Luftige værdier Atten praktiske øvelser i skriftklogskab grafisk kommunikation på CARL/H.K.ZAKRISSON University of Reading. Siden 1995 selvstændig bogtilrette^er født ogopvokset i Sverige. Efter fem år på reklamebureau lægger oggrafiker 1 Køben^ flyttede han i 1987 til København havn under navnet Polytype, for at arbejdesom tegnestuechef www.polytype.dk 1 en grafiskafdeling. 1991^95 studerede han typografiog Jeg anvender her udtrykket »i modsætning til«, selv om det ikke er helt korrekt, fordi der ikke er tale omet direkte modsætningsforhold. De forskellige alternativeri skemaet eksisterer parallelt og ikke i modsætning til hinanden. OH. K. ZAKRISSON . LUFTIGE VÆRDIER I65 Idéen med dette essay er ikke fuldtud at kortlægge luftens værdi. Det er snarere tænkt som en appetitvækker — en 'teaser'. Forhåbentlig vil det give et indblik 1 luftens betydning og måske også sætte nogle tanker 1 gang, eller skabe opmærksomhed om luftens muligheder. Jeg vil så vidt muligt forsøge at diskutere direkte ud fra typografiskeog grafiske eksem/ pier, måske med et par praktiske 'tricks of the tråde',som engrafiker kan bruge. Den, der ikke arbejder praktisk som grafiker kan måske bliveopmærk/ som på luften og blive mere kritisk 1sin bedømmelse. Hvis mine eksempler er friske nyheder — så nyd dem. Og hvis de alle/ rede er velkendte— så bær over. Eksemplerne har jeg enten hentet fra eksisterende litteratur (se litteratur/ liste) eller fra diskussionerne på Department of Typography and Grap/ hic Communication, The University of Reading, hvor jeg studerede i 1991/95. Jeg skylder afdelingen stor taknemmelighed og vil specielt nævne professor Michael Twymannsforelæsninger i Historyof Graphic Communication. Men for resten er ikke andre end jeg selv ansvarlig for det der skrives her. Nu nok med udflugter og forbehold — lad os starte med et diagram, så vi kan se, hvor vi befinder os. sprog. auralt (hørt) visuelt (det sete) verbalt ikke verbalt grafisk ikke grafisk verbalt illustreret skematisk af hånd af maskine Som det ses kommer vi til at bevæge os inden for • det visuelle (i modsætning tilf. eks. det hørte, f. eks. taleog musik) • og herunder det grafiskesprog (1 modsætningtil det ikke grafiske, f. eks. kropssprog) • og det verbale (i modsætningtil skematiske illustrationer, arkitekttegninger, tegninger og malerier) • og det der er maskinfremstillet (i modsætning til håndlavet, f. eks. håndskrift) Bogvemen 1998^99 j 163/92 I computerens tidsalder virker det maske mærkeligt, at det ikkeer så længesiden, at man udgav boger på og om skrivemaskine: Christian Ejlers og Erik Ellegaard Frederiksen, Bøger på skrive' mdj/ewe (Kobenhavn 1978). Man kan lære meget om brugen af luft i et hierarki fra skrivemaskinen, som kan overfores direktetil f.eks. Internettet og teksttv. OH. K.ZAKR1SSON , LUFTIGE VÆRDIER Det visuelle,grafiske sprog lavet af maskine kan delesop i interne og eks^ terne værdier — det gør vi: INTERNE VÆRDIER Tegn: Alfabetet ogalle deandre tegn, som indgår i et skriftsnit, enfont. Tegnvarianter: De varianter,der er tilgængelige inden for en bestemt skrift: f. eks.ordinær, fed, mager, kursiv,smal, bred. Tegnstørrelse: Skriftens størrelse-som vi typografer måler i punkt. Farve: Den farvesom bogstaverne og tegnene er trykt i, det vil i de fleste tilfælde sige:sort. EKSTERNE VÆRDIER Form: Forstået som tekstens indholdsform: Er den 100% lineær (som inskriptionen i Marmorkirkens kuppel),lineær med brud (som en sædvanlig brødtekst), listet (som telefonbogen) etc. Mikroluft: Luften mellem bogstaverne, mellem ord og linier. Makroluft: Luften omkring satsen. Farve: Den farve, som teksten er trykt på,f. eks papiretsfarve. I dette essay vil jeg drøfte miknv og makroluft. Vi begynder med den mindste bestanddel: Luften mellem bogstaverne. Luft omkring bogstaver I skrivemaskineskrift har alle bogstaver den samme bredde. Det betyder, at bogstavet 'm' skal prøve at presse sig ind på samme plads som de andre bogstaver. Bogstavet 'i' skal til gengæld brede sig og udfylde den samme plads som 'm'-et. Når skriftdesigneren er kommet så langt,at skriften erformet ogalle bog-' staver indlæst i computeren, så skal luften mellem bogstaverne indstilles og justeres. Det er en meget tidskrævende proces, med mange udprint, omhyggelige vurderinger og justering efter justering. Som udgangspunkt for den globale indstilling af luften 1skriften tager designeren som regel udgangspunkt i kombinationer af bogstavernes fysiske muligheder og umuligheder som f. eks. Bogvennen 1998^99 j 163^92 OH. K. ZAKRISSON . LUFTIGE VÆRDIER I67 vy ry Her vises kerningspar, hvor skriftdesigneren har arbejdet præcist med luften. Her vises, hvordan skriften bruger luft i forbindelse med vore mere eksotiske tegn — designeren har ikke taget højde for den slags eksotisme. Denne luft bliver så normgivende for den globale luft i hele skriften. Når den globaleluft erfastlagt 1 hele skriftsnittet, ser designeren på specielt be­sværlige bogstavkombinationer; kerningspar, som de ofte kaldes. Disse kombinationer skal der kæles særligt for: De 26 bogstaver, som bruges i det engelske alfabet giver som regel ikke større problemer 1 en skrift. Dem har designeren brugt tid på. Men når man bevæger sig ind på noget så eksotisk som de særlige danske tegn, så går det ofte rigtig galt. Vi er jo temmeligfå her oppe i det kolde Nord, så