En blank side og dens mulige anvendelse Om titelblade i tidlige bøger MARGARET M. SMITH Margaret M. Smith under^ viser i typografiens historie på Institut for typografiog grafisk kommunikation ved universitetet i Reading. Hun er uddannet ved Stanford University (BA), Chicago University (MA) og Canv bridge University (PhD). I mange år var hun hoved/ redaktør af Journaloj the Printing Historical Society. Hendes seneste bogudgivelser omfatter The titlcpage: its early development 1460^1^10 (London: British Library and New Castle:Oak Knoll, 2000) og Interpreting and collectingfragments oj medieval hooks (London: Anderson^ Lovelace and The Red Gull Press, 2000), sidstnævnte har hun redigeret sammen med Linda Brownrigg, som hun også samarbejdede med omkring etableringen af The Seminar in the History oj the Book to i$oo i1984. MARGARET M. SMITH . EN BLANK SIDE I I 3 1. Se min bog The title-page: its early development London: British Library and New Castle: Oak Knoll, 2000. 2. Det er et emne, som jeg vil beskæftige mig med i en senere bog.Henri/Jean Martins bog The history and power of writing, Chicago: Universityof Chicago Press, 1988 omtaler hold' ningerne til luft i skolastiske tekster 1 middelaldermanu/ sknpter. Paul Saengers bog Space hetween words: the origin of silent reading, Stanford; Stanford Umversity Press, 1997, handler om orddeling og er ikke relevant for denne artikels emne. Blanke sider 1 en bog kan have forskellige funktioner. De kan bruges til at adskille større afsnit, men for at gøre det, må brugen af dem være nøje planlagt. Blanke sider kan også forekomme som en indirekte følge af en bevidst planlægning, f.eks. hvis man beslutter, at alle kapitler skal begynde på en højreside. Undertiden kan blanke sider bruges til at fåen forholdsvis kort tekst til at fylde mere. Blanke sider forekommer under-' tiden i bøgerfra bogtrykkerkunstensførste tid. Dengangvar desom oftest resultat af bogtrykkerens manglendeerfaring. Der var taleom ubehjælp-­som planlægning. Nogle gange har to eller flere sættere eller trykmaski^ ner været 1 gang samtidigt, og det har betydet, at der pludselig forekonv mer en blank side, et blankt blad eller endog et helt blankt opslag midt 1 en bog, fordiden ene sætter ikke er begyndt dér, hvor den anden er sluttet. Bogtrykkeren har så måttet indføje et »Hic nulles est defectus« [Der mangler ikke noget her] for at markere, at de blanke sider ikke var tegn på manglende tekst. Men som oftest optræder blanke sider i de tidlige bøger ved værkets afslutning som et tegn på, at værket måske ikke er blevet helt så nøje planlagt, som det burde, da de sidste sider tekst ikke har fyldt arket helt ud. De blanke sider, der optræder umotiveret midt i bøger på grund af direkte fejl i planlægningen, vil jeg ikke beskæftige mig med her. Jeg vil 1 stedet beskæftige mig med en form for blank side, som har en positiv funktion i de tidlige trykte bøger, nemlig den blanke side, som forekonv mer ved bogens begyndelse, og som førtetil opfindelsen af et meget vigtigt element i bogen, nemlig titelbladet.1 Men først et par ord om brugen af blanke sider i de tidlige bøger. Som regel undgik man luft på siderne. Selv om der selvfølgelig var marginer omkring teksten, så forekom der næsten ikke luft inde i tekstfeltet, heller ikkef.eks. i forbindelse med kapi/ teloverskrifter. Tekst blev sat side op og side ned, massivt og uden brug af indrykning eller mellemslag. Det eneste oplivende moment var bru^ gen af farve, normalt rød, og den blev sædvanligvis påført i hånden af en skriver, som kaldtesen rubicator,efter det latinske ord ruber [rød]. Denne holdning til luft 1 tekst 1 de tidlige trykte bøger fortjener at blive under^ søgt nøjere.2 Det ser ud, som om bogtrykkere fulgte