CliffHansen Forlagschef for Gyldendal Digital,Gyldendals afde­ lingfor digitaleproduktio­ ner inden forreference­ værker oglydbøger. -Bogen, der ikkeer en bog På overfladen er lydbogen så forskellig fra dens tryktependant,at den kanvære svær at opfatte som enegentlig bog.Ja,faktisk kan lydbogen sigesat være fjernere fra originalen end nogen anden af bogens manifestationer -fx e-bogen. Men selvom forskelleneer store,er der også ligheder og paralleller. I denneartikel afdækkesdisse for dermed at pege på lydbogens sær­ lige fordele -og med demgive nogle bud på,hvorfor lydbøger inden for deallerseneste år har oplevet et regulært gennembrud i Danmark. Baggrund Lydbøger har indtil for relativt nylig næsten udelukkende henvendt sig til brugere, der ikke selv kan læse påtraditionel vis, nemlig svagtseende/blinde, læsesvage/ordblinde ogbørn. Dette fokus pålet afgrænselige kundesegmenter har haft en markant påvirkning af lyd­ bogsmarkedet i forhold tiltiteludvalg, salgskanaler, prissætning etc. Groft sagt har der eksisteret et almindeligt kommercielt børne­ lydbogsmarked med fokus på titler til børn i førskolealderen.Titlerne har typisk været klassikerne og priserne i samme leje som de trykte bøgers. Aktørerne på markedet har været de traditionelle forlag. Ved siden af dette har der eksisteret et nichemarked af voksenlydbø­ger, som primært har rettet sig mod biblioteker.Titlerne har været et bredt udsnit af det almindelige bogmarked,dog med en overrepræ­sentation af de "litterære" titler snarere end af de "trivielle". Priserne har været markant højere end det kommercielle mar­keds -priser på mellem kr. 1.500 og3.000 var således normale. Den høje pris begrundedes i de høje produktionsomkostninger i kom­bination med en begrænset efterspørgsel. Dette marked har været domineret af små ogdedikerede lydbogsforlag,mens bogforlagene har været nærmest fraværende. Forandringen Inden for de seneste6-8 år -og for alvor inden for deseneste blot 1-2 år -er lydbogsmarkedet kommet under store forandringer. Efter­spørgslen fra det kommercielle marked er steget,og de storeforlag har næsten alle etableret sig som udgivere af lydbogstitler. Først i 2007 blev der af Forlæggerforeningen etableret en offi­ciel lydbogsstatistik. Følgelig er estimater af markedsstørrelsen før da behæftet med betydelig usikkerhed, men et forsigtigt gæt er, at markedet (målt iomsætning) er vokset med omkr. 40-50% fra 2006 til 2007. Omsætningen var i 2007 påca. 40 mio.kr. Grundlæggende ændringer i et komplekst marked kan sjældent forklares alene ud fra få konkreteforhold, men skyldes mange både store og små forandringer og disses gensidige påvirkninger. På lydbogsmarkedet kan der dogidentificeres tre forhold, som synes at have haftsærlig betydning for udviklingen. I 2001 introducerede Apple den første iPod (mp3-afspiller). I løbet af kort tid eksploderede salget af denne enhed, hvilket resulterede i en hidtil uset udbredelseaf mobilaflytning af musik.iPod'en -og i vekslende grad dens efterligninger -gør det nemt atoverføre musik fra ens computer til afspilleren, og da lydbøger håndteres på samme måde som musik på en computer, var der på fåår etableret en plat­form for "lydbøger-på-farten", som aldrig tidligere havde eksisteret. En forudsætningfor iPod'ens succes var formentligde ændrede livsvaner, som slogigennem i samme periode.Det moderne men­neske er mere på farten og mere aktiv uden for hjemmet og arbejds­pladsen. Dette forhold betyder, at der er et potentielt behov for underholdning -også af anden karakter end blot musik -mens man pendler, dyrker sport,udøver sin hobby etc. Dette behov kan opfyldes af bl.a.lydbøger. Introduktionen af internettet omkr. 1995, som vi kender det i dag, har de seneste år tydeligt vist os,at det var starten påen medierevo­lution, som vi idag står midt i. De traditionelletrykte og elektroniske medier er under pres,fordi brugerne hurtigt ogubesværet vender sig mod nyemedieformer leveret via nettet og computere. Denne tilvæn­ning til nye medier har formentligt gjort det nemmere at få brugere til at acceptere lydbogen som det -for de fleste -nye medie,den er. Lydbogens udstyr-fra yderst tilinderst Da Gyldendalved årsskiftet 2006/07 besluttede en relanceringaf lydbøger, var det naturligt at nytænke