Leif Thomsen kunst og håndværk forenet af Henrik Sejerkilde I dansk bogtryks glansperiode strålede Leif Thomsen stærkt. Med sin sans for forfinet typo­grafi skabte han klassisk bog­typografi og moderne reklame­grafik af international klasse. Oen kunstneriske bogtrykker havde sine egne ideer om, hvordan opgaverne skulle la­ses, men havde en trofast kun­dekreds, indtil han i 1970 for­lod Danmark og slog sig ned i det solrige Spanien, der passe­de bedre til hans varmblodede temperament. Perlerækken af gode håndvær­kere er næsten uendelig. Efter­krigsårene var dansk bogtryks »finest hour«, hvor kombinati­onen af dedikerede fagfolk og nyt materiel i trykkerierne skabte fine resultater. En af de skikkelser, der satte et markant aftryk på perioden, var Leif Thomsen. Typograf med eget trykkeri ihjertet af København i perioden 1947-69. Hans særkende var en unik æstetisk sans, der viste sig både i de mange merkantile tryksager, der skaffede virk­somheden omsætning, og i de mange små bager, der også ud­gik fra hans officin i Kattesun­det. Altid var opgaverne lost forfinet og gennemtænkt -og hans kunstneriske åre flød også for eksperimentet. Det kom blandt andet til udtryk i et mangeårigt samarbejde med det berømte svenske design­makkerpar Melin & Osterlin. Leif Thomsen var desuden et markant medlem af sammen­slutningen Grafisk Cirkel, hvor en række af dansk bogtryks bedste kræfter forenede sig i udsendelsen af typografiske eksperimenter. •t" Æætil DAVID SYNGER FOR SAUL Men det begyndte i Lunderskov Tidligt kom Leif Thomsen i kon­takt med sortekunsten i den lille sydjyske stationsby. Hans far, der oprindelig var maler, blev som mange andre ramt af den spanske syge efter Første Verdenskrig. Det betød, at han ikke længere kunne klare sit malerarbejde, og han købte derfor en boghandel i Lunder­skov. Her anskaffede han sig også en trædedigelpresse og lidt forskellig skrift, som satte ham istand til uden nogen form for faglig uddannelse at fremstille småtryksager for de lokale kunder. Men Leif Thom­sens far havde en kunstnerisk åre og formåede -ifølge søn­nen -at lave pæne tryksager. Hans helbred var imidlertid så skrøbeligt, at både moderen og sønnen måtte hjælpe til i tryk­keriet. Leif Thomsen satte de første 16 siders skær sats al­lerede som 10-årig. Trykkeriet gik fortsat godt og blev udvidet med bedre maski­ner, men så døde faderen, og moderen og den da 14-årige Leif måtte drive det videre alene. Interessen for sortekunsten var ikke blevet kvalt i hårdt arbejde. Den unge Leif Thom­sen rejste til Odense, hvor han kom i lære som håndsætter 11933. Allerede som lærling marke­rede han sig i tidens mange satskonkurrencer, og efter at have deltaget i et sommerkur­sus på Fagskolen for Bog­haandværk kom han til Egmont H. Petersens kgl. Hof-Bogtryk­keri-datidens mest moderne trykkerivirksomhed. HVEM KAN SOVE I VINENS NAT INDTRYK FRA EN REJSE I DOURO-DALEN UNDER VINHØSTEN I OKTOBER 1952 af HENNING O'STRIT KØBENHAVN MCMLIII Midt i de ophidsede diskussio­ner om Jan Tschicholds ele­mentære typografi modte han her nogle af de mest markante skikkelser i 1930'ernes faglige arhejde, bl.a. Viggo Naae, der selv var kommet til trykkeriet fra den beremte Niels P. Thom­sens Bogtrykkeri i Holstebro. Formgivning Efter et stykke tid fik Leif Thomsen imidlertid gigtfeber og måtte opgive sit job på trykkeriet. Da han atter blev rask, fik han i stedet ansættel­se på et meget mindre tryk­keri: Magnus Pedersen. De mange års erfaring -og et selvbevidst sind -gjorde, at tanken om at vove springet til en tilværelse som selvstændig bogtrykker modnedes. Han havde tilsyneladende arvet fa­derens æstetiske sans og var meget