DEN GODE Carl-H. K.Zakrisson BA i Typography & Graphic Communication,Reading University. Har bl.a. tilrettelagt Den Danske Salmebog (2000) ogDet Danske Sprog-og Littera� turselskabs Ordbog Bd. 1-6 (2003-2005). Modtogi 2007Lis Ahlmanns �reslegatfor "fremragende typografisk indsats". Den ansvarsbevidste h�ndv�rker Hvordan tilrettel�ggesen bogbedst?Og hvad er drivkraften: �ste�tikken, �konomien eller produktionen?Og hvordangiver jeget bud p� det p�kun fire sider? Alt sammen sp�rgsm�l jeg har haft liggende i baghovedet, siden jeg blev opfordret til at levere denne artikel til Bogvennen;en n�stenumulig opgave indenfor dedefinerede rammer. Forholdet mellem opgavestiller ogtilrettel�gger. D�t er udgangs� punktet for den godetilrettel�ggelse. Det er det forhold,jeg vil foku� sere p� her, for til sidst at pr�sentere nogle af de b�ger, som jegselv v�gter h�jt og ofte vender tilbage til som udgangspunkti mit arbejde. Alle anbefalingsv�rdige b�ger med gode eksempler og inspiration, hvor l�seren selv kan hente inspiration til den gode tilrettel�ggelse. En d�rligdag eller... Jeg studerer ofte b�ger tilrettelagt af anerkendte designere -uden� landske og danske, nulevende og forhenv�rende. Engang imellem oplever jeg,at arbejdet falder helt ved siden af deres s�dvanlige Carl-H.K.Zakrisson Dengode tilrettel�ggelse standard. Hvad skyldes det? Har designeren haft en d�rligdag? Er der noget Idesignprocessen, der er g�et galt?Eller har forfatteren, for�l�ggeren eller redakt�ren blandet sig for meget i designprocessen? Oftest er der flere end tilrettel�ggeren,der b�rer ansvaret for en bogs endelige udtryk. Det er sj�ldent, at tilrettel�ggeren f�r helt frie h�nder til at udforme bogen, som han/hun selv mener, den b�r laves. Opgavestilleren (eller vedkommendes marketingafdeling, kone, mand, tante eller onkel) har som regel et eller andet syns�punkt p� det visuelle. Et synspunkt,som de vurderer, at de er i deres fulde ret tilat have.For det handler jo om stil og smag -og d�t kan vi alle tillade os at have synspunkter p�. Personligt har jeg arbejdet sammen med en forfatter, der insiste�rede p�,at bogens rubrikker skulle st� i Helvetica, fordi alle hans tidligere b�ger(som ivirkeligheden viste sig kun atv�re �n) brugte denne skrift. For ham var Helvetica dermed det enestet�nkelige valg! Et andet eksempel var, dengang jeg ene ogalene "fik lov"til at v�lge n�jagtig den farve,jegselv syntes fungerede bedst -p� n�r lige pr�cis den farve,jeg allerede havde valgt. Den farve kunne for�fatterens kone simpelt hen ikke klare. Tilrettel�ggelsen er ikke alene et sp�rgsm�lom stilog smag.Tilret�tel�ggeren tr�ffer sine valg om layout ogfont ud fra bogens funktion. Han/hun inddrager sin viden om brug af luft mellem bogstaver,ord og linjer ud fra kravom funktion. Derfor kandet mange gange v�resv�rt for �n,der ikke har en specialists viden ogerfaring, at komme med konstruktiv kritik.En tilrettel�ggers opgave er jo at v�re specialist inden for sit omr�de. Derfor b�r man lytte til sin tilrettel�gger og lade ham/hun udf�re det arbejde, som vedkommende er hyret til at lave. 39 Bogvennen 2007 Henvisninger iudvalg Bhaskaran,Lakshmi: What is publication des/gn? Mies:RotaVision, 2006. En gennemillustreret bog som skall�ses og ses p�med kritiske�jne. Afsluttes medeksempler fra forskelligetilrette�l�ggeres arbejder.Noget af encoffee tablebook, hvor ikke alter ligegodt. Birdsall, Derek: Notes on Book Design. New Haven: Yale UniversityPress, 2004. Birdsall laverklassisk og tidl�st design.I bogen redeg�r hanfor n�sten 50 eksemplerfra sinegen produktion. Hochuli,Jost & Robin Kinross: DesigningBocks Practice andTheory.Lon� don: Hyphen Press,1996. Diskuterer bl.a.tilrette�l�ggelsen afHochuli og andres b�ger.En god bog om layout ogtankerne bag. (Se ogs�Hochulis serie af h�fter"Typotrons", der alle eruds�gte ogmeget forskelligt designet). Selvf�lgelig skal tilrettel�ggeren respektere forfatteren. Forfatte�ren er jo den,der kender sit stof bedst samt kender hensigten med udgivelsen. Det er forfatteren ogredakt�ren, der skaltr�kke ret�ningslinjerne op for, hvilken type bogder forventes.Der skal etableres rammer, som bogtilrettel�ggeren kan arbejde indenfor. Tre venner og tre historier Jeg vil her fort�lle tre historier fra det virkelige liv i h�b om at belyse forholdet mellem opgavestilleren p� den ene side og tilrettel�ggeren p� den anden; 1. Forl�gger S�ren M�ller Christensen lavede en uformel foresp�rg�sel til de tilrettel�ggere, som havde f�et deres b�ger h�dret som