Forlæggerens hjertebarn 

Poul Cant Andersen var en af efterkrigstidens mest succesfulde forlæggere. Hans forlag solgte tusindvis af krimier, moderne skønlitteratur, rejsebøger og antologier, men hans eget hjerte bankede varmest for den illustrerede bog. Derfor skabte han sin egen bogklub. Selskabet Bogvennerne. 
AF HENRIK S EJ ERKILDE 
FORLAGSVERDENEN ER EN SKØNSOM BLANDING af børs og kate­dral. Sådan sagde direktøren for Norsk Gyldendal. Harald Grieg, engang. En af efterkrigstidens mest succesfulde danske forlæggere gav det bedste bevis for sandheden i udsagnet. Poul Carit Ander­sen drev i godt 40 år eget forlag, hvor hans idérigdom fyldte hyl­derne hos læselystne danskere med krimier, moderne skønlittera­tur. populære antologier ogrejsebøger. Men i næsten lige så man­ge år fik hans personlige forkærlighed for illustrerede bøger afløb i Selskabet Bogvennerne. 
Poul Carit Andersen satte bogklubben i søen for at give gode danske illustratorer et sted at søge hen med deres talenter. Selska­bet Bogvennerne satte denæstetiske værdi højereend bundlinjen, og det blev derfor aldrig nogen guldgrube for ophavsmanden, selv om Selskabet Bogvennerne havde 6.000 medlemmer, da interes­sen for bøgerne kulminerede i slutningen af 1960 erne. Da Sel­skabet Bogvennerne så dagenslys i foråret195°. var dansk illustra­tionskunst inde i en god gænge. Både i aviser og i bøger blev teg­nerne flittigt benyttet. Dervar mange talenter ogrift om opgaver­ne, og Selskabet Bogvennerne blev en af de muligheder, talenter­ne havde for at komme ud til en bred kreds. Samtidig stod den danske bogverden ved begyndelsen til den periode, der i løbet af en menneskealder skulle forandre den totalt. I samme tidsrum, som Selskabet Bogvennerne eksisterede, forvandlede bogtrykker­kunsten sig fra håndværk til industri, og bøger blev i højere grad end nogensinde før hvermandseje, takket være billigbøger, bog­klubber og almindelig pengerigelighed. 
Så historien om Selskabet Bogvennerne fortæller ikkekun om en bog-og billedglad forlægger og hans personlige projekt, men er også en væsentlig brik til historien om en periode, præget af fremgang og omvæltninger. 
Fra diskenspringer til forlægger 
Ophavsmanden til Selskabet Bogvennerne begyndte sit liv i bo­gens tjeneste bag en disk. Og det var ikke i en hvilken som helst forretning, Poul Carit Andersen blev udlært som boghandler­medhjælper. Levin & Munksgaard var i mellemkrigsåreneen af de toneangivende boghandlere i Danmark med velassorteret bog­handel, progressivt antikvariat — under ledelse af en ung Volmer Rosenkilde -og et videnskabeligt forlag, som forlagsboghandler Ejnar Munksgaardselv tog sig af medstor indsigt. Her mødte Poul Carit Andersen en række af tidens toneangivende personligheder i den litterære verden, og den nysgerrige elev sugede til sig. Efter at have ledet den danske afdelingi nogle år rejste han videre og var en overgangleder afJ.H. Schultz' Boghandel. Her mødte han en af tidens mest populære illustratorer: »Her var tegneren Sikker Hansen ved at lave sine store dyrebøger, og et af mine job var at hjælpe Sikker medat skubbe den lille grønne bil, hanhavde, igang 
-den ville aldrigstarte«, erindredePoul CaritAndersen mangeår senere. ^ 
Hele tiden havde Poul Carit Andersen gang i sideløbende projekter. Han var flittigt skrivende redaktør af boghandlermed­hjælpernes blad Bogormen, og i begyndelsen af 1930 erne blev mø­
det med Forsøgsscenen af afgørende betydning for hans senere virke. Her stiftede Poul Carit Andersen bekendtskab med to per­soner, der skulle blive nogle af hans bedste venner, Storm P. og Ebbe Sadolin. På Forsøgsscenen fik han også kontakt til kredsen bag det kommunistiske forlag Monde, hvor Poul Carit Andersen gav en hånd med i de følgende år. Da forlaget blev splittet ad i 1930'ernes ideologiske tvister, fortsatte han medat udsende et par bind i serien >Social Kunst<-blandt andet denførste bogpå dansk om den revolutionære mexicanske maler Diego Rivera. Ogda han mødte den tyske digter Bertolt Brecht, som var flygtet til Danmark fra nazisterne, foranstaltede Poul Carit Andersen selv under nav­net >Diderot-Bibliotek< udgivelsen af Fru Carrars Geværer, som Brecht ikke havde kunnet finde en dansk forlægger til. Det blev projekter, der ret kontant viste Poul Carit Andersen, at det kunne være en dyr fornøjelse at give sig af med at lave bøger, som afveg fra den brede smag. Men han gav ikke op, men begyndte forfra med en lille boghandel og antikvariat på Østerbro. Det var herfra, han 1 det første krigsår kunne fortælle omverdenen, at et nyt for­lag havde set dagens lys. 
Fra første færd var han ikke bange for at satse på noget nyt. Krigsårene bød på debut til bl.a. Palle Lauring og Halfdan Ras­mussen, og allerede etablerede forfattere somJens August Schade Qg Soya valgte også at udsende bøger hos den nyetablerede forlæg­ger. Soyas veludviklede sans for bidsk satire sendte i øvrigt Poul Carit Andersen 30 dage i Vestre Fængsel, efter at nogle danskere havde forklaret den tyske besættelsesmagt, hvad den spidspennede Soya egentlig ville fortælle i bogen En gæst. 
Forlagets gennembrud kom i 1942. Poul Carit Andersen sat­sede hårdt på en bog, som ellers var blevet afvist af otte andre for­lag: En stor portrætbogom Storm P. i anledning af tegnerens 60­årsdag. 
»Forsalget var ikke lovende, men bogen fik så fine anmeldelser, at den blev udsolgt samme dag, den udkom, og ved den mid­dag, der blev holdt for Storm P. og redaktionen af fødselsdags­bogen, fik jeg god tid til at snakke med de tegnere, jeg gennem årene havde været i kontakt med på forskellig måde-f. eks. når jeg skubbede biler -og fik aftaler om samarbejde«, fortalte Poul Carit Andersen til Torben Smistrup i en erindringsartikel mange år senere. 
Det gav ikke alene forlaget et stort skub fremad, men nærede også ideen om at laveen bogklub for dem, der havde samme forkærlig­hed for illustrerede bøger som Poul Carit Andersen. For selv om Carit Andersens Forlagudsendte bøger som Unge Kunstneres Forårsbog og den eksklusive mappe Grafik og Lyrik, var det ikke den slags udgi­velser, der fik Carit Andersens Forlag til at vokse. 
I begyndelsen af1950 erne-f®r Gyldendal blevvakt til ny dåd 
-var Carit Andersens Forlag vokset til at være Danmarks tredje­største, målt på omsætning og i antallet af udgivelser. Største sæl­lerter var Georges Simenons og Agatha Christies kriminalroma­ner, men Omnibus-bøgernes serie af alsidige antologier og ræk­ken af rejsebøger, der pirkede til danskernes øgede mulighed for at komme ud over landets grænser, blev gedigne succeser fra for­laget på Vesterbrogade. 
Mens forlaget havde 25 ansatte i sine bedste år, var Selskabet Bogvennerne i bogstaveligste forstand forlæggerens personlige projekt. Poul Carit Andersen var meget nøjeregnende med, at forlag og bogklub blev holdt adskilt. Selskabets »kontor« var hans eget hjemme i privaten, hvorfra alkorrespondance til denvoksen­de skare af medlemmer blev ordnet, bogpakker pakket ogafsendt. Han havde ikke anden hjælp end den håndsrækning, den øvrige familie kunne give. 
Familien bestod af hustruen Ellinor, der som ung tegner var kommet til Poul Carit Andersen for at afsætte ideer til bogudgi­velser. Forlæggeren havde imidlertid fattet en mere personlig in­teresse for hende, og de blev gift -hvorefter hun i de følgende år deltog aktivt i forlaget, blandt andet som redaktør af en række ungpigebøger i Omnibus-serien. Desuden virkede hun som illu­strator af nogleaf Selskabet Bogvennernessenere udgivelser. Også 
Ellinor Carit Andersen var i sandhed medhjælpende hu­stru i forlagshuset. Hun hjalp med at ordne forsen­delserne af de tusindvis af bogpakker, hun redigerede adskillige boger -og bidrog også med eksempler på sin egentlige metier som tegner. Her i Mette Franchet­tis Italiensk by, hvor hun i ovrigt også stod for den typografiske tilrettelægning. 
Ib Spang Olsens tidligste 
H.C Andersen-opgave, 
Stormen flytter Skilt, 
trykt hos J.H. Schultz i Henry Thejls' regeringstid som teknisk direktør. 
forsvandt hun i mørkel. 
Bag os kom et klip-klap over gulvet. Hvem kunne gå på denne mærkværdige trippende må­de? Et fir. Det stillede sig foran os og brægede. Gennem kirkedøren kunne jegse enstor hund på gårdspladsen: også den betragtede os. 
Stormen flytter Skilt 
EVENTYR 
*/ H. C. Andersen 
ILLUSTRERET AF IB SPANG OLSEN 
SELSKABET 
BOGVENNERNE 

sønnen Olehjalp til og blev inficeret af bogens verden ogblev ud­dannet boghandler. Hos Munksgaard, naturligvis ... 


Et selskab fødes 
Ejerskabet af forlaget var delt mellem CaritAndersen med 49 Pct­og den store grafiske virksomhed F.E. Bording med 51 pet-af aktierne. Det betød, at hensynet til et fornuftigt afkast hele tiden åndede Poul Carit Andersen i nakken, og selv om han helt fra be­gyndelsen havde givet unge kunstnere som Sven Havsteen-Mikkel­sen, Frede Christoffersen og Ib Spang Olsen illustrationsopgaver, fandt han alligevel, at enselvstændig bogklub for ligesindede ynde­re af gode bøger var en fornuftig løsning. 
»Illustrerede bøger er ikke debedste salgsvarer, ogda vi påfor­laget ikke havde den store salgssucces med vore illustrerede bøger, og det var minstore interesse, fik jeg den tanke, at man kunneud­sende dem til specielt interesserede, og på den måde holde liv i den illustrerede bog, der altså ikke var til at sælge på almindelig vis«, forklarede Poul Carit Andersen i 1965 om bevæggrundene til at stifte Selskabet Bogvennerne i 195° sammen med bogsamle­ren og redaktøren Tage laCour og lærer og oversætter Orla Lund­bo. ^ 
Så i marts 195° dukkede en lille I2-siders pjece op og gjorde for første gang omverdenen opmærksom på, at noget nyt var un­der opsejling. I den hed det bl.a.: »En lille kreds af interesserede har villet være med til at opmuntre vore dygtige grafikere og bog­kunstnere og har dannetSelskabet Bogvennerne, hvis formål erat udsende smukke oglødige publikationer med illustrationer af vor tids danske kunstnere«. Opfordringen til at træde ind i selskabet, »som vil muliggøre udsendelsen afbibliofile bøgerog småskrifter, der ellers ikke ville fremkomme«, var underskrevet af en perle­række af tidens toneangivende bogfolk, som alle rakte selskabet en hjælpende hånd ved dets fødsel. Bogtrykkerne Aksel Danielsen, Simon Gullander og Henry Thejls, rigsbibliotekar Svend Dahl, bogbinder Henrik Park, redaktør Walter Schwartz, tegneren Arne Ungermann og tilrettelæggeren Viggo Naae var blandt de navne, der skulle borge for kvaliteten og overbevise bogsamlerne om, at det ville være pengene værd at melde sig under selskabets faner. 
Og Poul CaritAndersen var ikke ude påat laveen forening for de fa. 1 modsætning til en anden af tidens klubber, Scripta*, hvor kun 125 kunne blive medlem, var der ikke tænkt på nogen be­grænsning af medlemstallet i Selskabet Bogvennerne. Jo flere, jo bedre-og gang på gangblev det understreget, at flere medlemmer ville gøre det muligt at udsende endnu flere og bedre bøger. Bø­gerne var heller ikke uoverstigeligt dyre: Det første år kostede det 30 kr. at modtage de fem bøger, der dannede den første bogræk­ke -det var 25 kr. mindre end prisen i boghandlen, hvor bøgerne også kunne erhverves. 
Medlemmerne af Selskabet Bogvennerne betalte et årligt be­løb, for hvilket de modtogårets bogrække. Antallet af bøger varie­rede år for år, men ud over den faste bogpakke kunne medlem­merne også erhverve yderligere bøger. Det kunne være bøger fra Carit Andersens Forlag eller restoplag af bøger med bibliofilt til­snit, som forlæggeren havde opkøbt. Og i årenesløb dukkede af og til også restoplag af tidligere bogrækker op som ekstratilbud, som nytilkomne medlemmer kunne supplere samlingen med. 
Alle udgivelser i Selskabet Bogvennernes første mange år blev også udsendt som forlagsbøger hos Carit Andersens Forlag, ofte blot med et andet omslag og ændret forlagsangivelse. Når der var sikret en vis afsætning af titlerne på forhånd gennem Selskabet Bogvennerne, kunne Poul Carit Andersen drage fordel af de to grene af sin virksomhed. 
To bogvenner 
Ganske viststod Poul Carit Andersen alene i spidsen for Selskabet Bogvennerne. Men han var omgivet afvenner. Først ogfremmest Tage la Cour og Orla Lundbo. De to var litterære sparringspart­
200 


