Thomas Harder Cand.mag. iitaliensk og historie,ED. I italiensk, konferencetolk,adjun­geret professor vedCBS. Forfatter tilen lillesnes bøger, mestom italienske emner (senest:Poo/o il Da­nese, Dendanske partisan. Samleren, 2005,ogItalien, Fra Mazzini til Berlusconi. Gyldendal, 2006),litterær oversætter, skribenti dagbladet Politiken,fore­dragsholder. Haroversat o. 80bøger fra italienskog engelsk. Den gode oversættelse bør skabe samme forhold mellem oversæt­telsen og dens læser som dét,der består mellem originalteksten og dennes læser.Den danske læser bør have lige så nemt eller svært ved at læse oversættelsen,som originalens læser har ved at læse dén. Han skalhave fortalt den samme historie oghave samme chancer for oplevelser af følelsesmæssig og intellektuel art; han skal underholdes af de samme vittigheder, præsenteres for de samme pointer,undre sigover de samme gåder og flertydigheder og udsættes for de samme fortællemæssige, sproglige ogstilistiske virkemidler. Oversættelsen bør have samme stilistiske niveau som udgangstekstens, gengive evt.rim ogordspil og viderebringe ord og sætningers rytmiske og særlige lydlige egenskaber. — Oversættelsen bør overholde de normale regler for dansk retskriv­ning og grammatik, medmindre udgangsteksten giver grund til at bryde reglerne. — En oversættelse skal kun være smuk og behagelig at læse,hvis ori­ginalen ogsåer det.Oversætteren må ikke være bange for at støde sin læser,hvis originalteksten gør det.Oversættelsen skalvære morsom dér,hvor originalen er morsom,og sådan som originalen er morsom (eller andre steder ogpå tilsvarende måder,hvis det ikke lader sig gøre at følge originalen helt præcist). Det, der er normalt, gængs og umarkeret i udgangsteksten, skal også være det i oversættelsen. Det er en typisk fejl,at udgangs­sprogets fuldkommen almindelige og upåfaldende udtryk oversæt­tes til noget ualmindeligt og påfaldende. Oversætteren skalhave en sikker fornemmelse for -og en solid viden om-hvad der er normalt, og hvad der er afvigende på de tosprog. Oversætteren skalundgå anakronismer,medmindre de tjener et formål, som der er dækning for ioriginalen. Tredjelandsproblemet. Lad os forestille os en dansk oversæt­telse af en engelsk roman,der foregår blandt italienerei Italien: Den danske oversætter skalvære opmærksom på, at italienere ikke -hverken på italiensk eller på dansk -siger Sir, Mr, Mrs el­ler Miss til hinanden. At de gør det i den engelske udgangstekst, hvor det engelske jo skal forestille italiensk, er ikke nogen grund til, at de skalgøre det på dansk.På dansk skal de måskesige hr., fru, froken, måske skalde slet ikke bruge titler,eller måske skal de engelske titler udskiftesmed tilsvarende italienske. De italienske titler skali så fald bruges rigtigt og staves korrekt.Oversætteren skal også være opmærksom på,at mangesprog har deres egne udgaver af andre sprogs stednavne og historiske personnavne: Livorno hedder Leghorn på engelsk, men på dansk bruges byens italienske navn. Cæsars forbundsfælleog senere modstander hed­der Pompey på engelsk, men Pompejus på dansk, og det tjekkiske landskab Morava hedder på engelsk, spansk, italiensk ogflere andre sprogMoravia, men på dansk hedder det Mæhren.Også valutabetegnelser, mad og mange andreting kan give anledning til kortslutninger, når der kommer et tredje sprog i spil. Fagsprog skal gengives korrekt.Har oversætteren ikke den nødven­dige politimæssige,kirkelige, politiske,økonomiske, maritime, mili­tære, historiske, teatervidenskabelige, kemiske, musikalske, typo­grafiske osv. sagkundskab, må han sørge for at skaffesig den. Ofte bør man inddrage en sagkyndigkonsulent i oversættelsesarbejdet. Oversætteren skalvære opmærksom på de kulturelle forskelle mel­lem udgangstekstens verden ogoversættelsens. Udtryk, som ifølge ordbogen betyder det samme,kan udløsemeget forskellige asso­ciationer hos læsere i de to kulturer. Mange amerikanske forældre siger helt rutinemæssigt"/ loveyou", når desender deres børn isko­le, men gode danskeoversættere af børne-og ungdomsbøger toner det ned til"Hov det godt i skolen","Pas på dig selv","Vi sessenere" e.L, eventuelt medet efterhængt"skat" for at markere ømheden. Oversætteren skalvære opmærksom på geografien og topografien og andre fysiske realiteter på det sted,hvor teksten foregår. Ellers kan han f.eks. ikke tage kvalificeret stillingtil, om en person går op od, hen ad,ud ad eller ned ad en given gade. Idiomatik. Oversætteren