DEN GODE Christian Kaaber Mag.art.i litteratur­historie ogledende medarbejder hos Vangsgaards. Fra 2007 formand for Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde. Fotos: LenaWinther. -At samlepå F. Hendriksen Da Foreningfor Boghaandværk i 1963 fejrede 75-års jubilæum,fik foreningens daværende ledelse bogtrykker Valdemar Pedersen (selv tidligere formand for FfB) til at skriveen biografi om foreningens stifter, xylograf Rasmus Frederik Flendriksen (1847-1938) -i livet og senere altid kendt som xylograf F. Hendriksen. Den noget omstænde­lige bog,der også rummer foreningens historie gennem alle 75 år,må være udsendti et meget stort oplag: Der findes næppe det antikvariat i dagens Danmark, som ikke kan klare et par eksemplarer. Ved F. Hendriksens død i 1938 satteJohannes Larsen sinfordums lære­mester et smukt minde i form afet træskåret portræt efter et fotografi. Det indgår som bilagi Bogvennen frasamme år. Larsen toget par aftryk på silkepapir, som han selv signerede. Biografien blev mit første møde med Hendriksen oghans forening,da jeg i 1986 fik job som studentermedarbejder i et københavnsk antik­variat. Jeg opdagede hurtigt,at netop denne bog kunne forekomme i prægtige, ofte ganske opfindsomme privatindbindinger -noget, der ret sjældent timesdanske bøger fra 1960'erne. Noget ved denne Hendriksen appelleredeåbenbart tilfolk med hang til skønne bøger og bibliofili. Fra mintidligste tid som antikvar stødte jegpå Hendrik­sen inden for umådeligmange felter:For eksempelsom træskærer af illustrationer -de såkaldte xylografier -som bogtilrettelægger,som københavnsk byhistoriker,som memoireforfatter og så naturligvis som dynamoen i alt, hvad der havde med Forening for Boghaandværk at skaffei denne forenings første mange år. Veje tilHendriksen Jeg drømte ikke om, at jegnogen sinde skulle opbygge en samling Hendrikseniana. Det var fint at kende lidt til ham -det kunne som an­tydet ikke undgås i miljøer med antikvariske og bibliofile bøger -men jeg samlede på så meget andet: Bøger om Danmarks ogKøbenhavns historie, for eksempel.Og det blev paradoksalt nok -eller faktisk me­get betegnende -min vej tilat opdyrke en egentliginteresse for den alsidige xylograf og en samlingaf bøger og andet med relation til ham. Min første Hendriksen-bog var H.C. Bering Liisbergs værk om 'Ro­ senborg og Lysthusene I Kongens Have' fra 1914. Bøger om Christian IV oghans tider et kerneområde i mit bibliotek,så et godt eksem­ plar af den farverige og fortælleglade museumsdirektørs store værk om slottet og hans eget museum var en oplagt anskaffelse. Bogen er smukt indbundet af Oscar Jacobsen -en af det tidlige 20. århundre­ des fremragende danske bogbindere -og er forsynet med dedikati­ on fra Bering Liisberg til F. Hendriksen.Siden har Hendriksen i1925 skænket bogen videre tilen Kaj H. Paulli,"Ved venligOverenskomst og med Ønsket om en glædelig Jul (fra)Gamle F.H.",som han skriver. Paulli har så i 1948 genbrugt ordlyden af Hendriksens hilsen i en dedikation til en ny,tredje, ejer. Bogen formeligemmer af at have været skattet af sine skiftende ejere. En anden vej for mig til Hendriksen gik via Johannes Larsen.Jeg har i mange år samlet bøger illustreret af denne fabelagtige bil­ ledmager og deler andre bogsamleres forkærlighed for Den Danske Radeerforenings udgave af Steen Steensen Blichers digtcyklus 'Trækfuglene' fra 1914med originaltræsnit af den store fynbomaler. Bogen står som et hovedværk i det 20. århundredes danske illustra­ tionskunst ogrummer et koncentrat af Larsens formidable evner -dels tilat gengive fugle ornitologisk korrekt, dels som træskærer. Bogen kan samtidig ses som en pragtopvisningaf, hvad boghånd­værkskvalitet repræsenterede for Hendriksen. Faktisk var det F. Hendriksen, der i 1904 satte den unge Larsen i gang med at lave træsnit.Ved Hendriksens død i 1938 lavede Larsen et af sine meget få træskårne portrætter,et karakterfuldt billede af den aldrende xylograf med den bølgende kunstnermanke,som årene havde gjort hvid.Træsnittet ledsager mindeartiklen i Bogven­nen 1938.Glad var jeg,da jegi Erik Dals boglige efterladenskaber -købt af det antikvariat, hvor jeg arbejder -fandt etaftryk på silke­papir, signeret af Johannes Larsen. Erik Dal havde det hængende i sit biblioteksværelse.Nu hænger det i mit. Gennem de sidste 20 år er Hendriksen dukket op i min samling fra alle mulige sider.Jeg har haft held tilat finde en række smukke bøger og interessante genstande med relationtil denne kolossalt alsidige mand. Med årene er det blevet til "en samling i samlingen" af vidnes­byrd