optaget af formgivning, der netop i de år fik en mere fremtrædende plads i bog­fremstillingen, efter at folk som Viggo Naae, Kai Pelt og Henry Thejls havde vist vejen. Hvor det før havde været over­ladt til faktor eller en typograf på trykkeriet at stå for ud­formningen af tryksagerne, kom formgiverne i disse år ind som et ekstra, æstetisk kon­trollerende led. Viggo Naae havde i 1940 for­ladt sin faste stilling hos Eg­mont H. Petersen til fordel for en tilværelse som freelance­formgiver, Kai Pelt forfattede i 1944 den første bog om skit­sering på dansk, og Henry Thejls havde en række form­givningsopgaver for trykkerier og forlag som A.W. Hennings­ens Bogtrykkeri og Chr. Erich­sens Forlag ved siden af sit Flugten fra opvasken af Tove Ditlevsen IflBHflHBBB virke som lærer på Fagskolen for Boghaandværk. Leif Thomsen begyndte også at lave layouts for forskellige fir­maer, men i længden var det for utilfredsstillende kun at være på sidelinjen, og derfor nedsatte han sig som selv­stændig i sin lejlighed i 1947 -med den gamle trædedigel hjemme fra moderens trykkeri og en enkelt kasse skrift. Kattesundet Ret hurtigt fandt Leif Thomsen dog mere egnede lokaler -i Kattesundet, hvor han forblev i resten af sin aktive karriere i Danmark. Forst rykkede han ind på tredje sal, men udvide­de siden i resten af huset­som han købte -og hvor tryk­kerivirksomheden optog godt 500 kvadratmeter. Der herskede en meget per­sonlig og næsten parisisk stemning over det gamle 1700­talshus, og mange besøgende blev fascineret af den speciel­le ånd, der hvilede over huset. Den svenske typograf Carl-Fredrik Hultenheim har beskre­vet sit første møde med Kø­benhavn-og Leif Thomsen. Det foregik i sommeren 1949: »En vackert handmålad skylt, med engelsk skrift, annonse­rade hans nårvaro: Leif Thom­sen, Bogtrykker -2. sal Kontor -3. sal Sætteri. En smal vind­lande trappa ledde upp till de diminutiva arbetslokalerna. Over regalerne, med svart­lackerade kastfronter, hångde skomakarlampornas pappers­skårmar i citron, orange och grbnt i effektfull kontrast mot de rena kalkvita våggarna. Kontoret var sparsamt inrett med Mogens Koch-ritade C. HRECUHLKR *2 W»r.« HotWjoi 4 N~r.m T.U/m HOIIO-J (l.n, IH/CTS TEXOFLEX Giro mbbler i brunsvart Bangkok­teak. I en fbnstersmyg tronade ett antikt glas invid en gammal cognacsflaska.« Thomsen tog venligt imod den unge svensker og bød på ol og biksemad, og Hultenbeims til­bageblik indfanger fint stem­ningen i officinet, hvor også de ansatte følte, at de var en del af et specielt miljø. Leif Thomsen var en stor el­sker af moderne kunst, og mange af datidens store kunstnere dukkede af og til op i huset. Maleren Richard Mor­tensen og billedhuggeren Ro­bert Jacobsen hørte til blandt de kreative kræfter, der befol­kede huset, og i en periode bo­ede en ung arkitekt til leje øverst i huset. Hans navn var Henning Larsen. Den senere verdensberømte arkitekts ven­ner og kolleger kom også i Kattesundet -og det gav ikke sjældent opgaver til Leif Thom­sens Bogtrykkeri; bøger, kata­loger eller brevpapir. Eksem­pler på det sidste kan bl.a. ses i Brevpapir-bogen, som Henry Thejls udsendte i 1960, hvor en række danske trykkerier og formgivere giver deres bud på smukt brevpapir. Anerkendt Leif Thomsens trykkeri blev et lille eksperimenterende værk­sted, hvor mester førte an i anstrengelserne for at skabe gedigen typografi, både i bog­form og -ikke mindst -inden for reklamegrafikken. Som Eli Reimer skrev i Grafisk Årbog i 1953: »Leif Thomsen er nået langt -han har skabt sin egen typografiske udtryksform, der stærkest kommer frem, når han arbejder med asymmetrisk =r =-M i3 na = 3 s> «_ 52 E E .5 ESSAY 3 ~ s r EMERSON <=re -3 m ^ ti- BØGER •5 ^ e oa >• . ' ' KØBENHAVN ' ' » •S °L 3 Qj OJSe S ^ æco •— ^ -S^ s-c: HT^ -sm = OVS >»= S c !!