Forl�ggerens hjertebarn Poul Cant Andersen var en af efterkrigstidens mest succesfulde forl�ggere. Hans forlag solgte tusindvis af krimier, moderne sk�nlitteratur, rejseb�ger og antologier, men hans eget hjerte bankede varmest for den illustrerede bog. Derfor skabte han sin egen bogklub. Selskabet Bogvennerne. AF HENRIK S EJ ERKILDE FORLAGSVERDENEN ER EN SK�NSOM BLANDING af b�rs og kate�dral. S�dan sagde direkt�ren for Norsk Gyldendal. Harald Grieg, engang. En af efterkrigstidens mest succesfulde danske forl�ggere gav det bedste bevis for sandheden i udsagnet. Poul Carit Ander�sen drev i godt 40 �r eget forlag, hvor hans id�rigdom fyldte hyl�derne hos l�selystne danskere med krimier, moderne sk�nlittera�tur. popul�re antologier ogrejseb�ger. Men i n�sten lige s� man�ge �r fik hans personlige fork�rlighed for illustrerede b�ger afl�b i Selskabet Bogvennerne. Poul Carit Andersen satte bogklubben i s�en for at give gode danske illustratorer et sted at s�ge hen med deres talenter. Selska�bet Bogvennerne satte den�stetiske v�rdi h�jereend bundlinjen, og det blev derfor aldrig nogen guldgrube for ophavsmanden, selv om Selskabet Bogvennerne havde 6.000 medlemmer, da interes�sen for b�gerne kulminerede i slutningen af 1960 erne. Da Sel�skabet Bogvennerne s� dagenslys i for�ret195�. var dansk illustra�tionskunst inde i en god g�nge. B�de i aviser og i b�ger blev teg�nerne flittigt benyttet. Dervar mange talenter ogrift om opgaver�ne, og Selskabet Bogvennerne blev en af de muligheder, talenter�ne havde for at komme ud til en bred kreds. Samtidig stod den danske bogverden ved begyndelsen til den periode, der i l�bet af en menneskealder skulle forandre den totalt. I samme tidsrum, som Selskabet Bogvennerne eksisterede, forvandlede bogtrykker�kunsten sig fra h�ndv�rk til industri, og b�ger blev i h�jere grad end nogensinde f�r hvermandseje, takket v�re billigb�ger, bog�klubber og almindelig pengerigelighed. S� historien om Selskabet Bogvennerne fort�ller ikkekun om en bog-og billedglad forl�gger og hans personlige projekt, men er ogs� en v�sentlig brik til historien om en periode, pr�get af fremgang og omv�ltninger. Fra diskenspringer til forl�gger Ophavsmanden til Selskabet Bogvennerne begyndte sit liv i bo�gens tjeneste bag en disk. Og det var ikke i en hvilken som helst forretning, Poul Carit Andersen blev udl�rt som boghandler�medhj�lper. Levin & Munksgaard var i mellemkrigs�reneen af de toneangivende boghandlere i Danmark med velassorteret bog�handel, progressivt antikvariat � under ledelse af en ung Volmer Rosenkilde -og et videnskabeligt forlag, som forlagsboghandler Ejnar Munksgaardselv tog sig af medstor indsigt. Her m�dte Poul Carit Andersen en r�kke af tidens toneangivende personligheder i den litter�re verden, og den nysgerrige elev sugede til sig. Efter at have ledet den danske afdelingi nogle �r rejste han videre og var en overgangleder afJ.H. Schultz' Boghandel. Her m�dte han en af tidens mest popul�re illustratorer: �Her var tegneren Sikker Hansen ved at lave sine store dyreb�ger, og et af mine job var at hj�lpe Sikker medat skubbe den lille gr�nne bil, hanhavde, igang -den ville aldrigstarte�, erindredePoul CaritAndersen mange�r senere. ^ Hele tiden havde Poul Carit Andersen gang i sidel�bende projekter. Han var flittigt skrivende redakt�r af boghandlermed�hj�lpernes blad Bogormen, og i begyndelsen af 1930 erne blev m�� det med Fors�gsscenen af afg�rende betydning for hans senere virke. Her stiftede Poul Carit Andersen bekendtskab med to per�soner, der skulle blive nogle af hans bedste venner, Storm P. og Ebbe Sadolin. P� Fors�gsscenen fik han ogs� kontakt til kredsen bag det kommunistiske forlag Monde, hvor Poul Carit Andersen gav en h�nd med i de f�lgende �r. Da forlaget blev splittet ad i 1930'ernes ideologiske tvister, fortsatte han medat udsende et par bind i serien >Social Kunst<-blandt andet denf�rste bogp� dansk om den revolution�re mexicanske maler Diego Rivera. Ogda han m�dte den tyske digter Bertolt Brecht, som var flygtet til Danmark fra nazisterne, foranstaltede Poul Carit Andersen selv under nav�net >Diderot-Bibliotek< udgivelsen af Fru Carrars Gev�rer, som Brecht ikke havde kunnet finde en dansk forl�gger til. Det blev projekter, der ret kontant viste Poul Carit Andersen, at det kunne v�re en dyr forn�jelse at give sig af med at lave b�ger, som afveg fra den brede smag. Men han gav ikke op, men begyndte forfra med en lille boghandel og antikvariat p� �sterbro. Det var herfra, han 1 det f�rste krigs�r kunne fort�lle omverdenen, at et nyt for�lag havde set dagens lys. Fra f�rste f�rd var han ikke bange for at satse p� noget nyt. Krigs�rene b�d p� debut til bl.a. Palle Lauring og Halfdan Ras�mussen, og allerede etablerede forfattere somJens August Schade Qg Soya valgte ogs� at udsende b�ger hos den nyetablerede forl�g�ger. Soyas veludviklede sans for bidsk satire sendte i �vrigt Poul Carit Andersen 30 dage i Vestre F�ngsel, efter at nogle danskere havde forklaret den tyske bes�ttelsesmagt, hvad den spidspennede Soya egentlig ville fort�lle i bogen En g�st. Forlagets gennembrud kom i 1942. Poul Carit Andersen sat�sede h�rdt p� en bog, som ellers var blevet afvist af otte andre for�lag: En stor portr�tbogom Storm P. i anledning af tegnerens 60��rsdag. �Forsalget var ikke lovende, men bogen fik s� fine anmeldelser, at den blev udsolgt samme dag, den udkom, og ved den mid�dag, der blev holdt for Storm P. og redaktionen af f�dselsdags�bogen, fik jeg god tid til at snakke med de tegnere, jeg gennem �rene havde v�ret i kontakt med p� forskellig m�de-f. eks. n�r jeg skubbede biler -og fik aftaler om samarbejde�, fortalte Poul Carit Andersen til Torben Smistrup i en erindringsartikel mange �r senere. Det gav ikke alene forlaget et stort skub fremad, men n�rede ogs� ideen om at laveen bogklub for dem, der havde samme fork�rlig�hed for illustrerede b�ger som Poul Carit Andersen. For selv om Carit Andersens Forlagudsendte b�ger som Unge Kunstneres For�rsbog og den eksklusive mappe Grafik og Lyrik, var det ikke den slags udgi�velser, der fik Carit Andersens Forlag til at vokse. I begyndelsen af1950 erne-f�r Gyldendal blevvakt til ny d�d -var Carit Andersens Forlag vokset til at v�re Danmarks tredje�st�rste, m�lt p� oms�tning og i antallet af udgivelser. St�rste s�l�lerter var Georges Simenons og Agatha Christies kriminalroma�ner, men Omnibus-b�gernes serie af alsidige antologier og r�k�ken af rejseb�ger, der pirkede til danskernes �gede mulighed for at komme ud over landets gr�nser, blev gedigne succeser fra for�laget p� Vesterbrogade. Mens forlaget havde 25 ansatte i sine bedste �r, var Selskabet Bogvennerne i bogstaveligste forstand forl�ggerens personlige projekt. Poul Carit Andersen var meget n�jeregnende med, at forlag og bogklub blev holdt adskilt. Selskabets �kontor� var hans eget hjemme i privaten, hvorfra alkorrespondance til denvoksen�de skare af medlemmer blev ordnet, bogpakker pakket ogafsendt. Han havde ikke anden hj�lp end den h�ndsr�kning, den �vrige familie kunne give. Familien bestod af hustruen Ellinor, der som ung tegner var kommet til Poul Carit Andersen for at afs�tte ideer til bogudgi�velser. Forl�ggeren havde imidlertid fattet en mere personlig in�teresse for hende, og de blev gift -hvorefter hun i de f�lgende �r deltog aktivt i forlaget, blandt andet som redakt�r af en r�kke ungpigeb�ger i Omnibus-serien. Desuden virkede hun som illu�strator af nogleaf Selskabet Bogvennernessenere udgivelser. Ogs� Ellinor Carit Andersen var i sandhed medhj�lpende hu�stru i forlagshuset. Hun hjalp med at ordne forsen�delserne af de tusindvis af bogpakker, hun redigerede adskillige boger -og bidrog ogs� med eksempler p� sin egentlige metier som tegner. Her i Mette Franchet�tis Italiensk by, hvor hun i ovrigt ogs� stod for den typografiske tilrettel�gning. Ib Spang Olsens tidligste H.C Andersen-opgave, Stormen flytter Skilt, trykt hos J.H. Schultz i Henry Thejls' regeringstid som teknisk direkt�r. forsvandt hun i m�rkel. Bag os kom et klip-klap over gulvet. Hvem kunne g� p� denne m�rkv�rdige trippende m�de? Et fir. Det stillede sig foran os og br�gede. Gennem kirked�ren kunne jegse enstor hund p� g�rdspladsen: ogs� den betragtede os. Stormen flytter Skilt EVENTYR */ H. C. Andersen ILLUSTRERET AF IB SPANG OLSEN SELSKABET BOGVENNERNE s�nnen Olehjalp til og blev inficeret af bogens verden ogblev ud�dannet boghandler. Hos Munksgaard, naturligvis ... Et selskab f�des Ejerskabet af forlaget var delt mellem CaritAndersen med 49 Pct�og den store grafiske virksomhed F.E. Bording med 51 pet-af aktierne. Det bet�d, at hensynet til et fornuftigt afkast hele tiden �ndede Poul Carit Andersen i nakken, og selv om han helt fra be�gyndelsen havde givet unge kunstnere som Sven Havsteen-Mikkel�sen, Frede Christoffersen og Ib Spang Olsen illustrationsopgaver, fandt han alligevel, at enselvst�ndig bogklub for ligesindede ynde�re af gode b�ger var en fornuftig l�sning. �Illustrerede b�ger er ikke debedste salgsvarer, ogda vi p�for�laget ikke havde den store salgssucces med vore illustrerede b�ger, og det var minstore interesse, fik jeg den tanke, at man kunneud�sende dem til specielt interesserede, og p� den m�de holde liv i den illustrerede bog, der alts� ikke var til at s�lge p� almindelig vis�, forklarede Poul Carit Andersen i 1965 om bev�ggrundene til at stifte Selskabet Bogvennerne i 195� sammen med bogsamle�ren og redakt�ren Tage laCour og l�rer og overs�tter Orla Lund�bo. ^ S� i marts 195� dukkede en lille I2-siders pjece op og gjorde for f�rste gang omverdenen opm�rksom p�, at noget nyt var un�der opsejling. I den hed det bl.a.: �En lille kreds af interesserede har villet v�re med til at opmuntre vore dygtige grafikere og bog�kunstnere og har dannetSelskabet Bogvennerne, hvis form�l erat udsende smukke ogl�dige publikationer med illustrationer af vor tids danske kunstnere�. Opfordringen til at tr�de ind i selskabet, �som vil muligg�re udsendelsen afbibliofile b�gerog sm�skrifter, der ellers ikke ville fremkomme�, var underskrevet af en perle�r�kke af tidens toneangivende bogfolk, som alle rakte selskabet en hj�lpende h�nd ved dets f�dsel. Bogtrykkerne Aksel Danielsen, Simon Gullander og Henry Thejls, rigsbibliotekar Svend Dahl, bogbinder Henrik Park, redakt�r Walter Schwartz, tegneren Arne Ungermann og tilrettel�ggeren Viggo Naae var blandt de navne, der skulle borge for kvaliteten og overbevise bogsamlerne om, at det ville v�re pengene v�rd at melde sig under selskabets faner. Og Poul CaritAndersen var ikke ude p�at laveen forening for de fa. 1 mods�tning til en anden af tidens klubber, Scripta*, hvor kun 125 kunne blive medlem, var der ikke t�nkt p� nogen be�gr�nsning af medlemstallet i Selskabet Bogvennerne. Jo flere, jo bedre-og gang p� gangblev det understreget, at flere medlemmer ville g�re det muligt at udsende endnu flere og bedre b�ger. B��gerne var heller ikke uoverstigeligt dyre: Det f�rste �r kostede det 30 kr. at modtage de fem b�ger, der dannede den f�rste bogr�k�ke -det var 25 kr. mindre end prisen i boghandlen, hvor b�gerne ogs� kunne erhverves. Medlemmerne af Selskabet Bogvennerne betalte et �rligt be�l�b, for hvilket de modtog�rets bogr�kke. Antallet af b�ger varie�rede �r for �r, men ud over den faste bogpakke kunne medlem�merne ogs� erhverve yderligere b�ger. Det kunne v�re b�ger fra Carit Andersens Forlag eller restoplag af b�ger med bibliofilt til�snit, som forl�ggeren havde opk�bt. Og i �renesl�b dukkede af og til ogs� restoplag af tidligere bogr�kker op som ekstratilbud, som nytilkomne medlemmer kunne supplere samlingen med. Alle udgivelser i Selskabet Bogvennernes f�rste mange �r blev ogs� udsendt som forlagsb�ger hos Carit Andersens Forlag, ofte blot med et andet omslag og �ndret forlagsangivelse. N�r der var sikret en vis afs�tning af titlerne p� forh�nd gennem Selskabet Bogvennerne, kunne Poul Carit Andersen drage fordel af de to grene af sin virksomhed. To bogvenner Ganske viststod Poul Carit Andersen alene i spidsen for Selskabet Bogvennerne. Men han var omgivet afvenner. F�rst ogfremmest Tage la Cour og Orla Lundbo. De to var litter�re sparringspart� 200 AFORIS MER Carit Andersens Forlag De fleste titler blev udsendt b�de i Selskabet Bogvennerne ogunder Carit Andersens Forlags m�rke. Ofte var det kun omslaget, der var forskelligt�som Palle Laurings 200 