om Hendriksens evner ogsmag, om hans alsidige virksomhed og om, hvad han selv holdt af atomgive sigmed og at skænke til andre. Træsnit F. Hendriksen fødtes i 1847 i København som søn af en værtshus­holder. Sent i livet beskrev han levende sin barndom og opvækst i to erindringsbøger. Hendriksen var barn af enevældens trange ogbe­klumrede hovedstad klemt inde bag sine volde og grave, og skønt han livet igennem arbejdede for fremskridtet og med sikkert blik for den tekniske udvikling, forblev hanlidt af en kustode for detgamle Kø­benhavn, samme fremskridt ryddede af vejen. Bogen'Kjøbenhavnske Billeder fra det nittende Aarhundrede samledemed vejledendeText af F. Hendriksen' står som en smuk ogkyndig tribut til en københavnsk lilleverden, Hendriksen såforsvinde. Bogen ses meget hyppigt og ofte smukt indbundet -det gælder også mit eksemplar. Tidligt stod det klart, at Frederik Hendriksen havde anlægfor at tegne, og i 1861 kom hani lære som træskærer ved ugebladet Illu­streret Tidende. Bladet havdeværet på gaden siden 1859 ogvar en nyskabelse i datidens danske mediebillede:et alsidigt magasin med illustrationer af internationalstandard. Hvert enestebillede blev reproduceret i xylografi: Motivet ridsedes op på et endestykkeaf det hårde buksbomtræ,hvorefter xylografen skar de lyse partier væk med en såkaldt gravstik -streg for streg-og fritlagde et negativ,klart til at trykke med. Arbejdet var hårdt og fysisk krævende,men Hendriksen viste sigtalentfuld og lærenem. Fra 1863 til 1866 gik han på Kunstakademiet, men et studieopholdi London 1868-70fik langt større betydningfor hans løbebane. Unge Hendriksen blev nemligtrainee ved lllustrated London News, tidens førende illustrerede blad. På ganskefå år udvikle­de han sigi kraftaf talent,flid og modta­gelighed tilDanmarks ubestridt dygtigste på sit felt: Den loyale,men kunstnerisk dygtigt udførtereproduktion. Hendriksen må have været entemmelig enestående personlighed,der forenede stålsat vilje og store ambitioner meden myndig venlighed ogevnen til at styre et samarbejde og få andre tilat yde deres bedste. Det erdog ikke for meget sagt,at det var hans eminente færdigheder som træskærer, der skabteforudsætningen for, at han kunne forløse allesine andrerige talenter. Livet igennem tituleredes han aldrig som andet endxylograf. Derfor er jeg særlig glad for den håndværksprægede afdeling af min Hendriksen-samling. Øverst påmodsatte side ses Hendriksenstræstok tilmotiv fraRoskildes Stændertorv meddet færdige aftryk(14x17,5 cm) herover.Klodsen be­står egentligaf 3 delesom den storetilvenstre (med motiv fraen festligbegi­venhed etsted i Europa), der måler 25x 18 cm. Sammenføjningerne har været en storudfordring for Hendriksen. 'fnj"JIJ| | De fleste xylografiske negativer er gået til, brændbare som de jo er. Jeg har dogværet så heldig flere gange at finde originale træklod­ser -såkaldte stokke -skåret af Hendriksen. Fra Erik Dals samling erhvervede jeget indrammet Hendriksen-xylografi af Stændertorvet i Roskilde med tilhørendestok. Ved en anden lejlighed fandt jeg en stok i A4-format,stykket sammen af adskillige små træstykker, lidt af en udfordring for trykkeren. Klenodiet i min beholdning af Hendriksens egne arbejderer en suite ­ligeledes fraErik Dals samling -skøntryk påtyndt silkepapir fra hans tidligste arbejdsår, endnu ifire kartonomslag med hansegen hånd­skrift: Et fralæretiden, andre fra tiden før, under ogefter opholdeti London. Hendriksen har egenhændigt dateret dem ogangiver endvide­re på de tidligste, hvor længe han har arbejdet på hvert enkelt tryk: En yderst detaljeret gengivelse af borgtårnet Kernen i Helsingborg(1862) har kostet ham 8 dage, mens hanto år senere er nået frem tilat kunne skære endystert stemningsfuld tegning af Bernhard Olsen af en vagt­post blandt skansekurvene på Dybbøl på kun fire og en halv dag. Billedet af den ensomme soldat på Dybbøl kom iIllustreret Tidende treuger før preussernes stormløb på skanserne oger altså ren reportage.Uagtet at det efter tidens forhold er reproduceret i al hast, fremtræder det lille stykke brugsgrafik som et fuldendt grafisk é Skøntryk påsilkepa­pir:Hendriksen skar gengivelse af borgtårnet Kernen i Helsingborgpå 8 dage11862, menshan to år senerekunne skære vagtposten på Dybbølpå kun fireogen halvdag ­datidens kngsreportage. kunstværk. Det gælder også andre perler fra beholdningen: Et fortryk til den endelige udgaveaf Peters Jul (1870) ogen ial sin lidenhed prægtig reproduktion af Adolph Lønborgs berømte fotografi af den ældgamle Grundtvig, taget få dage før