Arbejdsrum 
Syvgrafiske arbejdspladser setgennem nøglehullet 
fælles projekter, bl.a. et
HN MORGAN, STUART BAILEY 
foregående nummer af 
Og CAR L'H.K. ZAK RI S S O N 
Bogvennen og tidsskriftet Dot 
Dot Dot. De er alle primært
Stuart Bailey, John Morgan 
beskæftiget som bogdesignere,
og Carl/H.K. Zaknsson 
Stuart i Amsterdam,John
læste typografi oggrafisk 
i London og Carli Køben^
design sammen på University 
of Reading i England. havn. Siden de blevfærdige i 1995 har de af og til arbejdet på 
urundudstyr (1980) 
Blyanter (kun 2B eller HB er nødvendige). 
Tekniske penne (f.eks. Rotrlng,Kern, Leroy). 
Fedtblyanter til markering på film. 
Flltpenne og farveblyanteri så mange farver som muligt. Enrække spritpenne 

i PMS (Pantone Matching System), som svarer tilPantonefarveprøver, farve­skalaer til trykfarver (dem, som forhandles af Letraset,anbefales). Kuglepenne. Non-printing blue blyanter tilmarkeringer, som ikke må komme medireproen, samt andre farver efter behov. Blyantsspidser. Skarp kniv, skalpel (medreserveblade) tiltilskæring af layout og film, saks med langt blad (mindst 12cm). Dækhvidt, Tippex' eller 'Uno' (som kanbruges i tekniske penne og som dækker bedre end andre hvide dækfarver. TUsch og Ecollnefarver efter behov. Kamelhårspensler iforskellige størrelser tilretouche af bogstaver m.m. samt større 
pensler, som man som grafiker kan få brug for. Nåle tilat prikkehuller med. Blodt viskelæder, blækviskelæder og rågummi til at fjerne gummilim. Lim, Solution,"Snap-fix" og spraylim,hvis større emner skalklæbes op. Afmaskningstape, dobbeltsidig tape til montering af billedmontage m.m. og englehud, 
som ikke misfarver, ikkegiver spor under fotokopiering, og som man oven ikøbet 
kan skrive på. 
Tegne-og målepassere og tegneinstrumenter. Hvis grafikeren skal rentegne med henblik på reproduktion, eller udføre reproklar montage, er det nødvendigt at investere i en komplet samling af debedste instrumenter (f.eks. Kern eller Thornton). 
Stållineal medmål icentimeter, cicero-eventuel stor. Geliot Whitman 'Artsquare', en transparent tegnetrekantmed 5 mm net til hurtig opstregning. Linialer med affaset kant til tusch og metalkant til at skære efter. Undgå de billige plastlinealer, der ikke altid er målfaste. 
Regnestok og regnehjul. 
Pantone farveprøvebøg med afrivelige farveprøver. 
Letraset-og andre gnubbeark med streger, borter, rastertoner, farver, symboler og alle slags Illustrationer. Tegnestifter. Hæftemaskine. Layoutblokke iA-formaterne fra Al til A4. Kalkepapir ialle A-formaterne. Kraftigt sort og hvidt karton til montering af layout og rentegning. Der vil også være behov for farvede papirer og kartoner iforskellige gramvægte. Endvidere: skriveblokke, køkkenruller, indpakningspapir, bølgepap og kartoni ark til 
beskyttelse af rentegning og fotografier. Jlffy-konvolutter og andre forede 
konvolutter, og almindelige konvolutter i forskellige størrelser. 
Særligt udstyr: 
Fotokopieringsmaskine 
Lysbord 
Skæremaskine 
Lucy-tegnemaskine 
Lysbilledfremviser 
Lommeregner 
Telefon og telex 
Det er, hvad en grafiker har brug for, når han tilrettelægger bøger-ifølge Ruari McLean: The Thames and Hudson Manual of Typography. London 1980. 
Basic (1980) 
BASIC 

Avanceret udstyr (1980) 
RMers'ilole bop panel prwidiy Jlatsusfacf jntscJe and ddJuztM anjle dmwiy 
boAwL ' 
tut otkw 

L IKO COVeveÅ U/0rlc(*y Jwface, Kot 
aMi*ale 
Z  
fiifCdmer  
wfklocktble  
frifhaJjusftLhle  d/æjujev abm/1?  
f*  
^krfp7vv<.<m clMir  PUnchesi  
ADVANCED  


Apple-model (2000) 
RCFERENCE MATERIALS. PMONE. DOCUMENTS (•*»y arm «rMch) 
WORHSURFACf 
FREE DESKTOP 
OtPTM 
S. 	SPACC 
Power Mac G3 eller G4 med mellem 128 og 256 Mb RAM 
Laserprinter og farveprinter 
Fiatbed scanner med diasmodul 
Iomega Jaz drev 
ISDN forbindelse 

Programmer: 
QuarkXPress (desktop program, som nu får stærk konkurrence fra Adobe InDesign). 
Adobe Photoshop (billedbehandling). 
Adobe illustrator (illustration). 
Adobe Acrobat (og dets PDF-format danner grundlag for prepress udvekslinger). 