AFORIS MER 
Carit Andersens Forlag 
De fleste titler blev udsendt både i Selskabet Bogvennerne ogunder Carit Andersens Forlags mærke. Ofte var det kun omslaget, der var forskelligt­som Palle Laurings 200 aforismer, hvor Ebbe Sadolin tegnede titlen til Bog­vennernes udgave, mens forlagsomslaget var typografisk. 
nere for forlæggeren. Tage la Cour var en helt central skikkelse i den danske bogverden i efterkrigsårene. Hanvar udlært inden for hotelfaget. Faderen ejede Hotel Christiansminde i Svendborg. Her var Tage la Cour inspektør i 1935 og blev siden ejer af hotel­let i 1958-Inden da havde han haft Hørsholm Hotel i nogle år, men dedikerede i øvrigt sit liv til bøgerne. Allerede i 1938 skrev han sin første bog, der tog udgangspunkt i hans store interesse for fugle, og i disse år skabte han en af de mest omfattende samlinger af ornitologiske bøger, men siden skiftede hans interesse til først 
H.C. Andersen og siden kriminalromaner. Tage la Cours samling af kriminalromaner blev regnet blandt en af verdens fineste-skabt relativt billigt på et tidspunkt, hvor genren ikke blev regnetfor no­get af de »fine« bogsamlere. Også her kombinerede han sin sam­lerinteresse med formidling. Som redaktør af talrige antologier om bl.a. kriminallitteratur og science fiction blev han hyppigt be­nyttet af Poul Carit Andersen. 
lage la Cour kom allerede i slutningen af 1940'erne med i kredsen omkring Grafisk Cirkel, hvor han blev en form for selv­bestaltet litterær konsulent. Han fulgte da også med Viggo Naae og Henry Thejls, da de i 194^søsatte Scripta*, hvor Tage la Cour også fik ansvaret for at udvælge de tekster, der skulle omsættes til bog­kunst. Således er mange af elementerne i den danske bogverden i den periode vævet umærkeligt sammen i hinandens historie. 
Det var givetvis også Tage la Cours idé, af Grafisk Cirkel skul­le stå som udgiver af tidsskriftet Philobiblon i 1949 efter N.C. Roms Forlag og Forlaget Forum. Abonnenterne af det bibliofile tids­skrift kunne derefter modtage Viggo Naaes ambitiøse tidsskrift Fra Atil /^sammen med Philobiblon-i et forsøgpå at fa flerelæsere af beg­ge. Ligesom Poul Carit Andersen havde måttet sande med sine il­lustrerede bøger, var der heller ikke stor interesse for tidsskrifter om bogsamlere, typografi og reklamekunst. 
Tage la Cour bidrog også flittigt til Bogvennernes udgivelser. Dels med essays om bibliofile emner, som Varia (1951), ••• med venlig hilsen fra Ellery Queen.3causerierom dedikationer 1 detehtwfortællinger (1958) og Unikum fra I971' dels med antologier som Mord til jul (1952), Mord 1 
Før og efter: Preben Zahles originaltegning tilet udvalg 
af danske kriminalnoveller Literære mord -og det 
Literære mord 
Danske kriminalnoveller 
endelige resultat. 
Selskabet Bogvennerne 
gasjys (l953)' Den stjålne Shakespeare og andre mysterier i biblioteket (1955) og Bogen fortæller (1971). Sammen med Otto Gelsted skrev han bogen om den fynske kunstnerJohannes Larsen. Tegningeroggrafik, som Selska­bet Bogvennerne udsendte i1963-
Ved siden af la Cour optrådte Orla Lundbo som Selskabet Bogvennernes tredje, faste støtte. Han var laerer ogsiden skolein­spektør på Kirsebærhavens Skole i Valby, men ved siden af lærer­gerningen stærkt optaget af den litterære verden. Det var hans indgående kendskab til ny litteratur, der skabte kontakten mellem Poul Carit Andersen og Palle Lauring, der i midten af 1940'erne var lærer på samme skole som Lundbo. Både for Carit Andersens horlag og Selskabet Bogvennerne fungerede Orla Lundbosom lit­terær konsulent og oversætter og var -som Tage la Cour-redak­tør på en afforlagets populære serier af antologier: Omnibus-bø­gerne. Ofte var det Lundbo, der forfattede et efterskrift eller en indledning, hvor han kunne øse af sin viden om tidens litteratur. Han bidrogogså flittigt til Tidsskrift forBogvenner ogovertog i 1947 re_ daktionen af det kortlivede litterære magasin Cavalcade efter Ole Storm. 
Selskabet Bogvennerne fik relativt hurtigt vind i sejlene. Til­buddet om lødig litteratur i æstetisk indpakning fandt klangbund hos et alsidigt publikum. I medlemslisten erder en overvægt aflæ­rere, læger, ingeniører og fagfolk fra bogens verden, men stude­rende, kontorassistenter-og en enkelt sadelmager -taler sit tyde­lige sprog om, at interessen for bøger voksede og spredte sig ud over sociale skel. Og bogklubben var en oplagt mulighed for at skaffe sig kvalitetsbøger i en tid, hvor tilgængeligheden ikke var så stor. Selskabet Bogvennerne var faktisk en af Danmarks første bogklubber. Uden for boghandlerneblev bøgerfortrinsvist distri­bueret ved kolportage, og i 1950 erne Fremads Folkebibliotek for eksempel ganskestor gennemslagskraft ved hjælpaf salg på ar­bejdspladserne. Først i 1966 kom Gyldendals Bogklub på banen med tilbuddet om lødig litteratur i abonnementsform. Kort der­efter fulgteJørgen Lademann med sin populære bogklub Union, der i de følgende år sprøjtede bøger ud over Danmark i pakke­
form. Men det er enanden historie. Tilbage til Selskabet Bogven­nerne og Poul Carit Andersen. 
•f-'-' ./ 
Selskabet Bogvennernes litterære bagland: Tage la Cour (til venstre) og Orla Lundbo, som assisterede Poul Carit Andersen med oversættelser, ud­valg, forord og efterskrifter. Orla Lundbo havde fulgt Carit Andersen siden den spæde start i en kælder på Østerbrogade, mens Tage la Cour for alvor blev involveret ved stiftelsen af Selskabet Bogvennerne. Forinden havde han bl.a. været litterær konsulent for Forlaget Forum og N.C. Roms Forlag, der udsendte det bibliofiletidsskrift Philobiblon, der ses på bordet til venstre. 
Forsøg og forslag 
Han havde hele tiden hovedet fuld af nye ideer og var aldrig ban­
ge for at forsøge sig med noget nyt. I 1955 forsøgte Poul Carit An­
dersen at udvide succesen fraSelskabet Bogvennerne med Den lit­
terære Bogklub, der udsendte >Den nye Karatserie< med nyere 
kvalitetslitteratur af bl.a.Jules Romains, Thomas Mann, William 
Faulkner og John Steinbeck. Medlemmerne af klubben fik også 
Tidssknft for Bogvenner, og Selskabet Bogvennerne bakkede op med at 
udsende Sven Møller Kristensens gennemgang af ny amerikansk 
litteratur til medlemmerne. Men den litterære bogklub fængede 
ikke og gik i sig selv igen. 
Og forsøget på at skabe en kreds af grafisk interesserede bog­venner endte lige så brat i 1965, da Poul Carit Andersen udsend­te Edgar Allan Poes The Råven som en mappe med 20 originalrade­ringer af den unge kunstner Bo Bonfils. Mappen blev trykt i Am­sterdam i 225 eksemplarer og tilbudt medlemmerne af Selskabet Bogvennerne for 35® ^r-Men interessen for den vildtvoksende, moderne grafik var beskeden, og det blev ved dette ene forsøg, trods rosende ord fra Leo Estvad i Berlingske Aftenavis: »Alle artistiske eksperimenter med bogen er kærkomne i vor efterhånden så ty­pografisk veltrimmede og ikke alt for opfindsomme tid. Vi kom­mer til at høre mere om illustratoren Bo Bonfils«. Det fik Estvad ret i. Bonfils illustrerede og tilrettelagde i 1968 grækeren Antonis Samarakis Fejltagelsen for Selskabet Bogvennerne, men ellers blev Bonfils bedre kendt som industriel designer. 
Poul Carit Andersen var særdeles bevidst om vigtigheden af at informere sine medlemmer om, hvad der rørte sig, og hvad de kunne vente sig. Det skete i første række gennem det veludførte medlemsblad Tidsskriftfor Bogvenner, der udkom fra1956 til 1965. Det indeholdt korte, gennemillustrerede artikler om illustratorerne, essays af forfattere som Aage Dons, Frankjæger ogjacob Paludan, der beskrev deres »mode med bogen«. Dervar små, litterærekon­kurrencer og en fortløbende liste over medlemmerne, så det var muligt at følge med i, hvem der også var kommet med i selskabet. 
Thomas Mann 


Tonio Krøger 

Forord af Jacob Paludan Træsnit af Anton Jacobsen 
SELSKABET BOGVENNERNE 
Anton Jacobsen er navnet på en af Danmarks mest stilfærdige illustratorer. Som mangeårig ansat ved DSB i Skjern gjorde han ikke væsen afsig, men familien Cullander ihjem­byen trak ham fremi rampe­lyset, første gang med Thomas Manns Tonio Krøger. Siden har Anton Jacobsens stemningsfulde, upræten­tiøse træsnit været anvendt i adskillige privattryk og julehilsner fra Gullanders officin. 
Poul Carit Andersen kendte  
værdien af at informere  
medlemmerne grundigt,  
ligesom hans svenske  
kolleger gjorde det med  
Bokvånnen. Tidsskriftfor  
Bogvenner ledsagede bog­ 
tidsskrift for  pakkerne iomtrent ti år af selskabets levetid fra 1956.  
bogvenner  
ladhoidsfortcgaelie:  

MidJemslult 16. 
Iidsskriftet bød desuden på artiklerfra bogsamlere, derfortalte om 
deres interesseområder, som f.eks. tegneren Erik Stockmarr, der redegjorde for sin interesse for cirkuslitteratur. Af mere aktuelle temaer blev de danske bogvenner holdt ajour med den ophedede debat i Sverige, da Magnus von Piaten i slutningenaf 1950'erne dri­stede sigtil at anfægte værdien af illustrerede bøger. 
Der blev uddelt tegnerpriser til bl.a. Mads Stage, Sikker Han­sen, Johannes Larsen, Povl Christensen, Ib Andersen, Lars Bo, Jane Muus, Leo Estvad, Alex Secher, Ib Spang Olsen, Palle Niel­sen og Mogens Zieler. Som oftest tilfaldt prisen en af de tegnere, der havde gjort sig bemærket i årets bogpakke, og de blev behørigt hædret og præsenteret i tidsskriftet. 
Poul Carit Andersens brede kontaktflade kom også til udtryk, når selskabet udnævnte æresmedlemmer. Det første var dronning Ingrid -der i øvrigt var Selskabet Bogvennernes medlem nummer I -og derefter fulgte en række personligheder fra bogens verden, bl.a. Chicago-bibliotekaren J. Chr. Bay, direktør for Den K-gl. Porcelainsfabrik Chr. Christensen, bogtrykker C. Volmer Nord­lunde, polyhistoren Aage Marcus og lederen af selskabets svenske søsterklub Thure Nyman. 
Der blev udloddet ekstrapræmier til medlemmerne og gættet litterære quizzer. Og medlemmerne blevspurgt til rådsom, hvem de kunne tænke sig at se som illustratorer til bestemte værker, samtidig med at Poul CaritAndersen kunne bebude indkøbaf nye illustrationer fra tegnere til kommende udgivelser. Det var dog langt fra i alle tilfælde, at de indkøbte illustrationerendte i en trykt bog. Og i andre tilfælde kunne der gå lang tid, inden en bog blev til virkelighed. Således meddelte Poul Carit Andersen i1956 iTids­skrift jor Bogvenner, at han havde købt Lars Bos raderinger til Gogols Kappen. Den blev imidlertid først udsendt i bogform på dansk i 1979 -som en af selskabets sidste bøger. 
Poul Carit Andersen klippede gennem alle årene som forlæg­ger notitser, omtaler, interviewsog andet ud afaviser og tidsskrif­ter, gemte dem sirligt i kuverter -til senere brug, hvis inspiratio­nen til at finde på nye udgivelser en dag skulle svigte. Efter sigen­
• 
omgtvalMr. • 
An*f d«t mig, der tog lniti«tiw« ti m loresU an fo>­
0 ak«! forfcUc« dal I Man fag h »dig lortrylWaa. ni* tag var i at tivofc Virkaiig? J*0 ^O* d*' 
Vi gik han til indgangan. Dan var amykkal tnad guirlander, an maengde kulerre lampar og ftog I aBe larver Som et akib pé naoonala laatdaga 
Naj. nu har I »kjandle jag pi ham. Du bataha ogai aMtet. da vi fik kaffa og appali.nvand. Dat var vi ganaka vi« Wavat aruga om. man glam ikka. at dat vw mig. dar gav ah«. Man mad billattarna har går dat for v<dl I 
Fart) loratog vi an »rakognoacaring af området c. Vi lod oa opsluge al maengdan Salv om dat vat toradag og almmdalig arbaidadag, var dar ti manga manoaaka«. at man akulla tro. 
fik da førsla indtryk af »tadat. Dar var naatan alting i datta tivoli, »ag tror, }*g har aagt dat far Dar var noget bide Ior nora og for imi. Dar var at dokka­taatar, oa at minitog karta gannam hele omridet l«»et med 
it en del gratister Dar var to ami ponyer, dar m*d $«* »»vof gik op i det es arbeide i m*d wnélolk pé ryggen 0*t v 
mad da manga deforme rende apa|le mangied« Og der var tkydataita i langa r»kkar... Dat var har voi daliagalaa i for­naialaama begyndte Vad at »idant skydetelt Målet var en lille mand. ti tommer hel. <»« komM>*ls«e™l* lort* med et »ark«ti*k smil pi Ueberna Han havde imid­lertid en sidan fart pi. at det var vanckatigt at ramme ham. Han prpvede tarst, men det blev en tene forbiere. Si over­tog jeg våbnet Jeg sigtede pi smilet, dan« ironiske smil, tom den lille mand havde pi tine laber Jeg ramte ham i fersta skud I Og alle de mange klokker begyndte at ringe for at annoncere reauliatet al min fardtghed Og ieg tog med stolthed imod mm seirspns denne meget smukke 
Derpå si , tom hele tiden skyggede ot. fulgte efter til fods blandt de manga andre, som gik ved tiden af toget. Det var ikke vanskeligt at felga med. for det lille tog korte meget langsomt Jeg havde ikka set ham laanga. og ieg var begyndt at sperga mig selv. om han stadig var i nærheden, elier om han mon havda tabt oa af syne Det var temmelig lartigt med de mange mennesker, som var stimlet sammen her i tivoliet. Sådan som vi blev lert af ated i alle retninger, kunne vi ti 
let tom ingenting forsvinde for ham. Jeg mi uiati. at jeg ikke pi nogen måde kunne tænke mig at vmrt ene om at patte pi manden fra »Sportscaleen« midt i denne vrimmel Jeg var allerede temmelig træt efter de mange timert rejse, den lange tur rundt I byens geder, opholdet pi ttranden og boldspillets strabadser Det var til stor beroligelse I or mig, at den anden hele Uden fulgte efter oa aom en politihund Man kunne vaere i dette trvok i timevts. men alligevel stadig ttede pi noget nyt og overraskende Det ver dog begrsantet hvor laanga vi kunne blive Men ieg Wev hele tiden ved mod at foriænge vort ophold. Jeg var blevet draget med af hele atmosfaaran. da mange spil. de mange hundrede glade gæsters spontane udfoldeisa, det pulserende Hv. de mange små udråb, låneren, mecfrene, bemene. alt. Jeg tankt« neturiigvis forst og fremmest på. at alt dette villa tiene Pla­nen. at denne stemning vile have en meget heldig ind­flydelse pi vor mand. al han ville blrve varme* yderligere op. Vi gik og ti hen og tipi dukketeatret. Det havde et virkelig godt program. |a. ieg lo ti maget, at ieg atter blev grebet al denne smerte i maven. Oa |eg lige »om krummede mjg bdt tammen. lagde han maerVa til det og tpurgte. om dei ver noget i vefen med mig. om jeg folte mig dårlig Jeg tagde net. ieg havde det skam udmærket, det skyldtes kun den megen latter Jeg fortalte ham ikke om smerten 1 maven, for ieg tænkte, at hvis han vidste, at ieg af og til Wev grebet af denne smerte, ville hen måske le le sig stærkere fnstet til at gere et flugtforseg. Og hvis der var noget. |eg ikke bred mig om, si var det. at noget siden skete netop her pi dette 
Tegneren Bo Bonfils afsluttede rækken af grækeren Antonis Samarakis' bøger for Carit Andersen. Fejltagelsen har tegneren selv illustreret og tilrettelagt ­temmelig originalt. Skriften er Univers. 
Stort set hvert eneste år uddelte Selskabet Bogvennerne en tegnerpris. Ofte gik den til en kunstner, der havde gjort sig særligt bemærket i det forløbne års udgivelser. Det synlige bevis på æren var en Viking-blyant i overstørrelse, som dén Ebbe Sadolin her får overrakt afPoul Carit Andersen (tv.) og Tage la Cour. 
de blev aldrig en eneste af kuverterne taget til hjælp. Der sprang hele tiden nye initiativer fra hans pande -eller også henvendte forfatterne sigselv til ham med et manuskript. Og i virkeligheden var Poul Carit Andersen en stålsat natur, der nok vidste, i hvilken retning han ville med sine bøger. Men han var også boghandler­medhjælperen med forståelse for, at kunderne skulle høres. Så derfor havde henvendelserne nærmest karakter af små, personli­ge meddelelser, der gav modtagerne en klar fornemmelse af, at de 
blev taget alvorligt-og at forlæggeren på sin side lå vandret for at 
præstere det bedste af det bedste. Det kom tydeligst til udtryk i de mange stencilerede nyhedsbreve, der ledsagede bogpakkerne. De be­rettede omstort ogsmåt fra forlæggerens verden, om veloverståe­de ferier, travlhed i ekspeditionen og om de mange henvendelser fra medlemmerne.Samt naturligvisom de kommende udgivelser, hvor langt de var, hos bogtrykkeren, illustratoren var snart klar, osv. Et eksempel på den karakteriske tone, brevene er affattet i, stammer fra september I97I: 
Dronning Ingrid var ikke alene medlem nummer i af Selskabet Bogvenner­ne. Hun blev også klubbens første æresmedlem. Her hilser hun på Poul Carit Andersen i forbindelse med den svenske udstilling på Frederiksberg Rådhus i 1957, bl.a. overvåget afborgmester Aksel Møller. 
IIIIIIIIIIIIIIIIWWIMIIIIHIWIIIII 
Kære bogven. Så er vi ved at forberedeudsendelsen afårets bog­
række, der nok vil blive denfornemste, viendnu har udsendt. De 
tre bøger, bogrækken omfatter, er i maskinerne hos tre bogtryk­
kere: Philip i København, Cullander i Skjern og Poul Kristensen 
i Herning. Det har også været den vanskeligste bogrække at 
fremstille, da de alletre har krævet ekstra arbejde. Den store bog 
om Ib Andersen er blevet større, end vi havde beregnet, og da 
den er fyldt med illustrationer -mange i farver -tager det tid at 
fremstille bogen, men til gengæld bliver den også en fryd for 
øjet. Den trekantede hat trykkes med Palle Skippers originale 
træstokke, og det er også et arbejde, der tager tid, når det skal 
gøres rigtigt. OgCullander vil have perfekt arbejde. Også denne 
bog er stor og smuk. Endelig har Poul Kristensen H.C. Branner: 
Digteren og pigen i trykmaskinerne, og også her kæles der for 
opgaven. 
Jo, der blev også kælet for medlemmerne, forstås ... 

