DEN GODE Carl-H. K.Zakrisson BA i Typography & Graphic Communication,Reading University. Har bl.a. tilrettelagt Den Danske Salmebog (2000) ogDet Danske Sprog-og Littera­ turselskabs Ordbog Bd. 1-6 (2003-2005). Modtogi 2007Lis Ahlmanns æreslegatfor "fremragende typografisk indsats". Den ansvarsbevidste håndværker Hvordan tilrettelæggesen bogbedst?Og hvad er drivkraften: æste­tikken, økonomien eller produktionen?Og hvordangiver jeget bud på det påkun fire sider? Alt sammen spørgsmål jeg har haft liggende i baghovedet, siden jeg blev opfordret til at levere denne artikel til Bogvennen;en næstenumulig opgave indenfor dedefinerede rammer. Forholdet mellem opgavestiller ogtilrettelægger. Dét er udgangs­ punktet for den godetilrettelæggelse. Det er det forhold,jeg vil foku­ sere på her, for til sidst at præsentere nogle af de bøger, som jegselv vægter højt og ofte vender tilbage til som udgangspunkti mit arbejde. Alle anbefalingsværdige bøger med gode eksempler og inspiration, hvor læseren selv kan hente inspiration til den gode tilrettelæggelse. En dårligdag eller... Jeg studerer ofte bøger tilrettelagt af anerkendte designere -uden­ landske og danske, nulevende og forhenværende. Engang imellem oplever jeg,at arbejdet falder helt ved siden af deres sædvanlige Carl-H.K.Zakrisson Dengode tilrettelæggelse standard. Hvad skyldes det? Har designeren haft en dårligdag? Er der noget Idesignprocessen, der er gået galt?Eller har forfatteren, for­læggeren eller redaktøren blandet sig for meget i designprocessen? Oftest er der flere end tilrettelæggeren,der bærer ansvaret for en bogs endelige udtryk. Det er sjældent, at tilrettelæggeren får helt frie hænder til at udforme bogen, som han/hun selv mener, den bør laves. Opgavestilleren (eller vedkommendes marketingafdeling, kone, mand, tante eller onkel) har som regel et eller andet syns­punkt på det visuelle. Et synspunkt,som de vurderer, at de er i deres fulde ret tilat have.For det handler jo om stil og smag -og dét kan vi alle tillade os at have synspunkter på. Personligt har jeg arbejdet sammen med en forfatter, der insiste­rede på,at bogens rubrikker skulle stå i Helvetica, fordi alle hans tidligere bøger(som ivirkeligheden viste sig kun atvære én) brugte denne skrift. For ham var Helvetica dermed det enestetænkelige valg! Et andet eksempel var, dengang jeg ene ogalene "fik lov"til at vælge nøjagtig den farve,jegselv syntes fungerede bedst -på nær lige præcis den farve,jeg allerede havde valgt. Den farve kunne for­fatterens kone simpelt hen ikke klare. Tilrettelæggelsen er ikke alene et spørgsmålom stilog smag.Tilret­telæggeren træffer sine valg om layout ogfont ud fra bogens funktion. Han/hun inddrager sin viden om brug af luft mellem bogstaver,ord og linjer ud fra kravom funktion. Derfor kandet mange gange væresvært for én,der ikke har en specialists viden ogerfaring, at komme med konstruktiv kritik.En tilrettelæggers opgave er jo at være specialist inden for sit område. Derfor bør man lytte til sin tilrettelægger og lade ham/hun udføre det arbejde, som vedkommende er hyret til at lave. 39 Bogvennen 2007 Henvisninger iudvalg Bhaskaran,Lakshmi: What is publication des/gn? Mies:RotaVision, 2006. En gennemillustreret bog som skallæses og ses påmed kritiskeøjne. Afsluttes medeksempler fra forskelligetilrette­læggeres arbejder.Noget af encoffee tablebook, hvor ikke alter ligegodt. Birdsall, Derek: Notes on Book Design. New Haven: Yale UniversityPress, 2004. Birdsall laverklassisk og tidløst design.I bogen redegør hanfor næsten 50 eksemplerfra sinegen produktion. Hochuli,Jost & Robin Kinross: DesigningBocks Practice andTheory.Lon­ don: Hyphen Press,1996. Diskuterer bl.a.tilrette­læggelsen afHochuli og andres bøger.En god bog om layout ogtankerne bag. (Se ogsåHochulis serie af hæfter"Typotrons", der alle erudsøgte ogmeget forskelligt designet). Selvfølgelig skal tilrettelæggeren respektere forfatteren. Forfatte­ren er jo den,der kender sit stof bedst samt kender hensigten med udgivelsen. Det er forfatteren ogredaktøren, der skaltrække ret­ningslinjerne op for, hvilken type bogder forventes.Der skal etableres rammer, som bogtilrettelæggeren kan arbejde indenfor. Tre venner og tre historier Jeg vil her fortælle tre historier fra det virkelige liv i håb om at belyse forholdet mellem opgavestilleren på den ene side og tilrettelæggeren på den anden; 1. Forlægger Søren Møller Christensen lavede en uformel forespørg­sel til de tilrettelæggere, som havde fået deres bøger hædret som