traditionen fra de håndskrevne boger i deres udformningaf de trykte bøger,også med hen^ syn til brugen af farve til markering af tekstafsnit. Bogtrykkere ændrede dog deres holdning til luft, ikke mindst fordi de på grund af udgifterne måtte opgive at bruge farve, og fordi de 1 stadig højere grad frigjorde sig fra manuskripttraditionen. Derefter begyndte deat bruge luft1 tekstfeltet 3. Der forekom »titclsider« 1 manuskripter, men de var sjatldne og for deflestes vedkommende stammer de fra tiden omkring ellerefter bogtrykkets indforelse. Der er ingen grund til at antage, at disse "titelsider" havde nogen betydning for ud' formningen af de trykte titelsider. 4. Se omtalen af denne praksis — ganske vist på et lidt senere tidspunkt — i T. Kimball Brooker: »Paolo Manutio's use of fore^edge titles for presenta^ tion copies (15401541)«, The Book Collector, 1997, 27'68 (p.Ji). til markering af tekstafsnit. Skønt denne udvikling i store træk er vel^ kendt, så erder stadig mange detaljer, der bør redegøres nøjere for ogsom bør dokumenteres yderligere. Det er muligt, at forløbet kan sættes i for­bindelse med, at de tætte gotiske skrifter bliver afløst af de mere luftige antikva-skrifter og med udviklingen blandt de store humanistiske bog­trykkere i Frankrig i 1500-tallet. Den blankeside, som jegher vil beskæftigemig med, befinder sig aller­forrest i bogen. Den havdeden funktionat beskytte den uindbundnebog, men udviklede sig hurtigt til et sted, hvor man kunne placere oplysnin­ger. Kort sagt, så udviklede den sig til det titelblad, der nu findes 1 alle boger. Det fremhæves med rette, at det er den vigtigste nyskabelse, som bogtrykkerne har bidraget med til bogens udvikling.3 Det, som denne artikel yder af hjælp til den almindelige forståelse af titelbladets udvik­ling, er statistiske data angående væksten i antallet af de omtalte blanke sider i de første få årtier efter indførelsen af bogtrykket, en vækst, som blev efterfulgt af de blanke siders hurtige forsvinden efter fremkomsten af de første titelblade. Samlet kan det statistiske materiale tolkes som en stærk støtte til teorien om, at den blanke side udvikledesig til titelbladet. Det senmiddelalderlige manuskript begyndte med et kort udsagn, som kaldes et incipit (lat. "her begynder"), som ofte var skrevet med rødt blæk eller var understreget med rødt. Denne wa/j/f-begyndelse blev umiddel­bart fulgt af selve teksten-begge dele på side1.1løbet af middelalderen var denne fremgangsmåde af flere grunde tilstrækkelig. Der var kun få bogsamlere, for der var kun få der kunne læse, og de, der var, havde kun få bøger, typisk kun en håndfuld. Selv store biblioteker var meget små sammenlignet med nutidens. De,der ejede bøger, kendte dem ud og ind, og havdeikke behovfor at blive mindet om indholdet ved hjælp af iøjne­faldende titler på forsiden. Mange manuskripter havde i øvrigt titler på omslaget, enten skrevet direkte på dette eller på en etiket, som blev limet på manuskriptet eller placeret under et gennemsigtigt stykke horn. I andre manuskripter var titlen skrevet langs papirkanten enten foroven, forneden eller endog på forsnittet.4 En yderligere grund til at titelbladene ikke føltes nødvendige 1 manuskripter hang sammen med omstændig­hederne i forbindelse med deres fremstilling. Normalt var en manu­skriptbog noget, der blev fremstillet på bestilling. Skriveren kendte som oftest køberen før han begyndte fremstillingen. Nogle manuskripter kunne godt være så efterspurgte,at det kunne svare sigfor skrivere i større 5. Igennem sentniddel-' alderen blev den omtalte handel med manuskripter efterhånden afløst af en mere risikobetonet, f.eks.1 forbind delse med fremstillingen af tidebøger. Der er flere forskere, der harforsøgt at fremdrage