Nummereret eller ej 
Et særkende for mange af bøgerne fra Selskabet Bogvennerne-og i øvrigt også fra Carit Andersens Forlag-er, at der ikke er angivet et udgivelsesår. Poul Carit Andersen vægrede sig ved en alt for nøjagtig dateringaf udgivelserne -ved at undlade et årstal fik bø­gerne længere levetid, var hans filosofi. I nogle af bøgerne fra de tidlige år er det dog muligt at finde frem til en ret nøjagtig angi­velse af udgivelsestidspunktet. Hvis der for eksempel står 554/56, indikerer det, at bogen er udsendt i maj 1954-Et andet særpræg, der har relevansfor bøgerne fra Selskabet Bogvennerne, er num­mereringen. Værdien af nummererede bøger har til alle tider væ­ret til debat. Det er et bibliofilt raffinement, der kan være med til at øge bevidstheden om en bogs værdi. Men hvor mange eksem­plarer kan man nummerere, før den værdi forsvinder? Den før­ste række af Selskabet Bogvennernes udgivelser var trykt i 650 ek­
24 
semplarer -og nummereret i hånden. Med anden række blev oplaget sat op til 999-tredje til femte række blev trykt i 1.200 ek­semplarer og sjette til syvende række i I.500 eksemplarer for at kunne følge med efterspørgslen i den hastigt voksende klub. 
Allerede fra anden række var klubben gået over til at maskin­stemple nummereringen.Tidlig praksis omkring de nummerere­de eksemplarer var, at en given publikation fik medlemmets num­mer, således at medlem nr. 356 altid fik tilsendt publikationer, hvori der var stemplet nummer 35^-^il sidst droppede man at nummerere bøgerne. På det tidspunkt var antallet af medlemmer i Selskabet Bogvennerne over 4-000 og nummereringen overflø­dig. At tillægge en bog, der for eksempel er nummer 1.969 U(1af 3.OOO, nogen bibliofil værdi ud fra nummereringen alene er nærmest latterligt. 
En af selskabets udgivelser, den bibliofile novelle Tre gange syv, skrevet afTage la Cour under pseudonymet Donald McGuire, un­derstreger netop det groteske i mange bogsamleres jagt på num­mererede bøger. Novellens engelske bogsamler interesserer sig li­denskabeligt for bøger med det særkende, at de er nummereret med tallet syv. Til sidst mangler han kun en enkelt bog med det forjættede tal for at have en komplet samling. Han leder ogleder, finder til sidst eksemplar nummer I, tegneren forbryderisk tvær­streg over ettallet, så det bliver til et syvtal. Kort tid efter får han naturligvis tilbudt det sande nummersyv, køber også dette eksem­plar -hvorefter der dukker endnu et op! Behøver vi at sige, at det eksemplar, forfatteren til denne artikel har stående i sin reol, har nummer -syv?! (Eller at de alle har det nummer?!). 
Bøgerne — nogle højdepunkter 
_
Selskabet Bogvennernes første år-fra juli I95(-> til juni I951 bød på fem titler. Heraf var de to udgivet i samarbejde med den mere eksklusive bogklub Scripta*, som havde sine bøger i kommission hos GaritAndersens Forlag. De to bøger var Ømevisen med tegnin­
Folkevise 
FRA DET SEKSTENDE AARHUNDREDE 
Selskabet Bogvennerne 
KØBENHAVN 

Ørnevisen. Folkevise fra det sekstende Aarhundrede. Illustreret af Povl Christensen. Udgivet som nytårshilsen af Scripta* og som Selskabet Bogvennernes første udgivelse. 
Det var Poul Carit Andersen selv, der forfattede en fortættet biografi om tegner­vennen Ebbe Sadolin. Udgivet i Selskabet Bogvennernes første år var det an­givet som tredje bind i serien >Nyere dansk bogkunst<-hvor de to tidligere om Sikker Hansen og Valdemar Andersen dog lå et tiår tilbage. Viggo Naae tilrettelagde bogen med vanlig sans for at fange stil og stemning i emnet. 
Et opslag fra det første af fire bind sælsomme fortællinger af Edgar Allen Poe, Den sorte kat og andre hemmelighedsfuldefortællinger. Povl Christensen illustrerede. 
Dette lille ikrift om Ebbe Sadoiin er nummer tre i lerien ,Nyere 
daruk hogkuiut", hvor tidligere er udkommet „Valdemar Anderaen" 
og „Sikker Hanaen". Bogen er aat med il punkt Caalon, tilrette­
lagt af Viggo Naae og trykt ho« Simon Gullander i Skjern pi matgl. 
trykpapir fra De forenede Papirfabrikker. 
650 ekaemplarer er nummererede for lelakabet Bogrennerne. 

Dette ektemplar er nr. 

Modelilndit 194 i 
EDGAR ALLAN POE 
i en rigt broder«, »ort Dragt af Silkefløjl, der var ilynget »kødes­løst om ham Krop »om en spansk Kappe. Ham Hoved var over­daadigt smykket med lorte Strudsfjer »om dem, Ligvognshestene brrcr. De vippede op og ned, naar han nikkede med en flot og ikxlmsk Mine. I »in højre Haand holdt han en »tor Uarknogle, der »tammede fra et menneskeligt Lig. Han lod til lige at have ilaaet en af »ine Bordfacller med den i Hovedet for at faa ham til 
at »ynge. Lige overfor ham og med Ryggen til Døren »ad en Dame af ingenlunde mindre uscdvanligt Udseende. Hun var lige »aa høj »om den beskrevne Herre og havde ingen Ret til at klage over, at han var »aa unaturlig mager, thi hun var nemlig »elv i det sidste Stadium af Vattersot, og hendes Krop lignede nrrmest det Fad med Oktoberel, der stod med den øverste Bund slaaet ud lige ved Siden af hende i et Hjørne af Rummet. Hendes An­sigt var rødt, rundt og fedt. Den samme Ejendommelighed eller maaske renere Mangel paa Ejendommelighed, »om prxgede den Mand, jeg lige har skildret, udnuerkede ogsaa hendes Mine — det vil »ige, at et eneste Tnck i hele hendes Aasyn gjorde »ig bemxrkct ved at vjcre ser ligt karakteristisk. Den skarpsynede Tarpaulin lagde da ogsaa M«rke til, at det samme kunde siges om hver eneste Deltager i dette Selskab. Hver enkelt af dem lod til at have et Monopol paa kun at have en Ejendommelighed i deres Fysi­ognomi. Hvad den omtalte Dame angaar, var det Munden. Den begyndte ved det højre Øre og løb som en forfærdelig Flznge helt over til det venstre, saa at de korte Ørelokker, hun bar, be­standigt svuppede ind i Aabningen. Hun gjorde tig imidlertid enhver ocnkelig Umage for at holde Munden lukket og »e vxrdig ud. Hendes Paaklrdning bestod af en frisk »tivet og »trøget Lig­dragt, der naaede helt op til hendes Hage, hvor der var anbragt en krøllet Halskrave af Kammerdug. 111 højre for hende var der anbragt en ganske lille, ung Dame, 
Bogens brødtekst er sat med den kede­lige Fridericus, men resten af bogen er et festfyrværkeri, der lever op til titlen Med mange kulørte lygter, dels på grund af Frede Christoffersens enkle, udtryks­fulde træsnit, dels på grund afViggo Naaes særprægede omslag. 
Linjerne er usædvanligt lange i Borge Christensens djærve tilrettelægning af Fransk visit i Belgisk Congo. Men det passer godt til Alex Sechers lidt firskårne, sorte illustrationer og giver bogen et stateligt udtryk. 
den vindhergede hy-uet rcrtinde umiidig har vnag ibr pibetobak. iA er her et haAigt pAtkud til at bryde op og fartactle repen For, »en Salomon »enere betror at : Det bliver (vcrere og 
•vrrcrr at kontakte Congn fjorten mil boner indby-ggtrt. 
Karorjen gennem Kivu» tkove er en anadnetrid, vi klamrer o* til endnu mere efter et nndaoprivende lyn tf en rødmalet landrowen uyrt i afgrunden. Europrere duer ikke til at kåre bil, var Salomrmi kommentar, og da vi nogle minuUer »enere når hen til ulykkeattedet, 
•tandser han op. Nede mellem gri klippestykker og grønne vrluter er det let al (1 aje pi den havarerede bil, den lywr op aom en luerad blomst mellem vegetationerne. Et par villige ind­fad t c er allerede pi vej ned i dybet og befrier to hvide mend ud af ruinerne, og under stort bcsvjrT fir de dem lagt op pi rabatten og rejst et interimistisk teli over de dnrbtc. Her var intet mere at gore udover at rapportere i den første by, vi ni ede. 
IHfflo af Vils Ferlin Oversal af Siwfred Pedersen Træsnil af Frede Christoffersen 
SELSKABET BOGVENNERNE 

Vi nermer oa de smA menneskers og de store dyn dommer, hvor junglens vzkster er bo­taniske si vaj digheder og udfolder sig ssrdelea voldsomt i en vegeta tknstictbed pA gncn­sen af det usandsynlige Fra stamme til stamme hamger lianerne aom ideelle klatretove i et 
•pendende system af masker og løkker, labyrinter af sejge snore, som vertikall, horisontalt og diagonalt danner et ncsten uigennemtrmgeligt net i regnskovens abstrakte verden. Her er bundløø grødengt af evige (brridnckesproeaøer, og overall ligger en kompakt masse af grønt i alk nuancer. 
Ud af vildnisKt kommer der en lille grAslucgget mand, en pygnut med levende plirrende øjne Han har kobberringe omkring ankler og hindkd, el hrndekljcde er fastnet om hans runde mave med en tynd snor, og han har en Lrncdspoæ hxngende pi venstre skulder og en »tav i hinden Han er en af Kivuskovencs legendariske indvånere, en ubeva^met vandrings­mand i fredeligt vrinde. Tilmed er han selskabeligt anlagt og invilliger i at sti modd, netop ti Lrnge del vil lage at Destoe hans dekorative person pi papiret. Men han fatter så afgjort ikke denne nye og besvøi Uge form tor fotografering Den sympatiske skovtrold står maten distra­herende stille, og hans tålmodigbed kulminerer forst, idet han flytter legemsvagten over på det andet ben, som ville han sige; Nå, jeg må videre. Som det er skik og brug. bliver han hono­reret med tobak og kolonifranc, og han crklcrer sig tilfreds med en gemytlig plirren med øjnene og forsvinder derpå ind i krattet. 
D*m firkrnrntøJi lytpS*rm 1 Rwmstgakk. 
28 

