DET GODE Michael Abildgaard Pedersen Uddannet trykteknikkeri 1981,grafonom GTØ i 1996 ogBachelor i Mediepro­duktion &Ledelse i2007. Har undervist på Den Grafiske Højskole(nu Me­diehøjskolen) siden1998 i fageneTrykteknologi, Tryksagshandel ogInter­ nationalt Standardiseret Grafisk Produktion. Forfatter tilbøgerne: Kopisikring aftryksager, 2002 oginternationalt standardiseret grafisk produktion, 2008. Dengang jegstod i lære somtypografisk trykker,var ciceromålet, klaphammeren, korrekturtangen, dornen ogtilretningskniven tryk­kerens vigtigste redskaber til opnåelse af "det gode tryk". Det godetryk skulle kunne ses på bagsiden af papiret som et ensartet og jævnt præg, der svagt kunne antydes ved det rette lysindfald. Det var især vigtigt, at alle elementerne i trykformen (streger, flader, klicheer, typer/bogstaver etc.)gav den samme form for præg. Fx måtte de tyndestreger og lette bogstaver ikke give et dybere præg end fladerne. Var præget på bagsiden ikke ensartet, blev der udskåret lapper af silkepapir, som blev lagt under trykformen eller under trykmaski­ nens dækkel,indtil trykkeren var tilfreds med præget på bagsiden. Tilretning kaldtes denne proces -som kunne tage flere timer, inden trykningen af oplaget kunne igangsættes. Indstillingen ogvurderingen af farveføringen foregik på øjemål og ved fingerspitzgefuhl.Sidstnævnte ved at trykkeren lod en finger løbe let hen over den vådetrykfarve for efterfølgende atvurdere, hvor megen modstand der var,og hvor meget trykfarven blev tværet ud. Michael AbildgaardPedersen Detgode tryk "...Jo, den er god nok,vi kører." Hr.Pedersens fornemmelse for tryk­ farve var afgørende. Dengang var trykkerfaget et ægte håndværk (nogle hævdede endog at det var et kunsthåndværk), som man måtte lære sigfor at blive en"rigtig" trykker. En god håndværker præsterede derfor "et godt tryk",mens endårlig håndværker (eller en lærlingnaturligvis) leverede et dårligt tryk. En "trykfejl"var sjældent forårsaget af en Trykker, men oftest af en Sætter.Det var en tid,hvor kunderne var tilfredse, når blot farven hang fast på papiret. "...Jamen altså,det må jo være en 94-årig pensioneret typograf,der ser tilbage påde gode gamle dage siger De?-På ingen måde. Deres skribent er indtil videre kun blevet 47 år, og de omtalte fremgangs­ måder var stadig i anvendelse, da han fik sit svendebrev i 1981. Det hele ændrede sigdog markant ca.5 år senere med frem­ komsten af DTP-maskinerne i midten af 1980'erne.De digitale data til grafisk produktion var nu en realitet,og nu skete der en eksplosion i den grafisketeknologiske udvikling. I dag er det muligt viacomputerteknologien at haveet fuldkom­ ment digitalt workflow helt frem til leveringen af oplaget. Tryksagen fremstilles digitalt påcomputeren, korrekturen sendes digitalt tilkunden viaemail, kunden påfører digitalt sinerettelser og kommentarer direkte på den digitale korrektur og returnerer denne via email.Selv vurderingenaf tryksagens farver kan nu foregå på kundens skærm uden brugaf et fysisk prøvetryk. Ved trykmaskinen er det nu muligt at indstille maskinenautoma­ tisk. Det er faktisk blevet muligt at lade enfarveblind trykker indstille farveføringen, idet der findes kontrolpulte,hvor et trykark opmåles med op til 160.000 kolorimetriske opmålinger pr. ark. Opmålingerne sammenlignes automatisk med det digitale dokument (som jo inde­ holder de ønskede farver),og eventuelle farveafvigelser korrigeres automatisk, efter at trykkeren har givet sin accept -ved etTRYK på en knap.Begrebet "det gode tryk" har dermed fået en ny betydning. Selv i bogbinderiet er det nu muligt via en job definition file (JDF), at få blandt andet skæremaskiner, falsemaskiner ogklammehæf­ temaskiner tilat indstille sig automatisk tilden pågældende ordres specifikationer (arkformat,gramvægt og oplag). Realistisk set må det dog erkendes, at ovenstående idealiserede grafiske workflow langt fra har slået igennem i den grafiske branche. Langt hovedparten af trykkerierne befinder sig stadig et sted ude på vejen imod de digitale og automatiserede produktionsprocesser. Bogvennen 2007 der itakt med øget globalisering også stiller krav tilanvendelsens ensartede fremgangsmåder. Kun ganske få virksomheder er på nuværende tidspunkt nået