hvorfor skulle designeren bruge tid på kerningspar 1 så umulige kombi­nationer som disse? Det som bogstavdesigneren ikke har været opmærksom på, må vi som grafikere korrigere — specielt hvis vi arbejder med Vølunds Værksted Bogvemen 1998^99 / 163-92 Trump Mediacval 6, 12og 40pt. 1 6 pt er bogstaverne spærret med en breddevzrdi af +6/200 em'space, og 1 40 pt er de knebet med —5/200em'space. De fleste skrifter, som er udformet til brug som brødskrifter, er lavet til at fungere bedst netop som brødskrifter i størrelserne 9^12 punkt. Det skal vi huske på, når vi bruger dem i andre størrelser. Så skal skriften justeres, så den fungerer optimalt i netop den grad vi skal bruge den i. avantgardistisk avantgardistisk avantgardistisk Her har vi brugt den samme grundindstilling som i de tidligere viste eksempler. I den mindste størrelse er de enkelte bogstavers form svære at skille ud fra hinanden, de flyder sammen. I brødskrift^størrelsen kan vi læse teksten uden problemer, og når vi kommer op i rubrikstørrelsen virker det som om bogstaverne begynder at falde fra hinanden. Degiver et løst indtryk. avantgardistisk avantgardistisk I Quark^Expert har man valgt at måle spærring/knibning i 200^dele af envspace. I blyteknologien var envspace den samme breddeværdi som versalet 'M' i den pågældende skrift og grad. Dvs. at envspacen som måleenhed relaterer sig til både skriftstørrelse og type. (Envspacen er det angelsaksiske ækvivalent til det, man hos os kaldte en geviert. I alle traditionelle bly^skrifter var stort M ligeså højt som det var bredt. En geviert er et kvadratisk typelegeme.) Den elektroniske satsteknologi har overtaget mange af blyteknolo^ giens normer og terminologi. Bogvennen 1998^99 / 163/92 Her er bogstavernespærret med breddeværdien +5/200 envspace * Dette fænomen kan selv følgelig anvendes bevidst 1 design — man skal bare vide hvad man gør og hvor^ dan virkemidlet fungerer. Et almindeligt forekommende fænomen er negativ tekst på mork bund — hvid tekst på blå bund i dette tilfælde. Dette virkemiddel bruges oftest uden at der tages særlige hensyn til de krav den negative tekst stiller. Her anbefales det, at satsen spærres en anelse mere end den luft som skriftdesigneren som standard har tildelt skriften. Har man to lige store områder, hvoraf det ene er sort og det andet hvidt — vil den hvide forekomme størst. Hvis den luft, som designeren har justeret som passende for hvid bund, bliver ændret til sort, forekommer den relativt mindre. Nu vi taler om lys og mørke — lad os se på de lyse og mørke skrifter. Det tidligere nævnte fænomen har nemlig også indflydelse på spatiering af bogstaver. En lys skrift kræver mere luft end en mork, og det ses meget tydeligt når man sætter det samme ord op i både den lyse og den mørke skrift med den samme luft mellem bogstaverne AVANTGARDISTISK AVANTGARDISTIS K Bogstaverne i den fede skrift begynder at falde fra hinanden, selvom der er den samme luft mellem bogstaverne som 1 det lyse eksempel. Det er, som øm den lyse skrift bedre kan tåle at få mere luft.* I den fede skrift ser vi ikke længere ordet søm en helhed — vi ser de enkelte bogstaver som punkter på en linie. Hvis vi nu tager højde før at skriften erfed øgmindsker luftenmellem bøgstaverne,så giver detet mere harmonisk indtryk samtidig med at ordet får den kraft, søm det jø var meningen at give det med den fede skrift. AVANTGARDISTISK Bogvemen 1998^99 J 161^92 Den opmærksomme læser genkender skriften her 1 Bog' fennen, som den gentegning af renaissancetrykkeren Aldus Manutius' skrift til Hypnerotomachia Poliphili, som Monotype fremstillede 1 19-3. Se illustrationen. li i- At den fede skrift kræver mindre luft, og at den lysere skrift skal have mere luft, er ingen nyhed. Her er to historiske eksempler: Et afsnit fra Gutenbergs 42^1iniede bibel (ca. 1450) samt Francesco Colonnas Hypnerotomachia Poliphili (Venedig 1499) iDuotr ru auDiCfø øamijrfcfccnimin autnnumimtcø Diffufli funtinualltrap^ahn.ifi: rå ^ fuluitiiamiiDnm arrmiå aD fiuabio rae i manu nitaiÉtuijnt Dnø aDDauiij.^irrtnix: E MIE DEBILE VOCE TALE O GRA tiofe & diue Nymphe abfone peruenerano & inconcine alla uoftra benigna audiétia, quale laterrifica raucitatedel urinanteEfacho al fua^ ue canto dela piangeuole Philomela.Nondi To skriftprover fra næsten samme tid, og alligevel er Gutenbergs skrift en repræsentant for den gotiske middelalder, mens Hypnerotomachia PoIp phili repræsenterer den lyse renæssance. Den morke skrift efterlevede gotikkens idealer med dens vertikale stræben og de meget ensartede, gen^­nemgående træk. Siden skulle være kompakt. Bogstavformerne blev presset sammen, så man fik så mange vertikale træk ind 1 limen som muligt, og samtidig reduceredes luften til et minimum. Bogstavformen kan sammenlignes med en gotisk kirke,smalt og højttil loftet, med vægge og spidsbuede vinduer hængt op mellem stræbepiller. I renaissancen fik kirkerne mere humanistiske proportioner. Det blev et mere lyst, bredt og ikke så højtstræbende ideal. Kirkerne var stadig grandiose, men fik proportioner, der passede bedre til den menneskelige krop. Det samme skete også med bogstavformerne, skriften blev huma/ nistisk og lysere og bogstaverne fik også mere luft imellem sig. Boguennen 1998^99 j i6i'92 Der kom ikke bare mere luft ind mellem bogstaverne, men linierne kom længere fra hinanden og marginerne fik