Jette Hyldegård Lektor,ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forsk­ning inden for området Informatlonsinteraktion oginformationsarkitektur. www.db.dk/jh I Navigotionsapparatet i fagbøger og opslagsværker er et helt centralt hjælpemiddel i jagten efter en bestemt oplysningeller engiven em­neomtale. Det understotter forskellige informationsbehov,søge-og læsestrategier samt brugssammenhænge.Navigationselementerne kan variere lige fra den overbliksskabende indholdsfortegnelse til det henvisende emne-, sted-ogpersonregister. Andre forhold som si­dens layout kan ligeledes indvirke på læserens navigation. Kvaliteten af navigotionsapparatet er dog ud fra et brugersynspunkt bestemt af flere aspekter og elementer. Et velfungerende navigationsapparat skal først ogfremmest vurde­res på,om det hjælper læsere i forskellige brugssituationer ogmed forskellige informationsbehov til at finde vej tilviden ifagbøger eller opslagsværker. Navigationsapparatet er væsentligt, da disse bogty­per i modsætningtil skønlitteratur sjældent læses lineært.Kvaliteten af et navigationsapparat forudsætter derfor en forståelse for sam­spillet mellem læseres informationsbehov og forudsætninger på den ene side og deres søge-og læsestrategi på den anden side. Læserens informationsbehov ogforudsætninger Brugen af en given fagbog eller et givet opslagsværk er drevet af et underliggende informationsbehov hos læseren. Det kan være ønsket om at finde en konkret oplysning (verifikativt behov) med henblik på krydsordsløsning,deltagelse i en konkurrence eller løsning af en faglig problemstilling. Eller det kan være ønsket om at finde infor­mation om et specifikt emne (emnemæssigt behov) med henblik på udarbejdelsen af en opgave,løsning af en fagligproblemstilling eller ud fra nysgerrighed og interesse. Afhængig af læserens faglige forudsætninger(viden ogerfaring) kan informationsbehoveti begge tilfælde opleves som mere eller mindre mudret.Er man fx uklar på, hvad man specifikt leder efter, eller kun ved lidt om emnet,kan det være svært at vælge, hvilket ord man skalslå op på i et register for at komme hen tildet relevante sted i værket.Det kan ligeledes være svært at få overblik over værkets fag­lige systematik og struktur. Læserens informationsbehov og forudsæt­ninger indvirker endvidere påhans eller hendes søge-og læsestrategi. Læserens søge-og læsestrategier Når vi anvender fagbøger og opslagsværker, benytter vi forskellige strategier, der er bestemt af vores formålmed læsningen. Der findes i denne sammenhæng seks forskellige læsemåder: — Overblikslæsning: læse for at fået indtryk af teksten — Skimming: læse far at orienteresig om indhold (omfang, art, niveau) og form (fremstilling og sprog) — Normallæsning: læse for at forstå og tilegne sig tekstens indhold ogmening — Intensiv læsning:læse for at lære i detaljer — Selektiv læsning:læse for at finde særlige informationer — Opslagslæsning: læse for at finde helt konkrete informationer Et godt navigationsapparat skal tilgodese ogunderstøtte alle seks læsemåder: det vilsige muliggøre flere forskelligeveje tilviden. Navigationsapparatet Navigationsapparatet i fagbøger og opslagsværker består typisk af en indholdsfortegnelse og et registerapparat,men andre elementer medvirker også til læserens vej ind i værket. De mest centrale naviga­tionselementer er medtaget her. Forordet Forordet bruger vi til hurtigt at bestemme, hvad værket omhandler, og hvem det henvender sig til. Det giver samtidig en indikation af det niveau, som emnet er behandlet på. Forordet kan med fordel bruges af nye læsere til at vurdere og afgøre værkets relevans og den videre brug heraf. indholdsfortegnelsen Indholdsfortegnelsen bruger vi tilat få en fornemmelse af værkets indhold ogstruktur samt på hvilket niveau, enkelte emner er behand­let (overfladisk eller dybdegående).Indholdsfortegnelsen kan sam­tidig bruges til at få et overblik over et givet emne og dets fagtermi­nologi, herunder hvilke facetter emnet består af,og hvordan disse er relateret tilhinanden i værket. Indholdsfortegnelsen kan bruges med henblik på en systematisk indgang til værket. Registerapparatet En har engang sagt, at "a book without an index is likea country with­out a map". Registret bruger vi tilat findeen bestemt oplysning eller emneomtale i værket. Det er typisk en alfabetisk liste -placeret sidst i værket -over navne,emner, forfattere mv. samt med henvisninger til, hvor iværket den efterspurgte oplysningeller omtale findes. Der findes imidlertid