DEN GODE Hans HenrikSchwab Forlagsredaktøren er formidler mellem bog og læser;den gode re­daktor er -/ bedste fald -også formidler mellem forfatter og bog. Den goderedaktør? Lad migindledningsvis ogganske kortafgrænse emnet. De følgendebetragtninger erførst ogsidst baseret påmine egne erfaringer som redaktør af især dansk skønlitteratur ogi nogen grad kulturlitteratur (biografier m.m.).En delaf betragtningernevil også have gyldighed for fagbogsredaktøren, men redaktion af fag-og håndbøger er en (krævende) disciplin for sig,der fordrer sin egen artikel. Dernæst bør det siges,at mineovervejelser om den gode redak­ tør først og sidst retter sig mod de redaktionelle kernekompetencer. Dermed ikke sagt, at den gode redaktør ikke er karakteriseret ved Hans HenrikSchwabDengode redaktør kendskab tiløkonomi, salg og grafiske principper, for naturligvis bør redaktøren kunne læse en kalkule, udvise økonomisk ansvarlighed og være i stand til at læggesig fast pået principlayout osv. Imidlertid vil jeg i det følgende definere forlagsredaktøren som en medieuafhæn­gig indholdsekspert,hvis kernekompetence er evnen til at vælge og redigere et manuskript. Denne definition bør reelt differentieres i tre kernekompetencer, således at den gode redaktør besidder evnen til: — At vælge det rettemanuskript/erhverve rettighederne til den rettebog — At foretage en minutiøs sproglig redaktion af det pågældende manuskript — At indgåi et tæt samarbejdemed forfatteren om de overordnede linjer imanuskriptet Lad os se på disse kompetencer en for en. At vælge Alt forlæggeri starter i virkeligheden med, at en person udvælger det rette danske manuskript til udgivelse eller køber oversættel­ sesrettighederne tilden rigtige udenlandske bog.Kernen ial ud­ givervirksomhed er således rettigheder.På amerikansk findes der en meget præcis betegnelse for denne type redaktør:/Acqu/s/t;ons Editor. Det er den redaktør, der har ansvaret for at sikre forlaget de attraktive udgivelsesrettigheder. Der bør her skelnes mellem tre udgivelsesområder: den oversatte skønlitteratur, hvor der skal tages stilling til titler, der alleredeer kvalitetsgodkendt, redigeret ogmåske enddaallerede udgivetaf et udenlandsk forlag;den danske skønlitteratur, hvor der for en stor dels vedkommende skaltages stillingtil uopfordret tilsendtemanuskripter af nye ukendte navne; og endelig kulturlitteraturen, hvor der ofte vil være tale om journalistisk inspireret opsøgende virksomhed.Vi vælger her at se bort fra en fjerdevariant af ordet "akkvisitiv", der i visse til­ fælde kan oversættes til"tyvagtig" og betegner den type redaktør, der ser det som sin fornemste opgaveat stjæle resultatet af andre forlags udviklingsarbejde. Den gode redaktør behøver ikke ty til den slags ak­ kvisitive metoder,som ogsåhar vundet indpas i finere forlagskredse. For alle tre områder gælder det imidlertid,at den antagende redaktør skal gøre sighelt klart,ud fra hvilket kriterium den enkelte titel antages: Er det et primært kommercielt eller kvalitativt kriterium, eller indgår begge kriterier -og i så fald i hvilket forhold? Redaktøren opererer her selvsagt også inden for rammerne af forlagets profil og forretningsplan. Ikke desto mindre kan man ikke bare på forhånd 'regne denud' -heller ikke ud fraen forlagskalkule. En salgs-/mar­ ketingsafdeling kan i bedste faldgive et kvalificeret bud på dagens Bogvennen 2007 marked og i værste fald på gårsdagens, men morgendagens marked kender ingen med sikkerhed. Derfor er den goderedaktør med 'næse' og intuition en centralperson på et forlag.Hvem kunne på forhånd have analyseret sig frem til, at en flere hundrede sider lang roman om narkomaner i Aalborg ville blive den sæsons bestseller? Eller at en omnibusudgave med 1000 sider sort lyrik ville blive en nyklassiker og steadyseller? At tekstredigere Det er imidlertid ikke nok at finde det rette manuskript.Det skal også redigeres.Uanset om det drejer sig om et dansk eller oversat værk, kræver det