Eric Mourier Udlært indenfor litograf­ faget.Dimittend fraDen Grafiske Højskole1966. Ansat påskolen 1966-84 Derefter egentegnestue sammen medMette. Hovedarbejdsområde: Bogtilrettelægning. "Præliminærsider [front matter;preliminaries; preliminary matter]. De sider som går forud for en bogs hovedtekst. Præliminærsiderne omfatter traditionelt:titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, illustrationsfortegnelse, forord, indledning -ofte i denne rækkefølge." Informationsordbogen -Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. Når der i ordbogsteksten ovenfor står"omfatter traditionelt" og "ofte i denne rækkefølge" fremgår det tydeligt,at der ikke er tale om helt faste retningslinjer. Og ikke sjældent vilman se andre måder at disponere siderne på. Men i dette kapitel vil det almindeligste sideforløb blive omtalt. 22 Eric Mourier Degode præliminærsider I tidligere tiders bogproduktion var det almindeligt, at de indle­ (Forsats) Smudstitel 1 -Blank Titelside -Frontisoice -Fort tidligere -Titels -Kolofon Indholds -Dedikation fortegnelse ' Mk Blank Forord/ -Indhol indtednin -Blank Hovedtekst -Forord/^ Indle^^^ forts%K Således kande indledende sider disponeres. dende sider blev trykt på et særskilt ark, titelarket, normalt efter at bogens tekstsider var trykt.Derfor kan mani nogle ældre bøger opleve, at rettelser til teksten inde i bogen er blevet trykt med her. 1 dag bliver hele bogen trykt på samme tid. Selv om prælimi­nærsiderne, som navnet antyder, er de første ien bog,er det som regel de sider,der bliver udformet tilsidst. Først ogfremmest er det tekstens og evt. billedmaterialets krav til læselighed, tydelig­hed oganskuelighed, der er afgørende for valg af typografi;skrift, størrelser ogskydning, af spaltearrangementet,af placeringen af tekstklummenZ-klummerne i forhold til bogens format etc. Så når bogen på det grundlager sat og brudt om,er tiden inde til se på de indledende sider.Selvom de på mange områder kan opfattes som en selvstændigdel af bogen, skal der være overensstemmelse og sammenhæng mellem de indledende sider og resten af bogen. Enkelte af de indledende sider kan det være naturligt at sætte op som hovedtekstens sider. Det drejer sig om forordet og/eller ind­ledningen. De har ofte et tekstomfang,der gør,at de kan betragtes som "almindelige" sider. På den måde indbyder de ikke til særskilte overvejelser. Men helt anderledes stiller det sigmed de øvrige sider. De har kun ganske få ogkorte tekster,og det kræver en sikker hånd dels at få dem til hver for sig at blive helstøbte ogudtryksfulde i deres opsætning,dels at få dem tilat blive en naturligdel af hele bogens grafiske udtryk. Forsatsen Forsatsen er det løse fire-sidede ark, der i den indbundne bogpå­klæbes bogblokkens første ogsidste side for at fastgøre bogblokken i bindet.Forsatsen regnes normalt ikkemed tilen bogs indledende sider, men kan være en væsentlig del af en bogs design ved et rigtigt valgt, eventuelt farvet stykke papir,eller ved at mantrykker tekst eller billeder på papiret. Smudstitlen Smudstitlen har tilopgave at beskytte bogens titelside mod smuds, ikke mindst i forbindelse med indbindingen. Påklæbningen af forsat­ sen på bogblokken sker helt inde ved ryggen,og det medfører ofte, at opslaget forsats/smudstitelikke kan lukkeshelt op. Ved bøger med kartonomslag klæbes omslaget direkte på bog­blokkens ryg. Men her kan lim ofte gå ud på bogblokken, hvilket igen kan genere oplukket. Smudstitlen kan være blank,men man kan fx også have bogens titel på den,normalt i en lille grad, eller et evt. forlagsmærke kan placeres der. Bogvennen 2007 Smudstitlens bagside Denne side kan benyttestil et titelbillede, en frontispice,eller man kan anføre,hvilke bøger forfatteren iøvrigt har skrevet o.l.Den kan også indgå sammen medtitelsiden til et titelopslag. Den kan natur­ ligvis også være blank. Titelbladet De informationer,der skalgøre det muligt atidentificere bogen,som fx forfatter,hovedtitel og evt. undertitel, redaktør, oversætter, illu­ strator ogforlagsnavn, skal