ne den faglige kultur..." En biografisk bogmosaik om Grafisk Cirkel Af Henrik Deres selvværd fejlede ikke noget. De ville noget med deres fag. Sejerkilde Eksperimentere. Vise, hvad de kunne nå af typografiske landvin­dinger ved at mødes i en lukket kreds. I 1936 dannede engruppe unge, ambitiøse typografer Grafisk Cirkel. 1 de næste 25 år var det deres faglige eksperimentarium. De udsendte over 100 tryk, og cirkelbrødrenes nyskabelser blev en af hjørnestenene i dansk typografis guldalder -og bøger, som kollegerne lagde mærke til.Publikationerne fra Grafisk Cirkel var at regne for avantgardeni dansk bogtryk -og deres bagmændar­bejdede sig frem til at blive „navne" i branchen -stemmer, man lyttede til. Historien om Grafisk Cirkel er et fascinerende kapitel af den danske boghistorie fra en periode, hvor håndværket leverede sit bedste, menefterhånden blev truet af mekaniseringen. Det er be­retningen om en håndfuld typografer, der ragede op i en bryd­ningstid, der gav god grobund for idealister med trang til at ud­fordre det bestående. Som for den omgivende verden var 1930'erne også for typo­ grafiens vedkommende præget af omvæltninger og usikkerhed over for nye strømninger. Xylograf Hendriksens hæderkronede Forening for Boghaand­værk fik ny formand, Erik Zahle, der pustede nyt liv i foreningen, og fra 1935 udvalgte en komité en håndfuld af de bedste bøger, som de danske trykkerier havde leveret i det forgangne år, og på Fagskolen for Boghaandværk i København -det eneste sted, hvor typografer kunne hente lærdom ud over hverdagen bag mesters sættekasser -boblede det også. Nye tider var på vej 1 1928 udsendte den tyske typograf Jan Tschichold bogen Die neue Typographie,som ramte branchen som en hammer. Den var et funktionalistisk attentat mod pyntesyge og æstetiske snurrepi­berier i typografien. „Det gælder om at skabe bøger, der er så enkle og let læselige som muligt. Og hvad er det enkleste? Grotesken", lød det bom­bastiske udsagn fra Tschichold. Han lod sig blandt andet inspire­re af den nye russiske bogkunst. Herhjemme mødte danskerne for første gang de enkle, men farverige russiske bøger ved en ud­stilling i stormagasinet Illums bogafdeling i 1932, hvor lederen, Asger Fischer, introducerede en helt ny verden for typografer og andre boginteresserede.Inspirationen herfra kunne i de følgende år ses i børnebøger fra det kommunistiske, danske forlag Monde. Oplyste typografer Tschicholds ideer om groteskskrifter og asymmetrisk typografi dukkede så småt op i bøger og især reklamearbejder. Men tryk­kerierne var noget famlende over for de nye strømninger, der brød så markant med den vante, noget blandede anvendelse af skrifter. I 1935 kom Jan Tschichold selv til Danmark for at indvie danske typografer i sine ideer. Han blev inviteret af Typografer­nes fagtekniske Samvirke, som var oprettet et par år før med net­op den hensigt at oplyse typografer om de nye tendenser og op­ildne dem til at engagere sig i deres fag. Centrale skikkelser i det faglige oplysningsarbejde, som siden kom over i Typografforbundets regi, var Viktor Peterson, Frede­rik Hjorth og Henry Thejls samt forbundets oplysningssekretær Svend Johansen. Svenskeren Viktor Peterson havde i en årrække arbejdet hos Gutenberghus, men blev i 1935 en af Fagskolen for Boghaand­værks visionære kræfter. I 1934 udsendte Samvirket Typografisk Aarbog med Peterson i redaktionen sammen med bl.a. Frederik Hjorth. Typografen Hjorth -lillebror til en af det danske privattryks fædre, Kaj Hjorth -var i en menneskealder manden, der sørgede for at forsyne sine kolleger med det nyeste inden for faglitteratur og redskaber ved hjælp af favorable ordninger. Frederik Hjorth var også i redaktionen, da første årgang af Grafisk Aarboguåkom i 1938. De små bøgerbragte i defølgende 25år et stort antal artik­ler af fagligt indhold videre til medlemmerne af Dansk Typograf-Forbund og var et værdifuldt led i den oplysende virksomhed. I 1936 startede udsendelsen afbladet Grafisk Teknik som af­løser for en række mindre blade for de grafiske fag. Og i begge udgivelser spillede Henry Thejls en markant rolle. Ud over sit ar­bejde hos Gutenberghus undervisteThejls fra 1930 på Fagskolen for Boghaandværk. Mange elever kom fra små beskidte baggårdssætterier til denne fa­gets højborg med dens fuldkomne overdådighed af teknisk udstyr, de funktionalistiske teori-og tegnelokaler, og lærerne i stivede hvide kitler, som overlæger på stuegang. Her i denne højtidelige, næsten kliniske atmosfære mødte vi Thejls og blev efterhånden fanget af hans vitale personlighed. Han formåede på en eller anden måde at ændre hele vor indstilling til og opfattelse af det fag, vi skulle arbej­de i. Vi var begejstrede -Thejls var profeten. Sådan skrev J. Klug Sørensen mange år senere om sit møde med den sprudlende fagmand. Thejls rejste landet rundt og holdt op­ildnende foredrag og forestod Typografforbundets korrespon­dancekurser for alle dem, der ikke havde mulighed for at følge undervisningen på Fagskolen -hvilket ikke mindst var af stor betydning for provinsens typografer. På den måde blev hans næsten overmenneskelige indsats af afgørende betydning for en hel generation af typografer. Hans indsats som inspirator, indpis­ker -og provo -kan næsten ikke overvurderes, når man ser på udviklingen i dansk bogproduktion i de år, Thejls var aktiv. Overordnet set var de mange pædagogiske tiltag dog endnu kun krusninger på en grå hverdag. Alt for mange danske bøger bar fortsat præg af rutinearbejde, nedslidt skriftmateriel og manglende æstetisk sans. Med udgangspunkt i kvaliteten af børnebøger fældede faktor Aage Wantzin mange år senere sin dom over datidens standard: Det til bogen anvendte papir er af sandpapiragtigt kvalitet og ube­stemmelig farve; det er et stykke papir, der er tykt som krydsfiner, og naturligvis går det på den forkerte led. Til satsen er valgt en type,der er laset som et gammelt sjal; skriftbehandlingen er, som en ugegam­mel lærling ville have foretaget den; proportionerne forholder sig som hund til kat; trykfarven er gusten og grumset som potteler; be­skæringen (undskyld: forskæringen) får en til at tro, at bogbinderen har klippet bogen til i en dørsprække. Selv ved de såkaldte jubilæ­ums-og luksusudgaver var det ikke sjældent, man blev stillet over for resultater, der bar vidne om manglende kendskab til de mest ele­mentære tekniske grundregler -eller ligegyldighed over for disse. Aage Wantzin var op gennem trediverne faktor hos Johan Olsen i Det Berlingske Bogtrykkeri. I 1938 rykkede han til Det Hoffens­bergske Etablissement, hvor han blev overfaktor i 1943 og virke­de frem til virksomhedens lukning i 1971. Grafisk Cirkel ser dagens lys 1 januar 1936 figurerede hans navn på den skrivelse, der indbød en snes interesserede typografer til at danne en faglig sammen­slutning, der skulle „søge gennem sit Virke at arbejde for Højnel­ IG sen af sine Medlemmers faglige Kultur, for Samhørighed blandt Medlemmerne på faglig Basis og for fremmeaf Boghaandværket". Mange år senere erindrede Aage Wantzin: Disse årvågne,kan man måske sige,unge mennesker havde allerede i længere tid set og undret sig over al den typografiske dårligdom og efterhånden fåetden tanke,at hervar der måskeen opgave,de kunne være med til at løse. Få i tallet var de, og næppe nogen af dem vidste, hvad det egentligvar,debogstaveligt taltgikogdrømteom;men de var klar over, at noget måtte der ske, noget revolutionerende, noget, der kunneafreageres på, men så megen fornuft havdede da i behold,at de indså, dermåtte flere til,hvis deskulle gøre sig håbom at løftesten. I tågerne fra piberøgen i Universitetskafeen i Københavns lati­nerkvarter opstod Grafisk Cirkel den 8. februar 1936. Ophavsmanden til ideen om en snæver typografisk sammen­slutning var faktor på Gutenberghus, Viggo Naae. Arbejdet på det, der dengang var Danmarks største og mest moderne trykke­rivirksomhed, kedede den jyske håndværker, der ville mere end at fremstille prestigetryk på glittet papir og sætte telefonbøger. Og med Grafisk Cirkel så han en kærkommen lejlighed til at føre sine indestængte ideer ud i livet, til at få lov til at dykke ned i ty­pografiske overvejelser. Grafisk Cirkel kunne blive den platform, hvor han sammen med ligesindede kunne vise omverdenen, hvad de forstod ved bogtypografi i bogstaveligste forstand. Og grundstammen i Cirklen blev hentet netop på Gutenberg­hus. Ud over Naae var det Henry Thejls og Christian Petersen, som også stod som underskrivere af invitationen til det stiftende møde; men Paul Schmidt, Roald Teiner Svendsen var også ansat hos Egmont H. Petersen i det indre København. Cirklens øvrige medlemmer var Viktor Peterson, Charles Moegreen, Frederik Hjorth, A.F. Halberg, Aage Wantzin og Simon Gullander. På mødet den februaraften blev en kreds af de indbudte eni­ge om vilkårerne for sammenslutningen. Love blev udformet, Gunnar Biilmann Petersen blev bedt om at udforme sammenslut­ningens mærke, og der blev vedtaget en ambitiøs plan for grup­pens udgivelser: Alle medlemmer forpligtede sig til at udsende en publikation om året, som de selv skulle bekoste. Tolvtemanden I vedtægterne for Grafisk Cirkel blev det slået fast, at 12 var den øvre grænse for antallet af medlemmer. Og alle kilder slår fast, at der var 12 medlemmer fra Cirklens start. Men tolvtemanden var ikke særlig synlig. På den plan over det første års udgivelser, som medlemmerne aftalte umiddelbart efter det stiftende møde, figu­rerer kun 11 navne-og i Grafisk Cirkels første leveår blev der kun udsendt 11 publikationer. Men hvem var så det sidste medlem? På indbydelsen til det stiftende møde i februar 1936 var Vig­go Hasnæs et af navnene. Han var faktor hos Bianco Luno -op netop hen imod slutningen af trediverne stærkt engageret i re­daktionen af standardværket for danske typografer, Selmars Ty­pografi. Tredjeudgaven af bogen kom i 1938, hvor man blandt bidragyderne finder Charles Moegreen og Christian Petersen. Men trods bekendtskabet med flere af Cirklens fædre figurerer Viggo Hasnæs' navn kun den ene gang i Grafisk Cirkel-sammen­hæng. Til gengæld tyder alt på, at han har veget pladsen for sin kollega fra Bianco Luno, overfaktor Hugo Sørensen. I hvert fald nævnes han senere flere gange som den, der fuldendte dusinet fra begyndelsen i 1936. Hvorfor han så først udsendte sin første publikation så sent som september 1939, må stå hen i det uvis­se. I et brev til Aage Wantzin beklagede han sig samme år over kritik fra flere af de øvrige medlemmer, der hentydede til, at han endnu ikke havde få en publikation frem. I det hele taget var medlemsskaren lidt løs i fugerne. Viktor Peterson forlod Cirklen efter kun en enkelt publikation i septem­ber 1936, og hvor Hugo Sørensens navn ikke er at finde på den indbydelse til at forfatte et bidrag til Cirklens første store sats­ning, Det trykte Ord, som blev sendt ud ved årsskiftet 1937-38, dukker til gengæld to nye navne op. Kai Pelt og Max Pfeiffer er kommet med i Grafisk Cirkel i løbet af 1937, og for den unge Pelts vedkommende kan det dårligt være sket før. Et af kravene for op­tagelse i Cirklen var nemlig, at man var uddannet typograf, og Kai Pelt blev først udlært i foråret 1936. Til gengæld kendte han ganske udmærket flere af medlemmerne på forhånd. Henry Thejls var hans læresvend på Gutenberghus og en fuldtonet ad­vokat for Pelts talent. Peter Olufsen: Jeppe, tilrettelagt af Kai Pelt i 1939. Trykt på gråt riflet papir med sort og teglstenrødt tryk og såvel vignetter som sort-hvide fotografi. Publika­ tionen blev frem­ stillet på Aalborg Stiftsbogtrykkeri, hvor Pelt arbejde­ de i nogle år. En rigtig 30'er-ting indbundet i et lysegrønt papir­ bind. 225 x 245 mm. Selv om det var åbenlyst, bestod Kai Pelt imidlertid kun sin svendeprøve med nød og næppe. Hans arbejde var nemlig mere inspireret af Tschicholds nye typografi -og Thejls?! -end den temmelig konservativt indstillede svendeprøvekommission kun­ne goutere. Så i stedet for den sølvmedalje, hans indsats havde fortjent, måtte Pelt nøjes med karakteren „antaget". Hans debut i Grafisk Cirkel var da også helt i tråd med tidens mode. Jeppevar et forfriskende stykke trediver-typografi med in­spiration fra reklamens verden. Teksten var forfattet af vennen og reklamemanden Peter Olufsen, der i 1937 befandt sig på Aal­borg Stiftsbogtrykkeri, hvor Kai Pelt havde fået ansættelse som faktor. Måneden efter dukkede endnu en ny mand frem på sce­nen. Det var faktor på Erik Myrdahls trykkeri, Max Pfeiffer, som straks markerede sig med et arbejde, der rangerer blandt de mest specielle i rækken fra Grafisk Cirkel. Bøger på smalfilm var titlen på publikationen, der til fulde levede op til sammenslutningens hensigter om at skabe noget nyt og anderledes: Formatet var af­langt, spiralhæftet og med omslag af celluloid, der skulle illude­re en filmstrimmel og symbolisere bogens tema. Teksten var sat med hyppige linjeskift, så læsningen blev staccato -ligesom for­fatteren, ingeniør Paul Bergsøe selv ville have læst den. t Et l.tluk .tort B.g.t.T, u 1 •-ruUturformh bnMlc horccrll^,. Sikkerhed oK Kran, •« llrod.untu tine Of .arte Bull.rhoM udtrykker alt. biM indlemme det i tin rgen Samling? Men en Bog, j«, det cr nogn ganske andet. Den er noget for tig telv. Man laaner dm, mjn giver den maatke endogua videre, man lader den ligge urevb i et Hjome af Bogskabet. Men hvem tilhørte den forresten? Det er blevet glemt Man kan dog ikke tilbyde tine Bekendte en Bog som en glemt Paraply, og tilsidst, hvad saa? — Naa ja, det cr di kun en Bog! Lad den saa blive, hvor den nu een Cang cr. Ja, kun en Bog! Og dog har den maaske rart en Ven til Taarcr i aillc Stunder eller beredt ham en uforglemmelig Begejstring i gyldne I foriuaar at udtrykke 8 Øjeblikke, og dette Bind, disse Sider vil for altid staa for ham i saa kaer Erindring, at han med Clacde vil mindes det Vilde I ikke acre saavel andres som jeres egne Minder af denne Art? Genser I Egnen for jeres ungdommelige Drammener, Skue­pladsen for jeres Barndomsverden. Stedet, fra hvilket en elsket Raadgiver talte til jer, uden en vis Andagt? Og er I jeres Dig­tere mindre skyldige? Taler ikke allerede Bindet, fra hvilket I som Ynglinge Ord for Ord gjorde Faust til jeres egen, som Bog til Da Pelt og Pfeiffer kom med i Grafisk Cirkel, blev sammenslut­ningens alderspræsident, A. F. Halberg, udnævnt til æresmedlem. I en menneskealder var den musikalske typograf ansat på Fr. Bagges Hof-Bogtrykkeri, hvor han prægede en række bøger med sin diskrete opfattelse af bøgers udstyr. Han var ikke de store ek­sperimenters mand, men kombinationen af fine menneskelige egenskaber og stor faglig indsigt gjorde ham til en populær lærer på Fagskolen for Boghåndværk, hvor han også virkede gennem en årrække -og bl.a. underviste nogle af de senere medlemmer af Grafisk Cirkel. En kreds af elever oprettede en klub til hans ære og døbte den „16.