^ re n E ^ o Et Besøg hos Charles Dickens af H.C Andersen Tegninger af DES ASMUSSEN Korch formgivning, og som i stil og klasse rager langt ud over vort lands grænser og placerer ham i international reklamegrafik. Det fremgår tydeligt af hans produktion, at han ikke kan ar­bejde i den spændetreje af di­rektiver, som en ansat typograf eller tilrettelægger for det me­ste arbejder i. Han har formået at samle en kreds af kunder, der kan lide hans arbejde, og for disse har han skabt en række bemærkelsesværdige tryksager.« Og allerede året efter at tryk­keriet var startet, fik han en bog udvalgt som »Godt Bogar­bejde 1948«. Det var H.C. An­dersens Et Besøg hos Charles Dickens, og de følgende år fulgte yderligere udvalgte tit­ler. 11949 fik Leif Thomsen to titler udvalgt, digtsamlingen Nattergalen af Harald Herdal og Hyperion af John Keats. Og i 1950 fulgte Ralph Waldo Emersons essay Beger, som på mange måder er karakteristisk for Leif Thomsens foretrukne stil i de første år: den enkle britisk-inspirerede -kombine­ret med forfinet anvendelse af ornamenter -sat med Gara­mond håndsats og trykt på groft forsatspapir. I en anmeldelse i Grafisk Tek­nik skrev den altid korrekte faktor Aage Wantzin om bogen -og om Thomsen: »Leif Thom­sen har det almindeligvis ikke med at benytte voldsomme midler, men til gengæld med så meget mere fin fornemmelse af og indleven i emnet. I det foreliggende tilfælde er f.eks. omslaget fremstået gennem en fortrinlig anvendelse af stre­ger, røskner, typer og en vig­ Ftl sktiftk*a«nc 1 LtifThorosen5 Bogirykkcr' Kattesund« ^ tacfon Byen1701 6.6929 KøbenhavnK net, trykt i sort og mørkeblå farve på gråt smudsomslags­papir; og det ser virkelig tilta­lende ud. Garamond er en dej­lig skrift; især når den be­handles efter sin bestemmelse -altså som i denne publicati­on. Høje, slanke og velpropor­tionerede satskolumner med en skriftanvendelse -og navnlig skriftbehandling -der er langt over gennemsnittet, pryder bogens uglittede blade og henriver den bogglade i den grad, at han føler dobbelt glæ­de ved at være bogelsker.« Større ros kan man vist ikke opnå. De følgende år bragte flere af Thomsens boger frem i det gode selskab. Ny Carlsberg Glyptotek al Vagn Poulsen blev udvalgt blandt »Aarets bedste Bogarbejde 1969« -hans sid­ste år som selvstændig bog­trykker iDanmark. Skriften i mappen I årene efter 1945 blev den an­gelsaksiske indflydelse større i dansk bogtypografi. Hvor det op gennem 193D'erne var ty­ske skriftstøberier -og ino­gen grad også Tschicholds ele­mentære typografi-der havde sat præget på danske bøger og tryksager, kom fornyelsen af slidt materiel og fornyelsen i typografien fra Storbritannien. Toneangivende trykkerier som Nordlunde og Langkjær var med i forreste række -og det samme var Leif Thomsen. Det demonstreres tydeligt i den skriftprøvemappe, han ud­sendte i 1951.1 modsætning til den traditionelle skriftprøve­bog udgøres Leif Thomsens af en række kartonark med ud­valget af trykkeriets skrifter. Mens peonerne Rafael Guzman og Graneret tager imod de første stød og »springer tyren«, gør Redondo en halv runde i arenaen med capoten stående i favnen. Han bider i capote-kraven, som han strækker ved at rykke på hovedet. Hele tiden skotter han til tyren. I eet nu springer han frem, og Rafael og Graneret trækker sig tilbage mod plankeværket. Tyren er såpas gammel, at den ikke gør nogen krumspring, men styrer lige på. Den er hurtig, opmærksom og stærk i bagbenene. Emilio påbegynder straks med nøjagtighed og præcision et par Veronicas, tæt