flBigoq^Sod vieeøiqedLl 

124 
Hb is bfivH 30 — Hh is l)Bvrl 
@amt«ffe og gior ben til {)iftortff, uben at l)an for« »anbler ben til bet Uf)tftorifTe for ftg. ©fterretnin« geuo Umibbelbar^eb, o; bet, at (Efterretning er ber, er bet nmibbelbart 9?CEn?a;renbe, men bet Jpiftoriffe »eb bet ^oer^cerenbe er, at bet er bfeset til, »eb bet bigangne, at bet »ar et 9tør»a:renbe »eb at »ære ble« »et tit. ©aafnart nu ben ©enere troer bet gorbi? gangne (iffe bet6 (Sanbtyeb; tf}i bette er en Grfjen# bctfeuø ©ag, ber angaaer SSæfenet, itte Seeren; men troer, at bet »ar et 9?ær»(rreube »eb at »ære b(e»ct ti(), faa er lifbttoelfené Ufifferbeb bert; og,bcnnc Ti^ blt»e(ieuo Uiiffcrlicb (bet ^ffejiBa'renbcS ^ntetbeb — bet »trfelige ©aalebeé é mulige 43»orIebe£S) maa »ccre 
at ben c , r-t &
for c)am Itgefom ror ben ©amtibtge, pané ©tnb maa 
i' r c ^ -v • j r-r 
»cerc m snspciiso Itgeiom ben eamttbigeé. <5an rar ba ingen Umicbelfaar^eb mere for fig, men l)cllcr in? gen Silbli»elfeno 9tob»enbigbeb, men fun SiIb11»e I« fené Sanlcbcé. !l)en ©enere troer ba »cft^raft af ben ©amtibigeé Ubfagu, men fun i fammc Jor? ftanb ("om ben ©amtidige i ^raft af ben umifDelbare ©anbSning og (Srfjcnbelfe, men troe fan ben ©amti< bige iffe i ^raft ^eraf, og laalebeé i;cUer ute ben ©enere i Jlraft af (Efterretningen. 

Ekspressiv bogtypografi 

"^tlVn  tlf  
hvad er det  — og hvad er det ikke?  
fffyl bhit  rntfu  lil mcf  mig go  3l1«lnii/3  
hkatio  »itijusjxaii^  .gr  t/i  Vil  lit ivjI  i-jmiim  

c Sfjåwihwhull Snsg i•< T^nfenj^ig^^ nom r3in3i3D(n»J(? JiDObWimu totf is mb ^ JstfiW io )5<J Jd htf "hwib dia itjn'jwrtvffl b id« hd in .snnnnpid ii KKhofs ététftsoii sismS noti urt hJvnlDcS .lil ha 'flj i? slM bi'jiJ sUi) sngncg 
9f 
«i fnm fc,j mnfiff sUi ^snshoCP lopngnn TJ>1 vgtjø bitrfhi km ht il yi'MtoiAtrWM Ui l'J'/ 'jlirj-fT/riTj jC l'J 1D(i Vjl ID ,TJ'J7l ^| T |Ml5go jiisd ^(IrjililH 6ri'j]h«ildli3? 13 nn] vrlii benhmm —mflrrttmltc s3tfn313j8?53w£ l3<f) <(3(ll3Hi"lh 6lI3]l'j«il(l hMWii .(r/Jl3liof.'f' sgiliim 6 S3a3lDn© sgihlu« 131 brifft 5nD(l ^gidilrncS mtf 10] mo]3gil nin^i io^ mj,Mj«dc Mii^tt|-.S3gi4hmijS n34 moi'jgil a'\ 3i3)(r .rjj •;j,:IJ;' jI'jiii ^gi'i ioi 3i3m ds^iDdhddirnll it'jpni nti '••'»WiWOM® nui n3in ^s^giditsodoi? Sn3]l3Cfildli!5 n3g linket i tj%rSid 13011 3131133 mÆ .&5dslnft® &n3] 
jSf&fs ortimr't i nul mm xiigD|dU S3gidilinD® n3d 
<mdh«ctw»»f mi i« ijBi^t i sgiiittiiDS md mol driDtl 11 3'jit nom v3'(].dn3|Vi?i) go gninédiiii® "ftlloil bWAun] go vVj'P'fl rpilt i 3fli sgid .mginnbii-J]?) |d TidiJI i 313113S 
n.noitfirnB)lni IB K4-HI '»twv^lqo T)b b^m t>o} SGIL åq telli)« 
.multifil J^nol^iH mm n*)noilBniB^ni -oUid N^B oj IBH J44J1 IÅ I -LOL IB (JSIL^NBV^ .«vb) ^IIINJSTISRT*) fi^«n -loi nu^ nari RBJ n^b li) j^o ,lil j^ie *ii»lori 
•»b •oaayl .'»JIJI lall1) '»bn'nn) SJI« FIBLOH Till^ afansoit ••bloriiot '»nnujl a^ibilcnss -«ib nan**« nab ior4 .vis« aulenA lil 
-bimu Hj^on mnoilwnB^fii if) l^qio 19 sbi« nibfiB nsb i>q nsm .rnut^lsi tncttsb 
•ibnsa^ilmsllam nsb is ^»AÅt Tillsrl nsb 
is n^G .bsrl^ibnavb^n ns J^vsld ^iiolairl 
sflsCJ .nsno^id i IsTii^slni Hvdd SjiJi 
i^J/ftbu 

.nnot i ^iltun^oL) niif t iÅ n-th ^nilbiiBrftfi ^Miueoiiinnoi^il^i IIM IS toCJ »UiJJI^U n*> »IIAD* JB I^I) IBV ^B nio iwm /I^NY^OT) iiiJ^nJ ,frio IIT»L>NB|«iBq IBFE rtiinJa'Ju 1 i »ninwJ IIBJ nu^ JB ^ aq -MitTfib IB biv .nsl^tilbnB«; IB ^V!LSBL»I«Y«L JH 
' W 
.niiio)«jifl i bni Jjlnuqsbtl j*) ~ i ^niiBdnstlB «buJ rno l'icn^ob o< w ItKI ".tmhAAiÅr-id'nnn^m X MrøtirøHitfg'ia ^niniule sii^fiiibriBrftB 1 -linib«! ajUnoteifé ai^Af^nn^m IB .loi i^b ^ 
sil^i noiJBniB^ni røsbodbfUMt l)^ifi bttd^ii) ^ 
naotl sj^BJbom rm^ Hb Ib ;iol obnaHi^B ts r+ 
i^/^l i^b H(l .n^barlbnfie 30 	^ Cd 
CD 
D
r^* 
gen Xtlbltoelfcné %CDeutig[)et),  men  fun 2!tlbli»el?  x  
fené <9(t(i{ebed.  !Den ©enere  troer  ba »el i^raft  pr  
af ben ©amtitugeé Ubfagn,  men  fun i famrne ^or*  rt  

1 Søren Kierkegaards Philosophiske Smu-ler fra 1844 forekommer et afsnit med et ord. som han i manuskriptet har markeret 
med en dobbelt understregning: „Han har 
da ingen Umiddelbarhed mere for sig. men 
heller ingen Tilblivelsens Nødvendighed, 
men kun Tilblivelsens Saaledes." 
Fremhævelsen af ordet 'Saaledes' blev bl.a. diskuteret mellem filologer ved et seminar 'Den materielle tekst og forfatter-konstruktionen' på Københavns Univer-silet i september 2004. 
1 et foredrag "Ekspressiv ty pograli og intentionalitet hos Søren Kierkegaard definerede litteraturhistorikeren, dr.phil. Johnny Kondrup udtrykket Ekspressiv typografi som en vekselvirkning mellem mening og typografi. Et dialogisk forhold. hvor typografien ikke blot tjener til at for­rnidle meningen, men virker tilbage på tekstens indhold og bliver en del aj tnenin­gen. Kondrup gav følgende beskrivelse af Kierkegaard-eksemplet: „Philosophiske Smuler er SKs forsøg på at reformulere 
tim kristne dogmatik i lilosofisk form. I»> i er en flSl^ionrfildtofi^fc afti.unlling.
-1 JT 
"ZT der ønsker ut 'hevist en række centrale ^ kristne dogmer, som om de \ar lilosoliske 
"t; 
sandht der. 1 eentnnn star påstanden om, 
r 
at menneskeheden kun kan komme i 
l>esiddel>e af sandheden, ved at denne på 
et givet tidspunkt træder ind i historien. Det er jo dogmet om (iud> åbenbaring i 
menneskeskikkelse." 
I afhandlingens slutning argumenteres ^ iler for, at menneskets historiske samti-dighed med sandhedens inkarnation ikke ^ er afgørende for. al det kan modtage troen og >andheden. Det menneske, der lever 
nu! mm 

1843 år efter sandhedens inkamation, er stillet pi lige Itxl me«) det, der o[)levede
Q_y J i 
inkarnationen som historisk faktum. 

