Bent Rohde Typograf, grafiskdesigner ogkalligraf,ansat påDen Grafiske Højskole1957­1995.Tidligere formand for Foreningfor Bog­ haandværkog Komitéen for ÅretsBogarbejde. Det format,der opfylder kravene til bogens indvendige såvel som dens ydre vilkår,er et godt format. En illustreret og en uillustreret bog stiller forskellige krav tilforma­tet. Ved læsning af en roman er en delaf det fysiske behagknyttet til, at bogen ikke vejer mere -eller er større, tykkere, end at man kan holde den i hånden ilang tid uden at trættes.Formatet på illu­strerede bøger er normalt ikke underordnet de samme betingelser, her må fx billedstørrelser og spaltearrangementer primært være bestemmende for bogens format. Formatets proportioner er underlagt tiders skiftende formopfat­telse og tekniske forudsætninger -der ikke altid har noget med funk­ Søerne Sortedamssøen, Peblingesøen,Sankt Jør­gens Sø.G.E.C. Gad.1966. 195 x 145mm. SØERNE SOR TEDA MSSOE N PEBLINGE.SØEN SANKT JØRGENS SØ Af Poul Strømslad O'l-c GAD tionen at gøre.Da denne artikels forfatter aflagde svendeprøve som typograf i 1949, skulle skuemestrenevurdere, om aspiranten havde kendskab til papirstørrelser med så imponerende betegnelser som Propatria, Bikube, Postil, Foliopost, Royalpost, Royal og Superroyal. Den vordende svend skulle også vide,at disse grundark kunne falses ned til folio, kvart, oktav og til trykark, der hed noget så mærkeligt som sedezformat(16 bladeeller 32 tryksider), duodez (tolvtedelen), eller at arket kunne falses, så man fik et octodezformat (18 blade el­ler 36 sider). Karakteristisk for disse udgangsstørrelser var,at deved falsningen tilrelevante bogformater resulterede i meget brede bøger. I de følgende år blev de skønlitterære bøger smallere. Erik Ellegaard Frederiksen skrev i en kronik i Berlingske Tidende, 25. februar 1958,bl.a.:"Detfe tiaars forbedringer,der har bragt en virkelig fornyelse af den danske bogs udseende,skal her kort gennem gaas. Først og fremmest har man taget fat paaden skønlitterære bog. Denne havde -og har desværre undtagelsesvis i dag -et format,som var for stort til at kunne haandteres med én haand, dels var for bredt. Dette sidste betødyderligere ubekvem haandtering,samtidig med at linierne i bogen kom til at indeholde for mange bogstaver,hvilket trættede læseren urimeligt. Nu skar man formater og margener ned samtidig med,at bøgernegjordes slankere.Herved kunne bøgerne læses i sengen og lænestolen,uden at haanden trættes,og man op­naaede en elegance, som før oftesavnedes." Disse ændringer resulterede i fortrinsvis toformater tilskønlitte­rære bøger,et såkaldtMindre Romanformat, 115 x 185 mm, samt et Større Romanformat, 125 x 200 mm,hvor forholdet mellem bredde Erik Lassen Ske, kniv og gaffel. Høst &Søn, 1960. 150 x 300 mm. og højde nærmer sig det gyldne snit. Der blev også henvisttil forbil­leder, der var tilsvarende proportioneret, fx tilrenæssancebøger, trykt af Aldus Manutius,til Insel-Bucherei ogtil Penguin Books.I argu­menterne for den valgte bredde påStørre Romanformat indgår også hensynet tillæselighed, idet det ideelle antal bogstavenheder, 55-70 pr. linje, tillader alle bogskriftstørrelser fra 9-12 pkt.plads til såvel en normal,som en kraftigudnyttelse af kolumnen.Dette format blev meget populært i 1950'erne og i de følgende årtier -senere under betegnelsen Paperbacks.Det samme gjaldt det såkaldte Mindre Ro­manformat, der blev anvendt tilde såkaldte billigbøger,fx Gyldendals Tranebøger. Disse to skønlitterære formater har i dag mange afvigel­ Henvisninger i udvalg Mourier.Mette &Ene: Bogdesign.Tilrettelæg­ning af illustrerede bøger. Den GrafiskeHøjskole/ Forlaget Grafisk Litteratur, 1999.(Den nyeSelmar 2). Frederiksen,Erik Elle­gaard: Bogens Funktionog Æstetik. Nyt NordiskFor­lag/Arnold Busck,1955. (Den GrafiskeHøjskoles Skrifter 3). ser. Alligevel kan det være nyttigt at være orienteret om de formater, der er udarbejdet som standard for både uillustrerede og illustrerede bøger, her gengivet med eksempler på deres anvendelse: A-format 115x185 mm Billigbøger, digtsamlinger, små håndbøger B-format 125 x 200 mm Paperbacks, digtsamlinger C-format 138 x 220 mm Romaner, biografier, skolebøger D-format 155 x 230 mm Illustrerede bøger, lærebøger, disputatser E-format 175 x 250 mm Opslagsværker F-format 190 x 260 mm Plancheværker Formaterne tilgodeser økonomiske, tekniske og æstetiske hensyn. Det betyder dog ikke, at man altid skal holde sig til disse størrelser, men vælger man andre formater,vil det være klogt at rådføre sigmed de relevanteproduktionsvirksomheder. Formaterne tilillustrerede bøger er større og mere bredt propor­tioneret end A-og B-formaterne. Hovedvægten ifx D-, E-og F-for­materne er ikke lagt på de ydre krav tilbogens håndterlighed.Det er udelukkende hensynet til bogens indvendige sider, der bestemmer formatet. Naturligvis er der undtagelser,et museumskatalog,som fører én rundt i samlingerne, opleves nok mest funktionelt,hvis man også kan putte det i lommen. Det er ikke altid, at en sådan funktionalitet er tilstede. De seneste års mange flotte koge-ogmadbøger er med deres opskrifter sjæl­dent beregnet til at ståopslået ved køkkenbordet, så man kan læse, hvordan man skal bære sigad. De udgives ofte i et format, der beret­tiger tilbetegnelsen coffee table books. Men som regel er det indholdet,illustrationerne ogspaltear­rangementet, der bestemmer formatet. Ud fra et sådant kriterium er det indlysende, at en bog om de københavnske søer har fået et tværformat, der ikke er omfattet af såkaldte standardformater, men som er naturligt for gengivelsen af fx Christen Købkes Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro 1838. Bogen om Ske, kniv og gaffel er tilgengæld disponeres på et slankt højformat, fordi genstandene er gengivet i deres reelle størrelser, fx omslagets engelske normalbestik.Sådan kan der være en naturlig, individuel logik i den måde, et bogformat bliver valgt på. Disse to bøger er tilrettelagt af Erik Ellegaard Frederiksen.