fulgt af en halvveronica og afslutter brat det hele med en rap og lagt i en beskyttende kassette med kunstnerisk udsmykning og en indledende tekst af Auguste Rodin. En kollega besegte trykkeriet under udarbejdelsen af kas­setten og gav sin undren ud­tryk: »Tja, det ligner jo ikke meget det, man forstår ved en skriftprovebog«. Men Leif Thomsen forsvarede sit utraditionelle valg af for­mat og udstyr i tidsskriftet Fra A til Z: »Er det ikke sådan, at liv og farver i det store som det små, det utraditionelle og det fri, det klassiske og det stilsikre efterlader lige så mange indtryk, som der er ojne der ser. Gode som dårlige ind­tryk. Enten udtrykker man sit oprigtige bifald, eller også si­ger man højt eller for sig selv: Vorherre bevares! Er det ikke netop det store i vort fag, at der er mere end 1000 måder at lose en typografisk opgave på. Nogle ligner det, man har set før -andre ikke. Man vælger den løsning, man selv synes, er den rette.« Skriftprøvekassetten afslører under alle omstændigheder, hvor Thomsens typografiske hjerte lå: blandt de elegante britiske skrifter -lige fra gamle 1700-talsskriveskrifter over 1800-tallets Egyptienne til moderne skrifter som Gill og Spartan. Kassetten rummer også prøver på trykkeriets ret omfattende formåen inden for ornamenter. Som et stilmæssigt naturligt supplement til de klassiske britiske bogskrifter vandt de serifløse skrifter op gennem 1950'erne frem i flere af Thomsens bøger, blandt andet i I -s S­ 11 i g1 I I 5" il .5 J ii I i. .! iIi I ?f I II i!f i illl re oo E a ir> • Trm^' ' bogen Træ og arkitektur fra Arkitektens Forlag, sat med Merkantil Grotesk og udvalgt blandt »Årets bedste beger 1958« -et klassisk eksempel på det, man kunne kalde »Danish design i bogform«. Reklame Bagerne var imidlertid ikke Leif Thomsens hovedindtægts­kilde. Udformning af emballa­ge, brevpapir og andre mer­kantile tryksager udgjorde den væsentlige del af indtægten for trykkeriet. I dag eksisterer der desværre kun ganske få eksempler på den emballage, som Thomsen udførte for en lang række virk­somheder, mens der fortsat kan findes eksempler på per­sonaleblade, brevpapir og småtryk, som udgik fra trykke­riet i Kattesundet. Leif Thomsens reklamegrafik videreførte de gode traditioner fra mellemkrigsårenes asym­metiske typografi med inspira­tion fra Piet Mondrian og Låszlb Moholy-Nagy, men han tog også Imre Reiners orna­menter og de engelske skrive­skrifter med i paletten op gen­nem 1950'erne, mens stilen i 1960'erne mere blev den helt enkle, befriet for staffage. Allerede i slutningen af 1940'erne bidrog Leif Thomsen til tidsskriftet Fra A til Z, hvor Viggo Naae sammen med bl.a. Kai Pelt og Simon Gullander forsøgte at skabe et innovativt tidsskrift, der forenede den klassiske bogtypografi med foto-og grafisk kunst og re­klameverdenen. Tidsskriftet, der rummer nogle af de fineste eksempler inden for disse gen­rer, var imidlertid forud for sin E T­ o = "5 i ^ £ 84 Ang-oste Herbin Arbejder 1945 1951 I Hrtrdmr Galleri Waldorf tr* Dr.Olpasvei 12' Kobenhavn F Telefon Go i6W ~ • m tid. Interessen var for lille til, at det ambitiøse tidsskrift kunne lebe rundt, og derfor blev det kun til lidt mere end to årgange -i hvilke Leif Thomsen blandt andre viste eksempler på sin bogtypografi. Sidst i årtiet blev der gjort endnu et forsøg på at binde ty­pografer, reklamefolk og teg­nere tættere sammen. Sam­menslutningen af Industrielle Grafikere [S.I.G.] blev stiftet på initiativ af »cremen« af dansk typografi: Bent Rohde, Eli Reimer, Erik Ellegaard Frederiksen, Austin Grandjean -og Leif Thomsen. Foreningen præsenterede sig for alvor for offentligheden ved en stor udstilling i København i 1961, hvortil Thomsen trykte den store plakat. Samme år blev Flemming Jo­hansen inspektør på Ny Carls­berg Glyptotek, og hans jagt efter et egnet trykkeri til at fremstille plakater for museet førte ham til Kattesundet: »Det lå jo hensigtsmæssigt tæt på -men jeg havde også lagt mærke til navnet i flere bøger og set, at han var en god fag­mand.