Poul SteenLarsen Forhenværende faglede for Informationsbærend Materialer vedDanmarl< Biblioteksskole, formam for DanskStandards oprindelige komitéfor Mediers fysiskeegenskj ber" (DS 24u10) ogDans Standards reoræsentan Det "træholdige papir", som efter midten af 1800-tallet erstattede tidligere tiders papir fremstillet af linnede klude (bomuld, hør, hamp o.L), har satsit præg på bøgerne helt frem til nutiden. En undersøgel­se af papiret i nordiske bøger fra perioden 1850-1985, foretaget af civ. ing. Ivar A.L.Hoel (Papirnedbrydning. Det Kgl.Bibliotek,1987), viser, at papiret i hele periodenfor hovedpartens vedkommende har en for lav pH-værdi, og at papiret blev specielt surt efter 1880. Xylograf Hendriksen var med sin berømteforsideartikel i Politiken d. 26 december 1884 formentlig den første i Norden, som offentligt gav udtryk for en bekymring over brugen af det dårlige papir til i øvrigt bevaringsværdige bøger.Uden helt at vide, hvad årsagen kunne være, skrev han profetisk iPolitiken, at "Der er Grund til at tro, at Papiret nuomstunder, der ser fint,glat og elegant ud,vil se værre ud omet el­ler toAarhundreder". Og det fik han jo ret i. Siden 1990'ernehar situationen heldigvis været enanden. Bogpa­pir -ikke af mekanisk formalet træ, men af forholdsvis ren cellu­lose, udvundet ved kemisk kogningaf træmassen -såkaldt "træfrit" papir -er i dag heldigvis mereudbredt og til større oplagprismæssigt konkurrencedygtigt med det træholdige papir. Poul SteenLarsen Detgode papir Moderne bogpapir -en slags"finpapir" -består typisk af sammenfil­tede cellulosefibre,et imprægneringsmiddel(syntetisk lim),farvestof, eventuelt en alkalireserve (fx kridt) og eventuelt basiske,overflade­forbedrende stoffer (fx kridt og latex tilcoatede kvaliteter). Papir måles i gram efter vægten af 1 m2. Bogpapirer ligger typisk mellem 30 g/m2 (bibelpapir) og 170 g/m2 (kunsttrykpapir).Materiale mellem 170 og 250 g/m2 kaldes i Danmark for karton.Over 225 g/m2 kal­des ifølge deninternationale papirstandard, ISO A046,for "pap" (board). Ordet "karton" -mellem 170 og 225 g/m2 -benyttes ikke i allelande. Hvad kan man så i dag kræve af godt bogpapir? Godt bogpapir skal være kemisk ogfysisk stabilt, lige så længe som man ønsker bogen bevaret og benyttet. Det skal være hensigtsmæs­ sigt valgt til den bogtype, det benyttes til. Det tolkes i den danske og internationale standard for permanent papir, DS/ISO 9706 således, at papiret skal være: A. Syrefrit og modstandsdygtigt over for luftens syrepåvirkning. Det kræver, at papiret kun indeholder en ubetydelighed af lignin og en alkalireserve. Endvidere skal pH-værdien ligge mellem 7,5 og 10,0. B. Stærkt nok tilalmindelig brug i en hyppigt benyttet bog. Det kræver,at det er rivefast i en hvilken som helst retning (bane-eller tværretning). De fleste"træfrie" papirsorter kan i princippet indfri begge krav.Træhol­dige papirer kan på grund af deres for høje ligninindhold normalt kun overholde styrkekravene.Ud over det almindelige krav til rivestyrke i alt papir vilkravene til styrke selvfølgeligvariere alt efter hvilkenbogkate­gori, papiret benyttes til.Fx vilmange børnebøger kræve høj rivestyrke. Til brugsformål er også papirets foldestyrke vigtig, afhængigt af om bogen skal bruges ofte,som fx mange opslagsværker, eller om bogen er fx en skønlitterær roman,der kun gennemblades et begrænset an­tal gange. Bogforlæggere bør checke det papir,der påtænkes brugt til en bog,ved at folde et lille stykke af papiret i henholdsvis "baneretnin­gen" og "tværretningen", indtil det flækker.Mere præcisemålemetoder for hhv. rivestyrke og foldestyrke er beskrevet i ISO 1974 ogISO 5626. Karakteristisk for maskinfremstillet papir er jo, at pulpen under fremløbet på maskinen orienterer fibrene overvejende i maskinens produktionsretning, så papiret bliver stærkere i den retning -men også kan flækkes lettere netop i den retning, der i bøger skal være parallel med bogryggen. 