aforismer, hvor Ebbe Sadolin tegnede titlen til Bog�vennernes udgave, mens forlagsomslaget var typografisk. nere for forl�ggeren. Tage la Cour var en helt central skikkelse i den danske bogverden i efterkrigs�rene. Hanvar udl�rt inden for hotelfaget. Faderen ejede Hotel Christiansminde i Svendborg. Her var Tage la Cour inspekt�r i 1935 og blev siden ejer af hotel�let i 1958-Inden da havde han haft H�rsholm Hotel i nogle �r, men dedikerede i �vrigt sit liv til b�gerne. Allerede i 1938 skrev han sin f�rste bog, der tog udgangspunkt i hans store interesse for fugle, og i disse �r skabte han en af de mest omfattende samlinger af ornitologiske b�ger, men siden skiftede hans interesse til f�rst H.C. Andersen og siden kriminalromaner. Tage la Cours samling af kriminalromaner blev regnet blandt en af verdens fineste-skabt relativt billigt p� et tidspunkt, hvor genren ikke blev regnetfor no�get af de �fine� bogsamlere. Ogs� her kombinerede han sin sam�lerinteresse med formidling. Som redakt�r af talrige antologier om bl.a. kriminallitteratur og science fiction blev han hyppigt be�nyttet af Poul Carit Andersen. lage la Cour kom allerede i slutningen af 1940'erne med i kredsen omkring Grafisk Cirkel, hvor han blev en form for selv�bestaltet litter�r konsulent. Han fulgte da ogs� med Viggo Naae og Henry Thejls, da de i 194^s�satte Scripta*, hvor Tage la Cour ogs� fik ansvaret for at udv�lge de tekster, der skulle oms�ttes til bog�kunst. S�ledes er mange af elementerne i den danske bogverden i den periode v�vet um�rkeligt sammen i hinandens historie. Det var givetvis ogs� Tage la Cours id�, af Grafisk Cirkel skul�le st� som udgiver af tidsskriftet Philobiblon i 1949 efter N.C. Roms Forlag og Forlaget Forum. Abonnenterne af det bibliofile tids�skrift kunne derefter modtage Viggo Naaes ambiti�se tidsskrift Fra Atil /^sammen med Philobiblon-i et fors�gp� at fa flerel�sere af beg�ge. Ligesom Poul Carit Andersen havde m�ttet sande med sine il�lustrerede b�ger, var der heller ikke stor interesse for tidsskrifter om bogsamlere, typografi og reklamekunst. Tage la Cour bidrog ogs� flittigt til Bogvennernes udgivelser. Dels med essays om bibliofile emner, som Varia (1951), ��� med venlig hilsen fra Ellery Queen.3causerierom dedikationer 1 detehtwfort�llinger (1958) og Unikum fra I971' dels med antologier som Mord til jul (1952), Mord 1 F�r og efter: Preben Zahles originaltegning tilet udvalg af danske kriminalnoveller Liter�re mord -og det Liter�re mord Danske kriminalnoveller endelige resultat. Selskabet Bogvennerne gasjys (l953)' Den stj�lne Shakespeare og andre mysterier i biblioteket (1955) og Bogen fort�ller (1971). Sammen med Otto Gelsted skrev han bogen om den fynske kunstnerJohannes Larsen. Tegningeroggrafik, som Selska�bet Bogvennerne udsendte i1963- Ved siden af la Cour optr�dte Orla Lundbo som Selskabet Bogvennernes tredje, faste st�tte. Han var laerer ogsiden skolein�spekt�r p� Kirseb�rhavens Skole i Valby, men ved siden af l�rer�gerningen st�rkt optaget af den litter�re verden. Det var hans indg�ende kendskab til ny litteratur, der skabte kontakten mellem Poul Carit Andersen og Palle Lauring, der i midten af 1940'erne var l�rer p� samme skole som Lundbo. B�de for Carit Andersens horlag og Selskabet Bogvennerne fungerede Orla Lundbosom lit�ter�r konsulent og overs�tter og var -som Tage la Cour-redak�t�r p� en afforlagets popul�re serier af antologier: Omnibus-b��gerne. Ofte var det Lundbo, der forfattede et efterskrift eller en indledning, hvor han kunne �se af sin viden om tidens litteratur. Han bidrogogs� flittigt til Tidsskrift forBogvenner ogovertog i 1947 re_ daktionen af det kortlivede litter�re magasin Cavalcade efter Ole Storm. Selskabet Bogvennerne fik relativt hurtigt vind i sejlene. Til�buddet om l�dig litteratur i �stetisk indpakning fandt klangbund hos et alsidigt publikum. I medlemslisten erder en overv�gt afl�rere, l�ger, ingeni�rer og fagfolk fra bogens verden, men stude�rende, kontorassistenter-og en enkelt sadelmager -taler sit tyde�lige sprog om, at interessen for b�ger voksede og spredte sig ud over sociale skel. Og bogklubben var en oplagt mulighed for at skaffe sig kvalitetsb�ger i en tid, hvor tilg�ngeligheden ikke var s� stor. Selskabet Bogvennerne var faktisk en af Danmarks f�rste bogklubber. Uden for boghandlerneblev b�gerfortrinsvist distri�bueret ved kolportage, og i 1950 erne Fremads Folkebibliotek for eksempel ganskestor gennemslagskraft ved hj�lpaf salg p� ar�bejdspladserne. F�rst i 1966 kom Gyldendals Bogklub p� banen med tilbuddet om l�dig litteratur i abonnementsform. Kort der�efter fulgteJ�rgen Lademann med sin popul�re bogklub Union, der i de f�lgende �r spr�jtede b�ger ud over Danmark i pakke� form. Men det er enanden historie. Tilbage til Selskabet Bogven�nerne og Poul Carit Andersen. �f-'-' ./ Selskabet Bogvennernes litter�re bagland: Tage la Cour (til venstre) og Orla Lundbo, som assisterede Poul Carit Andersen med overs�ttelser, ud�valg, forord og efterskrifter. Orla Lundbo havde fulgt Carit Andersen siden den sp�de start i en k�lder p� �sterbrogade, mens Tage la Cour for alvor blev involveret ved stiftelsen af Selskabet Bogvennerne. Forinden havde han bl.a. v�ret litter�r konsulent for Forlaget Forum og N.C. Roms Forlag, der udsendte det bibliofiletidsskrift Philobiblon, der ses p� bordet til venstre. Fors�g og forslag Han havde hele tiden hovedet fuld af nye ideer og var aldrig ban� ge for at fors�ge sig med noget nyt. I 1955 fors�gte Poul Carit An� dersen at udvide succesen fraSelskabet Bogvennerne med Den lit� ter�re Bogklub, der udsendte >Den nye Karatserie< med nyere kvalitetslitteratur af bl.a.Jules Romains, Thomas Mann, William Faulkner og John Steinbeck. Medlemmerne af klubben fik ogs� Tidssknft for Bogvenner, og Selskabet Bogvennerne bakkede op med at udsende Sven M�ller Kristensens gennemgang af ny amerikansk litteratur til medlemmerne. Men den litter�re bogklub f�ngede ikke og gik i sig selv igen. Og fors�get p� at skabe en kreds af grafisk interesserede bog�venner endte lige s� brat i 1965, da Poul Carit Andersen udsend�te Edgar Allan Poes The R�ven som en mappe med 20 originalrade�ringer af den unge kunstner Bo Bonfils. Mappen blev trykt i Am�sterdam i 225 eksemplarer og tilbudt medlemmerne af Selskabet Bogvennerne for 35� ^r-Men interessen for den vildtvoksende, moderne grafik var beskeden, og det blev ved dette ene fors�g, trods rosende ord fra Leo Estvad i Berlingske Aftenavis: �Alle artistiske eksperimenter med bogen er k�rkomne i vor efterh�nden s� ty�pografisk veltrimmede og ikke alt for opfindsomme tid. Vi kom�mer til at h�re mere om illustratoren Bo Bonfils�. Det fik Estvad ret i. Bonfils illustrerede og tilrettelagde i 1968 gr�keren Antonis Samarakis Fejltagelsen for Selskabet Bogvennerne, men ellers blev Bonfils bedre kendt som industriel designer. Poul Carit Andersen var s�rdeles bevidst om vigtigheden af at informere sine medlemmer om, hvad der r�rte sig, og hvad de kunne vente sig. Det skete i f�rste r�kke gennem det veludf�rte medlemsblad Tidsskriftfor Bogvenner, der udkom fra1956 til 1965. Det indeholdt korte, gennemillustrerede artikler om illustratorerne, essays af forfattere som Aage Dons, Frankj�ger ogjacob Paludan, der beskrev deres �mode med bogen�. Dervar sm�, litter�rekon�kurrencer og en fortl�bende liste over medlemmerne, s� det var muligt at f�lge med i, hvem der ogs� var kommet med i selskabet. Thomas Mann Tonio Kr�ger Forord af Jacob Paludan Tr�snit af Anton Jacobsen SELSKABET BOGVENNERNE Anton Jacobsen er navnet p� en af Danmarks mest stilf�rdige illustratorer. Som mange�rig ansat ved DSB i Skjern gjorde han ikke v�sen afsig, men familien Cullander ihjem�byen trak ham fremi rampe�lyset, f�rste gang med Thomas Manns Tonio Kr�ger. Siden har Anton Jacobsens stemningsfulde, upr�ten�ti�se tr�snit v�ret anvendt i adskillige privattryk og julehilsner fra Gullanders officin. Poul Carit Andersen kendte v�rdien af at informere medlemmerne grundigt, ligesom hans svenske kolleger gjorde det med Bokv�nnen. Tidsskriftfor Bogvenner ledsagede bog� tidsskrift for pakkerne iomtrent ti �r af selskabets levetid fra 1956. bogvenner ladhoidsfortcgaelie: MidJemslult 16. Iidsskriftet b�d desuden p� artiklerfra bogsamlere, derfortalte om deres interesseomr�der, som f.eks. tegneren Erik Stockmarr, der redegjorde for sin interesse for cirkuslitteratur. Af mere aktuelle temaer blev de danske bogvenner holdt ajour med den ophedede debat i Sverige, da Magnus von Piaten i slutningenaf 1950'erne dri�stede sigtil at anf�gte v�rdien af illustrerede b�ger. Der blev uddelt tegnerpriser til bl.a. Mads Stage, Sikker Han�sen, Johannes Larsen, Povl Christensen, Ib Andersen, Lars Bo, Jane Muus, Leo Estvad, Alex Secher, Ib Spang Olsen, Palle Niel�sen og Mogens Zieler. Som oftest tilfaldt prisen en af de tegnere, der havde gjort sig bem�rket i �rets bogpakke, og de blev beh�rigt h�dret og pr�senteret i tidsskriftet. Poul Carit Andersens brede kontaktflade kom ogs� til udtryk, n�r selskabet udn�vnte �resmedlemmer. Det f�rste var dronning Ingrid -der i �vrigt var Selskabet Bogvennernes medlem nummer I -og derefter fulgte en r�kke personligheder fra bogens verden, bl.a. Chicago-bibliotekaren J. Chr. Bay, direkt�r for Den K-gl. Porcelainsfabrik Chr. Christensen, bogtrykker C. Volmer Nord�lunde, polyhistoren Aage Marcus og lederen af selskabets svenske s�sterklub Thure Nyman. Der blev udloddet ekstrapr�mier til medlemmerne og g�ttet litter�re quizzer. Og medlemmerne blevspurgt til r�dsom, hvem de kunne t�nke sig at se som illustratorer til bestemte v�rker, samtidig med at Poul CaritAndersen kunne bebude indk�baf nye illustrationer fra tegnere til kommende udgivelser. Det var dog langt fra i alle tilf�lde, at de indk�bte illustrationerendte i en trykt bog. Og i andre tilf�lde kunne der g� lang tid, inden en bog blev til virkelighed. S�ledes meddelte Poul Carit Andersen i1956 iTids�skrift jor Bogvenner, at han havde k�bt Lars Bos raderinger til Gogols Kappen. Den blev imidlertid f�rst udsendt i bogform p� dansk i 1979 -som en af selskabets sidste b�ger. Poul Carit Andersen klippede gennem alle �rene som forl�g�ger notitser, omtaler, interviewsog andet ud afaviser og tidsskrif�ter, gemte dem sirligt i kuverter -til senere brug, hvis inspiratio�nen til at finde p� nye udgivelser en dag skulle svigte. Efter sigen� � omgtvalMr. � An*f d�t mig, der tog lniti�tiw� ti m loresU an fo>� 0 ak�! forfcUc� dal I Man fag h �dig lortrylWaa. ni* tag var i at tivofc Virkaiig? J*0 ^O* d*' Vi gik han til indgangan. Dan var amykkal tnad guirlander, an maengde kulerre lampar og ftog I aBe larver Som et akib p� naoonala laatdaga Naj. nu har I �kjandle jag pi ham. Du bataha ogai aMtet. da vi fik kaffa og appali.nvand. Dat var vi ganaka vi� Wavat aruga om. man glam ikka. at dat vw mig. dar gav ah�. Man mad billattarna har g�r dat for v

