DEN GODE Henrik Birkvig Uddannet grafisk designer, ansat påMediehøjskolen på DanmarksMedie-og Journalisthøjskole med speciale i skriftog typografi. Er forfatter og medfor­fatter tilen langrække publikationer om grafisk kommunikation. Teksten erdet væsentligste element i de fleste boger. Det er den nu, og det har den været fra den første skriftrulle til nutidens mang­foldighed af bogtyper. Arbejdet med at give den en passende visuel form -typografi -udgør en væsentlig del af bogdesignerens arbejde. Skriftvalget er derfor af stor betydning, både med hensyn til at nået æstetisk tilfredsstillende resultat ogmed hensyn til funktion (læse­lighed, navigering). I årene efter Gutenberg blev de fleste bøger sat med kun ét skriftsnit. Først sent i renæssancen blev det almindeligt at kombinere ordinær og kursiv, således at det var muligt at lavevariation ogfremhævelser. Eller at kombinere antikva og fraktur til adskillelse af tekstens dele. Fra 1800-tallet blomstrer udviklingen af nye skrifter op.Især skrifter tildisplayformål i form af reklame. Industrialismens mange varer skal afsættes. Herefter er der stort set to slags skrifter:dem til brødtekstopga­ver (aviser,tidsskrifter, magasiner ogikke mindst bøger) og dem til såkaldte accidens-opgaver (annoncer,visitkort, løbesedler osv.). Bogskrifter I det 20.århundrede har man derfor anvendt begrebet bogskrifter til løsning af bogtypografiske opgaver. Det har stort set været antikva­skrifter i forskellige stilhistoriske varianter (renæssance,barok, nyklassicisme osv.). Teknologien har spillet en rolle:ikke alle skrifter har været tilgænge­lige på alle formerfor sættemaskiner (Linotype, Monotype, Ludlow osv.). Af øknomiske grundehar sætteriernei perioderne med blysats og foto­sats måttet anskaffe udvalgte skriftstørrelser og-snit. Bogdesigneren har derfor også haft et begrænset udvalgtil rådighed ogtil dels været bundet til det sætteri/trykkeri, som skulle udføre produktionen.Denne teknologiske begrænsningfindes ikke i dag,hvor en font er uafhængig af den maskine, der skalanvendes tildesignprocessen (herunder sats). Boger skal ikke nødvendigvissættes meden "bogskrift" Udviklingen igennem det 20.århundrede -ikke mindst de sidste 20 år -har medført, at opdelingen i bogskrifter/ikke-bogskrifter ikke Henrik BirkvigDengode bogskrift længere har relevans. I dag kan bogdesigneren vælge mellem et langt større udvalgog er ikke bundet af,at bøger kun skaldesignes med antikvaskrifter. Skrift -skriftfamilie -skriftsystem De allerførste trykskrifter var organiseret som"stand alone" skrifter; senere udvikles såkaldte skriftfamilier med mange styrker, smalle, brede ogornamenterede snit.I dag benyttes termen skriftsystemer ofte til angivelse af meget omfangsrige skriftfamilier. Alt efter en opgaveskompleksitet kan disse skriftsystemer over­vejes -de vilofte rumme mulighed for at løseopgaver, der kræver en stærkt differentieret typografi, samtidig med at den æstetiske sam­menhæng bevares, eftersom proportioner og formsprog er opbygget ud fra de samme principper. Det gode skriftvalg Det gode hensigtsmæssige valgaf skrift til en given bogopgave bør i de fleste tilfælde bygge på praktiske krav snarere end smag og stil/trend-overvejelser. Her er nogle overvejelser, som den gode bogdesigner bør gøre sig (ikke i prioriteret rækkefølge), når der skal vælges skrift til bogens materie: Et værktøj tildesignprocessen — Skriftens udtryk skal passe til opgaven Er det en bogom renæssancen,skal den sættes