placeres på titelsiden. Flere af disse oplysninger kan dog også væreplaceret i kolofonen. Det vigtigstefor en titelside, ud over at bringe derelevante oplysnin ger, er, at den er en god, overskuelig og rigtig indgang til bogen. En side præget af roog sikkerhed, skabt ved detrette forhold mellem skriften, dens størrelserog placering samt eventuelt andre grafiske elementer. Udformningen af titelsiderne har op gennem tiderne fulgt de her skende stilretninger.Der har været benyttet rammer og ornamenter, billeder ogvignetter. I begyndelsen af bogens udvikling, hvor bøger­ne ikke blev indbundet, havde titelbladene den samme funktion, som omslagene har i dag. Selvom der kun er fåelementer på en titeiside, er den -i modsæt­ning til hvad man måske ellers kunne tro -noget af det sværeste at udforme. De fåelementer kræver,at de placeres helt præcist, dels i forhold til hinanden, dels i forhold til bogformatets hvide flade.Den mindste usikkerhed bliver afsløret. Hænger fx titlen bare en anelsefo langt nede på siden,vil siden nemt komme til at se slap ogusikker ud Der er ingen faste retningslinjer for, hvordan en titelside skalud­formes. Her er det øjet og den skriftmæssige og evt. billedmæssige kunnen, der er afgørende. Titelsiden behøver ikke kun at være side 3. Den kan også i nogle tilfælde inddrage bagsiden af smudstitlen,og på den måde spænde over hele opslaget. Titlens bagside Hvis man vælger at have kolofonen forrest i bogen, er titlens bagside et naturligt sted for placeringen. Kolofonen skalvære så fyldestgø­rende som muligt. Ikke mindst af hensyn til de mere grafisk interes­serede personer er det en god ide, at man opgiver, hvilke(n) skrift(er) bogen er sat med,hvilket papir der er trykt påetc. Kolofonen sættes ofte i en mindre skriftstørrelse end bogens hovedtekst. Indholdsfortegnelsen Hvor tidligt i bogen,indholdsfortegnelsen skal bringes, er en redaktio­nel vurdering. Hvis denbringes umiddelbart eftertitlens bagside, kan 24 Henvisninger i udvalg Nordlunde,C.Volmer: Typografisk ABC for Bog­venner. Det Schønbergske Forlag,1960. Ellegaard Frederiksen, Erik:Bogens Funktion og Æstetik.Christian Ejlers' Forlag.1981. Selmars Typografi. Hoondbog i Satstekmk. Fagskolen for Boghaand­ værk,1938. Mourier.Mette & Eric: Bogdesign.Tilrettelæg­ ning af illustrerede bøger. Den Grafiske Højskole/ Forlaget Grafisk Litteratur, 1999.{Den NyeSelmor 2). Eric Mourier Degode præliminærsider alt efterfølgende stof komme med i den. Indholdsfortegnelsen er også nemmest af finde, hvis den ikke gemmer siget stykke indei bogen. Udformningen af indholdsfortegnelsen er nok den del af de indle­dende sider,der stiller de største krav tilfunktion ogoverskuelighed. For at en indholdsfortegnelse skat fungere optimalt, er det vigtigt: — at læseren tydeligt kan se, hvilke niveauer de enkelte kapitel­overskrifter har. Det kan gøres ved at anvende forskellige udgaver af skriften fx bold, ordinær, kursiv samt ved evt.at benytte indrykninger. — at tekst ogsidetal bringes i så nær tilknytning til hinanden, at der ikke opstår usikkerhed om,på hvilken side man kan finde den valgte tekst. Det kan bl.a. gøres ved af have udpunkteringer fra teksten ud til sidetallet, eller ved at placere sidetallene umiddelbartfør eller efter teksten. Kapiteloverskrifternes karakter oglængde skal være afgørende for, hvorledes indholdsfortegnelsen sættes op.Man skalfx kun benytte den spaltebredde,der er valgt tilbogens hovedtekst,hvis det er rime­ligt tilkapiteloverskrifterne. Er der tale om kortekapiteloverskrifter, skal spalten måske være smallere. Forord, indledning Disse tekster vilvære naturligt at sætte som bogens hovedtekst. Men der kan være tilfælde,hvor teksterne har et andet omfangog/eller en anden karakter,der gør, at der er behov for at vælge andre løsninger. Til sidst Ved at betragte indledningssiderne ikke blot som noget,der nu engang skal med, enten pr.tradition eller pr.nødvendighed, men som en væsentligdel af en bogs fremtræden, kan der skabes en god og forventningsfuld indgangtil selve bogen. mm