flere måder at tilrettelægge et register på, der kan hjælpe læserens vej tilviden. Typografi bruges meget bevidst til at fremhæve forskelle og dermed muliggøre en differentieringimellem forskelligetyper af henvisninger, fx imellem hovedomtalen ogen kort omtale af et emne og imellem en teksthenvisning og en illustrationshenvisning. Se-henvisninger afhjælper synonym-problemer ved at tillade mange indgange til det samme emne. Se ogso-henvisninger hjælper læserens søgen ved også at hen­ vise tilbeslægtede og associerede emner. Underordnede indgange til et opslagsord tilbyder en alternativ indgang til associationer ved samlet at vise og henvise tilforskellige aspekter af et givet emne. Opslagsords betydningkan præciseres for at afhjælpe homonym­ problemer, fx søm (hammer) og søm (syning). Flere separate registre kan også forekomme i værket. Det ses ofte i værker med mange registerindførsler, hvor en opdelingaf op­slagsord efter type kan hjælpe læseren med at lokalisere det rette opslag og henvisning. De mest udbredte registertyper er: stikords­register, emneregister, personregister (omhandlende),stedregister, forfatterregister og titelregister. Ordliste En ordliste er basalt set en liste med termer ogdefinitioner, der forklarer opslagsordet under ét (frem for inde i værket). Ordforkla­ringen kan hjælpe læserens forståelse ogbrug af en given fagtermi­nologi. I lighed med et register kan ordlisten også indeholde se-og se-ogso-henvisninger. Tesaurus En tesaurus er et netværk af relaterede termer inden for et givet fag­domæne. Den viser og illustrerer, hvordan termer er relateret hierar­kisk ogassociativt, og den er med tilat give et overblik over et emne. Dette kan være en stor hjælp i læserens faglige emnesøgning. Layout Ligesom typografi bruges i registre til at guide læserens valgaf op­slagsord oghenvisninger, kan layout også med fordel anvendes tilat støtte læserens læsemåde(og søgen efter bestemte informationer) i selve værket.Fra gestaltpsykologienved vi,at eksempelvis brugen af kontraster (fed og kursiv) ogindramning af information (faktabokse) automatisk påkalder opmærksomhed ogdermed er med tilat styre vores læsningaf en given tekst.Det kan anvendes i forbindelse med især skimming samt overbliks-og opslagslæsning. 36 Henvisninger i udvalg Andersen,Axel: Veye til viden -håndbog i informationssøgning. Gyldendal Undervisning. 1996. Browne,Glenda & Jermey.Jon:The Indexmg Compamon.Cambridge University Press.2007. Dansk Standard:DS/ INF 121:1998: Dansk vej­ ledning tilISO 999:1996 -Vejledning i udarbejdelse, opbygning ogudformning af registre.1998. Stauber,Do Mi:Facing the Text: Content and Structure in Book Indexing. Cedar Row Press, 2004. www.anindexer.com http://en.wikipedia.org/ wiki/lndex_(publishing) www.theindexer.org/ files/22-2-olason.pdf Jette HyldegårdDet gode navigatlonsapparat Samspil med web Hvor navigationsapparatet i fagbøger og opslagsværker tidligere kun angik det trykte værk, kan det i dag også indeholdehenvisninger til værkets virtuelle pendant eller hjemmeside. Det giver således mulighed for dynamisk at finde informationer, der rækker ud over det trykte værks afslutning og at nyde godt af webmediets muligheder for bruger-eller læserinddragelse. Det ses bl.a. med Jens Hofmans bog fra 2005 om motiverende design. http://wiki.webdezign.dk/wiki/Forside Kvalitet i navigationsapparatet Der er flere aspekter, der indvirker på læserens oplevelse af kvalitet i brugen af et navigationsapparat. De gælder ved såvel udarbejdelse som vedligeholdelse af de en­kelte navigationselementer. — Tænk på læserens brugssituation, herunder hans eller hendes informationsbehov, forudsætninger og læsemåder — Overvej, hvilke ord brugeren kunne tænkes at slå op på -det er ikke nødvendigvis de samme, som fremgår af teksten — Hjælp brugeren med at skelne imellem de anvendte henvisninger, så han eller hun ikke søger forgæves — Overvej brugerens nytte af flere registre frem for ét — Hjælp brugeren med at finde den relevante oplysning eller emneomtale ved at benytte se-ogse ogso-henvisninger (synonym-problemet) ogpræcisere termers betydning (homonym-problemet) — Hjælp brugeren med at finde den relevante oplysning eller emneomtale ved at tilbyde opslag på flere aspekter og under-indgange af et emne (gælder, hvis emnet er behandlet dyberegående iværket) — Tillad fleksibel brugaf navigationsapparatet, herunder flere indgange tilsamme information — Evaluer løbende navigationsapparatet -er det fx effektivt, relevant og brugervenligt?