med en renæs­sanceantikva -ikke ennyklassicistisk antikva.Bogen kan også sættes med en moderne grotesk -man behøver ikke nødvendigvis lave historiske pasticher, blot fordi emnet er historisk. Det handler om atfå formog indhold tilat spille sammen. — Skriftens form skal kunne klareopgaven Er det en bog,hvor der er brugfor at sætte teksten eller dele af den i meget små størrelser, skal familien rummerobuste varianter, dvs. i de helt rigtige styrker.Dette også set i lyset af tryk-og papirkvalitet. Er det en bog,hvor æstetikken spiller en stor rolle,kan det være hensigtsmæssigt, at skriftfamilienindeholder såkaldte display­varianter (designet til brug i store størrelser, ca. 18 pkt.og opefter). Det handler om atanalysere tekstens konstruktionog derefter give denen god form. Tegnsættets omfang — Tegnsættet skal være dækkende Opgaven kan kræve, at der f.eks.anvendes euro-tegn,matemati­ske tegn, brøker, ægte kapitæler,forskellige former for tal(minu­skel-ogversaltal, hybrider, kapitæltal osv.). Derfor skal tegnsættet 27 Bogvennen 2007 være omfangsrigt.I nyere fonte fremstillet som OpenType (se se­nere) vil det for det meste være i orden. Fontkvalitet — Fontkvalitet -to centrale forhold To forhold i selve fonten påvirker satskvaliteten:de enkelte tegn/ bogstavers breddeværdier,dvs. de værdier der regulerer,hvor meget de fylder i en linje,og hvor tæt de kommer til at stå på de bogstaver, der står før ogefter. Desuden er antallet ogkvaliteten af knibningsparrene centrale (knibningsparrene er en række kom­binationer, der kan give afstandsproblemer,som f.eks.Ty eller AV). Disse værdier kan være mere eller mindre godt udarbejdet.Jo bed­re fonten er på disse områder,desto mere rationel er den at arbejde med. Brugeren skalikke manuelt regulere ved at knibe og spærre. — Gratis fonte er som regel ikke så gode Nogle gange mangler de danske tegn som æ,ø ogå simpelthen Henvisninger i udvalg i fontene,og så kan den kun anvendes med besvær. Desuden er antallet af knibningspar i mange gratisfonte begrænset.Fonte bør derfor købes hos anerkendte leverandører, der har en bevidst kva­ Birkvig,Henrik:Birkvigs Skriftatlas. Grafisk litetskontrol. Litteratur,1996. — Brug OpenType Arbejdet med satsens detaljer,som f.eks.valg af talformer eller Birkvig,Henrik:Birkvigs Typografiske Mosaik. alternative bogstaver,kan rationaliseres/automatiseres,hvis man Grafisk Litteratur, 2007. bruger fonte i OpenType-formatet,som vilvære standard i mange år fremover. Mourier,Mette &Eric: Bogdesign. Tilrettelæg­ning afillustrerede bøger. Rettigheder Den GrafiskeHøjskole/ — Tjek licensen Forlaget Grafisk Litteratur, 1999. (Den Nye Selmar2). Det er værd at tjekke delicensbetingelser, som en font ledsages af. Dokumentet kaldes en EULA -End User License Agreement.Der Reimer, Eli& Birkvig, er endnu ingen standard for fonte,og det betyder bl.a., at der er Henrik:Skriftanalyse. Klassifikation afskrift­stor forskel på, hvad en bruger må og ikke må med en skrift. F.eks. fonte. GrafiskLitteratur, skal man hos leverandøren Emigre købe en tillægslicens, hvis man 2008. vil embedde (indlejre) fonten i pdf-dokumenter. Man må i mange Web: tilfælde heller ikke vedlægge fonten de InDesign-eller Quark­www.emigre.com dokumenter, som bogen skal produceres fra.Trykkeriet skal have www.fonts.com www.fontshop.com deres egen licens til de fonte,der skalanvendes. Fonte er nemlig www.linotype.com (næsten) ligal anden software. www.myfonts.com www.typography.com www.typography.net