Mennesket i år 1844 har jo den histo­riske efterretning (dvs. evangeliet) at for­holde sig til. og til den kan han kun for­holde sig troende eller ikke, ligesom de samtidige kunne forholde sig troende eller ikke til Kristus selv. For den senere dis­cipel er inkarnationen ikke noget umid­delbart faktum, men på den anden side er den heller ikke af den mellemliggende historie blevel en nødvendighed. Den er ikke blevet integreret i historien. Dette udtrykker Søren Kierkegaard således: 
mg 
ijinEih« mni3md .godalof)® Sns-} smmGi i nul mm ^ngcfdU dogWhmn® mtf 
qo |»B^oqtJ jI3* ^tibnol ji 1 

InBajjiJniiX »od Hiiltiiioiln^lrii .liflq.ib .nn-iJiiol^iffiulaitllil ^h-nfjufKb HilJ fjlhu qwrhaoJi ^nmlot 
rnoe ribijjoqyl 
\A  \  ^rwn^m  
\o\A \kX\  nvvsi\  
U\  nsm  

hiuAbni Ib »elavhJ^ad abnigl^l /b^ <{uibno>t r»>l^ulqo<!olidM„ iHlqiniK^a-biBB^aJiaiyl aTiluunol'n »b is iilum^ 
-um'S. sAuAqofccAjift ebiaesa^isi^i 
H b^m tin«fji la TimmoJ*»iol 14^81 Bif 

tbH Htqnjfennsoi i nerl moa fbio ibH fiuH,, lyrir^mtsi^hfiu fl*wldot) bam nnn .%i* ioI aiam biHiiidHbbifnlJ ns^ni ab 
.b^rl^ibn'jvl)«/! wui^li/ildli l nt^ni iillarl 
nii>l nim 
v^ld h»bio le 

la bav la^ololit mallam JnaJuiwb .B.id -latliibol j^o IhAvI alliriatBin niQ' iBnima« -i^vinlJ jsnvBrlnad^)! éq nanoiljluitenoJ .wk)s! ladmaJq1« i iaii« 
-i^vo siativ nkrmå Jt> .liiv HiJnuc^nyé 
bioHbni m^llsm ^fÅ^mm^Utrtn^ ^iliv i / .ii)e j^o bii lit .rmo) mo wtf.ifMapÅ* H^jlvilbu tj^ind -»vBri ^qq^iwi 
•mnib toåks l^iHiBT^oqvt ibv i»b 

.*^)fUaJ^6q (^ji^i^o^fibsbq) noilinitab ^il^dii^Jinabivu nsjja nim 1 
lil iiBi^oqyJ viae'nqaAv ^^naBi^'^d  liv  
mo«.  Tn^^ikvuu i  
n\o  .Jsb  
T»Mto\^o  nahrtanA fio\  

mo t^ib ta i isdéibnj^si mo« *1) n^teAsi 
4n^9i -m^Jgn^iavou n^ni jlonl^iv ia isQ 
-ij^oloin equibnovt ynnrioi m*»il»ni seksm 
il) 1 .ivtaihn^oqvl rum ^o noilini^b iA* 
-IB IB ia>^io) itiqmw.Ai ibna^i^i 

.tfi »elsllBiqo 3jl«ftB'i^oq/l mb »gnf«ij5j 
.13 ilBij^oqyl vi«af)iq«^9 bBvd 

§18 A^Jyiibu IB bsm Ifimnoi gnmbns^A 
muib^m Hb i sbém ^'Itb« fiq 
gfifm^Blbom Bil bu «9§BJI§Bi éejjo hbjI 
^nVJ l^qnftfiJ'i moS .(ioiNBII 
moc 'i/n^id liv 311 ^no<! 
.ilBi^ocjvJ 

•i»fnni*»lR -»^II J ^nænBHol 'I.kJI:«hi/l Ib J-ifmB« §0 l^lBvbu 19 mlg'Bvb'jyoH,. naviiJ« Hbioiol i moé ib Ib viol .ia^tx^ 9§nu n^b éq t^Bl gstraié« 19 9i9jlnv! 3b3i9Jn9«^Biqyi nslm^ -lagnH 19 svig »lluift J^b §0 f9vib9iJ isbnu 
19 19b ti9«n9bn9l §0 i9«luqmi 9b mo §9q 
'iilbkveUens er spatieret, dvs. alminde­lig fremhævet. 'Saaledes' er ekstra frem­hævet -så vidt jeg kan se, ikke blot ved at være blevet gjort fed, men også ved at 
være sat ét punkt op i skriftgrad. Der er altså tale om en tredobbelt fremhævelse! Dette Saaledes står som en afstikkende blok eller knytnæve 1 brødteksten, et fak­tum, der ikke forbinder sig hverken med fortid eiler eftertid, mulighed eller nød­vendighed. men isoleret bryder ind i enhver sammenhæng. Det er, sit venia verbo, som en illustration af selve inkar­nationen, det eviges indbrud i historien." 
Med min baggrund som typograf gjorde jeg mig tanker om hvilke former for tyfKjgrafi, der kunne bære betegnelsen 
Ekspressiv typografi. 
Johnny Kondrup tog i sit foredrag ­som omfattede flere andre Kierkegaard­eksempler -det forbehold, at grænsen mellem transparent og ekspressiv typo­grafi er uskarp og flydende. 
Hvis jeg ikke havde hørt Kondrups foredrag og hans redegørelse for Kierke­gaard-tekstens indhold og typografi, ville jeg have kaldt eksemplet for en ekstra­ordinær fremhævelse af et ord. 
Som lærling i begyndelsen af fyrrerne fik jeg på fagskolen at vide, at det var relevant at sætte en Ixig af Shakespeare med fx skriften Caslon, og at en bog om nyklassicisme indbød til skriften Bodoni. 
.«fh i» aiérfovéidliT* -tnn) .H7*«ilffwil ail b'>v told -»iJi .tf. nhA )biv åit -HwmH fB l*»v R*!^o n^m .b*»i tmigi HTIMV lt v* lid i ffo tjinuq tB* (MBV fedtfotafcl n** mo »Ibl é^jIb TR> MTIM IBI-»LL'TD 
-jI«) H .n"»lt!J*»lb»nrl i -»vwitvriJ ictf> jlold 
hftm n*»JT»vri j|i»* rtlniiditié mb .mul 
-Ihmi b"»rinitufii .bili*»Jl'» »Ib bihol i IWII irtb^id l niln*i n-nn .bf«^iÉ>n^v uu\%ii u». .!•» IsCl .sfi'nHn'mnnu<< rv/Hn^ -IBJJIII •»VI-M i« noitcTl'-iilli n-i mo« .IKVAI* ".irinotmrt i bmdlMif l*»h .ninoiiBn 
Ibi^ck]/! fTKw-brun^Bii nim btf/ ioI TMinol iJli /H mo mjlnBf ^im 
•nflwl imiuJ i^b 'tw,fc^<\rÅA 
-^aiti-nol li« i 50I qinhmt/l /nnrlol -lnBb^9jli»ii4 '»TbnB 'n^f! ^kotlfilino moe IB ,hioriMhol )•»!) — J** -«iqvl •/inHtiqtoit jjo tn-*iB<p.nBil .*»l)n'»brn j|<» cps^KU is thi"m i*]inhitoA twH tbvBri aivH to! ^HBH ^BTb^iol '•Hiv .itBij^oqvJ biorlbni J*»J-lnBB^ 10} Hlqin**#!)!« fblB^I ^varl .bio MiIb 9ftKmAmei^'MvniWw IB ns«l'»bny^'*rl i mori IBV Hb )B .'•biv IB n^lo)i^B) é<j Jil IB ^OD •*11'«« IB ffiB/*>l*vi 
FNO n4* IB J$O .nol«BL) nilinJ« xl b*»iTi .inabøfi nuAnJti lil bwlbm '•m^.ni^^Bl^yn 
Synspunktet var. at der burde være over­ensstemmelse mellem Ijopens indhold og lorm. relateret til lid op stil. Vi ville 
næppe have brugt udtrykket ekspressiv om 
lH»ger. der var typopral^ret etter disse 
(pædagogiske) påstande. 