43 Bogvennen 2007 Rivestyrken skal derfor især være god parallelt med papirets baneretning -og foldestyrken god på tværs af baneretningen. Og ombrydningen af bogens sider skal altid forudse den afsluttende falsning af trykarket,som skal foretages parallelt med papirets baneretning. Ellers vil bogen ikke så let kunne lukkes,og bladene bliver stive. Papir tit falsning og tryk bestilles derfor hos leverandø­ren i enten "smat etter bred bane",afhængigt af trykarkenes afslut­tende foldningtit bogens format. DS/ISO 9706 rummer en liste over bogkategorier, som anbefales trykt på permanent papir. I alle tilfældegælder det bøger, som efter deres formål er bevaringsværdige.Det er: a. førsteudgaver af danske skønlitterære forfatteres og komponisters værker b. videnskabelige monografier og tidsskrifter c. samlede og/eller videnskabelige udgaver af danske forfatteres og komponisters værker d. klassisk litteratur i dansk oversættelse e. referenceværker, som kan få blivende betydning f. lov-og domssamlinger. Bøger, hvis papir overholder DS/ISO 9706,kan mærkes med et symbol, der trykt i skriftstørrelse i bogens kolofon kan tjene forlæggerens markedsføring og være tiloplysning for bogkøberen.Symbolet er gengivet tilvenstre. Hverken forlageller trykkerier har apparatur,viden eller tid til at kon­ trollere, om det papir, de modtager fra grossisten, overholder DS/ISO 9706. Grossisten må indhente papirfabrikkens garanti. På papirfa­ brikken har de både apparatur og ekspertise ogkender i forvejen alle kemiske ogfunktionelle egenskaber ved deres produkter. Papirets gramvægt er vigtig.De fleste uillustrerede bøger trykkes i dag på papir med gramvægt på mellem 70 og110. Tommelfingerreg­len er,at jo større bogformat desto højere gramvægt, for at bladene i bogen ikke skal synke sammen,når den åbnes. For billedværker trykt på coated papir bør gramvægten normalt være 130-150 og for store formater 170 g. Da rent cellulosepapir (træfrit) har større gennem­skinnelighed (opacitet) end papir med samme gramvægt fremstillet af mekanisk træmasse (træholdigt), kræves der normalt en lidt højere gramvægt af træfrit papir end af træholdigt, hvis man vil undgå, at teksten på omstående side kan ses på den side, man læser.Den rette gramvægt er ofte et kompromis mellem hensynet tilpapirets uigen­nemskinnelighed, ønsket om at begrænse bogens vægt og de omkost­ninger, som produktionen kan bære. Poul SteenLarsen Detgode papir Et let gultonet, ubestrøget papir danner for de fleste mennesker en behageligere baggrund for læsning af trykt tekst end kridende hvidt papir. Toning af papir opnås ved en svagfarvetilsætning i produk­tionsleddet. Tonet papir i en bogkan skelnes fra gulnet, surt papir ved, at der ikke forekommer farvenuancer mellem bladenes marge­ner og det indre af bogblokken.Værker med overvejende billedstof bør derimod trykkes på helt hvidt og coated -helst matcoated ­papir for at gengive billedernes farve korrekt. Papirs holdbarhed og styrke afhænger på længere sigt dogogså af andre forhold end papiret selv. Bøgers opbevaringsforhold spiller en vigtigrolle. De helt ideelle forhold for opbevaringog bevaring af papiret i bøger er specificeret i ISO 11799og anses for følgende: Temperaturforhold mellem 2 og 180C, kun varierende ± 1° dagligt. En relativ luftfugtighed, hvor bøgerne opbevares mellem 30 og45% med en tolerance på ± 3%. De krav er umulige at overholde i et almindeligt bibliotek -end­sige i et privathjem -men tallenekan tjene som pejlemærker for den ideelle tilstand. Hvad, der kan sørges for begge steder,er fravær af direkte lysindfald på bogrygge ogåbnede bøger,og god udluftning i lokalet, når luftfugtigheden ude ikke er ekstrem høj. Så skal gode bøger nok holde deres tidud.