helt andre proportioner. Men det kommer jeg til om lidt. Først skal vi se på spatiering af versaler. Inden man begynder at arbejde med versalernes udligning skal man spørge sig selv, om det nu er rigtigt at sætte ordet op 1 versaler. Hvordan ser ordbilledet ud? Perceptions^ teknisk er de små bogstaver mere læseegnede, så derfor skal der helst være en god grund til at bruge versaler. Den læser, som er begyndt at få begreb om skriftens luft spørger sig selv: Hvordan fordeler luften sig mellem bogstaverne? BLAD Blad Der er ord,som ikke rigtig er skabt til versaler. Her får viet stort hul mel^ lem L og A. Ordet tager sig meget bedre ud i versaler og minuskier. Kunst KUNST Andre ord har det omvendt: her bliver ordet meget tungt i starten-hvis vi sætter det i versaler får vi balance 1 formen. KUNST Men husk at versaler kræver mere luft omkring sig, og at de derfor skal spærres, og at detteskal gøres optisk,så hver bogstavform får den kærlige hed og opmærksomhed, den fortjener. Bogvennen 1998^99 j 161^92 Problemet med at balancere luften omkring LYT er her løst pa en højst personlig made J^Vl W'3^t­ •,ÆJaEA[^iSTA.LT. * Måskecr det derfor, arkitek' terne i dag undlader at sætte navn på deres bygningsvær' ker? Det cr sjældent man ser, at arkitekten har anvendt typo grafi som en integreret del af selve bygningen. Som regel står navn eller bygningens anvendelse anført med lose, præfabrikerede Helvetica' bogstaver. Bogstavsformer kan f.eks. støbes direkte i beton og blivetil et smukt relief som samtidig har en funktion. Bogstaverne kan blive en delaf bygningen i stedet for en præfabrikeret eftertanke i Helvetica. Hvis man er stenhugger, kan man tegne bogstavsformen om for at komme uden om en problematisk kombination. Denne opfindsomme stenhugs ger brugte sin kreativitet ved århundredskiftet -men hvis man hugger den slags idéer i sten, kommer man til at stå til ansvar i lang tid. * Her kommer så mit sidste trick i forbindelse med luften omkring bog^ staver i højtflyvende typografi. Hvis du arbejder med store afstande og hoje hojder, kræves der mere luft omkring bogstaverne, for at de ikkeskal flyde sammen til en stor masse. Dettegælder for alle former for bogstaver: minuskier, versaler og kapitæler. De samme principper kan selvfølgelig anvendes på tal. Det ved enhver, der på lang afstand har forsøgt at se, om det er bus nummer 12, 13, 34, 40, 46 eller 47, der kommer ned ad Bern" storffsgade en diset efterårsdag. Måskeville det være en anelse lettere, hvis der var mere luft mellem tallene. Tallenes form spiller selvfølgelig ogsåen stor rolle, men det er en anden historie. Eller er det? Handler det ikke om den interne luft i cifrene? En mere lukket form versus en åben form som i f.eks. Helvetica og Gill Sans giver følgende: 5638 5638 5 og 6 samt 3 og 8 kan nemt forveksles i Helveticaen på lang afstand, medens Gill Sans' åbne former klarer sig bedre. Bogvennen \ 99^^99 j 16}'92 Luften mellem ord og linier Luften mellem bogstaver, ord og linier relaterer til hinanden. Hvis man laver om på det ene, må man også lave om på de øvrige. Bogstavernegørsproget læseligt. Selv hvisder,somher,erforlidtluft,så læservii alfåldfravenstretilhøjreog fratoppentilbundenafpapiret En anelse mere luft mellem bogstaver,ord og linier giver et mærkbart bedre resultat. Men hvis man går for langt fa I der det hele fra hinanden. Intet har forbindelse med noget andet.Men det lykkes alligevel at læse det -ikke sandt? Når relationerne mellem de tre variabler er som de skal være, så er ord/­mellemrummet større end luften mellem bogstaverne og luften mellem linierne er optiskstørre end ordmellemrummet. Hvis ordmellemrummet er for stort sprænges teksten, og der opstår floder i satsbilledet og det hele falder fra hinanden. Hvis vi ikke havde for vane at følge linien fra venstre til højre, ville øjet automatisk søge til den nærmeste enhed. Det betyder, at hvis ordmel/ lemrummet er for stort iforhold tilden optiske limeluft, vil øjetfalde igen^ nem og søge ned til linien under. Dette er kernen 1 det problem, der op^ står, når der anvendesfast for^ og bagkant på korte linielængder, specielt hvis der er meget lidt luft mellem linierne. Det sker ofte 1 avistypografi. Bogvennen 1998--99 j 161^92 / det engelske magasin Golf Monthly har man (næsten) løst problemet med store ordmellemrum ved at spærre ordene. Luften mellem bogstaverne etablerer et hierarki og fungerer som erstatning for fremhcrvelse ved hjælp af f eks.fed, kursiv, understreg' niug eller kapitæler. Kursiven i Saltnonsens Konversations Leksikon bliver brugt til fremmede sprog. OH. K. ZAKRI S SON . LUFTIGE VÆRDIER fairway. Discounted green fees. Sleeps 10. Disney 10 minutes. Non smokers. From £500 per week. Tel:01732 742749 (Eves), E-mail: www.floridaholidayandgolf.co.uk TENERIFE, GOLF DEL sur, privately owned luxury apartment all amenities. Plus many more appartments. Flights, insurance, car hire. Phone 07769 I angloamerikansk litteratur har man løst problemet ved at spærre lim^ en. Man lægger mere luft ind mellem bogstaverne for at få de store ord^ mellemrum udfyldt. Det er noget, vi på kontinentet har været forskånet for i al fald i bedre litteratur; men det begynder at dukke op, også på det europæiske fastland. En spærret linie i en tekst fremhæver linien i forhold til resten af teksten. Denne made at fremhæve på har tidligere været anvendt bevidst, bl.a. i Salmonsens Konversations Leksikon, hvis første bind udkom i 1915. linger til et Landbrugsmuseum. 