åndskæmpens død i 1872. Kunstnervenner 1 sin læretid var Hendriksen elev på aftenskolen ved Det tekniske Institut i Læderstræde. Her mødte han de senere berømte malere August Jerndorff, RS. Krøyer og Kristian Zahrtmann. Venskaberne fra skolen varede livet ud, og Hendriksen kom ad denne vej ind i det kunstnermiljø, han i1928 satte et trykt monument over med bogen 'En dansk Kunstnerkreds fra sidste Halvdel af 79. Aarhundrede'. Især to kunstnere blev væsentlige omdrejningspunkter for Hend­riksen: Lorenz Frølich (1820-1908) og Kristian Zahrtmann (1843­1917). Begge venskaber udmøntede sig i et væld af breve, som siden gjorde Hendriksen i stand til at udsende fyldige mindebøger om hver af de to såre forskellige venner. Lorenz Frølich repræsenterer Guldalderens anden generation, som blandt andre omfatter Frølichs nære, men tragisk tidligt afdøde ven Johan Thomas Lundbye. Frølich var myreflittig, og Hendriksen reproducerede Frølich-tegninger til en lang række udgivelser i 1880'erne og frem tilvennens død. Hendriksen gemteselv disse smukkeaftryk på silkepapir af AdolphLøn­borgs berømtefotografi af den ældgamleGrundtvig (1872) oget fortryk til anden ogendelige udgave af Peters Jul (1870). Da RG.Philipsens Forlagi 1895 udsendte en statelig udgave af'Den ældre Eddas Gudesange' i Karl Gjellerups oversættelse og med teg­ninger af Frølich, stod Hendriksens Reproduktions-Anstalt for billedsiden. Fem år senere udsendte Hendriksen ianledning af Frølichs 80-års fødselsdag hele illustrationsmaterialet samt et par ubenyttede billeder til bogen i et monumentalt særtryk på japanpapir i 25 nummererede og-af Hendriksen -signerede eksemplarer.Jeg ejer eksemplar nummer toaf denne prægtige tvær-foliant,i et smukt grønt halvlæderbind og med en gammelkøbenhavnsk klingende dedi­kation "fra Faer'en" til Hendriksens ældste søn Holger.Det silkeagtige japanpapir får sort-hvide illustrationer til at fremtræde særlig klart. Hendriksen har helt åbenbart været glad for muligheden for at trykke på dettekraftige, men tynde luksuspapir. Et andet rart vidnesbyrd om Hendriksens veneration for den gamle guldalderkunstner er hans personlige eksemplar af Frølichs mester­ligt illustrerede udgave af Oehlenschlågers digt om 'De tvende Kirke­taarne' i Fjenneslev,udsendt af Kunstforeningen til dens medlem­mer i 1844. Frølichs raderinger til det nationalromantiske digt hører til dansk 1800-tals grafiks mesterværker.Hendriksen har i 1909 skænket bogen videre tilen kvindeligslægtning. En anden boggave SAMMNGKN HKSTAAR AI-" .'C! BLADE KÆKKKKØUiKN liR SAA VIDT MULKJ DEN SAM.MK SOM 1 BOGEN KNKivLTK I VÆHKET IHIU (iTK VlfiNKTTKB KBK HKB MEDTAGNE '.K. DKN .KI.DHK KDDAS Gl'DKSANGE tec;mn(II:r af lohkns fholich t! C Ky* • SÆRTRYK L XXV EKSEMPLARER L'AA KUNSTNERENS RRSINDSTYVEAARIOE FOBSELSDAG x.w OKTOBER MDCCCC Hæder til en gammel ven: Lorenz Frølichs illu­strationer til Den ældre Eddas Gudesange samlet i monumentalt særtryk på japanpapir i 25numme­rerede og-af Hendriksen -signerede eksemplarer. (På titelsiden fejlagtigt Lorens Frohlich •f S , j' T # -ki m % FORTEGNELSE OVER vr.. V4 / LFRØLICHS ILLUSTRATIONER RADERINGER M.M. .11 AF PIETRO KROHN i PAA KUNSTNERENS FIRSINDS •fe\ B sj TV\ EAARIGE FØDSELSDAG XXV OKTOBER MDCCCC \ \ , iÉ y >^ tutte*, Xi \ ,s %r4 Frølich tilZahrtmann: forbinder på smukkeste vis Hendriksens to store kunstnervenner.Det Pietro Krohnsoversigt i er et smukt indbundet særtryk af Pietro Krohns oversigt i Bogvennen Bogvennen 1898-99 over Lorenz Frølichs grafiske 1898-99 over Lorenz Frølichs grafiske arbejder -et af 25 signerede arbejder -et af 25 sig­eksemplarer på Hendriksens elskede japanpapir. På smudstitelbla­ nerede eksemplarer på det bærer den Kristian Zahrtmanns navnetræk og en hilsen til ham japanpapir. Påsmudstitel­ bladet bærer denKristian -i Hendriksens håndskrift -fra Pietro Krohn ogF. Hendriksen. Zahrtmanns navnetræk Kristian Zahrtmann var jævnaldrende med Hendriksen ogstod og enhilsen tilham -i ham meget nær. Stor var min glæde,da jeg for nogle år siden faldt Hendriksens håndskrift -fra PietroKrohn ogF. over Hendriksens eget eksemplar af et elegant privattryk,'Fyrre­Hendriksen. tyve Billeder efter Skitser og Studier af Kristian Zahrtmann', som F. Hendriksens Reproduktions-Anstalt udsendte i forbindelse med Zahrtmanns 70-års fødselsdag i 1913. Bogen ertrykt i 158 num­mererede eksemplarer,heraf de otte på japanpapir.Dette her er nummer 8,trykt tildirektør H.Chr. Christensen (hans navn er indført med Hendriksens elegant svungne håndskrift). Eksemplaret må siden være gået tilbage til Hendriksen