-delen", der hentydede til Halbergs akkurate forkærlighed for at spatiere med papir -og senere var det også naturligt at indlemme ham i Grafisk Cirkel, selv om han typogra­fisk set hørte til en anden tid. Kritik til alle sider I netop de år begyndte flere og flere danske trykkerier at udsen­de privattryk, der skulle vise deres formåen -men det var ikke hensigten med Grafisk Cirkel, blev det understreget. Den var udelukkende tænkt som et lukket kredsløb, hvor medlemmerne skulle inspirere hinanden ved deres arbejder -og give konstruk­tiv kollegial kritik indbyrdes. Ja, faktisk var det forbudt at bringe et tryk til offentlighedens kendskab. Med denne holdning håbe­de Cirklens fædre, at medlemmerne ville turde kaste sig ud i me­re eksperimenterende typografiske løsninger, når de ikke risike­rede at blive pebet ud i en anmeldelse i et dagblad eller tidsskrift. Til gengæld forpligtede medlemmerne sig til at give deres ufor­beholdne kritik, når de modtog en publikation fra et andet med­lem. På et medfølgende kort kunne cirkelbrødrene kaste sig ud i ris og ros-og på medlemsmøderne blev kortene læst op og efter­følgende diskuteret. I begyndelsen fik medlemmerne tre dage til at svare, men fri­sten blev hurtigt strakt til først otte og siden 14 dage, da ingen så sig i stand til at give et fornuftigt svar så hurtigt. Men alligevel overholdt alt for få fristen, og til sidst blev kritikkortene opgivet, efter at Henry Thejls forgæves havde forsøgt at råbe sine kolle­ger op til at give konstruktiv kritik i stedet for de pæne høflig­hedsfraser, der overbefolkede de fleste svar. At det var svært at svinge pisken, formulerede Børge Chris­tensen i sin kritik af Viggo Naaes udgave af fortalen til Jyske Lov i 1948: „Hvad fanden skal jeg gøre, når jeg ikke har noget at kri­tisere? Jeg skal måske begynde at tisse dig op og ned ad ryggen over bogens dejligheder i typografi, tegninger og papir -er dette mon Thejls' mening?". Det var det bestemt ikke -og kritikken i kortform hørte op. Men det var heller ikke let at få publikationerne frem til tiden i det hele taget. Dels var det „efter-arbejde"-arbejde, hvor det daglige arbejde altid måtte have forrang, dels skulle medlemmer­ne selv punge ud,og papirfabrikker og klichéfabrikanter var end­nu ikke opmærksomme på den reklameværdi,der lå iat forstræk­ke Grafisk Cirkel med materialer. Så medlemmerne måtte bytte udgivelsesmåneder -og flere kom bagud med de lovede publi­ —iHMHI "•H•••I som JCunstvirrk Denne og modsatte side: Peter Jessen: Bogen som kunst­ værk, udsendt af Paul Schmidt i 1936. Teksten er oversat fra Graphische Nach­richten, og sat med en blanding af skrifter, som understregede Schmidts ander­ledes måde at an­skue tingene på. 163 x 217 mm. Henry Thejls' vildeste eksperi­ment: Jacob Erbar -en tekst hentet fra Archiv fur Buchgewerbe og siden genbrugt (med samme sats) i TypografTorbun­dets blad Grafisk Teknik. Omslagets forside er af terrazzosten, der er klæbet på den hæftede bog­blok af lakerede, gule kartonblade. 100 x 180 mm. kationer. Og det hjalp ikke synderligt, at man efter nogle år skruede ned for det lovligt ambitiøse udgivelsesprogram. For eksempel nåede Viggo Naaes udgave af Grottisangen fra Edda­myterne først frem til de øvrige medlemmer i begyndelsen af 1941, selv om den var planlagt til udsendelse i 1939. Heldigvis havde Naae ikke forsynet trykket med årstal! Det gav selvfølgelig en del diskussion i kredsen, når der måt­te rykkes for lovede tryk. Allerede i en mødeindkaldelse fra juni 1939 formulerede Henry Thejls sarkastisk en række af de proble­mer, der gjorde sig gældende i Grafisk Cirkel -som de også gør i mange andre foreninger: Udkast til lovændringer! 1. Besøg aldrig foreningens møder. 2. Modtag aldrig valg til nogen tillidspost, thi det er lettere at kritisere end selv at udføre noget. - • .fjC ­ vO JACOB • -y « 3. Føl dig tilsidesat, hvis du ikke bliver valgt. 4. Sig aldrig noget på møderne, men så meget des mere bagefter. 5. Betal aldrig kontingent i rette tid, og bliver det dig afkrævet, så bliv fornærmet og meld dig ud. 6. Skrig altid op om, at der må gøres noget, men gør aldrig noget selv. 7. Skæld ud på bestyrelsen i tide og utide. Eksperimenterende publikationer Meget passende blev det HenryThejls, der startede udgivelsesræk­ken i april 1936, hvor Sætterens ti bud så dagens lys. En lille, spiral­hæftet sag med silkepapirs-overtrukne kartonblade, indeholdende en satirisk tekst om livet bag sættekasserne, oversat fra tysk. 1880 1882 1890 anvendelige Kl det Maferiale, der skulde frylckes (Indpaknings­ papir). Grundet paa den st»rlie Slidtage saa Antiltvaen's og AAediævalen's klassiske Billede snart Kassligt ud. Anderledes var det i Tyskland; Ker var der altid en sterre MuligKed for ved samtidig Anvendelse af Antikva, Fraktur eller Schwabacher af opnaa et livligt og virkningsfuldt Billede. Da der derimod ved Slutningen af det 19. AarKundrede kunde spores et lignende kommercielt Opsving som iEngland, var denne Mulighed for Opnaaelse af en effektiv Kontrastvirkning ikke Un­ gere tilstrækkelig. Man komiet sandt Skaber-Raseri. Derfor kendle Overdrivelsen og Fordrejelsen af de overleverede Former snart ingen Qranser mere. Beredvilligt gjorde man ogsaa Brug af den engelske Nyhed. I1082 beretter Karl Faulmann om Indflydelsen af disse engelske Typer paa Skrift-Fremstillingen i hans Tid; han omtaler Grotesken, ikke som en Familie, men indbefatter den i samme Række som #Egyptienne# Tuscain og Stenskrift . Skriften er antagelig importeret. Derfor har man sandsynligvis bibeholdt det moderne Navn "Grotesk", skønt Betegnelsen oprin­ delig kun havde sin Berettigelse for England, idet den nye Skrift syntes grotesk for det Øje, der kun var vant til Antikva og Mediæval. Da den vandt Indpas iTyskland, var den iModsætning til de mange Fantasiskrifter en Velgerning. De tyske Skriftstøberier gav deres nye Frembringelse forskellige Betegnelser. Snart hed den Skelet, snart Blok-eller Stenskrift (dette antagelig for dermed at fremhæve dens monumentale Karakter). Medens Grotesken nu vakte Opmærksomhed i Tyskland, kom den i England under Indflydelse af William Morris' vidtgaaende Reformer i Miskredit. Man begyndte at betragte en Skrift efter dens Art. Der blev draget Sammenligning med historiske Skrift­ Nøjagtigt et år senere udsendte han den tryksag, der vel nok er en af de mest omtalte og spektakulære i rækken af Grafisk Cirkel-publikationer, nemlig Jacob Erbar. På gule, lakerede kar­tonblade trykte Thejls historien om skaberen af den moderne Grotesk-skrift. Det lille hæfte var indbundet med et omslag af terrazzosten og påskruet et metalskilt med titlen. Henry Thejls sendte sine elever fra Fagskolen rundt til københavnske S-togs­stationer, hvor man kunne få fremstillet den slags skilte i auto­mater. Han var godt klar over, at publikationen ville vække no­gen opsigt, hvilket han forudskikkede på papiret, der omsvøbte den lille bog: „Idet jeg håber ikke at blive misforstået, skal jeg til­lade mig at redegøre for min tanke med omslaget til denne pub­likation. Den går ud på med det stenlignende materiale at rejse Jacob Erbar en mindesten en miniature." Muligvis har fremkomsten af Jacob £rfør alligevel hensat de øvrige medlemmer i en tilstand af chok, for Thejls måtte efterføl­gende rykke for kritik med ordene: Ærede Cirkelbroder! Hva' Såten er meningen -? Er min publikation virkelig sådan noget lort, at du ikke gider kritise­ re den-eller-oh glæde-er det, fordi du sidder sammensunken i bøn foran Jacob Erbar's mindesten hver aften, tyk i mælet og -blækket? Allerelskværdigst Henry Thejls. Og han fik svar. Blandt andet fra kollegaen på Gutenberghus, fak­tor Viggo Naae. Han sendte sit kritikkort tilbage til Thejls-blankt! Men også Naae formåede med udsendelsen af Mogens Lo­rentzens Sjælden i november 1936 at få mere forsigtige kolleger op af stolen. Den 16 sider lange tekst var nemlig helt usædvanligt sat i kun én størrelse med skriften Augustea. Det fik Christian Petersen til at skrive: „Gennemførelsen af den samme skriftgrad i en hel bog opfatter jeg som et æstetisk eksperiment. Jeg anser det for udelukket, at det skal være et forsøg på en slags standar­disering af bogproduktionen." Det varimidlertid ligepræcis det, som den æstetisk megetsikre Viggo Naae havde til hensigt. At vise, hvor smuk og læsevenlig en bog, der er totalt fri for staffage, kan fremtræde. De første år var i det hele taget Cirklens vildeste periode. Der blev slået nogle gevaldige slag i bolledejen, og stakken af tryk fra årene op til 1940 viser en mangfoldighed i måden at tilrettelæg­ge bøger på -fra Christian Petersens altid perfekte, men meget traditionelle tryk over Paul Schmidts mere fremmedartede udgi­velser -til Thejls' sprællende eksperimenter. Vestjyden og en tysker Simon Gullander arbejdede ved oprettelsen af Grafisk Cirkel sta­dig hos den legendariske bogtrykker Niels P. Thomsen i Holste­bro -hvor Viggo Naae i øvrigt også var uddannet i 1919. Men i 1938 rykkede Gullander 50 kilometer sydpå og åbnede sit eget officin i Skjern, som siden blev videreført af hans søn, Arne Gul­lander. Han var anerkendt for sine ekstraordinære evner som trykker -hvilket bl.a. medførte et mangeårigt samarbejde med maleren Gitz-Johansen, der fik Gullander anbefalet som den rette mand til at trykke sine træsnit. Og et af Gullanders første bidrag til rækken af Grafisk Cirkel­tryk var da også en samling eksempler på hans kunnen ved tryk­maskinen. Brogede Blade kaldte Gullander prunkløst sin publika­tion. Den udsendtes i december 1937 og bestod af „nytryk, op­tryk og restoplag" fra tiden hos Thomsen. Der var ingen for­klarende tekst -prøverne kunne tale for sig selv. Bogen var ind­bundet i rødt ruskind, hvis skrøbelighed Gullander anerkendte. Han vedlagde en håndskrevet seddel til modtagerne om, at „en børste gør ruskindet pænt igen". Simon Gullander var kredsens eneste trykker, og hans kata­loglignende publikation delte kollegerne. Her var for alvor tale om et formmæssigt eksperiment. Nogle var alt andet end begej­strede, mens Roald Teiner Svendsen skrev til Gullander, at „det er noget af det helt rigtige. Disse brogede blade er en publikation, man vil huske -en virkelig morsom idé". Gruppens „fremmede fugl", Paul Schmidt,var tysk af fødsel og blev indkaldt af værnemagten i krigens sidste år, da han ikke havde fået dansk statsborgerskab. Den oplevelse prægede senere også hans arbejdsliv, hvor han rykkede fra det store Gutenberg­hus til det mere beskedne Dansk Andels Trykkeri. Hans typografiske stil var speciel og uden sidestykke her­hjemme. Da Henry Thejls udsendte sin banebrydende Asymme­trisk typografi i 1944, var det Paul Schmidt, der havde skitseret mange af bogens udkast. Han blandede gerne moderne skrive­skrifter med mere klassiske -som f.eks. på titelbladet til Det tryk­te Ord -men allerede i Cirklens tredje publikation fra juni 1936 viste han sin fremmedartede stil i en tekst af Peter Jessen, Bogen som Kunstværk. Den blev trykt på hammerslået papir med sort og orange tryk, og den ikke særligt omfangsrige tekst var kun trykt på de uopskårne arks primasider. Hele herligheden var indbun­det i håndlavet karton med bastbundet ryg. Perfektionisterne Stak Paul Schmidts arbejder markant af fra, hvad man ellers så, var de tryk, som Christian Petersen og Aage Wantzin udsendte, til gengæld mere traditionelle, men samtidig noget af det fineste boghåndværk. Christian Petersen var en respekteret og højt skattet overlæ­rer ved Fagskolen for Boghaandværk i en menneskealder, og han bidrog med små, nydelige bøger som bogen om Giambattista Bo­doni fra august 1936, Tre Dyrefabler a.i Fontaine fra august året efter og Valery Larbauds essay Læsningens last fra den skæbne­svangre april 1940. Hans sans for det perfekte kom også til ud­tryk, når han udformede kritikken af de øvrige publikationer, al­tid med en letgenkendelig, smuk håndskrift. Christian Petersen lagde i enhver henseende vægt på det formfuldendte udtryk. Han udsendte sin sidste publikation i Grafisk Cirkel-regi i 1948 for helt at hellige sig lærergerningen på Fagskolen, men fortsatte med at følge sine kollegers indsats. Aage Wantzin, der var leder af Grafisk Cirkel fra 1940 til den S,.,,/ 27; Blontsl al Primlen, Den Lull man aander i dinNærhed. Er som el Aandedrag i Himlen. 