HH 1111111111ilIH II•• —HIW—»••• 
ger af Povl Christensen ogVillads ChristensensSøren Kierkegaards synpå bogen. Begge bøger var tilrettelagt af Viggo Naae, som i de kommen­de årformgaven god håndfuldaf udgivelserne fra Selskabet Bogven­nerne. Desuden fik deførste medlemmer Gustav Wieds PastorSøren­senogCo, illustreretafIb SpangOlsen, der også havdetilrettelagt sam­men med F.E. Bordings faste formgiver Børge Christensen. Tegne­ren Ebbe Sadolin var involveret i de to sidste bøger, dels som illu­strator af Colettes I Paris og som hovedperson i en lille biografi, som vennen Poul Carit Andersen skrev om den myreflittige tegner. 
Det var en god begyndelse. Og i den følgende række tog sel­skabet hul på udgivelsen af EdgarAllan Poes sælsomme fortællin­ger, der blev en stor succes for Poul Carit Andersen. I alt fire sta­telige bind blev det til op gennem 1950 erne' hvoraf det sidste, Arthur Gordon Pyms Hændelser, af Forening for Boghaandværk blev ud­valgt blandt Årets bøger i 195^-^ begrundelsen for udvælgelsen skrev dr. phil. Erik Dal bl.a.: 
Formatet er stort, større end godt er til lænestolslæsning og 
egentlig også større end nødvendigt for illustrationerne. Men der 
er noget så velgørende naturligt over disse ikke justnaturlige hi­
storiers velplacerede og veludformede sider, at man ikke kan 
lade være med at synes om dette rundhåndede kvalitetsarbejde, 
derunder dets pompøse omslag ogtitel. 
Endnu engang var det Povl Christensen, der illustrerede-ikke li­gefrem hans bedste indsats, men alligevel solgte bøgerne godt. Tilrettelægger var Børge Christensen. Som Dal skriver, er Poe­bøgerne udmærkede eksempler på tilrettelæggerens karakteristiske enkle, djærve stil, hvor selve typografien er den eneste staffage. 
Bogpakkerne indeholdt dog også andet end store værker. Andreas Vindings Den blå hund 1 Bombardilla blev orkestreret smukt af Viggo Naae med Axel Nygaards kongeniale vignetter til den fran­kofile danske journalists essays. Naae designede også et uforglem­meligt, asymmetrisk omslag til Med mange kulørte lygter, en samling af svenske Nils Ferlins digte, hvortil Frede Christoffersen leverede 
nogle af sine bedste træsnit. Også fra bogvennernes anden sæson 
stammer Palle Laurings essaysamling Bøgernesliv i Naaes tilrettelæg­ning, hvor skriften Goudy for første gang herhjemme blev an­vendt til et bogarbejde. 
I 1953 mødte medlemmernegrafikeren Palle Nielsen, der var stærkt på vej mod at skabe sine motiver af undergang og ulykke, i hans sidste opgave som klassisk illustrator i Tage la Cour udvalg af kriminalnoveller. Mord i gaslys. Senere samme år søsatte Poul Carit Andersen serien >Essays om Bøger<, der som de eneste var forbe­holdt medlemmerne af bogklubben. De nydelige små, håndsatte bøger kom kun i Selskabet Bogvennernes regi-og var givetvis med til at skærpe interessen yderligere. 
I 1955 blev et udvalg af H.C. Andersens eventyr, smukt illu­streret afArne Ungermann, til gengæld udsendt som både forlags­og bogklubbog i anledning af digterens 150-årsdag. 
1 195^ blev det store nummer professor Steen Eiler Rasmus­sens nye udgave af hans BilledbogJra en Kinarejse, som bogen hed, da den udkom første gang som nytårspublikation fra Bianco Luno i 
Nu var titlen Rejse 1 Kina, men stadigfremstillet hos det hæder­kronede trykkeri under den typografikyndige forfatters opsyn. Den blev også udvalgt blandt Årets bedste bøger og blev bl.a. be­tegnet som »en særdeles indtagende bog, hvis mange fortræffeli­ge egenskaber i høj grad tiltrækker sig opmærksomhed«. 
Selskabet Bogvennernes ti-årsfødselsdag i 1960 blev markeret med udsendelsen af tegneren og forfatteren Alex Sechers Fransk vi­sit 1 Belgisk Congo -en statelig bog, der i ord og billeder skildrer et stykke Afrika på kanten mellem koloni og usikker fremtid. Tilret­telægningen var -som det oftest var tilfældet med bøger trykt hos 
F.E. Bording-lagt i hænderne på Børge Christensen, og han sat­te konventionerne for, hvor lange satslinjer bør være af hensyn til læseligheden, på spil. Godt 90 bogstaver pr. linje -og meget små margener — skabte en anderledes og smuk bog, hvor typografien hjalp med til at holde sammen på bogens mange illustrationer. 
Opskriften blev benyttet igen, da Alex Secher i 1963 udsendte Æ Haw, den skrivende tegners rejseberetning fra mere hjemlige 
Friskt foraarslandskab 
Se, duggen ligger paa græsset. 
Se, havet blinker bag næsset. 
Se, solen løfter sin fakkel. 
Er det ikke et Guds mirakel? 

Se, lammet er hvidt som en pude. 
Paa fjorden sejler en skude. 
Hør vindene tude og tude. 
De tuder i masten derude. 

De mørkeblaa bølger bruser. 
De er som aabnede sluser. 
Skyerne suser og suser. 
Mærk, hvor luften beruser. 

Den grønne flaske med øllet. 
Med halen dasker føllet. 
Og soen er fyldt med grise. 
Jeg staarog synger en vise. 

BBETHARlj; 




imiss 

WskWm 

EM aaa, JOHA

mmmm 

-mieBNiir AP 
ERLING OLSEN 
Vaarbrud ved havet 

Havet løsnes fra kysten. Havmaagemesvinger. 
Hør hvor langs med den rillede kyst ismasserne skruer. 
Tusind blodigler vaagner. Rummet udvides. 

— Frit sejler skyernes blokke i flydende blaat. 
Havgaasen hvæser. Alting skriger, 
fødslernes smerte river i fiskernes koner. 
Vellyst blander sin vælde iarbejdets lyst — 
graa koner bøder igen paa det flængede garn. 

Blæsten raser i klokken — det røde fyr. 
Hør braadsøerne suger sigatter fra kysten, 
sejlet smælder i luften — og sorte fiskere 
blander sig atter med havet ogtømmer det ud. 


Schadebogen blev lagt helt i tegneren Mogens Zielers hænder. Han havde et særligt håndelag for bogtilrettelægning, hvor han ikke var blegfor at tegne typerne selv. Her er det dog hans elskede Caslon, der akkompagnerer illustration og den lyse digters ord. 
Trykt på filtrerpapir blev M'Liss en af de mere særprægede udgivelser fra Selska­bet Bogvennerne, hvor Erling Olsen havde en af sine gode opgaver-der da også blev hædret ved at blive udvalgt blandt Årets bedste bøger i Danmark. 
himmelstrøg. Sechers kraftige og udpræget sorte streg passede smukt sammen med den begrænsede mængde tekst og skabte et storladent værk om skumsprøjt, Skarreklit og skagboer. 
1 19^3udsendte Selskabet Bogvennerne også en bog, Schadebo­gen, i anledningaf digterenJens August Schades 60-års fødselsdag. 
I ilrettelæggelsen var overladt til tegneren Mogens Zieler, der også havde et betydeligt talent for at skabe bøger. Trykt hos Henry Thejls blev bogen næsten i lige så høj grad Zielers som Schades. De to kunstnere havde historien til fælles, idet det netop var Zie­ler, der illustrerede Schades første digte, der blev udsendt hos en anden bogentreprenør, Cai M. Woel, i 1925. Og kombinationen af Schades bramfrie, erotiske sprog og Zielers fabulerende dyr og frodige piger skabte ensmuk helhed, som naturligt fandt nådefor Komitéen, der udvalgte Årets bedste bøger: »Med den store grad af Caslon er der skabt en kraftig, varieret typografi, der ikke sav­ner charme«, lød begrundelsen for valget med lidt tilbageholdt åndedrag. 
Samme år blev Turgénevs Tjeriopkhanovs endeligt også udvalgt. Teksten er en fortælling fra En jaegers dagbog, som Tage la Cour sam­men med Viggo Naae og Mads Stage havde udsendt nogle år før. De forsøgte at gentage succesen med 1horeaus Livet i skovene, som blev Stagesgennembrud et tiår før. Men selvom Turgénev-bogen er en afde smukkeste fra Stages hånd, blev den ikke nogen succes: »Da vi i 1959 indlod os på en virkelig stor opgave, nemlig en ny­oversat, uforkortet udgave af Ivan Turgénevs En jægers dagbog med mere end hundrede tegninger af Mads Stage, havnede vi i engrøft så dyb, at kun Poul Carit Andersens rundeligeøkonomiske tilskud kunne hjælpe os op«, erindrede Tage la Cour mange år efter i mindebogen om Viggo Naae fra 1979-
Tjeriopkhanovs endeligt blev illustreret med originallitografier af Palle Pio. Illustratorernes gyldne år begyndte så småt at rinde ud, og Poul Carit Andersen blev flere gange bebrejdet, at han benyt­tede sig af den samme, gamlegarde af tegnere, medJohannes Lar­sen som alderspræsident og uden at lukke nye talenter ind. Detaf­viste forlæggeren dog helt -og pegede blandt andet på Palle Pio 
den trekantede hat 
en skalmtroman af Tedro Antonio de^Alarcoru 
oversat af Karen Nyrop Christensen^ 
illustreret med 42 trasnit af Palle Skipper 
for Selskabet Bogvennemtj 
bleret stukket i kobber, at rennenie meget let Iulo danne tig et anskue­ligt billede deraf. 
Efter at bave tput skyndte »eg mig fant med at sikre mig et belbeds­mdtryk og kastede mig uden ledsager, kun mcrkende mig hunmelbjør­neme, ind i byens labyrint, som, skønt si fuldkommen gennemskiret af kanaler, store og smi, igen henger sammen red bjadp af smi og store broer. Det beles snerre sammentnengthed tsenkcr man i>rlf» pi uden at hare set det Saedranligris kan man mile gadens bredde med udstrakte arme, enten helt eller ncsten, i de snerreste gyder støder man allerede pi med albuerne, nit man stemmer hendeme i siden; der findes rel bce­dere, ogsi her og der en lille plads, men gennemsnitligt kan alt kaldes for mrrert. 
Jeg fandt let den Store Kanal og horedbroen Rialto; den bestir af en eneste bue af hndt marmor. Heroppefra og ned mod randet er der en stor udsigt: kanalen oreniet med skibe, som hidføter alt, hrad man har brug for fra fastlandet, og som her horedsagelig legger til og [oa­ser; indimellem rhmler det med gondoler. Iser i dag, hror det er Mi­chaelivfest, si det rKkmderlig lerende ud; dog for at gire et nogen­lunde klart indtryk heraf, mi jeg gribe lidt tilbage. 
De to horeddele af Venezia, som den Store Kanal adskiller, forbindes ene og alene red Rialtobroen, dog er der ogsi sørget for anden kommu­nikation, hnlken gir for sig i ibne bide pi bestemte orerfartssteder. Nu tog det sig i dag meget godt ud, da de relkledte. dog med et sort slør bedekkede, kvinder lod ug sette oret, mange pi én gang, for at komme dl den fqrede rrkeengels kirke Jeg forlod broen og begår mig hen bl et sidant orerfartssted for at betragte de udstigende nø/ere. Jeg fandt herunder meget smukke ansigter og skikkelser 
Efter at jeg rar bleret tnet, satte jeg mig i en gondol, lod de snerre gyder bag mig og sejlede for at forberede mig pi det modsatte skuespil gennem den nordlige del af den Store Kanal rundt om den hellige Kla­ras 0. ind i lagunerne ad Giudeocas kanal, bl hen imod Markuspladsen og rar nu pi te gang en medhersker orer det adnatiske har, brilket 
72 
Palle Skipper stod selv for såvel træsnit som tilrettelægning af Pedro Antonio de Alarcons skælmeroman Den trekantede hat. Træsnittene kan ikke betegnes som vellykkede, og romanen er næppe heller udødelig. Men Palle Skipper udførte omslag ogtitelblad på en smuk og ander­ledes ukonventionel facon. 
Ebbe Sadolin rejste rundt og tegnede til de populære rejsebøger fra Carit Ander­sens Forlag. Hans pen var ikke alene let­flydende, når det gjaldt illustrationer, men også selve teksten, hvor Sadolin var en indsigtsfuld og informativ ledsager. Her er han rejst i poeten Goethes fod­spor og er nået til Venedig i det første bind af Italiensk Rejse, trykt i offset hos Bording. 
Tofct lur wfinrt fanen, der arbejda paa •pocn. au karrr vi (uwår langaonM. ag man kan mcfic duArn (n dc« grannr I klipprygf«n cr udhugfcl en bllr wrhc. det ikai •••• a%*T cn madoonaiifuf med bamet paa armrn bcr midi ndc paa luurn. Ung« fra cn by I Ra gudwnoder vrd kltppcm fed Run nogW (aa banciicr dn i fetbdattra Var dc« ikke man rrkkø dg ud ad vindue« * Men bjerge« dvkker da lo ikik­
f 

krbrt Han Ma bowdeu bajning. den •agunodtge ymut Ilva man cn 
anden gang kommer ferbi dc« var an tufi klippe. og der hang ranker 
af rfw over BidML 
f 
Gennem øje is linse 

Al dmvT om e« fremmed land og tamlc »nc Indtryk i cn beg cr en vovciig 
•ag Faefaiteren vil akid mangle da indre ipektfum. de« i^rlent tpejl, bvon landcu egne bm facumuitu der« arv og uDMr^orboid De cr af 
En anden rejsende tegner, som også kunne skrive sine iagttagelser, var 
Leo Estvad. I Katedraler og mineland rejser han Belgien rundt og beskriver 
det mærkværdige lands små og store højdepunkter og finurligheder. 
Bordings tilrettelægger, Palle Christoffersen, udnyttede også hele opslaget til 
titlen på Herman Stillings Historien om to sprællemænd og en kagedame og 
fik Caslon til at sprælle med. Bogen blev trykt hos Cullander i april1966. 
Historien om to sprælle mænd og en kagedame 
Tekst oglinoleumsnit af Herman Stilling 
SELSKABET BOGVENNERNE 

34 
—<in—•miwiiwwnii IIHIIIII 
IIWIIWIIIIIÉIMMIM nmmummfn 
som en af de nye, sammen med Herman Stilling, Erling Olsen, 
Erik Hagens og Lars Bo. Netop eksildanskeren Lars Bofandt mere end noget andet sted sin danske base hos Carit Andersen. Allere­de i 1950'erne havde han illustreret mordantologi og Montaignes Essais. 1 1960 var det billeder fra hjembyen Paris, der var opgaven i Paris. Brevkort fra Frankrig og den lille bibliofilenovelle Tregange syv. Lars Bo var også en af de kunstnere, der tog sin tørn med at illustrere den græske forfatter Antonis Samarakis'bøger, der udkom på Sel­skabet Bogvennerne op gennem 1960'erne. Han tog sig af Nød­bremsen, mens andre bind blev overladt til Jane Muus, Bo Bonfils og Erling Olsen, som også fik chancen hos Selskabet Bogvenner­ne. Han var en af de kunstnere, der bankede på hos Carit Ander­sen for at vise sine mapper. Den søgende kunstner, der både hav­de været i fotograflære, arbejdet med keramik, reklametegning og arbejdet på et byplankontor, kastede sig ud i to bind Samarakis, nægter og Opfindelsen. Desuden nåede han at illustrere Herman Mel­villes Encantadas ogden amerikanske forfatter Bret Hartes M'Liss, in­den han forsvandt fra rampelyset igen. En anden kunstner, der fik et kort liv hos Selskabet Bogvennerne, var Palle Skipper, der illu­strerede et bind novelleraf Gustave Elaubert og Dentrekantede hat, en 
_

roman af Pedro Antonio de Alarcon i I971 en b0?' d61" no'c mest huskes for sit særprægede og vellykkede titelblad. 
Nej, det var nu engang de hæderkronede navne, der bar Sel­skabet Bogvennerne. 1 første række Ebbe Sadolin, hvis lette, lyri­ske penblev brugt til alt fra rejsebøger til erindringer -og kan man tale om en genkendelighed, en stil i Selskabet Bogvennernes ud­givelser, er det i høj grad hans streg, der springer i øjnene. Han var med på vennen Poul Carit Andersens projekt fra begyndelsen til enden. Og der er ingen tvivl om, at den alsidige tegner lagde alen til sin popularitet gennem de mange bøger, der udgikfra Ca­rit Andersens forlag og bogklub. 
Fra håndsats til offset 
I ilknytningen til F.E. Bording placerede mange trykopgaver i den store grafiske virksomhed, hvor først Børge Christensen og siden Palle Christoffersen var de skabende hænder. Men Poul Carit Andersen benyttede sig af flere forskellige trykkeri­er. En lang række af såvel store som små bøger fra Selskabet Bogvennerne er gennem årene trykt hos Gullander i Skjern. Det gælder bl.a. serien >Essays om Bøger< (redigeret afTage la Cour), der blev sat i håndsats i det håndværksbevidste vestjyske trykkeri, hvor omhyggelighed og æstetisk sans gik hånd i hånd. 1 Selskabet Bogvennernes første år var det ofteViggo Naae, der tilrettelagde bøgerne fra sin hjemegn, men ret hurtigt tog to generationer Gullanderstilsikkert over i samme tradition, først far Simon ogsiden sønnerne Arne ogOla. En anden storleve­randør al bøger til Selskabet Bogvennerne var Universaltryk­keriet i København. Og det var der en helt speciel grund til. Den skrevsig tilbage til Poul Carit Andersens ungdomsår, hvor bogtrykker Eugenius Bast uden beregning trykte et skoleblad for den unge Carit Andersen. Derfor betalte han tilbage med store trykopgaver gennem årene. 
Kn anden Poul, bogtrykker Kristensen i Herning, blev også storleverandør af bøger til Poul Carit Andersen i Selska­bet Bogvennernes manddomsår. Her fandt forlæggeren en bogtrykker, der ikke alene var kvalitetsbevidst som fa, men som også havde godt styrpå den rivende tekniske udvikling. Det ud­møntede sig bl.a. i, at bøgerne fra Poul Kristensens officin fyldte massivt blandt de udvalgte bøger i 1970 erne. I 1974 trykte han Selskabet Bogvennernes udgave af Hamlet med teg­ninger af Povl Christensen. Den asymmetrisk anlagte bog un­derstregede en af bogtrykkerens specialer: Skuespilsats, her navne med kapitæler ogreplik i samme linje med ekstra afstand imellem. Aret før havde Poul Kristensen trykt en anden Sha­kespeare-klassiker, En skærsommernatsdrøm, med fabulerende teg­ninger af Lars Bos datter Ludmilla Balfour, og faderens rade­
Gustav Esmann 	Hjort og Michelsen 
Illustreret af Helge Hall 
xv ^ Vl4-> 