*ls�e�l* lort* med et �ark�ti*k smil pi Ueberna Han havde imid�lertid en sidan fart pi. at det var vanckatigt at ramme ham. Han prpvede tarst, men det blev en tene forbiere. Si over�tog jeg v�bnet Jeg sigtede pi smilet, dan� ironiske smil, tom den lille mand havde pi tine laber Jeg ramte ham i fersta skud I Og alle de mange klokker begyndte at ringe for at annoncere reauliatet al min fardtghed Og ieg tog med stolthed imod mm seirspns denne meget smukke Derp� si , tom hele tiden skyggede ot. fulgte efter til fods blandt de manga andre, som gik ved tiden af toget. Det var ikke vanskeligt at felga med. for det lille tog korte meget langsomt Jeg havde ikka set ham laanga. og ieg var begyndt at sperga mig selv. om han stadig var i n�rheden, elier om han mon havda tabt oa af syne Det var temmelig lartigt med de mange mennesker, som var stimlet sammen her i tivoliet. S�dan som vi blev lert af ated i alle retninger, kunne vi ti let tom ingenting forsvinde for ham. Jeg mi uiati. at jeg ikke pi nogen m�de kunne t�nke mig at vmrt ene om at patte pi manden fra �Sportscaleen� midt i denne vrimmel Jeg var allerede temmelig tr�t efter de mange timert rejse, den lange tur rundt I byens geder, opholdet pi ttranden og boldspillets strabadser Det var til stor beroligelse I or mig, at den anden hele Uden fulgte efter oa aom en politihund Man kunne vaere i dette trvok i timevts. men alligevel stadig ttede pi noget nyt og overraskende Det ver dog begrsantet hvor laanga vi kunne blive Men ieg Wev hele tiden ved mod at fori�nge vort ophold. Jeg var blevet draget med af hele atmosfaaran. da mange spil. de mange hundrede glade g�sters spontane udfoldeisa, det pulserende Hv. de mange sm� udr�b, l�neren, mecfrene, bemene. alt. Jeg tankt� neturiigvis forst og fremmest p�. at alt dette villa tiene Pla�nen. at denne stemning vile have en meget heldig ind�flydelse pi vor mand. al han ville blrve varme* yderligere op. Vi gik og ti hen og tipi dukketeatret. Det havde et virkelig godt program. |a. ieg lo ti maget, at ieg atter blev grebet al denne smerte i maven. Oa |eg lige �om krummede mjg bdt tammen. lagde han maerVa til det og tpurgte. om dei ver noget i vefen med mig. om jeg folte mig d�rlig Jeg tagde net. ieg havde det skam udm�rket, det skyldtes kun den megen latter Jeg fortalte ham ikke om smerten 1 maven, for ieg t�nkte, at hvis han vidste, at ieg af og til Wev grebet af denne smerte, ville hen m�ske le le sig st�rkere fnstet til at gere et flugtforseg. Og hvis der var noget. |eg ikke bred mig om, si var det. at noget siden skete netop her pi dette Tegneren Bo Bonfils afsluttede r�kken af gr�keren Antonis Samarakis' b�ger for Carit Andersen. Fejltagelsen har tegneren selv illustreret og tilrettelagt �temmelig originalt. Skriften er Univers. Stort set hvert eneste �r uddelte Selskabet Bogvennerne en tegnerpris. Ofte gik den til en kunstner, der havde gjort sig s�rligt bem�rket i det forl�bne �rs udgivelser. Det synlige bevis p� �ren var en Viking-blyant i overst�rrelse, som d�n Ebbe Sadolin her f�r overrakt afPoul Carit Andersen (tv.) og Tage la Cour. de blev aldrig en eneste af kuverterne taget til hj�lp. Der sprang hele tiden nye initiativer fra hans pande -eller ogs� henvendte forfatterne sigselv til ham med et manuskript. Og i virkeligheden var Poul Carit Andersen en st�lsat natur, der nok vidste, i hvilken retning han ville med sine b�ger. Men han var ogs� boghandler�medhj�lperen med forst�else for, at kunderne skulle h�res. S� derfor havde henvendelserne n�rmest karakter af sm�, personli�ge meddelelser, der gav modtagerne en klar fornemmelse af, at de blev taget alvorligt-og at forl�ggeren p� sin side l� vandret for at pr�stere det bedste af det bedste. Det kom tydeligst til udtryk i de mange stencilerede nyhedsbreve, der ledsagede bogpakkerne. De be�rettede omstort ogsm�t fra forl�ggerens verden, om veloverst�e�de ferier, travlhed i ekspeditionen og om de mange henvendelser fra medlemmerne.Samt naturligvisom de kommende udgivelser, hvor langt de var, hos bogtrykkeren, illustratoren var snart klar, osv. Et eksempel p� den karakteriske tone, brevene er affattet i, stammer fra september I97I: Dronning Ingrid var ikke alene medlem nummer i af Selskabet Bogvenner�ne. Hun blev ogs� klubbens f�rste �resmedlem. Her hilser hun p� Poul Carit Andersen i forbindelse med den svenske udstilling p� Frederiksberg R�dhus i 1957, bl.a. overv�get afborgmester Aksel M�ller. IIIIIIIIIIIIIIIIWWIMIIIIHIWIIIII K�re bogven. S� er vi ved at forberedeudsendelsen af�rets bog� r�kke, der nok vil blive denfornemste, viendnu har udsendt. De tre b�ger, bogr�kken omfatter, er i maskinerne hos tre bogtryk� kere: Philip i K�benhavn, Cullander i Skjern og Poul Kristensen i Herning. Det har ogs� v�ret den vanskeligste bogr�kke at fremstille, da de alletre har kr�vet ekstra arbejde. Den store bog om Ib Andersen er blevet st�rre, end vi havde beregnet, og da den er fyldt med illustrationer -mange i farver -tager det tid at fremstille bogen, men til geng�ld bliver den ogs� en fryd for �jet. Den trekantede hat trykkes med Palle Skippers originale tr�stokke, og det er ogs� et arbejde, der tager tid, n�r det skal g�res rigtigt. OgCullander vil have perfekt arbejde. Ogs� denne bog er stor og smuk. Endelig har Poul Kristensen H.C. Branner: Digteren og pigen i trykmaskinerne, og ogs� her k�les der for opgaven. Jo, der blev ogs� k�let for medlemmerne, forst�s ... Nummereret eller ej Et s�rkende for mange af b�gerne fra Selskabet Bogvennerne-og i �vrigt ogs� fra Carit Andersens Forlag-er, at der ikke er angivet et udgivelses�r. Poul Carit Andersen v�grede sig ved en alt for n�jagtig dateringaf udgivelserne -ved at undlade et �rstal fik b��gerne l�ngere levetid, var hans filosofi. I nogle af b�gerne fra de tidlige �r er det dog muligt at finde frem til en ret n�jagtig angi�velse af udgivelsestidspunktet. Hvis der for eksempel st�r 554/56, indikerer det, at bogen er udsendt i maj 1954-Et andet s�rpr�g, der har relevansfor b�gerne fra Selskabet Bogvennerne, er num�mereringen. V�rdien af nummererede b�ger har til alle tider v�ret til debat. Det er et bibliofilt raffinement, der kan v�re med til at �ge bevidstheden om en bogs v�rdi. Men hvor mange eksem�plarer kan man nummerere, f�r den v�rdi forsvinder? Den f�r�ste r�kke af Selskabet Bogvennernes udgivelser var trykt i 650 ek� 24 semplarer -og nummereret i h�nden. Med anden r�kke blev oplaget sat op til 999-tredje til femte r�kke blev trykt i 1.200 ek�semplarer og sjette til syvende r�kke i I.500 eksemplarer for at kunne f�lge med eftersp�rgslen i den hastigt voksende klub. Allerede fra anden r�kke var klubben g�et over til at maskin�stemple nummereringen.Tidlig praksis omkring de nummerere�de eksemplarer var, at en given publikation fik medlemmets num�mer, s�ledes at medlem nr. 356 altid fik tilsendt publikationer, hvori der var stemplet nummer 35^-^il sidst droppede man at nummerere b�gerne. P� det tidspunkt var antallet af medlemmer i Selskabet Bogvennerne over 4-000 og nummereringen overfl��dig. At till�gge en bog, der for eksempel er nummer 1.969 U(1af 3.OOO, nogen bibliofil v�rdi ud fra nummereringen alene er n�rmest latterligt. En af selskabets udgivelser, den bibliofile novelle Tre gange syv, skrevet afTage la Cour under pseudonymet Donald McGuire, un�derstreger netop det groteske i mange bogsamleres jagt p� num�mererede b�ger. Novellens engelske bogsamler interesserer sig li�denskabeligt for b�ger med det s�rkende, at de er nummereret med tallet syv. Til sidst mangler han kun en enkelt bog med det forj�ttede tal for at have en komplet samling. Han leder ogleder, finder til sidst eksemplar nummer I, tegneren forbryderisk tv�r�streg over ettallet, s� det bliver til et syvtal. Kort tid efter f�r han naturligvis tilbudt det sande nummersyv, k�ber ogs� dette eksem�plar -hvorefter der dukker endnu et op! Beh�ver vi at sige, at det eksemplar, forfatteren til denne artikel har st�ende i sin reol, har nummer -syv?! (Eller at de alle har det nummer?!). B�gerne � nogle h�jdepunkter _ Selskabet Bogvennernes f�rste �r-fra juli I95(-> til juni I951 b�d p� fem titler. Heraf var de to udgivet i samarbejde med den mere eksklusive bogklub Scripta*, som havde sine b�ger i kommission hos GaritAndersens Forlag. De to b�ger var �mevisen med tegnin� Folkevise FRA DET SEKSTENDE AARHUNDREDE Selskabet Bogvennerne K�BENHAVN �rnevisen. Folkevise fra det sekstende Aarhundrede. Illustreret af Povl Christensen. Udgivet som nyt�rshilsen af Scripta* og som Selskabet Bogvennernes f�rste udgivelse. Det var Poul Carit Andersen selv, der forfattede en fort�ttet biografi om tegner�vennen Ebbe Sadolin. Udgivet i Selskabet Bogvennernes f�rste �r var det an�givet som tredje bind i serien >Nyere dansk bogkunst<-hvor de to tidligere om Sikker Hansen og Valdemar Andersen dog l� et ti�r tilbage. Viggo Naae tilrettelagde bogen med vanlig sans for at fange stil og stemning i emnet. Et opslag fra det f�rste af fire bind s�lsomme fort�llinger af Edgar Allen Poe, Den sorte kat og andre hemmelighedsfuldefort�llinger. Povl Christensen illustrerede. Dette lille ikrift om Ebbe Sadoiin er nummer tre i lerien ,Nyere daruk hogkuiut", hvor tidligere er udkommet �Valdemar Anderaen" og �Sikker Hanaen". Bogen er aat med il punkt Caalon, tilrette� lagt af Viggo Naae og trykt ho� Simon Gullander i Skjern pi matgl. trykpapir fra De forenede Papirfabrikker. 650 ekaemplarer er nummererede for lelakabet Bogrennerne. Dette ektemplar er nr. Modelilndit 194 i EDGAR ALLAN POE i en rigt broder�, �ort Dragt af Silkefl�jl, der var ilynget �k�des�l�st om ham Krop �om en spansk Kappe. Ham Hoved var over�daadigt smykket med lorte Strudsfjer �om dem, Ligvognshestene brrcr. De vippede op og ned, naar han nikkede med en flot og ikxlmsk Mine. I �in h�jre Haand holdt han en �tor Uarknogle, der �tammede fra et menneskeligt Lig. Han lod til lige at have ilaaet en af �ine Bordfacller med den i Hovedet for at faa ham til at �ynge. Lige overfor ham og med Ryggen til D�ren �ad en Dame af ingenlunde mindre uscdvanligt Udseende. Hun var lige �aa h�j �om den beskrevne Herre og havde ingen Ret til at klage over, at han var �aa unaturlig mager, thi hun var nemlig �elv i det sidste Stadium af Vattersot, og hendes Krop lignede nrrmest det Fad med Oktoberel, der stod med den �verste Bund slaaet ud lige ved Siden af hende i et Hj�rne af Rummet. Hendes An�sigt var r�dt, rundt og fedt. Den samme Ejendommelighed eller maaske renere Mangel paa Ejendommelighed, �om prxgede den Mand, jeg lige har skildret, udnuerkede ogsaa hendes Mine � det vil �ige, at et eneste Tnck i hele hendes Aasyn gjorde �ig bemxrkct ved at vjcre ser ligt karakteristisk. Den skarpsynede Tarpaulin lagde da ogsaa M�rke til, at det samme kunde siges om hver eneste Deltager i dette Selskab. Hver enkelt af dem lod til at have et Monopol paa kun at have en Ejendommelighed i deres Fysi�ognomi. Hvad den omtalte Dame angaar, var det Munden. Den begyndte ved det h�jre �re og l�b som en forf�rdelig Flznge helt over til det venstre, saa at de korte �relokker, hun bar, be�standigt svuppede ind i Aabningen. Hun gjorde tig imidlertid enhver ocnkelig Umage for at holde Munden lukket og �e vxrdig ud. Hendes Paaklrdning bestod af en frisk �tivet og �tr�get Lig�dragt, der naaede helt op til hendes Hage, hvor der var anbragt en kr�llet Halskrave af Kammerdug. 111 h�jre for hende var der anbragt en ganske lille, ung Dame, Bogens br�dtekst er sat med den kede�lige Fridericus, men resten af bogen er et festfyrv�rkeri, der lever op til titlen Med mange kul�rte lygter, dels p� grund af Frede Christoffersens enkle, udtryks�fulde tr�snit, dels p� grund afViggo Naaes s�rpr�gede omslag. Linjerne er us�dvanligt lange i Borge Christensens dj�rve tilrettel�gning af Fransk visit i Belgisk Congo. Men det passer godt til Alex Sechers lidt firsk�rne, sorte illustrationer og giver bogen et stateligt udtryk. den vindhergede hy-uet rcrtinde umiidig har vnag ibr pibetobak. iA er her et haAigt pAtkud til at bryde op og fartactle repen For, �en Salomon �enere betror at : Det bliver (vcrere og �vrrcrr at kontakte Congn fjorten mil boner indby-ggtrt. Karorjen gennem Kivu� tkove er en anadnetrid, vi klamrer o* til endnu mere efter et nndaoprivende lyn tf en r�dmalet landrowen uyrt i afgrunden. Europrere duer ikke til at k�re bil, var Salomrmi kommentar, og da vi nogle minuUer �enere n�r hen til ulykkeattedet, �tandser han op. Nede mellem gri klippestykker og gr�nne vrluter er det let al (1 aje pi den havarerede bil, den lywr op aom en luerad blomst mellem vegetationerne. Et par villige ind�fad t c er allerede pi vej ned i dybet og befrier to hvide mend ud af ruinerne, og under stort bcsvjrT fir de dem lagt op pi rabatten og rejst et interimistisk teli over de dnrbtc. Her var intet mere at gore udover at rapportere i den f�rste by, vi ni ede. IHfflo af Vils Ferlin Oversal af Siwfred Pedersen Tr�snil af Frede Christoffersen SELSKABET BOGVENNERNE Vi nermer oa de smA menneskers og de store dyn dommer, hvor junglens vzkster er bo�taniske si vaj digheder og udfolder sig ssrdelea voldsomt i en vegeta tknstictbed pA gncn�sen af det usandsynlige Fra stamme til stamme hamger lianerne aom ideelle klatretove i et �pendende system af masker og l�kker, labyrinter af sejge snore, som vertikall, horisontalt og diagonalt danner et ncsten uigennemtrmgeligt net i regnskovens abstrakte verden. Her er bundl�� gr�dengt af evige (brridnckesproea�er, og overall ligger en kompakt masse af gr�nt i alk nuancer. Ud af vildnisKt kommer der en lille grAslucgget mand, en pygnut med levende plirrende �jne Han har kobberringe omkring ankler og hindkd, el hrndekljcde er fastnet om hans runde mave med en tynd snor, og han har en Lrncdspo� hxngende pi venstre skulder og en �tav i hinden Han er en af Kivuskovencs legendariske indv�nere, en ubeva^met vandrings�mand i fredeligt vrinde. Tilmed er han selskabeligt anlagt og invilliger i at sti modd, netop ti Lrnge del vil lage at Destoe hans dekorative person pi papiret. Men han fatter s� afgjort ikke denne nye og besv�i Uge form tor fotografering Den sympatiske skovtrold st�r maten distra�herende stille, og hans t�lmodigbed kulminerer forst, idet han flytter legemsvagten over p� det andet ben, som ville han sige; N�, jeg m� videre. Som det er skik og brug. bliver han hono�reret med tobak og kolonifranc, og han crklcrer sig tilfreds med en gemytlig plirren med �jnene og forsvinder derp� ind i krattet. D*m firkrnrnt�Ji lytpS*rm 1 Rwmstgakk. 