28: Blomsl af Mimosen. lag mig ei borl med dine Torne. Fordi jeg er en Ven af Rosen. 29: Al Maanens Næ ei tyldes, al en Bondes Gaardhane sjelden godl kan Irives, veed Jeg; Men du, Laurella, burde kunne rundes. 30: Blomsl af Magnolien, Som Honning er hverl Ord du laler. Og selv din Vrede er som Olien. 31: Sorle Svane. El Særsyn er du, men mil Øie lysirer, Naar del skal hylde Skjenhed, ingen Vane. CAS« t L1 -•> 32: Blomst af Gyldenlakken, Naar du dit Anslgl vender fra mig. Saa maa jeg kysse dig i Nakken. 33: Læg i dit Skjød mil Hoved. Epheuranke. Jeg feired Festen for den muntre Larmgud, Føl. hvordan mine Tindinger de banke! Aage Wantzin ud­foldede sig med lyrisk typografi, der passede til den følsomme Emil Aarestrups digte. Ebbe Sado­lins lette streg understregede stemningen. Trykt på matglit­tet papir og med lys-violet papir­bind med etiket i sort og rødt dia­positivtryk. 150 x 215 mm. ophørte, var en meget omhyggelig mand. Han gjorde sig specielt bemærket med en meget lyrisk udgave af Emil Aarestrups Ritor­neller, der blev udsendt lige før jul 1936. Det var den første Cir­kelpublikation med originale illustrationer,fjerlette, håndkolore­rede tegninger af EbbeSadolin. Wantzin høstede megen anerken­delse for sin lille publikation. Kai Pelt kommenterede: „Den er pragtfuld i al sin enkelhed. Den fine, man kan måske sige femini­ne tone, der præger både de smukke vers og tegninger, er ud­mærket videreført i det typografiske udstyr. Skriveskriften, den ellers så miskendte, er for en gangs skyld blevet anvendt på ret­te sted". Journalist ved Berlingske Tidende, T. Vogel-Jørgensen, som Wantzin sendte et eksemplar til, kommenterede henført: „Aarestrup ville takke Dem fra sin håndkolorerede rosensky". Aage Wantzin var også ophavsmand til enaf de oftest afbilde­de Cirkelbøger, Axel Saltos essay Det brændende nu med træsnit Omslag og opslag fra Det brændende NM-en af deud­givelser, dermar­kerede Grafisk Cirkel i branchen. Det 16 siderlange essay af AxelSalto var gennemillu­streret med teg­ninger og træsnit af ham selv. Bindet er flettet bast med tegning i brunt. Aage Wantzin ud­sendte publikatio­nen i januar 1938. 178 x 245mm. af forfatteren og omslag af bast. Den var tænkt som en modsæt­ning til den lyriske Ritorneller. Det brændende nu er anderledes kompakt med flere af Saltos karakteristiske illustrationer kørt helt til kant og sat med den fyldige Plantin, hvor Wantzin gjorde brug af et af sine kendemærker: Udfiling af bogstaver, så de enkel­te blytyper kunne danne så homogent og smukt satsbillede som muligt. Han havde arbejdet tæt sammen med Salto i sine år hos Det Berlingske Bogtrykkeri og forstod at fortolke kunstnerens helt specielle stil. Og roserne fra kollegerne udeblev heller ikke. Hen­ry Thejls, der aldrigfedtede med hverken riseller ros, skrev: „Idet jeg beundrer og respekterer publication nummer 19for den idea­listiske indsats, hvormed der er forsøgt at råde bod på skriftstø­beri-produkternes mangler -skal jeg hermed publicere, at jeg fremsender denne kritik med følelsen af at være blevet stillet over for et fuldendt stykke arbejde." Beundret i udlandet Grafisk Cirkels publikationer fra deførste år giver et meget sigen­de billede af det opbrud og den lidt famlende holdning, der præ­gede den danske bogproduktion i de år.Selv om de tyske skrifter vandt frem i 1930'erne, afslører oversigten over anvendte skrifter i de bøger, der blev udvalgt som årets bedste fra 1935 og frem, at det fortsat var de klassiske skrifter som Baskerville og Caslon, der sad tungt på bogproduktionen. De danske trykkerier lod sig aldrig ensidigt påvirke af tysk el­ler britisk bogkunst -i modsætning til Sverige, hvor den tone­angivende bogkunstner Akke Kumlien i sit virke for PA.Norstedt foretrak den franske rokokoskrift Cochin -og dermed gjorde indflydelsen sydfra mere synlig. De svenske kolleger holdt også et beundrende øje med Danmark. Lederen af Skoian for Bokhant­verk, Frederic Bagge, skrev efter et besøg i København i 1946: Der diskuteres livligt om Kunstens sociale Funk­tion, deterØjeblikkets Refrain,Eftertiden vil muligt smile ad det. Derforer det fristendeat pege paano­get, der ikke har Modens Imprimatur: At realisere sig selv,erkende og udnyttesine Ejendommelighe­der af al sin Magt er netop Kunstnerens Væsen og hansPligt,den enesteMulighed han harfor atlægge en Daler ogikke en Bukseknapi Idéens Pung! Kun­sten er irrationel, etSindets Overskud hosdem der finest assimilerer sig med Livet. Een finder i Kæm­pehøje sin Befrielse,den næste elskerVandkander, Hjorte, en tredie erlidenskabelig med Cyklerog fri Kærlighed, ogmellem enMand oghans Inspiration skal man ikke stille sig? Kun den Varme og Evne, Grafisk Cirkels bocker år synnerligen omsorgsfullt och typografiskt smakfullt utforda samt dessutom ofta konstnårligt illustrerade,efter­som Cirkeln inom sin periferi åven hyser framstående tecknare och grafiker. Detta år alltså en exklusiv bokfråmstållning for ett litet fåtal, vilket inte hindrar, att „Grafisk Cirkel" åven kan ha et vålgorande in­flytande på dansk typografi i allmånhet. I Oslo dannede en række typografer i 1946 efter dansk forbillede Grafisk Studiegruppe, centreret om Einar M. Øvland og Hans Gerhard Sørensen. Efter en snes publikationer gik gruppen i sig selv i midten af 1950'eme. Frem i lyset Efterhånden blev Grafisk Cirkel noget, kolleger talte om -på trods af, at gruppens publikationer ikke var offentligt tilgængeli­ge -og trykt i så små oplag, at der ikke kunne deles ud af dem, som det ellers var kutyme med privattryk, der blev byttet intenst mellem trykkerier og typografer landet over. I februar-nummeret af Bogvennen i 1938 skrev redaktøren Ebbe Sadolin om Cirklen; Venter manat træffegodt medTschichold ogelementær typografi, bli­ver man skuffet. Grotesk og spændt, asymmetrisk komposition, lille rødt punkt nederst til venstre og sort, lodretlinje øversttil højre, det er der ikke nogetaf. Og mon ikkeaarsagen er den,at det harværet daglig­kost i desidste par aar til reklametryksagerog smaatryk, det indbyder ikke meretil fyraftenseksperimenter...En roligog sober skriftbehand­linggør sig først ogfremmest gældende for brødskriftens vedkommen­de, ingen pjankher,godegamlegyldne regler overholdt,let læselighed først og fremmest.Man mærker formandens respekt for denneside af sagen, her bør man ikkevove sig for langt ud. Men saa er dertitelblad, billedplacering, farvevalg, papirog bind, der er nok at boltresig med... Grafisk Cirkel er som sagt nogle ungefolk, derstaar og laver tryksager hele dagen og hver dag, ogsaa endda harlyst til at benytte fritiden til at eksperimentere videredermed forderes fornøjelses skyld ... SMxatcn Nq, Ikke helt Som Dttnn (orttnk|eg tvencyr Tuilnd og ccn Kwj, Folkeeventyrene, H.C Andenetw. kg!«•" dem itadig Det er »ndre Egeiuluber |eg lianer mig ved nn, men E ventyrene er den a>g i D»g lige vidunderlige Hvor ndligt begyndte De at lue« Cxlertn 1«, hvomur begynder mani I de iartte Skoleur, mir nun cr n«ci $aa vidt tom til tf kende Ordene uden at behøve at «ave dem igennem, li*»om aaar man l*«er rvsuskc Bøger og kender Navnene den oden nogen Sinde tf ha udtalt dem lUsom man kender en Ven paa han« Holdning eller Maade at gaa paa oden at behøve tf te Aniigtet Kan De ha«ke, at som Barn interesserede det En mere, hvor meget man havde larst, hvor mangeSider man var kom met frem ! Bogen, end hvad der egentlig stod i Bogen Sknbaitcn . Kan De hoske, at man altid helst naar man l*ste skulde sidde oppe paa Stoleryggen, med Fødderne paa Armlænene4 Min Far forundrede sig over, at det skulde v*re nødvendigt for mig at ha et Tr*tv*rd i en Snor om Livet eller Bue og Pil liggende 1 den anden Haand, fordi man skulde l*se en Bog Men naar man var blevet Ol­straekkelig ophedet ved Uesningen, kom |o uvægerlig det Øjeblik,da man gik over ul selv tf v*re Hjortedraeber eller Peder Most og loer ud af Stuen for at begaa Bedrifter. Drfcren... Saa voksede man til, og en skønne Dag skilte man sig af med alle sine elskede,pfaltede Drengebøger og syncespludselig ikke, de var En vandige mere, mon det ikke vardenDag, man blev voksent Det skete for mit Vedkommede ved en ren Tilfddighedi jeg stod inde i et AnOkvariat i Fiolstrcde og skulde købe en Skolebog/ Ekspe­dienten var optaget af en anden Kunde og |eg stod og bladede i nogle Bøger der laa fremme jeg slog op paa et Vers af Drachmann: Baretten i fiaanO 09 Faroel til Den SiOflt; min Cuth oocr SkulOrcn, min Kurbe ocO CarnO, mit Atxnc paa Cxbcn, min Sang til TllocrOai... faa gaat gennem Ocrtxn ben farenbe Soenb. Jeg tror aldrig det rigtig var gaaet op for mig før, at noget var ikke Prosa men Ver* De Vers man havde Uest eller læn i Skolen, det var jo bare Lektier, Udenadlaeren og Besvær Nu pludselig spillede det inden i mig Jeg læst« Verset om og om igen, og Fortryllelsen varede ved Saa kom der en lykkelig Tid, hvor alting var Vers, helst Drach­mann/ hver eneste Linie af ham var hellig, selv de huleste, sløjeste Ting det var dog ham der havde skrevet dem Sknbcncen... Ja, Rytmen er en Gudernes Gave, lissom Foraaret og Farverne, Gennem Rytme er vi forbundet med Blæst og Bølger og alt hvad der bevæger sig her I Verden. Selv de klogeste Ord vilde blive glemt, hvis ikke de blev bevinget af den Rytme, de er skabt dl. Et fuldendt rytmisk Vers er en Genistreg, ogGenistreger er næsten uud­slettelige. Kipling siger det i et Digt om »Det Overlevende*: store Kulturer er forsvundne i Glemsel, uindskrænket Magt.. den varer dog kun sin Tid/ den ene Gud afløste den anden/ selv Rom forgik. Bidragene til Det trykte Ord var noget uensartede, fra den helt stram­me og klassiske typografi til det mere sprælske. Max Pfeiffers bi­drag hører til sidst­nævnte kategori. Mogens Lorentzens essay Skribenten og læseren er sat med Schneidler og illu­streret af Svend Johansen. 190 x 270 mm. En broget buket I forbindelse med 500-året for Gutenbergs opfindelse af bogtryk­kerkunsten i 1940 stak Grafisk Cirkel for første gang næsen frem i offentligheden. En række initiativer skulle festligholde jubilæet, og medlemmerne blev enige om at bidrage med et ambitiøst værk til Gutenbergs ære. For at være sikker på at kunne samle de 12 bidrag i tide, blev det ordinære udgivelsesprogram sat i bero i det meste af 1938. På det tidspunkt kom Cirklens navn til offentlighedens kendskab for første gang, da Ekstra-Bladetden 5. januar skrev, at: „en kreds af yngre bogtrykkere og grafikere [har] for et par år siden sam­mensvoret sig om en idealistisk bogkultus, som allerede har sat frugt i forskellige nydelige småtryk, der dog kun cirkulerer inden for Cirklen." Grafisk Cirkels første leder, Viggo Naae, skrev i januar 1938 rundt til „fremtrædende mænd inden for det danske samfund" med opfordringen til at bidrage med et essay om Gutenberg eller et andet bogligt emne. Det var bl.a. Niels Bohr, Achton Friis, Poul Henningsen, Aksel Jørgensen, Tom Kristensen, Gunnar Biilmann Petersen, Kai Friis Møller -og landets statsminister, Thorvald Stauning. Flere takkede nej -blandt andet måtte Axel Salto fra Paris afvise at tegne omslaget, som Aage Wantzin ellers havde bedt ham om. Thorvald Stauning sagde til gengæld ja til at kom­me med et bidrag -Den store opfindelse-som blev trykt af Simon Gullander. Bogen Det trykte Ord kom desuden til at indeholde artikler af kunsthistorikerne Erik Zahle og Sigurd Schultz, biblioteksfolke­ne R. Paulli og Thomas Døssing, illustratorerne Aksel Jørgensen og EbbeSadolin samt Vilhelm Marstrand, Mogens Lorentzen, K.F. Plesner, T. Vogel-Jørgensen, C. Volmer Nordlunde og lederen af Gutenberg-museet i Mainz, Alois Ruppel, der leverede et helt igennem tysk bidrag Die Grosstat Gutenbergsforfattet på tysk og sat af Paul Schmidt med skriften Rundgotisk. Og der blev brugt et væld af specielle skrifter i bogen; Elzevier, Schneidler, Weiss, Fridericus, Phalanx og Erbar -udover de mere traditionelle. Det trykte Ord skulle fremstilles i et større oplag end de hid­tidige udgivelser -150 styk -og helt ekstraordinært også udby­des til salg i begrænset omfang til 150 kr. Det var i bogstaveligste forstand et samleværk, idet hvert medlem tilrettelagde et essay og fik det udført hos forskellige trykkerier. Bidragene blev derefter samlet i en bog, som i sagens natur fremstod noget uensartet -og det huede ikke alle modta­gere. Bogbinder A. Andreassen stod for indbindingen i noget, der lignede ægte pergament. Men det var det ikke. Det var derimod papir af den slags, fødevarebutikkerne havde i store ruller til at pakke smør ind i. Magister Edward CJ. Wolf anmeldte værket i De grafiske Fag med en lunken udgangssalut: Et værdifuldt, interessant bidrag til belysning af dansk bogtryks standpunkt i 1940. Eet slår dog tydeligt igennem: Samtlige typogra­fiske medarbejdere er fortrinsvis beskæftiget med reklametryk, og det hedder nu engang „S... for sig og overskæg for sig", ikke mindst når det gælder en bog til