I min egen uv ulenskalndige definition vd )eg begrænse ekspressiv typografi til 
en typografi, der visualiserer teksten som del. teksten handler ont ug derrned Jdr betydning for. hvordan læseren opfatter teksten ^fx som regndråber i et digt om regn). 

Der er \ istnok ingen uoverenstem­melse mellem Johnny kondmps filologi­ske definition og min typografiske. 1 de følgende eksempler forsøger jeg at af­grænse den typografiske opfattelse al. hvad ekspressiv typografi er. 
Afsenderens formål med at udtrykke sig på en særlig måde i det grafiske medium kan også iagttages ud fra modtagerens reaktion. Som eksempel er valgt Unge stemmer, som jeg vil beskrive som eksperi­menterende typografi. 
I nge stemmer udvalgt og samlet af Niels Kaas Johansen, som i forordet skriver: ..Hovedvægten er lagt på den ganske unge poesi, tolv af de femten repræsenterede lyrikere er således under tredive, og det skulle give et finger­peg om de impulser og tendenser, der er 
sl^on n«* sil muJol, fi'nM^^iib-lBbn'iblv*) naJjJnifqenve i^mmojl^riot tlb i )1A., .B.ld w/n^« t\Um£ 
ib •wmm'ij« s^nij ib 

tovH .^nmmoi  )b li)  'vi^v  
'»il>oifn åq  i '»mmojl ^fténi nyb  
"... "»Iffije ^bslgastadl'iv  

JMJ .naal^infiQ TjjWvit^ofl ^isb-v 1*4) •rfeyiihafl Hbi .h^filemo itbv l«»b Éfn .3801 ib h^on 
-orrnBrl nnfiBil j^o ^IbvjtibI .noiti^qmoil n^j^od i nsrn isbBld nsm ;l^il^bvn isi-in "... t»^nin«v^*tblu)l nbm lål 
n^liA i '»gIfibl'jmnB I 
ri'ib i'^bb'iri I^UJJUB n*»b »Hiv itBi^oqv) 8n9^od i blfclbm »ibnB -^•q« nlniBid isw ^OIBIB)! t?) lil aibad ^ig lit bnfi fifirtfiinélyn lil i»ljlihB-lrnffi^8-§o ".9l§ib Ib i^oiolriB na 
karakteristiske for den purunge genera­tion ..." 
Antologien blev udgivet af Forening for Boghaandværk i 1952. Initiativtageren var bogtrykker Henry Thejls. Han valgte at lade to typografer, Gert og Kjeld Niel­sen, tilrettelægge bogen. Thejls mente, at det var naturligt, at unge, danske typo­grafer gav ung, dansk lyrik typografisk udstyr. Dette udstyr vakte megen opmærk­somhed og satte sindene i oprør hos bog­venner og blandt fagfolk. Et oprør og en forargelse, som det kan være vanskeligt at forstå i dag. 
Bogen er indbundet i Beiermann Pap med titel og dekoration trykt i silketryk. Efter titelbladet har Kjeld Nielsen på en dobbeltside med digternavnene-i Mogens Ziegler-stil -forsøgt at symbo­lisere den enkelte bidragyder. Gert Niel­sen valgte som brødtekst Monotype Bock­well kursiv, et usædvanligt skriftvalg til poesi, men med en ligeså usædvanlig god læselighed. Navnet på den enkelte digter er ved hvert af antologiens afsnit sat lod­ret og trykt i grøn farve. Indholdsforteg­nelsen bagest i bogen er med grønne tre­kanter, hvori sidetallet er anbragt. 
Denne summariske beskrivelse af bogen giver næppe anledning til for­argelse over forsøget med en typografi, hvor ung lyrik bliver visualiseret gennem formgivning af unge typografer. Men det gjorde Unge stemmer! 
-RTHI«^ ^qninuq n^b mi »igilnrmiliiml **... n<M t yiiifwio^ Ib I niffbk v*lfl n^r^nlofnA n^T^^stviiBdinl .SSPI i J-MjvbnBiirt^oH TO) 
•»»^IB^ HBH nnsH ib / ri^i) .T^lRTS(Wfv) ot mKB! tb 
ib .^tnnm «i(«*ht .rm^oh -v^y-nl^ftnlfl .n** 
-oqrl "»J^nsb .*»^nn ts .t^rhufsn ibt Hl) J-ftBT^oqyt JtTvl ^^nBb .j|nn /B^ 
-J-rnmqn rri^tm HjIbv ivt^bu .Tfl«bij -j^»H w>H nnqo i -»n^hni^ MfB^ yo hiHmn* m itfi<|o fS .illoh^B) fbnBld T^nn^/ tB vifrv nnJ f^b mn* .•w»lf^iBiol 
ysb i fttfiol 
qB^ nnBrm^i^fl i Hbnudbni v» 

.Jvrl'iJlif i tjl nl noilBiojKb 3^» fetif birn &q nHfihi/ bKjii ibH iwfaiMiattf iarfl3 i -Mi^nvBrn^t^ib b'mf '•biftll^ridob ni 
-odmv« IB -LM#I-T*I^MI\ WTSfj^oM 
-liil^ h^i) .T»bv3|BibiH -»tKJnn nnb -i'joH *KivloffoM li»)talb«ml fno*­

