DEN GODE m Kay Werner Schmidt Uddannet grafonom.Har skrevet lærebogenGrafisk design, som kan sespå www.kaywerner.dk. Har de­signet farveskalaenTriangle Colorscale CMYKGUIDE, trykt ihenhold tilISO 12647-2, se www.cmykguide.com \ |3I "1 iJ — er tilpassettrykmetode og papir Det har altid været svært at håndtere billeder i grafisk produktion, og det erdet stadigvæk! Men det er også blevet betydeligt nemmere for designeren. Med nutidens computerkraft og softwareer det enkelt at fremstille billeder i høj kvalitet -endog højere end nogensinde før! I de gode gamle dage gik man til fotografen og fik taget et billede på celloid, en såkaldt color, dia eller positiv farvefilm. 1 modsætning til en negativ film kunne man umiddelbart se, hvordan billedet så ud. Det var en stor fordel i forbindelse med sortering/udvælgelse af det bedste billede, når man fik "rullen" med forskellige belysninger/ eksponeringstider. Derefter blev det valgte billede sendttil reproanstalten, som det hed den gang, for at blive scannet og separeret ud i 4-farvesystemet, på fire film i trykfarverne cyan, magenta, gul og sort. Tilrettelægningen dengang Før scanningen og separationen kunne udføres, skulle scannerføre­ ren have nogle vigtige informationer. — Var der noget farvemæssigt, der skulle korrigeres? F.eks. farvestik, større eller mindre kontrast. Plus/minus i et kulørområde. — Hvilken del/udsnitaf billedet skulle bruges?Dette viste man ofte på en skitse.På samme skitse vistes også,hvis billedet skulle scannes i en bestemt vinkel. — Hvor stort skulle billedet være? Scanningens størrelse i procent. — Hvilken rasterfinhed skulle billedet gengives i? — De sidste vigtige informationer var at oplyse trykmetode,og på hvilken papirtype billedet skulle trykkes. Var det blankt, mat eller ubestrøget? Kay Werner SchmidtDen gode reproduktion Tilrettelægningen i dag Der er ikkenoget nyt under solen.Det er de samme spørgsmål,der skal tages stillingtil, men nogleaf svarene har flyttet skrivebord. Måske fotograferer du selv nogleaf dine billeder, men du gårsikkert stadig til fotografen, når du skal have superprof billeder -i sær når der er mennesker på optagelsen. I dagfotograferes der ikkepå celloid,men digitalt, og"rullen" ligger på fotografens server,hvortil du haradgang. Når du sorterer billederne for at finde det bedste,så foregårdet på din egen skærm.Her finder du det billede, der er bedst. Måske beder du fotografen om at kopieredele fra et billede ind i et andet.Det var næsten umuligti gamle dage på celloid -det var i hvert fald dyrt! Hvis der er noget farvemæssigt,der skal korrigeres, så er det ­i dag -naturligt at fotografen gør det. Du kan godt kræve,at foto­grafen sikrer,at gråbalance,kontrast, farvemætning osv. er i orden, så det billede, du får fra fotografen,er 100% i orden som RGB-bille­de -i en opløsning, der er høj nok til det, som billedet skal anven­des til,og i det udsnit ogden vinkel,der er aftalt. Det har aldrig været nemmere at få teknisk gode billeder! Fra RGB til CMYK Hvor det tidligere var reproanstalten, der separerede dit billede fra RGB tilCMYK, så er det i dag dig selv, der gør det.Du skal blot sikre, at du har den korrekte opsætning i dit billedbehandlingsprogram ­som oftest Photoshop. Det er enkelt, men det er også helt afgørende, at billedet separeres korrekt! Det er i separationen, der tages hånd om mange tekniske trykhensyn. I disse år... I skrivende stund arbejder de fleste trykkerier med ICC-profiler. I 1993 gik nogle store virksomheder sammen for at danne et funda­ ment tilstyring af farver.Sammenslutningen hedder International Color Consortium, og den har udviklet en fælles platform til farve­ styring -i daglig tale ICC-profiler. Ultrakort fortalt kompenserer en ICC-profil for de fejl -eller ret­tere egenskaber -der er i mekanisk udstyr, f.eks. en trykmaskine. I praksis foregår det ved at trykkeet referenceark (på et givet papir) og måle de farver, der er på trykket. På den måde får man en profilaf netop den trykmaskineog det valgte papir.Herefter kompenseres for afvigelserne,og disse tilret­ninger lagres i den separationsprofil,der anvendes til de billeder,der skal trykkes på den konkrete maskine.ICC-profilen kan derfor ikke anvendes tilen andentrykmaskine. Pointen er,at du får ICC-profilen fra trykkeriet oginstallerer den på dincomputer, så dineseparationer bliver tilpasset trykmaskinen 47 Bogvennen 