bogtrykkeren Gutenbergs ære, og ikke en brochure, der skal „sælge" ham! En hvas replik, ikke mindst forårsaget af Paul Schmidts arrange­ment af bind og titelblad, hvorom Wolf skriver: Havde blot bogbinderen fået lov til at være ene om at bestemme det­te bind! Men „the devil enters the prompter's box" -eller på godt dansk: Så ryger der en djævel i sufflørkassen -i form af en typograf, Paul Schmidt, og i løbet af et øjeblik bliver et smukt og helstøbt styk­ke bogbinderarbejde lavet om til reklametypografi. Aggressivt og fedt står de sorte gotiske typer mod den slørede, gråfarvede antikva. I tidsskriftet Grafisk Teknik var vurderingen dog langt mildere: Værket i sig selv bærer det præg, der er kendetegnet på kvalitet.Aner­kendelsen gælder dog især de kolleger, der har søgt væk fra den tra­ditionsbundne bogudformning, ikke for at disses resultater er lykke­des bedre, men fortjenesten er efter mit skøn større, når man søger en fri løsning, end når der bygges på den traditionsprægede erfaring, de 500 år har skabt på bogudformningens område. Men derfor må det dog ikke glemmes, at vi ikke må foretrække det ny, fordi det er nyt, men kun, hvor det er bedre end det gamle. For at nå dette må vi atter og atter prøve os frem. Forlægger og bogtrykker giver os dog sjældent anledning dertil, så alene af den årsag er det berettiget i et værk som det foreliggende at gøre forsøget. Anmeldelsen var skrevet af Victor Peterson, selv tidligere med­lem af Grafisk Cirkel! Udgivelsen blev fulgt op af en udstilling hos Fischer & Kra­rups Boghandel i København, hvor publikum hos Asger Fischer for første gang kunne stifte bekendtskab med publikationerne fra Grafisk Cirkel. Udstillingen rykkede i øvrigt videre til Skjern, hvor Simon Gullander foranstaltede, at boginteresserede vestjy­der i en weekend kunne se bøgerne på det lokale missionshotel! Også for andre Nu var katten ude af sækken -og Grafisk Cirkel var blevet kendt af en bredere kreds -såvel fagfolk som bogsamlere. Det betød også et øget pres på sammenslutningens medlemmer for at få fat i deres publikationer. Chancerne var små -for hidtil var bøger­ne jo kun trykt i 25-35 eksemplarer. Men flere gjorde alligevel forsøg på at komme i besiddelse af dem. En af dem var direktøren for Den Kgl. Porcelainsfabrik, Chr. Christensen. Han var ihærdig bogsamler og skrev i efteråret 1940 til den nye cirkelleder Aage Wantzin, om det var muligt at „kom­me i besiddelse af de hidtil udgivne publikationer fra Grafisk Cirkel -om ikke dem alle, så dog i det mindste alle dem, der kan fremskaffes". Chr. Christensen satte trumf på ved at tilbyde at få fremstillet en „askeskål"til samtlige medlemmer af Cirklen som tak. Aage Wantzin huskede imidlertid på, hvad der stod i Cirklens love: „Enhver form for salg eller økonomisk fordel samt person­lig „publicity" i forbindelse med publikationerne er forbudt". Han skrev derfor tilbage til Chr. Christensen: Hvorledes jeg skal få det sagt uden at være uhøflig eller utaknemme­lig, ved jeg ikke, men prøv alligevel at forstå mig, når jeg siger, at det „hæderlige" i Cirklens tankeligger i, at vi under ingen som helst form vil drage økonomisk fordel af vore publicationer -direkte eller in­direkte-og således måvi ogsåher give afkald på Deres venligetilbud. Brevvekslingen mellem Wantzin og Christensen viser tydeligt de mest ihærdige bogsamleres iver for at få fingre i de sjældne tryk. Og i december 1940 bukkede Grafisk Cirkel under for presset og besluttede, at det skulle være muligt for udenforstående at abon­nere på Cirklens tryk. Det kunne så give lidt penge i kassen til at fremstille publikationer for. Cirklen drøftede muligheden for at samarbejde med en kreds af bogbindere, så sammenslutningen i alt kom til at bestå af en bogtrykgruppe på 12 medlemmer samt et æresmedlem og en bogbindergruppe på ligeledes 12 medlemmer. Cirklen skulle op­give de ambitiøse mål om at udsende et tryk om måneden og i stedet sigte på at fremstille publikationer, der „i højere grad end tidligere kan få karakter af bøger", som en af initiativtagerne til forslaget, Christian Petersen, formulerede sit ønske. Kontakten til bogbinderne løb ud i sandet, men i samarbejde med forlagsboghandler Asger Fischer fik et begrænset antal lieb­havere lejlighed til at få det kommende års udgivelser, forme­delst 100 kroner betalt forud. Cirklen satte naturligvis oplagstal­let op, men lovede at begrænse sig til maksimalt 100 eksempla­rer, og fremover skulle der kun udsendes publikationer i februar, april, juni, august, oktober og december. Den første sæson -1941-42 -var der 14 prænumeranter,som i alt fik syv publikationer ud af medlemskabet. Ti år senere var tallet nået op på 34, og antallet af udgivelser var -fire. Andre fik også øje på Cirklen. Deforenede Papirfabrikker tilbød at levere gratis papir til udgivelserne-og det var en stor hjælp for medlemmerne, dels økonomisk, dels på grund af knapheden på materialer i årene under og efter den Anden Verdenskrig. Gode ideer og lefleri Når medlemmerne mødtes, hvilket skete et par gange om året, var der ofte inviteret gæster for at diskutere et fagligt emne. I fe­bruar 1942 var det Axel Salto, som gav medlemmerne ideer til, hvad han fandt egnet som stof til fremtidige publikationer. Han foreslog bl.a. tekster af malerne Rodin, Kandinsky, Cézanne og Delacroix, digte af Johannes Ewald samt flere af sine egne ting ­en ABC, en bog om at radere, illustrationer til Sapfos digte og en bog om farvepudsarbejderne påThorvaldsens Museum, som han var beskæftiget med. Axel Salto forblev Cirklen en god støtte i hele sin levetid og overlod flere gange illustrationer til medlemmerne uden bereg­ning. Det gjaldt for eksempel Ovids digt Phaeton, og ophavsman­den, Aage Wantzin, ristede en taknemmelig minderune over sin samarbejdspartner og ven i Træsnit, udsendt efter Saltos død i 1962: „Han kunne glæde sig sammen med os, når vi havde haft held med at lave noget pænt, men han kunne også være ubarm­hjertig, når vi var gået over, hvor gærdet var lavest." I begyndelsen havde det knebet med at finde forfattere og il­lustratorer til publikationerne, og der blev tyet til oversættelser af faglige artikler som Rudolf Engel-Hardts Harmoni er Verdens­loven udsendt af Viktor Peterson i september 1936. Andre gen­brugte ældre ting som H.C. Andersens Den lille pige med svovl­stikkerne fra november 1939 -som i øvrigt understregede Roald Teiner Svendsens forkærlighed for eventyrdigteren. Ikke alle var lige begejstrede for klassiske tekster som forlæg for udgivelserne. Aage Wantzins udgave af Phdeton, fik Hugo Sø­rensen til at reagere: Vi lefler for prænumeranteme. Det er udtrådte stier, der vandres. Det nye og eksperimentelle mangler. Lad der af og til komme noget, der giver et chok, det forfrisker og skaber de meningsmodsætninger,som er værdifulde for Cirklen. Det skulle jo ikke gerne ende med, at Gra­fisk Cirkel blev en agtværdig institution, hvis bedste egenskab var at vise dadelfrit bogtryk. Nej, vi må gerne være sprælske på en sådan måde, at vi virker ansporende og banebrydende for faget. Andre hvæssede pennen, når det hele blev for småt. Frederik Hjorth skrev til Viggo Naae i forbindelse med udsendelsen af For talæn a lutæ Logh i 1948, at der var for lidt brugbart ved de helt små tryk: Jeg synes, det er synd, at du ikke laver en bog. Denne sidste publika­tion er i alle måder nydelig, men jeg føler ikkeat have noget bogmæs­sigt i min hånd. Eksperimentet for os ligger i at lave et omslag, titel og to tekstkolumner. Men hvorfor ikke glæde andre mennesker med lidt mere end en smuk titel i et smukt omslag? Senere hen, nårekspe­rimentet for længst er kritiseret, er der egentlig ikke mere for både dig og mig at glædes over, såfremt man ikke laver de sider mere, som er nødvendige for at det udgør en bog. Men i de fleste tilfælde måtte det blive ved de små eksperimen­ter. Efterhånden som Cirklen blev kendt, gik det lettere med at finde nyt stof, og mange unge illustratorer opdagede publikatio­nerne som tumleplads og udstillingsvindue, men i mange tilfæl­de blev teksten hentet hos de forbindelser, medlemmerne havde I For talcen a lutæ Logh legede Viggo Naae på den mest forfinede måde med de typogra­fiske virkemidler. Det helstøbte hæfte er trykt på Featherweight­papir med sort, rødt og blåt og med et firefarvet litografi på om­slaget, lavet af vennen Mads Stage. 117 x 167 mm. Mæth logh SCAL LAND B Y G GÆ S Æ n wildæ hwaer man or"" atsit eghæt,oc latemen nutæiafnæth.thathurftæmc" ekki logh with.æn ængi logh ær æmgoth at fullughæ sum sanænd. ænhwaræsum mæn æuær um sanænd. thæræ se*' logh letæ hwilt sannænd ær, V -varæ ey log a landæ tha hafthæ hinmest thær m"' matæ gripæ. Thu scal logh æftær allæmen gøræs. at ræ" fra deres daglige virke. For eksempel forfattede den dansk-ameri­kanske bibliotekarJ. Chr. Bay i 1952 Tvende bogstærkeJyder, som blev udsendt af Simon Gullander. De to havde haft tæt forbin­delse fra Gullanders tid hos Niels P. Thomsen, hvor Bay i 1920'­erne og 1930'erne havde udsendt en række småtryk. På tur til Tage Det sociale betød en hel del for Cirklen. Ud over de ordinære medlemsmøder blev der gennem årene arrangeret adskillige ture for medlemmerne -i enkelte tilfælde også med ægtefæller. I den allermørkeste december 1942 inviterede den fagligt årvågne bogtrykker C. Volmer Nordlunde medlemmerne på besøg i sit hjem i Hellerup. Tidens ugunst gjorde det nødvendigt for cirkel­leder Aage Wantzin at understrege i invitationen, at medlemmer­ne måtte huske at medbringe 25 gram smørmærker og 100gram Anton Berntsen: Min Bogreol Kat Hoffmann: Bogen Bogreol er fyldt Her Bog ved Bog •uar »ocn en Proccsuon med uendte Fakler, de uler lil mil Sind i Kumtens Sprog og tolker Livets tusinde Mirakler. Her fjder sig i gamle Lcderiiind Ekstrakten af Airhundreders Erfaring, ved Bogens Hjclp der ixndcs i mit Sind et Glimt af herlig Skønhedsaabenbanng. 40 Tid og Rum er to Keruber, knejsende med Flammesvsrrd, som et Raab fra Jxttcsirubcr runger mod o* —; Nu og her! Men mod denne barske Vagt har vi sat en større Magt. Vil du lytte til den Kvide og den Fryd i Davids Sang, vil du staa ved Ocsars Side, mens han leder Slagets Gang, se Kolumbus, blond og blaa, tnede frem fra Dødens Vraa? Du, hvis Liv er liden Tue, altid samme Plet paa Jord, vil du bxnke i den Stue Øst og Ve« og Syd og Nord, vil du, fri for alle Baand, trykke hvid og gul Minds Haand? 4« En lang række danske digte til bogens pris, sam­let af Tage la Cour, kom i kyndige hænder hos Henry Thejls, da han til­rettelagde Digte til bogen i 1949. Den sprælske typograf forholdt sig tem­melig ekspressivt til teksterne. 172 x 247 mm. rugbrødsmærker, hvis de ville have en klemme til bajeren hos Nordlunde. Og at man hjalp hinanden i krigens modgang, viste sig bl.a. ved, at Simon Gullander af og til sørgede for at sende en pakke flæsk til sine kolleger i København, hvor kød var langt mere be­sværligt at komme til end i det relativt velforsynede Vestjylland. Der gik flere hjertelige takkeskrivelser på fruernes vegne tilbage til Skjern. Gullander kom også -ufrivilligt -i centrum under en studie­tur til Stockholm. Han var afholdsmand -i modsætning til sine kolleger, men det var til alles morskab ham, der blev nægtet ad­gang til en af den svenske hovedstads bedre restauranter, fordi dørvogteren mente, at den lattermilde Gullander var i et unatur­ligt godt humør. Den afvisende bemærkning, „den herran år inte nyktern", blev der grinet en del af. I 1948 gik turen til Silkeborg Papirfabrik, og de næste to år var målet hotellet Christiansminde i Svendborg, som var ejet af den inkarnerede bogsamler Tage la Cours far. Tage la Cour havde samme år opsøgt Henry Thejls med oplægget til en digtantologi, som Thejls så forsøgte at „illustrere" typografisk. Digte til bogen vakte en del opsigt, og Tage la Cour blev også selv en smule forbløffet over Thejls' opfindsomhed, da han mod­tog den første korrektur. Men han blev på sidelinjen som en form for selvbestaltet litterær konsulent for Cirklen. Han bidrog selv med teksten til En tur til Levanten,som Simon Gullander udsend­te i juli 1953, og stod for udsendelsenaf Helge Christensens Juma og Kamante, trykt hos J.H. Schultz i 1950. Ved Grafisk Cirkels 20-års fødselsdag i 1956 forfattede han under pseudonymet „Kris Kringle" en satirisk præsentation af medlemmerne i en „blå bog", hvor han bl.a. skrev om sin forbin­delse til typograferne: Blev ved et tilfældigt lune-forårsaget af rigelig og god cognac -op­taget i Grafisk Cirkel, og har hidtil vist sig at være umulig at blive af med igen. Da han ikke selv har nogen åbenbar funktion, er det hans kæreste lyst at komme med ironiske forespørgsler til de medlemmer, hvis overvældendetravlhed og andre tvingendegrunde hindrer dem i at udsende deres publikationer på den rette dato eller i det rette år. Det var også på foranledning af Tage la Cour, at Grafisk Cirkel i 1950-51 stod for udgivelsen af hans og Helge Christensens bib­liofile tidsskrift Philohiblon, som var startet i 1945 og siden fort­satte under Selskabet Bogvennernes vinger. La Courstartede des­uden sammen med Thejls, Naae og litografen J. Chr. Sørensen sammenslutningen Scripta, som udsendte en række bibliofile tryk i perioden 1948-52. Nye job Simon Gullander havde som det eneste medlem uden for hoved­staden langt fra hver gang mulighed for at deltage i Cirklens