28 HH 1111111111ilIH II�� �HIW����� ger af Povl Christensen ogVillads ChristensensS�ren Kierkegaards synp� bogen. Begge b�ger var tilrettelagt af Viggo Naae, som i de kommen�de �rformgaven god h�ndfuldaf udgivelserne fra Selskabet Bogven�nerne. Desuden fik def�rste medlemmer Gustav Wieds PastorS�ren�senogCo, illustreretafIb SpangOlsen, der ogs� havdetilrettelagt sam�men med F.E. Bordings faste formgiver B�rge Christensen. Tegne�ren Ebbe Sadolin var involveret i de to sidste b�ger, dels som illu�strator af Colettes I Paris og som hovedperson i en lille biografi, som vennen Poul Carit Andersen skrev om den myreflittige tegner. Det var en god begyndelse. Og i den f�lgende r�kke tog sel�skabet hul p� udgivelsen af EdgarAllan Poes s�lsomme fort�llin�ger, der blev en stor succes for Poul Carit Andersen. I alt fire sta�telige bind blev det til op gennem 1950 erne' hvoraf det sidste, Arthur Gordon Pyms H�ndelser, af Forening for Boghaandv�rk blev ud�valgt blandt �rets b�ger i 195^-^ begrundelsen for udv�lgelsen skrev dr. phil. Erik Dal bl.a.: Formatet er stort, st�rre end godt er til l�nestolsl�sning og egentlig ogs� st�rre end n�dvendigt for illustrationerne. Men der er noget s� velg�rende naturligt over disse ikke justnaturlige hi� storiers velplacerede og veludformede sider, at man ikke kan lade v�re med at synes om dette rundh�ndede kvalitetsarbejde, derunder dets pomp�se omslag ogtitel. Endnu engang var det Povl Christensen, der illustrerede-ikke li�gefrem hans bedste indsats, men alligevel solgte b�gerne godt. Tilrettel�gger var B�rge Christensen. Som Dal skriver, er Poe�b�gerne udm�rkede eksempler p� tilrettel�ggerens karakteristiske enkle, dj�rve stil, hvor selve typografien er den eneste staffage. Bogpakkerne indeholdt dog ogs� andet end store v�rker. Andreas Vindings Den bl� hund 1 Bombardilla blev orkestreret smukt af Viggo Naae med Axel Nygaards kongeniale vignetter til den fran�kofile danske journalists essays. Naae designede ogs� et uforglem�meligt, asymmetrisk omslag til Med mange kul�rte lygter, en samling af svenske Nils Ferlins digte, hvortil Frede Christoffersen leverede nogle af sine bedste tr�snit. Ogs� fra bogvennernes anden s�son stammer Palle Laurings essaysamling B�gernesliv i Naaes tilrettel�g�ning, hvor skriften Goudy for f�rste gang herhjemme blev an�vendt til et bogarbejde. I 1953 m�dte medlemmernegrafikeren Palle Nielsen, der var st�rkt p� vej mod at skabe sine motiver af undergang og ulykke, i hans sidste opgave som klassisk illustrator i Tage la Cour udvalg af kriminalnoveller. Mord i gaslys. Senere samme �r s�satte Poul Carit Andersen serien >Essays om B�ger<, der som de eneste var forbe�holdt medlemmerne af bogklubben. De nydelige sm�, h�ndsatte b�ger kom kun i Selskabet Bogvennernes regi-og var givetvis med til at sk�rpe interessen yderligere. I 1955 blev et udvalg af H.C. Andersens eventyr, smukt illu�streret afArne Ungermann, til geng�ld udsendt som b�de forlags�og bogklubbog i anledning af digterens 150-�rsdag. 1 195^ blev det store nummer professor Steen Eiler Rasmus�sens nye udgave af hans BilledbogJra en Kinarejse, som bogen hed, da den udkom f�rste gang som nyt�rspublikation fra Bianco Luno i Nu var titlen Rejse 1 Kina, men stadigfremstillet hos det h�der�kronede trykkeri under den typografikyndige forfatters opsyn. Den blev ogs� udvalgt blandt �rets bedste b�ger og blev bl.a. be�tegnet som �en s�rdeles indtagende bog, hvis mange fortr�ffeli�ge egenskaber i h�j grad tiltr�kker sig opm�rksomhed�. Selskabet Bogvennernes ti-�rsf�dselsdag i 1960 blev markeret med udsendelsen af tegneren og forfatteren Alex Sechers Fransk vi�sit 1 Belgisk Congo -en statelig bog, der i ord og billeder skildrer et stykke Afrika p� kanten mellem koloni og usikker fremtid. Tilret�tel�gningen var -som det oftest var tilf�ldet med b�ger trykt hos F.E. Bording-lagt i h�nderne p� B�rge Christensen, og han sat�te konventionerne for, hvor lange satslinjer b�r v�re af hensyn til l�seligheden, p� spil. Godt 90 bogstaver pr. linje -og meget sm� margener � skabte en anderledes og smuk bog, hvor typografien hjalp med til at holde sammen p� bogens mange illustrationer. Opskriften blev benyttet igen, da Alex Secher i 1963 udsendte � Haw, den skrivende tegners rejseberetning fra mere hjemlige Friskt foraarslandskab Se, duggen ligger paa gr�sset. Se, havet blinker bag n�sset. Se, solen l�fter sin fakkel. Er det ikke et Guds mirakel? Se, lammet er hvidt som en pude. Paa fjorden sejler en skude. H�r vindene tude og tude. De tuder i masten derude. De m�rkeblaa b�lger bruser. De er som aabnede sluser. Skyerne suser og suser. M�rk, hvor luften beruser. Den gr�nne flaske med �llet. Med halen dasker f�llet. Og soen er fyldt med grise. Jeg staarog synger en vise. BBETHARlj; imiss WskWm EM aaa, JOHA mmmm -mieBNiir AP ERLING OLSEN Vaarbrud ved havet Havet l�snes fra kysten. Havmaagemesvinger. H�r hvor langs med den rillede kyst ismasserne skruer. Tusind blodigler vaagner. Rummet udvides. � Frit sejler skyernes blokke i flydende blaat. Havgaasen hv�ser. Alting skriger, f�dslernes smerte river i fiskernes koner. Vellyst blander sin v�lde iarbejdets lyst � graa koner b�der igen paa det fl�ngede garn. Bl�sten raser i klokken � det r�de fyr. H�r braads�erne suger sigatter fra kysten, sejlet sm�lder i luften � og sorte fiskere blander sig atter med havet ogt�mmer det ud. Schadebogen blev lagt helt i tegneren Mogens Zielers h�nder. Han havde et s�rligt h�ndelag for bogtilrettel�gning, hvor han ikke var blegfor at tegne typerne selv. Her er det dog hans elskede Caslon, der akkompagnerer illustration og den lyse digters ord. Trykt p� filtrerpapir blev M'Liss en af de mere s�rpr�gede udgivelser fra Selska�bet Bogvennerne, hvor Erling Olsen havde en af sine gode opgaver-der da ogs� blev h�dret ved at blive udvalgt blandt �rets bedste b�ger i Danmark. himmelstr�g. Sechers kraftige og udpr�get sorte streg passede smukt sammen med den begr�nsede m�ngde tekst og skabte et storladent v�rk om skumspr�jt, Skarreklit og skagboer. 1 19^3udsendte Selskabet Bogvennerne ogs� en bog, Schadebo�gen, i anledningaf digterenJens August Schades 60-�rs f�dselsdag. I ilrettel�ggelsen var overladt til tegneren Mogens Zieler, der ogs� havde et betydeligt talent for at skabe b�ger. Trykt hos Henry Thejls blev bogen n�sten i lige s� h�j grad Zielers som Schades. De to kunstnere havde historien til f�lles, idet det netop var Zie�ler, der illustrerede Schades f�rste digte, der blev udsendt hos en anden bogentrepren�r, Cai M. Woel, i 1925. Og kombinationen af Schades bramfrie, erotiske sprog og Zielers fabulerende dyr og frodige piger skabte ensmuk helhed, som naturligt fandt n�defor Komit�en, der udvalgte �rets bedste b�ger: �Med den store grad af Caslon er der skabt en kraftig, varieret typografi, der ikke sav�ner charme�, l�d begrundelsen for valget med lidt tilbageholdt �ndedrag. Samme �r blev Turg�nevs Tjeriopkhanovs endeligt ogs� udvalgt. Teksten er en fort�lling fra En jaegers dagbog, som Tage la Cour sam�men med Viggo Naae og Mads Stage havde udsendt nogle �r f�r. De fors�gte at gentage succesen med 1horeaus Livet i skovene, som blev Stagesgennembrud et ti�r f�r. Men selvom Turg�nev-bogen er en afde smukkeste fra Stages h�nd, blev den ikke nogen succes: �Da vi i 1959 indlod os p� en virkelig stor opgave, nemlig en ny�oversat, uforkortet udgave af Ivan Turg�nevs En j�gers dagbog med mere end hundrede tegninger af Mads Stage, havnede vi i engr�ft s� dyb, at kun Poul Carit Andersens rundelige�konomiske tilskud kunne hj�lpe os op�, erindrede Tage la Cour mange �r efter i mindebogen om Viggo Naae fra 1979- Tjeriopkhanovs endeligt blev illustreret med originallitografier af Palle Pio. Illustratorernes gyldne �r begyndte s� sm�t at rinde ud, og Poul Carit Andersen blev flere gange bebrejdet, at han benyt�tede sig af den samme, gamlegarde af tegnere, medJohannes Lar�sen som alderspr�sident og uden at lukke nye talenter ind. Detaf�viste forl�ggeren dog helt -og pegede blandt andet p� Palle Pio den trekantede hat en skalmtroman af Tedro Antonio de^Alarcoru oversat af Karen Nyrop Christensen^ illustreret med 42 trasnit af Palle Skipper for Selskabet Bogvennemtj bleret stukket i kobber, at rennenie meget let Iulo danne tig et anskue�ligt billede deraf. Efter at bave tput skyndte �eg mig fant med at sikre mig et belbeds�mdtryk og kastede mig uden ledsager, kun mcrkende mig hunmelbj�r�neme, ind i byens labyrint, som, sk�nt si fuldkommen gennemskiret af kanaler, store og smi, igen henger sammen red bjadp af smi og store broer. Det beles snerre sammentnengthed tsenkcr man i>rlf� pi uden at hare set det Saedranligris kan man mile gadens bredde med udstrakte arme, enten helt eller ncsten, i de snerreste gyder st�der man allerede pi med albuerne, nit man stemmer hendeme i siden; der findes rel bce�dere, ogsi her og der en lille plads, men gennemsnitligt kan alt kaldes for mrrert. Jeg fandt let den Store Kanal og horedbroen Rialto; den bestir af en eneste bue af hndt marmor. Heroppefra og ned mod randet er der en stor udsigt: kanalen oreniet med skibe, som hidf�ter alt, hrad man har brug for fra fastlandet, og som her horedsagelig legger til og [oa�ser; indimellem rhmler det med gondoler. Iser i dag, hror det er Mi�chaelivfest, si det rKkmderlig lerende ud; dog for at gire et nogen�lunde klart indtryk heraf, mi jeg gribe lidt tilbage. De to horeddele af Venezia, som den Store Kanal adskiller, forbindes ene og alene red Rialtobroen, dog er der ogsi s�rget for anden kommu�nikation, hnlken gir for sig i ibne bide pi bestemte orerfartssteder. Nu tog det sig i dag meget godt ud, da de relkledte. dog med et sort sl�r bedekkede, kvinder lod ug sette oret, mange pi �n gang, for at komme dl den fqrede rrkeengels kirke Jeg forlod broen og beg�r mig hen bl et sidant orerfartssted for at betragte de udstigende n�/ere. Jeg fandt herunder meget smukke ansigter og skikkelser Efter at jeg rar bleret tnet, satte jeg mig i en gondol, lod de snerre gyder bag mig og sejlede for at forberede mig pi det modsatte skuespil gennem den nordlige del af den Store Kanal rundt om den hellige Kla�ras 0. ind i lagunerne ad Giudeocas kanal, bl hen imod Markuspladsen og rar nu pi te gang en medhersker orer det adnatiske har, brilket 72 Palle Skipper stod selv for s�vel tr�snit som tilrettel�gning af Pedro Antonio de Alarcons sk�lmeroman Den trekantede hat. Tr�snittene kan ikke betegnes som vellykkede, og romanen er n�ppe heller ud�delig. Men Palle Skipper udf�rte omslag ogtitelblad p� en smuk og ander�ledes ukonventionel facon. Ebbe Sadolin rejste rundt og tegnede til de popul�re rejseb�ger fra Carit Ander�sens Forlag. Hans pen var ikke alene let�flydende, n�r det gjaldt illustrationer, men ogs� selve teksten, hvor Sadolin var en indsigtsfuld og informativ ledsager. Her er han rejst i poeten Goethes fod�spor og er n�et til Venedig i det f�rste bind af Italiensk Rejse, trykt i offset hos Bording. Tofct lur wfinrt fanen, der arbejda paa �pocn. au karrr vi (uw�r langaonM. ag man kan mcfic duArn (n dc� grannr I klipprygf�n cr udhugfcl en bllr wrhc. det ikai ���� a%*T cn madoonaiifuf med bamet paa armrn bcr midi ndc paa luurn. Ung� fra cn by I Ra gudwnoder vrd kltppcm fed Run nogW (aa banciicr dn i fetbdattra Var dc� ikke man rrkk� dg ud ad vindue� * Men bjerge� dvkker da lo ikik� f krbrt Han Ma bowdeu bajning. den �agunodtge ymut Ilva man cn anden gang kommer ferbi dc� var an tufi klippe. og der hang ranker af rfw over BidML f Gennem �je is linse Al dmvT om e� fremmed land og tamlc �nc Indtryk i cn beg cr en vovciig �ag Faefaiteren vil akid mangle da indre ipektfum. de� i^rlent tpejl, bvon landcu egne bm facumuitu der� arv og uDMr^orboid De cr af En