vidnesbyrd om masseproduktion af bøger før bogtrykkets begyndelse, men indtil videre uden synderligt held. 6. Se min bog, TitU'page, p. 16, note 14 for litteratur^ henvisninger. byer at fremstille dem før kunden indfandt sig, det gjaldt f.eks. for tide^ bøger, men de fleste manuskripter blev fremstillet på bestilling. Det var en praksis, der radikalt ændrede sig med indførelsen af bogtrykket. De fleste trykte bøger blev fremstillet 1større oplag under store omkostninger og med henblik på senere salg. Bogtrykkeren løb typisk en risiko. Det var ikke bogkøberen, der pludselig fik brug for titelblade, fordi hans biblio^ tek blev så omfattende, men derimod bogtrykkeren, der fandt, at titel­ bladet imødekomet nyligt opstået behov, nemlig det at kunne finde rundt 1lageret blandt de mange eksemplarer af trykte bøger. Den økonomi, der ligger bag den risikobetonede masseproduktion af bøger, er meget for­skellig fra økonomien bag fremstillingen af bestilte enkelteksemplarer af manuskripter. Mens skriveren arbejdede for en køber, eller for et nogen­lunde sikkert marked, så trykte bogtrykkeren for ukendte købere og for et usikkert marked.5 Vi har vidnesbyrd — men ikke nok — om oplagsstørrelserne af de tidligste trykte bøger. Mange af de tidligste har nok været fremstillet i så små oplag som 100 eksemplarer, et ret stort antal inkunabler har været trykt i oplag på 300 eksemplarer. I nogle få tilfælde kan man fastslå, at oplagstallet har været oppe på 1000. Dvs. at 1disse tilfælde har bogtryk­kerens produktion overgået skriverens produktion 100-, 300-eller 1000­fold. Indimellem blev en bogtrykkers arbejde støttet økonomisk, i enkelte tilfælde helt og aldeles, men normalt måtte han selv bære udgifterne og løbe risikoen. Han måtte finde købere til de eksemplarer, der havde været så dyre at fremstille. For at kunne fortsætte som bogtrykker, måtte man fordele etableringsomkostningerne over et stort antal udgivelser (ved at genbruge typerne) og fordele omkostningerne til papir, tryksværte og arbejdskraft over et stort antal eksemplarer; utvivlsomt et større antal eksemplarer end der var subskribenter til-hvis der overhovedet var sub­skribenter. Det store antal eksemplarer af hver titel var bådeet vigtigt ele­ment i bogtrykkeriet, som en måde at producere tekster på, mengav også et nyt problem for bogtrykkere.6 Den første reaktion var at bruge en blank side til at beskytte bogen mod snavs, og en senere reaktion var at udvikle denne blanke side til et egentligt titelblad. Masseproduktionen af tekster havde konsekvenser. Eksemplarerne skulle beskyttes mod snavs indtil de blev solgt. I dag købes boger ind­bundet; men indbinding af et helt oplag blev først almindeligt 1 1800­tallet. Indtil da var det almindeligt, at bogtrykkeren solgteteksterne i fal­sede ark, som en bogblok, der ikke var beskyttet af nogen form for ind­ 7. Peter SchoefTer var en af de bogtrykkere, som stod for indbindingen af de boger han trykte, se Lotte Hellin^ ga: "Peter Schoefferand the book'trade in Mainz: evidence for organization", 1 D.E. Rhodes (ed.); Book' bindings &other bibliophily: essays in hortonr of Anthony Hobson, Verona; Edizioni Valdonega, 1994, pp. iji' 8j. Lotte Hellinga har også hiEvdet, at Anton Koberger kan have gjort det samme, se hendes »Hunting for early proof sheets«, Bodlrian Library Record, 15, 1996, 368'7i­ binding. Skønt der er eksempler på, at nogle få bogtrykkere lod 1 hvert fald nogle eksemplarer af et oplag indbinde, så var det normale, at det var optil køberne selv at sørge for at få bøgerne indbundet.7 Arkene blev sandsynligvis opbevaret enten i pianoark eller i falsede ark. Den teori om udviklingen af titelbladet, som jeg her fremsætter, forudsætter, at eksenv piarerne blev opbevaret