hele lydbogens værdikæde for derigennem at identificere de elementer,der er vigtigst, og på hvilken måde disseoptimeres. Processen mundede bl.a. ud i et totalt redesignaf lydbøgernes fysiske indpakning -mest markant ved, at lydbøgerne ændrede for­mat fra det kvadratiske musik-cover-format til et mere boglignende aflangt format.Beslutningen blevtruffet i dialogmed boghandlerne; ønsket var nemlig at skabe etformat, der signalerer "bog", og som fungerer maksimalt hos boghandlerne,hvor lydbogen skal kunne placeres naturligt og håndterbart i forhold til bøgerne. Valget af det nye format har dertil en række andre fordele: lighe­den med bogen gør det fx meget lettere at versionere bogomslaget til lydbogsudgaven, den øgede bagsideplads giver bedre mulighed for længere forklarende tekster etc. 1 dag har størstedelen af branchen taget detteformat til sig, og vi har dermed i Danmark et format,som er optimeret tillydbøger, hvor man i udlandet endnu altovervejende benytter musik-cover-formatet. Et for øjet mindre synligt format-spørgsmålknytter sigtil det tekniske fil-format,som lydbogen gemmes i på cd-skiven.Der fin­des her grundlæggende to formater: cd-audio-formatet, som almin­delige musik-cd'er anvender, og mp3-formatet, som er standarden for lydfiler distribueret på nettet. Førstnævnte har den fordel,at det kan afspilles på samtlige cd­afspillere, men den ulempe, at lyddata fylder meget (en bogfylder typisk mellem 10 og 20 cd'er i dette format).MpS-formatet har den fordel, at lyddata fylder meget lidt (en bog kan normalt være på en enkelt cd),hvad der også gør, at lydfilerne hurtigt ognemt lader sig overføre tilmp3-afspillere. Men formatet har den ulempe, at det kun kan afspilles på nyere cd-afspillere ogcomputere. Som det ses, gives der her ikke et simpelt valg. For nogle titler er audio-cd-formatet det rigtige, for andre er mp3 det. Valget er ikke altid helt entydigt, men i hovedtræk udgives titler, der retter sig mod et publikum,for hvem "USB-kabel" og "iPod" ikke er fremmedord, i mp3-formatet, mens titler til et mindre teknisk avanceret publikum udgives icd-audio-formatet. Lydbogens vigtigste udstyr er utvivlsomt selve indlæsningen. Når man skallytte til en stemme i mange timer (fx tager Harry Potter og Dødsregalierne mere end 25 timer at høre), er det afgørende, at den besidder visse kvaliteter -som det forsøges at beskrive herunder. Indlæsningen skal naturligvis være klar ogfejlfri (her kan egen­navne drille selv rutinerede indlæsere), men dertilskal den være bå­ret af en naturligrytme og behagelig stemmeføring. En af de største faldgruber for indlæseren er,at teksten dramatiseres for voldsomt. Derved overtages nemlig lytterens egen mulighed for fortolkning og fikseres af indlæseren. På Gyldendal har vi valgt at gøre udstrakt brugaf kendte skue­spillere som indlæsere. Fordelen ved dette er især, at køberen vil kende stemmen på forhånd,samt -naturligvis -at disse skuespil­lere har en professionel trænet stemme. Mht. stemmer er det dognødvendigt at bemærke, at der kan være et ikkeubetydeligt subjektivt element ivurderingen af dem. Afrunding En af lydbogens særlige kvaliteter er dens socialeaspekter. Læsnin­gen af en trykt bog er oftest et personligt projekt -lytningen af en lydbog behøver ikke at være det i samme grad. Lydbogen kan opleves sammen med andre og giver dermed en fælles og samtidig oplevelse, som muliggør et helt særligt fællesengagement. Et oplagt eksempel herpå er familiens lytning af en bog på bilferie-turen. Lydbogsproducenternes fokus på læsesvage grupper er stærkt re­duceret, men lydbogen har naturligvis stadig den kvalitet,at den kan formidle litteratur til disse grupper. Brugen i denne sammenhængvil utvivlsomt udvide sig som følge af den øgede tilgængelighed,som det større udbud og lavere priser tilvejebringer. Lydbogen kan fx bruges som hjælpelæsningfor børn,der har svært ved at fordøje en helbog, idet de kan veksle mellem lytning og læsning. Til de alleredenævnte skallægges, at lydbogen i fremtiden også vil blive distribueret ubesværet via nettet og direkte til brugerens afspil­ler -det være sig iPod, mobiltelefon eller noget helt tredje. Lydbogens position er således i dag stærkere end nogensinde -sta­dig flere bliver opmærksomme på dens særlige kvaliteter.