SELSKABET BOGVENNERNE 
Det er Børge Christensen, der lader fantasien og Helge Halls illustrationer udfolde sig på titel­opslaget til Gustav Esmanns Hjort og Michelsen. Et eksempel 
på en lille bog, der næppe hav­
de fundet nyt liv uden Selskabet 
Bogvennerne. Halls humoristi­
ske streg spiller i nogen grad




xxå^J" 
op til tekstens muntre indhold. Trykt hos Gullander i Skjern. 
Ludmilla Balfour vævede Shakespeares En skærsommer­natsdrøm ind i sine koglende illustrationer. Ved en fejl blev der trykt dobbelt så mange eksemplarer af bogen som be­stilt -men heldigvis solgte den 
over forventning. 
ringer til Gogols Kappen blev også trykt i Herning i 1979. En fælles fascination af Rom blev udmøntet i en af selskabets sidste udgivel­ser, Carljohan Elmquists Pia^zaNavona i 1982. 
Perfektionisme ogæstetisk sansvar også udtalt i de bøger, som bogtrykker Ejnar Philip fremstillede for Selskabet Bogvennerne. Fra 1963 markerede den tidligere leder af Gyldendals forlagstryk­keri sigsom en nobel og kyndig fagmand med sit eget officin, der bl.a. leverede Herman Bangs Les quatre Diables og Strindbergs Dron­ning Kristina -begge med smukke træsnit af Jane Muus. De blev da også hædret blandt Årets bedste bøger fra hhv. 1966 og1973. Ejnar Philip trykte også to bøger af og om tegneren Ib Andersen, sam­men med hvem han nogle år før tilrettelagde et fyldigt udvalg af Frank jægers digte. Her passer Ib Andersens stemningsfulde teg­ninger smukt sammen med Bodoni som brødskrift og en engelsk grotesk til overskrifterne. Philip formgav og trykte også bogen, der markerede 20-året for Selskabet Bogvennernes beståen i marts 1970, Henrik Pontoppidans Vildt, i øvrigt med et udførligt efter­skrift af den store Pontoppidanelsker og -kender Poul Carit An­dersen. 
Den sprælske bogtrykker Henry Thejls var med fra begyndel­sen, de første år som teknisk direktør hosJ.H. Schultz. Sidenstod hans eget trykkeri for bl.a. satsen til Frank Jægers forstemmende 
_
digt Hjemkomst, der blev trykt i offset hos Grafodan i 1969 og i så­vel Thejls' som Poul Carit Andersens efterår fungerede han i to tilfælde som »kreativ rådgiver« for bøger i Selskabet Bogvenner­nes regi. 
I Selskabet Bogvennernes sidste år blev en del bøger trykt hos Villadsen & Christensen. Det var i den nye computer-tekniks før­ste, famlende år, ogaf ogtil var hverkensatsbehandling eller tryk­ningaf en standard, der tilfredsstillede konservativefeinschmeck­ere: Det var tydeligt, at mennesket endnu ikke helt var herre over maskinen. Men på den anden side understreger bøgerne fra Sel­skabet Bogvennernes sidste år også, at bogtrykkerkunsten befandt i et interregnum -mellem håndværk og industri. 
August Strindberg: Dronning Kristina 
er sat med 12 punkt amerikansk Linotype Janson og trykt pi 135 g matglittet tryk E fra De forenede Papirfabrikker i Philips Bogtryk, København.Tilrettelægningen er foretaget af Ejnar Phi lip og træsnitteneer trykt fra deoriginale stokke, joo ekspl.erbragt i handelen gennemCarit AndersensForlag. 
Alt det bedste i klassisk bogkunst forefindes i Bogvennernes udgave af August Strindbergs Dronning Kristina. Samarbejdet mellem bogtrykker og tegner, Ejnar Philip og jane Muus, nåede her det perfekte-ligesom det et par år før var sket med Herman Bangs Les quatre Diables. 
Svenske brødre 
I Sverige havde Sallskapet Bokvannernaallerede eksisteret i fire år, da den danske pendant så dagens lys. Stiftet af litteraten Thure Nyman i 1946 var det svenske selskab slået ind på nogenlunde samme kurs som den danske pendant senere gjorde. I Sverige var Nyman selskabets drivende kraft sammen med bl.a. WillyStillert. Naturligt nok kom det også til et samarbejde mellem de to bogsel­skaber. Men langt fra i et omfang som i hvert fald Poul Carit An­dersen havde onsket det. Det var i de år, hvor man på mange pla­ner tænkte i nordiske baner -både politisk og kulturelt -og han slog til lyd for, at der skulle etableres et mere formelt samarbejde mellem Danmark, Sverige og Finland, hvor der også eksisterede et bogselskab. En forbindelse til Finland eller Norge kom aldrig i stand, og selv om tilknytningen til Sverige var tættere, blev der al­drig noget formaliseret samarbejde. Sallskapet Bokvannerna hav­de danske medlemmer, og Carit Andersen kunne også notere ad­skillige svenske bogvenner i sit selskab, men det nåede aldrig no­get større omfang. 
I hure Nyman gav selv et bud på en forklaring i 1956: 
Om samarbetet inte har nått någon hogre grad af intensitet, 
hånger det naturligvis fråmfor allt samman med, att svenska 
boksamlare i fråmsta rummet år interesserade av inhemska 
samlarområden, liksom jag forestålier mig att danska, finlåndska 
och norska boksamlara fråmst ågnar sig åt sina nationella bok­
skatter. Vi har -man får vål åndå såga tyvårr -inte någon ge­mensam nordisk bokmarknad. Men glådjen vid boken harvi alla gemensam. 3) 
Gennem årene satte den danske indflydelse pådet svenske broder­selskab sig kun få ogspredte spor i form af titler, der blev udgivet i begge lande, i forskelligt udstyr — og forskudt. I tilfældet Plautus i nonneklostret af Conrad Ferdinand Meyer var der endda tale om en ganske væsentlig dansk forsinkelse, idet bogen udkom på svensk 
LANGE VINTER 
Bange blev vi for egen Ild og bange for Ildens Love. Sødt var det selvanden at fare vild i vinterforvandlede Skove. 
Hvor længe endnu tøver vel du. Vinter? 
sa 
Tre forskellige skrifter? Ja, men hvilke tre! Når tegneren Ib Andersen kastede sig ud i tilrettelæggelsen af bøger, kom der altid et smukt resultat ud afdet. Og i samarbejde med bogtrykker Ejnar Philip blev det til et uforglemmelig stemningsfuldt udvalg afFrank jægers lyrik, hvor alt går op i en højere enhed. 
med illustrationer af Lars Bo i 195^. men først hos Selskabet Bog­vennerne i1972-med de samme illustrationer. Desuden fik et par af Tage la Cours antologier også et liv i Sverige-og omvendt. 
Det mest markante samarbejde var udstillingen Svensk boghunst på Frederiksberg Rådhus i oktober 1957-hvor Selskabet Bogven­nerne i samarbejde med Nationalmuseum i Stockholm foranstal­tede en omfattende præsentation af fremtrædende svenske bogil­lustratorer, tilrettelæggere og deres bogkunst. Udstillingen blev langt fra nogen publikumssucces. Erik Ellegaard Frederiksen klandrede sine kollegerfor at have ignoreret udstillingen, som han fandt fremragende. Der skal nok have været en og anden, der fik noget galt i halsen, da den polemiske grafiker gjorde regnebrættet op efter udstillingen; »Man må indrømme blankt og uden tøven, at Sverige, hvad bogfremstillingangår, står et godtstykke forudfor os, og langt foran de øvrige nordiske lande«. ^ 
Erfaringerne med udstillingen afskrækkede dog ikke Carit Andersen mere, end at han gennemførte en tilsvarendeomfatten­de præsentation af danske illustratorer treår senere. Her præsen­terede han 50 års udvikling inden for dansk illustrationskunst, og i det ledsagende hæfte uddybede Leo Estvad tingenes tilstand: 
Igennem de sidste 20-25 har den illustrerede bog været i hur­tig udvikling. Under besættelsen fik den danske bog en usæd­vanlig chance, publikum var aktivt interesseret, og en indbyrdes kappelyst mellem forlæggere og bogtrykkere gjorde sig gælden­de, bogen var en overgang en af de få adspredelser og glæder. Krigens omstændigheder må tages in mente, når man erindrer de bugnende diske med illustreret litteratur og kunstbøger, der gennem flere år kunne lade formode,at danskernevar en nation af hungrige bogorme og kunstelskere. Konkurrencen forårsage­de imidlertid mange betydelige værker og bragte nye illustrator­navne frem i dagens lys. Bogen øver en naturlig tiltrækning på enhver kunstner, og uden at være deciderede illustratorer har talrige malere, billedhuggere oggrafikere ogtegnere i enkelte el­ler flere arbejder givet dansk illustrationskunst nye impulser. 
Hver især har en ide om bogen, det er arbejde con amore, og disse isolerede bestræbelser er ikke de mindst interessante, når man forsøger at klarlægge de forskellige kunstneriske strømnin­ger i et halvt århundredes illustrationer. Der er en utraditionel og eksperimenterende ånd i mange afdisse større og mindre arbej­der -som måske også tit, og med rette, kan kritiseres ud fra strenge typografiske synspunkter. Men netop i det ukonventio­nelle og søgende kan der ligge en kim til fornyelse, som kan have en varigere betydning end det perfekte og dadelløse bogtryk. 5^ 

Billedet på en epoke 
Selskabet Bogvennerne er på mange måder et sindbillede på en epokes boginteresse, en intellektuel kultur, der næsten er forstø­vet ogblevet en slagmark for samlere. Mange af Selskabet Bogven­nernes bøger kæmper nu om kræsne samleres gunst mellem stab­ler af tiloversblevne, midlertidigt hjemløse bøger på diverse ud­salg. Og bevares, alt var ikke lige godt, men set som helhed har rækken dog krav på sin plads i dansk bog-ogforlagshistorie. Ikke nødvendigvis for den litterære del -ofte har man det indtryk, at nogle bøger blev udgivet mere af hensyn til illustrationerne end som udtryk for enstram, litterær linje. 
Nej, først og fremmest har Selskabet Bogvennerne haft stor betydning for en lang række illustratorer. Både etablerede og nye navne fik med Carit Andersens bogklub et sted at gå hen med de­res arbejder. Og den platform var for manges vedkommende af den største betydningfor deres popularitet -og eftermæle. Det er ingen underdrivelseat fastslå, atSelskabet Bogvennerne med Poul Carit Andersens indsats og brede kontaktflade mere end mange andre var med til at give dansk illustrationskunst i efterkrigsårene en stemme. Poul Carit Andersens satsning på gode, illustrerede bøger faldt sammen med den illustrerede bogs guldalder. Det var dengang, talentfulde tegnere skabte bogomslag af blivende kunst­nerisk værdi ogskabte genkendelighed hos læserne. 
Aret før Selskabet Bogvennerne startede, udsendte Carit An­dersens Forlag kunstkritikeren WalterSchwartz' gennemgangaf et halvt århundredes danske tegnere, Dansk Illustrationskunstfra Valdemar Andersen til Ib Andersen. En let opdateret udgave af bogens bibliografi­ske del var naturligt nok at finde i kataloget til udstillingen Danske illustratorer igi0-ig60 II år senere, hvor Poul Carit Andersen selv havde samlet oplysningerne, og i 1973 udsendte Selskabet Bog­vennerne så den anden og ajourførte udgave af bogen fra 1949, Danske bogillustrationer fra Valdemar Andersen tilAxel Salto. Da var forfatteren død, ogsavnet af en gennemgribende ajourføring med blandt an­det rækken af tegnere, som var i Selskabet Bogvennernes brød, svækker bogen. Og størstedelen af illustratorerne fra efterkrigs­årene mangler fortsat »deres« værk. 
Allerede lireår senere udsendteSelskabet Bogvennerne imid­lertid et nyt oversigtsværk over danske grafikere, 20 profiler 1 dansk grafik, skrevet af kunstkritikeren VirtusSchade. Hans bog viste også den udvikling, som dengrafiske kunst havde undergået i efterkrigs­årene. Det var, som omgrafikken havde løsrevet sigfra bøgerne og var blevet mere selvstændige værker. Samtidig var den håndhold­te illustration hastigt på vej væk fra bøgerne, der nu mere benyt­tede sig af andre og mere pågående virkemidlerend tegnekunsten. 
1 Selskabet Bogvennernes levetid ændrede bøgernes vilkår sig fundamentalt. I efterkrigsårene blev der sat skub i diskussionen om bøgernes udformning. Med Viggo Naae, Austin Grandjean og Erik Ellegaard Frederiksen som de toneangivende blevdanske bø­ger gjort pænere og mere hensigtsmæssigt udformede i løbet af 1950 erne* 
Næste skridt var, da Gyldendal i 1959 udsendte den første > Iranebogc. Der var gjort adskillige forsøg på at søsætte billig­bogsserier herhjemme — i lighed med engelske Penguin -men uden det store held. Men Gyldendal ramte det helt rigtige tids­punkt. Og en guldåre. Serien blev lanceret, netop som velfærden lor alvor tromlede ind over Danmark. Koreakrigen og de sidste efterveer al krigens vareknaphed havde gjort den første halvdel af 
1950 erne -og befolkningen gik måske mere op i koldkrigs­
Konen med ballonerne 
Om at skaffe turister 
I Air Frances fly mellem Paris og Nice sad en november­dag for et par ir siden et selskab af mere eller mindre skrivende folk fra en halv snes lande. Og blandt dem en ung kollega fra Norden, der uden ophør skrev hilsener pi sollyse og farvestrålende billedkort. Stabelen foran ham var blevet anselig, da en nabo tog mod til sig og gav udtryk for sin undren. 
Uden at afbryde samlebåndet forklarede manden fra 
Norden; 
-N4r man en novemberdag er på vej fra Paris til Ri­vieraen, har man en enestående lejlighed til at ærgre sine gode venner derhjemme i sivregnen. Den må ikke forsommes. 
Sådan kan også selskabsrejser have sine lyspunkter. Men ellers. 
Et kvart århundredes »officielle« rejser randt mig i hu, da der i dag på bordet lå en venlig indbydelse til sammen med andre udlændinge at besøge en af Frankrigs smuk­keste egne. Og resultatet af overvejelserne blev, at man sagde høfligt nej tak. Det er ikke på officielle rejser med ophold på paladshoteller, modtagelser på rådhuse og ga­stronomiske måltider i berømte madtempler, man lærer et land og et folk at kende. De første år kan man synes, at det er fornøjeligt. Men en dag gør man sig klart, at disse rejsers højdepunkt indtraf, når man brod program­met og gik på personlig opdagelse. 
I ' 
VANDRINGER I 