møder i København, men ved enkelte lejligheder tog de køben­havnske kolleger den lange tur vestpåfor at besøge „bogtrylleren fra Skjern". Cirklens medlemmer havde stor lyst til sang, og der eksisterer adskillige muntre viser fra deres sammenkomster. En af dem stammer netop fra en udflugt til Skjern: Men hvem er de kunstglade bøgers serafer, som glæder os andre, og særlig sig selv? Ja, egentlig started' de som typografer, men endte tilsidst under afskedens hvælv­ det vil si' forsåvidt for der er Paul Schmidt, som den eneste, der ej har kittelen smidt, men alle de andre af stier nu vandre som snart ej kan kaldes for dat eller dit. Emil Dyrberg-Petersens tekst hentydede til, at flere af Grafisk Cirkels medlemmer gjorde karriere, der betød, at de i det daglige arbejde fjernede sig mere og mere fra de sættekasser, det hele be­gyndte med. Henry Thejls blev i januar 1946 teknisk direktør for det hæ­derkronede bogtrykkeri J. H.Schultz, som han fik moderniseret, indtil turen i 1954 gik videre til det skrantende O. C.Olsen, som Thejls fik til opgave at rationalisere driften af. Efter kun to år overtog han et andet trykkeri, J. Knudsen i Amaliegade -og blev „Nabo til Kongen", som han med vanlig verdensmandsattitude skrev i sit reklamemateriale. Trykkeriet gjorde han hurtigt til sit eget, og siden rykkede han først til Hellerup og senere til Herlev, hvor han i de brølende 1960'ere residerede i et alt andet end almindeligt indrettet bogtrykkeri. Trykmaskinerne havde pige­navne, der var kunst på væggene og kunstnerisk overskud i det hele taget -men desværre uden at økonomien kunne følge med, så i begyndelsen af 1970'eme måtte han give op. Roald Teiner Svendsen blev manden, der lærte en hel nation at spise havregryn om morgenen, opildnet af Sikker Hansens klassiske Davre-pige. Teiner Svendsen blev nemlig i 1940'erne le­der af brugsforeningernes reklameafdeling og opbyggede med æstetisk sikkerhed virksomhedens kunstneriske image gennem 1950'erne -bl.a. gennem et frugtbart samarbejde med tegnere G.S. Sayers Vort fag blev tilrette­lagt af Henry Thejls og udsendt i januar 1939. Thejls benyttede den markante Rustica-skrift til teksten, der blev trykt på gult og sort papir. Om­slaget var også iøjnefaldende: Gult, riflet karton med hvidt præge­tryk og sort snor i ryggen. 203 x 290 mm. WA Uq eyfiep pii siA uBeqRsnset en aPB€]6smjQk (op iei>en6e maEnO. fAQet Beskæftigep noqle if Oe fineste oq dygtigste kunsthiinfivjeokeue. des finftes i von infiustRi. RekUmeteqnepe. litoqRipske teqnepe, tekstfORfitteRe, typoQRafep, tRykkepe, potoqpAfep. etc. fiqet hip be Be6st skolede oq mest kultivepefte apBejbepe 4noqet industpiCiq. ve6 sin ilsiftiqhefi ka,n uqec iasoRBeoe næsten ethveRt ulent fpi jnfipe industpiep, ledende mænd, kunsthiindvjeRkepe, BoqholdepiuddAnnede menneskep, kontopfolk af Alle sUqs, stitisukepe, kemikepe, elektpikepe. elektpo-oq miskininqemøpeR etc. faqet fopædlep sme pjAppodukteR mene end noqet Andet (Aq, en kendsqeRnmq, dep AABneR muliqhedeR fcp videnskABeliq ledelse Af viRksomheden. fAQet Ud fRA (bets menneskeligesi6e som Sikker Hansen og Arne Ungermann. Teiner Svendsen brugte sine kommercielle erfaringer i sin sidste Grafisk Cirkel-udgivelse fra 1958, hvor Sigfred Pedersens lyriske reklametekster for FDB var samlet i Lyrik i reklamen. Og allerede i begyndelsen af 1940'erne havde Viggo Naae for­ladt et sikkert job som overfaktor på Gutenberghus til fordel for en langt mere usikker hverdag som designer-eller „teknisk bog­konsulent", som den helt nye funktion i dansk boghåndværk blev betegnet. Naae blev Danmarks første egentlige bogtilrette­lægger, der kilede sin funktion ind mellem de typografer og tryk­keriledere, der hidtil selv havde stået for tilrettelæggelsen af bøger. Som freelance udformede han en lang række jubilæumsskrif­ter og en stribe bøger fra det kunstnerisk bevidste Fischers For­lag og senere bl.a. Hassings Forlag. I en årrække var han fast til­knyttet brugsforeningernes forlag. Det Danske Forlag, hvor han gjorde en stor indsats for at skabe kvalitetsbøger for små midler. Roald Teiner Svendsens sidste bidrag til Grafisk Cirkels udgivelser var en samling af Sigfred Pedersen­vers, der havde været anvendt i reklameøjemed for FDB. Lyrik i reklamen var illustreret af Knud H. Lindhardt og trykt i offset. 130 x 220 mm. . jr C" S/_.1 ••3 Han stod også bag adskillige privattryk, hvor den fem bind store Scripta-række fra perioden 1964-71 må siges at være kronen på værket. For den fik Viggo Naae i 1966 Forening for Boghaand­værks hæderspris F. Hendriksen-medaljen. Sammen med Kai Pelt og Ib Høy-Petersen stod Viggo Naae bag tidsskriftet Fra A til Z, der rummede en blanding af artikler om typografi og reklame, der gjorde det til en unik inspirations­kilde for fagets folk. Det udkom første gang i 1948 og rummede bl.a. bidrag af Aage Wantzin og Leif Thomsen, men efter kun lidt mere end to årgange opgav Naae dette forsøg på kreativ på­virkning af sine kolleger. For få viste interesse -og det var en stor skuffelse for ham. Krm »o •nooorwserte for HunWt CjkWr Det stormer stygt, det skyller ned fra himlens store vandpost. Men een går på med dødsforagt; den djærve danske landpost. Hans stærke cykel er behængt ''med mappe og med pakker, , hjepddarer støt den lange tur W /i ' trods storm og sjapog bakker. .• •• Han bringer posten med et smu, som Jvsoé-ijivfr stue. \! i ægt«' dansk cyldist, klrig kue! Farvel til Cirklen Op gennem 1940'erne forlod en række af de oprindelige medlem­mer Cirklen. Charles Moegreen valgte som Christian Petersen at koncentrere sig om sin undervisningsgerning på Fagskolen og var i en årrække som konsulent med til at opbygge typografiske fagklasser rundt om i Danmark. Hans sidste udgivelse for Grafisk Cirkel varAlfred B. Pedersens Tonesystemetkdi december 1942, og i stedet for kom Viktor Peterson atter med i Cirklen fra april 1944. Han havde udsendt en enkelt publikation i Cirklens allerfør­ste år og var i 1940'erne ansat på Berlingske Tidende. Efter be­frielsen skabte han som overfaktor det nystartede dagblad Mor­genbladet med forhåndenværende materiale fra det nazistiske dagblad Fædrelandet. Han nåede ikke at se sit sidste bogarbejde trykt. Viktor Peterson døde pludselig i 1945 midt i arbejdet med en udgave af Æsop: 35 fabler, som Paul Høyrup illustrerede. Bo­gen blev af Cirklen udsendt som publikation nummer 56 i marts 1946 i et ekstraordinært stort oplag på 200 eksemplarer, som blev solgt til fordel for Petersons enke. Max Pfeiffer havde været med næsten fra begyndelsen, men forlod også Cirklen efter at have udsendt sit sidste bidrag Aforis­mer og Sentenserdii Leonardo da Vinci i december 1943. Hugo Sørensen havde i 1942 startet Rosenborg Tryk, men skiftede efter to år til Nielsen & Lydiche, og fortsatte i begyn­delsen af 1950'erne til Christtreus Bogtrykkeri. Hans sidste ud­givelse for Grafisk Cirkel var C.Volmer Nordlundes biografi om William Morris i december 1944. Den kom til verden under no­get omtumlede omstændigheder. Den engelske bogkunstner havde haft Hugo Sørensens interesse, siden han i 1919 i efterla­denskaberne efter bogtrykker Martius Truelsen fandt skriftprø­vebogen Typer og Tryk, hvori Morris blev omtalt og hans skrifter var afbildet. Mange år efter genså Sørensen bogen under Grafisk Cirkels besøg hos C. Volmer Nordlunde, og han bad den bog­historisk kyndige Nordlunde om at skrive en dansk Morris-bio­grafi. De første 32 sider lå allerede færdigtrykt hos Hertz' Bog­trykkeri, davirksomheden i maj 1944 blev ødelagt ved et bombe­attentat. Arbejdet gik derfor tabt, men Nordlunde indvilgede i at begynde forfra og overtog opgaven med at trykke bogen. Søren Kierke­gaard har ikke været forsøgt illustreret mange gange. Det vel nok mest vel­lykkede forsøg blev gjort af teg­neren Leo Estvad, der fik opgaven af Henry Thejls i 1945. Med et ti­telblad, man al­drig glemmer, når man én gang har mødt det. 170 x 243 mm. SØRKN KIERKEGAARD DIAPSALMATA Tegninger af Leo Estvad / CiRAKISKClHK KL IL Endelig var Cirklens æresmedlem A.F. Halberg død i 1943. Ud over et afsnit af Det trykte Ord udsendte han kun et prunkløst hæfte på beskedne 16 sider -Rejse-Indberetning fra februar 1937 -hvori han videregav indtryk fra en studietur til Tyskland, som Viktor Peterson havde arrangeret -og hvor andre cirkelmedlem­mer i øvrigt også deltog. Nye tider Kriseårene -ikke kun Anden Verdenskrig, men også 1930'ernes trange år -havde været hårde ved trykkeriernes skriftmateriel. Det var nedslidt, og hvor mange før krigen havde skuet sydpå efter tendenser og indkøb, blev blikket nu rettet vestpå. Forny­elsen skulle komme fra England. Imidlertid var englænderne ikke parate til at levere umiddel­bart efter befrielsen, så det varede endnu et par år, inden de nye maskiner ogskrifter kom til landet -men så skete det til gengæld i et omfang, der på ganske få år revolutionerede bogproduktio­nen. Henry Thejls benyttede skriften Bembo for første gang til Læserens dilemma af Arthur Koestler, der blev udsendt som jule­hilsen i 1946, og da C.Volmer Nordlunde udsendte sin skrift­prøvebog Skrifter \ 1950, opridsede han de nyindkøbte skrifter: Bembo, Perpetua, Times Antikva og Janson Antikva -og under­stregede, at „dette er bogtrykkeriets tredje skriftprøvebog, og der vil formentlig gå en del år, før der kommer en fjerde." Der gik to år, før Nordlunde måtte udsende en ny og udvidet udgave af skriftprøvebogen. Ikke engang han, der ellers var særdeles vel­orienteret om ikke mindst britiske forhold, havde altså i 1950 fantasi nok til at forestille sig, med hvilken hast udviklingen ville løbe. De nye strømninger afspejlede sig også i udgivelserne fra Gra­fisk Cirkel. Selv om trykkene ikke længere var så fulde af spræl og vildskab som i 1930'erne, var efterkrigsårenes tryk stadig eks­perimenterende, men nu bare præget af den britiske -mere af­dæmpede -tone. Og de bedste i rækken var fortsat noget af det mest veludførte boghåndværk, der blev fremstillet herhjemme. Lige fra den lom- Til Cirklens ud­flugter blev der ofte fremstillet sange og pro­ HAANDBOG grammer -og da Cirklen med fruer for ^oendborgogømtøn drog på flerdages­besøg hos Tage la Cour på Hotel ff1. V. ® IE lrmmlrmé, py- Ol mfh Inrr »g treét, ira Ifwfiti, Stm/øirr grufm ^ W /i7 jj^h Wl/. Min ku din Yi«om »g kcrtitt gik hl gnoJi, Dia rnkfilmmdi ik»4tkmt nm mkudt »p Em Uf g Utmil hg, tjn Mrtrl jom/n Ncrrt mtd in ktiligheds lømrn i u,J,i Jm dug: MtH mtuikélikt impmit, grad paam, Dil køjnli k—h, deljmdågili »g ndiU, Bl—ultm. hm ktamhiadt,JnUhHll,Jv di adsprug, med dan U/l, am fingi, rt lagl ad<. Biwdl liggt, liljen mg -ilo/mnm ir Jtrrl htm. TIL NIM HOJK HOVtonAD.knr kmmgrlig Dmd Hmldn lil hlege Uf i JmJatd mg ikmmhrd, k am ham -mg kahle Jmt dem irmtsle aamdt Em gttt imellem de nip. -Kam hart.' H, tmni Ww* a/hlma tlétisk dag 1939, var tilrettelægger hos et af landets største trykkerier, RE. Bording. Her var han manden bag typografien i en række udgi­velser fra Selskabet Bogvennerne. Som sin første publikation valgte han at udsende den britiske typograf Stanley Morisons klassiske Typografiens grundsætningeri oktober 1949, hvor Gun­nar Aagaard Andersen var mester for omslagets karakteristiske il­lustration -en sættekasse. Siden udsendte han Ole Juuls Notater fra en kostald, hæftet med snor efter japansk forbillede. Knud E.H. Petersen fik sin uddannelse hos Bianco Luno og var på Gutenberghus fra 1928, indtil han ti år senere blev faktor hos J. H. Schultz, og i juni 1949 udsendte han sin eneste publikation for Grafisk Cirkel, Arthur Rimbauds Les Illuminations med illu­strationer af Erik Christensen, trykt på kraftigt Featherweight-pa­pir. Mens han var medlem af Cirklen, skiftede hanJ. H.Schultz ud med en tilværelse som kompagnon i NC-Trykkeriet fra 1951-52 og nogle år frem, indtil han vendte tilbage til J.H. Schultz igen. Ib Høy-Petersen var uddannet som håndsætter hos Hagen & Sørensen i Odense i 1935 og rejste året efter til Tyskland, hvor han i to år fulgte undervisningen på Meisterschule fiir das Gra­phische Gewerbe i Leipzig. Herefter var han i en årrække ansat på forslagskontoret i Gutenberghus, indtil han i kompagniskab med Arne Jensen nedsatte sig som selvstændig bogtrykker på Nørrebro i 1950. Ib Høy-Petersen var anerkendt som en af Dan­marks dygtigste skrifttegnere, og Viggo Naae benyttede ham for eksempel til at tegne omslaget på Genesis -værket, der indledte den anden række af bøger under Scripta-navnet, i 1964. Hans eneste bidrag til Cirklen var Poul Martin Møllers oversættelse af den britiske digter Lord Byrons digt The Dream.Med et uforglem­meligt fabulerende omslag af Ib Spang Olsen blev det udsendt under titlen Drømmen i december 1949. Eli Reimer havde efter sin læretid hos Randrup & Wunsch ar­bejdet som typograf hos A.W. Henningsen i årene 1937-42, af­brudt af studier på Meisterschule fiir das Graphische Gewerbe i Leipzig i 1939. Herefter blev han først tegnelærer på Fagskolen og i årene efter befrielsen driftsleder på det kommunistiske dag­blad Land og Folk,som Eli Reimer gjorde til et af Danmarks bedst designede blade på det tidspunkt. Hans deltagelse i Grafisk Cir­kel faldt sammen med den periode, hvor han var tilrettelægger og sætterfaktor hos Bianco Luno. I 1956 kom han til Den Grafi­ske Højskole, der var blevet oprettet i 1943 med bl.a. et special­studium i bogdesign, som Eli Reimer herefter i en