lit ^iBrrtiul* t^ilnBvlrti«ij H yunii)! Ihw IKT^ ^ilnByb1««!! ni bim nim til^ib tlhjiim nib aq t**n/bi^ .bih^ilw*! 
-bol tB»» lin^B wiihuoJofnB Ib frsvrl bivis -^itintabloHbnl .IVIBI nm^ i l)lnt Hi -•nt bim nni^od i t>"*^Bfi niMin 
.t^BI^HB 11 tlllBtlblR ho/H .UlflBil }B IHIIVHJI^KI iJf»nBmmi)« ifini(F -ml lit ^ninbilnB Kiqun n/r^ mj^xl 
.ftBTj^oqvt ni bim !iy*»>rTot uvoi^li^ih minni^ tiiifilfiu^iv uvild jjiivl ^nn IOVII tib niM .ii)Bi^»>qvt i^nn^B ^ninvi^nnot 
\iimTwM?. ibioj^ 
Kra en samtidig pjece gengives nogle synspunkter: (iyhlendal-direktøren Jokum Smith skriver bl.a. ..Alt i alt forekommer tilrettelægningen af Unge stemmer at være velegnet til at sprede forvirring, hvor den matte komme i hænderne på mindre vellælæstede sjæle ..." 
Bogtrykker Aksel Danielsen, Det Berlingske Bogtrykkeri; „Skulle der være noget at rose. må det værr omslaget, idet komposition, farvevalg og karton harmo­nerer nydeligt: men blader man i l)ogen får man kuldegysninger ..." 
1 en anmeldelse i Berlingske Aften den 5. august hedder det: „Også flere andre indfald i lagens typografi ville egne sig bedre til et katalog over bramfri spøg­og-skæmt-artikler til nytårsaften end til en antologi af digte." 
Og sådan kunne man blive ved. Der var dog også enkelte reaktioner, der var mindre negative, fx skriver den engelske boghistoriker Beatrice Warde: „Jeg er mere tilfreds med valget af skrift i denne bog. end de fleste vil være. Koekwell er en monoton, merkantilt udseende skrift. De digtere, jeg har hørt læse deres egne ting op, læser dem altid i en meget usenti­mental. mekanisk og monoton tone — som om de ønsker, at ordene skal tale for sig selv uden hjælp fra en smuk og udtryks­fuld stemme. Jeg personligt ville hellere høre en skuespiller end digteren selv læse digte op. og jeg ville nyde læsningen ai digtene mere, hvis de var »at op i en klassisk og mere almindelig skrift end denne brutale skrift, som jeg forbinder 
Holdt fmst af søgen 
mod dybe kilder, fjerne s« blev /eg all det næres forfængelige nar 
Søgte i min fattigdom en kunstig overflod og tmrred' ind som træet med øksen ved sin rod. 
Men dine kærtegns regn har atter spændt mit løv og renset mine øjne 
for spindelvæv og støv. 
I lyset al dit hjertes enkle, kløre dag ser jeg nu min søgens mørke selvbedrag. 
Og bundet fast til dig igennem bark til marv åran jeg atter gro og vedgi gæld og arv 

vikl JiJiijJ nib Ib aboil éS ioI ^nin'no4 ib^t^nb .h'xni tbMn IB '•»»NI« ib JIIN« NI I il^J iuybfiBBrl i>Ni ullirl nuM ,^(mI nibnB nii/i^bu -ibBit ^o bo^ TOI unnori ib lit qo ibivil -tårtå Ib lib in mon .ilBi^o^^i^Mi linoiJ 
med illustrerede kataloger for maskiner og cykler. Men det. jeg vil sige, er, at dig­terne sikkert selv vil være glade tor denne skrift ogdens let fremadskrånende kursiv." 
Måske er det ud fra denne antagelse, at Gert Mielsen valgte Kock well som skrift til digtene -i så fald må valget anses for at være relevant og vellykket. 
sommarvilje 
Du, min sommervilje. 
du drog mig bort fra sti og vej 
til bækkens lyse klokkevej. 
Vi sad pi solens trappesten 
og lå i græs. 
si skjult, si gemt. 
som var vi selv een filtret vækst. 
der fulgte vind og kærlighed 
og satte blomst. 
før glæden helt var omme. 

Du var si gidefuld og ny, 
en bjergviol, en hedensk ild. 
og jeg var dm som aldrig før. 
som blev jeg født i samme nu 
dit blik fløj ned 
fra løv og sky 
og satte sig, si lidne strå 
kom vildt i skred. 
i bølge efter bølge 
af grøn lyksalighed. 


I'a Innis al »It-ii knlik l np s tommer Urv mødl mrd. dnsU-d«-hor<*ninji for 
lui«ii(Uæi-k si^ til en ni 
ndjfivf en anden Iwip. >*tm liflig ikke 
le\e.lr op til »1<* nonner lor «£«nl up iiiidi­tionel lN>øNfN)giafi. »tHii nm «lr*l af krili­k«rne inenle mglte vær« loieimi>i«*iis lor­»»»•insli oppmit-at lunimiir. 
h/ J4-»i.l-»b ii-»l/ .x-ÅÅr* j«.. 
•»Iiu jb ini ITK/ lu A-Mi ti^ÅÅu 9mat ^Im-HibiJ^l)iimnl HlMobM" Ilt 
. ^ei ^niiunnfib tiil bu 1>1) is vÅnuM 111«M itøbw 11^.1>1/1 ITHJ Lb 
i*>U .b»v •»vild i O mw »b jnnmlittfn -»ili/lni é«^u ^ob mv imb irt/nJU xt .M/ilKKiin adMnn 
^ ;-Wnh^ (ranfeaiU iwihnÉiifiyKi 
i ia lM»n ^ImUil ?n**in . , .-.ri.v li/ ,1, lur, .s,,-I Jtni« tiniu lliimdnm .nolonom na 
n^il uni .-n^ib -^1 
-iin*»«u i^ji »m nn i bitlu uwl) .<|o ^hi) I j^o Å'ahh^iu Jmlfwiri KII -»Ibi if. i.n il-mil n tliu / •­
•n^llftd »liiv t^ilnotn^ .'»inmiJ« blul 
iitynin«*! abra nåliv ** <40 .qo il^ib n-1 1 (|<. itv »x tb*nfll .imm k 
•umiVrnN aiuoyuJ fi -w* m j iA* fi>/liij jiff -limiiiul/ tlaig n-ib lovd ( LQ eil kr\^iy.\\\ -oifofovst^ i ^i^in (0K9I-8P8i) sne «o ishBl^Kjan^ tbn nto/albii m«*« ÉÉi unt rj'i|rv/hÅrSé -Tfifi -lil -ilJ/ll-l tiUlli i-JOI an^iuii-i ^tJillHr /oe -liv^iliiy-bnB^ 
.»al'jiæv -JiJ« 3§n«')eTé»l>/ril»ni §o ^bnnbiolbu n^easIJ llirijkilU •iuni 101 ij'jbfii iTBrnnq él Jl'jl ^IIBH 
J8*)fn tøb mo#! ^b1«io1 utw.9\p& ^nnvv{\o\, kji ptbni vij^b éago ib/ hbh n^m »nai« 
loi ^nin'no^ §o 'lit jjii pllii^lMt ,B«(nq)iojl 
l^Q .n9^<Kl ^vr^lnj Ji, li ^LSi'bi A.I tufcl ^jlsrtBiO n^G åS ,t^ifcK)fn^^/ l'ifl .Swl i fWJpfiryifil slno;^ .Mif^NPjiEnII jlj^T»bau ^m^'OY n^itf.i. (.<iv gO »bbh^-iIb "9 i (ut .mlBialiil vo gin«,-. H^b b$in nrVtnifanoojl 
nww *fymn*hirt' .K 3lfVrfc»ftn> ^tnb I 

• 

sil
t* 

Mailiniir Mujuko% skij (1893-1930) russisk Hitter og revolutio­nær. iK-skmes i leksikonartikel som sandsynligvis sovjetlitteraturens mest udiordrende og indflydelsesrige skik­kelse. Hans lelt la primtert inden for [M)e­sien. irien han var også aktiv inden lor skuespil, kortprosa, tidsskrifter og lilm. På Den Grafiske Højskole blev der i 70'eme undervist i bogtilrettelægning, 
koordineret med laget sprog og litteratur. 
I dette lorløl) fik de studerende som op­
o ^ i
"•« S; * s
•» o 
s * 
gave at layoute minitragedien Vladimir 

Majakwski fra 1913, hvor den grelt sel\udleverende jeg-person lader os ane de arbejdende massers undertrykte til­værelse. 
Blandt løsningerne valgte klassen Johanne Bojesens forslag som det mest interessante, og opfordrede Forening for Boghaandværk til at udgive bogen. Det gjorde foreningen i 1972. Det var modigt, for teksten er absurd, og typografien usædvanlig. 
,31^ JII II, tyaulm, Khldl'jJi 1 .»billul l^iloui la vuifLblj Énjlij lig fiif jy i(>i J^ilJd-^ybvu nmon .Jabriii 
i'Xiunuyl iu>M Jhiilahi) .^fiiiLmji/1 
illujl'-)£ nabu iab lii bni tÅtiile. 
uuujjl ino-.Tibi« iit> /iisiui'i^i ybtid 