frem. Virksomhederne står nemlig over for en både teknologisk og mental omstilling, fra det individualiserede håndværk tilden stan­ dardiserede industri.Denne omstillingsproces må forventes at tage endnu en menneskealder. Ventetiden kan passende anvendestil at finde en ny definition på begrebet11det gode tryk".Det er en gammelvittighed blandt tryk­ kere, at et godt tryk er kendetegnet ved, at kunden kommer tilbage -og ikke tryksagen. Det kan der naturligvis være en vis sandhed i. Hvis kunden er tilfreds, hvilken betydninghar det så, om kvaliteten kunne haveværet endnu bedre, hvis man fx havde trykt med lidt merefarve? Men med denne holdninger der en risiko for,at man kommer til at forveksle kundens grad af tilfredshed med graden af den leve­rede kvalitet.Når det drejer sigom begrebet"Tilfredshed", så er der jo to afgørende faktorer: Virkelighed TilfredshedH Forventning Hvis kunden har meget høje forventninger,er det svært at stille ham tilfreds, hvorimod kunden altid vil være tilfreds,hvis han har lave forventninger. Hvis kunden har normale realistiske forventninger,vil tilfredsheds­ graden afhængeaf den oplevede virkelighed(den leverede kvalitet). Hermed antydes det, at"det gode tryk" ikke nødvendigvis har no­ get at gøre med kundens personlige smag og meninger -om end det naturligvis er kunden, der både har bestilt ogbetalt for trykket. Så hvis kunden ønsker "et mindre godt tryk",skal han naturligvis være velkommen til at købe et sådan. Begrebet"det gode tryk" kan ligestilles med begrebet "god tryk­ kvalitet". Det skal i den forbindelse præciseres,at derer forskel på trykkvalitet (det gode tryk) og tryksagens kvalitet (den godetryksag), idet førstnævnte kun er et delfragment af sidstnævnte. Der er dog stadig en stor risiko for,at trykkets visuelle fremtræ­ den igen vurderes i forhold til kundens forventninger og dermed får indflydelse på afgørelsen:god eller dårlig kvalitet. Der er sandsynligvis enighed om,at farvebilleder,som er trykt i en avis,ser væsentligt ringere ud,end hvis de havde været trykt på et godt blanktbestrøget papir.Men at hævde at avistrykket er af en ringe kvalitet,ville være ukorrekt. Michael AbildgaardPedersen Det godetryk Definition:Den gode tryksag (tryksagens kvalitet) God kvalitet er, når der i alle de anvendte processer i fremstil­lingen af produktet er arbejdet fejlfrit,og når der under ingen omstændigheder kunne have været opnået en kvalitetsforøgelse ved større omhu ogopmærksomhed. Dermed skaltryksagens kvalitet være et udtryk for den højst opnåelige kvalitet -med de aftalte forudsætninger (fx det an­vendte papir,farvestyring, den anvendte trykfarve, det anvendte design ogden aftaltetidsramme etc.). Definition:Det gode tryk (god trykkvalitet) Det gode tryk er karakteriseret ved summen af trykmaskinens tilstand ogtrykkerens evne og opmærksomhed. Der findes fem tryktekniske kvalitetsfaktorer, som skalopfyldes, hvis der skal opnås en god trykkvalitet: — Skarphed Alle farverne skal være trykt korrekt oven i hinanden (korrekt pasning). En eventuel mispasning bør kunne måles i hundrede­dele af millimeter. — Kontrast Den relativetrykkontrast bør ligge på35-45 (afhængig af papir­kvalitet). Kontrasten er et udtryk for hvor meget kontrast, der er i det trykte billede. Det kontrolleres ved atmåle imellem 80% og 100% (fuldtonefelt).Trykmaskinens afvikling,farveføring, vand/ farvebalance ogpunktbredning er afgørende faktorer. Visuelt må mellemtoner ogde mørke områder ikke"lukke". — Farvebalance Korrekt gråbalance/intet farvestik. Kan både kontrolleres visu­elt ogmålemæssigt i kontrolstrippens gråbalancefelt(sammen tryk af cyan, magenta ogyellow). — Farvelighed Trykket skalvære trykt i overensstemmelsemed aftalegrundla­get, fx etprøvetryk -hvilket stiller krav til prøvetrykkets validitet Alle prøvetryk skal derfor værepåført enkontrolkile,og der bør måles på denne indentrykning. Tilladt forskelimellem tryk og prøvetryk: E4. — Ensartethed Alle tryk i et oplagskal være tryktensartet, ligesom der skal være ensartet farveføring over hele arkbredden/banebredden. Tilladt tolerance;Density +0.07 eller E4. Når disse fem parametreer opfyldt,så har vi "detgode tryk". Efterfølgende kan det så diskuteres, hvorvidt kunden er tilfreds medtrykket eller ej.