menneskeal­der blev en højt skattet leder af. Hans første udgivelse var Poul Martin Møllers Strøtanker om Skribenter og Læsere fra februar 1950, en let omarbejdet udgave af samlingen Strøtanker, som Tage la Cour havde udsendt for forlaget Forum i 1947. Leif Thomsen kom ind i Cirklen i 1951. Han havde i 1947 startet eget trykkeri, hvor han fra begyndelsen gjorde sig bemær­ket ved at udsende en række forfinede tryk, hvortil han som en af de første herhjemme anskaffede en lang række ornamenter. Hans æstetiske sans skaffede ham mange opgaver i kunstverde­nen. Det svenske designerpar John Melin og Anders Osterlin -M&O -var blot nogle af kunderne i Rattesundet. Hans trykkeri var også eftertragtet som arbejdsplads -ikke alene var Thomsen en vellidt chef, men han var heller ikke medlem af arbejdsgiver­foreningen og kunne derfor tillade sig at lønne gode medarbej­dere en tand bedre end mange kolleger. Leif Thomsen var lidt af en boheme, der kunne finde på at rejse bort i et stykke tid uden forudgående varsel -for så pludselig at være tilbage i officinet. Men i slutningen af 1960'erne solgte han trykkeriet og rykkede til Spanien, hvor han dog stadig puslede med at udsende små kunstneriske tryk, sat i hånden under de eksotiske himmelstrøg. Han udsendte sit første tryk i Grafisk Cirkel i marts 1952. Det var den svenske forfatter Par Lagerkvists Den vrede engel -12 små sider, men et regulært typografisk kunstværk. Sidste bidrag fra hans side, Erotica, viste Thomsens udprægede sans for det kunstneriske -mappen med træsnit af Antonio Nadiani fra 1960 er jo ikke en bog -men et eksperiment. Fornyelsen udeblev De nye medlemmer bragte altså ikke den ventede fornyelse ind i kredsen. Ogdet kneb efterhånden gevaldigt med at holde kaden­cen i udgivelsesprogrammet. Aage Wantzin måtte eksempelvis rykke for kritikken af Terje Vigen i 1951. Da han efter nogle må­neder fik svar fra Børge Christensen, beklagede denne; Det er hårdt at måtte rykke for kritik af sin bog, når man i måneder, måske år, har arbejdet på at få den færdig -endelig sendt den ud,og så man måske lidt spændt venter på kritikken. Der kommeret par en­kelte, bl.a. din som den første, dumpende ind ad brevsprækken, der kommer endnu en, men så kommer der sku' ikke flere. Nå, det er selvfølgelig en dårlig undskyldning for min til dig ikke afsendte kri­tik -men, kære Wantzin -det sløver, det gør det sku'! På medlemsmødet i foråret 1954 plæderede Viggo Naae, Henry Thejls og Aage Wantzin for, at Cirklen burde ophæves. Det blev dog mødt med bestyrtelse af de øvrige medlemmer, der var mødt talstærkt op til diskussionen om fremtiden. Men cirkelleder Wantzin, der i kredsens blå bog blev karakteriseret som „Grafisk Cirkels eneste idealist og stadig tilhænger af revsende intern kri­tik", kastede mere og mere af sin pænhed overbord i forsøget på at råbe sine kolleger op og formane dem til at få publikationer færdige: Ornamenter kom for alvor ind i ty­pografen i efter­krigsårene, og en af de, der anvend­te dem med stor æstetisk sans, var Leif Thomsen. En af hans smukke­ste indsatser for Grafisk Cirkel var Den vrede engel, der i al sin liden­ hed rummede det bedste af typogra­ fien. 95 x 145 mm. Den vrede Engel af Par Lagerkvist EN VRED ENGEL GIK FREM AD DE ENSOMME GADER VED midnatstidc. Stormen skreg mellem husrækkerne, buldrede oppe i mørket, ikke et menneske saas, bare han. Han gik fremoverbøjet mod vinden, senet og grov, med sammenbidt mund, om kroppen havde han en blodrød kappe, som skjulte de vældige vinger. Han havde brudt sig løs fra katedralen, nu havde han staaet der længe nok i den mugne stank. Aarhundrede efter aar- Som du sikkert erindrer, har der ved de seneste møder fra min side været rejst kritik af den ligegyldighed, man lægger for dagen, når det gælder udsendelse af publikationer. Trods mange løfter er der imid­ lertid ikke i 1954 kommet mere end tre og indtilapril 1955 slet ingen publikationer. Det kan umuligt blive ved på den måde. Dels har vi prænumeranterne, og dels har vi os selv at tage hensyn til, og jeg er i hvert fald kommet dertil, at der ikke fra min side vil blive indkaldt til flere møder, før vi er kommet til en klaring. Om Grafisk Cirkel ef­ ter dette går sin opløsning i møde, skal jeg ikke kunne sige -men jeg ønsker det absolut ikke.Jeg vil bare have hvert enkelt medlems ja el­ ler nej til spørgsmålet: „Vil du fortsætte på de oprindelige betin­ gelser?" -og skulle derfindes nogle iblandt, som ikke længere har tid og lyst til at være med,så er det en ærlig sag at sige fra -men det må gøres nu! Sådan lød det i april 1955 i en blanding af fortvivlelse og ophid­selse til sine cirkelbrødre. Svarene kom tilbage i en blanding af bestyrtelse, beklagelse og undskyldninger; „Er der ingen mulig­hed at føre Grafisk Cirkel videre på de nuværende betingelser, For Fischers Forlag havde Viggo Naae i fyrrerne tilrettelagt den første samlede udgave af Tusind og En Nats Eventyr på dansk. Da Cirklen den 6. februar 1951 kunne fejre sin 15-årige beståen udsendte han Historien om de seks ungmøer fra det orientalske eventyr som en hilsen til „medlem­mernes damer" i dagens anledning. Publikationen var illustreret med far­verige træsnit af en af „damerne", Viggo Naaes hustru, Carin. Og hen­des træsnit spiller smukt sammen med den særprægede titel, hvor den magtfulde Caslon kommer helt til sin ret. Publikationen falder fint i tråd med den, Naae havde udsendt i 1949 -Historien om Krebsen og den onde Trane, hvor Carin Naaes farvede træ­snit også havde bredt sig over ligeså gavmilde kolumner. 170 x 225 mm. ^ de forskellige Farver 2 C/3 a te 5 r-CL J/3 a C/3 ' Vy: O TT D C/3 T3 CK} 3 Q a ^3 — - Historien om de seks Ungmøer med de forskellige Farver Fortalling fra 1001 Nat \ FAA DANSK EfTt« o». J. C MARDRUS ORDRBTTE OC fVLDSTEN­ DIGE UDGAVE VED C E. FALBE-HANSEN MED TILLADELSE FRA FISCHERS fORLAG. UDSENDT AF GRAFISK CIRKKL, FEBRUAR 193* må vi finde en anden form. Der er opgaver nok, vi kan beskæfti­ge os med", fastslog Paul Schmidt i sit svar. Han slog til lyd for, at Cirklen droppede småtrykkene til fordel for fællespublikationer i lighed med Det trykte Ord og Adonais. „Småting findes der rigeligt af og har derfor sikkert ikke mere den store interesse, men afhandlinger, gamle ting, som der knap nok findes flere eksemplarer af og lignende. Lad os arbejde på en linje som de udenlandske bibliofile foreninger -udgive bøger af værdi hvert halve år eller hvert år", skrev Paul Schmidt i sit svar til Wantzin. Henry Thejls var med på ideen om at fremstille færre, men større bøger, mens Leif Thomsen gik den modsatte vej. Han så gerne, at medlemmerne skar deres ting helt ind til benet, „så en fluesmækker og en kasse skrift kan overse sagen. Mange bitte ting, jeg har modtaget, har givet mig en større glæde end store pragtværker, hvor det mange gange mere er teknik end ånd". Andre, som Simon Gullander, var mere kategoriske i deres holdning til, hvordan Grafisk Cirkels fremtid skulle forme sig: „Jeg erklærer mig for tilhænger af, at Cirklen skal fortsætte, men i sit oprindelige spor, hvor publikationerne kom nogenlunde re­gelmæssigt. Hvis ikke andet hjælper, må hver af dem, derskylder publikationer, ansættes til en tidsfrist, og såfremt denne ikke overholdes, må vedkommende betragtes som udtrådt af Cirklen." Resignation I alt fik Aage Wantzin kun positivt svar fra syv af Cirklens 12 medlemmer, og den 26. april 1955 skrev han igen til medlem­merne -og stemmeføringen var ikke blevet blidere, tværtimod; For øvrigt er det ingen hemmelighed, at der hersker en meget skarpt udtalt utilfredshed med de medlemmer, der trodsgivne løfter stadig ikke viser interesse for sagen, og det er forståeligt,at der insisteres på udmeldelse af de pågældende medlemmer. Ingen kan være tjent med, at een er ydende, medens en anden bare er nydende. Det fik Knud E.H. Petersen til at give op. I et resignerende svar til Aage Wantzin skrev han: Efter modtagelsen af det første brev var jeg indstillet på at gå ind for sagen og udføre de publikationer, jeg påtog mig, men efter det sidste brev er min optimisme forsvundet, og jeg beslutter mig til at udtræde af Grafisk Cirkel.Jeg takkerfor degode stunder, jeghar haft med kam­meraterne i Grafisk Cirkel, og beder dig overbringe dem min hilsen. Et andet medlem, der først svarede efter Wantzins andet brev, var Leif Thomsen. Men han havde ikke opgivet troen på cirklen og dens værdi. Forslaget om „en selskabelig forening" som en redningsplanke for Cirklen synes jeg ville være en krænkelse af tidligere tiders ildhu og begejstring, hvorunder Grafisk Cirkel blev startet. Efter dine anmod­ninger til medlemmerne om overholdelse af terminerne for publika­tionernes udsendelser, guderne skal vide det har været mange, me­ner jeg, at det er i din ret at opstille et program og stile det til hvert enkelt medlem, bliver det ikke overholdt, så må det være „ud til høj­re". Et par nye ansigter i Grafisk Cirkel kan måskelyse op,et af defor­slag, jeg ville komme med, er Greve Olsen, Nakskov. Leif Thomsens kandidat, typografen Mogens Greve Olsen fra Centraltrykkeriet i Nakskov, var en af de skikkelser fra provinsen, der også blev bemærket i København med en række fint udførte privattryk som overbevisende visitkort. Men det blev imidlertid aldrig til noget. Grafisk Cirkel stivne­de for alvor efter foråret 1955.1 november indkaldte Aage Want­zin til efterårsmøde, hvor „vi sandsynligvis atter skal høre på de sædvanlige undskyldninger, hvorfor både den første og den an­den og den tredje og den fjerde publikation endnu ikke er kom­met -trods de gyldne løfter i maj måned", som det spidst hed i indbydelsen. Og da Grafisk Cirkel rundede de 20 år i foråret 1956, var der kun ti medlemmer tilbage. Frederik Hjorth, der havde været med fra starten, gled også ud i midten af 1950'erne, og fra den oprindelige kerne var nu kun En sondag, da han var pi vejen til skolen for al høre nogle religiøse foredrag, si han nogle uartige drenge, der gik ud pi en sejltur. Han blev fyldt med rædsel, thi fra sin megen læsning vidste han, at drenge, der gik ud at sejle om søndagen, uundgielig druknede. Han løb derfor ud pi en tømmerflide for at advare dem, men han gled og faldt i vandet. Han blev hurtig fisket op af en mand, doktoren pumpede vandet ud af ham og satte igen liv i ham med sin puster, men han blev forkølet og li i sengen i ni uger. Men det mest uforklarlige af det altsammen var, at de uartige drenge i biden morede sig dejlig hele dagen igennem, og at de niede hjem pi den mest forbavsende mide. Jakob Bluens sagde, at han slet ikke kunne forsti disse bøger Han var aldeles lamsliet. Da han kom sig, var han lidt nedsliet, men han beslutte­de alligevel at vedblive med sine forsøg. Hvad han hidtil havde oplevet, egnede sig ikke til at blive fortalt i en af de gode bøger, men han var jo heller ikke endnu niet til enden af den levetid, der var tilstiet artige smi drenge, hvis irsag han stadig hibede, at han nok skulle udrette noget, dersom han blot kunne holde ud, indtil hans tid var omme. Hvis alt andet slog klik, si havde han jo endnu talen pi dødslejet i baghinden. 24 Mark Twains To skildringer var til­tænkt et liv som publikation num­mer 91, men op­havsmanden Paul Schmidt kunne ikke selv stå inde for det færdige re­sultat. Så han endte med at kas­sere bogen. Her­man Stilling hav­de lavet en række tegninger. Trykt hos Dansk Andels Trykkeri 1954. 