-Bil avls« Ib adi^^i«8xi»vo js^o nsiiub 
andé )A .gnint'fi'iqo nfial) §u ii^ib^g 

4'.qo J^qasJ abiil le is nem IbjI« gninjJi^jm'Hlsbiri ns moci gjlftinoiJjtal') nsb IBV STQI i IB „sjlriurl 
nsb é« ^sH^ibåi li) ajliJi ^nilJiJrifnsilelB« 
9i9lfiofn go sili-iiN .sqqiljl stJåm vslf) s§nu .srmbir! åq bni is^^ilqsi §o snvBnnogisq 
,»bi sbog (isb HBl ib/Bil na^difiaiui 

-OIJJIILM LOI AÉIM NNSVI^INOI ABEL IB 
fga>lbru Ja 1 ./ia«jla^ailal)ailåJ baai nan 

aiiiiBfi<»t lallMbJioi ,nago<i btxu alglut niOf 
annab IB na«jla^aila)lailil bay„ -Airi]<r.ni lAiiUittji'. db Bil bu i^S) gy[ la gud -aijjai ciiaiaiJBhoi i laj^ilaioi isb ,iauoiJ gjni moiaxoi iaQ (...Jlagimijlvsrndd 
enagod aiaoililnabi )B tgilgn gilaabulq 

nab éq laålaiol ,anaae alaiJBal barn gBi^qo 
lammo^ i_iilevoJBiBM .V lån IB ,abém ililqai «nBrl la é« fl9gon lagig go bni anaiB lån go — gBirtqo lab éq lél«; lab „algana lab 
aniajlJilqai la jnanaa« åq oiu lålfiqo lab 


Mmmu 

TRAGEDIE I 2 AKTER PROLOG -2 AKTER -EPILOG 

M)(!éR8iS@aj 

Foreningen havde fået den godr ide, ul lade formgiveren gøre redr for intentio­nen med tilrettelæggelsen. 1 et indlæg, som fulgte med l>ogen, fortæller Johanne Bojesen: „\ed tilrettelæggelsen af denne bog er jeg gaet ud Ira de sceniske instruk­tioner. der foreligger i forfatterens regie­bemærkninger (...) Det forekom mig pludselig ngtigl at identificere Imgens opslag med teatrets scene, forstået på den måde, at nar V. Majakovskij kommer alene ind og siger nogel, så er hans replik det eneste, der står pa det opslag -og når der o|istdr uro på scenen, er replikkerne anbragt sådan, at de illustrerer dette, altså danner et uroligt billede. Titelblad og andet, som er uvæsentligt for skuespil­lets handling, er udeladt. Man kommer straks ind til det egentlige, uden at skulle blade igennem en masse sider, som kunne tage duften og overraskelsen af selve tra­gedien og dens opsætning. At åbne l)ogen er at lade tæppet gå op." 
Som en sidel»emærkning skal man huske, at i 1972 var den elektroniske satsfremstilling ikke til rådighed, så den unge elev måtte klippe, klistre og montere personnavne og replikker ind på siderne. 

flBTXA S I 3ia30AflT 00.1193 -fl3T>iA S -OOJOflq 
M mm m 

bil novi .iibérmoi l^eMWOneuÉ* evsli hm Ib  HtnsH ^iv^Hum ibH n^'ijoH '•nnBrlol  
bvsøtfU »Bri Jineiqe  aJ^biorl wt  .ifmuoM on?! mtv .^oH  biI noilBiiq«ni  
.nij^od  s<o n^i^lbfisri^od li) n^ri  -[•»H WÉejlBlØ nsG ftq  v^h ibv hbH Bb  
uiÅibu ^fusm bsv ibil« lavsid un 19 nad  -aibul« rw Bit m^fH ji* barn ^I^btcI  
isi^ib IsG nallBhoi ebJiliB annsb lil .k.W  ntf) sbvBri isnuoM  f ^tbS Irf  
I^JIHLHILIL  »A MO J^IE  IB  HBNBH^OD 5L«RFIBQ NS  
.^dQl biBmiliBO snoiiibii .ni««BM k  Hj^blqo  ibv hbH  mo« .ns^od  r sibfild  
:lil Ib^isvo jl^nab é4  nslrtbjhsvo i ib/ ns^od éq nsanq nsM .Ib  

ii iafc 1K0 Amioi f S'.. »»ItMOl 
'*1^* 
Stands! På gaderne, hvor ansigterne 
-som en byrde 
-er ens hos dem alle, har den gamle kælling, tiden nu født et mægtigt skævmundet oprør! For øjnene af de skabede års fjæs bliver den gamle verdens bor­gere slået med stumhed men 
vreden svulmer op på byens pander, flo-Langsomt. i nål« på tidens 

pludseligt mmen lidte navnes i flaskers 
hos den ned og gik -alene' uden menneskelår! Den fulde væltede -med sort opspærret gab 
-ud af kommoden i sovekamme­ret, og korsetterne -bange for at falde -klat­ret ned fra skiltet »Robes et Modes«. Hver eneste galoche er uopnåelig og 
Skøgestrømper spærrer e op. Jeg fl«j som en ed. n leber andnu 
helt ovre i n^bogaden. Hvad? Skri­g«f I, at j«g er krøbling? Gamle, fede laskede fjender! I dag tind«r I .kk« i hele verden en mand, som har to lige lange ben! 
Johanne Bojesen har mulipvis hentet inspiration fra en l)op. som Erir Mourier. Ha han var elev på Den (irafiske Høj­skole. brapte nteil sip hjem fra en studie­
rejse til Paris i 1965. Mourier havrje flere gange l»esøpt en parisisk ix^hamiel for at 
bladre i l)ojien. som han var mepet optaget af. Men prisen på Impen var i overkanten af en elevs økonomiske formåen, kort tid før holdets hjemrejse sprang han alligevel hen til boghandleren og købte l)ogen. Den er nu blevet slidt ved mange udlån, bl.a. til denne artikels forfatter. Det drejer sig om Isi Cantatrire Chauve, tilrettelagt af Massin. Kditions Gallimard På dansk oversat til: 

'•bnafS  V S s* jr > N®v  %  
lOvH »nisbag 4S  
tbiyd n«  moé ­ 
n»b  »Ha m*b Mil t««« i* ­ 
>• tbal on r>*b"» .Qnillaiil »Imag 1 iwtqo l«bnumv«ijl( teifQMm nA »badaitt »b >» »n»n(« to^ -•>od ancbicv almaQ n»b i«vild  / stø'  
ism bsHmutc b»m (»él« »i«® -oft isbnsq tncyd *q qo i*mluvt n»br>v  \  
i .ImoaQtuJ ivtialimbniaut -i«b tnebit kq »lin »sosiåH Qil »ttiri teilaabulq gO »noD* nommsJf vensfon«« go mwA pmt  X.  
«»nvsn stbilriol sb  
nsrfuH i mo VIm sbailMlq iennl nsb toH gO bud zncta«  t »ud •ihnmo* •n««ba<c > rfiaqt v—bktm) bn.*ct)  *  
go ban sniacM  tmébmtél  
al ^•d dsp t9iisq<!^|•smmmfavoq-)•!>( -»bW t«  >•" »ball«. »btut o«0 r --to bu »fr,-. 4 po .l»i  
ofl« fstfM« aiibsi»eoboM te aadoJI^ •sfftils »iftWtfl qo gilainqou i« »rbotap »taone i»vH isnaaqa laqmaitaagailS t^a ba na moa ial> gal qo anan)« »gibmatal unbna ladal nad tabna fiM  S I  3I030ART  \\\ \:V»  %Ve,  oKo^  
-nil8 f b«vH nebagodan i aivo Hart  
S'gnild«!)) is gaj t« I tag 'labnai) abarfaal abat .almaO i ai>>ti I iabni< gab I  
moa  bn«m na nabiav alert  
agil ot  tart  
'ned egnal  