5) K u s t a v i G. (f. 1861), Historieforsker, Søn af 1), Prof. i finsk-russ. og nordisk Historie 1905. 6) A r v i (1. (f. 1863), Prof. i Filosofi, Son af 1). Eva M. Grotesk fgrortæskl.ogsaa kaldet S t en sk rif t. Blokskrift, Lapida r, i Typografien Fæl­lesbetegnelse for Skriftkarakterer, i hvilke alle Grotesk GROTESK Bogstavformer og Træk er lige kraftige eller omtr. lige kraftige, og uden de vandrette korte Afslutningsstreger (Skrafferinger) over og un­der de lodrette Former. E. S-r. Grotesk (ital. grottesco, fr. grotesque) er Navn for en Ornamentform, der særlig tilhører Bogvennen 1998^99 / 163^92 Tekst sat på en lang linie kræver mere luft mellem linierne. Modsat har Lan^e linier — megen luft. ^orte ^imer ^ke behov for megen luft mellem linierne-hvis linieafstand Korte linier -lidt luft. den bliver for stor, taber de korte linier kontakten. Trump Mediaeval 10/13 Læsning er en kon­vention, en genken­delsesproces. Skrif­ten må derfor ikkei det væsentligefjerne sig fra deoverleverede former, mansom barn fik indlært. Let­læselige skrifter ejer egenskaber som inde­bærer, at større bog­stavsgrupper kan opfattes i ét blik. Trump Mediaeval 10/14,$ Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egenskaber som indebærer, at større bogstavsgrupper kan opfattes i ét blik. Trump Mediaeval 10/16 Læsning er en konvention, en genkendelses­proces. Skriften må derfor ikke i det væsent­lige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egenskaber som indebærer, at større bogstavs­grupper kan opfattes i ét blik. Bogvennen 1998^99 / i63'92 * X'hojden er hojden på de små bogstaver acemnorsuvx og ar. Dansk 0^grønlandsk, sat med ens punktstørrelse og skydning. Forekommer det ikke som om den grønlandske tekst, øverst pd næste side, er sat med større skydning? 1 ovenstående eksempel er ikke kun ordmellemrummene blevet større. Luften mellem linierne er også forøget med linielængden. Men det er ikke kun linielængden, der er afgørende, når man vælger limeluft. For^ skellige sprog ser forskellige ud. Tysk har f.eks., sammenlignet med dansk, mange flere bogstaver, derer højereend x^højden*,dels fordi sub' stantiver skrives med stort, dels på grund af brugen af det tyske dobbelt^ s »B«, dels fordi tyskerne bruger umlaut, »ii, o, å«. Dermed er der 1 det tyske sprog fra starten indbygget mindre luft mellem linierne end 1 det danske, som kan nøjes med mindre luft,fordi der er færre bogstaver, der rager op over x^højden. Men også ordenes længde har betydning. Tænk blot på, hvor stor for/­skel der er på udseendet af en dansk og en grønlandsk tekst. Det grøn^ landske sprog ser så meget renere ud. Det skyldes, at grønlandsk -lige^ som latin har et mindre antal over^ og underlængder samtidig med at bogstaverne m, n og u forekommer hyppigt og at der er færre ordmellenv rum. Alt dettegiver en grønlandsk tekst en meget horisontal betoning. Samtidig bør det siges, at en grønlandsk tekst har en lodret stræben indbygget i de anvendte bogstaver, idet der ikke er ret mange runde for^ mer, men mest lodrette streger. Dette bør man tænke på at modvirke i sit skriftvalg. F.eks. er skrifter som Bodoni og Didot decideret ubrugelige eftersom de fremhæver den lodrette virkning. Brug hellere en skrift med en vandret betoning som Trump Mediaeval. Når man arbejder med grønlandsk, er det derfor en god idé at spærre teksten globalt, så hver bogstavform fremtræder tydeligere. En øvet læser Der varengang en mand, som fik lyst til at gifte sig med en ræv. Han kunne godt have fået sigen rigtig kone, men havde nu fattet kærlighed til en ræv i menneskeham, fordi den var så smuk. Den havde et lille ansigt oget vældigt hår, der sad i en stor, tung top, ogderfor tog han den til kone. Han anede ikke, at det var en ræv. Siden levede de lykkeligesammen, indtil manden en dag pludselig lugtede stanken af ræv og råbte: Bogvennen 1998^99 j i6i'9Z Grønlandsk (lojiS). Teksten har fået en global trakkingpåjjzooaf en em. Dette for at det skal blive lettere at udskille de enkelte bogstavsjormer eftersom grønlandsk bruger mange bogstaver, der visuelt ligner hinanden. Ilaannigooq anguteqarpog terianniamik nuliarumasumik. Piumaguni inummik nuli­arsinnaavoq, kisiannili terianniaq inorroor­toq kusaginermit tassunga asannilersimavoq, ilami pinneqimmat. Mikisunnquamik kiinaqarpoq, nujai takeqalutik, qilerseraan­gamilu gilertii portusaqaat, taava nulissiup­paa. Ilisimanngilaa terianniaammat. King­orna inooqatigiilerput pilluarlutik, ullulli ila­anni uiata tipersuaq terianniarsunni tassann­gaannaq nallugu suaarpoq. opfatter som bekendt ordbilleder, som genkendes på ordets form og omrids. Når ordene i et sprog mangler mange af de signaler, der dannes af over^ og underlængder, bliver det enkelte bogstavs form vigtigere i for/ hold til konturen af ordet. En tekst med fast bagkant har brug for mere luft mellem limerne end en tekst med løs bagkant, specielt ved kort linielængde eller i et sprog med lange ord. Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egenskaber som indebærer, at større bogstavsgrupper kan opfattes i ét blik. Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egenskaber som indebærer, at større bogstavsgrupper kan opfattes i ét blik. Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egenskaber som indebærer, at større bogstavsgrupper kan opfattes i ét blik. Denne linieluft, derfungerer i en spalte med løs bagkant, fungerer ikke ien med fast bagkant. I spalten til højre er der taget højde for de store ordmellemrum, og derfor har satsen fået mere luft mellem linierne. Bogvennen 1998/99 j 163/92 Når man arbejder med en bogside med flere end én spalte,skal luften mel^ lem spalterne være størreend luften mellem linierne. Dette er særligvigtigt ved fast bagkant. Hvis ikke luften mellem spalterne er stor nok, fristes øjet til at opfatte luften mellem spalterne som et forvokset ordmellemrum. 10/14.$ med3 mm mellem spalterne Læsning er en kon­barn fik indlært. Let­ vention, en genken­læselige skrifter ejer delsesproces. Skrif­egenskaber som inde­ ten må derfor ikke i bærer, at større bog­ det væsentlige fjerne stavsgrupper kan op­ sig fra de overlevere­fattes 1 ét blik. de former, man som 10/14,$ me^ 5""" mellem spalterne Læsning er en kon­barn fik indlært. Let­ vention, en genken­læselige skrifter ejer delsesproces. Skrif­egenskaber som inde­ ten må derfor ikke i bærer, at større bog­ det væsentlige fjerne stavsgrupper kan op­ sig fra de overlevere­fattes i ét blik. de former, man som Overgangen fra et stykke brødtekst til et andet markeres oftest med indrykning af første linie. Denne indryknings størrelse afhænger af brødtekstens udseende. En løs bagkant kræverstørre indrykningend hvis teksten er sat med fast bagkant. Første linies tekstindrykning skal konv pensere for den urolige løse bagkant. Den skal råbe højere end ved fast bagkant. Bovennen 1998^99 / 163/92 Læsning er en konvention, en genken­delsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de over­leverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egen­skaber som indebærer, at større bog­stavsgrupper kan opfattes i ét blik. Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. Skriften må der­for ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egenskaber som indebærer, at større bogstavsgrupper kan opfattes i ét blik. Læsning er en konvention, en genken­delsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overle­verede former, man som barn fik ind­lært. Letlæselige skrifter ejer egenska­ber som indebærer, at større bogstavs­grupper kan opfattes i ét blik. Læsning er en konvention, en gen­kendelsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Letlæselige skrifter ejer egenskaber som indebærer, at større bogstavsgrupper kan opfattes i ét blik. med5 mm indryk af andet afsnit 10/14,$ med3,S ved andet afsnit £n lmielængde skal bruge mindre indrykning end en lang. En for stor indrykning i forhold til linielængden forekommer for bombastisk og overdreven. I typografi er alt relativt. Der er mange regler, som jeg ovenfor har gjort rede for. Men hvis jeg skal give to overordnede principper, som jeg selv arbejder efter, så er det: — sporg altid: »Hvordan skal dettehænge sammen?« Det er vigtigt,at der er mindst luft mellem de elementer, der skal relatere mest til hinanden og lidt mere luft mellem de elementer, hvis relation er lidt svagere. F.eks. kan man sige, at hierarkiet i den optiskeluft er:luften mellem bog-­staverne < luften mellem ordene < luften mellem linierne < luften mel^ lem to spalter. Hvis man derefter ser på luften 1 et rubrikhierarki øges kompleksiteten. Lad os tage den med ro og til en start se på forskellige skrifttyper og luft. Men for at komme tilbage til det udlovede princip nummer to,og det er nok det vigtigste af dem alle:— prøv dig frem! Bogvennen 1998^99 j 163^92 Det er ikke kun forskellige sprog, der ser forskellige ud og stiller forskel^ lige krav til luften. Skrifttyperne ser også forskellige ud og stiller lige så forskellige krav. En lys skrifttype har brug for mere luft omkring sig, medens en mørk skrift gerne vil stå lidt mere kompakt. Læsning er en konvention, Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. en genkendelsesproces. Skriften må derfor ikke idet Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de væsentlige fjerne sigfra de overleverede former,man overleverede former,man som barn fik indlært. som barn fik indlært. En sammenklemt skrift har brug for mindre luft mellem ordene og mere luft mellem linierne — dette ophæver virkningen af de lodrette linier, der dannes i satsbilledet. Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. Skriften ma derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. Læsning er en konvention, en genkendelsesproces.Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sigfra de overleverede former,man som barn fik indlært. Skriften Gill Sans kompakt er et typisk problembarn, som sjældent får den kærlighed og opmærksomhed som den fortjener. Allerede sknftpro-' ducenten har sjusket med Gill Sans' kompakte udgave og givet den alt for store ordmellemrum. Hvis mellemrummene ikke justeres, som det er gjort ovenfor, så ser problembarnet ud som vist øverst på næste side. (Og det er desværre netop sådan, man oftest finder skriften i tryksager). Bogvennen 1998^99 j 163^92 OH. K. ZAKRI S SON . LUFTIGE VÆRDIER l8l Læsning er en konvention, en genkendelsesproces. Skriften må derfor ikke i det væsentlige fjerne sig fra de overleverede former, man som barn fik indlært. DerekBirdsalliEye, »White space is the lungs of the layout« har Derek Birdsall sagt, »... vol.3, nr.9, side 34. Clients don't understand the function of white space. It's not there for aesthetic reasons. It's there for physic reasons«. Luften i et rubrikhierarki Den læser, der stadig ermed mig på dette tidspunkt, vil måskespørge sig: »Kan det blive mere fysisk end det lige beskrevne?