en af The Most Beautiful Books in the World ved bogmessen i Leip­zig. Han spurgte,hvad de mente var den allervigtigste faktor for det gode resultat.Svaret var næsten udelukkende,at de som desig­nere havde fået frie hænder tilat arbejde inden for opgavens fast­lagte rammer.At udgiver,redaktør ogforfatter ikke havde blandet sig i bogens tilrettelæggelse, efter at retningslinjerne var fastlagte. Paradoks:Jeg kender ingen forlægger, der blander sig så meget i tilrettelæggelsen af bøger som Søren.Her handler det dogom en konstruktiv dialog mellem forlægger og tilrettelægger. Søren går op i tilrettelæggelse og satser helhjertet på det.Resultatet er oftest funktionelle og meget personlige bøger, der bliver godt mod­taget og hædret for designet. Sublime bøger,der er lavet i frihed inden for opgavens fastlagte rammer. 40 Carl-H.K.Zakrisson Dengode tilrettelæggelse Henvisninger fortsat) Frederiksen,Erik Elle­ gaard:Bogens Funktion og Æstetik:Vejledning i bogtilrettelægnmg. København.1955.1981. En god(ogmåske ensmu­le dogmatisk) indføringi bogtilrettelægnmg.Læser manJan Tschichold. kan manse. hvormange af Ellegaards ideer kom­mer fra. Spiekermann,Erik:Rhyme & Reoson:ATypographic Novel. Berlin:Berthold AG. 1987. Hyggehg godnatlæsning for fagfæller.Handler mest omden vigtige luft mellemlinjer,ord og bogstaver. Diskutererikke layout,ogde mangeme­get illustrative eksempler kan opleveslidt fortænkte efter et stykketid. Zakrisson.Carl-H. K.: "Luftige værdier.Atten praktiske øvelser iskrift­ klogskab", s. 163-192i Bogvennen 1998-99. København:Forening for Boghaandværk. 1999. Omhandler luft mellem bogstaver, ord.linjer, spalter m.m. Husk også atse dig (kritisk) omkring.Selv ser. bedømmer oglader jeg miginspirere af.hvad andre designerehar lavet i fx udgivelsersvarende til"Årets Bogarbejde"(især tyske ogsvenske). 2. Designer John Morgan,god kollega og tidligere studiekammerat fra Reading University (UK), begyndte sin karriere hosden anerkendte engelske tilrettelægger Derek Birdsall.En dagskulle Derek ogJohn præsentere et forslagfor enforlægger på en pub i Islington. Plud­selig, midt i Dereks præsentation,afbryder kunden med:"F/rst of all: l do not like the typeface..." Derek blev helt rød ihovedet, kyle­de med stor kraft oplægget gennem pubben, mens hanmed myndig røst udbrød"/t's notyour fucking business to like or dislike ..." Herefter gik Derek over til pubben på den modsatte side af gaden, købte en ny, frisk pint -og faldt til ro. John, til gengæld, fik fornø­jelsen af at samle forslaget op fra gulvetog var herefter eksemplet på, hvordan britisk diplomati kan anvendes. Morale: Man skat ikke miste en god kunde pga.af en hysterisk chef. Paradoks: Derek er den samme mand, der få år forinden i Eye Ma­gazine, nr. 9 udtalte:"The client is always right". 3. I løbet af enlang og oplevelsesrig aften på Nørrebro fortalteMads Quistgaard/Pleks MichaelSøndergaard ogmig en historieom en anden tilrettelægger og ven. En tilrettelægger,der var i besiddelse af så fantastiske overtalelsesevner, at det lykkedes ham at tilret­telægge en skolebog i fire-farve plus 14staffage farver! Ved at fast­holde, at "opgaven slet ikkekunne løsesuden de 74 ekstra staffage farver", blev skolebogens budget sprængt flere gange. 1 sig selv en fantastisk præstationi disse vi-sparer-på-skolebogs-bugettet-tider. Bemærkning 1: Mads fortaltevidere, at selvsamme ven på en rejse til Indien indkøbte 10 jakkesæt -alle i en symfoni af brunt.I dag har vedkommende stor succes som diamanthandler. Bemærkning 2: Mads, Michael og jeg fik en aften med meget de­signsnak og -sladder. Vi kom vidt omkringog diskuterede alt fra "Idas trusser" til avantgardeudgaver af skriften Didot. Konklusion Historierne fra det virkelige liv viser to autoriteter inden for bogpro­duktion samt en tilrettelægger,der har valgt at skifte erhverv. Kon­klusionen kan måske være:Frihed under ansvar. Sæt designeren godt ind i opgaven oggiv vedkommende frie hænder inden for opgavens fastlagte rammer.Ansvaret hviler også på designeren, der skalspørge ind tilopgavens natur og finde ud af,hvilken typetilrettelæggelse der forventes. Derefter går tilrettelæggelsen ogden konstruktive dialog mellem de involverede igang. Sublime bøger laves som regel i frihed inden for opgavens fastlagte rammer. Stol også på den ansvarsbevidste tilrettelægger på samme måde, som du stoler på andre håndværkere.På den måde får du det meste ud af ham eller hende ogaf de penge, som du har valgt at investere i form, funktion, stil og smag.