130 x 175 mm. Gullander, Naae, Schmidt, Teiner Svendsen, Thejls og Wantzin samt Kai Pelt tilbage. Af de nye holdt Leif Thomsen, Tage la Cour og Eli Reimer ved. Men problemerne fortsatte. Cirklens kasserer, Kai Pelt, skrev kladden til det brev, som Aage Wantzin efterføl­gende sendte til Eli Reimer og Paul Schmidt, hvori de fik at vide, at de var at betragte som udmeldt af Grafisk Cirkel. Eli Reimer skrev bittert tilbage, at han havde hele to publika­tioner på bedding -begge sat og aftalt som Grafisk Cirkel-bøger -den ene manglede blot illustrationer fra Hans Scherfig, under­stregede Reimer. H.C. Andersens Hurtigløberen kom imidlertid aldrig i Grafisk Cirkel-regi, men udkom først som privattryk på forlaget Sirius i 1962. Den anden. Spanske digte af Erik Haugaard, blev udsendt som publikation 101 i maj 1957. A9 fui dr anigr Smaadrcngc. der blcvc omulte 1 dissr Boger, han havde cn uindskrmket TlIlÉd til d«n. Han Urngtes efter at mode en af dem 1 det virkelige Liv, men det lykkedes ham aldrig. De dode maaxke alleammen, inden han kunde trrfledem. Hver Gang han lr«e omen eller anden ualmindelig artigDreng, ua (kyndte han ng med at blade om til Enden af Bogen for at le, hvad der blev af ham, og det netop fordi han gKme vilde have retit overTuainde Mil blot for at « ham; men det nyttede Altaammen Ikke Noget: den gode lille Dreng dode akid i det udste Kapitel, og na kom der et Billede af Begravel­ •en. i hvilken alle hans Slcgtnmge deltog tilligemed Drengene fra Sondagukolen. der nod rundt om Graven med Buxer. tom vire altfor korte, og med kiskjetter, der vare altfor More til dem. medens de Alletam men gr*d i Lommetark beder, hvert idet­mmdste paa halvanden Alen Lrrred. Vor ven jacob blev altid narret paa den samme Maade, han kunde aldrig urlfc paa en saadan lille artig Dreng, fordi Fyren altid dode i det udfte Kapitel. jatob tomede efter selv ac blive Helten 1 en af de Boger, der brugtes i Sondagukolen. Han onskede at Nive afbildet 1 det Oiebllk, da han afslog at lyve for sin Moder og medens hun farldede GUrdeitaarer derover. aaa vilde han ogtaa gjernc aftegne«, medens ban nod paa Dortnnet og pven Skilling til en tiattig gammel Kone med æi Bom, idet han lagde hende paa Hjertet ret at gjore rig tilgode for denne Skilling, Den artige dreng/ Den var ikke god nok den uartige dreng af Mark Twain, Paul Schmidt var til gengæld fuld af beklagelse over det skete:„Så udsendt af Henry meget skulle der til for at ruske mig op og gøre mig vågen igen. Thejls i 1961. Og derfor beder jeg endnu engang om en stakket frist, idet jeg Bogen blev sat med den holland­lover to publikationer inden 1. januar 1957" ske skrifttegner Det blev en stakket frist. For godt nok fik Paul Schmidt ud­ Jan van Krimpens sendt sine publikationer -men ikke inden fristens udløb. Leif smukke skrift Gunnarsens Tærsklen blev trykt hos Leif Thomsen og udsendt af Spectrum, og den Schmidt i april 1957 -den betegner i øvrigt noget af det ringes­ blev trykt i et te, Grafisk Cirkel udsendte med sært uinspireret Times-sats og „ukendt antal signerede og pauvre illustrationer af John Nordhus. I august 1958 udsendte nummererede Paul Schmidt publikation 102 -A. D. Henriksens Sangen om Ba­eksemplarer". ker Street med illustrationer af Alex Secher, Storm P. og Henry 155 x 225 mm. Lauritzen. I øvrigt havde Paul Schmidt i foråret 1954 færdiggjort og trykt endnu en publikation, som han imidlertid selv fik bremset ud­sendelsen af. Det var Robert Wattsoversættelse af to Mark Twain­historier, der fik fællestitlen To skildringer.Herman Stilling tegne­de til, men da det færdige resultat forelå, skrev Paul Schmidt des­perat til cirkelleder Aage Wantzin: „Min nuværende publikation er blevet det rene l..t! Årsagen er, at den blev trykt i min fra­værelse, idet jeg var på vinterferie. Resultatet er derfor blevet af en sådan beskaffenhed, at jeg ikke tør at udsende den.Jeg er me­get ulykkelig og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hvad synes du?". Aage Wantzin gav ham det -sikkert meget kloge -råd at skrotte publikationen, hvoraf der dog stadig eksisterer nogle eksemplarer. Og sandt atsige, så havde Paul Schmidt helt ret i sin fornemmelse. Bogen er indbundet i et mintgrønt omslag med et net af orange streger, og hvad angårindholdet, er det jo en smags­sag, om man bryder sig om Herman Stillings tegninger. Men selv om bogen blev trukket tilbage, fik teksten faktisk nyt livi Grafisk Cirkel-regi, idet Henry Thejls anvendte den til publikation num­mer 105 fra februar 1961 -Den artige dreng/Den uartige dreng hvor den opfindsomme bogtrykker fandt på en mere original måde at anvende de to fortællinger på-nemlig ved at vende den ene på hovedet også i øvrigt trykke den i et „ukendt antal signe­rede og nummererede eksemplarer". Men stadig med illustratio­ner af Herman Stilling -denne gang dog farvede træsnit! På vej mod det kvarte århundrede Efter udmeldelserne stod det klart, at Grafisk Cirkel ikke længe­re kunne fortsætte på de hidtidige betingelser. Det betød også, at ordningen med abonnenter måtte opgives. I et brev fra novem­ber 1956 til kredsen af abonnenter skrev Aage Wantzin: „Da vi ikke kan forvente mærkbar tilgang af aktive medlemmer og som følge deraf ikke vil kunne opfylde vore forpligtelser til Dem, ser vi os desværre nødsaget tilat opgive forbindelsen" og tilføjede, at publikationerne til og med nummer 100 ville blive tilsendt de tidligere prænumeranter kvit og frit som plaster på såret. Efter de turbulente år havde de resterende medlemmer af Cirklen brug for tid til at fordøje situationen, men i foråret 1957 indkaldte Aage Wantzin atter til socialt samvær i et forsøg på at klinke skårene: „Selv om nogle måtte trække sig ud af Cirklen, fordi det ikke lykkedes dem at overholde de forpligtede udsen­delser, er der ingen grund til at ophæve det gode kammeratskab, vi havde gennem årene." Og uenighederne til trods var de gode minder i overtal. Mange år senere, i mindebogen om Viggo Naae, huskede Roald Teiner Svendsen tilbage: Jeg tror, man skal have været med i et sådant fagligt og kammeratligt fællesskab for rigtig at kunne for­stå, hvad det gennem årene gav os af glæder og kreative udfor­dringer." De følgende år blev de selskabelige møder gennemført, og der kom fortsat enkelte publikationer med ujævne mellemrum. Da 25 års jubilæet nærmede sig, valgte Cirklen at markere det med en stor publikation. Billedet i bogen bleven omfangsrig, men lidt ujævn statusrapport fra perlerækken af danske illustratorer­hvoraf mange jo havde ydet deres bedste i Grafisk Cirkel-regi. Bogen blev redigeret af illustratoren Ernst Clausen, der var kendt for sine markante holdninger til bogproduktion. I forordet er han da også ude med riven: „Nu er siden Grafisk Cirkels start form­giveren kommet til -sammen med erhvervspsykologerne er de velfærdsstatens intellektuelle supermænd. Mekaniseringen og dermed ensretningens perfide spøgelse er der jo også. Det span­kulerer efterhånden hjemmevant omkring -og nogle af fagets folk klapper det på skulderen". Den 25. februar 1961 lagde Thejls' trykkeri, som havde stået for fremstillingen, lokaler til præsentationen af bogen, som Kai Pelt havde tilrettelagt. Sidste runde Pelt var efter sine år i Aalborg vendt tilbage til hovedstaden i 1941, hvor han startede egen virksomhed med layout som speci­ale. Senere havde han haft ansættelse hos J. Jørgensen, Bianco Luno og Duplex-Trykkeriet, inden han blev overfaktor hos Eg­mont H. Petersen. Han hørte sammen med Henry Thejls og Aage Wantzin til de flittigste udgivere i Grafisk Cirkel med mere end et dusin tryk. Især hans fire seneste udgivelser, der alle var sat og trykt hjemme i privaten på en stille villavej i Kongens Lyngby ­rigtige privattryk -markerer sig med en udtalt æstetisk sans for enkel og afdæmpet typografi. Det er Dødens ansigter tf Tage Voss fra 1954, Plukke plukke dugget strå fra 1957 og Med natten som wøta;af Johannes Møller fra 1960 -alle med træsnit af Jane Muus -samt Ole Vindings Træet pd muren fra 1955. Kai Pelt skrev i 1945 den første bog på dansk om skitsering oglayout, og hanvar stifter af Det grafiske Selskab. Hans lysende karriere blev imidler­tid brat afbrudt i maj 1963, da han døde i alder af kun 48 år. I juli 1962 udsendte Henry Thejls den lille publikation Finnur fra Tovskægs Fjord som den 107. i rækken af Grafisk Cirkel-publi­kationer. Bogen var hans humoristiske hyldest til sin gamle ar­bejdsgiver, bogtrykker Vald. Pedersen på hans 70-års fødselsdag -og der skulle gå 12 år, inden nummer 108 udkom. Det var også en fødselsdagsbog -og igen Henry Thejls, der udgav den, C. Volmer Nordlundes essay Dagens danske bog -i anledning af Simon Gullanders 80-års dag den 2. januar 1974. Fem år senere bekostede en af Cirklens trofaste støtter gen­nem alle årene, bogtrykker Hans Langkjær, den uigenkaldeligt sidste Grafisk Cirkel-udgivelse-en mindebog om Viggo Naae,der blev udsendt den 3. maj 1979, hvor han kunne være fyldt80 år. Og forsidste gangstod Henry Thejls anført som tilrettelægger af bogen, der paradoksalt nok også blev benævnt som publika­tion nummer 108! Hermed var det endegyldigt sidste punktum sat for Grafisk Cirkel. Foreningen var døet hen uden egentligfor­melt at blive opløst. I alt 120 udgivelser blev det til -109 i selve rækken og 11 så­kaldte „fællespublikationer" -plus et uoverskueligt antal lejlig­hedssange fra Cirklens sammenkomster. Størrelsesmæssigt rangerer rækken fra en mappe med syv erotiske tryk af Antonio Nadiani, udsendt af Leif Thomsen i de­cember 1960 i formatet 280 x 390 mm, til den miniatureudgave af Xavier de Maistres Rejse i mit kammer,som Frederik Hjorth ud­sendte sammen med den egentlige udgave af bogen i oktober 1942. Fortællingen var oversat af Else Schåfer Wolf, der havde en forkærlighed for miniaturebøger, så derfor blev der gjort et „eks­tranummer" i formatet 37 x 52 mm. da Un ipinde« for luip,do lunbry­d" for brat Min kt gimle menne­ rent unmclig Ixnge, h|«lf>cW.uj dcrti purørende, tom Tl*r',K holder af dem, udmjna, for­tn rier orcrden umenneikelige byrde, der puiegge« dem./ Men de men­oeaker, der grcder red gnren, er de umme, wm nlle bojei nynnende under tyngden &f det for luige um­rrr Alligerel grrder de og trtmerng •iden hen, ofte red foratillingen om en lokalitet, bror afdøde i absolut uforanderlighed Lomerrera med et icnere nwde for ojc -red given lej­lighed./ Man kan uenke ug dem pia­ende og rente... i fblnand, uden at forandra af oplerelie,af erfaring eller riden om nye dng... Og un taa. Kai Pelt var et navn, der blev omtalt med stor respekt i fagkred­se. Som Viggo Naae havde han også et lille pri­vattrykkeri der­hjemme, hvor hans tre sidste udsendelser blev fremstillet. En af dem var Chri­stiansø-lægen Tage Voss' tanke­vækkende essay Dødens ansigter, trykt på kobber­trykspapir og illustreret af Jane Muus -en lille bog, fyldt med ty­pografisk finesse. 84 x 130 mm. Omfangsmæssigt strakte trykkene sig fra Frederik Hjorths aprilsspøg fra 1952, Viggo har været hermed kun tre siders tekst -til Bernard Shaws Negerpigen, der drog udfor at opsøge Gud,ud­sendt af Henry Thejls i en 92 sider lang udgave i januar 1943. Kun fællespublikationerne Det trykte Ord og Billedet i bogen var mere omfangsrige. Grafisk Cirkels udgivelser blev også en tumlepladsfor en ræk­ke af landets bedste illustratorer. Publikationerne var med til at gøre nogle af de unge kunstnere kendte; således var Frederik Hjorths udgave af Guy de Maupassants Boule le suifha 1944 en af Palle Nielsens første illustrationsopgaver -udført i en lyrisk, franskinspireret stil, der stak markant af mod det dystre udtryk, han senere blev kendt for. Også Arne Haugen Sørensen tjente sine første sporer i bogens verden, da han i 1952 illustrerede Preben Hovlands Soldat i Eli Reimers tilrettelæggelse. Andre illustratorer, der bidrog til Grafisk Cirkel,var: Axel Salto, Ebbe Sadolin, Arne Ungermann, Gunnar Aagaard Andersen, Ib Andersen, Paul Høyrup, Leo Estvad, Ernst Hansen, Mogens Zie­ler, Viktor Brockdorff, Ernst Clausen og Jane Muus. Hvad opnåede cirklen? Branchen havde været præget af opbrud i efterkrigsårene. Bog­produktionen blev ensrettet og i stigende omfang industrialise­ret, men samtidig var interessen for den håndværksmæssige bog fortsat stærk. Måske havde besættelsestidens isolation været godt for dansk boghåndværk -i hvert fald eksploderede antallet af privattryk i årene efter 1945, samtidig med at mange trykkerier fik fornyet deres beholdning af skrifter. Og selv de mindste trykkerier ville blande sig i koret ogvise deres tekniske og kunstneriske formåen. Ligeledes gjorde fornyelsen på den tekniske front sin indvirkning på bogproduktionen. „Medens man før krigen kun regnede med, at der var nogle få bogtrykkere her i landet, der kunne præstere det ypperste og tilfredsstille de mest kræsne krav, så kan man i dag sende en endog meget krævende bogopgave til næsten en­ I 1953 stod Aage Wantzin for tur til at runde et skarpt hjørne. Det blev markeret af Thejls og Naae ved at udsende Herman Hesses Bogens magi i en enkel og stilsikker typo­grafi. Denne pub­likation er dog ikke indlemmet i rækken af udgi­velser med Grafisk Cirkels mærke. 182 x 257 mm. af Mliura, in«-« mir Kar •fcatri af «• rgca aaod,er bo­ krWe boøUarcr paj «•larlr of gar dr lorttr tamf; paa al lav, lafrr drtwd det iorur tkridl ind i en knaUf ogkajal koaBpUcvrrt n-nico.btulenr oy tpillc­rrglr* min nw-awirlit „Unfi ank lil bdl al bnr al knoda Qf bekrnkc foMkoainaal. Uden anl. adrn •knA ag barn grrr* dor im^ra biitarie. fim der ikke hver bogtrykker", understregede Viggo Naae i et interview i 1965. Men hvad med Grafisk Cirkel? Var det kun et forfinet, lukket kredsløb uden betydning for de dagligdags bøger? Svaret må være et både-og. Når den var bedst, fungerede Cir­klen som et eksperimentarium, der inden for typografien afprø­vede nye skrifter og nye tendenser, som gjorde medlemmerne bedre rustet i deres daglige arbejde med bøger og reklametypo­grafi og inspirerede andre i faget. C.Volmer Nordlunde, der fulgte kredsen tæt i alle år, slog i et brev til Aage Wantzin i juni 1948 netop til lyd for, at Cirklens medlemmer huskede på deres oprindelige intentioner om at lave eksperimenter, der kunne bruges til såvel forlagsbøger som til at skabe fornemme prestigetryk: Vi er ved at blive for dygtige i den fine genre. Jeg frygter for, at den stærke gennemarbejdelse af formen i løbet af få år får den til at stiv­ne, og så begynder nedgangen, trods al dygtighed. Man skal være på vagt over for det virtuose, der kan dræbe ånden. Efter min mening har Grafisk Cirkel betydning for dansk bogtryk, og dens virksomhed har betydet en utvivlsom kultivering af medlemmernes typografiske sans. Det er et spørgsmål, om ikke man er nået så langt, at det er på tide at arbejde med sigte på bøgernes mellemklasse sådan at forstå, at man ved opgavens løsning nærmer sig til den almindelige bog og dens produktionsvilkår -publikationerne behøver ikke blive ringe­re af den grund. Men skismaet mellem lysten til at slå gækken løs og trangen til at fremstille en teknisk og æstetisk perfekt publikation gjorde, at sammenslutningen stivnede i formen. Samtidig blev den ungdommelige kådhed for de flestes ved­kommende afløst af en smule metaltræthed -hvor hverdagens arbejdspres vel også har spillet ind -og endelig har flere af