selv og indeholder tre lejlig­hedstryk med festsange tilZahrtmanns 60-års fødselsdag i 1903 og salmeheftet fra malerens bisættelse i 1917. f iBi I forbindelsemed Zahrt­manns 70-årsfødsels­dag11913 udsendte F. Hendriksens Reproduk­tions-Anstalt en billedbog i 158 nummererede eksemplarer,heraf de otte på japanpapir.Dette her er nummer 8,trykt til direktør H.Chr. Christen­sen (hansnavn er indført med Hendriksenselegant svungne håndskrift). FYRRETYVE BILLEDER EFTER SKITSER OG STUDIER AF KRISTIAN ZAHRTMANN DEN 31. MARTS 1913 Ude og Hjemme Efter sine uddannelsesår ogstudierejser følte Hendriksen tiden moden tilat stå på helt egne ben. Han havde cementeret sin status som den fermeste danske xylograf ogoprettede i juni 1870 sit eget reproduktionsfirma, som eksisterer endnu. For selv om træstikket på få år vegfor fotografisk reproteknik, forstod Hendriksen at holde sig i front,når det gjaldt såvelteknik som billedmæssig kvalitet. Nogen maskinstormer var han absolut ikke. F. Hendriksens Reproduktions-Anstalt tå i Stormgade 12,hvor Hendriksen også havde sin lejlighed. Fra begyndelsen af 1870'erne stammer en række små og større antologier med tekster af danske digtere og med træsnit udført af Hendriksen efter forlæg af tidens danske kunstnere.Disse meget tidstypiske bøger ses ofte i handlen og optræder som regel enten i halvlæderbind eller i forlagets komponerede lærredsbind,som Hend­riksen iøvrigt selv tog kraftigt afstand fra. KRISTIAN ZAHRTMANN '"IL Z/1HRTM/INN 1.M 5 J««'l Eksemplaret måsiden være gået tilbagetil Hend­riksen. Detbærer hans exlibris ogindeholder hans personligeeksem­plarer af fireZahrtmann­festsange, bl.a.en festlig renæssance-pastiche, som Hendriksenselv var forfatter til-han har signeret titelbladetmed blyant! i£cn litbcn 2(£riø Uranr* hil cVn VPcl=2«£6lc oc VDclbyr6tt|c Øct)il6rer *Erifi:ian 5at)t:tmann ibans 2tl6crj560 6en 31.iHarti Æammcm irtmtw Dit alactfuc que Ion lappeHt (gntfnDcmcnt. rt Sra Sfnitcoquilj futmt nifamblt lliiii Prcntcb u&i Riøbcnb»:t>n bos Bogb^nbrøcrÆcts ©Fole. ANNO MCM!11 Arbejdet med den type bøger samt et veludviklet talentfor at sam­arbejde med kunstnere og skribenter satte gang i Hendriksens første store projekt:ugebladet Ude og Hjemme.Det blev i sagens natur et illustreret blad i tidens højeste tekniske kvalitet ogmed bidragi form af digte,noveller ogillustrationer af en sand perlerække af samtidens skribenter ogbilledmagere. Henrik Pontoppidans debuttekst 'Et En­deligt' kan findes iUde og Hjemme, 18. september 1881.Bladet udkom frem til 1884, hvor Hendriksen måtte opgive at få økonomien tilat hænge sammen og sælge sit blad til konkurrenten Illustreret Tidende. Ude og Hjemme blev udsendt i indbundne årgange i kønne, rigt Christian Bruunsværk om Bogtrykkerkunstens Opfindelse fra 1889er en slags forløber for Bog­vennen ogudsendtes i 688 eksemplarer,hvoraf de 38var på håndgjort papir.Dette har tilhørt F. Hendriksen. BOGTUYKKERKUNSTENS OPFINDELSE f'oLz t) £<-* /fz-j forgyldte halvlæderbind. Løse bind af bladet ses meget tit,dog oftest præget af tidens tand. De gamle partibind er ikke meget solide.Jeg ejer en enkel årgang af Ude og Hjemme og må vel se engang at finde et pænt sæt af hele herligheden. Men man kan ikkeeje alting, og bladet fylder. Forening for Boghaandværk Ude og Hjemme skaffede Hendriksen en stor gæld på halsen, men sikrede ham en markant plads i gennembrudstidens inderkreds. Brødrene Georg og Edvard Brandes havde begge leveret stof til bladet, og uden at bekende sig direkte som brandesianer ogradikal -Hend­riksen var også forretningsmand -kom han til at stå det litterære venstre nær.Det er derfor ikke tilfældigt, at det blev Edvards dagblad Politiken, der anden juledag 1884 bragteHendriksens artikel"Vore Bøgers Udstyrelse" på forsiden. I artiklen langede Hendriksen med brask og bram ud efter principløs­ heden ogden manglende kvalitet i tidens danske bogproduktion og kaldte til samling om fornyelse og til kamp mod tarveligheden."Vore Bøgers Udstyrelse" blev nærmest et manifest for Forening for Bog­ haandværk, som da også har ladet den yderst forgængelige avisarti­ kel optrykke flere gange.Jeg er særligglad for et kønt bind fra 1943 med to næsten helt identiske versioner af skriftet:En fra Forening for Boghaandværk og en fra Fagskolen for Boghaandværk med C. Volmer Nordlunde som udgiver. Forening for Boghaandværk oprettedes i 1888, mens fagskolen kom tili 1893. Begge foretagender havde Hendriksen som en alle­stedsnærværende ogyderst produktiv dynamo -han fungerede som formand for foreningen i31 år og for Fagskolen