KØBENHAVN 
VANDRINGER I KØBENHAVN CAE S.B. Carit Andersens Forlag Selskabet Begvennerne 
EBBESADOLIN 
ebbesadoun 
ly r

k-1~ 
Under pseudonymet >Frater Taciturnus< skrev Børge Rudbeck en række stemningsfulde skild­ringer aflivet i Paris. En anden til flyttende dansker, tegneren Lars Bo, øste af sit kendskab til gade­liv og menneskeskæbner i den franske hovedstad og skabte en charmerende bog, tilrettelagt af Palle Christoffersen. 
I Selskabet Bogvennernes levetid forandrede bogtrykkunsten sig radikalt. Fra de første udgivelser, der var sat i hånden med blytyper, blev offset og letraset-bogstaver ingredienser til de seneste. 

trusler og de daglige fornødenhederend i bøger. Men ved indgan­
gen til 1960'erne kom der turbo på udviklingen -og forbruget. Det kom også bogens verden til gode. Der skulle bøger på reolen i det nye parcelhus. Og det mærkede Selskabet Bogvennerne også. Medlemstallet blev ved med at stige i løGo'erne. Højdepunktet blev nået i 1968, hvor i alt 6.000 kunne kaldesig bogvenner. Men hvor mange, der rent faktisk satte sig ned i designermøblerne og nulrede strømpesokkerne i det langluvede ryatæppe med en kvali­tetsbog i hånden, er en anden sag. 
I et interview med Berlingskes Kjeld Rask Therkilsen i anled­ning af forlagets 25"års jubilæum i 1969 advarede Poul Carit Andersen mod at tro, at forlagenes stigende salgstal var ensbety­dende med, at bøgerne også åbnes: »Ja, bøgerne sælges— men jeg ved ikke, om de læses ... jeg tror, derer mange, mange bøger, som ikke bliver læst«. 
Afslutningen 
I 1970 fyldte Poul Carit Andersen 60 år. Der blev holdt fest for ham på Kirsebærhavens Skole, men der var malurt i bægeret. For forlæggeren var uden forlag. Aret før vardet nemlig kommet til et opgør i bestyrelsen for Carit Andersens Forlag. Efter at have taget beslutninger i relativ fordragelighed gennem årene var forlægge­ren i løbet af 1960'erne kommet i et Øget modsætningsforhold til den øvrige bestyrelse fra forlagets anden aktionær, F.E. Bording, forlaget bar Carit Andersens navn, ogdet var ham, der lagde dets linje. Men opbakningen svandt, og på et tidspunkt sagde han for­bitret til bestyrelsen, at det eneste, de havde bestilt, var den årlige bestyrelsesmiddag. Ret eller uret -den slags siger man sjældent ustraffet, og resultatet blev da også, at Poul Carit Andersen blev bedt om at fyre sigselv fra forlaget. Aftalen blev så, at han beholdt retten til at drive forlag, men førstefter et år. Det oprindelige for­lag blev fortsat under navnet Forlaget Forum med den tidligere Gyldendal-direktørJokum Smith som chef. 


I H.OXéllsTidsmaskinen 

t Illustreret af Torben Skov. Selskabet Bogvenneme 
Grafikeren Torben Skov tegnede et karakteristisk omslag til en ellers ikke i æstetisk forstand særlig spændende udført bog, nemlig H.G. Wells' Tidsmaskinen, der blev fotosat med den ordinære Times hos Villadsen &, Christensen. 
Nedbrudt af skuffelse tog den detroniserede forlægger ud at rejse og kom hjem igen med fornyet kampvilje. Han kom straks i gang igen med sit forlag, der nu slog de to navne sammen, så bø­gerne fra I971 blev udsendt i kun én udgave. 
Udgivelserne fra 1970 erne er nok mere svingende i kvalitet end de første 20 års bøger fra Selskabet Bogvennerne. Ressour­cerne var ikke længere så store, og der blev blandt andet udsendt flere nyoptryk af tidligere bøger, og vennen Ebbe Sadolin bidrog også med nye udgaver af gamle titler, blandt andet en noget bleg udgave af hanssmukke debutsom bogillustrator fra I935i Frederiks­berg Have. Men Poul Carit Andersen viste også, at han stadig havde et øje for nye navne-som da han i1075 lagdeforlag til udgivelsen af kultforfatteren Erwin Neutsky-Wulffs Adam Hartogsjælemaskinen og til flere bøger benyttede en ny tids illustratorer som f.eks. Torben Skov, der tegnede til H.G. Wells Tidsmaskinen. Det er vel rimeligt at sige, at den bibliofile bogklub falmede trindt side om side med in­teressen for æstetiske bøger, hvor prestigetryk og illustrerede bø­gergennem en menneskealder havde haftet interesseret publikum 
-og ikke kun fungeret som reklamesøjle for forlæggere og trykke­riers formåen, men også anvist nye veje i typografien. 
1 en periode deltog Ulrik Boesen som medejer af forlaget, men forlod det igen, og i en kort periode delte Poul Carit Ander­sen kontor med en gammel ven fra tiden bag boghandlerdisken, Jeppe Vinten. Da han døde, fortsatte Poul CaritAndersen desid­ste år alene med forlaget frem til sin død i 1982, 72 år gammel. Med ham døde en epoke i dansk bogverden-en person, der for­enede indtægt og interesse -børs og katedral. 
Efter Poul Carit Andersens død blev forlag og bogklub overtaget af Poul Klinge-gruppen. I de første år blev medlemmerne af Selskabet Bogvennerne fortsat tilbudt bøgerfra forlaget, menskaren var efter­hånden svundet ind til 100-120 medlemmer, så Selskabet Bogven­nerne blev stoppet i al stilfærdighed. Carit Andersens Forlag fort­satte med at udsende bøger, menhar ligget i dvale i de seneste 15 år. 
Kildehenvisninger 

^ Interview med Torben Smistrup i De grafiskeFag, nr. 8, august 1965 Interview med Torben Smistrup i De grafiske Fag, nr. 8, august 1965 ^ Artikel i Tidsskriftfor Bogvenner, I. række, nummer 3, 1956• Artikel i Tidsskriftfor Bogvenner, I. række, nummer 6, februar1958­^ Leo Estvad i Danske illustratorer igi0-ig60. Udstilling på FrederiksbergRådhus 20.-23-marts1960. 
HENRIK SEJERKILDE er redaktør ved De Bergske Blade og forfatter til bøgerog artikler om boghåndværk, typografiog privattryk 
Bibliografi over udgivelser fra Selskabet Bogvennerne 1950-1983 
At skabe en komplet bibliografi over Selskabet Bogvennernes udgivelser i perioden 1950-83 er ikke nogen let sag. Dels fordi en stor del afbøgerne ikke er forsynet med oplysninger om udgi­velsesår, dels fordi en stor del af bø­gerne er udsendt både i Selskabet Bog­vennerne og på Carit Andersens For­lag. I nogle tilfælde er omslaget for­skelligt, i andre er det kun forlagsangi­velsen, der afviger. 
Efter 1971 udsendte Poul Carit An­dersen bøger under den fælles forlags­betegnelse Selskabet Bogvennerne/ Carit Andersens Forlag eller Carit An­dersens Forlag/Selskabet Bogvennerne. 
Men der udsendtes fortsat bøger, der kun rummede det ene afnavnene. 
En række bøger er genudgivet i nye oplag, og bibliografien anfører dem, det har været muligt at tidsfæste. 
Frem til 1969 er bøgerne fortrins­vist anført i de respektive bogrækker, de blev udsendt i. Men der blev også udsendt såkaldte »ekstra bogpakker«, dels med nye udgivelser, dels med op­tryk. Medlemmer afSelskabet Bogven­nerne fik derudover løbende tilbudt titler dels fra Carit Andersens Forlag, dels restoplag fra andre forlag. De er naturligvis ikke medtaget i denne bib­liografi, som kun medtager udgivelser, der bærer angivelsen Selskabet Bog­vennerne. 
Den følgende bibliografi er dermed så komplet, som det har været muligt at etablere den-med forbehold for enkelte variantudgaver. 
Oplysningerne stammer dels fra Tidsskrififor Bogvenner, 2. række, num­mer 2, december 1961, hvor Selskabet Bogvennernes udgivelser frem til 1961 opregnes, dels fra de nyhedsbreve, der blev tilsendt medlemmerne. Oplysnin­gerne er desuden søgt verificeret gen­nem www.bibliotek.dk, Det Kongelige. Biblioteks database REX og www.anti­kvariat.net. I flere tilfælde har der væ­ret divergerende oplysninger om udgi­velsestidspunktet. 
Bøgerne er frem til 1969 ordnet efter bogrækkernes nummerering. Derefter er bøgerne ordnet efter udgivelsesår. 
Første bogrække (1950-51) 

1. 	
Ørnevisen. Folkevise fra det sekstende Aar­hundrede. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1950. 

2. 	
Colette: I Paris. Illustreret af Ebbe Sadolin. 

3. 	
Villads Christensen: Søren Kierkegaards syn på bogen. Tilrettelagt af Viggo Naae. Udkom også som Scripta^-publikation, indbundet i sort kartonnage. 1950. 

4. 	
Poul Carit Andersen: Ebbe Sadolin. Nyere dansk bogkunst III. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1951. 


5. 	Gustav Wied: Pastor Sørensen a( Co. En redegørelse. Illustreret af Ib Spang Olsen. 1951. (Ny udgave 1969]. 
Anden bogrække (1951-52) 

6. 	Andreas Vinding: Den blå hund i Bombardilla. Illustreret af Axel Nygaard. Tilrettelagt af Viggo Naae. Udsendt på for­fatterens 70-årsdag 23. oktober 1951. 
7. 	
Nils Ferlin: Med mange kulørte lygter. Digte. Originaltræsnit af Frede Christoffersen. Tilrettelagt afViggo Naae. 1951. 

8. 	
Palle Lauring: Bøgernes Hu. Efterskrift af Orla Lundbo. Illustreret af Ebbe Sadolin. Tilrettelagt afViggo Naae. 1951. 

9. 	
Edgar Allen Poe: Den sorte kat og andre hemmelighedsfuldefortællinger. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af Børge Christensen. 1952. (Serien >Sælsomme for­tællingen, bd. 1). 


Tredje bogrække (1952-53) 

10. 	Robert Storm Petersen: De kære bøger. Ud­givet i anledning af Storm P.'s 70-årsdag 
19. september 1952. Forord aftage la Cour. Illustreret af Robert Storm Petersen. Tilrettelagt afViggo Naae. 1952. 
n. 	Nikolaj Vasiljevitsch Cogol: Portrættet. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1953. 
12. 	
H.C. Andersen: Stormenflytter Skilt. Eventyr. Illustreret af Ib Spang Olsen. 1953. 

13. 	
Aage Marcus: Om at læse. Illustreret af Mads Stage. 1953. 

14. 	
Xavier de Maistre: Natlig udflugt i mit kammer. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1953. 

15. 	
Anatole France: Den gyldne legende. Historien om et stykke julebrænde. Oversat af Karen Nyrop Christensen efter første del af »Le crime de Sylvestre Bonnard«. Illustreret af Des Asmussen. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1953. 


Fjerde bogrække (1953) 
16. 	
Nikolaj Vasiljevitsch Cogol: Ivan Ivanovitsj. Oversat fra russisk af Edith Frey. Illustreret af Povl Christensen. 1953. 

17. 	
Edgar Allen Poe: Huset Ushers fald og andre sælsommefortællinger. Illustreret af Povl Chri­stensen. Tilrettelagt af Børge Christensen. 1953. (Serien >Sælsomme fortællingen, bd. 2]. 

18. 	
Tage la Cour (red.): Mord i gaslys. Noveller af Dickens, Stevenson, de Maupassant, Ja­cobs, Tjekhov og Conan Doyle. Originaltræ­snit af Palle Nielsen. 1953. (Nyt oplag 1969]. 

19. 	
Gustave Flaubert: Bibliomani. Illustreret af Knud Muhlhausen. Oversat af Karen Nyrop Christensen. 1953. (Nyt oplag1980] 


Femte bogrække (1953-54) 
20. 	
Tage la Cour (red.): Vinter-mysterier. Seks smaa julegys. Tegninger af Lars Bo. 1953. 

21. 	
Mogens Garde: Italienske dage. Digte. Tegninger af Alex Secher. 1953. 


22. 	
jacob Paludan: Bøger, Poeter og Stilister. [Serien >Essays om Bøger<, redigeret afTage la Cour, bd. ij. 1954. 

23. 	
Nelson Bond: Den gamle bogkælder. Illustreret af Frits Bruzelius. Oversat af Henri Lassen. 1954. 

24. 	
Robert Storm Petersen: Kuriøs episode i Stockholm. Indledning af Poul Carit Andersen. Illustrationer af Storm P. 1954. 



25. 	Sigfred Siwertz; Mdlarpiraten. Illustreret af Helge Kuhn-Nielsen. 1954. [I serien >Bog­vennernes Bibliotek<]. 
Sjette bogrække (1954-55) 
26. 	H.C. Andersen: Eventyr. Illustreret af Arne Ungermann. 1954. 
27. 	Hans Bendix: Verdensberømmelse på åstedet. Hjemme hos... Illustreret med tegninger af bl.a. Picasso, van Gogh, Willumsen og Cé­zanne. Tilrettelagt afBørge Christensen. 1954. 
28. 	
Tage la Cour (red.): Literære mord. Danske kriminalnoveller af Blicher, Bang m.fl. Illustreret af Preben Zahle. 1954. 

29. 	
Palle Lauring: Vitellius. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1954. [I serien >Bogvennernes Bibliotek<]. [Ny udgave af tidligere udgivelse fra Carit Andersens Forlag]. 

30. 	
Sven Møller Kristensen: Lidt om amerikansk litteratur. Med illustrationer af Bo Bojesen, Povl Christensen, Palle Pio, Ib Spang Olsen m.fl. 1955. [En introduktion til udgivelsen af amerikanske noveller i >Den ny Karatserie<]. 