skalvære fortroligmed talemåder og sprogbrug på de to sprog, så han kan oversætte originalsprogets udtryk tilde tilsvarende udtryk på målsproget ogikke ord for ord. Den engelske "bu// In o china shop" svarer for eksempel til en dansk "bundi et spil kegler". Den slags vendinger skaber særlige problemer i illustrerede bøger:Hvad gør oversætteren,hvis tek­sten ledsages af et billede af en tyr, der er i færd med at splitte en porcelænsforretning ad? Det man véd, at man ikke véd,er som regel ikke såfarligt, som det man tror, man ved. Det er her,de falskevenner lokker én i fælder, som man kunne have undgået, hvis man havde stolet mindre blindt på sine egne udmærkede sprogkundskaber ogstore almenviden. Klassiske eksempler på falskevenner er"black eye",der bliver til"sortøje" i stedet for11blåt", eller de svenske"rolig","orm"og "vintergatan", der bliver til hhv."rolig" i stedet for "morsom","orm" i stedet for"slange" og et gadenavn i stedet for Mælkevejen. En nær slægtning af de falske venner er det fænomen,at over­sættelsen præges for stærkt af afsmitning fra originalsproget. På det syntaktiske niveau kan danske oversættelser fra latinske sprog f.eks. være præget af meget lange sætninger med mange underordnede led og indskud, som er uvante ogvanskelige for den danske læser, mens de for originalens læsere repræsenterer et relativt naturligt skriftsprog. Afsmitningen kanogså bestå i, at bestemte meget gængse danske udtryk mangler eller er markant underrepræsenteret i oversæt­telser fra visse sprog.Det gælder f.eks. konstruktioner af typen "Der kom en mand hen adgaden", som ofte fortrænges af den mere pointerede "En mand kom hen od gaden". Eller konstruktioner som: "Han stodog ventede i køen"]"Hun sadog tænkte over forslaget"-, "Han gik og fortaltealle og enhver, at..." osv.,hvor det primære indhold af stod,sad,gik osv. ikke vedrører personens placeringog bevægelse i rummet, men den omstændighed, at det,han eller hun foretager sig,strækker sigover et vist tidsrum. Når man oversæt­ter fra sprog, hvor dette aspekt af handlingen udtrykkesved sær­lige former af verbet(f.eks. de engelske -/ng-former) eller måske underforstås, kræver det en god del intuition eller erfaring eller en ret høj grad af modersmålsbevidsthed at komme i tanke om dette stykke dansk standardidiomatik. — Det kan være nødvendigt at tage højde for, at oversættelsens læsere ikke har samme baggrundsviden som udgangstekstens læsere. Fodnoter er sjældent nogen god løsningi skønlitteratur, men sommetider kan et oversætterens efterskrift e.l. bruges til at etablere den nødvendige referenceramme. De nødvendige op­ lysninger ogforklaringer kan tit bygges ind i teksten. Det skaldog gøres med stor diskretion. For børnebogsoversættere er det ofte et vanskeligt problem, at engelske og amerikanske børn tilsyne­ ladende har et mere avanceret ordforråd og en bredere referen­ ceramme end deres danske aldersfæller. Oversættelsen skalredigeres af en redaktør,som ikke bare me­ strer retskrivningog grammatik, men også har en sikker stilsans, en omfattendeviden oger istand til at skabe sig det overblik over tekstens helhed,som oversætteren sommetider mister,efterhån­ den som hangraver sigdybere og dybere ned i den. I den bedste af alle verdener behersker redaktøren både udgangssproget ogover­ sættelsessproget. Redaktøren skalforelægge oversætteren sine ændringsforslag, så oversætteren kantage stillingtil dem. Artikler om oversættelse Oversættelsen skal korrekturlæses af en kompetent korrekturlæ­ af ThomasHarder: ser, som -medmindre andet er aftalt -benytter den nyeste udgave Hellere tosproget end af Retskrivningsordbogen.Der skal først læses korrektur, når tek­ tvetunget (Sprint,1, sten er sat og ombrudt. Læser man kun korrektur på oversætterens 2005,CBS);Takt og tone (Passage 35,2000.Århus Universitet):Litterær manuskript, fanger man ikke alle defejl, f.eks. orddelingsfejl, som uvægerligt opstår,når teksten sættes. Både redaktørenog korrek­ oversættelse i praksis turlæseren bør læse teksten på papir,ikke påen computerskærm. (Danske afhandlinger om oversættelse6,1995, Center for Oversættel­ sesvidenskab,KU);Om kulturforskelle i oversæt­ telse ogtolkning (MDTnyt, særtryk ianledningaf Dansk Translatørforbunds 10-års-jubilæum,2000); Uoversætteligt ordspil (sammen medLawrence Norfolk,i Trykt oggodt. Munksgaard,1998). Glas kaster skygge: om lit­ terær oversættelse /Iben Hasselbalch (red.).[Kbh.] : Gyldendal,1999.