2007 og papiret. På den måde tager du hensyn tilden tekniske side af trykprocessen, f.eks. den samlede trykfarvemængde -og du har styr på punktbredningen,så du får korrekt gråbalance. Et havaf profiler Desværre har det også nogle ulemper.Hver profil gælder kun for én trykmaskine ogkun for ét papir. Med hensyn til papir vildit trykkeri oftest have de tre nævnte typer:blankt-og matbestrøget samt ube­ strøget. Hvis dit trykkeri har tre maskiner,bliver det til ni forskellige profiler. (I praksis vælger mange trykkerier dog at arbejde med et gennemsnit af de tre maskiner). Du har sikkert flere trykkerier,som du arbejder sammen med, så det bliver mange profiler,du skal forholde digtil, hvis du vil have dine separationer optimalt. Og når du først har separeret billedet, kan du ikke flytte trykningen tilen anden maskine/trykkeri, eller vælge en anden papirtype! Én profil-næsten Med globaliseringen og deraf mere internationalt samarbejde går retningen mod et ensartet og enkelt produktionsforløb.Idéen er, at du skal have så få profiler som muligt -én pr. trykmetode og papirtype. Her har ISO (International Standard Organisation) et godt bud på fremtidens standard: ISO 12647. Eller rettere nutidens, idet mange danske trykkerier allerede trykker efter normen. Når du trykker efter ISO 12647-2 (-2 er ark offset), skal du i princippet kun arbejde med to profiler tilark offset: — ISOcoated_v2_eci.icc -til blankt-og matbestrøget papir — ISOuncoated.icc -til ubestrøget papir (Det skal nævnes, at der også findes ISOcoated_v2_300_eci.icc til f.eks. special-tryk ogISOuncoatedyellowish.icc tilbrug på gulligt papir, og at deuncoatede udgaver er under revision). Med kunén profiltil bestrøget papir er din hverdag blevet en del nemmere, og du kan uden problemer skifte trykmaskine -og trykkeri! Du kan dermed starte din produktion (separation), længe før du har besluttet, hvem der skal trykke opgaven. Når det er muligt,er det,fordi det givne trykkeritrimmer dine billeddata, så trykketoverholder ISO-standarden.Det eraltså stadig trykkeriets opgave at trimme dataene i henhold tilhver trykmaskine og papirtype.Til gengæld får du et ensartetstandardiseret produkt ­ det ernemlig de helttunge virksomheder og organisationer, der står bag ISO-standarden. 48 Kay Werner SchmidtDen godereproduktion I ISO-standarden er alle farver definereti CIE Lab farverum.Det er disse tal-værdier,der skal overholdes i trykningen ­med detolerancer,der er i standarden. Henvisninger i udvalg På www.12647.eu kandu følge udviklingensammen med MichaelAbildgaard Pedersen fra Mediehøj­skolen. På www.eci.orgkan du under download hente de sidste nyeISO-profiler. På www.bvdm.org kan du hente MedienStandard Druck 2008 på tyskeller Media Standard Print 2006 på engelskog fåde nyeste specifikationer. På www.fogra.orgkan du købe AltonaTest Suite ­et værktøj tilopstart af trykning i henhold tilISO­standarden. ISO 12647-2 -kort fortalt Når et trykkeri beslutter at trykke i henhold til ISO 12647-2,er der mange områder, der skal behandles; men hvis vi skærer helt ind til benet, så handler det primært om to: — Trykket skal overholde definerede nuancer af de fire CMYK-farver, målt iCIE Lab farverummet -på tør farve! — Trykket skal overholde defineredepunktbredninger -i ISO­standarden mere præcist benævnt som TVI, Tone Value Increase -tonværdistigning. CIE L*a*b* værdier På bestrøget papir skalcyan farve være: L* 54, a* -36, b* -49,og afvi­gelsen må ikke overstige 5 i Delta E( E). Lab-værdierne er udtryk for et tredimensionelt farverum,hvor L står for Lightness, hvor lys/mørk farven er,a ogb værdierneer udtryk for kuløren med udgangspunkt i kulørringen fra gul til rød, blå oggrøn. E er en formel til beregning af den afvigelse,der tolereres. Tonværdistigning Når et rasterfelt på 40% cyan trykkes på bestrøget papir,skal der være 13% tonværdistigning -rasterfeltet skalaltså være 53% på det trykte papir ihenhold tilISO-standarden. Lad digikke forskrække af det højetal -det er ikke usædvanligt,at engod trykmaskine har en tonværdistigning på 20% i mellemtonerne. Her erdet trykkeriets prepress-afdeling,der skaltrække detud, der sikrer at dit tryk bliver de 53% -med en ISO-tolerance på ± 2%. Når du separerer dine billeder med de nævnte ISO-profiler, og tryk­ keriet overholder de prepress-ogtrykmæssige krav,der er specifice­ ret, går hele regnestykket op.Dét er god reproduktion!