DEN GODE Niels Hele Uddannet filminstrukt�r, exam.art. i filmvidenskab, grafisk designer.Ansat p� Medieh�jskolenp� Danmarks Medie-og Journalisth�jskole.Under�viser igrafisk retorikog arbejder med eyetrack�unders�gelser. Et grafisk produkt best�r som regel af tekster og illustrationer,der pr�senteres som en visuel helhed i et layout. Produktet kan kaldes en multimodal hybrid. Fordelingen af tekster i forhold til illustrationer varierer fra medie til medie. Fra sk�nlitter�re boger med mange ord og en illustration, over faglitter�re med v�sentlig flere illustrationer,til ugeblade med mange illustrationer og f�rretekster. For at f� det fulde udbytte skall�seren kunne afkode ogforst� me� ningen med illustrationer ogtekst sat sammen i et layout. N�r det g�r godt, oplever l�seren, at delene indg�r i opfattelsen af en helhed,i dannelsen af en gestalt. N�r delene ikke passer sam� men, oplever l�seren, at kun nogle elementer giver mening sammen, andre forvirrer. Den gode illustration passer. Til det visuelle udtryk. Til indholdet i teksten. Til det at l�se. Her vil jeg is�r pege p�, hvad det vil sige, at den passer til teksten. Det forhold dikterer nemligde andre. Scener ogs�tninger For at finde ud af hvad det vil sige, at illustrationen passer,m� man f�rst forst�,at en illustration er et billede, der indg�r i formidlingen af et visuelt budskab p� lige fod med tekst. Billeder er ikoniske. Deres betydning ligger i det, de ligner.De formidler noget synligt. Billeder kan groft sagt have tre forskellige fremtr�delsesformer. � Den ene er naturalistisk,det man ser ligner noget, man kunne se i virkeligheden, og som kan betegnes med ord. � Den anden er genkendelig, dvs. figurativ, men ikke naturalistisk. Figurerne kan betegnes med ord, men de ligner ikke virkeligheden, men noget som skabes med fantasien. Bogvennen 2007 � Den tredje form er abstrakt,den indeholder kun tilf�ldigvis genkendelige figurer.De ord,man kan bruge om dem, er indholdsabstrakte: en firkant,en cirkel,en krusedulle. Tekster er symboler, kombinationer af skrifttegn, hvis betydningbyg� ger p� vedt�gt, og hvis form�ler at formidle sprog. B�de billeder og tekster er kompositioner. I billeder som scener sat sammen af figurer, t tekst som s�tninger sat sammen af ord. 1 et billede kan man vise en person, der ser ud til at tale,men man kan ikke se, hvad han siger. Hvis det sagte skalkunne ses,m� bil� ledet af personen suppleres med en tekst,der indeholder noget, der siges. Derved bliver billedet tilen illustration.Illustration ogtekst opleves som en enhed.L�seren fortolker kombinationen, som om personen siger det, der st�r.Alt andet ville v�re meningsl�st. N�r den tilsyneladende tomme s�tningom det meningsl�se skal med, er det fordi l�seprocessen er en slutningsproces. L�seren fortolker betydningen af den relation, der er mellem elementernei sin egen r�kkef�lge,og som han selv opfatter det. Hvis han tager fejl, er det ikke sikkert,at han er klar over det. Alle, der har pr�vet at springe et par linjer over i sin l�sning,ved, hvad det vil sige. Sammenh�ng og referencepunkter De kombinationer af tekst og illustration, der opleves meningsfuldt, indeholder referencepunkter.Referencepunkterne er deord, som ben�vner noget,der kan ses i illustrationerne. Og omvendt. Det er i referencepunkterne, forbindelsen mellemtekst og illustration skabes. Det er dem, der foruds�tter,at relationen kan fortolkes somen helhed. Referencepunkterne er links.De g�r det muligt for �jnene at skifte meningsfuldt fra l�sning af tekst til l�sning af illustration og omvendt inden for den samme meddelelse. Og dermed at g� fra en �jenbev�gelsesform tilen anden;fra den systematiske ogvelord�nede vandrette bev�gelse af �jnene fra venstre mod h�jre, oppe fra og ned, linje efter linje under tekstl�sning, til et usystematisk og tilsyneladende kaotisk �jenbev�gelsesm�nster under billedl�sning. Modalitetsskiftene, skiftene fra tekstl�sning til illustrations�l�sning og vice verca,motiveres af l�serens �nske om at finde sammenh�ngen mellem det abstrakte i teksten og det konkrete i illustrationerne ogomvendt. Sandsynligvis er skiftene struktureret som en logisk implikation, hvor et HVIS, f�lges af et S�.Hvis teksten omtaler en ildebrand, s� m� illustrationen haveet indhold, som har relation tilnoget med ildebrand. Det omr�de af illustrationen, hvor ildebranden findes, bliver referencepunkt til det sted i teksten, hvor ordet ildebrand st�r. Niels HeieDen godeillustration Et markant