i falsede ark, hvilket er det mest logiske; men der er intet vidnesbyrd om, hvordan opbevaringen præcis foregik. Hvis eksemplarerne blev opbevaret i falsede ark, ville bogblokkens første side ligge øverst og være den, der blev udsat for smuds og snavs. Vi ved, at i de tidligst trykte bøger var det denne side, som indeholdt incipit og den, hvor den egentlige tekst begyndte; se fig. 1. At beskytte denne side må have været særlig vigtigt, og derfor begyndte bogtrykkerne at lade denne side eller det første blad stå blank og flytte teksten hen på efterfølgende side. Denne beskyttelse skete altså ikke ved at lægge et løst blad ovenpå bogblokken. Den blanke side eller det blanke blad blev en selvstændig del af bogens første ark. Når først bogen var blevet indbundet, kunne det beskyttende blad skæres fra og der ville være en ny og jomfruelig side 1. Hvis det er korrekt, så var det masseproduktionen, der førte til indføret sen af en blank side 1 i bøgerne med henblik på at beskytte dem, og det var denne blanke side, der senere førte til udviklingen af det egentlige titelblad. Bogtrykkerne nåede altså til at beskytte de eksemplarer, de havde liggende på lager ved hjælpaf et blankt blad. Men da de trykte flere titler, blev det snart nødvendigt med en markering til identificering af de enkelte titler, se eksempel 1 fig. 2. Dette blev begyndelsen til titelbladet. Snart begyndte dette titelblad at indeholde mere iøjnefaldende elementer som træsnit og dekorative border, for bogtrykkerne blev hurtigt opmærksomme på titel" bladets værdi for markedsføringen af bogen. Efter inkunabel-'perioden havde flertallet af bøger titelblade.For atopsummere: Der var ikke behov for titelblade i manuskripter, hverken af hensyn til den der fremstillede manuskriptet, eller den der købte det; men med den trykte bog var det anderledes. Som følge af den nye produktionsmåde blev der behovfor at beskytte bøgerne, før de blev solgt, men også for at markedsføre dem, så de kunne blive solgt. Først kom den blanke side for at beskytte bog^ blokken, dernæst udviklede titelbladet sig tilen nyttig reklamefor bogen. Disse to omstændigheder gjorde sig ikke gældende 1 forbindelse med fremstillingen af manuskripter; men med masseproduktionen af bøger 8. Kommission fur Gesamt^ katalog der Wiegendrucke, Qesamtkatalog der Wiegendrw cke, Leipzig, 1925^38 og Stuttgart 1978'; de data, som bruges 1denne artikel, er også anvendt i min Ph.D.' afhandling, se M.M.Smith: »Form and its relationship to content in the design of incunables«, Ph.D.^afhand^ ling, Cambridge, 1984. I afhandlingen argumenteres for det synspunkt, at udval^ get svarer til et repræsentativt udvalg (ca. 15,5%af det samlede antal eksisterende udgaver på 27.000); se også Smith: Title'page, p. 48, note 2. kom nye behov og nye muligheder. Så selv om man måske ikke kan sige, at det var bogtrykkerne, der opfandt titelbladet, så er det utvivlsomt rigtigt, at udviklingen hen imod at titelbladet fra at være noget, der forekom ley lighedsvis i boger, der blev fremstillet med henblik på en elite, til at være noget, der fandtes i alle boger, 1 højgrad var bogtrykkernes fortjeneste. Den blankeside i inkunabel^perioden Teorien om baggrunden for udviklingen af titelbladet kan understottes ved en dokumentation af, hvor udbredt brugen af blanke sider var, og hvor hurtigt de blev erstattet af egentlige titelblade. Ud fra de statistiske data står det klart, hvordan udviklingen er forløbet. Først kom brugen af en blank side 1, derefter kom der en titelangivelse på side 1. Det kunne teoretisk være foregået iomvendt rækkefølge. Titelbladet kunne være ble^ vet placeret efter den blankeside, således at det blev beskyttet; men vikan konstatere, at det er den blanke side, der erstattes