IttiawammmamBm 
-oijj Tiis/fjlbu itAAvlfi Den nkaKlede Saii^ceriiuic 
sti .imLmoi i^ilj^nqa yo i^nilm wboJ i 
åq IB nili lfiioiot -Ti^iius fl**hlB)ie n^G„ :(mm auriiÅ 
-nilliltssio] i ^Jsiib i-ibHailqo tbni -svorlTivo nuH mo .abn'jbn^Bq« i*) HO .n^ lérl ibH 'ibn'iJii/bam »Q .Inviin i^vild t^h 
,iol i^lJ'iqanibnBKl n3 .l^b^voH é(^ .Hb^vod éq Hiérl i^bloHf^d ^b Ib 
ttszsb iwo mvxoz ^ iwo1« zVmvsoz. 
reG 
c 

n 
Bogen er el skuespil skrevet al Mugéue lonaaco, lransk-aiina*ask forialler (1912­94). Skuespille! blev lørsle gaiig oplørt 1950 i Paris. Det havde dansk premiere 
pa Riddersalen i københavn 1961 og er siden blevet spillet pa mange andre dan­ske scener samt pa TV-teatret i 1966 og 1974. 
LA CANTATRICE CHAUVE 
SUIVIC d'unc scene inédue Interpretations lypographique de Massin et photo-graphique d'Henry Cohen d'apres la mise en scene de Nicolas Bauille Éditions Gallunard 
0,\ 

n*#tl Stvkkft udleverer daglipdapens pro­
k, tv iAr i>|' u -i • i i • . teske rutiner og sproglige tornhed. Fra 
11 ^ '• foromtalen af opførelsen på Kntrésrenen i 
"I I " |-' ' \rhiis læser man: „Den skaldede sanger­
• ' "l ^i i> >li i i >(J -rii I i 0« inde optræder ikke direkte i forestillin­1» .i/i.tin ' ir A t ii • i 'ii i i I i •"| gen. 1)H er s^wendende. om hun overhove­
" • | I II • ' ) >/ »I«, II <• ' det hliver nævnt. De medvirkende har hår 
1"" ' » ' •-/ I 't iHU.n i ii if " på hovedet. Kn brandinspektør sørger for. 
' 1 at ile beholder håret på hovedet. 

les souris, ont des sa 
les sourcils rCont pa 

touche m^babWj 
3VUAHD 3DI5TTATMAD AJ 
'> n mamH tb nnii^yty^ aaoiwmqrkinl ***» wv'b «vui< wnb^ illujafl mkujM tb ny wun al oiqt b nria) nmH'l 

'C 

s** & 
iv\ Ib '»vs^btj s^enbii n*»t) I 'De er familien Martins, der kommer 
-nsm i^^lqo ."mvoiVv) tot — ^itBfriBih Tt^m Tiim nio« iMttiJ* 
-mdenå mof! .wiehctiiénfefcrib n*) i ibn*) te .ibs^oqvl anrtemrvq^ib ^nr«naM Ib 
ils


ie souns 

på visit hos familien Smith. Hvis <le kan 
komme ind. for hver gang det ringer pa døren, er der ingen bag den. Til sidst \ il familien Smith simpelthen ikke accep­tere. at det ringer på døren. Ind kommer de dog, og handlingen kan fortsætte. !Vlen 
Mr. Smith er blevet til Mrs. Smith eller omvendt. L)et er ikke til at sige. Absurd er det, og "Den skaldede sangerinde" er et af absurdismens hovedværker." 
IMIIIIIHJ IM1» -nifiBr/ ii^ilmuif IM *(|' |»len franske udpave af bogen. Ln I1I./I >lt *ivH .iltnn'' n .ilmiHt li'i/ (.q Cantatnrr Ckmum. oplever man replik­nq Ti^itn Hl» mmy t»/H loi .bni immnjl skiftet isom niere op mere dramatisk -for ir/ l-i • ' lii .11 ' i.d (i ' Mil r»i> i > .rrnob at emle i en orriekvilibnsme. som anskue­> »li 'JJi nMrj||**|ini-illiin< cinlnniil liggores af Malins ekspressive tvpoprafi. IMIIIMNJ F HI I .n**i*h fn| i^nn IMII IH .tinl t .1/ »iNi^hot mJ iiiuMillim.il u«) .Mith mIi iiv-er rw-vrrt fte lawKirWiwV kar hår rtlU iliiin" '\\J hi 1*1 /• »|Ii vt IPIIII-' il/ tnu«dA .'•sm« Jb lil •»JJi m H(1 .thrmvrno • 4) i< t h t »é h v -t. H t» '-^bnni^niw n^Cl* jjo "» **.T»jT«/b^7oH «n*Mn^ifnu«<iii IB 

les sourcils 
touten ' 
3
tå 


csc^of 

MMatmmmmmmBammm 
Jb ,éq bni Ib lit hnuijj n^gni 1*^0 [...] -nud i imuM j^o t^ojI^biI ^tbv hbj! i^h ts ,^bni Ib nMfimononihG (...) .irijl 
.n«I^lfBtqo n^b lil isnoifin^mib tvi^inJ«nojl éq n^tn«) ,'brtlb' l*)t)t«ixy ibH -n^ zwih tb ,^blf)nin^ tvifis^iqx^ i^iii 
is T)b ,iM^TBvl«nujl ao riBiJ '»el'ivifcio 
".abns^iisd go 

-^od if»vnjJø .KT-i v^I n^nnavnoS I nsl)tiriB i IbU Jii^ .liriq.ib nari^jlnolfiirl 
•i\oT%oq^i mo lbk\ isriijlfiiJ go i^boiTjq 'ignBin i ibH i^Q,, ifntfliJ rmc .i^nnot^nibniild ynsteis'i »nriu^ J^U Jnnmfila >f9U8iv H nalønujlbio »nabio isvo b^n iab .i^ftndt muv got sn-ibio •rtjl aobfitfulead i^lla .nnot 'nby »tyifiv n^b qoMn got -rmol 
.yu^wWiwm ns å^llB t« &q ytttrmi In nssv Bej^o '»nnu^ HO 
nb .bsdiit tfi sm^vBlsigod go ^n^bfio evrg ita^uvjkq b^TT^lj go ^br^ijsdi^lvilbu ibv .^nj-w.ikuiu« tn å^llB .nn^^l 
N 

A: 

Par Id 
c'est par ^ Jr\ \ 
c'est^' Ui c
l\\ 

"'Par
.c**"*""* c elt ^ 
IDl JBd IS34D 
r 

\a 
1 Bopvennen 1971-7.'i. 4. skriver histonkeren dr.plni. Krik Dal i artiklen 
Lidt om Jigurdifde o# rxpressiv trpografi: 
„Der liar i mange perialer og kulturer existeret hlamlmgstormer. som tilterte onikunsten et visuelt element. Det kunne være former, der lagdes ned over ordene eller rettere beslutteiles lør ordene tog form -tog netop den valgte ydre form. altsd fii konstruktiv vLsutilisering. 
Det kunne og^A være et torsøg pa at give ordene tig liogslaverne en frihed, der var udtrykshærende og derved påvirkede læseren, altså en ekspressiv visualisering. 
^ 7 

(,..j Der er ingen grund til al gå ind på, at der kan være fiaskoer og fiduser i bun­ken. (.,.j Det er morsommere at indse, al digt-former, der lægger nve visuelle dimensioner til den litterære opfattelse, har existeret 'altid', enten på konstniktivt eller expressivt grundlag, og at deres gen­oplivelse kan give os kunstværker, der er selvfølgelige og lærigende." 