« Thomsens første opgave var plakater, der skulle kunne sæt­tes i sidevinduerne i museets indgang. Det krævede et højt, slankt format. »Han var den første, der lavede plakater i netop den udformning. Og for­matet blev derefter vildt efter­lignet af andre. Men der lå alt­så ikke nogen æstetisk over­vejelse bag, kun en praktisk«, husker Flemming Johansen. Si­den stod Leif Thomsen bl.a. for udformning og trykning af Glyptotekets brevpapir, men Martins Forlag København lige, landlige liv, billeder, man danner sig af hjem, omgivelser, ærestegn, ærtjudighedabe visero.a.v. o.s,v.; K'baquc fon a sa marottec, hvor har sin kæphest. Ogsaa det billede, man danner sig af sin elskede, hører ofte herhen. At det gaar os saadan, er vel naturligt, thi det ansknelige virker, da det er det umiddelbare, ogsaa mere umiddelbart paa vor villie end begrebet, den abstrakte tanke, der blot giver det almene -nden enkelthederne, hvori netop realiteten ligger -og som derfor kun kan virke middelbart paa vor villie. Og dog or det kun begre­ bet, som holder ord, og derfor er det et udslag af dannelse og opdragelse kun at stole paa begrebet. Undertiden vil det ganske vist kræve forklaring og omskrivning gennem nogle billeder, men diskret, cum grano solis. XIX. Den foregaaende regel lader sig underord­ne under den almindelige regel, at man altid og overalt skal være herre over det indtryk, som det øjeblikkelige og anskuelige gør paaén.Dette indtryk er oforholdsmæssig stærkt overfor det blot tænkte og forudvidste; ikke i kraft af sit stof og indhold, som ofte er meget ringe, men i kraft af sin form, der er anskuelig og direkte og som trænger ind paa sindet og forstyrrer dets ro eller faar dets forsæt til at vakle. Thi det, som foreligger, det anskuelige, virker, da det er let at overso, altid med hele sin magt paa en gang, medens tanker og grunde for­langer tid og ro for at blive tænkt igennem stykke­vis, saa at man ikke hvert øjeblik kan have dem helt present Følgelig ægges vi dog ved synet af de behageligheder, som vi ifølge modent overlæg har forsaget; ligeledes krænkes vi af en dom, hvis hele inkompetens vi kender, og vredes over en fornær­melse, hvis foragtelighed vi indser; og ligeledes 62 ptllUP Schopenhauer Livsførelse maa ti grunde, der taler imod tilstedeværelsen af en fare, bukke under for den falske formodning om dens virkelige tilstedeværelse, o. s.f. I alt dette gør vort væsens oprindelige ufornuft sig gældende. Kvinder vil ofte bukke under for den slags ind­tryk, og det er ogsaa kun faa mænd, hos hvem for­nuften har en saadan overvægt, at de ikke kommer til at lide under virkningerne af saadanne indtryk. Hvor vi nu ikke, ved hjælp af blotte tanker, kan faa helt bugt med et saadant indtryk, er det bedste middel at neutralisere eller ophæve et ind­tryk ved hjælp af det modsatte indtryk. For eks. hvis man er blevet fornærmet, da at opsøge dem, der højagter én, eller ved indtrykket af en truende fare virkelig at betragte det, der modvirker den. Saaledes kunne den italiener, om hvem Leibniz fortæller, udholde torturens smerter ved, at han hele tiden ikke et øjeblik lod billedet af galgen, 63 • gjaldt det større plakater til museet, måtte Johansen ty til Permild & Rosengreens lito­grafiske værksted. Leif Thom­sen kunne ikke fremstille så store formater, som museets store plakater fordrede. Men også her fortsatte samarbejdet med trykkeren fra Kattesundet. Da Flemming Johansen i 1971 udsendte bogen Reliefs en bronze d'Etrurie, fik han Leif Thomsen til at stå for tilrette­læggelsen. »På den betingelse, at den blev fremstillet med fo­tosats. Det ville han gerne prø­ve at arbejde med, for han var nysgerrig efter at prøve det nye. Permild trykte den efter­følgende i offset. Det voldte dem en del besværligheder, men deres temperamenter passede godt sammen.