Gra­fisk Cirkels medlemmer givetvis også følt sig hægtet lidt af ud­viklingen i løbet af 1950'erne, hvor bogproduktionen i stigende grad blev standardiseret, og hvor fokuseringen på billigbøgerne fra årtiets udgang ændrede branchen. Og Cirklen formåede ikke at forny kredsen med friske kræfter. De gamle stiftere bar sam­menslutningen igennem fra start til slut, og sådan var det måske også nødt til at være. Grafisk Cirkels primære værdi for dansk boghåndværk var først og fremmest dens status som forum for faglige diskussioner -både i kredsen og i den omgivende branche. Publikationerne tilhørte ikke en bestemt skole, men viste alsidigheden i dansk bogtypografi. De vakte opsigt -og på en måde opnåede Cirklen det, den ville, nemlig at: „skabe publikationer af eksperimentel værdi, noget der kunnegive kolleger i branchen nogle problemer at tænke over og arbejde med", som Viggo Naae formulerede det i 1965. At medlemmerne så langt fra altid opnåede det, som deres faglige selvbevidsthed tilsagde dem -bl.a. fordi Grafisk Cirkel var en „nebengeschæft" ved siden af hverdagens mange opgaver -det er en anden sag. Bladrer man stakken af lejlighedssange og indbydelser igen­nem, er det tydeligt, at det sociale samvær også har været en væ­sentlig del af cirklens liv -både de nogle gange højrøstede fag­lige diskussioner ogde mere selskabelige fornøjelser. Ved Grafisk Cirkels 25-årsfest i februar 1961 havde Aage Wantzin forfattet en festsang, der favnede glæden ved at have holdt sammen på Cirk­len i et kvart århundrede -med alt, hvad det indebar af fælles glæder og sorger: Min elskede Cirkel, hvor er du kær: det bedste jeg ejer på jord. Du sidder så stille i kredsen her samhørig med hver cirkelbro'r. Du er min yndling, og -ikke sandt ­vi var jo altid oplagt til fjant og til lidt dril, men alligevel blev du en virk'lig kraft af dig sel'. Du fødtes så frejdigt og med et mod, man aldrig tilforn havde set. Tolv virksomme knægte med overflod af storsnudet vitalitet gav dig et navn og bar dig til dåb i fuld fortrøstning og med det håb, at du for os -fra isse til hæl ­ville bestå i kraft af dig sel'. Så tog vi dig nænsomt og pænt ved hånd og førte dig varligen frem, besjælet af entusiasmens ånd, men skjulte dig faktisk for dem, der ville se, hvad du var for en baby, som lå og sprælled' i bleen; om du var myte, krop eller sjæl, skabt til et liv i kraft af dig sel'. Men alt som du voksed', blev du lidt fræk, det sagde man ude omkring i byen, men det var da klart som blæk, at du gjorde slet ingen ting ­ud over det at ønske: Et flag, bomærke, rederi og forlag, egen avis samt alt muligt held, som var at få i kraft af dig sel'. Naturligvis gjorde du også fejl (især med din økonomi). Jo, du var en underlig, stædig snegl der mente, at vort „fuskeri" sagtens ku' gøres uden en mønt; en utopi, men det lød jo kønt, indtil du opgav tanken en kvæld, hvor du blev mør i kraft af dig sel'. Og da, kære Cirkel, din lille ring blev udvidet med menigmand, der fyldte din kasse med klang og kling, da tabte du vist din forstand. Pralende store værker blev skabt. Idealismen? Ja, den gik tabt eller gemt bort bag tremmer og spjæld; altsammen kun, i kraft af dig sel'. Iblandt dine fædre, der nævnes kan adskillige, som ret forstod at værne og ære „den sorte klan", for den var de trofaste mod. Viggo og Henry, Roald og Kai, Simon og Eli, Ib, Leif og jeg, Paul og Knud med fler' er i gæld til dig, og kun i kraft af dig sel'. Min elskede Cirkel bliv ikke vred, vi mener det ikke så slemt; men da du partout ville ha' os med i aften, vi fandt det så nemt (efter at ha' spist suppe og steg) bare at snakke fortid med dig. -­Gi'r du nu ej „en øl og en pægl", skænker vi den kraftedeme sel'. Bibliografi 1. Sætterens ti bud. Udsendt af Henry Thejls, april 1936. 2. Harald Rue: H.C. Andersen og samfundet. Roald Teiner Svendsen, maj 1936. 3. Peter Jessen: Bogen som Kunstværk. Paul Schmidt, juli 1936. 4. Simon Bernsteen: Stempelskæreren, bogtrykkeren Giambattista Bodoni. Christian Petersen, august 1936. 5. Rudolf Engel-Hardt: Harmoni er verdens­loven. Viktor Peterson, september 1936. 6. Georg Brandes: Bogtrykkerkunstens op­findelse. Charles Moegreen, oktober 1936. 7. Mogens Lorentzen: Sjælden. Viggo Naae, november 1936. 8. Julius Schrøder: Typografen. Simon Gullander, december 1936. 9. Marcel Matinet: Du går ud for at slås. Frederik Hjorth, januar 1937. 10. A.F. Halberg: Rejse-Indberetning. A.R Halberg, februar 1937. 11. Emil Aarestrup: Ritorneller. Aage Wantzin, marts 1937 12. Henry Thejls, april 1937. 13. Heinrich Heine: Der Weber. Roald Teiner Svendsen, maj 1937. 14. Henri Pourrat: De gamle papirmøller i Auvergne. Paul Schmidt, juli 1937. 15. Jean de la Fontaine: Tre Dyrefabler. Christian Petersen, august 1937. 16. Gutenberg. Viggo Naae, oktober 1937. 17. Charles Moegreen: Skrivekunstens ud­vikling. Charles Moegreen, november 1937. 18. Brogede blade. Simon Gullander, december 1937. 19. Axel Salto: Det brændende nu. Aage Wantzin, januar 1938. 20. G.S. Sayers: Vort fag. Henry Thejls, januar 1939. 21. Thøger Larsen (overs.): Grottisangen. Viggo Naae, marts 1939 -udsendt 1941. 22. Peter Olufsen: Jeppe.Kai Pelt, marts 1939. 23. Paul Bergsøe: Bøger pd smalfilm. Max Pfeiffer, april 1939. 24. Bernard Shaw: Negerpigen, der drog ud for at opsøge Gud. Henry Thejls, januar 1943. 25. Elbert Hubbard: Et budskab til Garcia. Aage Wantzin, juni 1939. 26. Erik Christiansen: Det gamle bogtrykkeri. Simon Gullander, juli 1944. 27. Valery Larbaud: Læsningens last. Christian Petersen, april 1940. 28. Georg Bramdes: Hvad skal man læse? Hugo Sørensen, september 1939. 29. Svend Rindholt: Andreas Friis som grafiker. Paul Schmidt, oktober 1940. 30. H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne. Roald Teiner Svendsen, november 1939. 31. Charles Moegreen: Bogtrykkunstens jubelfester gennem 300 dr. Frederik Hjorth, december 1939. 32. Konrad F. Bauer: Initialernes historie. Henry Thejls, januar 1940. 33. Vilhelm Cross: Den sorte kunst. Hugo Sørensen, juni 1940. 34. Stig Ekman: Aftenrøde. Kai Pelt, marts 1940. 35. Peter Juniper: Af en elskers bekendelser. Henry Thejls, februar 1941. 36. Paul Valery: Sjælen og dansen. Aage Wantzin, april 1941. 37 Xavier de Maistre: Rejse i mit kammer. Frederik Hjorth, oktober 1942. 38. Haavard Rostrup: Johan Tobias Sergei. Hugo Sørensen, august 1941. 39. C. Volmer Nordlunde: Bogtrykkeren Niels P. Thomsen.Simon Gullander, august 1945. 40. H.G. Olrik: Et dagvognsbekendtskab. Roald Teiner Svendsen, december 1940. 41. Alfred de Musset: Ikke pjanke med kærligheden. Christian Petersen, februar 1942. 42. Julius Daugstrup: En gammel historie. Aage Wantzin, august 1945. 43. Peter Olufsen: Pige. Kai Pelt, juni 1942. 44. Alfred B. Pedersen: Tonesystemet. Charles Moegreen, august 1942. 45. Leonardo da Vinci: Aforismer og Sentenser. Max Pfeiffer, december 1943. 46. Ester Nagel: Mennesker. Kai Pelt, oktober 1943. 47. Søren Kierkegaard; Diapsalamata. Henry Thejls, marts 1945. 48. Ovid: Phaeton. Aage Wantzin, april 1943. 49. Guy de Maupassant: Boule de suif. Frederik Hjorth, december 1944. 50. C. Volmer Nordlunde: Willam Morris. Hugo Sørensen, februar 1945. 51. Kaj Munk; Det første møde. Frederik Hjorth januar, 1948. 52. Ole Sarvig: Tre elegier. Simon Gullander, februar 1947. 53. Søren Holm: Bogjægeren. Christian Petersen, december 1946. 54. C.F. Wadskiær: Nogle observationer om bogtrykkerkonsten i Dannemark. Paul Schmidt, september 1946. 55. Johan Herman Wessel: Brodne potter i alle lande. Roald TeinerSvendsen, oktober 1949. 56. Æsop: 35 fabler.Viktor Peterson, marts 1946. 57. Otto Mackeprang: Om københavnske gadenavne. Christian Petersen, juli 1948. 58. For tdUen a lutæ Logh. Viggo Naae, marts 1948. 59. Asger Dam: Ventetid. Kai Pelt, juni 1947. 60. Svend Rindholt: Hverdagsfolk. Paul Schmidt, december 1950. 61. Stanley Morison: Typografiens grundsæt­ninger. Børge Christensen, oktober 1949. 62. Byron: Drømmen. Ib Høy-Petersen, december 1949. 63. Artur Rimbaud: Les Illuminations. Knud E.H. Petersen, juni 1949. 64. Anatole France: Putois. Henry Thejls, september 1947. 65. Ernst Hansen: Mine første træsnit. Aage Wantzin, april 1948. 66. Peter Juniper: Le Connaisseur. Viggo Naae, Henry Thejls, november 1950. 67. A.M. Baaris: Søren Kierkegaard og Vest­jylland. Simon Gullander, november 1950. 68. Tage la Cour (red.): Digte til bogen. Henry Thejls, februar 1949. 69. Poul Martin Møller: Strøtanker om Skriben­ter og Læsere. Eli Reimer, februar 1950. 70. Mikala: Digte. Kai Pelt, juni 1948. 71. Poul Tuxen (overs.): Historien om krebsen og den onde trane. Viggo Naae, maj 1949. 72. Ole Juul: Notater i en kostald. Børge Christensen, marts 1951. 73. Henrik Ibsen: Terje Vigen. Aage Wantzin, maj 1951. 74. Ransl Irpa: Viggo har været der. Frederik Hjorth, april 1952. 75. Soya: Seks sange fra min barndom. Frederik Hjorth, juli 1951. 76. Carl Eldh, Bror Hjorth, Liss Eriksson og Harald Rue: Svensk skulptur. Roald Teiner Svendsen, juni 1952. 77. Ernest Hemingway: Min gamle. Henry Thejls, december 1950. 78. Par Lagerkvist: Den vrede engel. Leif Thomsen, marts 1952. 79. John Ruskin: Stenes of Venice. Viggo Naae, december 1950. 80. Preben Hovland: Soldat. Eli Reimer, juni 1952. 81. Iver Jespersen: J.L. Heibergs benyttelse af Schillers brevveksling med Goethe. Aage Wantzin, december 1952. 82. J.Chr. Bay: Tvende bogstærke jyder af folket.Simon Gullander, november 1952. 83. Cai M. Woel: Et møde pd Vordingborg slot. Simon Gullander, december 1953. 84. Jacques Prevert: Det store spil om verdens vidundere. Henry Thejls, januar 1953. 85. Mogens Linck: Vi spiller videre. Kai Pelt, oktober 1951. 86. Tage la Cour: En tur til Levanten. Tage la Cour, juli 1953. 87. Palle Lauring: Tilbage til Kebnekaise. Kai Pelt, december 1953. 88. E.T.A. Hoffmann: Sylvestematten. Leif Thomsen, september 1954. 89. Herman Stilling: Foredrag om trolde. Viggo Naae, januar 1954. 90. Tage Voss: Dødens ansigter. Kai Pelt, november 1954. 91. Albert Naur og H. Rechendorff: Mogens Lorentzen. Aage Wantzin, januar 1956. 92 Ole Vinding: Træet pd muren. Kai Pelt, august 1955. 93. Tage la Cour: En røverhistorie om den berygtede „high way man", kvægtyv og morder Dick Turpin. Eli Reimer, december 1953. 94. Sigfred Pedersen: Lyrik i reklamen. Roald Teiner Svendsen, april 1958. 6o 95. Carl Nielsen: Mozart og vor tid. Leif Thomsen, december 1955. 96. Jeppe Aakjær, Blicher m.fl.: Plukke, plukke dugget strå. Kai Pelt, april 1957. 97. Leif Gunnarsen: Tærskelen. Paul Schmidt, april 1957. 98. Knudåge Riisager: Kunsten i samfunds­livet. Leif Thomsen, marts 1958. 99. Alfred Jensen: Året i tekst og billeder. Simon Gullander, oktober 1955. 100. Billedet i bogen. Kai Pelt, Henry Thejls, februar 1961. 101. Erik Haugaard: Spanske digte. Eli Reimer, maj 1957. 102. A.D. Henriksen: Sangen om Baker Street. Paul Schmidt, august 1958. 103.Johannes Møller: Med natten som motiv. Kai Pelt, januar 1960. 104.Antonio Nadiani: Erotica. Leif Thomsen, december 1960. 105. Mark Twain: Den artige dreng/ Den uartige dreng. Henry Thejls, februar 1961. 106. Axel Salto: Træsnit. Aage Wantzin, december 1961. 107. Finnur fra Tovskægs Fjord. Henry Thejls, juli 1962. 108.C. Volmer Nordlunde: Dagens danske bog. Henry Thejls, Aage Wantzin, januar 1974. 109.Viggo Naae. Henry Thejls/Hans Langkjær, maj 1979. (Fejlagtigt nummereret 108). Udenfor rækken Simon Gullander. Udg. af Grafisk Cirkel i an­ledning af Simon Gullanders 60-års fød­selsdag d. 2.1.1954. Viggo Nåe. Tage la Cour: Kris Kringle. Grafisk Cirkels blå bog. Udsendt af Grafisk Cirkel i anledning af Grafisk Cirkels 20-årsfødselsdag i fe­bruar 1956. Fællespublikationer Det trykte Ord. Udsendt af Grafisk Cirkels medlemmer i anledning af Gutenberg­jubilæet. Juni 1940. William Careless: Ørken-vandring. Henry Thejls, juni 1942. Xavier de Maistre: Rejse i mit kammer. Lilleput­udgave af nr. 37 og udsendt sammen med denne af Frederik Hjorth, oktober 1942. Henry Thejls, Tage la Cour m.fl.: Libri et homines. Udsendt på Viggo Naaes 50-års fødselsdag 3. maj 1949. P.V Grove: Reise-Haandbog over Svendborg og Omegn. Udsendt af Henry Thejls (?) i anledning af Grafisk Cirkels udflugt til Hotel Christiansminde 1949. Axel Salto: Den Spirende Stil. Udsendt på A.S.'s 60 års fødselsdag. Kai Pelt og Henry Thejls, december 1949. Helge Christensen: Juma og Kamante. Udsendt som ekstraordinær publikation af Tage la Cour, november 1950. P.B. Shelley: Adonais. En elegi ved John Keats' død. Udsendt på Grafisk Cirkels 15 års fødselsdag 6. februar 1951 af Kai Pelt og Henry Thejls. Historien om de seks ungmøer med de forskel­lige farver. Publikation uden for nummer, tilrettelagt af Viggo Naae som hilsen til medlemmernes damer i anledning af Grafisk Cirkels 15-årsdag 1951. Hermann Hesse: Bogens magi. Udsendt af Viggo Naae og Henry Thejls på Aage Wantzins 50-årsdag 1. januar 1953. Grafisk Intermezzo. Udsendti anledning af Henry Thejls' 50 års fødselsdagoktober 1955. Henrik Sejerkilde, født 1969. Journalist. Bogsamler med særliginteresse for danske privattryk 1900­1970. Forfatter til Den visuelle legekammerat. En bog om grafikeren Austin Grandjean. Poul Kristen­sens Forlag 2002. Har skrevet bidrag om Viggo Naae til forskellige årbøger. Arbejder videre med historierne bag de danske privattryk -også Grafisk Cirkel. Kan læsere bidrage med materiale eller oplysninger, hører forfatteren gerne nærmere. 6i