4it4; 
isq t89 o 

f t89 0 
CA 

c,g2i ban ici 
'o/ 
^ fe9' 
é! 
• t I • I 

i i iZi /': •
PåVww.afsnifp.dk får man s^n for den 
genoplivelst^ som Erik Dal Omtaler. 
•  b  
•  •  •  
..Afsnit P  

er et virfoelt udstillingsrurfi for litteratur og kun^t i grænselandet njellem ord og billedé. En krydsning mellem et galleri og et tidsskrift, som har til huse på nettet. Vi skaber, tager initiativ til, udstiller, for­midler, undersøger og diskuterer visuel poesi/litteratur og aryfre slags sknft­ofienteret intermedi^kunst, ikke mindst den digitale. Websftet har eksisteret på adressen siden effaråret 1999." 
På Afsnit P kan taian opleve ekspressiv typografi, fx i df'n virtuelle bog Er det visuel poesi? H^r omtales 21 kunstnere, bl.a. Guillaurrfh Åpolliriaire og hans ofte reprodueerer^ digt II pleat, hvor digtet er formet som (fråber, der løber ned ad bog-
I siden. Digt(f findes i digtsamlingen CalhgramrAes, som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, men bogen er under restaurering. Med særlig tilladelse fik jeg adgang tif i bogbinderiet at tage bogen i hånden. Den indeholder -på sine 208 sider i en beskeden typografi på formatet 14,5 x ^,5 — prosa og poesi samt en række figurdigte, blandt disse: 
* 


é  
c  
O  o  
e  u  o  
9  

nnli i ^ fmrn lAl åS * 
ini&JmA 1b(] nioc ^l ivtUfor^ ^ ^ 

^ lin«IA„* *} ^ 
lulrf^ttfi nil ^iM<am)iii«bii IIMAIV H 19 ^ 

#n t 

Ino fn»U'^) Hlnitj|*»*!nn;Tsl i l^imJ ^ 1 c# mn hi m-»ll^n ^nin^hnji nJ ^hnllid ^ Htttn åq -wu/t iil ifcri mim .tki^wAnt li • ' ^ "g -LOT .IHIIIUIIMJ ,III ^ytiiiiini T^B! ^ \ • 
1 
i-ui^iv vyføÉmfau^^o iij^nfthnu ."»l^yn 
P 
o

-itlljlH 'Hiii'' M^ll lutWøOifW *^' j r o 
i-lmim '»jIJi .tttnuJffth^nnnlni 

Aq mH 	n-il'rv 
r

".(Wl l'ni.Wl-i niiiiff fi-nnayilit ' 
* 
I r t li

M/ilqo nur^ hbJ ^ \jni\K åS 
u • i nl^b VA ill-iuhi/ ii^l> i xl 

» n 
IS ^IbJino \suu« 
UV xnaH vuoiAiWoqK .B.i<i 
ii HJj^il) itt/H ,Vus\(\\\ t^ib ^ ni^utnnq*)! 

C 
O

h'xi Tidul T»b mmi formol 
niiini>alj|ih i -ilmn .n-ihi< 

i 

l /l tq jji* T tKml'Hl ino^ .r'^MTMn^iWuv) 
\ 

-idbnu ii nsiqixl nim VT ^ H ^ bttW .3f|ITWO*l891 • i n^xl »^«J IH J in ibfiidytxl jjiibqbfc 
tl, 
r

4 åi . &q -i ilifaiéntmi ni^ nTbnérl ^ 
d Hlhfmot é(j nsbai***! ^ it labif. 
ni fmu« i»i'M)q 30 B<!< 

•vsiiil) 	ibiibM .ilj^rbii^^ >^^»1 t 
n 	o 
M 
t 


1 	\l 
t  
«  
r  
«  
o  
o  
9  
d  
o  
r  b  
•  

I 
V %
1 

i  ta  
»  1  u  
ii  •  
I  I  
i r  r •  1  

f f • 
/ ^ S 7 9 
II pleut 	06 8 
e 

3 ^ S O n
der gengives her på fransk og på næste 
n 

9 r/P ae i
side i en dansk version, oversat af grafi­s
s 
A

keren Claus Fenger i 2005. Martin Carl-
V 

7 	i
t> -/ 

strom har typograferet oversættelsen efter 8
9 
9 
n 

n 	b
den franske originaludgave. I de fem & ^ 
b

A 9 	9 
» 9 9

regnstråler kan teksten læses således: 	5
n ' yi 

b 	/ 
9
•V 1

il pleut des voix de femmes b 	^ Vf 9 K 9
9 	rn 
comme si elles étaient mortes 	8
1 1 Q 9 méme dans le souvenir i n 1 9
n 

o 	? 8 
det regner kvindestemmer ^ fi 9oa 	O 
som var de døde b 	Q m 
9 n y 7 
endog i min erindring 
7 n S8 
v
o b F 
6 

cHeHl MOUS aussi 	7 
qu["]il pieut merveilleuses re 
b 

de ma vie 6 goutelettes 	9 
/ S 
m 

det er ogad jer v o det regner prægtige møder T b i mit liv o dråber •Kgl^NDIxw-• 
; ? * 1
et ces nuages cahrés 
se prennent å hennir tout 7 ) 9 
un univers de villes auriculaires 
f U O og disse stejlende skyer 9 n 
e 9
begynder at vrinske 	m 
e ie/ helt univers af ørefiQmede bvefn t Q rrj n 
9 

u 	g
écoute sf"]il pleut tiihdis que l 
le regret et le déd.yn ^ 
v 6

pieurent une ancienne musi(jue 	n 
• e 9 d b 
9 
7 

e f 7
hør hvor det regbcr imens ^ savn og foragt^ 
6 	^ 
græder en gammel musik 
9 
écoute tomber ici liens qui te retiennent7 

en haut et en bas 	j 
O 
/iør falde her de bånd der holder dig 7 

tilbage foroven og forneden 
b 
d y 
9 

e e q ø l l ^ 
^ w ^ 

r e \ ^ 
e t s ^ "x g s 0 6 lu^Uj il 
n o e v e 
e 

9 
r ^ 1 ^

s 
^ V 6 

k 6 ^ ^ 
1

i •. -iti nihi.l/ f-OoL i tij^ii < I <ulI ) mii/l 
V ' \ V A
6
i e r p ® 6 

o Q 
r\ O 

e ^ ^ ^ 
e

^ ^ o 
1 c. • d 
e ^ \ 
fO ^ \i ^ ^»inm-il ^I' /i / -il Ju^li] li ^ e S e 
® -lllllin iMHlJ •-.!'• -.I M i I 11 i i 
e g 6 n V O T s lins/uoi-il -iiiih 9ni «n e 
s * ^ s o 
e 

a \
o m P 9^6 l\> •,\, . v , • , m,, r V n e
f\ ^ Amw* i\\\\\ \
33 d o e g d 
r ^ \ if'.uL -y'/1' < | • 
^ g ^ 1 -"ii ilii-I / I MII liilj(| ii[']up 
e e 

^ ^ V 
\ 
d ^ 
\^V> 

d ^ \ a 
/"i e0 * r n 9 Q i»élnb >i u\ \\«\ \ 
t e 

6 \ y. ^ , 
r* p o ^ hii, -juiift -f) jti d _ e ^
e 

rn t ^ ff 'i 111 ni il ^ jn ur i ii '*< 
o g \ ® in nm illiv (> niii nu l ' e o o
i 

l ^ • Tw ?. A •-A-UO ^ i e g ^ v ^ ® \ ff^ O >v n o (r\ q O 
e 

e ^ P \ 'Up -i. Ill-tl< I li| ''•tim . 
r * 
* å v ^ O o V> 
d b , s ^ 
r

r e \ e 
T S V. t 6 0
O a ^ v 'n/ 
9 1 ,V\a\tT\ \,M\\n\vvj, w* rA> u\\. 
0 f ® -11 • t I •» 1111,11 11 > 
O 
T . \ ». \ iA 

ty\V .tr«.\ u« u < wf\< •• \\\ 
ø 
d 
e 
b V 
e r 

På Afsnit P's hjemmeside skriver 
Charlotte Hansen og Karen Wagner; 
„Guillauine Apollinaire (188()-J918). FVansk digter og kunst­
kritiker i spidsen for den europæiske avantgardehevægelse. Var optaget af den 
moderne billedkunst og fungerede som fødselshjælper for Braque og Picasso. Hans anden digtsamling Calligrammes (1918) er under stærk indflydelse af den kubistiske kunst. 
afsnit p 
gate" 
Ptog 

mfo 
bfeve 


afsnit
links,
arkw. 
OkæWet 

LDI BEK ANGLEND F FARS V 
»nneks 

kronkretpocsi se Mellem linjerne Afsnit Ps bi lledloq AfMil P» støre virtuelle udtMling t-Afsnit Po kollelrtiv* l»^boq Pioq en h*r tæt en sidevogn konkretpoesi »e pr»*frtertr den over Hvilke rekUmer,vi u<Js«tte$ for Goodtye goddsqtil udelukkende med billedtr (tiord) svenske konkrete poesi fri 1960'erfte i det offentliy rum -billeder, der or nettid^JkriHet St-jikor 
^ 