i 26 år. Det gjaldt for både foreningog fagskole, at Hendriksen fik knyttet landets bedste kræfter til sig på de områder, hvor de pågældende gjorde bedst gavn ­ikke mindst,når der skulle skrives og publiceres for den nye forening. Det Kongelige Biblioteks daværende leder Christian Bruun stod således for foreningens første bog: 'De nyesteUndersøgelser om Bog­trykkerkunstens Opfindelse' fra 1889 -en stor og gennemarbejdet sag med smukt reproducerede faksimiler af tryk fra Gutenbergs tid. Bogen udsendtes i 688 eksemplarer, hvoraf de 38 var på håndgjort papir. Hendriksen fik tidens mest navnkundige bogbinderJ.L. Flyge til at lave et smukt halvbind af lysebrunt gedeskindtil et af de 38.1 1923 har han skænket bogen til sin søn Knud. Nu bor den hos mig. Bruuns bogblev fulgt op med to gangeAarsskrift, fra henholdsvis 1890 og 1891,udformet i stil med den førstnævnte. Jeg er den lykkeli­ge ejer af Hendriksens eget eksemplar af de to publikationer,indbun­det sammen af hans egen generations største bogbindernavn,Anker Kyster. Hendriksen har siden byttet bogen med Kyster. For al ordens skyld skriver Hendriksen på sit exlibris:"Overgaaet ved Bytning til An­ker Kyster. F. Hendriksen". Erik Dal,som siden overtog bogen, gætter i en diskret blyantsinskription på, at det må skyldes,at bogen er det eneste kendte eksempel på Kysterstidligste bogbinderstempel(som senere anført øverst bagpå forsatsbladet). Den boger en juvel af et associationseksemplar ogindleder en komplet rækkeaf Bogvennen,som årsskriftet kom til at hedde fra næste udsendelse,i 1893. De første tre bind omfatter årene 1893 til 1917 oger Anker Kysters eget sæt, indbundet af ham selv.Siden har Erik Dal bygget videre på sættet,med skiftende tiders indbindinger, og gennem de seneste år har undertegnede holdt rækken ajour. Den fylder efterhånden en meter. • •: ^ ' m/T % ^S: gg; »l^«f'-V-a(. ^L, ,->> -•' v fa¥&*y fs . , kl' f l / •'-i-. "••. /"*» /'"x /•*•• r^ f. v ' ^ >• /-"• S • •/'^\'rsr^¥ Ny .-.{/ ^ N. lijHi . •" ' V ,WSWW­ nkern-rsje BOGBINDER ILU \ KieeeftvNNK svÆrrreonot /6 O 2 hlrl ra niM ÆyUtsrav*** o~j / , A^-o / Vr>/" z. J A åA ^ -._ ^-u^£-o l^u^øC ftA* ' ' O/rw*. /^r-Wi^^M T ^i -i T f j r_ AJL /6U^ 9_ * /y a**-aoo^ixj , æ/ eU^U^ Herover og modstående Fagskolen for Boghaandværk side: Deto førsteårgange Som allerede nævnt stod Hendriksen i 1893 i spidsen for oprettelsen af Aarsskrift, senere Bog­ af Fagskolen for Boghaandværk,der skulle forestå videreuddannel­ vennen. Hendriksen har siden byttet sit eksemplar sen af typografer, bogtrykkere ogbogbindere efter endt mesterlære. med detsindbinder Anker Skolens mest markante lærerkræfter i de første årtier omfattede Kyster. foruden Hendriksenselv typografen Emil Sørensen, der tognavnet Selmar (1854-1934).Selmar udgav Danmarks første store lærebogi typografi i 1891. Et dejligt eksemplar, i et smukt dekoreret halvbind af Flyge,har sin naturlige plads i min Hendriksen-samling, som også omfatter førsteudgaven af Hendriksens erindringsbog'Mennesker og Oplevelser', udsendt som privattryk i 1910 i 110 nummereredeeksem­plarer, med dedikation til Emil Selmar. Både Selmar ogHendriksen fik den navnkundige designerThorvald Bindesbølltil at udforme deres exlibris -Hendriksens er fra 1888,og det smukke dobbeltstillede FH­monogram gør hans bøger såre lette at identificere. MDCCCXC Hendriksens første erindringsbogMennesker ogOplevelser, udsendt som privattryk i1910 i 110 nummererede eksemplarer,dette med dedikation tilEmil Selmar (se følgendeside). Fra Fagskolen stammer en af de tidligste dele i min Hendriksen­samling: et aldeles pragtfuldt sæt af Louis Bobés i enhver henseende storladne værk om den holstensk-danske adelsslægt Ahlefeldts historie. Værket udkom i 6 bind plus et separat bind med'DitlevAh­lefeldts Memoirer' mellem 1895 og1912 ogses næsten aldrig sam­let. Bag på forsatsbladet i bind 1 anfører Hendriksen,at bøgerne er bundet ind af OscarJacobsen, samt at de overdådige rygdekorationer er tegnet af elever fra Fagskolen. Fagskolen for Boghaandværk blev udgangspunkt for den blom­string, dansk bogkultur oplevede fra1890'erne ogmeget langt op i det 20.