en af The Most Beautiful Books in the World ved bogmessen i Leip�zig. Han spurgte,hvad de mente var den allervigtigste faktor for det gode resultat.Svaret var n�sten udelukkende,at de som desig�nere havde f�et frie h�nder tilat arbejde inden for opgavens fast�lagte rammer.At udgiver,redakt�r ogforfatter ikke havde blandet sig i bogens tilrettel�ggelse, efter at retningslinjerne var fastlagte. Paradoks:Jeg kender ingen forl�gger, der blander sig s� meget i tilrettel�ggelsen af b�ger som S�ren.Her handler det dogom en konstruktiv dialog mellem forl�gger og tilrettel�gger. S�ren g�r op i tilrettel�ggelse og satser helhjertet p� det.Resultatet er oftest funktionelle og meget personlige b�ger, der bliver godt mod�taget og h�dret for designet. Sublime b�ger,der er lavet i frihed inden for opgavens fastlagte rammer. 40 Carl-H.K.Zakrisson Dengode tilrettel�ggelse Henvisninger fortsat) Frederiksen,Erik Elle� gaard:Bogens Funktion og �stetik:Vejledning i bogtilrettel�gnmg. K�benhavn.1955.1981. En god(ogm�ske ensmu�le dogmatisk) indf�ringi bogtilrettel�gnmg.L�ser manJan Tschichold. kan manse. hvormange af Ellegaards ideer kom�mer fra. Spiekermann,Erik:Rhyme & Reoson:ATypographic Novel. Berlin:Berthold AG. 1987. Hyggehg godnatl�sning for fagf�ller.Handler mest omden vigtige luft mellemlinjer,ord og bogstaver. Diskutererikke layout,ogde mangeme�get illustrative eksempler kan opleveslidt fort�nkte efter et stykketid. Zakrisson.Carl-H. K.: "Luftige v�rdier.Atten praktiske �velser iskrift� klogskab", s. 163-192i Bogvennen 1998-99. K�benhavn:Forening for Boghaandv�rk. 1999. Omhandler luft mellem bogstaver, ord.linjer, spalter m.m. Husk ogs� atse dig (kritisk) omkring.Selv ser. bed�mmer oglader jeg miginspirere af.hvad andre designerehar lavet i fx udgivelsersvarende til"�rets Bogarbejde"(is�r tyske ogsvenske). 2. Designer John Morgan,god kollega og tidligere studiekammerat fra Reading University (UK), begyndte sin karriere hosden anerkendte engelske tilrettel�gger Derek Birdsall.En dagskulle Derek ogJohn pr�sentere et forslagfor enforl�gger p� en pub i Islington. Plud�selig, midt i Dereks pr�sentation,afbryder kunden med:"F/rst of all: l do not like the typeface..." Derek blev helt r�d ihovedet, kyle�de med stor kraft opl�gget gennem pubben, mens hanmed myndig r�st udbr�d"/t's notyour fucking business to like or dislike ..." Herefter gik Derek over til pubben p� den modsatte side af gaden, k�bte en ny, frisk pint -og faldt til ro. John, til geng�ld, fik forn��jelsen af at samle forslaget op fra gulvetog var herefter eksemplet p�, hvordan britisk diplomati kan anvendes. Morale: Man skat ikke miste en god kunde pga.af en hysterisk chef. Paradoks: Derek er den samme mand, der f� �r forinden i Eye Ma�gazine, nr. 9 udtalte:"The client is always right". 3. I l�bet af enlang og oplevelsesrig aften p� N�rrebro fortalteMads Quistgaard/Pleks MichaelS�ndergaard ogmig en historieom en anden tilrettel�gger og ven. En tilrettel�gger,der var i besiddelse af s� fantastiske overtalelsesevner, at det lykkedes ham at tilret�tel�gge en skolebog i fire-farve plus 14staffage farver! Ved at fast�holde, at "opgaven slet ikkekunne l�sesuden de 74 ekstra staffage farver", blev skolebogens budget spr�ngt flere gange. 1 sig selv en fantastisk pr�stationi disse vi-sparer-p�-skolebogs-bugettet-tider. Bem�rkning 1: Mads fortaltevidere, at selvsamme ven p� en rejse til Indien indk�bte 10 jakkes�t -alle i en symfoni af brunt.I dag har vedkommende stor succes som diamanthandler. Bem�rkning 2: Mads, Michael og jeg fik en aften med meget de�signsnak og -sladder. Vi kom vidt omkringog diskuterede alt fra "Idas trusser" til avantgardeudgaver af skriften Didot. Konklusion Historierne fra det virkelige liv viser to autoriteter inden for bogpro�duktion samt en tilrettel�gger,der har valgt at skifte erhverv. Kon�klusionen kan m�ske v�re:Frihed under ansvar. S�t designeren godt ind i opgaven oggiv vedkommende frie h�nder inden for opgavens fastlagte rammer.Ansvaret hviler ogs� p� designeren, der skalsp�rge ind tilopgavens natur og finde ud af,hvilken typetilrettel�ggelse der forventes. Derefter g�r tilrettel�ggelsen ogden konstruktive dialog mellem de involverede igang. Sublime b�ger laves som regel i frihed inden for opgavens fastlagte rammer. Stol ogs� p� den ansvarsbevidste tilrettel�gger p� samme m�de, som du stoler p� andre h�ndv�rkere.P� den m�de f�r du det meste ud af ham eller hende ogaf de penge, som du har valgt at investere i form, funktion, stil og smag.