere som Garl Nielsen arbejder bevidst med pausen i musikken. Jens Brincker fortæller om den levende pause, som kan være både klingende stilhed og lydløs musik. Garlz-H. K. Zakrisson behandler i sit essay en række designmæssige muligheder og praktiske problemer i bogtypografens arbejde med luften 1 og omkring satsspejlet, belyst med eksempler hentet fra så forskellige typografiske verdener som bibelen og sukkerposen. Temaet om luft i typografiog grafisk design afsluttes med Andrew Boags artikel om de typografiske målesystemers kronologi.