en minutiøs sproglig gennemgang såvel som en omhyggelig kontrol af alle faktuelle forhold og oplysninger. Også her findes der et dækkende amerikansk udtryk for denne redaktørtype: den såkaldte Copy Editor.C for copy og de 'femc'er: clear, correct, concise, comprehensible, and consistent.Sagt på dansk dækker denne redaktørtypes arbejde alt fra ortografi oginterpunktion til korrektion af semantiske ogfaktuelle fejl. Netop iUSA er denne disciplin forfinet tildet yderste.Da Anders Bodelsens roman'Tænk på et tal' udkom i USA, indgik Bodelsen således i et tæt samarbejde med forlagets Copy Editor, der gen­nemgik ogkontrollerede skudvinkler og solnedgange m.m.,så den amerikanske udgave reelt var en revideret udgave af den danske. Vigtigheden af denne redaktionelle disciplin kan ganske enkelt ikke overvurderes. Det er korrekt, som det ofte bliver påpeget,at forlæg­gen går ud på at vælge ogsælge. Der er blot et helt centralt mellem­led: redaktionen af det valgte værk. At redigere litterært Indledningsvis slogvi fast,at redaktøren er formidler mellem værk og læser. Det er redaktøren, der har udvalgt ogmed akribisk omhu gennemrettet værkettil læseren. Med Voltaires ord:"De aner ikke, hvor megen ulejlighed jeggør mig, for at læseren ikkeskal have nogen." Men den gode redaktør er som nævnt ikke blot formidler mellem værk og læser, men i lykkeligste fald også mellem forfatter ogværk. Mens redaktionenaf det oversatte værk grundlæggende er en bunden opgave, hvor det drejer sigom at sikre en præcis ogloyal gen­givelse af originalen, er redaktionen af et dansk originalmanuskript en 'fri' opgave. Man må som redaktør forholde sig til manuskriptet ikke som et færdigt værk,men som et virtuelt værk. Alle forandringer og forbedringer bør i princippet overvejes ogforelægges forfatteren. Jonathan Galassi fra det amerikanskeforlag Farrar, Straus & Giroux har engangudtalt, at det ideelle værk ikke kræver redaktion.Det er undtagelsen. Samme Galassi mener da også, at 20-30 gennemrettede 12 Henvisninger iudvalg Achen, Sv.Tito:Manu­skriptbehandling.Forenin­gen for Forlagsfolk,1968. Borgen,Jarl:Forlægger­snak. Borgen, 1998. Jensen,Enk Vagn: Mahogni og Marcuse. Vindrose,1987. Keel,Klaus Ulrik:Tekst­redaktion -Håndbog for forlags-og andre redaktører,upubliceret manus (bør snarestfinde en relevantudgiver). Hans Henrik Schwab Dengode redaktør manussider er et fint resultat af en arbejdsdag. Den andenyderlighed er således omfattende ændringer: passager, der skalskrives omeller helt udelades; personer oghændelser, der er utroværdige/usandsyn­lige -for ikke at tale om den situation,at værket undergår en genre­transformation -eller ligefrem er blevet til på redaktørens opfordring. Det er indlysende, at så omfattende ændringsforslag fordrer evnen til indlevelse i værket -og i sidste instansi forfatterperson­ligheden. Til redaktørens litterære og sproglige kompetencer må således føjes en langt mere uhåndgribelig dimension: den sociale kompetence, evnen til menneskelig indlevelse ogforståelse. Empati og etik. Intet mindre.Denne -sjældne -redaktørtype har Klaus Rifbjerg engang spøgefuldt betegnet som "Mr Editor"med reference til branchens mest kendte danske eksempel. Mr Editor Vi har nu set på de tre redaktionelle kernekompetencer en for en, og pointen -som det sikkerter fremgået -er, at disse sjældent er samlet ién og samme person. Ofte er de spredt ud over treforskellige redaktørroller -redaktionschefen, tekstredaktøren og den klassiske forlagsredaktør -og er de undtagelsesvis samlet hos én person, vil de typisk værerepræsenteret i forskellige grader.Ifølge minebe­greber er den gode redaktør følgelig den person,der i et harmonisk forhold formårsåvel at vælge det rette manuskript ogforetage den sproglige detailredaktion som -hvis det drejer sigom et dansk origi­nalmanuskript -at indgå i et kongenialt ogrespektfuldt samarbejde med forfatterenom de overordnede linjeri værket. Se, dét er den gode redaktør -den sande Mr Editor!