« Ja, det kan det! Luf­ ten er en meget fysisk del, når der skaletableres et hierarki mellemrubrik^ ker. For lettere at demonstrere luftens vægt i de trefølgende eksemplerhar jeg valgt ikke at arbejde med forskellige skriftvarianter (fed, kursiv etc.). Jeg arbejderogså med fast skydning (Imieluft) oghele linieskift. Garvede tilrettelæggere vil opfatte eksemplerne som en slags skrivemaskinetypo-' grafi. Selvfølgelig er de forskellige skriftsnit og en fleksibel linieluft vig" tige for hierarkiet, men man kan etablere et hierarki med luft alene, lige så vel som man kan etablere det ved hjælp af forskellige skriftsnit og størrelser. Hvis man anvender alle midler sammen, etableres der et stær^ kere og dermed sikrere hierarki. Også her er relationerne afgørende: Hvad relaterer til hvad? Bogvemen 1998/99 / 163^92 -> 1.rubrik Her er i. rubrik den over^ ordnede. Det fortæller luften 2.rubrik mellem i. rubrikog z.rubrik os. Brodtekst til stykke ét i dette eksempel. Brødtekst til stykke På grund af brodtekstens ét i detteeksempel. umiddelbare placering efter Her starter stykke totil denne 2. rubrik gælderdenne rubrik brodtekst i dette eksempel. Her for både stykkeet og to. starter stykke totil denne brod­ tekst i dette eksempel. Hierarkiet falder, hvis vi vælger at arbejde uden indryk af første linie i stykke to og 1.rubrik <­ anvender et linieskift i stedet. Man er usikker på i. rubrik 2.rubrik — relaterer den til begge stykkerne 3 z.rubrik relaterer nu kun Brodtekst til stykke ét i dette eller kun til stykke et? til stykke et. eksempel. Brødtekst til stykke ét i dette eksempel. Her starter stykke to til denne brodtekst i dette eksempel. Her starter stykke to til denne brod­ tekst i dette eksempel. J Luften mellem 2. rubrikog JZ stykke et børvære mindst 11I lige såstort (helst større) i i i forhold til luften mellem ­ib de to stykker. A Nu er hierarkiet detsamme 52 som i udgangseksemplet. 2 Selvfølgelig kan dette løses n mere følsomt, hvis man [o opererer med mindreluft ij til limemellemslag. 1.rubrik < 2.rubrik Brødtekst til stykke ét i dette eksempel. Brødtekst til stykke ét i dette eksempel. Her starterstykke totil denne brødtekst i dette eksempel. Her starter stykke totil denne brød­tekst idette eksempel. 1.rubrik 2.rubrik Brødtekst til stykke ét i dette eksempel. Brødtekst til stykke ét i dette eksempel. Her starter stykke to til denne brødtekst i dette eksempel. Her starter stykke to til denne brød­tekst i dette eksempel. Man er stadig usikker på i.rubrik. Hvad relaterer dentil; Forholdet mellem elementerneer her blevet mere forvirrede, sammenlignet med foregåendeeksempel. * Historisk er agorafobi ikke et nyt fænomen. Frem til 1642, hvor Torricelli gennemførte sit berømte forsøg med kviksølvbaro' metret, forklarede man blækkets opstigning i fjerpennen med naturens skræk for det tomme rum, eller horror vacui. Ved tabelsats og ved lister, der er delt op i flere spalter (f.eks. en ordli^ ste i en bog), er det vigtigt at være bevidst om brugen af luft. Hvordan skal satsen læses: vandret eller lodret? Hvordan skal ordene relatere til hinanden? I de tre eksempler på næste side bruger vi neutrale enheder. Hvis vi brugte informationsbærende elementer, ville indholdet givelede^ tråde til, hvordan det skal læses, og dermed »give the game away«. Luftens æstetiske værdier Nu kommer vi til noget større, den overordnede luft og dennes indvirke mng på opslaget. Vi skal stillespørgsmål som: har luft andre værdierend de rent fysisk'funktionelle? Kan luften ogsåhave en æstetisk værdi? Derek Birdsall mener, at den hvide luft ikke har æstetisk værdi, kun fysisk. Men i mange sammenhænge tilskriver vi faktisk den hvide luft æstetisk værdi. Hvad er luft? Luft er intet. Luft er den del, som ikke bærer et indhold. Luft har intet budskab, og alligevel er den bevidste anvendelse af luft alfa og omega i typografi og grafisk design. Det er luften, vi går på skole for at lære, uanset om vi uddanner os til grafikere eller arkitekter. Det er spændingen mellem luften og mærkerne på papiret, der gør forskellen. Det er rytmen mellem væggene og rummet, der bidrager til at skabe spændingen. Hvis den hvide luft ikkeanvendes fysisk,og den kun er til for at skabe rytme og balance, må vi anse den for at være en æstetisk luksus. Ser vi på produktionsapparatet ud fra et økonomisk perspektiv, så er luften helt bestemt en ekstravagance. Du får ^farvefilm kørt ud, og der hvor den hvide luft er, er der ikke noget på filmen. Du ætser trykpladerne, og der hvor den hvide luft er, afsættes intet mærke på pladen. Pladerne går gennem trykpressen — for intet at trykke, der hvor den hvide luft er. Men når regningen kommer, så skal der betales for film, trykplader og tryk — også for de dele, der har trykt den hvide luft. Den hvide luft bærer intet budskab. Ud fra dette ræsonnement kan man kun anse den hvide luft for at være en negativ omkostning 1 produktionsforløbet. Hvis forlagets økonomi^ afdeling skulle bestemme, så skar vi al den hvide luft væk. Man kan næsten have forståelse for økonomifolkenes tendens til agorafobi.