Udviklingen af den kinesiske bog og den moderne formgivning of sideopsætningen i bøger fra Den kinesiske Folkerepublik De første tekster Det kinesiske skriftsprog udspringer af sammensætningen af forskellige streger og prikker, i mere eller mindre billedlig form, i blokke, der havde få eller mange enkeltdele: tegn. F.eks. kom ordet for »sol« til at bestå af en rund cirkel med en prik i midten (i moderne form en firkant med en linje = I ri), mens ordet for »vej« eller »metode« kom til at bestå af to dele med en elegant kurvet streg til venstre og nedenfor en kasse med ornamenterende streger (XU dao). Kassen menes at være et billede af en behåret mand, dvs. et hoved eller en leder, mens den kurvede streg kom fra tegnet for »at gå«.I kombination fik det betydningen:»vej ogvisdom­men« eller »dydens vej«. De første skrifter, man har fundet i Kina, stammer fra tiden for Kinas første dynasti, Shang, omkring 1500-1400 f.v.t. Skrifterne findes på de såkaldte orakelben, dvs. skulderblade af får og okser, men også på skild­paddeskjolde. Det er relativt korte tekster, der har været anvendt i cere­monielle sammenhæng. Tegnene læses fra oven og nedefter fra højre mod venstre. Skrifterne fremstår i dag som indridsede tegn, men har formodentlig først være påført benene eller skjoldene med pensel. Desuden mener kinesiske arkæologer i dag, at der samtidig har eksisteret tekster skrevet på bambusstokke ogtræpinde, ligesom dem man har fundet fra 700-og 600-tallet f.v.t. Brugen af bambusstokke og træpinde som skrivemateriale giver måske forklaringen på skriveretningen af de kinesiske tegn. Stokkene og pindene er tynde, og tegnene skrives enkeltvis fra oven og nedefter. Man holder stokken og pinden med venstre hånd og skriver med højre hånd. Når man har beskrevet en stok eller pind, lægger man den ned til højre for sig. Den næste beskrevne pind bliver lagt på venstre side af den første og så fremdeles med resten af stokkene eller pindene. Det var på den måde lettere at se de beskrevne stokke foran sig, når man skrev videre. Denne skriveretningfra oven og nedefter og fra højre til venstre har holdt sig næsten helt op til i dag. Stokkene og pindene bindes sammen med snore -én i den øvre ende og én i den nedre ende. Når alle stokkene eller pindene er bundet sam­ Ældre kinesisk manu skript fremstillet af stokke/pinde, der er bundet sammen med snore. Dette brud­ stykke stammer fra Det Østlige Han­ dynasti. Ca. 100-tal­ letf.v.t. men, kan man enten rulle dem sammen eller stable de enkelte pinde sammen i blokke, og sådan opstod de første bøger i Kina. I denne perio­de benyttede man sig også af at skrive på stof, der var syet sammen i baner. De tidligste eksempler på dette kan relateres til 600-tallet f.v.t., og stoffet er oftest af silke. Skriveretningen er den samme som for orakelbe­nene og stokkene: i kolonner, der læses fra oven og fra højre mod ven­stre. Teksterne på stof blev stort set altid uanset størrelse rullet sammen ved opbevaring. Papir og bogtryk Den næste større forandringaf den kinesiske bog er forbundet med papi­rets opfindelse, der skete i Kina formodentlig en gang omkring vor tids­regnings begyndelse. Det første papir var for groft til at kunne anvendes som skrivemateriale, men fra begyndelsen af 100-tallet blev papiret glat og elastisk nok. I takt med at papiret skubbede bambus og træ til side som skrivemateriale, udvikledes også kalligrafien meget hurtigt. De fire hovedarter afhåndskriften, som stadigeksisterer, er en »kancelli-stil«, en »regulær«, en »kursiv« og en »kunstnerisk« stil. Desuden har man en såkaldt »segl-stil«, der netop især anvendes til tegn på segl. Papiret blev fremstillet i ark, der blev limet sammen i baner efter behov, så man kunne rulle en tekst sammen, ligesom man havde gjort med de beskrevne bambusstokke eller træpinde og tekstiler. Ansporin- TJfaOt & ra n a% 1S & \L •11*1 Z SIS lillil Fig. 3. Meget tidlig trykt buddhistisk sutra irulleformat. Fundet i en stenpagode i Bulguk-templet i Kyongju i Korea. Trykt i begyndelsen af 78 700-tallet i Kina. gen til en ny udformning af bogen kom efter opfindelsen af bogtrykket, hvilket skete engang sent i 600-tallet eller lige i begyndelsen af 700-tal­let. De første trykte tekster, man har fundet, stammer fra begyndelsen af 700-tallet, og det er buddhistiske religiøse tekster, alle i rulleformatet. Bogtrykkerne skar teksten i spejlvendt form