Dette er, hvad en grafiker har brug for, når han tilrettelægger boger 

-i folge Macilser. Vol. 16, no. 1.1. januar 2000. 
Udformning af mobil arbejdsplads (2000) 
Apple Computers' hjemmeside om ergonomi giver følgende råd, hvis man arbejder i skiftende miljøer, som caféer, mødeværelser, hoteller og fly: 
• 	
Sørg for at have noget at hvile fødderne på, f.eks. en rygsæk, en telefonbøg 
eller en papirkurv. 


• 	
Sørg for at få støtte i lænden ved hjælp af en jakke, en pude eller et håndklæde. 

• 	
Hvis du bruger en bærbar computer ifly, så prøv at få en plads helt fremme iflyet eller ved en nødudgang, så du får lidt mere plads. Du kan også prøve at få en yderplads ud mod gangen, så du lettere kan komme ud og få strakt benene. 

• 	
For at få en rimelig støtte til din computer kan du anbringe en rygsæk eller en 
mappe i skødet og placere computeren øven på. 



»Arbejder« betegner ikke en hel person, men en komponent i produktionen, en del­person. »Arbejdsrum« er mere end blot gulvareal med tilhorende vægge og loft. At beskæftige sig med 'arbejdsrum' er at beskæftige sig med mennesker, ikke abstrak­tioner. Teknologiens udvikling har ændret arbejdets natur og vores holdninger til det. Den puritanske etik, som giver sig udtryk i kedelige, antiseptiske kontorer, er på til­bagetog, og mange vælger i stedet at arbejde i hjemlige omgivelser. Designere og kunst­håndværkere har altid haft arbejdsrum, som blev brugt til både at arbejde i og leve i. Efterhånden er der mange virksomhedsledere, der har indrettet kontorer i tagetager, de tagetager, der tidligere var forbeholdt kunstnere. En 'kunstner' har et atelier, mens designere ofte omtaler deres arbejdsrum som 'en tegnestue'-for at understrege, at det, de laver, ikke (udelukkende) er kunst, men at det har et praktisk formål og at de bidrager til bruttonationalproduktet. Med 'tegnestue' bliver arbejdsrummet forankret i middel­klassen, 'atelier' var for dem, som ønskede noget mere uhåndgribeligt. Dette skel har i det store og hele mistet sin aktualitet efter de teknologiske omvæltninger, der er sket indenfor den grafiske branche (men digtere bruger stadig køkkenbordet). 
"Through the Keyhole" [gennem nøglehullet] var et tv-program, som var populært i England i begyndelsen af 1990'erne. Den ene af studieværterne var David Frost, som sammen med et panel af forholdsvis kendte personer så til, mens den anden studievært, Lloyd Grossman, endevendte andre lige så kendte personers huse for fingerpeg, der kunne afsløre beboerens identitet. Det gav points, når beboeren blev identificeret. På de følgende sider vil vi overtage Frosts og Grossmans roller og undersøge en række grafiske designeres arbejdsrum. Vi vil også give en række henvisninger til artikler, som beskriver og illustrerer de pågældende designeres arbejder, og vi vil opfordre læseren til at sammenligne grafikernes arbejder med fotografierne af deres arbejdsrum for at finde spor af den gensidige påvirkning mellem arbejde og rum. 
Bibliografi 
Derek Birdsall 
Jeremy Myerson: »White space black hat«,Eye, 
no. 9, vol. 3 1993, side 26-37. 
Philip Thomson: »Derek Birdsall, typographer«. 
Baseline, no. 28, side 17-24. 

Erik Ellegaard Frederiksen 
Dan Christensen: »EEF: En æressag«. 
Bogvennen 1997, side 15-24. 
Aage Damm: »Erik Ellegaard Frederiksen«, 
Penrose Annual 1981, side 181-192. 
Carl-H.K. Zakrisson: »Erik Ellegaard 
Frederiksens artikler og boger«, Bogvennen 
1997, side 123-137. 