« Også et mangeårigt samarbej­de over Sundet har foreviget Leif Thomsens sans for den kvalitetsbevidste merkantile tryksag. Allerede fra begyndel­sen af 195D'erne havde han et fornemt samarbejde med re­klamebureauet Svenska Tele­grambyrån, hvor det kreative makkerpar M&O, John Melin og Anders Osterlin, var mar­kante skikkelser på bureauets kontor i Malmd. Leif Thomsen præsenterede en række af Osterlins originale træsnit, både som illustration på kalendere og som fantasi­fulde vignetter i bøger -kon­ genialt anvendt i Martins For­lags udgave af filosoffen Schopenhauers Livsførelse Ua 1961. Her spinder M&O's vig­netter sig ind i teksten på for­underlig vis. Dg i 1955 ud­sendte det svenske forlag Image Goran Printz-Påhlsons Gabrielle d'Estrées och hertiginnan av Villars Cudnnan hilt t HanJtn tn GmUtpira till at ktfalla Våprnt. På tina Kna finit bom un Sen dat lilla G*J<» Paletnon, mm dtddt henna Broit. Hmmu ÅMjtch* u-ar klart teb Majaktukii som htfaltt *-CD -o eo = o EL oo -* ca. debutdigte Resan melian poesi och poesi meA Osterlins ab­strakte og udtryksfulde træ­snit som akkompagnement til Thomsens fint beherskede ty­pografi i bogen, der er indbun­det i rødt, blankt omslagspapir og bundet med snor i ryggen. Den neddæmpede tone genfin­des også i de digtsamlinger, som Leif Thomsen trykte for Gyldendal i midten af 1950'erne. Her var ingen pynt -intet, der kunne tage op­mærksomheden fra ordene. Grafisk Cirkel Leif Thomsens sans for typo­grafi førte hurtigt til, at han kom med i Grafisk Cirkel. Sam­menslutningen, der var stiftet i 1936 af 12 ambitiøse typo­grafer med det formål at skabe eksperimenterende tryksager, havde brug for nye kræfter, da flere af de stiftende medlem­mer var trådt ud. Børge Chri­stensen fra F.E. Bording, faktor Knud E.H. Petersen, J.H. Schultz, og bogtrykker Ib Høy-Petersen var kommet med i kredsen i 1949, og i1950 blev Eli Reimer medlem af Gra­fisk Cirkel. Leif Thomsen kom til som den sidste i 1951, men blev faktisk den flittigste ud­sender af Grafisk Cirkel-publi­kationer i dens sidste leveår -i alt fem blev det til frem til 1960. Første bidrag blev udsendt i marts 1952. Det var et beske­dent 12-siders hæfte, indehol­dende Par Lagerkvists Oen vre­de engel'i helt prunkløst ud­styr. Intet selvstændigt titel­blad, kun en blå indramning af kapiteloverskriften på første side. Man kan gisne om, hvor­vidt den bevidst diskrete stil SYLVESTERNATTEN var Leif Thomsens egen, stil­færdige kommentar til den tids bølge af prestigetryk, der blev udsendt fra trykkerierne som vidnesbyrd om, at den tekni­ske formåen gik mod nye høj­der. I hvert fald beviste han med udsendelser som Oen vre­de engel, at det ikke er nød­vendigt at larme stort og højt for at tiltrække sig opmærk­somhed. Qg da Grafisk Cirkel nogle år efter stod ved en korsvej, fordi det efterhånden kneb for med­lemmerne at opfylde ambitio­nerne om hyppige udsendelser, gik Leif Thomsen ind i diskus­sionen om, hvilken vej der var den rigtige. Mens nogle med­lemmer mente, at Grafisk Cir­kel skulle koncentrere sig om få, men store og eksklusive udgivelser, satte Leif Thomsen hælene i og mindede sine kol­leger om, hvorfor