* Boguennen 1998^99 / 163^92 k. OH.K.ZAKRISSON . LUFTIGE VÆRDIER Her læses informationen fra top til hund og fra uenstre til højre. Informationen OOOOOO OOOOO OOOOOO OOOOO opfattes som en liste, OOOOO OOOO OOOO OOOOO der er delt op ifire spalter. OOOO OOOOO OOOOO 000 OOOOOO OOOO OOOO OOOO OOOO OOOOO OOOOO OOOOO OOOOOO OOOOO OOOO OOOOO Her kan informationen læses fra top til hund og fra venstre til højre. OOOOOO OOOOO OOOOOO OOOOO Opstillingen opfattes som en tabel med en OOOOO OOOO OOOO OOOOO horisontal og en vertikal OOOO OOOOO OOOOO 000 indgangsmulighed. OOOOOO OOOO OOOO OOOO OOOO OOOOO OOOOO OOOOO OOOOOO OOOOO OOOO OOOOO Her er det lettere at læse informationen horisontalt,fordi OOOOOO OOOOO OOOOOO OOOOO der er mindre luft mellem enhederne vandret end lodret. 00000 0000 0000 00000 OOOO OOOOO OOOOO 000 OOOOOO OOOO OOOO OOOO OOOO OOOOO OOOOO OOOOO OOOOOO OOOOO OOOO OOOOO Boguennen 1998/99 j 163^92 Men hvilke egenskaber tilskriver vi så den hvide luft, når den trods alt bliver anvendt? Luft er et symbol på luksus og kvalitet. Det er den hvide luft, som fortæller os, at det vi ser på har stil og klasse. Luften står for det rene. Hvis vi ser historisk på fænomenet,så kender vi alleden mørke mid^ delalder og den oplyste renæssance. Bøgernes udstyr viser det samme. Hvis vi ser på de bøger, som Komitéen for Årets Bogarbejde gennem årene har udvalgt, så har de som fællesnævner den hyppige brug af hvid luft. Sammenlign en udvalgt bog med en billig paperbackroman fra bladkiosken. Se på marginerne i den dyrere og mere designede bog. Er det ikke brugen af luft, der signalerer kvalitet (sammen med papir og indbinding)? Men hvad bliver luften i den dyrere bog anvendt til, andet end netop at signalere klasse og kvalitet? Hvis vi fjerner luften i en af de af komitéen udvalgte bøger, mister den meget af sit veltilrettelagte og prominente udseende. Et andet eksempel er Erik Ellegaard Frederiksens tilrettelæggelse af Biblen der udkom i to formater. Dels den billigere udgavesom markeres af det inderste format i billedet til højre og dels de eksklusive udgaver, dvs. det yderste format. Som køber kunne man blandt de tre eksklusive udgaver vælge mellem lærred eller kunstlæder med guldsnit eller ægte skind med guldsnit. Typografien er den samme i den billigere og de eks^ klusivere udgaver — det er kun luften omkring satsformatet (margen) der er forskellig. Biblen fra i 1993 er hergengivet i 82% af naturlig størrelse. I naturlig størrelse måler den billigere 210x148 mm og den eksklusive 242x168 mm. Til Biblen valgte Ellegaard skriften Plantin eftersom det er en af de klassiske skrifter der bedst har overlevet digitaliseringen. Defleste klassiske skrifter er ved digitalis seringen blevet tynde og spinkle spøgelser iforhold til hvordan de tog sig ud trykt i bly pa den rigtige papirkvalitet. Bogvennen 1998^99 / i63'92 Jonas' Bog Jonas' flugt 1 Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn: I »Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ond­3 skab.« I Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren. Han tog ned til Jafo, hvor han fandt et skib, der skulle til Tarshish. Han betalte, hvad det kostede, og så gik han om bord for at sejle med dem til Tarshish, bort fra Herren. 4 Men Herren sendte en stærk storm over ha­vet, og den blev til en orkan, så skibet var ved 5 at blive slået til vrag. I Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. De kastede la­sten over bord for at lette skibet. Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb 6 søvn. I Kaptajnen kom ned til ham og sagde: »Hvorfor ligger du her og sover? Stå op og råb til din Gud! Så vil han måske huske på os, så vi 7 ikke omkommer.« I Folkene sagde til hinanden: »Lad os kaste lod og finde ud af, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os.« De ka­8 stede lod, og da loddet faldt på Jonas, I sagde de til ham: »Fortæl os dog, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os. Hvad laver du her, og hvor kommer du fra? Hvilket land og folk 9 hører du til?« I Han svarede: »Jeg er hebræer, og jeg frygter Herren, himlens Gud, som har 10 skabt havet og det tørre land.« I Da blev mæn­dene grebet af stor frygt og sagde til ham: »Hvad er det, du har gjort?« De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han for­n talt dem. I »Hvad skal vi gøre ved dig, så vi kan fa havet til at falde til ro?« spurgte de, for ha­u vet blev mere og mere oprørt. I Han svarede: »Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro. Jeg ved godt, at det er min skyld, 13 at denne orkan er kommet over jer.« I Mænde­ne prøvede nu at ro ind til land, men de kunne 14 ikke, for havet blev mere og mere oprørt. I Så råbte de til Herren: »Ak, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død! Bring ikke uskyldigt blod over os! Du, Herre, har handlet 13 efter din vilje.« I Så tog de Jonas og kastede ham 16 i havet, og havet holdt op med at rase. I Da blev 822 mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren. Jonas' bøn 2 Herren befalede en stor fisk at sluge Jo­nas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter, I Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud: 3 I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig. 4 Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. 