Poul SteenLarsen Forhenv�rende faglede for Informationsb�rend Materialer vedDanmarl< Biblioteksskole, formam for DanskStandards oprindelige komit�for Mediers fysiskeegenskj ber" (DS 24u10) ogDans Standards reor�sentan Det "tr�holdige papir", som efter midten af 1800-tallet erstattede tidligere tiders papir fremstillet af linnede klude (bomuld, h�r, hamp o.L), har satsit pr�g p� b�gerne helt frem til nutiden. En unders�gel�se af papiret i nordiske b�ger fra perioden 1850-1985, foretaget af civ. ing. Ivar A.L.Hoel (Papirnedbrydning. Det Kgl.Bibliotek,1987), viser, at papiret i hele periodenfor hovedpartens vedkommende har en for lav pH-v�rdi, og at papiret blev specielt surt efter 1880. Xylograf Hendriksen var med sin ber�mteforsideartikel i Politiken d. 26 december 1884 formentlig den f�rste i Norden, som offentligt gav udtryk for en bekymring over brugen af det d�rlige papir til i �vrigt bevaringsv�rdige b�ger.Uden helt at vide, hvad �rsagen kunne v�re, skrev han profetisk iPolitiken, at "Der er Grund til at tro, at Papiret nuomstunder, der ser fint,glat og elegant ud,vil se v�rre ud omet el�ler toAarhundreder". Og det fik han jo ret i. Siden 1990'ernehar situationen heldigvis v�ret enanden. Bogpa�pir -ikke af mekanisk formalet tr�, men af forholdsvis ren cellu�lose, udvundet ved kemisk kogningaf tr�massen -s�kaldt "tr�frit" papir -er i dag heldigvis mereudbredt og til st�rre oplagprism�ssigt konkurrencedygtigt med det tr�holdige papir. Poul SteenLarsen Detgode papir Moderne bogpapir -en slags"finpapir" -best�r typisk af sammenfil�tede cellulosefibre,et impr�gneringsmiddel(syntetisk lim),farvestof, eventuelt en alkalireserve (fx kridt) og eventuelt basiske,overflade�forbedrende stoffer (fx kridt og latex tilcoatede kvaliteter). Papir m�les i gram efter v�gten af 1 m2. Bogpapirer ligger typisk mellem 30 g/m2 (bibelpapir) og 170 g/m2 (kunsttrykpapir).Materiale mellem 170 og 250 g/m2 kaldes i Danmark for karton.Over 225 g/m2 kal�des if�lge deninternationale papirstandard, ISO A046,for "pap" (board). Ordet "karton" -mellem 170 og 225 g/m2 -benyttes ikke i allelande. Hvad kan man s� i dag kr�ve af godt bogpapir? Godt bogpapir skal v�re kemisk ogfysisk stabilt, lige s� l�nge som man �nsker bogen bevaret og benyttet. Det skal v�re hensigtsm�s� sigt valgt til den bogtype, det benyttes til. Det tolkes i den danske og internationale standard for permanent papir, DS/ISO 9706 s�ledes, at papiret skal v�re: A. Syrefrit og modstandsdygtigt over for luftens syrep�virkning. Det kr�ver, at papiret kun indeholder en ubetydelighed af lignin og en alkalireserve. Endvidere skal pH-v�rdien ligge mellem 7,5 og 10,0. B. St�rkt nok tilalmindelig brug i en hyppigt benyttet bog. Det kr�ver,at det er rivefast i en hvilken som helst retning (bane-eller tv�rretning). De fleste"tr�frie" papirsorter kan i princippet indfri begge krav.Tr�hol�dige papirer kan p� grund af deres for h�je ligninindhold normalt kun overholde styrkekravene.Ud over det almindelige krav til rivestyrke i alt papir vilkravene til styrke selvf�lgeligvariere alt efter hvilkenbogkate�gori, papiret benyttes til.Fx vilmange b�rneb�ger kr�ve h�j rivestyrke. Til brugsform�l er ogs� papirets foldestyrke vigtig, afh�ngigt af om bogen skal bruges ofte,som fx mange opslagsv�rker, eller om bogen er fx en sk�nlitter�r roman,der kun gennemblades et begr�nset an�tal gange. Bogforl�ggere b�r checke det papir,der p�t�nkes brugt til en bog,ved at folde et lille stykke af papiret i henholdsvis "baneretnin�gen" og "tv�rretningen", indtil det fl�kker.Mere pr�cisem�lemetoder for hhv. rivestyrke og foldestyrke er beskrevet i ISO 1974 ogISO 5626. Karakteristisk for maskinfremstillet papir er jo, at pulpen under freml�bet p� maskinen orienterer fibrene overvejende i maskinens produktionsretning, s� papiret bliver st�rkere i den retning -men ogs� kan fl�kkes lettere netop i den retning, der i b�ger skal v�re parallel med bogryggen. 