de i sin tid havde stiftet sammenslutnin­gen: »En fluesmækker og en kasse skrift kan overse sagen. Mange bitte ting, jeg har mod­taget, har givet mig større glæde end store pragtværker. Hvor det mange gange mere er teknik end ånd«. Leif Thomsen mente, at flere nye kræfter kunne tilføre sam­menslutningen den faglige energi, som flere af de gamle medlemmer tilsyneladende havde mistet. Han foreslog selv typografen Mogens Greve Olsen fra Nakskov som en op­lagt kandidat. At det netop var ham, Thomsen pegede på, er da også ret op­lagt, idet Mogens Greve Olsen i begyndelsen af 1950'erne fra sin provinsielle udpost havde vakt opsigt med udsendelsen Kunne vi glemme Kunne vi glemme Vietnam kunne vi glemme krigen i Vietnam kunne vi glemme Vietnam og Johnson kunne vi glemme Johnson og bomben kunne vi glemme bomben i landsbyen kunne vi E .2 glemme ilden fra bomben kunne vi glemme kvinden i ilden kunne vi glemme ilden i barnet kunne vi glemme barnet i asken kunne vi glemme asken i ovnen kunne vi glemme ovnen i Auschwitz kunne vi glemme Auschwitz i Tyskland kunne vi t E glemme Tyskland og Hitler kunne vi glemme Hitler og Franco kunne vi glemme Guernica og bomben kunne vi glemme bomben og Hiroshima kunne vi glemme kunne vi Vietnam kunne vi .2 E kunne vi Vietnam? -o qj .E "Sj 00 E ^5 = c/) Q> ? ^ £ £ — i! "T 16 rrm af en fin række privattryk, hvor han benyttede mange af Imre Reiners nye ornamenter som udsmykning i de teknisk ulastelige tryk. I deres typografiske opfattelse var de to således helt på linje, men det blev aldrig til med­lemskab af det fornemme sel­skab for Mogens Greve Olsen. Grafisk Cirkel formåede ikke at lukke nye kræfter ind -og sygnede derfor hen. Med Leif Thomsen som en af de få, der kæmpede for eksperimenterne til den bitre ende. Hans sidste bidrag til rækken af Grafisk Cirkel-publikationer blev i 1960 mappen Eroticaal Anto­nio Nadiani -en række grafi­ske blade med medfølgende tekstark -der således forene­de ophavsmandens interesse for moderne kunst og eksperi­menterende typografi. Mesters vilje Korrespondancen mellem Gra­fisk Cirkels leder og Leif Thom­sen afslører måske også, at der var tale om et menneske, der vidste, hvad han ville. Leif Thomsen havde sin helt egen opfattelse af, hvordan en op­gave skulle løses -og det var ikke til debat. Han var ubestik­kelig med hensyn til sin stil. »Man kunne ikke gå til Leif og tro, at man kunne få ham til at lave noget, som ikke passede ham«, siger Morten Peetz-Schou, grafiker, rekla­memand og stiftende medlem af S.I.G. Leif Thomsen beskrev selv glæden -og udfordringerne -ved sit virke i Fra A til li 1948, hvor Viggo Naae havde bedt ham beskrive arbejdet med nogle af sine roste publi­ Maj 123 5678910 121314151617 192021222324 2627282930S 4 11 18 25 %%%%%%% ******* •%%%%%% ******* ••%%%%% %%%% %%%••••< %%%••••( %%%%%••( %%%%%••< ******99$ *****9999 ********* •••****** ********* ********* ***** mrn***** ***** 1080 punktum'er sat med 48 punkt Keld Helmer-Petersen/Egyptienne kationer. Det vægrede Thomsen sig ved. I stedet fik læseren et sjældent indblik i hans tanker om livet som typograf: »Egent­ lig har jeg mest lyst til at skri­ ve lidt om vort dejlige fag, >det skønneste i fag i verden«, som Henry Thejls engang udtrykte sig. Hvor mange gode timer beriger det os ikke med -hvor ofte er aftenen og det meste af natten ikke gået, fer vi af hen­ syn til dagens arbejde mod­ stræbende lægger blyant og pensel fra os og går i seng. Og det første næste morgen -et kig på arbejdet -en følelse af glæde og stolthed -i de fleste tilfælde da -og i modsat fald -ja, så er der ikke noget at gere ved det, man begyndte forfra med lige så stor glæde.