af titelbladet. Det kan udmærket hænge sammen med de allertidligste titelblades udformning, som var enkle titelangivelser uden brugaf iøjnefaldende typografi, deW rative træsnit eller borter. Detvar ikkemeget andet end en blank side med en forkortet titel til identifikation og ikke det titelblad, vi kender fra det følgende århundrede. Brugen af blankesider er aldrigblevet dokumenteret systematisk, men det er muligt at gøre det ved at anvende de data, der findes 1 Gesamtkatd' log der Wiegendrucke (herefter forkortet Gw)8. For hver registreret inkuna^ bel, markerer GW blot, hvordan bogen begynder. Den angiver titlen, (hvis der er nogen), og identificerer den som titel (ved forkortelsen Tit). Hvis der ikke er nogen titel, oplyser GW om, på hvilken side teksten begynder og citerer indledningsordene. Hvis første blad eller side er blank, angives det med leer [blank]. Det er altså altid muligt at afgøre, om den første side er blank, og hvad den allerførste tekst består af. På grundlag af de oplysninger, dergengives1 GW, er det muligt at få et over-' blik over, hvad der sker på de første sider1 over 4000 udgaver, se fig. 3-1 figuren er der foretaget en opdeling 1 fire klasser; De udgaver, som har en incipit og de første ord af teksten på side 1; de som kun har en blank side 1; de som har et titelblad og endelig den lille del, som har en anden type tekst på den første side (andet end en titel,en incipit eller tekst). Ud fra fig. 3 kan man se, ati hele inkunabel^penodener titelsiden den hyppigst fore^ kommende. Det er måske nok så vigtigt at konstatere, at titelbladene kun €L Ifoopit-^cacfratuUig -Mgttcrabir joB • (^ccfot) canctUarj) paaficf} ttadanø ir poiiucoc nochitna •an hnfediatr cctcbca teit^dnotu :'"Vbitaturft apub mé ftrquctct ^ ^'u pfccom paft fuforpcu facn: ' r W'bonu.fiqiucnofturno poUi tuø a ttiebtådo mi flam ttflTa K hrb?rct-^rptuø fu fitrrilif multoe pfciom tdigtofoø'a nomlTic quofda ptc crfie rali bubiracmø (crwpulono pacu tuibatDø-bu cp vna pte coøab ælebtanbu trabit truo tio*cj: altcra omen ofitnfecrprmiir^andc cffcct? fup bac cc ccrooj.fu Cjt: bo^-om fac:o rulcdionc.tiicrptDiua victuofo:u cofulta, conc a cpcplo til podrcmo cv ipa cacome a c^phncnfaliø agmcoiøattcftacoc mbuti? fu ut cofibctac6cø aliqø bicuc© a no ^prfuø hnmlcøfup bac æicbcacoiematcia op^nc^ tcm« caøiubico mcliusafincciiuø fapicnu I ftijponcfco^ConfihEcaconu bmoi qucb c:ut acccfToiic« ei qucb p bircdu ctlfiuc^fPcccoz autcm bad \cma fi fb:fan hnpuciuø ioquc^ bum cntquomamozbuøtaUø cR-qiu viic alitcc bcfegi vip pulcbiiozibuø mcbicamcn tto fanari potcffc gegmcucXonfidccaco pchna ftiNIVtSSITY I LIBRARY I [CAMBMOGEJ Fig. i. Eksempel på den middelalderlige incipit'tnetode, som blev anvendt i en af de tidligt trykte høger.Johannes Gerson: De pollutione nocturna ([Koln,Ulrich Zel, omkring GIV 10810, Cambridge University Library, lnc.5.4.1 (232); gengivet med tilladelse af The Syndics of Cambridge University Library. (ca. 220 x 140 mm) 119 MARGARET M. SMITH EN BLANK SIDE t fc^\V , T -- . •>*(&> tté^cuXy -X / ^ [;/vr *V»"'r •** ^rt*'' .M iSarleuø fopcrocto v^cm v Ubroø pbyftco^. J " ir/) -.v/..-s-V 7^2/ ^7­ 8 -/ -' ,U^OCh", ' V > ono^- Fig. 2 Et eksempel på en etiket'titel: Gualtherus Burlaeus: Expositio in Aristotelis Physica (Venedig, Bonetus Locatellusfor Octavianus Scotus, iqgi), GWCambridge University Library, Pet.A.'j.i2;gengivet med tilladelse af The Syndics of Cambridge University Library. (ca. 240 x 165 mm) Fig. 3. Udformningen af den første side i inkunabler udfra et udsnit pa jiyj udgaver, som er registreret i Gesamtkatalog der Wiegendrucke. udgør et mindretal -men et stort mindretal, for sammenlagt udgør de inkunabler, som enten har en blank side,en incipit eller ren tekst på første side