anden rejsende tegner, som ogs� kunne skrive sine iagttagelser, var Leo Estvad. I Katedraler og mineland rejser han Belgien rundt og beskriver det m�rkv�rdige lands sm� og store h�jdepunkter og finurligheder. Bordings tilrettel�gger, Palle Christoffersen, udnyttede ogs� hele opslaget til titlen p� Herman Stillings Historien om to spr�llem�nd og en kagedame og fik Caslon til at spr�lle med. Bogen blev trykt hos Cullander i april1966. Historien om to spr�lle m�nd og en kagedame Tekst oglinoleumsnit af Herman Stilling SELSKABET BOGVENNERNE 34 �Essays om B�ger< (redigeret afTage la Cour), der blev sat i h�ndsats i det h�ndv�rksbevidste vestjyske trykkeri, hvor omhyggelighed og �stetisk sans gik h�nd i h�nd. 1 Selskabet Bogvennernes f�rste �r var det ofteViggo Naae, der tilrettelagde b�gerne fra sin hjemegn, men ret hurtigt tog to generationer Gullanderstilsikkert over i samme tradition, f�rst far Simon ogsiden s�nnerne Arne ogOla. En anden storleve�rand�r al b�ger til Selskabet Bogvennerne var Universaltryk�keriet i K�benhavn. Og det var der en helt speciel grund til. Den skrevsig tilbage til Poul Carit Andersens ungdoms�r, hvor bogtrykker Eugenius Bast uden beregning trykte et skoleblad for den unge Carit Andersen. Derfor betalte han tilbage med store trykopgaver gennem �rene. Kn anden Poul, bogtrykker Kristensen i Herning, blev ogs� storleverand�r af b�ger til Poul Carit Andersen i Selska�bet Bogvennernes manddoms�r. Her fandt forl�ggeren en bogtrykker, der ikke alene var kvalitetsbevidst som fa, men som ogs� havde godt styrp� den rivende tekniske udvikling. Det ud�m�ntede sig bl.a. i, at b�gerne fra Poul Kristensens officin fyldte massivt blandt de udvalgte b�ger i 1970 erne. I 1974 trykte han Selskabet Bogvennernes udgave af Hamlet med teg�ninger af Povl Christensen. Den asymmetrisk anlagte bog un�derstregede en af bogtrykkerens specialer: Skuespilsats, her navne med kapit�ler ogreplik i samme linje med ekstra afstand imellem. Aret f�r havde Poul Kristensen trykt en anden Sha�kespeare-klassiker, En sk�rsommernatsdr�m, med fabulerende teg�ninger af Lars Bos datter Ludmilla Balfour, og faderens rade� Gustav Esmann Hjort og Michelsen Illustreret af Helge Hall xv ^ Vl4-> SELSKABET BOGVENNERNE Det er B�rge Christensen, der lader fantasien og Helge Halls illustrationer udfolde sig p� titel�opslaget til Gustav Esmanns Hjort og Michelsen. Et eksempel p� en lille bog, der n�ppe hav� de fundet nyt liv uden Selskabet Bogvennerne. Halls humoristi� ske streg spiller i nogen grad xx�^J" op til tekstens muntre indhold. Trykt hos Gullander i Skjern. Ludmilla Balfour v�vede Shakespeares En sk�rsommer�natsdr�m ind i sine koglende illustrationer. Ved en fejl blev der trykt dobbelt s� mange eksemplarer af bogen som be�stilt -men heldigvis solgte den over forventning. ringer til Gogols Kappen blev ogs� trykt i Herning i 1979. En f�lles fascination af Rom blev udm�ntet i en af selskabets sidste udgivel�ser, Carljohan Elmquists Pia^zaNavona i 1982. Perfektionisme og�stetisk sansvar ogs� udtalt i de b�ger, som bogtrykker Ejnar Philip fremstillede for Selskabet Bogvennerne. Fra 1963 markerede den tidligere leder af Gyldendals forlagstryk�keri sigsom en nobel og kyndig fagmand med sit eget officin, der bl.a. leverede Herman Bangs Les quatre Diables og Strindbergs Dron�ning Kristina -begge med smukke tr�snit af Jane Muus. De blev da ogs� h�dret blandt �rets bedste b�ger fra hhv. 1966 og1973. Ejnar Philip trykte ogs� to b�ger af og om tegneren Ib Andersen, sam�men med hvem han nogle �r f�r tilrettelagde et fyldigt udvalg af Frank j�gers digte. Her passer Ib Andersens stemningsfulde teg�ninger smukt sammen med Bodoni som br�dskrift og en engelsk grotesk til overskrifterne. Philip formgav og trykte ogs� bogen, der markerede 20-�ret for Selskabet Bogvennernes best�en i marts 1970, Henrik Pontoppidans Vildt, i �vrigt med et udf�rligt efter�skrift af den store Pontoppidanelsker og -kender Poul Carit An�dersen. Den spr�lske bogtrykker Henry Thejls var med fra begyndel�sen, de f�rste �r som teknisk direkt�r hosJ.H. Schultz. Sidenstod hans eget trykkeri for bl.a. satsen til Frank J�gers forstemmende _ digt Hjemkomst, der blev trykt i offset hos Grafodan i 1969 og i s�vel Thejls' som Poul Carit Andersens efter�r fungerede han i to tilf�lde som �kreativ r�dgiver� for b�ger i Selskabet Bogvenner�nes regi. I Selskabet Bogvennernes sidste �r blev en del b�ger trykt hos Villadsen & Christensen. Det var i den nye computer-tekniks f�r�ste, famlende �r, ogaf ogtil var hverkensatsbehandling eller tryk�ningaf en standard, der tilfredsstillede konservativefeinschmeck�ere: Det var tydeligt, at mennesket endnu ikke helt var herre over maskinen. Men p� den anden side understreger b�gerne fra Sel�skabet Bogvennernes sidste �r ogs�, at bogtrykkerkunsten befandt i et interregnum -mellem h�ndv�rk og industri. August Strindberg: Dronning Kristina er sat med 12 punkt amerikansk Linotype Janson og trykt pi 135 g matglittet tryk E fra De forenede Papirfabrikker i Philips Bogtryk, K�benhavn.Tilrettel�gningen er foretaget af Ejnar Phi lip og tr�snitteneer trykt fra deoriginale stokke, joo ekspl.erbragt i handelen gennemCarit AndersensForlag. Alt det bedste i klassisk bogkunst forefindes i Bogvennernes udgave af August Strindbergs Dronning Kristina. Samarbejdet mellem bogtrykker og tegner, Ejnar Philip og jane Muus, n�ede her det perfekte-ligesom det et par �r f�r var sket med Herman Bangs Les quatre Diables. Svenske br�dre I Sverige havde Sallskapet Bokvannernaallerede eksisteret i fire �r, da den danske pendant s� dagens lys. Stiftet af litteraten Thure Nyman i 1946 var det svenske selskab sl�et ind p� nogenlunde samme kurs som den danske pendant senere gjorde. I Sverige var Nyman selskabets drivende kraft sammen med bl.a. WillyStillert. Naturligt nok kom det ogs� til et samarbejde mellem de to bogsel�skaber. Men langt fra i et omfang som i hvert fald Poul Carit An�dersen havde onsket det. Det var i de �r, hvor man p� mange pla�ner t�nkte i nordiske baner -b�de politisk og kulturelt -og han slog til lyd for, at der skulle etableres et mere formelt samarbejde mellem Danmark, Sverige og Finland, hvor der ogs� eksisterede et bogselskab. En forbindelse til Finland eller Norge kom aldrig i stand, og selv om tilknytningen til Sverige var t�ttere, blev der al�drig noget formaliseret samarbejde. Sallskapet Bokvannerna hav�de danske medlemmer, og Carit Andersen kunne ogs� notere ad�skillige svenske bogvenner i sit selskab, men det n�ede aldrig no�get st�rre omfang. I hure Nyman gav selv et bud p� en forklaring i 1956: Om samarbetet inte har n�tt n�gon hogre grad af intensitet, h�nger det naturligvis fr�mfor allt samman med, att svenska boksamlare i fr�msta rummet �r interesserade av inhemska samlaromr�den, liksom jag forest�lier mig att danska, finl�ndska och norska boksamlara fr�mst �gnar sig �t sina nationella bok� skatter. Vi har -man f�r v�l �nd� s�ga tyv�rr -inte n�gon ge�mensam nordisk bokmarknad. Men gl�djen vid boken harvi alla gemensam. 3) Gennem �rene satte den danske indflydelse p�det svenske broder�selskab sig kun f� ogspredte spor i form af titler, der blev udgivet i begge lande, i forskelligt udstyr � og forskudt. I tilf�ldet Plautus i nonneklostret af Conrad Ferdinand Meyer var der endda tale om en ganske v�sentlig dansk forsinkelse, idet bogen udkom p� svensk LANGE VINTER Bange blev vi for egen Ild og bange for Ildens Love. S�dt var det selvanden at fare vild i vinterforvandlede Skove. Hvor l�nge endnu t�ver vel du. Vinter? sa Tre forskellige skrifter? Ja, men hvilke tre! N�r tegneren Ib Andersen kastede sig ud i tilrettel�ggelsen af b�ger, kom der altid et smukt resultat ud afdet. Og i samarbejde med bogtrykker Ejnar Philip blev det til et uforglemmelig stemningsfuldt udvalg afFrank j�gers lyrik, hvor alt g�r op i en h�jere enhed. med illustrationer af Lars Bo i 195^. men f�rst hos Selskabet Bog�vennerne i1972-med de samme illustrationer. Desuden fik et par af Tage la Cours antologier ogs� et liv i Sverige-og omvendt. Det mest markante samarbejde var udstillingen Svensk boghunst p� Frederiksberg R�dhus i oktober 1957-hvor Selskabet Bogven�nerne i samarbejde med Nationalmuseum i Stockholm foranstal�tede en omfattende pr�sentation af fremtr�dende svenske bogil�lustratorer, tilrettel�ggere og deres bogkunst. Udstillingen blev langt fra nogen publikumssucces. Erik Ellegaard Frederiksen klandrede sine kollegerfor at have ignoreret udstillingen, som han fandt fremragende. Der skal nok have v�ret en og anden, der fik noget galt i halsen, da den polemiske grafiker gjorde regnebr�ttet op efter udstillingen; �Man m� indr�mme blankt og uden t�ven, at Sverige, hvad bogfremstillingang�r, st�r et godtstykke forudfor os, og langt foran de �vrige nordiske lande�. ^ Erfaringerne med udstillingen afskr�kkede dog ikke Carit Andersen mere, end at han gennemf�rte en tilsvarendeomfatten�de pr�sentation af danske illustratorer tre�r senere. Her pr�sen�terede han 50 �rs udvikling inden for dansk illustrationskunst, og i det ledsagende h�fte uddybede Leo Estvad tingenes tilstand: Igennem de sidste 20-25 har den illustrerede bog v�ret i hur�tig udvikling. Under bes�ttelsen fik den danske bog en us�d�vanlig chance, publikum var aktivt interesseret, og en indbyrdes kappelyst mellem forl�ggere og bogtrykkere gjorde sig g�lden�de, bogen var en overgang en af de f� adspredelser og gl�der. Krigens omst�ndigheder m� tages in mente, n�r man erindrer de bugnende diske med illustreret litteratur og kunstb�ger, der gennem flere �r kunne lade formode,at danskernevar en nation af hungrige bogorme og kunstelskere. Konkurrencen for�rsage�de imidlertid mange betydelige v�rker og bragte nye illustrator�navne frem i dagens lys. Bogen �ver en naturlig tiltr�kning p� enhver kunstner, og uden at v�re deciderede illustratorer har talrige malere, billedhuggere oggrafikere ogtegnere i enkelte el�ler flere arbejder givet dansk illustrationskunst nye impulser. Hver is�r har en ide om bogen, det er arbejde con amore, og disse isolerede bestr�belser er ikke de mindst interessante, n�r man fors�ger at klarl�gge de forskellige kunstneriske str�mnin�ger i et halvt �rhundredes illustrationer. Der er en utraditionel og eksperimenterende �nd i mange afdisse st�rre og mindre arbej�der -som m�ske ogs� tit, og med rette, kan kritiseres ud fra strenge typografiske synspunkter. Men netop i det ukonventio�nelle og s�gende kan der ligge en kim til fornyelse, som kan have en varigere betydning end det perfekte og dadell�se bogtryk. 5^ Billedet p� en epoke Selskabet Bogvennerne er p� mange m�der et sindbillede p� en epokes boginteresse, en intellektuel kultur, der n�sten er forst��vet ogblevet en slagmark for samlere. Mange af Selskabet Bogven�nernes b�ger k�mper nu om kr�sne samleres gunst mellem stab�ler af tiloversblevne, midlertidigt hjeml�se b�ger p� diverse ud�salg. Og bevares, alt var ikke lige godt, men set som helhed har r�kken dog krav p� sin plads i dansk bog-ogforlagshistorie. Ikke n�dvendigvis for den litter�re del -ofte har man det indtryk, at nogle b�ger blev udgivet mere af hensyn til illustrationerne end som udtryk for enstram, litter�r linje. Nej, f�rst og fremmest har Selskabet Bogvennerne haft stor betydning for en lang r�kke illustratorer. B�de etablerede og nye navne fik med Carit Andersens bogklub et sted at g� hen med de�res arbejder. Og den platform var for manges vedkommende af den st�rste betydningfor deres popularitet -og efterm�le. Det er ingen underdrivelseat fastsl�, atSelskabet Bogvennerne med Poul Carit Andersens indsats og brede kontaktflade mere end mange andre var med til at give dansk illustrationskunst i efterkrigs�rene en stemme. Poul Carit Andersens satsning p� gode, illustrerede b�ger faldt sammen med den illustrerede bogs guldalder. Det var dengang, talentfulde tegnere skabte bogomslag af blivende kunst�nerisk v�rdi ogskabte genkendelighed hos l�serne. Aret f�r Selskabet Bogvennerne startede, udsendte Carit An�dersens Forlag kunstkritikeren WalterSchwartz' gennemgangaf et halvt �rhundredes danske tegnere, Dansk Illustrationskunstfra Valdemar Andersen til Ib Andersen. En let opdateret udgave af bogens bibliografi�ske del var naturligt nok at finde i kataloget til udstillingen Danske illustratorer igi0-ig60 II �r senere, hvor Poul Carit Andersen selv havde samlet oplysningerne, og i 1973 udsendte Selskabet Bog�vennerne s� den anden og ajourf�rte udgave af bogen fra 1949, Danske bogillustrationer fra Valdemar Andersen tilAxel Salto. Da var forfatteren d�d, ogsavnet af en gennemgribende ajourf�ring med blandt an�det r�kken af tegnere, som var i Selskabet Bogvennernes br�d, sv�kker bogen. Og st�rstedelen af illustratorerne fra efterkrigs��rene mangler fortsat �deres� v�rk. Allerede lire�r senere udsendteSelskabet Bogvennerne imid�lertid et nyt oversigtsv�rk over danske grafikere, 20 profiler 1 dansk grafik, skrevet af kunstkritikeren VirtusSchade. Hans bog viste ogs� den udvikling, som dengrafiske kunst havde underg�et i efterkrigs��rene. Det var, som omgrafikken havde l�srevet sigfra b�gerne og var blevet mere selvst�ndige v�rker. Samtidig var den h�ndhold�te illustration hastigt p� vej v�k fra b�gerne, der nu mere benyt�tede sig af andre og mere p�g�ende virkemidlerend tegnekunsten. 