Syvende bogrække (1955-56) 
31. 	
Walter Schwartz: Man havde tid til at blive voksen. Erindringer. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1955. 

32. 	
Tage la Cour (red.): Den stjålne Shakespeare og andre mysterier i biblioteket. Illustreret af Paul Høyrup. Oversat af Poul Ib Liebe. 1955. 


33. 	
Michel de Montaigne: Essais I. Udvalgt og oversat af Karen Nyrop Christensen. Tegninger af Lars Bo. 1955. [Optrykt 1969]. 

34. 	
Cai M. Woel: Afsked med sommeren. Illustre­ret af Leo Estvad. Udsendt i anledningaf forfatterens 60-årsdag 18. oktober1955. 

35. 	
Johannes V. Jensen: Bøgernes Bjerg. 1956. [Serien >Essays om Bøger<, redigeret afTage la Cour, bd. 2]. [Genoptrykt 1969]. 


Endvidere 1956 
36. 	
Tage la Cour: Stwc//'er / røc/t. Causerierom kriminallitteratur [på omslaget: »Essays om kriminallitteratur«] 

Ottende bogrække (1956-57) 

37. 	
Gustaf Nåsstrom: Vandring i Danmark. Teckningar av Ebbe Sadolin. Trykt hos Almqvist &. Wiksell, Uppsala. 1956. 

38. 	
Edgar Allen Poe: Den aflange kiste og andre uhyggeligefortællinger. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af Børge Christen­sen. 1956. [Serien >Sælsomme fortællingen, bd. 3]. 


Niende bogrække (1957-58) 
39. 	
Martin A. Hansen: Bøgernes Verden. 1957. [Serien >Essays om Bøger<, redigeret afTage la Cour, bd. 3]. [Genoptrykt 1969]. 

40. 	
Danske Kærlighedsdigte fra Peder Syi^ til Viggo Stuckenberg. Illustrationer af Helge Christoffersen. Tilrettelagt af Børge Christensen. Udsendt ved årsskiftet 1957­

58. [Ny udgave 1972]. 

41. 	
Steen Eiler Rasmussen: Rejse i Kina. Med illustrationer af forfatteren. 1958. 


Tiende bogrække (1958-59) 
42. 	
Edgar Allen Poe: Arthur Gordon Pyms Hændelser. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt afBørge Christensen. 1958. [Serien >Sælsomme fortællingen, bd. 4]. 

43. 	
Jan Fridegård: juleaften i Bogladen. Oversat af Orla Lundbo. Illustreret af Frits Bruzelius. 1958. 

44. 	
Michel de Montaigne: Essais II. Udvalgt og oversat af Karen Nyrop Christensen. Tegninger af Lars Bo. 1959. 


Endvidere 1958: 
45. 	Ivan Turgénev: En jægers dagbog. Illustreret af Mads Stage. Tilrettelagt afViggo Naae. Udgivet afTage la Cour, Mads Stage og Viggo Naae. 1958. 
46. 	
Tage la Cour: ... Med venlig hilsenfra Ellery Queen. 3 causerier om dedikationer i detektiv­fortællinger. Af Ellery Queen og Tage la Cour. Tegninger af Leo Estvad. 1958. 

47. 	
Harald Engberg: Dansk teater i halvtredserne. Illustrationer af Hans Bendix. 1958. 


11. Bogrække (1959-60) 
48. 	
J. Christian Bay: Breve og Bøger I-Il. [Serien >Essays om Bøger<, redigeret afTage la Cour, bd. 4]. 1959. 

49. 	
Fran^ois-Marie de Voltaire: Candide eller Optimismen. Oversat ogindledt af Karen Ny­rop Christensen. Tegninger afLars Bo. 1960. [Også udgave fra 1968 indeholdende 2. del]. 

50. 	
Erik Clemmesen: AkselJørgensen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 1]. 1960. 

51. 	
Heinrich von Kleist: Michael Kohlhas. Indledning af Aage Marcus. Illustreret af Povl Christensen. 1960. 

52. 	
Ebbe Sadolin: Samtale med Goethes kat. Tegninger af forfatteren. 1960. 

53. 	
Michel de Montaigne: Essais III. Udvalgt og oversat af Karen Nyrop Christensen. Tegninger af Lars Bo. 1960. 


Jubilæumsbogen 1960; 
54. 	Alex Secher: Fransk visit i Belgisk Congo. Tegninger af forfatteren. Tilrettelagt affor­fatteren og Børge Christensen. 1960. 
12. Bogrække (1960-61) 
55. 	Johann Wolfgang von Goethe: italiensk Rejse 
I. Fra Karlsbad til Rom. Oversat af Johannes Wulff. Tegninger af Ebbe Sadolin. 1960. 
56. 	
Frater Taciturnus [Børge Rudbeck]: Paris. Brevkortfra Frankrig. Illustrationer afLars Bo. Indledning af Carl Johan Elmquist. 1961. 

57. 	
Erik Fischer: Povl Christensen. [Serien >Danske grafikere<, redigeret af Leo Estvad, bd. 2]. 1961. 

58. 	
Donald McGuire [Tage la Cour]: Tre gange syi'. En bibliofil novelle. Illustreret af Lars Bo. »Oversat af Tage la Cour« (!). 1961. [Optrykt 1966]. 

59. 	
Honoré de Balzac: Det ukendte mesterværk. Oversat af Karen Nyrop Christensen. Ind­ledning af Carl Johan Elmquist. Illustreret af Fritz [i.e. Frits] Bruzelius. 1961. 


5i 

60. Ebbe Sadolin: Schubert, Andersen og Siboni.  russisk af Ejnar Thomassen. Originallito­ 
Nogle optegnelser fra Wien. Tegninger af  grafier af Palle Pio. 1964.  
forfatteren. 1961.  79.  Antonio Samarakis: Nødbremsen. Tegninger  
af Lars Bo. Oversat af Ole Wahl Olsen.  
13. bogrække (1961)  1963.  

61. 	
Christian Winther: Flugten til Amerika. Med træsnit af Herman Stilling. 1961. [Genop­trykt 1978]. 

62. 	
Antonis E. Samarakis: Håb søges. Oversat og indledt af Ole Wahl-Olsen. Træsnit af Jane Muus. 1961. (Optrykt i Karatserien, Carit Andersens Forlag, 1965]. 

63. 	
Leo Estvad; Hjorth Nielsen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 3]. 1961. 

64. 	
Tom Kristensen: Bøger, bøger, bøger. I-Il. [Serien >Essays om Bøger<, redigeret afTage la Cour, bd. 5]. 1961. 

65. 	
Ivan Cankar: En mand og hans ret. Oversat og indledt afCarl Kjersmeier. Træsnit af Erik Hagen [i.e. Hagens). 1961. 

66. 	
Ole Skouboe: Det mindste grces. Tegninger af forfatteren. 1961. 


14. bogrække (1962) 

67. 	Johann Wolfgang von Goethe: Italiensk Rejse, II. Napoli -Sicilien -Rom. Tegninger af Ebbe Sadolin. Oversat afJohannes Wulff. 1962. 
68. 	Hans Hartvig Seedorf: Forelsket i året. Tolv croquis'er. Tegninger af Ebbe Sadolin. 1962. 
69. 	Otto Gelsted: Axel Salto. [Serien >Danske grafikere<, redigeret af Leo Estvad, bd. 4). 1962. 
70. 	Harald Grieg: Lesningens velsignelse. [Serien >Essays om Bøger<, redigeret afTage la Cour, bd. 6j. 1962. 
15. bogrække (1963) 

71. 	
Leo Estvad: Katedraler og mineland. Tegninger og tekster fra Belgien. Illustrationer af forfatteren. 1963. 


72. 	
Schadebogen. Vers af Jens August Schade. Tilrettelagt og med tegninger af Mogens Zieler. 1963. Udsendt på Jens August Scha­des 60-års fødselsdag 10. januar 1963. 

73. 	
Om bøger. Aforismer samlet af Poul Carit Andersen. Tegninger af Storm P. 1963. 


16. bogrække (1963-64) 

74. 	
Alex Secher: Æ Haw. Illustreret og tilrettelagt af forfatteren. 1964. [2. udgave udsendt i mindre format 1974). 

75. 	
Kai Friis Møller: Om bøger og boglig dannelse. [Trykår angivet som 1962, men udkommet som del af den 16. bogrække i september 1963, ifølge nyhedsbrev]. [Serien >Essays om Bøgers redigeret af Tage la Cour, bd. 7]. 

76. 	
Otto Gelsted og Tage la Cour:Johannes Larsen. Tegninger og grafik. 1963. 

77. 	
Herman Melville: Encantadas. De fortryllede øer. Forord af Poul Carit Andersen. Oversat af Lis Thorbjørnsen. Træsnit afErling Olsen. 1964. 


Ekstra bogrække 

78. 	Ivan Turgénev: Tjertopkhånovs endeligt. Fortællingfra En jægers dagbog. Oversat fra 
80. 	
Francis Bret Harte: M'Liss. En idyl fra Red Mountain. Originaltræsnit af Erling Olsen. 1964. 

81. 	
Henrik Bramsen: Oluf Hartmann. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 5]. 1964. 


17. bogrække (1964-65) 
82. 	
Frank Jæger: Fyrre digte. Udvalgt af Ib Andersen og Frank jæger. Tegninger af Ib Andersen. Tilrettelagt af Ib Andersen og Ejnar Philip. 1964. 

83. 	
Gunnar Gunnarsson: Kirken på bjerget. Bind 1. Illustreret af Gunnar Gunnarsson den yngre. 1964. 

84. 	
Antonis Samarakis:Jeg nægter. Træsnit af Erling Olsen. Oversat af Ole Wahl Olsen. 1964. [Udvidet udgave på Carit Andersens Forlag, 1965]. 


18. bogrække (1965-66) 
85. 	
Leo Estvad: Dagenes spiral. Tegninger af forfatteren. 1965. 

86. 	
Robert Giraud: Lars Bo. Tekster af Robert Giraud, Flemming Madsen og Poul Carit Andersen. Tilrettelagt af Palle Christoffersen. 1965. 

87. 	
Antonis Samarakis: Opfindelsen. Træsnit af Erling Olsen. Oversat af Ole Wahl Olsen. 1965. 


19. bogrække (1966) 
88. 	
Ole Sarvig: Palle Nielsen. [Serien >Danske gra­fikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 6]. 1966. 

89. 	
Georg Brandes et al: Om at læse. [Serien >Essays om Bøgers red. afTage la Cour, bd. 8]. 1966. 

90. 	
Herman Stilling: Historien om to sprælle­mænd og en kagedame. Linoleumssnit af for­fatteren. Tilrettelagt af Palle Christoffersen. [Håndsat hos Gullander i Skjern). 1966. 

91. 	
H.C. Andersen: En Digters Bazar. Bind 1. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1966. 


Desuden i 1966 
92. 	
Thomas Mann: Tonio Krøger. Træsnit af Anton Jacobsen. Oversat af Th. Steinthai. Forord af Jacob Paludan. 1966. [Ny udgave 

1977) 

93. 	
Vivi Hirdmann i.e. Hirdman: Græsk By. Oversat fra svensk af Ina Rohde. Tegninger af Ellinor Carit Andersen. [Ny udgave 1973). 


20. bogrække (1966-67) 
94. 	
Herman Bang: Les quatre Diables og andre noveller. Træsnit af Jane Muus. Tilrettelagt af Jane Muus og Ejnar Philip. 1966. 

95. 	
Gustave Flaubert: Trefortællinger. Træsnit af Palle Skipper. Forord og oversættelse af Karen Nyrop Christensen. 1967. 


96. 	Martin Andersen Nexø: Et skriftemål. Enfor­tælling. Med træsnit af Erling Olsen. 1967. 

97-98-Gunnar Cunnarsson: Kirken på bjerget. Bind 2-3. Gennemset udgave med tegninger af Gunnar Gunnarsson den yngre. 1967. 
21. bogrække (1967) 
99. 	
H.C. Andersen: En Digters Bazar. Bind 2. Illustreret af Ebbe Sadolin. 

100. 
Sigurd Schultz:J.F. Willumsen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 7]. 1967. 


101. 	Gustav Esmann: Hjort og Michelsen. En københavnerfortoelling. Illustreret af Helge Hall. Forord af Arne Hall jensen. Tilrettelagt af Børge Christensen. 1967. 
102. Victor Hugo: Dødsdømt. Illustrationer af Erik Hagens. Oversat af Orla Lundbo. For­ord af Jette Lundbo. Tilrettelagt af Erik Hagens og Leif Thomsen. 1967. 
Ekstra bogrække 7967 
103. 	Heinrich Heine. Tyskland. Et Vinteræventyr. Gendigtet på dansk af Hans Hartvig Seedorf. Udgivet i anledning af Seedorfs 75­årsdag. Illustreret af Sven Okkels. 1967. 
104. Gitz-Johansen: Nattergalenatten Tema med variationer. Illustrationer af forfatteren. Ud­sendt i anledning af kunstnerens 70-årsdag 
20. august 1967. 
105. 	Ebbe Sadolin: Rejser og streger. Illustrationer af forfatteren. 1967. 
Desuden 1967 
106. Einar Rud: Italienske kunstnerportrætterfra Cotik og Renaissance. Tilrettelagt af Palle Christoffersen. 1967. 
22. bogrække (T968) 
107. Ib Andersen: Vintersøvn ogfire andre artikler. Tegninger af forfatteren. 1968. 
108. Antonis Samarakis: Fejltagelsen. Illustreret af Bo Bonfils. Oversat af Ole Wahl Olsen. 1968. 
109. Robert Louis Stevenson: Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Forord af Tage la Cour. Oversat af Cai Clausen. Illustreret af Paul Høirup [i.e. Høyrup]. Udgivet i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab. 1968. 
Desuden 1968 
no. Gitz-johansen: Menneskenes land. To digte. Illustreret af forfatteren. [Gave til medlem­merne afSelskabet Bogvennerne i anledning af, at Gitz-johansen fik selskabets tegner­pris 1967). 1968. 
Ekstra bogrække 1968-69 
in. 	jacob Paludan: Bøger, Poeter og Stilister. [Nyt oplag aftidligere udgave i serien >Essays om Bøger<]. [1969]. 
112. 	
johannes V. jensen: Bøgernes Bjerg. [Nyt oplag af tidligere udgave i serien >Essays om Bøger<]. 

113. 	
Martin A. Hansen: Bøgernes Verden. [Nyt oplag af tidligere udgave i serien >Essays om Bøger<]. 

114. 	
Harald Grieg: Lesningens velsignelse. [Nyt oplag af tidligere udgave i serien >Essays om Bøger<]. 


115. 	Tage la Cour (red.): Mord i gaslys. Med træ­snit af Palle Nielsen. [Nyt oplag af tidligere udgave, se nr. 18]. 
23. bogrække (1969) 
116. 	
Carl Frederik Garde: Om lidt er alt så længe siden. En bog om Mogens Zieler. Tilrettelagt af Mogens Zieler. 1969. 

117. 	
jules Renard: Historierfra naturen. Illustreret med originalgrafik af Palle Pio. Oversat af Karen Nyrop Christensen. 1969. 