århundrede. Generationer af boghåndværkere fik her indpodet værdier, som havde rod iden engelske Arts & Crafts-bevægelse, men MENNESKER OG OPLEVELSER AF F HENDRIKSEN ""•-•-bl ' ""CCCC, . IQIO c < 4 • £ t '-C. Ligesom Hendriksen fik EmilSetmar lavet sit exlibrisaf Thorvald Bmdesbøll. Hendriksens sæt af det storladneværk om adelsslægten Ahlefeldts historie. Bagerneer bun­det md afOscar Jacobsen efter forlægaf elever fra Fagskolen. som med Hendriksen ved roret antogen umiskendeligdansk form. Nogle spektakulære resultater af Hendriksens undervisningi bogtryk og tilrettelægning kan sesi form af prægtige tryksager udsendt af skolen. Jeg holder af min folioudgave fra 1905 af'Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1849', sat af bl.a.den senere så navnkundige bogtrykker ChristianChristensen ogtrykt på håndgjort papir med dekorationer af Thorvald Bindesbøll.Alt sammen udsendt i et oplag på 360 nummererede eksemplarer,signeret af Hendriksen. Et andet særtryk er lavet af eleverne fra1911-årgangen, som har nyopsat Grundtvigs 'Den signede Dag' illustreret af Joakim Skovgaard i folioformat. Også dette er udsendt i et nummereret oplag på 450 af Hendriksen signerede eksemplarer, heraf 15 på japanpapir.Sådan et gad jeggodt eje,men jeger nu også glad for "ordinærudgaven". Foreningen Fremtiden Joakim Skovgaards illustrerede udgave af Grundtvigs uopslidelige "dagvise" blev tillangt tidligere,også på Hendriksens foranledning, nemlig inden for Foreningen Fremtiden. Egentlig var her tale om en pensionsforening for kunstnere, og foreningens udgivervirksomhed afspejlede til at begynde med behovet for præmier til lotterier og tombolaer tilstøtte for sagen. 1 1875 begyndte Hendriksen at ar­bejde for foreningen, og hans indsats her udmøntede sig i en meget lang række vidt forskellige publikationer. Hendriksen fungerede først og fremmest som grafisk tilret­telægger af foreningens bøger, som han og hans firma selvfølgelig også leverede illustrationer til,når det krævedes. Et meget smukt eksempel på hans formsikre tilrettelæggelse ses i den serie af danske klassiske forfattere fra Ewald og Wessel, som foreningen udsendte fra 1890 oglangt op i det 20.århundrede. Bøgerne hævder Danmarfs Hiøes (BntnMoD Fagskolen for Bog­haandværk:Folioudgave ^anmarfs fra 1905af Danmarks Riges Grundlov af5teJuni (5runMot) 7849,trykt påhåndgjort papir meddekorationer af Thorvald BindesbøU. 9. • d sig ikke ved størrelse, men er hver især en nydelse at bladre i. De kan findes i næsten enhver dansk antikvarboghandel 4^ og har som regel fristet ejere tilat ofre ^ ^ -• nit.S"* 2*0 tfltunMolg kønne indbindinger på sagen. ^ Drn tjjmU PjjpH* 'f/- Anderledes pomp og pragt møder 6 p'. iJ t>cn ftgttc5c Daa man -til dels med de samme forfat­ iTTS in«» fif *ri tere -i en række udgivelser af'Billeder Joafim irfoptjaai^ af danske Kunstnere til Digte af ældreog fci /­nyere Forfattere\ udgivet af Hendriksen ^•1'x * for foreningen i enkelthæfter fra 1884 -.v; v-: til 1895. Serien blevfulgt op med en V.^l række'Danske Folkeviser med Tegninger VsL'i af danske Kunstnere' fra 1887 til1897. Det er et par brogede rækker,præget af vidt forskellige kunstneres fortolkning af stoffet.Perlen er her -som nævnt tidligere -Joakim Skovgaards vidunder­lige billeder tilGrundtvigs 'Den signede Ulf Jr«#. £*» Dog', vel at mærke heleteksten fra 1826 og ikke kun den friseredeversion fra sal­mebogen. Hendriksen må selv have holdt af dette værk: På sine meget gamledage /£* udsendte han det ien stor folioudgave i 1926, foruden det allerede omtalte tryk fra Fagskolen for Boghaandværk. 3«af1m StøvtAAT* Jeg ejer flere eksemplarer af disse tryk: Et stort bind med indholdet af samtlige udsendelser og med de origina­le hefteomslagindsat bag i bogen, som står side om side med et dejligt Kyster­bind med folkeviserne -sidstnævnte bog har tilhørt den legendariske bogsamler Einar Christiansen. Mit bedste stykke er Eleverne fra 1911har dog Hendriksens eget eksemplar af en stribe aftryk på japanpapir udført GrundtvigsDen Den ftgnc6e Dag af de tidligste'Billeder af danske Kunstnere' iet smukt mørkegrønt signede Dag illustreret halvlæderbind, ligeledes af Kyster. Hvert enkelt tryk er lavet i 5 til10 af JoakimSkovgaard. nummererede eksemplarer,hvert signeretmed det karakteristiskeFH. På forreste friblad har han fået trykt sitexlibris, og under det er anført en hilsen fra"Faderen" til sønnen Knud.Sidstnævntes exlibris, tegnet af"Faderen" selv -med et vidunderligt pluskæbet profilpor­træt af den håbefuldearvtager som helt ung -sidder på indersiden af forpermen. Kan manønske sigmere?Ja, et aftryk på japanpapir af 'Den signede Dag'.Det glimrer ved sit fravær her,men må eksistere. TO g>k Unge \ 0 norden om ^ "°-k K"" W S. ^kwl™^^ t J^K pk kun i*Tni ^ K^*. ' lrn < ^ ^^ *1i < Klcn ** CI>dnu h«l dunkelt ^ tVsL . („J. l.»= T""1" ^ l lUnr Hcod« An hed« ,. inks«, Anker Kyster har indbundet Hendriksens eget eksemplar afen stribe aftryk på japanpapir af de tidligste Billeder af danske Kunstnere. Hvert enkelttryk er lavet i 5 til10 num­mererede ogsigne­rede eksemplarer. 