1 Selskabet Bogvennernes levetid �ndrede b�gernes vilk�r sig fundamentalt. I efterkrigs�rene blev der sat skub i diskussionen om b�gernes udformning. Med Viggo Naae, Austin Grandjean og Erik Ellegaard Frederiksen som de toneangivende blevdanske b��ger gjort p�nere og mere hensigtsm�ssigt udformede i l�bet af 1950 erne* N�ste skridt var, da Gyldendal i 1959 udsendte den f�rste > Iranebogc. Der var gjort adskillige fors�g p� at s�s�tte billig�bogsserier herhjemme � i lighed med engelske Penguin -men uden det store held. Men Gyldendal ramte det helt rigtige tids�punkt. Og en guld�re. Serien blev lanceret, netop som velf�rden lor alvor tromlede ind over Danmark. Koreakrigen og de sidste efterveer al krigens vareknaphed havde gjort den f�rste halvdel af 1950 erne -og befolkningen gik m�ske mere op i koldkrigs� Konen med ballonerne Om at skaffe turister I Air Frances fly mellem Paris og Nice sad en november�dag for et par ir siden et selskab af mere eller mindre skrivende folk fra en halv snes lande. Og blandt dem en ung kollega fra Norden, der uden oph�r skrev hilsener pi sollyse og farvestr�lende billedkort. Stabelen foran ham var blevet anselig, da en nabo tog mod til sig og gav udtryk for sin undren. Uden at afbryde samleb�ndet forklarede manden fra Norden; -N4r man en novemberdag er p� vej fra Paris til Ri�vieraen, har man en enest�ende lejlighed til at �rgre sine gode venner derhjemme i sivregnen. Den m� ikke forsommes. S�dan kan ogs� selskabsrejser have sine lyspunkter. Men ellers. Et kvart �rhundredes �officielle� rejser randt mig i hu, da der i dag p� bordet l� en venlig indbydelse til sammen med andre udl�ndinge at bes�ge en af Frankrigs smuk�keste egne. Og resultatet af overvejelserne blev, at man sagde h�fligt nej tak. Det er ikke p� officielle rejser med ophold p� paladshoteller, modtagelser p� r�dhuse og ga�stronomiske m�ltider i ber�mte madtempler, man l�rer et land og et folk at kende. De f�rste �r kan man synes, at det er forn�jeligt. Men en dag g�r man sig klart, at disse rejsers h�jdepunkt indtraf, n�r man brod program�met og gik p� personlig opdagelse. I ' VANDRINGER I K�BENHAVN VANDRINGER I K�BENHAVN CAE S.B. Carit Andersens Forlag Selskabet Begvennerne EBBESADOLIN ebbesadoun ly r k-1~ Under pseudonymet >Frater Taciturnus< skrev B�rge Rudbeck en r�kke stemningsfulde skild�ringer aflivet i Paris. En anden til flyttende dansker, tegneren Lars Bo, �ste af sit kendskab til gade�liv og menneskesk�bner i den franske hovedstad og skabte en charmerende bog, tilrettelagt af Palle Christoffersen. I Selskabet Bogvennernes levetid forandrede bogtrykkunsten sig radikalt. Fra de f�rste udgivelser, der var sat i h�nden med blytyper, blev offset og letraset-bogstaver ingredienser til de seneste. trusler og de daglige forn�denhederend i b�ger. Men ved indgan� gen til 1960'erne kom der turbo p� udviklingen -og forbruget. Det kom ogs� bogens verden til gode. Der skulle b�ger p� reolen i det nye parcelhus. Og det m�rkede Selskabet Bogvennerne ogs�. Medlemstallet blev ved med at stige i l�Go'erne. H�jdepunktet blev n�et i 1968, hvor i alt 6.000 kunne kaldesig bogvenner. Men hvor mange, der rent faktisk satte sig ned i designerm�blerne og nulrede str�mpesokkerne i det langluvede ryat�ppe med en kvali�tetsbog i h�nden, er en anden sag. I et interview med Berlingskes Kjeld Rask Therkilsen i anled�ning af forlagets 25"�rs jubil�um i 1969 advarede Poul Carit Andersen mod at tro, at forlagenes stigende salgstal var ensbety�dende med, at b�gerne ogs� �bnes: �Ja, b�gerne s�lges� men jeg ved ikke, om de l�ses ... jeg tror, derer mange, mange b�ger, som ikke bliver l�st�. Afslutningen I 1970 fyldte Poul Carit Andersen 60 �r. Der blev holdt fest for ham p� Kirseb�rhavens Skole, men der var malurt i b�geret. For forl�ggeren var uden forlag. Aret f�r vardet nemlig kommet til et opg�r i bestyrelsen for Carit Andersens Forlag. Efter at have taget beslutninger i relativ fordragelighed gennem �rene var forl�gge�ren i l�bet af 1960'erne kommet i et �get mods�tningsforhold til den �vrige bestyrelse fra forlagets anden aktion�r, F.E. Bording, forlaget bar Carit Andersens navn, ogdet var ham, der lagde dets linje. Men opbakningen svandt, og p� et tidspunkt sagde han for�bitret til bestyrelsen, at det eneste, de havde bestilt, var den �rlige bestyrelsesmiddag. Ret eller uret -den slags siger man sj�ldent ustraffet, og resultatet blev da ogs�, at Poul Carit Andersen blev bedt om at fyre sigselv fra forlaget. Aftalen blev s�, at han beholdt retten til at drive forlag, men f�rstefter et �r. Det oprindelige for�lag blev fortsat under navnet Forlaget Forum med den tidligere Gyldendal-direkt�rJokum Smith som chef. I H.OX�llsTidsmaskinen t Illustreret af Torben Skov. Selskabet Bogvenneme Grafikeren Torben Skov tegnede et karakteristisk omslag til en ellers ikke i �stetisk forstand s�rlig sp�ndende udf�rt bog, nemlig H.G. Wells' Tidsmaskinen, der blev fotosat med den ordin�re Times hos Villadsen &, Christensen. Nedbrudt af skuffelse tog den detroniserede forl�gger ud at rejse og kom hjem igen med fornyet kampvilje. Han kom straks i gang igen med sit forlag, der nu slog de to navne sammen, s� b��gerne fra I971 blev udsendt i kun �n udgave. Udgivelserne fra 1970 erne er nok mere svingende i kvalitet end de f�rste 20 �rs b�ger fra Selskabet Bogvennerne. Ressour�cerne var ikke l�ngere s� store, og der blev blandt andet udsendt flere nyoptryk af tidligere b�ger, og vennen Ebbe Sadolin bidrog ogs� med nye udgaver af gamle titler, blandt andet en noget bleg udgave af hanssmukke debutsom bogillustrator fra I935i Frederiks�berg Have. Men Poul Carit Andersen viste ogs�, at han stadig havde et �je for nye navne-som da han i1075 lagdeforlag til udgivelsen af kultforfatteren Erwin Neutsky-Wulffs Adam Hartogsj�lemaskinen og til flere b�ger benyttede en ny tids illustratorer som f.eks. Torben Skov, der tegnede til H.G. Wells Tidsmaskinen. Det er vel rimeligt at sige, at den bibliofile bogklub falmede trindt side om side med in�teressen for �stetiske b�ger, hvor prestigetryk og illustrerede b��gergennem en menneskealder havde haftet interesseret publikum -og ikke kun fungeret som reklames�jle for forl�ggere og trykke�riers form�en, men ogs� anvist nye veje i typografien. 1 en periode deltog Ulrik Boesen som medejer af forlaget, men forlod det igen, og i en kort periode delte Poul Carit Ander�sen kontor med en gammel ven fra tiden bag boghandlerdisken, Jeppe Vinten. Da han d�de, fortsatte Poul CaritAndersen desid�ste �r alene med forlaget frem til sin d�d i 1982, 72 �r gammel. Med ham d�de en epoke i dansk bogverden-en person, der for�enede indt�gt og interesse -b�rs og katedral. Efter Poul Carit Andersens d�d blev forlag og bogklub overtaget af Poul Klinge-gruppen. I de f�rste �r blev medlemmerne af Selskabet Bogvennerne fortsat tilbudt b�gerfra forlaget, menskaren var efter�h�nden svundet ind til 100-120 medlemmer, s� Selskabet Bogven�nerne blev stoppet i al stilf�rdighed. Carit Andersens Forlag fort�satte med at udsende b�ger, menhar ligget i dvale i de seneste 15 �r. Kildehenvisninger ^ Interview med Torben Smistrup i De grafiskeFag, nr. 8, august 1965 Interview med Torben Smistrup i De grafiske Fag, nr. 8, august 1965 ^ Artikel i Tidsskriftfor Bogvenner, I. r�kke, nummer 3, 1956� Artikel i Tidsskriftfor Bogvenner, I. r�kke, nummer 6, februar1958�^ Leo Estvad i Danske illustratorer igi0-ig60. Udstilling p� FrederiksbergR�dhus 20.-23-marts1960. HENRIK SEJERKILDE er redakt�r ved De Bergske Blade og forfatter til b�gerog artikler om bogh�ndv�rk, typografiog privattryk Bibliografi over udgivelser fra Selskabet Bogvennerne 1950-1983 At skabe en komplet bibliografi over Selskabet Bogvennernes udgivelser i perioden 1950-83 er ikke nogen let sag. Dels fordi en stor del afb�gerne ikke er forsynet med oplysninger om udgi�velses�r, dels fordi en stor del af b��gerne er udsendt b�de i Selskabet Bog�vennerne og p� Carit Andersens For�lag. I nogle tilf�lde er omslaget for�skelligt, i andre er det kun forlagsangi�velsen, der afviger. Efter 1971 udsendte Poul Carit An�dersen b�ger under den f�lles forlags�betegnelse Selskabet Bogvennerne/ Carit Andersens Forlag eller Carit An�dersens Forlag/Selskabet Bogvennerne. Men der udsendtes fortsat b�ger, der kun rummede det ene afnavnene. En r�kke b�ger er genudgivet i nye oplag, og bibliografien anf�rer dem, det har v�ret muligt at tidsf�ste. Frem til 1969 er b�gerne fortrins�vist anf�rt i de respektive bogr�kker, de blev udsendt i. Men der blev ogs� udsendt s�kaldte �ekstra bogpakker�, dels med nye udgivelser, dels med op�tryk. Medlemmer afSelskabet Bogven�nerne fik derudover l�bende tilbudt titler dels fra Carit Andersens Forlag, dels restoplag fra andre forlag. De er naturligvis ikke medtaget i denne bib�liografi, som kun medtager udgivelser, der b�rer angivelsen Selskabet Bog�vennerne. Den f�lgende bibliografi er dermed s� komplet, som det har v�ret muligt at etablere den-med forbehold for enkelte variantudgaver. Oplysningerne stammer dels fra Tidsskrififor Bogvenner, 2. r�kke, num�mer 2, december 1961, hvor Selskabet Bogvennernes udgivelser frem til 1961 opregnes, dels fra de nyhedsbreve, der blev tilsendt medlemmerne. Oplysnin�gerne er desuden s�gt verificeret gen�nem www.bibliotek.dk, Det Kongelige. Biblioteks database REX og www.anti�kvariat.net. I flere tilf�lde har der v�ret divergerende oplysninger om udgi�velsestidspunktet. B�gerne er frem til 1969 ordnet efter bogr�kkernes nummerering. Derefter er b�gerne ordnet efter udgivelses�r. F�rste bogr�kke (1950-51) 1. �rnevisen. Folkevise fra det sekstende Aar�hundrede. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1950. 2. Colette: I Paris. Illustreret af Ebbe Sadolin. 3. Villads Christensen: S�ren Kierkegaards syn p� bogen. Tilrettelagt af Viggo Naae. Udkom ogs� som Scripta^-publikation, indbundet i sort kartonnage. 1950. 4. Poul Carit Andersen: Ebbe Sadolin. Nyere dansk bogkunst III. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1951. 5. Gustav Wied: Pastor S�rensen a( Co. En redeg�relse. Illustreret af Ib Spang Olsen. 1951. (Ny udgave 1969]. Anden bogr�kke (1951-52) 6. Andreas Vinding: Den bl� hund i Bombardilla. Illustreret af Axel Nygaard. Tilrettelagt af Viggo Naae. Udsendt p� for�fatterens 70-�rsdag 23. oktober 1951. 7. Nils Ferlin: Med mange kul�rte lygter. Digte. Originaltr�snit af Frede Christoffersen. Tilrettelagt afViggo Naae. 1951. 8. Palle Lauring: B�gernes Hu. Efterskrift af Orla Lundbo. Illustreret af Ebbe Sadolin. Tilrettelagt afViggo Naae. 1951. 9. Edgar Allen Poe: Den sorte kat og andre hemmelighedsfuldefort�llinger. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af B�rge Christensen. 1952. (Serien >S�lsomme for�t�llingen, bd. 1). Tredje bogr�kke (1952-53) 10. Robert Storm Petersen: De k�re b�ger. Ud�givet i anledning af Storm P.'s 70-�rsdag 19. september 1952. Forord aftage la Cour. Illustreret af Robert Storm Petersen. Tilrettelagt afViggo Naae. 1952. n. Nikolaj Vasiljevitsch Cogol: Portr�ttet. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1953. 12. H.C. Andersen: Stormenflytter Skilt. Eventyr. Illustreret af Ib Spang Olsen. 1953. 13. Aage Marcus: Om at l�se. Illustreret af Mads Stage. 1953. 14. Xavier de Maistre: Natlig udflugt i mit kammer. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1953. 