118. 	Lars Bo: Det vidunderlige hus i Paris. Illustre­ret af Lars Bo. 1969. [Ny udgave af 1. udgave fra 1954]. 
119. 	Charles Asselineau: En bogsamlers helvede. Illustreret af Knud Muhlhausen. Oversat og forsynet med noter af Gustav Strand. 1969. [Oprindelig udgave på Forlaget Forum, 1946]. 
Desuden 1969 
120. 
Alphonse Daudet: Breve fra min mølle. Illustreret af Povl Christensen. 1969. [Ny udgave, oprindeligt udsendt på Carit Ander­sens Forlag, 1946]. 

121. 	
Gustav Wied: Pastor Sørensenog Co.lllustreret af Ib Spang Olsen. 1969. [Ny udgave afud­gaven fra 1951]. 


122. 	Frank jæger: Hjemkomst. Tegninger af Ib Spang Olsen. 1969. 
1970 
123. 	
Henrik Pontoppidan: Vildt. Tegninger af Fritz Syberg. Efterskrift af Poul Carit Ander­sen. [Udsendt 23. marts 1970 på Selskabet Bogvennernes 20-års dag). 

124. 	
Ebbe Sadolin: Vandringer mellem bøger. Illustrationer af forfatteren. 1970. 

125. 	
Leo Estvad: HolgerJ. jensen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 8], 1970. 

126. 
Tage la Cour: Unikum -novellerfor bog­samlere. Tegninger af Mads Stage. 1971. 


1971 
127. 	
Tage la Cour (red.): Bogen fortæller. En antologifra bøgernes verden. Udvalgt af Tage la Cour. 1971. 

128. 	
Palle Lauring: 200 aforismer. Tegninger af Ebbe Sadolin. 1971. 


129. 
Ib Andersen. Tegninger og tekster. Udvalgt af Nanna Andersen. Indledning af Aage Marcus. 1971. 

130. 	
Ebbe Sadolin: Vandringerfra Firenze til Rom. Illustreret af Sadolin. [Udkom første gang med titlen Vandringerfra Florens til Rom, Carit Andersens Forlag, 1954]. [Heri H.C. Andersen: Rejse med Veturin, 1840]. 1971. 

131. 	
H.C. Andersen: I Spanien. Tegninger af Hans Bendix. 1971. 


132. 	R. Storm Petersen: Bag rampe og kulisser. Erindringerfra teatre, cabaretter og varieteer. 
Forord og noter af Folmer Christensen. Illustreret af forfatteren. 1971. 

133. 	Carl johan Elmquist: italienske temaer. Ud­sendt i anledning af forfatterens 60-årsdag 
16. oktober 1971. 

134. Ludvig Bødtcher: Møde med Bacchus. Med 
efterskrift af Poul Carit Andersen. Illustreret af Alex Secher. 1971. 
135. 	Poul Vad: Henry Heerup. [Serien >Danske gra­fikere<. redigeret af Leo Estvad, bd. 9]. 1971. 
136. 	Tage Voss: Fra skærets horisont. Med 
tegninger af Ib Andersen. 1971. 

1972 

137. 	Pedro Antonio de Alarcén: Den trekantede 
hat. Træsnit af Palle Skipper. 1972. 

138. 	
H.C. Branner: Digteren og Pigen [og] Glimt af mig selv. Illustrationer af Ebbe Sadolin. [»Glimt af mig selv« trykt i. gang i antologi­en Profilen, 1944. »Digteren og Pigen« oprindeligt udsendt 1945). 1972. 

139. 	
Konrad Ferdinand Meyer: Plautus i nonne­
klostret. Illustreret af Lars Bo. Oversat af 
Karen Nyrop Christensen. 1972. 


140. 
Leo Estvad: Anno Domini. Digte. Tegninger 
af forfatteren. 1972. 



141. 	
Arne Ungermann: Efter hukommelsen. Illu­streret af forfatteren. [Udsendt i anledning aftegnerens 70-års fødselsdag). 1972. 

142. 	
Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, I: Med danskeforfattere over Alperne til Firenze. 


Illustreret og tilrettelagt af Leo Estvad. 1972. 
143. 	Danske kærlighedsdigtefra Peder Syf til Viggo Stuckenberg. Tegninger af Helge Christoffer­sen. Digtudvalg ved Poul Carit Andersen. 1972. (Først udgivet 1957-58). 
144. 
Citz-Johansen: Lilla og orange paletter. Digte og tegninger. Udsendt i anledning af Gitz-Johansens 75-årsdag 20. august 1972. 

145. 	
August Strindberg: Dronning Kristina. Træ­snit af )ane Muus. Oversat og med efter­skrift af Frans Lasson. Tilrettelagt af Ejnar Philip. 1973. 

146. 
Jan Carff: Sigurd Vasegaard. [Serien >Danske grafikere<, redigeret af Leo Estvad, bd. 7). 1973. 


1973 
147. Julius R. Haarhaus: Maculaturalia. Oversat og med efterskrift af J. Chr. Bay. Illustreret af Des Asmussen. 1973. 
148. 
Washington Irving: Kunsten at fabrikere bøger. Oversat af Tage la Cour. Træsnit af Palle Skipper. 1973. 

149. 
Tage la Cour: Den grønne 0 i fantasiens land -og andre egne i den lettere bogverden. Om­slagstegning og vignetter af Mogens Zieler. 

1973­


150. 	
Henning Koppel: Var der så mere i vejen? Tegninger af Bo Bojesen. 1973. 


151. 	Walter Schwartz: Danske bogillustrationer fra Valdemar Andersen til Axel Salto. 1973. [Ny, let revideret udgave af førsteudgaven fra 1949]­
1974 
152. 	
George Sand: En vinter på Mallorca (1838-T8jg). Illustreret af Ebbe Sadolin. 1974. 

153. 	
William Shakespeare: Hamlet. Prins af Dan­mark. Illustreret af Povl Christensen. 1974. 

154. 	
Tage la Cour: Bogtryllerenfra Skjern. Simon Gullander på 80-årsdagen 2. januar 7974. Til­rettelagt og trykt af Arne og Ola Gullander. 


1974­
155. 	
Hjalmar Bergstrøm: San Gimignano eller Byen med de smukke tårne. Tegninger af Ebbe Sadolin. Tilrettelægning: Finn Broløs. 1974 

156. 	
Lars Bo: Afrikas øjne. En jagtdagbog. 
Illustreret af forfatteren. 1974. 


157. 	
Georg Biichner: Woyzeck. Illustreret af Sven Okkels. 1974. 

158. 	
Johannes Møllehave: Afara/iom, Isak ogJa­cob. Nye billeder af HerlufJensenius, Efterskrift af Tobias Faber. 1974. [Genoptrykt 1980). 


1975 
159-	Tage la Cour: Kaieidoskop -causerier, noveller, parodier og rimerierfra den lettere bogverden. Forord af Hakon Stangerup. [Ud­sendt i anledning afTage la Cours 60-års­dag 25. januar 1975]. 
160. 
Poul Carit Andersen: Valdemar Andersen. 
En dansk tegner. Udgivet i anledning af 
kunstnerens 100-årsdag 8. februar 1975. 


161. 	
Peter Ronild: Fader min. Erindringer. 
Illustrationer af Bo Bonfils. 1975. 


162. 
Johannes Møllehave: Josefs drømme. 
Tegninger af Kamma Svensson. 1975. 


163. 	
Ilja Erenburg: Tretten piber. Oversat og med forord af Georg Sarauw. Illustrationer af Palle Pio. 1975. 


164. Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, II: Med danskeforfattere på rejse i Mellemitalien. 
Illustrationer af Helge Kuhn-Nielsen og 
Ebbe Sadolin. 1975. 
165. 	MarkTwain: Miliionpundssedlen og andre 
historier. 1975. 

1976 
166. 
Hans Bendix: Kunstnere i kulissen. Tegninger af forfatteren. 1976. 

167. 	
Ebbe Sadolin: Vandringer på Rhodos. 
Illustreret af forfatteren. 1976. 



168. H.G. Wells: Tidsmaskinen. Illustreret af Torben Skov. 1976. 
169. Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, 
III: Med danske forfattere i Venezia. 
Illustreret af Ib Spang Olsen og Nulle 
Øigaard. 1976. 
170. 	
Mrs. Hudson [Fanny Cradock]: Sherlock Holmes' kogebog. Tegninger af Mads Stage. 1976. 

171. 	
Mette Franchetti: Italiensk by. Illustreret af Ellinor Carit Andersen. 1976. 

172. 	
Grazia Deledda: Den åbne dør. Illustreret og tilrettelagt af Ellinor Carit Andersen. [Ryg­og smudstitel: »Sardisk by«). 1976. 


173. 	Mark Twain: Kultiverede kannibaler. Tegninger af Bo Bojesen. 1976. 
174. 	
Johannes Møllehave: De betroede talenter. Med nye billeder af Ib Spang Olsen. 1976. [Ny udgave 1983]. 

175. 	
Erwin Neutsky-Wulff: Adam Hart og sjæle­maskinen. Illustreret afJes Fomsgaard. 1977. 


1977 
176 	William Shakespeare: En skærsommernats­drøm. Tegninger af Ludmilla Balfour. [Trykt 1973]­

177-Virtus Schade; 20 profiler i dansk grafik. 
1977­
178. 	
Johannes Møllehave: Da glæden blev født. Tegninger af Ellinor Carit Andersen. 1977­[Ny udgave 1983]. 

179. 
Thomas Mann: Tonio Krøger. Forord af Jacob Paludan. Træsnit af Anton Jacobsen. 1977. [Optryk af udgaven fra 1966]. 


180. Carl Johan Elmquist: En kæmpeøgles bekendelser. Illustreret og tilrettelagt af Torben Skov. 1977. 
181. 	
Ebbe Sadolin: Vandringer i London. Illustrationer af forfatteren. 1977. [Ny ud­gave afvandringer i London, Carit Ander­sens Forlag 1950J. 

182. 	
Hans Hartvig Seedorff: Pompeji -Brevefra Byen, som ikke ville dø. Tegninger af Palle Pio. 1977. [Udkom første gang i 1966 på Carit Andersens Forlag med fotografier af Kirsten Kyhlj. 


183. Ebbe Rode: Fodnoter i øjenhøjde. 1977. 
1978; 
184. 
Elias Bredsdorff: Nonsens og bonsens. Tegninger af Arne Ungermann. 1978. 

185. 	
Horace Walpole: Slottet i Otranto. Illustreret afTorben Skov. 1978. 

186. 
Tage Voss: Status på skæret. Illustreret af Eiler Krag. Kreativ rådgivning: Henry Thejls. 1978. [Udkom første gang på Hans Reitzels Forlag 1954]. 

187. 	
Tage la Cour: H.C. Andersen ogfuglene. Illustreret af Falke Bang. Kreativ rådgivning Henry Thejls. 1978. [Oprindelig udgave ud­sendt som privattryk fra Thejls Bogtryk, 1967]. 

188. 	
Ebbe Sadolin: Vandringer i Tivoli. Illustreret af forfatteren. 1978. [Ny udgave af »Tivoli«, udsendt på Carit Andersens Forlag, 1968J. 

189. 
Niels Birger Wamberg (red.): Bog og sjæl. En hilsen til Aage Marcus. Tegninger af Ebbe Sadolin. [Udgivet i anledning af Aage Marcus' 90-årsdag 31. december 1978]. 

190. 
Maud Sinclair: Skitserfra Grønland. 1978. 


191. 	Ebbe Sadolin: Vandringer i Frederiksberg Have. Illustreret af forfatteren. 1978. [Ny ud­gave af 1. udgave fra 1935]. 
192. 
Johannes Møllehave: To brødre. Lignelsen om denfortabte søn. Med nye billeder af Ulla Kampmann. 1978. [Genoptrykt 1983]. 

193. 	
Poul Carit Andersen m.fl.: En bog om Hans Bendix. Med bidrag afbl.a. Niels Birger Wamberg, Elias Bredsdorff, Niels Matthiasen, Svend Kragh-Jacobsen og Victor Borge. [Udgivet i anledning af Hans Bendix' 80-årsdag 19. januar 1978]. 

194. 
Nikolaj Vasiljevitsch Cogol: Kappen. Illustre­ret af Lars Bo. Oversat af Georg Sarauw. 


1979­
195. 
Kirsten Hoffmann: Et rigtigt hundeliv. 1979. 

196. 
Ebbe Sadolin: Forbavsende København. Tegninger af forfatteren. 1979. 


197. 
Ebbe Rode; Fra mit STORMagasin. Udflugter i Storm P.s vendekreds. 1979. 

198. 
Carl Johan Elmquist: Noas erindringer. Med 


tegninger af Kamma Svensson. Tilrettelagt af Poul Kristensen. 1979. 
199. Mark Twain: Begravelse i Nevada og andre historier. Illustrationer af Bo Bojesen. 1979. 
200. Charles Dickens: Doktor Marigold. Tegninger af Valdemar Andersen. 1979. 
201. 
Tobias Faber: En Kina-rejse. Fotografier og vignetter af forfatteren. 1979. 

202. 
Johannes Møllehave: Abraham, Isak og 

Jakob. Nye billeder af HerlufJensenius. Efterskrift af Tobias Faber. 1980. [Optryk af 1974-udgavenJ. 

203. 
Jens O. Jensen: Med solen i nord. Tegninger af LeifRagn-Jensen. 1980. 

204. 
Poul Carit Andersen: Skagen ifortid og nutid. Tegninger af Alex Secher. 1980. 

205. 
Mette Franchetti Pardo: Sådan siger man ikke, Signora. Tegninger af Ellinor Carit Andersen. 1980. 


1980 
206.O. Henry: Livets runddans. Illustrationer af Peder Nyman. 1980. 
207. 
Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, IV: Med danskeforfattere i Syditalien. Illustrationer af Palle Pio. [På ryggen benævnt III]. 1980. 

208. 
Kirsten Hoffmann: Kvinde -i mænds verden. Illustreret af forfatteren. 1980. 

209. 
Gustave Flaubert: Bibliomani. Med efterskrift afTage la Cour. Tegninger af Knud MOhl­hausen. 1980. [Nyt oplag af udgavefra 1953]. 

210. 
Ernst Mentze: Dansk Vestindien. Tegninger af Mads Stage. 1981. [Oprindelig udsendt som nytårspublikation fra Berlingske Bog­trykkeri 1965 undertitlen »Danmarks sidste tropeland«]. 

211. 	
Carl Johan Elmquist: Piazza Navona. Tegninger af Lene Andreassen. 1982. 

212. 	
Helge Kjærulff-Schmidt: Digtefra dengang. Illustrationer af Ellinor Carit Andersen. 1982. 

213. 	
Henrik Pontoppidan: En Vinterrejse. Tegninger afThormod Kidde. Efterskrift af Flemming Behrendt. 1982. 


1981 
1982 
214. 	Hans Bendix:J.F. Willumsen -samvær og rejser. 1982. 
1983 
215. 	
Johannes Møllehave: Adam og Eva ved Roskilde Fjord. Illustreret af Eiler Krag. 1983. 

216. 
Paul Gauguin: Før og efter. 1983. 

217. 	
Margrethe Loerges: Michael Ancher. Cop. 1984. 

218. 	
Margrethe Loerges: Anna Ancher. Cop. 1984. 


Bogvennernes grafiske kreds 
219. Maj 1965: Edgar Allen Poe: The Råven. Med 20 originalraderinger af Bo Bonfils. Trykt hos 
P. Clement, Amsterdam. Oplag 225. 1965. 

Dertil kommer 
220. Tidsskriftfor Bogvenner. 1.-2. række, 1956­1966.