og enkelt eksempel p� virkningen af referencepunkter kan sesi Ren� Magrittes ber�mte maleri fra 1928. Det er naturalistisk og viser en pibe placeret over en tekst,der siger,at "dette er Ikke en pibe". Referencepunkterne, linket, skabes mellem piben i teksten og piben som figur. Absurditeten skabesaf s�tningens ben�gtelse. For hvis den pibe,man ser,ikke er en pibe,hvad er det s�,man ser? Billedet er en basalkonkretisering af en fundamental og kompleks problematik. Dets titeler;'S�dan bruges ord'. Hvis l�serenikke finder noget referencepunkt, oplever haningen sam� menh�ng. Det kan f�re til,at flowet og konsistensen i opbygningen af forst�elsen g�ri stykker. Derfor vender han m�sketilbage tildet sted i teksten, der motiverede modalitetsskiftet. Hvis hanvel at m�rkekan finde det igen. Hvis ikke,kan det ske, at han opgiver kombinationsl�s� ningen ogn�jes medat l�se illustrationer eller tekst alene. Eller g�r ud i haven. En illustration passer alts� til teksten, n�r det indholdsm�ssige forhold er som mellem det fotografiske portr�t og personoplysnin� gerne i et pas.Sammens�tningen giver mening som helhed:den person, man ser,er den person, der hedder det,der st�r.Og da bil� ledet er naturalistisk,har personen sandsynligvis set s�dan ud p� et bestemt tidspunkt. Hvis passet er en illustration i en opdigtet historie omen elefant med tre hoveder, der skal bes�ge sin f�tter i et andet land, g�lder det samme forhold. Men for at formidle,at det indg�r i en historie,der foreg�r i fantasien, kan illustrationen ikke v�refotografisk. Var den fotografisk, kunne man tro, at man s� en vanskabning. Derfor skal den v�re genkendelig,men ikke naturalistisk. Den skal v�re illustra� tion af en fantasi,en figur,nogen har forestillet sig. Hvis man portr�tterer enf�lelse, f.eks. f�lelsen aftomhed efter s�nda� gens sidstetravl�b, kan mang�re det direkte ved at kombinere ordene "S�ndag.Travbanetomhed" og en nonfigurativ illustration. Og man kan g�re det indirekte ved ats�tte ordene sammenmed etfoto, der viser travbanen uden en mors sj�l, bortset fratre m�ger ogen krage. Men hvad er det s�, man egentlig formidler, n�r man g�r et billede til en illustrationved at s�tte det sammen med en tekst?Man formidler, at det abstrakte sprog f�r et bestemt konkret indhold. Havde passet v�ret uden foto, havde navnetv�ret navn p� en eller anden. Sammen med fotoet bliver navnet navn p�dette bestemte individ. Havde dentrehovede elefant ikke v�ret vist,havde den v�ret en eller anden trehovedet elefant. Men i kraft af illustrationen har den forvandlet sigog er blevet denne bestemte trehovede elefant. 31 Henvisninger i udvalg Toulmin, Stephen: The Uses of Argument. Cambridge University Press, 1958. Ogilvy, David:Omreklame. B�rsens Forlag,1966. Elbro, Carsten:L�sning og l�seundervisning. Gyldendal, 2001. S� festligtkan det g�res. Og raffineret.Sammen�s�tningen giver kun mening, hvisman forst�r illustrationen somet billede afden virkning, l�sningen har-p� l�serens kone.Bogen er fundet ien bogkasse. Udgivet af Hudibras Forlag1945 medtegnin�ger af DesAsmussen. Bogvennen 2007 Det omvendte er ogs� tilf�ldet. Den illustrerede tomhed villev�re et abstrakt hvad som helst, hvis den ikke var sat sammen med en tekst. Men i kraft af dens sammens�tningmed ordene om s�ndagstomhed, bliver den denne bestemte tomhed. L�seren oplever,at den kategori,som teksten betegner, individuali� seres ogbliver tilat tage ogf�le p� ved hj�lp af illustrationen.Den bliver repr�senteret gennem et bestemt individ. Det tilf�ldige individ, som ettekstl�st billede viser, f�r navn og bliver indlemmet i en kategori ved at blive sat sammen med en tekst. Man kan ikke forestille sig en eller anden, men kun en bestemt. Man kan ikke tale om noget,med mindredet har et navn.Det er det, der er indholdet i alle meningsfulde kombinationer af tekst og billeder. Den indskr�nkningaf sit betydningsomr�de, som b�de tekst og billede uds�ttes for,n�r de s�ttes meningsfuldt sammen, har den virkning at formidle noget bestemt,noget man ikke skalt�nke sigtil, men som man kan betragte -som om det var noget i virkeligheden. Derved bliver deres indbyrdes forhold logisk og kan beskrives ved hj�lp af Stephen Toulmins argumentationsmodel,der ibasisudgaven indeholder tre elementer: bel�g, p�stand oghjemmel. Indholdet i illustrationen er det konkrete -ikoniske -bel�g. Indholdet i teksten er den -abstrakte -p�stand. Hjemlen skabes af den trov�rdighed, som forfatteren besidder. UARTIGE C/i hjdibius Fonte