Richard Hollis 
Robin Kinross, »Conversation with Richard 
Hollis on graphic design history« Journal of 
Design History, vol. 5, no.1, 1992 
Robin Kinross, »For Meaning. The graphic 
design of Richard Hollis« Frieze, Issue 5 
Robin Kinross, »The new tradition«Blueprint, 
no.46, April 1988 

Robin Kinross www.hyphenpress.co.uk Robin Kinross, Fellow readers: notes on multiplied language, London: HP, 1994 Robin Kinross,Modern typography: an essay in critical history, London: HP, 1992 
Alan Kitching Patrick Argent: »AlanKitching IVpographic Timelord«, Baseline no. 29 1999, side 25-32. 
Penguin: www.penguin 
Werkplaats "IVpografie incubation of a workshop1Emigre no. 48, Fall 1998 Brochures available from Werkplaats IVpografie, Agnietenplaats 2, 6822 JD Arnhem, The Netherlands 
Watch this space! 
Fire af de designere, der indgår idenne artikel, er flyttet, siden artiklen blev skrevet. 

nhlstorike 
deres tegne en mindste af de to. Den er n sser, én væg med arkiv og én væg 
Istand, somjayeeitbolder en 
lige del^tar; ikt oa  .  
»t sam  . Desi  
»Jded  
fo  
papir. Dyb  jge lan^e  
ruller, linealer og andre redskaber,  ret og asym­ 
metrisk. Bøgerne ordnet efter emne  
1 siderne,  »m I hans ai  o • ortiono  
modei  fotografeK  n beskriver i sine  

artll tkabe1 om »fotografis« ateiiel-«. Hvért emne placeres 
på er skru« fast på en tværbjælke, dfer er skaret belyses Udsider af fotolamper, tfpr kan fljd^es om­»logisk over »karn^^, skuffer 
th, som af tpkstkorrek­vot idre på pla­
PengiAn Boo^^^i$iisliiet<m#london 
om m-i tntr*yn« o« med d^umentatloii om arbejdsmiljøet bygger udelukkende pé disse fotografler eller e; m4 rtft hen I det lArl^ite.)Arbejdsrummet ser lige for ^Ig, giver anledning ih spørgsmålet: I hvor hej Iir teksten og billederne i denne artikel, til r, Ikke blot fordi vi Ikke havde råd til dem, ^^rf^Mtturfotografler med deres filtre, rette vinkler 
v: rw Mi* Ofler, når det kom til stykket, var at få kon­og designernes tegnestue, og afdække >. Og vf blev Ikke skuffede. Fotografiet kunne producere hvad som helst, kun et runde briller afslerer tilstedeværelsen af »re afspejler forlagets serieprodukter, var et sted med sans for sin egen foranderlige (både med hensyn til virksomhedens historie Ikke kommer til »mngul dominerer, hvad der giver det hele fornemmelse som forstærkes af den rum er fyldt med beger (bemærk, disse ; næsten tomme og med meget sigende forestående. Der er meget, som er jf jT-om Ikke heK forebygge, den fysiske (men Ikke i i ' • prøver, der er beregnet til støtte for lænd og ryg og [ • ; «t >; fodslu med skråt fodstykke; optimalt placerede ^:.idffw mlkrobelgeovn (som åbenbart er fast « brages) og kedler. Vægge og hylder beskeder og m**eser af gule post-lt sedler. Arkivmapper I 
og I arkivskabe, og computere med deres egne arkivmapper I Iaridvmapper. 
— 

khen Pre *e*ish Town, Londoif 
W. •••• -v4*-• , ,. É? .1 '• 
K4! 
. „ JU ^TbV^cHe H n Press I el
•^•ww-r r*w 
grafisk koi
JJ S-"!. \**J* JyRoef* 
onymltel 
e fravær, ham 
raijs :-Eae ' naturen sin gang. li 

••* '% Al 
somhed. Der «f el ppe nogen tllfælBfgwaf irds arbejder); b< sig for deslgnhlståHé, og endel g har begge altid først rer vidnesbyrd om 
•^^^••M^rne til »lev si 
>92. 	Ogfor^yM rPress online med sin 
idnyttet, er helt I

imss m^L 
mod 


Werkplaats blev opi lokal radiostation uddannelse af grafl| arbejdsmåder at gei hej grad lærlinge so< 
Een beschnjving in wooruen kciii udii 
wel nooit zo uitvoerig worden als een :ere zin geeft begrlppen, Ifagade, aleen stuk 
»erervanhet 
t kan worden, rzien. '©•"klarende 
laarhet jtgevoerd, kan getekend 
^siaa4^een 
in 
in Kttchliig RDI, typography Workshop, Clerkénwell, London 
n Kitchings^vkK^^i­nd ikke overall i gang,lmecSstov 70'erne oplev«de^d jjty . -ji Igende inter^^e^J^ 
F. Schumachers fynd-" 
ichs skrifter. Det, der produceres her, nyder godt af en tilbundsgående forståelse for trykmaskinens begrænsninger og er således et vidnes­byrd om, at innovationkommer fra hjernen og ikke fra teknologien. 
18# Cngrav®r*» Shad^d 
36* Caston Old Face ' 
36* Futura light bold 
36* Modern 20 
36' Modern20 

36' Chisel 
.ard F. erlkaa« Ke >j 
bogeirne, befmder'éi^ pa'bahrfiaf^é r^oto^rSl ^O^en EllVgard Frederiksen éfter faderens dod. 
Derek Blrdsall RDI, Omnlflc, Isllngton, London 
^der ligger 
«-^Si {JH