15. Anatole France: Den gyldne legende. Historien om et stykke julebr�nde. Oversat af Karen Nyrop Christensen efter f�rste del af �Le crime de Sylvestre Bonnard�. Illustreret af Des Asmussen. Tilrettelagt af Viggo Naae. 1953. Fjerde bogr�kke (1953) 16. Nikolaj Vasiljevitsch Cogol: Ivan Ivanovitsj. Oversat fra russisk af Edith Frey. Illustreret af Povl Christensen. 1953. 17. Edgar Allen Poe: Huset Ushers fald og andre s�lsommefort�llinger. Illustreret af Povl Chri�stensen. Tilrettelagt af B�rge Christensen. 1953. (Serien >S�lsomme fort�llingen, bd. 2]. 18. Tage la Cour (red.): Mord i gaslys. Noveller af Dickens, Stevenson, de Maupassant, Ja�cobs, Tjekhov og Conan Doyle. Originaltr�snit af Palle Nielsen. 1953. (Nyt oplag 1969]. 19. Gustave Flaubert: Bibliomani. Illustreret af Knud Muhlhausen. Oversat af Karen Nyrop Christensen. 1953. (Nyt oplag1980] Femte bogr�kke (1953-54) 20. Tage la Cour (red.): Vinter-mysterier. Seks smaa julegys. Tegninger af Lars Bo. 1953. 21. Mogens Garde: Italienske dage. Digte. Tegninger af Alex Secher. 1953. 22. jacob Paludan: B�ger, Poeter og Stilister. [Serien >Essays om B�ger<, redigeret afTage la Cour, bd. ij. 1954. 23. Nelson Bond: Den gamle bogk�lder. Illustreret af Frits Bruzelius. Oversat af Henri Lassen. 1954. 24. Robert Storm Petersen: Kuri�s episode i Stockholm. Indledning af Poul Carit Andersen. Illustrationer af Storm P. 1954. 25. Sigfred Siwertz; Mdlarpiraten. Illustreret af Helge Kuhn-Nielsen. 1954. [I serien >Bog�vennernes Bibliotek<]. Sjette bogr�kke (1954-55) 26. H.C. Andersen: Eventyr. Illustreret af Arne Ungermann. 1954. 27. Hans Bendix: Verdensber�mmelse p� �stedet. Hjemme hos... Illustreret med tegninger af bl.a. Picasso, van Gogh, Willumsen og C�zanne. Tilrettelagt afB�rge Christensen. 1954. 28. Tage la Cour (red.): Liter�re mord. Danske kriminalnoveller af Blicher, Bang m.fl. Illustreret af Preben Zahle. 1954. 29. Palle Lauring: Vitellius. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1954. [I serien >Bogvennernes Bibliotek<]. [Ny udgave af tidligere udgivelse fra Carit Andersens Forlag]. 30. Sven M�ller Kristensen: Lidt om amerikansk litteratur. Med illustrationer af Bo Bojesen, Povl Christensen, Palle Pio, Ib Spang Olsen m.fl. 1955. [En introduktion til udgivelsen af amerikanske noveller i >Den ny Karatserie<]. Syvende bogr�kke (1955-56) 31. Walter Schwartz: Man havde tid til at blive voksen. Erindringer. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1955. 32. Tage la Cour (red.): Den stj�lne Shakespeare og andre mysterier i biblioteket. Illustreret af Paul H�yrup. Oversat af Poul Ib Liebe. 1955. 33. Michel de Montaigne: Essais I. Udvalgt og oversat af Karen Nyrop Christensen. Tegninger af Lars Bo. 1955. [Optrykt 1969]. 34. Cai M. Woel: Afsked med sommeren. Illustre�ret af Leo Estvad. Udsendt i anledningaf forfatterens 60-�rsdag 18. oktober1955. 35. Johannes V. Jensen: B�gernes Bjerg. 1956. [Serien >Essays om B�ger<, redigeret afTage la Cour, bd. 2]. [Genoptrykt 1969]. Endvidere 1956 36. Tage la Cour: Stwc//'er / r�c/t. Causerierom kriminallitteratur [p� omslaget: �Essays om kriminallitteratur�] Ottende bogr�kke (1956-57) 37. Gustaf N�sstrom: Vandring i Danmark. Teckningar av Ebbe Sadolin. Trykt hos Almqvist &. Wiksell, Uppsala. 1956. 38. Edgar Allen Poe: Den aflange kiste og andre uhyggeligefort�llinger. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt af B�rge Christen�sen. 1956. [Serien >S�lsomme fort�llingen, bd. 3]. Niende bogr�kke (1957-58) 39. Martin A. Hansen: B�gernes Verden. 1957. [Serien >Essays om B�ger<, redigeret afTage la Cour, bd. 3]. [Genoptrykt 1969]. 40. Danske K�rlighedsdigte fra Peder Syi^ til Viggo Stuckenberg. Illustrationer af Helge Christoffersen. Tilrettelagt af B�rge Christensen. Udsendt ved �rsskiftet 1957� 58. [Ny udgave 1972]. 41. Steen Eiler Rasmussen: Rejse i Kina. Med illustrationer af forfatteren. 1958. Tiende bogr�kke (1958-59) 42. Edgar Allen Poe: Arthur Gordon Pyms H�ndelser. Illustreret af Povl Christensen. Tilrettelagt afB�rge Christensen. 1958. [Serien >S�lsomme fort�llingen, bd. 4]. 43. Jan Frideg�rd: juleaften i Bogladen. Oversat af Orla Lundbo. Illustreret af Frits Bruzelius. 1958. 44. Michel de Montaigne: Essais II. Udvalgt og oversat af Karen Nyrop Christensen. Tegninger af Lars Bo. 1959. Endvidere 1958: 45. Ivan Turg�nev: En j�gers dagbog. Illustreret af Mads Stage. Tilrettelagt afViggo Naae. Udgivet afTage la Cour, Mads Stage og Viggo Naae. 1958. 46. Tage la Cour: ... Med venlig hilsenfra Ellery Queen. 3 causerier om dedikationer i detektiv�fort�llinger. Af Ellery Queen og Tage la Cour. Tegninger af Leo Estvad. 1958. 47. Harald Engberg: Dansk teater i halvtredserne. Illustrationer af Hans Bendix. 1958. 11. Bogr�kke (1959-60) 48. J. Christian Bay: Breve og B�ger I-Il. [Serien >Essays om B�ger<, redigeret afTage la Cour, bd. 4]. 1959. 49. Fran^ois-Marie de Voltaire: Candide eller Optimismen. Oversat ogindledt af Karen Ny�rop Christensen. Tegninger afLars Bo. 1960. [Ogs� udgave fra 1968 indeholdende 2. del]. 50. Erik Clemmesen: AkselJ�rgensen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 1]. 1960. 51. Heinrich von Kleist: Michael Kohlhas. Indledning af Aage Marcus. Illustreret af Povl Christensen. 1960. 52. Ebbe Sadolin: Samtale med Goethes kat. Tegninger af forfatteren. 1960. 53. Michel de Montaigne: Essais III. Udvalgt og oversat af Karen Nyrop Christensen. Tegninger af Lars Bo. 1960. Jubil�umsbogen 1960; 54. Alex Secher: Fransk visit i Belgisk Congo. Tegninger af forfatteren. Tilrettelagt affor�fatteren og B�rge Christensen. 1960. 12. Bogr�kke (1960-61) 55. Johann Wolfgang von Goethe: italiensk Rejse I. Fra Karlsbad til Rom. Oversat af Johannes Wulff. Tegninger af Ebbe Sadolin. 1960. 56. Frater Taciturnus [B�rge Rudbeck]: Paris. Brevkortfra Frankrig. Illustrationer afLars Bo. Indledning af Carl Johan Elmquist. 1961. 57. Erik Fischer: Povl Christensen. [Serien >Danske grafikere<, redigeret af Leo Estvad, bd. 2]. 1961. 58. Donald McGuire [Tage la Cour]: Tre gange syi'. En bibliofil novelle. Illustreret af Lars Bo. �Oversat af Tage la Cour� (!). 1961. [Optrykt 1966]. 59. Honor� de Balzac: Det ukendte mesterv�rk. Oversat af Karen Nyrop Christensen. Ind�ledning af Carl Johan Elmquist. Illustreret af Fritz [i.e. Frits] Bruzelius. 1961. 5i 60. Ebbe Sadolin: Schubert, Andersen og Siboni. russisk af Ejnar Thomassen. Originallito� Nogle optegnelser fra Wien. Tegninger af grafier af Palle Pio. 1964. forfatteren. 1961. 79. Antonio Samarakis: N�dbremsen. Tegninger af Lars Bo. Oversat af Ole Wahl Olsen. 13. bogr�kke (1961) 1963. 61. Christian Winther: Flugten til Amerika. Med tr�snit af Herman Stilling. 1961. [Genop�trykt 1978]. 62. Antonis E. Samarakis: H�b s�ges. Oversat og indledt af Ole Wahl-Olsen. Tr�snit af Jane Muus. 1961. (Optrykt i Karatserien, Carit Andersens Forlag, 1965]. 63. Leo Estvad; Hjorth Nielsen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 3]. 1961. 64. Tom Kristensen: B�ger, b�ger, b�ger. I-Il. [Serien >Essays om B�ger<, redigeret afTage la Cour, bd. 5]. 1961. 65. Ivan Cankar: En mand og hans ret. Oversat og indledt afCarl Kjersmeier. Tr�snit af Erik Hagen [i.e. Hagens). 1961. 66. Ole Skouboe: Det mindste grces. Tegninger af forfatteren. 1961. 14. bogr�kke (1962) 67. Johann Wolfgang von Goethe: Italiensk Rejse, II. Napoli -Sicilien -Rom. Tegninger af Ebbe Sadolin. Oversat afJohannes Wulff. 1962. 68. Hans Hartvig Seedorf: Forelsket i �ret. Tolv croquis'er. Tegninger af Ebbe Sadolin. 1962. 69. Otto Gelsted: Axel Salto. [Serien >Danske grafikere<, redigeret af Leo Estvad, bd. 4). 1962. 70. Harald Grieg: Lesningens velsignelse. [Serien >Essays om B�ger<, redigeret afTage la Cour, bd. 6j. 1962. 15. bogr�kke (1963) 71. Leo Estvad: Katedraler og mineland. Tegninger og tekster fra Belgien. Illustrationer af forfatteren. 1963. 72. Schadebogen. Vers af Jens August Schade. Tilrettelagt og med tegninger af Mogens Zieler. 1963. Udsendt p� Jens August Scha�des 60-�rs f�dselsdag 10. januar 1963. 73. Om b�ger. Aforismer samlet af Poul Carit Andersen. Tegninger af Storm P. 1963. 16. bogr�kke (1963-64) 74. Alex Secher: � Haw. Illustreret og tilrettelagt af forfatteren. 1964. [2. udgave udsendt i mindre format 1974). 75. Kai Friis M�ller: Om b�ger og boglig dannelse. [Tryk�r angivet som 1962, men udkommet som del af den 16. bogr�kke i september 1963, if�lge nyhedsbrev]. [Serien >Essays om B�gers redigeret af Tage la Cour, bd. 7]. 76. Otto Gelsted og Tage la Cour:Johannes Larsen. Tegninger og grafik. 1963. 77. Herman Melville: Encantadas. De fortryllede �er. Forord af Poul Carit Andersen. Oversat af Lis Thorbj�rnsen. Tr�snit afErling Olsen. 1964. Ekstra bogr�kke 78. Ivan Turg�nev: Tjertopkh�novs endeligt. Fort�llingfra En j�gers dagbog. Oversat fra 80. Francis Bret Harte: M'Liss. En idyl fra Red Mountain. Originaltr�snit af Erling Olsen. 1964. 81. Henrik Bramsen: Oluf Hartmann. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 5]. 1964. 17. bogr�kke (1964-65) 82. Frank J�ger: Fyrre digte. Udvalgt af Ib Andersen og Frank j�ger. Tegninger af Ib Andersen. Tilrettelagt af Ib Andersen og Ejnar Philip. 1964. 83. Gunnar Gunnarsson: Kirken p� bjerget. Bind 1. Illustreret af Gunnar Gunnarsson den yngre. 1964. 84. Antonis Samarakis:Jeg n�gter. Tr�snit af Erling Olsen. Oversat af Ole Wahl Olsen. 1964. [Udvidet udgave p� Carit Andersens Forlag, 1965]. 18. bogr�kke (1965-66) 85. Leo Estvad: Dagenes spiral. Tegninger af forfatteren. 1965. 86. Robert Giraud: Lars Bo. Tekster af Robert Giraud, Flemming Madsen og Poul Carit Andersen. Tilrettelagt af Palle Christoffersen. 1965. 87. Antonis Samarakis: Opfindelsen. Tr�snit af Erling Olsen. Oversat af Ole Wahl Olsen. 1965. 19. bogr�kke (1966) 88. Ole Sarvig: Palle Nielsen. [Serien >Danske gra�fikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 6]. 1966. 89. Georg Brandes et al: Om at l�se. [Serien >Essays om B�gers red. afTage la Cour, bd. 8]. 1966. 90. Herman Stilling: Historien om to spr�lle�m�nd og en kagedame. Linoleumssnit af for�fatteren. Tilrettelagt af Palle Christoffersen. [H�ndsat hos Gullander i Skjern). 1966. 91. H.C. Andersen: En Digters Bazar. Bind 1. Illustreret af Ebbe Sadolin. 1966. Desuden i 1966 92. Thomas Mann: Tonio Kr�ger. Tr�snit af Anton Jacobsen. Oversat af Th. Steinthai. Forord af Jacob Paludan. 1966. [Ny udgave 1977) 93. Vivi Hirdmann i.e. Hirdman: Gr�sk By. Oversat fra svensk af Ina Rohde. Tegninger af Ellinor Carit Andersen. [Ny udgave 1973). 20. bogr�kke (1966-67) 94. Herman Bang: Les quatre Diables og andre noveller. Tr�snit af Jane Muus. Tilrettelagt af Jane Muus og Ejnar Philip. 1966. 95. Gustave Flaubert: Trefort�llinger. Tr�snit af Palle Skipper. Forord og overs�ttelse af Karen Nyrop Christensen. 1967. 96. Martin Andersen Nex�: Et skriftem�l. Enfor�t�lling. Med tr�snit af Erling Olsen. 1967. 97-98-Gunnar Cunnarsson: Kirken p� bjerget. Bind 2-3. Gennemset udgave med tegninger af Gunnar Gunnarsson den yngre. 1967. 21. bogr�kke (1967) 99. H.C. Andersen: En Digters Bazar. Bind 2. Illustreret af Ebbe Sadolin. 100. Sigurd Schultz:J.F. Willumsen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 7]. 1967. 101. Gustav Esmann: Hjort og Michelsen. En k�benhavnerfortoelling. Illustreret af Helge Hall. Forord af Arne Hall jensen. Tilrettelagt af B�rge Christensen. 1967. 102. Victor Hugo: D�dsd�mt. Illustrationer af Erik Hagens. Oversat af Orla Lundbo. For�ord af Jette Lundbo. Tilrettelagt af Erik Hagens og Leif Thomsen. 1967. Ekstra bogr�kke 7967 103. Heinrich Heine. Tyskland. Et Vinter�ventyr. Gendigtet p� dansk af Hans Hartvig Seedorf. Udgivet i anledning af Seedorfs 75��rsdag. Illustreret af Sven Okkels. 1967. 104. Gitz-Johansen: Nattergalenatten Tema med variationer. Illustrationer af forfatteren. Ud�sendt i anledning af kunstnerens 70-�rsdag 20. august 1967. 105. Ebbe Sadolin: Rejser og streger. Illustrationer af forfatteren. 1967. Desuden 1967 106. Einar Rud: Italienske kunstnerportr�tterfra Cotik og Renaissance. Tilrettelagt af Palle Christoffersen. 1967. 22. bogr�kke (T968) 107. Ib Andersen: Vinters�vn ogfire andre artikler. Tegninger af forfatteren. 1968. 108. Antonis Samarakis: Fejltagelsen. Illustreret af Bo Bonfils. Oversat af Ole Wahl Olsen. 1968. 109. Robert Louis Stevenson: Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Forord af Tage la Cour. Oversat af Cai Clausen. Illustreret af Paul H�irup [i.e. H�yrup]. Udgivet i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab. 1968. Desuden 1968 no. Gitz-johansen: Menneskenes land. To digte. Illustreret af forfatteren. [Gave til medlem�merne afSelskabet Bogvennerne i anledning af, at Gitz-johansen fik selskabets tegner�pris 1967). 