1: Foreningen Fremtiden står også som udgiver af værket 'Gom/e kjøben­ havnske Huseog Gaarde i Tegninger af Alfred Larsen med Text af Erik Schiødte' fra 1894. Det righoldige billedmateriale er reproduceret hos Hendriksen, der givetvis også har tilrettelagt bogen. Jeg ejer to gode og meget forskellige eksemplarer. Det ene er et af de ti, Hendriksen har fået trykt på japanpapir, nummereret ogsigneret af ham selv. Bogen er indbundet i et godt brunt halvlæderbind med Københavns våben i guld i hvert rygfelt,udført af den unge Anker Kyster. Mit andet eksemplar er fra det ordinære oplag, men indbundet i et prægtigt helbind af rødbrunt kalveskind med overdådig gulddekoration. Bindet er utvivlsomt udført af en elev fra Fagskolen for Boghaandværk,for bogen er forsynet med en dedikation fra Hendriksen til"Hr.Svend Nissen, Fagskolen for Boghaandværks Lærer i Dansk gjennem 10 Aar med Tak fra og til Erindring om Skolen.Decb. 7908". I foreningens regi skabte Johannes Larsen og F. Hendriksen i fæl­ lesskab billedbogen'Historien om en lille Mis' med tekst af højskole­ manden Kristen Kold,udsendt i 1905.Jeg har to eksemplarer af den -et i det sarte originale omslagog et i forlagets originalindbinding.Til dem slutter sigen udgave fra 1954med Larsens illustrationer gengi­ vet itræsnit ogmed indledningaf Hendriksens søn ogefterfølger, den førnævnte billedmager (som han selv kaldte sig) Knud Hendriksen. Hendriksens sidste udgivelse for Foreningen Fremtiden blev den alle­ rede omtalte bog'Kjøbenhavnske Billeder fra det nittende Aarhundre­ de samlede med vejledendeText af F Hendriksen'. Hendriksen udførteselv dette herligeexlibns til sønnen Knud.hans håbefulde arvtager som "billedmager". KX^LIF.RIS^ Kvi El ATIS SYÆ 17i wm •ty ; GAMLE KJØBENHAVNSKE HUSE OG GAARDE ALFRED LARSEN ••I!•» ERIK SCHIØDTE HÆFTE I KRISTTANSHAVN : FORENINGEN .KRKMTIDEN. To pragteksemplarer af Gamle kjøbenhavnske Huse ogGaarde i Tegninger af Alfred Larsen medText af Erik Schiødte fra1894: Det ene påjapanpapir og det andet påtrykpapir, men indbundet efter alle kunstens regler på Fagskolen. d Den godesvigersøn: Hendriksen fik lavet et smukt eksemplar af bogen om kapelmester Paulli med dedikation til "H.S. PaullisDøttre,Fru Hendriksen ogFrk.Paulli" •I -^ ^ ét' f. h- Al KN IvAI'KLMUS1KKRS i;»INIJR|N(}EK Librairie Royalede K.NILSSON gho^L.TaÆ^r""0" Parii, Ir 'tø? fr O . c.. -<,> :z: sis c 3' , . -' ^ ,.y . -x y' -* -X L • r Mellem venner og slægtninge Associationseksempiar kaldes en bog,der fortæller noget om en relation mellem flere personer. En lille,uprætentiøs bog af den engelske Arts & Crafts-mester William Morris (1834-96),'Art and Beauty of the Earth' fra 1898, har tydeligvis først været i den ansete bogtrykker Simon Bernsteens eje med hans exlibris placeret cen­tralt på indersiden af forpermen, men er gået videre til F. Hendrik­sen, der har indsat sit exlibris under Bernsteens. Bogen illustrerer forbindelsen mellem to London-farere,der begge søgte inspiration i Morris' bestræbelser på at udlede universelle skønhedsidealer for bøger fra de tidligste senmiddelalderlige bogtryk. Hendriksen stod ikke tilbage for nogen,når der skulle graves dybt i boghåndværkets kulturhistorie.Jeg holder meget af mit eksemplar af den smukke og rigt udstyrede bog om den store danske renæssance­bogtrykker Lorentz Benedict, udsendt af Forening for Boghaandværk i 1920, med dedikation fra FH til Richard Paulli,"Min Ven og tålmodige Medarbejder R. Paulli tilegnes dettehans egetVærk af den anden Arbejder FH." Richard Paulli (1890-1975) varen fjern slægtning til Hendriksens hustru nummer to og tegner sigfor bogens bibliografi­ Bogen er indbundetaf Oscar Jacobseni et hel­bind afbrunt kalveskind med forgyldteogblind­prægedede dekorationer. f'-. ske del. Hendriksen har utvivlsomt forestået tilrettelægningen, men er ikke krediteret ved navn nogen steder.I dette eksemplar har han ­"den anden Arbejder" -signeret forordet! Hendriksens hustru Holga Paulli (1845-1927) var datter af den kongelige kapelmester og komponist Holger Simon Paulli (1810-91), mester for blandt andet en delaf musikken til Bournonvilles 'A/opo//'. 