« 11952 udsendte Forening for Boghaandværk bogen Unge stemmer-en samling af ti­ dens lyrik-talenter -tilrette­ lagt af en anden af de typogra­ fer, der beskæftigede sig in­ tenst med reklametypografi. Men Gert Nielsens modernisti­ ske typografi -med lodrette titler i grønt-var for hård kost for mange af foreningens estimerede fagfolk. De rasede mod eksperimentet i en sådan grad, at deres kritik blev sam­ let i et efterfølgende hæfte ... Sagt og Skrevet om Unge Stem­ mer. Heri erklærede også Leif Thomsen sig uenig med sin sprælske kollega: »Det er altid morsomt at eksperimentere, at prøve noget nyt, at vise lidt personlighed, men det kræver efter min opfattelse tre forud­ sætninger: intens indleven i 3 S« 5CO opgaven, teknisk smidighed og <* CD < CO 2. CD frem for alt -takt. Hvis et eksperiment [...] kun har udse­ ende af at være et eksperi­ment, så har man ramt ved si­den af. Der er afæsket mig en udtalelse om den typografiske udformning af Unge stemmer. Dertil er kun at sige, at det som forsøg er såre iøjnefal­dende -desværre.« Intens indleven var der til ful­de hos Thomsen i Kattesundet. Han arbejdede tæt sammen med sine medarbejdere. En tid ligere ansat har beskrevet stemningen som en form for arbejdsfællesskab, hvor de an­derledes og mere kreative op­gaver gjorde Thomsens trykke­ri til et attråværdigt sted at arbejde. Selv om mester havde sine særheder -ikke kun af faglig karakter. »En dag kunne han være væk. Som forsvundet fra jordens overflade. Efter­hånden lærte vi at tage det ro­ligt og fortsætte med arbejdet. For vi vidste, at en morgen -ja, så var han tilbage igen, som om intet var hændt«, erin­drer en medarbejder om årene hos den varmblodede chef. De sidste år Leif Thomsen var fascineret af Spanien. Dg i slutningen af 1960'erne var han nået til en skillevej: Skulle han blive ved -med stigende risiko for at blive kvalt af den fremstor­mende nye teknik -eller sæl­ge sit byhus og trykkeri for at realisere drømmen om at leve under varmere himmelstrøg? Han valgte at gøre det sidste og rykkede i 1970 sammen med sin kone Marie-Louise til Fuengirola, hvor der ventede ham en række rolige år, hvor omgivelserne bød ham at nyde livet i et behageligt tempo. Han medbragte en kasse skrift og en fluesmækker, som satte ham i stand til fortsat at frem­stille publikationer. Ikke i den store stil -men små, enkle tryk, som han udsendte til venner og bekendte under fæl­lestitlen Arte de la imprenta, hvoraf den tiende og sidste -med vignetter af M&O -blev udsendt i december 1980. Pub­likationerne indeholdt bl.a. tekster af den norske forfatter Olaf Bull og maleren Ejler Bille, en af Thomsens yndlings­kunstnere. Og således sluttede ringen for Leif Thomsen. Med få midler skabte han sin bogkunst. For fornøjelsens skyld -og helt som han selv ville ha' det. Det gav dansk bogtryk og reklame­grafik enestående bidrag, men selv havde han ikke noget be­hov for at være i centrum. Leif Thomsen valgte at stå uden for arbejdsgiverforeningen, Ko­benhavns Bogtrykkerforening, og antallet af artikler og inter­views med ham er yderst spar­somme. Heller ikke, da han døde som 65-årig i Spanien i 1983, bragte de danske fag­ tidsskrifter nogen nekrolog over en af efterkrigsårenes mest spændende danske grafi­kere. Den kom så -i lidt for­sinket form -i kollegaen Tor­ben Smistrups standardværk Privattrykket -Det danske pri­vattryk fra 1987: »Leif Thom­sen er også en af de bogtryk­ kere, der må sættes tre stjer­ner ved. [...1 Jeg har altid væ­ret bange for at rode kunst ind i det at arbejde med bøger, skal man gå højt, kan man kal­de det kunsthåndværk, og her synes Leif Thomsen at komme nærmere end nogen anden.«