1968. Ekstra bogr�kke 1968-69 in. jacob Paludan: B�ger, Poeter og Stilister. [Nyt oplag aftidligere udgave i serien >Essays om B�ger<]. [1969]. 112. johannes V. jensen: B�gernes Bjerg. [Nyt oplag af tidligere udgave i serien >Essays om B�ger<]. 113. Martin A. Hansen: B�gernes Verden. [Nyt oplag af tidligere udgave i serien >Essays om B�ger<]. 114. Harald Grieg: Lesningens velsignelse. [Nyt oplag af tidligere udgave i serien >Essays om B�ger<]. 115. Tage la Cour (red.): Mord i gaslys. Med tr�snit af Palle Nielsen. [Nyt oplag af tidligere udgave, se nr. 18]. 23. bogr�kke (1969) 116. Carl Frederik Garde: Om lidt er alt s� l�nge siden. En bog om Mogens Zieler. Tilrettelagt af Mogens Zieler. 1969. 117. jules Renard: Historierfra naturen. Illustreret med originalgrafik af Palle Pio. Oversat af Karen Nyrop Christensen. 1969. 118. Lars Bo: Det vidunderlige hus i Paris. Illustre�ret af Lars Bo. 1969. [Ny udgave af 1. udgave fra 1954]. 119. Charles Asselineau: En bogsamlers helvede. Illustreret af Knud Muhlhausen. Oversat og forsynet med noter af Gustav Strand. 1969. [Oprindelig udgave p� Forlaget Forum, 1946]. Desuden 1969 120. Alphonse Daudet: Breve fra min m�lle. Illustreret af Povl Christensen. 1969. [Ny udgave, oprindeligt udsendt p� Carit Ander�sens Forlag, 1946]. 121. Gustav Wied: Pastor S�rensenog Co.lllustreret af Ib Spang Olsen. 1969. [Ny udgave afud�gaven fra 1951]. 122. Frank j�ger: Hjemkomst. Tegninger af Ib Spang Olsen. 1969. 1970 123. Henrik Pontoppidan: Vildt. Tegninger af Fritz Syberg. Efterskrift af Poul Carit Ander�sen. [Udsendt 23. marts 1970 p� Selskabet Bogvennernes 20-�rs dag). 124. Ebbe Sadolin: Vandringer mellem b�ger. Illustrationer af forfatteren. 1970. 125. Leo Estvad: HolgerJ. jensen. [Serien >Danske grafikeres redigeret af Leo Estvad, bd. 8], 1970. 126. Tage la Cour: Unikum -novellerfor bog�samlere. Tegninger af Mads Stage. 1971. 1971 127. Tage la Cour (red.): Bogen fort�ller. En antologifra b�gernes verden. Udvalgt af Tage la Cour. 1971. 128. Palle Lauring: 200 aforismer. Tegninger af Ebbe Sadolin. 1971. 129. Ib Andersen. Tegninger og tekster. Udvalgt af Nanna Andersen. Indledning af Aage Marcus. 1971. 130. Ebbe Sadolin: Vandringerfra Firenze til Rom. Illustreret af Sadolin. [Udkom f�rste gang med titlen Vandringerfra Florens til Rom, Carit Andersens Forlag, 1954]. [Heri H.C. Andersen: Rejse med Veturin, 1840]. 1971. 131. H.C. Andersen: I Spanien. Tegninger af Hans Bendix. 1971. 132. R. Storm Petersen: Bag rampe og kulisser. Erindringerfra teatre, cabaretter og varieteer. Forord og noter af Folmer Christensen. Illustreret af forfatteren. 1971. 133. Carl johan Elmquist: italienske temaer. Ud�sendt i anledning af forfatterens 60-�rsdag 16. oktober 1971. 134. Ludvig B�dtcher: M�de med Bacchus. Med efterskrift af Poul Carit Andersen. Illustreret af Alex Secher. 1971. 135. Poul Vad: Henry Heerup. [Serien >Danske gra�fikere<. redigeret af Leo Estvad, bd. 9]. 1971. 136. Tage Voss: Fra sk�rets horisont. Med tegninger af Ib Andersen. 1971. 1972 137. Pedro Antonio de Alarc�n: Den trekantede hat. Tr�snit af Palle Skipper. 1972. 138. H.C. Branner: Digteren og Pigen [og] Glimt af mig selv. Illustrationer af Ebbe Sadolin. [�Glimt af mig selv� trykt i. gang i antologi�en Profilen, 1944. �Digteren og Pigen� oprindeligt udsendt 1945). 1972. 139. Konrad Ferdinand Meyer: Plautus i nonne� klostret. Illustreret af Lars Bo. Oversat af Karen Nyrop Christensen. 1972. 140. Leo Estvad: Anno Domini. Digte. Tegninger af forfatteren. 1972. 141. Arne Ungermann: Efter hukommelsen. Illu�streret af forfatteren. [Udsendt i anledning aftegnerens 70-�rs f�dselsdag). 1972. 142. Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, I: Med danskeforfattere over Alperne til Firenze. Illustreret og tilrettelagt af Leo Estvad. 1972. 143. Danske k�rlighedsdigtefra Peder Syf til Viggo Stuckenberg. Tegninger af Helge Christoffer�sen. Digtudvalg ved Poul Carit Andersen. 1972. (F�rst udgivet 1957-58). 144. Citz-Johansen: Lilla og orange paletter. Digte og tegninger. Udsendt i anledning af Gitz-Johansens 75-�rsdag 20. august 1972. 145. August Strindberg: Dronning Kristina. Tr�snit af )ane Muus. Oversat og med efter�skrift af Frans Lasson. Tilrettelagt af Ejnar Philip. 1973. 146. Jan Carff: Sigurd Vasegaard. [Serien >Danske grafikere<, redigeret af Leo Estvad, bd. 7). 1973. 1973 147. Julius R. Haarhaus: Maculaturalia. Oversat og med efterskrift af J. Chr. Bay. Illustreret af Des Asmussen. 1973. 148. Washington Irving: Kunsten at fabrikere b�ger. Oversat af Tage la Cour. Tr�snit af Palle Skipper. 1973. 149. Tage la Cour: Den gr�nne 0 i fantasiens land -og andre egne i den lettere bogverden. Om�slagstegning og vignetter af Mogens Zieler. 1973� 150. Henning Koppel: Var der s� mere i vejen? Tegninger af Bo Bojesen. 1973. 151. Walter Schwartz: Danske bogillustrationer fra Valdemar Andersen til Axel Salto. 1973. [Ny, let revideret udgave af f�rsteudgaven fra 1949]� 1974 152. George Sand: En vinter p� Mallorca (1838-T8jg). Illustreret af Ebbe Sadolin. 1974. 153. William Shakespeare: Hamlet. Prins af Dan�mark. Illustreret af Povl Christensen. 1974. 154. Tage la Cour: Bogtryllerenfra Skjern. Simon Gullander p� 80-�rsdagen 2. januar 7974. Til�rettelagt og trykt af Arne og Ola Gullander. 1974� 155. Hjalmar Bergstr�m: San Gimignano eller Byen med de smukke t�rne. Tegninger af Ebbe Sadolin. Tilrettel�gning: Finn Brol�s. 1974 156. Lars Bo: Afrikas �jne. En jagtdagbog. Illustreret af forfatteren. 1974. 157. Georg Biichner: Woyzeck. Illustreret af Sven Okkels. 1974. 158. Johannes M�llehave: Afara/iom, Isak ogJa�cob. Nye billeder af HerlufJensenius, Efterskrift af Tobias Faber. 1974. [Genoptrykt 1980). 1975 159- Tage la Cour: Kaieidoskop -causerier, noveller, parodier og rimerierfra den lettere bogverden. Forord af Hakon Stangerup. [Ud�sendt i anledning afTage la Cours 60-�rs�dag 25. januar 1975]. 160. Poul Carit Andersen: Valdemar Andersen. En dansk tegner. Udgivet i anledning af kunstnerens 100-�rsdag 8. februar 1975. 161. Peter Ronild: Fader min. Erindringer. Illustrationer af Bo Bonfils. 1975. 162. Johannes M�llehave: Josefs dr�mme. Tegninger af Kamma Svensson. 1975. 163. Ilja Erenburg: Tretten piber. Oversat og med forord af Georg Sarauw. Illustrationer af Palle Pio. 1975. 164. Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, II: Med danskeforfattere p� rejse i Mellemitalien. Illustrationer af Helge Kuhn-Nielsen og Ebbe Sadolin. 1975. 165. MarkTwain: Miliionpundssedlen og andre historier. 1975. 1976 166. Hans Bendix: Kunstnere i kulissen. Tegninger af forfatteren. 1976. 167. Ebbe Sadolin: Vandringer p� Rhodos. Illustreret af forfatteren. 1976. 168. H.G. Wells: Tidsmaskinen. Illustreret af Torben Skov. 1976. 169. Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, III: Med danske forfattere i Venezia. Illustreret af Ib Spang Olsen og Nulle �igaard. 1976. 170. Mrs. Hudson [Fanny Cradock]: Sherlock Holmes' kogebog. Tegninger af Mads Stage. 1976. 171. Mette Franchetti: Italiensk by. Illustreret af Ellinor Carit Andersen. 1976. 172. Grazia Deledda: Den �bne d�r. Illustreret og tilrettelagt af Ellinor Carit Andersen. [Ryg�og smudstitel: �Sardisk by�). 1976. 173. Mark Twain: Kultiverede kannibaler. Tegninger af Bo Bojesen. 1976. 174. Johannes M�llehave: De betroede talenter. Med nye billeder af Ib Spang Olsen. 1976. [Ny udgave 1983]. 175. Erwin Neutsky-Wulff: Adam Hart og sj�le�maskinen. Illustreret afJes Fomsgaard. 1977. 1977 176 William Shakespeare: En sk�rsommernats�dr�m. Tegninger af Ludmilla Balfour. [Trykt 1973]� 177-Virtus Schade; 20 profiler i dansk grafik. 1977� 178. Johannes M�llehave: Da gl�den blev f�dt. Tegninger af Ellinor Carit Andersen. 1977�[Ny udgave 1983]. 179. Thomas Mann: Tonio Kr�ger. Forord af Jacob Paludan. Tr�snit af Anton Jacobsen. 1977. [Optryk af udgaven fra 1966]. 180. Carl Johan Elmquist: En k�mpe�gles bekendelser. Illustreret og tilrettelagt af Torben Skov. 1977. 181. Ebbe Sadolin: Vandringer i London. Illustrationer af forfatteren. 1977. [Ny ud�gave afvandringer i London, Carit Ander�sens Forlag 1950J. 182. Hans Hartvig Seedorff: Pompeji -Brevefra Byen, som ikke ville d�. Tegninger af Palle Pio. 1977. [Udkom f�rste gang i 1966 p� Carit Andersens Forlag med fotografier af Kirsten Kyhlj. 183. Ebbe Rode: Fodnoter i �jenh�jde. 1977. 1978; 184. Elias Bredsdorff: Nonsens og bonsens. Tegninger af Arne Ungermann. 1978. 185. Horace Walpole: Slottet i Otranto. Illustreret afTorben Skov. 1978. 186. Tage Voss: Status p� sk�ret. Illustreret af Eiler Krag. Kreativ r�dgivning: Henry Thejls. 1978. [Udkom f�rste gang p� Hans Reitzels Forlag 1954]. 187. Tage la Cour: H.C. Andersen ogfuglene. Illustreret af Falke Bang. Kreativ r�dgivning Henry Thejls. 1978. [Oprindelig udgave ud�sendt som privattryk fra Thejls Bogtryk, 1967]. 188. Ebbe Sadolin: Vandringer i Tivoli. Illustreret af forfatteren. 1978. [Ny udgave af �Tivoli�, udsendt p� Carit Andersens Forlag, 1968J. 189. Niels Birger Wamberg (red.): Bog og sj�l. En hilsen til Aage Marcus. Tegninger af Ebbe Sadolin. [Udgivet i anledning af Aage Marcus' 90-�rsdag 31. december 1978]. 190. Maud Sinclair: Skitserfra Gr�nland. 1978. 191. Ebbe Sadolin: Vandringer i Frederiksberg Have. Illustreret af forfatteren. 1978. [Ny ud�gave af 1. udgave fra 1935]. 192. Johannes M�llehave: To br�dre. Lignelsen om denfortabte s�n. Med nye billeder af Ulla Kampmann. 1978. [Genoptrykt 1983]. 193. Poul Carit Andersen m.fl.: En bog om Hans Bendix. Med bidrag afbl.a. Niels Birger Wamberg, Elias Bredsdorff, Niels Matthiasen, Svend Kragh-Jacobsen og Victor Borge. [Udgivet i anledning af Hans Bendix' 80-�rsdag 19. januar 1978]. 194. Nikolaj Vasiljevitsch Cogol: Kappen. Illustre�ret af Lars Bo. Oversat af Georg Sarauw. 1979� 195. Kirsten Hoffmann: Et rigtigt hundeliv. 1979. 196. Ebbe Sadolin: Forbavsende K�benhavn. Tegninger af forfatteren. 1979. 197. Ebbe Rode; Fra mit STORMagasin. Udflugter i Storm P.s vendekreds. 1979. 198. Carl Johan Elmquist: Noas erindringer. Med tegninger af Kamma Svensson. Tilrettelagt af Poul Kristensen. 1979. 199. Mark Twain: Begravelse i Nevada og andre historier. Illustrationer af Bo Bojesen. 1979. 200. Charles Dickens: Doktor Marigold. Tegninger af Valdemar Andersen. 1979. 201. Tobias Faber: En Kina-rejse. Fotografier og vignetter af forfatteren. 1979. 202. Johannes M�llehave: Abraham, Isak og Jakob. Nye billeder af HerlufJensenius. Efterskrift af Tobias Faber. 1980. [Optryk af 1974-udgavenJ. 203. Jens O. Jensen: Med solen i nord. Tegninger af LeifRagn-Jensen. 1980. 204. Poul Carit Andersen: Skagen ifortid og nutid. Tegninger af Alex Secher. 1980. 205. Mette Franchetti Pardo: S�dan siger man ikke, Signora. Tegninger af Ellinor Carit Andersen. 1980. 1980 206.O. Henry: Livets runddans. Illustrationer af Peder Nyman. 1980. 207. Poul Carit Andersen (red.): Rejse i Italien, IV: Med danskeforfattere i Syditalien. Illustrationer af Palle Pio. [P� ryggen ben�vnt III]. 1980. 208. Kirsten Hoffmann: Kvinde -i m�nds verden. Illustreret af forfatteren. 1980. 209. Gustave Flaubert: Bibliomani. Med efterskrift afTage la Cour. Tegninger af Knud MOhl�hausen. 1980. [Nyt oplag af udgavefra 1953]. 210. Ernst Mentze: Dansk Vestindien. Tegninger af Mads Stage. 1981. [Oprindelig udsendt som nyt�rspublikation fra Berlingske Bog�trykkeri 1965 undertitlen �Danmarks sidste tropeland�]. 211. Carl Johan Elmquist: Piazza Navona. Tegninger af Lene Andreassen. 1982. 212. Helge Kj�rulff-Schmidt: Digtefra dengang. Illustrationer af Ellinor Carit Andersen. 1982. 213. Henrik Pontoppidan: En Vinterrejse. Tegninger afThormod Kidde. Efterskrift af Flemming Behrendt. 1982. 1981 1982 214. Hans Bendix:J.F. Willumsen -samv�r og rejser. 1982. 1983 215. Johannes M�llehave: Adam og Eva ved Roskilde Fjord. Illustreret af Eiler Krag. 1983. 216. Paul Gauguin: F�r og efter. 1983. 217. Margrethe Loerges: Michael Ancher. Cop. 1984. 218. Margrethe Loerges: Anna Ancher. Cop. 1984. Bogvennernes grafiske kreds 219. Maj 1965: Edgar Allen Poe: The R�ven. Med 20 originalraderinger af Bo Bonfils. Trykt hos P. Clement, Amsterdam. Oplag 225. 1965. Dertil kommer 220. Tidsskriftfor Bogvenner. 1.-2. r�kke, 1956�1966.