11913 satte forfatteren Frits Bendix den elskelige kapelmester et minde med bogen '/Afen Kapelmusikers Erindringer. Minioturepor­ trætter fro Paullis Tid'.Jeg har et herligt eksemplar med dedikation til "H.S. Paullis Døttre, Fru Hendriksen og Frk. Paulli", indbundet af Oscar Jacobsen i et meget smukt helbind af brunt kalveskind med forgyldte ogblindprægede dekorationer.Den anden modtager af bogen, malerinden Augusta Paulli, forblev ugift og boede hos sin søster og svoger. I hjemmet hed hun aldrigandet end Moster Dolle. Man fornemmer,at Hendriksen har villet glæde de to kapelmestre­ døtre med et stykke førsteklasses boghåndværk.I bogen ligger et brevkort tilPaulli fra den hengivne svigersøn, en fødselsdagshilsen sendt fra Paris i februar 1886. ¥, Skribenten Hendriksen gjorde sig ved siden af sine talrige virkefelter også gældende som forfatter, om end han som regel beske­ dent omtalte sig selv som udgiver. Hans første store bog blev den allerede omtalte erindringsbog'Mennesker ogOplevelser', udsendt som et prætentiøst privattryk i 1910. Bogen er rigt udstyret med billeder fra det gamle og efterhånden temmelig forsvundne København fra Hendriksens barndom. Hendriksen udgav billedaf­delingen fra bogen som et særtryk i 100 signerede eksemplarer, hvoraf to med dedikation til forskellige forretningsfor­bindelser har fundet vej tilmine hylder, I \ DANSK foruden selvfølgeligSelmars eksemplar Kl \sl \l MKKI Ds MIIiB Mt ru TIKSSKIUIHINO af den smukt indbundne erindringsbog. Det fremgår ikke, hvem der har indbun­det Hendriksens forskellige bøger,men skindtyper og rygornamentik er så ens,at det helt givet afspejler hans egen smag i så henseende.Bortset fra den første erin­ x"^Ttrmi 4| ^,»iniin • ' , dringsbog forekommer hans bøger meget hyppigt i handelen. Man skal ikke lede længe for at findeet hæderligt eksemplar af de to store mindebøger for vennerne Kristian Zahrtmann og Lorenz Frølich.Den førstnævnte udkom i 1919 i 625 nummererede og signerede eksem­plarer.Jeg har været så heldigat finde et eksemplar i et dejligt halvlæ­derbind af Anker Kyster. Mit eksemplar af Hendriksens storværk om Lorenz Frølich fra 1921 optræder i det originale røde halvlæderbind. Kronen på værket blev den stort anlagte ogdigre bog'En Dansk Kunstnerkreds fra sidste halvdel af 79. Aarhundrede, Bidrag til en Tidsskildring i Breve, Billeder, Oplysninger -samlet og udgivet af F. Hendriksen1. Værket udkom i 500 eksemplarer oger Hendriksens im­ponerende tilbageblik på det miljø, han havde indgået i -myldrende fyldt med detaljer om de enkelte aktører i "kredsen", kendte som mindre kendte, og et vigtigt kildeskrift tit dansk og københavnsk kul­turhistorie i gennembrudsårene. Bogen optræder som regeli et smukt lysebrunt halvlæderbind,men jeghar været så heldigat finde den bundet ind i et skønt halvbind af rødbrunt gedeskind med de originale omslag bevaret, udført af den navnkundige bogbinder Juul-Lassen. På tilværelsens faldereb, seks år før sin død,udsendte Hendriksen en revideret udgave af'Mennesker ogOplevelser'. Selv om Hendriksen efter egetudsagn har ryddet grundigt ud i navnlig det mere private stof, fremtræder den 448 sider lange ogrigt illustrerede bog som en monumentalsag. Den ses meget ofte rundt omi antikvariaterne, oftest i selskab med Valdemar Pedersens biografi fra 1963. Som regel optræder den i et kønt halvbind af rødbrunt kalveskind. Det gælder også miteksemplar, der doger forsynet med dedikation -med skælvende gammelmandshåndskrift -til arkitekturhistorikeren Vilh. Lorenzen"Med Tak for mange Aar". Sin bys bedste mand København sprængte i løbet af Hendriksens liv sine rammer og forvandledes fra enevældens pittoreske residensstad tilnoget, der lignede en mini-metropol i europæisk udstyr. I slutningen af 1800­årene føltes tiden omsider moden tilat flytte magistraten fra det nuværende Domhus på Nytorv til et nyt rådhus, der rejste sig på det gamle Halmtorv ved den forsvundne Vestervold. Indvielsen af Københavns nuværende rådhus blev en storslået manifestation. Blandt andet skulle der holdes tale på borgernes vegne, og det faldt i F. Hendriksens lod at stå som en i øvrigt særde­les velformuleret talsmand for sin by.Talen, som er optrykt i Valde­mar Pedersens biografi, sammenfatter fornemt Hendriksens syn på kvalitet ogpå borgersind. Hendriksen hædrede også huset på anden vis,nemlig som tilret­telægger af pragtværket'Københavns Raadhus opført 1903-1905', som Københavns Kommune udgav i 1908.Teksten stod kunsthistori­keren Francis Beckett for,mens Hendriksen tog sig af illustrationer­ne. Den meget store bog -den måler 30,5 x 41,5cm -udkom i500 eksemplarer. Hendriksen havde ikke været Hendriksen,om han ikke havde sørget for 20 nummererede og signerede eksemplarer på sit elskede japanpapir.Eksemplar nummer 6, i det originale halvbind af rødt kalveskind og tresidet guldsnit,rager bogstavelig taget op i min samling af Hendrikseniana. d