5 Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; far jeg igen dit hellige tempel at se? 6 Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. 7 Jeg var kommet ned til bjergenes rødder, jordens porte var for evigt slået i bag mig. Men du. Herre min Gud, løftede mig op fra graven. 8 Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. 1. KAPITEL 1 2 Kong 14,25 2. KAPITEL 1 Matt 12,40 3 SI 20,2; 130,1 4 SI 42,8 5 SI 31,23 6 SI 69,2 7 SI 103,4 8 SI 18,7 Bogvennen 1998^99 / 163^92 Copenhagen Living Summcr/Fall issuc #5 »The award winning magazine about Denmark, COPENHAGEN its peoplejood, design, fashion, architecture, shopping, etc.« er her LIVING gengivet i$0% af naturlig The award winning magazme aboul Denmark, ns people, food, design, (ashion, architecture, shopping, etc størrelse (275 x 205 mm). Det udkommerJiregange om aret og koster 59 Kr. Bogvennen 1998^99 j 163/92 OH. K. ZAKRISSON . LUFTIGE VÆRDIER I 89 Se og hører hergengivet i^oVoaj naturlig størrelse (280*.21o mm) og er dermed en anelse større end Copenhagen Living. Bladet udkommer hver uge og koster I kun 20,75 Kr. Se Zaknsson: »Nok se men ikke læse« i Bogvennen 1997 side 62^63 foren mere udtømmende diskussion om »Grafisk sprogog stil«. Prøv at sammenligne forsiderne af livsstilsmagasinet Copenhagen Living med Se og hør. Copenhagen Living anvender en serifskrift der er placeret i et stort hvidt feltaf masser af luft, medens Se og hør bruger en bombastisk tyk sansenf. Copenhagen Living bruger et billede med kun et motiv og megen luft. Seog hør bruger mange illustrationer ogmegen tekst. Se og hør stræber efter et billigere udseende ved at undgå for megen luft på forsir den, medens Copenhagen Living bevidst bruger luften til at henvende sig til det markedssegment, der gerne vil associeres med stil og luksus. Bogvennen 1998^99 j 161^92 1 s si F A u 0Ur 1 s s e 0 M M "Less is luxury« nar Jet handler om parfumeemballage. Prisforskellen pa disse after* shave er over 230 kr — også selv om den til Iwjre er kobt taxfree. Hvis vi ser på parfumeemballagc, som nok er den emballageform, der bliver spenderet flest penge på, så er det ikke de dyredråber, vi betaler for. Pengene går til den dyre indpakning! En parfume fra det lokale supermarked har typografi i guld på en blomstrende farverig baggrund. Denneemballage kan give ophav til evo^ kative folelser, men eksklusiv bliver den aldrig, specielt hvis man sanv menligner den med en emballage fra Den Dyre Gades parfumeri (eller lufthavnens noget billigere taxfree parfumebutik). Den eksklusive parfu^ me anvender en så lys og minimal skrift som muligt. En tynd sanserif på en lys og enkel baggrund giver fornemmelse af elegance og luksus. Her er der ingen blomster og guldtryk. Spørgsmålet er, om ikke udtrykket »less is more« burde hedde »less is luxury«; Men er det nu sådan? Kan luften virkelig ikke signalere det hurtige og billigt producerede; Nogen har sagt, at når man studerer eller praktiser rer grafik og typografi, så lærer man en masse regler. En af disse regler er, at der ikke findes nogen regel, som ikke kan brydes. Bogvennen 1998/99 / 163/92 OH. K. ZAKRI S SON . LUFTIGE VÆRDIER 191 Ki Det svenske Konsums »blåvita« serie som den ser ud i dag. 1 • > •. s­ 2 .-I Ct' f Xju < ^ ,tAK^o,ULVl.R ^|ua1,f)fi De, der som jeg boede i Sverige i 1980erne, kan sikkert huske super^ markedskæden Konsums lancering af serien »Blåvitt«. De fik navnet på produktet påtrykt med en fedsansenf på enstor hvid bundflade for at det skulle se billigt ud. Signalet skulle være, at der ikke var brugt penge på design. (Antagelig har et smart reklamebureau fundet på idéen og taget sig grundigt betalt for den!) På melposen stod der »Mjol« i mørkeblåsan^ senf. På posen med sukker stod der »Socker« etc. Konsum (eller reklame^ bureauet) gik så langt somtil at designe en Ip^plade (som hedder »skiva« på svensk) som et hvidt cover med teksten »Skiva«, og Konsums ind^ købspose fik teksten »Påse« trykt i mørkeblå på den hvide plastic. Den hvide luft var et bærende element 1 designkønceptet. Konsums »Blåvitt«^serie eksisterer stadig. Den har fået et indslag af rød, håndskriftlignende typografi, måske for at give den et nostalgisk og mere miljørigtigt præg. Men den hvideluft er der stadig,og produktetser billigt ud. Bogvennen 1998^99 j 163^92 Anbefalet læsning Frederiksen, Erik Ellegaard: Bogens Funktion og Æstetik: Vejledning i hogtilrettelcegning, [Den Grafiske Højskoles Skrifter III], i.udgave (København 1955) Frederiksen, Erik Ellegaard: Bogens Funktion og Æstetik: Vejledning ibogtilrettelægning, 2.reviderede udgave (København 1981) Myerson, Jeremy: »Whitespace, black hat« 1 Eye, vol III, nr9, 1993,s 26'17 Robertson, Keith: »On White Space« i Emigre, nr 26, 1993, s 26^27 Spiekermann, Erik: Rhyme &reason: a typographic novel (Berlin, 1987) Spiekermann, Erik &: Ginger, E.M.: Stop Stealing Sheep &Jindouthow types works (Mountain View, Califorma 1993) Tschichold,Jan: The Form of the Book: Essays on the Morality oj GWDfi/^«(London 1991) Twyman, Michael:»Typography without words« i Visible Language, vol X V, nr 1, 1981, s 5^12 Twyman, Michael:»A Schema for the Study of Graphic Language (Tutorial Paper)« i Processing of Visible Language, vol I, s 117^150 Williamson, Hugh: Methodsof Book Design, 3.udgave, 2.oplag (Oxford 1985) Ziegler, Niels Boje: »Om fremstilling af brødtekst ved hjælp af QuarkXPress« i Rubrik, nr40,1995, s $'7