-nfrtl r t'ib ir r lir! -"j 11ijdHuqA ) Kailigram er cligten uff eget ord for II.' poetiske eksjæriniente] med sprogets < 'AM'TrtluiRfl l'jili l visuelle muligheder inden for det figura­tive område. Et digt fremstiller t^ogj a­4 lin i i fisk den ting. det handler om. eksempel­lit ifltrlTO^ ,i-F.Afl I) vis et spejl eller en tifk. * Del er i hverdagen og dens objekter, at mysteriet >kal finde^ og bringes ind i en ny sammenhæng. iM gjorde Apolli­naire til forgænger (or den surrealistiske .snilv bevægelse." 
itvh/U +hin*«iinjf»(rl <'1 åH 
n-nb^l (i-xiibH -iikiluiHJ 
'•-iii;iiili«M|y ••tiiiinlliii«I.. 
-l*iiuÅ 540 jlaonl 
II*»|I PI T 

n**!) låi l i«/ ,•»•»l-iyf, /^M l^hib^liiiiWii 
HUK il) tl t^lllt m> l-UityJlrtllld xn-tlMMfl 
j^b luptnd i^t 

^niiuiB^t^ih ii'»l»itf. <nsH 
S inl» i« -MHH/nhiu JthI* rjjun) 11 fVIOl) 
.i'injJ iJf-ii-idu)! 



Jinats 
»38 IQJ/i dMBJDMAV 
V 2flA^ 
Illum tllwfitvr**t e* timtié
fitn 

•m q 9t >t90QNl1t*0Éit i« -afltpHMtl 9'9MrtOÉ VlWWt 
loi Hio i aomalBib ii rnBi^illii^l Pu ApoUiiiaires lid var der også i Dan­<1 iuj-It >111 i mark forfattere, som visuelt lorsøgte at I IIF^d J'>h iot II-»1UII i'dfMl^durii 'illsu^j / gengive det. et digt handler om; 
-tnjjoq/> i^llitMBand l^ib i3 .sbéimo l-Kpii »'/Im ,irio i dlifii.d ri ih Å'ti Emil Bønnelycke J<ii di filh ||'W|-H -iv (1893-1953), dansk lyriker og forfatter til 
.ntJ^jdo -ml) jo n-iyiilm/H i it ItC et figurdigt i Er det visuel poesi? Digtet i lim -t^niid '»hiiil ItiJ« t-Mrit-vm li, bører til den eksperimentelle del al hans -illi«]/ ilnoi" hCI .^(RTIHINIIIINI -/n ni forlatterskab. som lovpriser den nye ver­
M>t*iJ--di;-mn< nti) lol i'ii;iri,yloi lit Miiijii dens teknik, fx et hyldestdigt til \eu /^d York, formel som byens skyline. 
i ^nnu^l bit IOV BI! 
HTSLRI ri^FI/ .llofij^h i«4 k) Ib åq i^Iq 

FUI^O .iiah^fi^ilurn H^IYB ififi IImiuT FITJ( I 
NFNSLTKJINTR) HJIynbu TBH AN^LLBHOI AUBNB 
•ra naisJ^iG .n^ii!f>oq IB ^niibfisu ns lil -fmoi nie tovsid »•ibtamnB »biniWMlin|ci a'S finalA å4 ,T*lqfn»ri^3 ,9vi««9iq«>lf) .^iltitun tmoi^o« i i n^bsjj åq llMi^n 19 Ifiiovri 
Bit tsbis Tiirl a9ivf§fib§ aeaib ibaeffl -bnbbri^oh ioi sjiun^iom Ib t^uybu .j^od 
.KK)^ ^blfKhBiÉoH rJ^lA ibllBlH ÅVi>l 
yw Y«>* 
4 
%r/4&7* 
^ 
,1*l'HVUI 
*"» i jfnui oafi 
> -/* /^.-J c i i |-l­
>'/ 

S 


F ra vor egen tid kunne der vises eksem­pler på al fx Per Højholt. Vagn Steen og Dan lurell har dyrket muligheden. Også andre loHattere har udnyttet c omputeren til en ændring af ()oesien. Digteren er blevet sin egen }M>tentielle grafiske form­giver. På Afsnit P's hjemmeside anmeldes nutidige, ekspressive, virtuelle eksempler, hvoraf nogle er sendt på gaden i bogform. Blandt disse gengives her sider fra en 1 Mig, udvalgt af Forening for Boghaand­værk blandt Årets Bogarbejde 2()()4: 
>^»V kVA 
tutl*. 

Niels Lyngsø; Morfeus 
I kataloget kommenteres udvælgelsen: 
„Bogen kan betegnes som et eksempel på 
'ekspressiv' typografi, hvor den visuelle 
fremtrædelsesform har stor betydning for, 
hvordan teksten bliver oplevet. 
Forfatteren Niels Lyngsø er også form­giveren. Han forudsætter, at læseren har lyst til at vende og dreje siflerne for at læse teksten -eller indimellem ikke at J læse teksten -men at modtage en grafisk og udtryksgivende meddelelsejilo^r; //h
O. 
Bogen er upagineret, og ringene i ryggen gør det muligt at^rgjrmie på en 
***•>» rx") wm»i?T*r>v 
hvilken som helst side. LTgegvldigt hvor man starter lar man gftcju^m øjet spæn­dende opleyelfer. Bo^er/e^et interessant eksperiment o^f eksempel på den ud­videde nråde, inorpå en forfatter i dag kan fo«ni(tfe ^g lege med sit budskab. 
Morfeus vil næppe skabe samme op­mærksomhed og kritik som Unge stemmer gjorde i 1952. Jeg er enig med Johnny 
Niels Lyngsø 
Kondrup i, at grænsen mellem transpa­rent og ekspressiv typografi er flydende. Denne artikel er et forsøg på at sætte en lidt skarpere grænse -og som Erik Dal forudsagde det i begyndelsen af 1910'erne, vil den ekspressive typografi 
MORFEUS 

også i fremtiden give os eksempler på boglige kunstværker, der er selvfølgelige og berigende. 
* »wtwHoK M^kii fJ ^Ifjvbu ^mln iminoyJ fiMoliiliJ I 6q Ifwjim-fjkrH rrK»« obJ naj^ofl 
'•kkihiv tovli 'vwii i'ty i-i' to< ijmnti/l'.il icHm-iftfi nug^^^båilllil ni' 
frtiHÅ-H amtniysd 

-rmut rithéf n*n »ItetnH nu^nn'^rvl fb^T^ilHi^)inol fiftH 4* >»1 "»irwlHi ij-nh j^o nbfifif II itl tf.A ti^i nifiliitubfii r»lh -tvttoÅøi fsr»rn 4« aeasl thfii/ilMvntitu L i -i.Ts^iiii j^o .»»nini^Bqu 
. -^ O/4' . .. io«rl i jiUx-JiT,! -Jn^ l^rf unf 
-n-r..!-fiura »T ntfti 
»-•»tf n »li 1,(| iii'.h t t'TTtÉtt^ ni éqio 
« -4fU Mlf 
.ibMiMn 
h,a rn i 
h. 
r<q<>l 
v. 
t >M II / 
^Tiifn 
o Inn 
•MinsQ 
»in«