i alt 53% af samtlige udgaver. Det, der er vigtigt, er imidlertid at forstå udviklingen med hensyn til den blanke side og titelbladet. Udviklingen er vist i fig. 4. Så tidligt som 1470^74 er den blankeside blevet en anelse mere almindelig end den mid^ delalderlige incipit'mide at begynde på, mens titelblade praktisk talt ikke findes. I den efterfølgende periode begynder den blanke side at gøre sig gældende, såledesat der i 1480^84er dobbelt så mange udgaver med blanke sider, som med mc/^begyndelser, mens der endnu kun er få titelblade. Det var i den følgende periode, 1485^89, at titelblade for alvor begyndte at vise sig. 1 det tidsrum står de på lige fod med de blanke sider, og hen mod slutningen af århundredet er der mere end ti gangeså mange bøger, som begynder med et titelblad som med en blank side. Den blanke side 1 bliver sjælden. 1800 1600 1400 ­ 800 ­ 600 ­ 400 - Incipit & tekst blank Titel Andet Som det fremgår fordelerførstesiderne sig således i udsnittet: 23,3% består af mc\p\t umiddelhart efterfulgt af tekst; 29,4% består af en helt blank side (af disse er 7,3% med trykpa bagsiden, mens 22,1% er helt blanke blade); 40,7% har titel (GIV: TitJ; 6,6% har andre former for tryk,feks. tekstens begyndelse uden incipit. MARGARET M. SMITH . EN BLANK SIDE I 2I Fig. 4. Den kronologiske udvikling 800 600 - 400 - pre-1465 1465/69 1470^74 i475'79 148084 1485^89 149094 1495^1500 Blank side Titel Incipit &: tekst Andet Incipit Tidsrum Blank side Titel & tekst Andet Før 1465 1 0 7 4 1465/69 11 1 23 8 147074 148 2 133 30 1475-79 267 4 176 25 1480/84 302 i? 141 21 1485/89 254 201 152 23 1490/94 177 493 159 30 1495-1500 I* 978 178 7i 9. Lucicn Fcbvrc og Henri' Jean Martin: The cominj oj llie hook, London, New Left Books, 1976, p. 84. Der er en ting, som jegendnu ikke er kommet ind på, og det erspørgs-' målet om, hvor titelbladet optræder, når det forekommer. Det optræder praktisk talt altid på bogblokkens første side. Det ser derfor ud som om, at den første side i en bog enten kunne være en titel eller en blank side, men at den i denne periode så godt som aldrig havde en blank side efter^ fulgt af et titelblad. Det er dette enten/eller^forhold, somgør, at fig. 4 kan tolkes således, at det er den blanke side 1, der afløses af titelbladet 1 peri^ oden 1485^89. Denne udvikling gør det klart, at den blankeside er enfor/ løber for titelbladet, eller, som jeg har nævnt, at det er den blanke side, der giver muligheden for, at titelbladet kan udvikle sig. Der er to andre iagttagelser, det er rimeligt at gøre i forbindelse med de første sider i bøger. For det første: Mens en blank side hen imod slutning gen af en bog kan være en fejl eller en tilfældighed, så er en blank side 1 begyndelsen af bogen, noget, som skal planlægges bevidst. For at gøre plads til en blank side må trykformene bevidst ordnes, så der tages hen^ syn til den blankeside. Dener der,fordi det var planen, at den skulle være der. Den anden iagttagelse er, at der enten kunne væreen blank side eller et hel blankt blad. Febvre og Martin hævder i deres fremstilling, at der var taleom en enkelt blank side, men statistikken, som denfremgår af fig. 3, afslører, at der var tre gange så mange blanke blade,som blanke sider.9 Forskellen mellem de to er, at det blanke blad kunne skæres væk, hvad man ikke kunne med den blanke side. Begge havde de en beskyttende funktion. Et betragteligt antal af de eksisterende eksemplarer af inku^ nabler med blanke blade registreres som om de manglede en blank side. Vi kan ikkevide det, men det erikke usandsynligt,at de blanke sider kan have være skåret væk, fordi de var blevet tilsmudset (sådan som trykke^ ren havde tænkt sig), fordi sådanne blanke blade kan være blevet fjernet på et hvilket som helst tidspunkt i deres historie af de mest forskellige grunde. Papir var 1 sig selv en værdifuld vare. Dc tidligste titelblade: rigtige titelblade eller blot blanke sider med en forfatterangivelse? Jeg har alleredeantydet de meget tidlige titelblades funktion. Deres titels­angivelser indeholder som oftest kun de nødtørftigste oplysninger: enten blot forfatterens efternavn, eller efternavnet samt en forkortet udgave af 10. Febvre og Martin, p. 84. 