43 Bogvennen 2007 Rivestyrken skal derfor is�r v�re god parallelt med papirets baneretning -og foldestyrken god p� tv�rs af baneretningen. Og ombrydningen af bogens sider skal altid forudse den afsluttende falsning af trykarket,som skal foretages parallelt med papirets baneretning. Ellers vil bogen ikke s� let kunne lukkes,og bladene bliver stive. Papir tit falsning og tryk bestilles derfor hos leverand��ren i enten "smat etter bred bane",afh�ngigt af trykarkenes afslut�tende foldningtit bogens format. DS/ISO 9706 rummer en liste over bogkategorier, som anbefales trykt p� permanent papir. I alle tilf�ldeg�lder det b�ger, som efter deres form�l er bevaringsv�rdige.Det er: a. f�rsteudgaver af danske sk�nlitter�re forfatteres og komponisters v�rker b. videnskabelige monografier og tidsskrifter c. samlede og/eller videnskabelige udgaver af danske forfatteres og komponisters v�rker d. klassisk litteratur i dansk overs�ttelse e. referencev�rker, som kan f� blivende betydning f. lov-og domssamlinger. B�ger, hvis papir overholder DS/ISO 9706,kan m�rkes med et symbol, der trykt i skriftst�rrelse i bogens kolofon kan tjene forl�ggerens markedsf�ring og v�re tiloplysning for bogk�beren.Symbolet er gengivet tilvenstre. Hverken forlageller trykkerier har apparatur,viden eller tid til at kon� trollere, om det papir, de modtager fra grossisten, overholder DS/ISO 9706. Grossisten m� indhente papirfabrikkens garanti. P� papirfa� brikken har de b�de apparatur og ekspertise ogkender i forvejen alle kemiske ogfunktionelle egenskaber ved deres produkter. Papirets gramv�gt er vigtig.De fleste uillustrerede b�ger trykkes i dag p� papir med gramv�gt p� mellem 70 og110. Tommelfingerreg�len er,at jo st�rre bogformat desto h�jere gramv�gt, for at bladene i bogen ikke skal synke sammen,n�r den �bnes. For billedv�rker trykt p� coated papir b�r gramv�gten normalt v�re 130-150 og for store formater 170 g. Da rent cellulosepapir (tr�frit) har st�rre gennem�skinnelighed (opacitet) end papir med samme gramv�gt fremstillet af mekanisk tr�masse (tr�holdigt), kr�ves der normalt en lidt h�jere gramv�gt af tr�frit papir end af tr�holdigt, hvis man vil undg�, at teksten p� omst�ende side kan ses p� den side, man l�ser.Den rette gramv�gt er ofte et kompromis mellem hensynet tilpapirets uigen�nemskinnelighed, �nsket om at begr�nse bogens v�gt og de omkost�ninger, som produktionen kan b�re. Poul SteenLarsen Detgode papir Et let gultonet, ubestr�get papir danner for de fleste mennesker en behageligere baggrund for l�sning af trykt tekst end kridende hvidt papir. Toning af papir opn�s ved en svagfarvetils�tning i produk�tionsleddet. Tonet papir i en bogkan skelnes fra gulnet, surt papir ved, at der ikke forekommer farvenuancer mellem bladenes marge�ner og det indre af bogblokken.V�rker med overvejende billedstof b�r derimod trykkes p� helt hvidt og coated -helst matcoated �papir for at gengive billedernes farve korrekt. Papirs holdbarhed og styrke afh�nger p� l�ngere sigt dogogs� af andre forhold end papiret selv. B�gers opbevaringsforhold spiller en vigtigrolle. De helt ideelle forhold for opbevaringog bevaring af papiret i b�ger er specificeret i ISO 11799og anses for f�lgende: Temperaturforhold mellem 2 og 180C, kun varierende � 1� dagligt. En relativ luftfugtighed, hvor b�gerne opbevares mellem 30 og45% med en tolerance p� � 3%. De krav er umulige at overholde i et almindeligt bibliotek -end�sige i et privathjem -men tallenekan tjene som pejlem�rker for den ideelle tilstand. Hvad, der kan s�rges for begge steder,er frav�r af direkte lysindfald p� bogrygge og�bnede b�ger,og god udluftning i lokalet, n�r luftfugtigheden ude ikke er ekstrem h�j. S� skal gode b�ger nok holde deres tidud.