11. Albert Labarre:»Les incunables: la présentation du livre«, i Henn^Jean Martin et Roger Chartier (eds.): L'Histoire de l'edition Jranfaise, Paris, Promodis 1982,1, 196. 12. Rudolph Hirsch: Printing, selling and reading, 1450/1550, Wiesbaden, Harrassowitz, 1967, p.72; Smith, »Form and content«. 13. Det er den historie, jeg redegør for i min bog, Title-page. tekstens titel. Det vil derfor være mere rimeligt at omtale disse sider som blanke sider med en forfatterangivelseend at kalde dem titelblade. Noget tyder på, at en del bogtrykkere ikke opfattede dem som andet end blanke sider. Mindst én venetiansk bogtrykker, Baptista de Tortis omtalte nogle af disse blanke sider med forfatterangivelse på sine boger som blanke (alba, som betyder 'hvid' eller 'blank'). For eksempel har hans udgave af Justinians Digestum novum, som er trykt i 1498/99 (GW 7720) en titels angivelse i rodt, som lyder »Digestum novum de tortis«, men registran/ ten gengiver ikke det forst trykte ord »Digestum«, hvad der ville have været det normale, men derimod »Prima alba« (som betyder »første [side] blank«). Forskerne har givet mange forklaringer på de tidligste titelblades udformning. Febvre og Martin mener, at en »naturlig trang til at udfylde den blanke side« har været på spil.10 Albert Labarre taler også om en »horreur du vide«,som kunne havegjort sig gældende." Jeg er tilhænger af en mere pragmatisk forklaring: nemlig behovet for identifv kation af de eksemplarer, der stod 1stakke på lageret, alle med en blank side opad. Hirsch peger på, at det var i løbet af 1480'erne, at antallet af trykte udgaver begyndte at vokse hastigt, hvad der må have skabt stadig større problemer for bogtrykkerne med hensyn til lagerplads, og det bekræftes af det statistiske materiale, jeg har gravet frem.12 Fremkomsten af titelblade falder sammen med væksten i antallet af udgivelser. Det blanke blad havde kun en kort levetid, fra de tidlige 1470'er til de sene 1480'er. Omkring midten af 1480'erne begyndteforfatterangivelserne at gøre sig gældende, og i løbet af 1490'erne blevforfatterangivelserne grad^ vist omformet til et reklameværktøj med tilføjelse af mereinteressante ele^ menter. Det kangodt se ud, som om den blankeside i begyndelsenaf en bog kun spillede en ubetydelig rolle1 titelbladets udvikling. Fordi deningen oplyse ninger indeholdt, kan den ikke tilskrives nogen stor betydning, hvad angår indhold. Men titelbladet gav ikke desto mindre beskyttelse til det uindbundne eksemplar af bogen, dernæst gav det mulighed for at blive forsynet med en angivelse til identifikation og endelig— senere — for mere fyldige oplysninger; oplysninger, som tiltrak kunder og oplyste dem om, hvor de kunne købe bogen. Med tiden blev titelbladet så overbroderet, at også det måtte beskyttes, men smudstitelbladet udvikledes ikke så hurtigt. Den blanke sides korte historie minder os om, at bogen både er en fysisk, kommerciel vare og et intellektuelt produkt. Bogens fysiske natur stiller nogle krav, ligesom økonomien bag dens fremstilling og mar^ kedsføring, og de samvirker ved præsentationen af teksten. Hvorledes den blanke side gav mulighed for først at beskytte og senere promovere bogen er en del af historien om, hvorledes masseproduktionen på afgøren^ de måde ændrede bogens udformning.