på træblokke, som deref­ter sværtedes. Et papirark blev derefter trykket ned på blokken, og tek­sten fremkom i retvendt form på arket. Man trykte kun på den ene side af papiret, dels fordi papiret var relativt tyndt, og dels fordi en tekst på bagsiden let kunne blive beskadiget ved oprulning. Man begyndte også at trykke illustrationer i teksterne. Den første kendte trykte bog med en illustration er en udgave af Diamantsutra'en, og trykket er dateret til år 868. Bogen består afsyv papirark limet sammen i en langbane, der sam­menrulles ved opbevaring. Det er forståeligt,at detidligste tryktetekster ogillustrationer er bud­dhistiske, da buddhismen lægger stor vægt på både kendskab til tekster­ne og til højtlæsning af dem. Ved dels at få teksterne læst og dels at bekoste fremstillingen af dem og af buddhistiske illustrationer kunne man få en god karma, der skulle sikre én en bedre position i samfundet efter genfødslen. Buddhisterne havde ganske enkelt brug for mange tek­ster, hvorfor det formodentlig var dem, der faktisk udviklede bogtrykket. Behovet for at recitere og læse sutra'er hver dag i længere eller kortere perioder ledte til en videreudvikling af bogformatet, fordi det er be­sværligt at rulle sig gennem en bog i rulleformat. Med inspiration i de ældre bambus-og træbøger, der var sammenfoldet i stabler, udvikledes en bog, der i dag kendes under betegnelsen leporelloalbum eller folde­bog. Efter trykningen af papirarkene limes de sammen ien lang bane, og papirbanen foldes sammen som i en bælg på en harmonika eller som en plisseret nederdel. På de yderste sider limes et kraftigt ark, som derved optræder som bogens bind. Foldebogen kaldes xuanfang^huang (hvir­velvindsbog). Bindenebetrækkes oftest med stoffer, der gerne farves blå, men kan også bestå af brokade. Lange tekster deles gerne op i flere en­kelte bind, der -som yderligere beskyttelse -kan lægges i en æske, der igen som regel beklædes med et stykke stof med elleruden dekorationer. Udviklingen af denne bogform skete formentlig allerede i 700-tallet. "É''I J» • • i« i iljlnh !:!!! Fig. 4. • m'i jii'i Tegning af kinesisk iij'l1' *»i •! l'hi leporelloalbum/foldebog. Foldebogen har dog den ulempe, at den ved gentagen brug kan slides så stærkt, at folderne knækker, hvorved bogen derefter let opløses i flere dele. Derfor så man sig om efter en anden løsning. Da papir allerede blev fremstillet i rektangulære ark, var det nærliggende at få den ide at stab­le arkene oven på hinanden. Samtidig var trykblokkene og papirarkene afpasset til hinanden i størrelse, hvorfor man skulle finde en form, der kunne holde de trykteark sammen, således at man ikke behøvede at lime dem sammen i lange baner. I Dunhuang i det nordvestlige Kina har man fundet nogle eksemplarer af en bogform, som var en særlig løsning på dette problem. Flere trykte eller håndskrevne ark i forskellig længde var lagt oven på hinanden med de kortesteark øverst og de længstenederst, således at teksten starter på det første korte ark og slutter på det neder­ste længste ark. Alle arkenes venstre sider er limet på den samme pind, og ved opbevaring rulles det hele sammen til en bogrulle, hvorved det yderste og dermed det sidste ark fungerer som beskyttelse. I dag kan vi se, at dette kun var et forstadie til næste trin i bogens udvikling. Fig. 5. Skematisk tegning af en samling ark fæstnet på en træpind. 700-til 900-tallet. Det næste stadium i bogens udviklingkom som en følge af trykmetoden. Tegnene på trykblokken blev anbragt fortløbende over hele blokken -i kolonner fra top til bund og fra højre til venstre -ganske som med 80 håndskrifter. Hvis man foldede et trykt ark en gang på midten, havde # man en god brugbar størrelse til en bog med fire blade -to beskrevne forsider og to blanke bagsider. Dog ville den midterste del af teksten være vanskelig at tyde, da midterfolden ville falde midt i en kolonne. Derfor begyndte man i 800-og900-tallet at eksperimentere med opsæt­ningen af teksten på trykblokken. Man kom frem til at dele teksten op i to tekstflader, således at midten af blokken stod ren uden tekst,dog med en markeringaf sidetal ogundertiden også med trykkeriets navn. Derved kunne man folde det trykteark en gang på midten uden at besværliggøre læsningen. Man valgte ikke at trykke på begge sider, da papiret var ret tyndt. Man betragtede de to flader på en trykblok som én side, ligesom man i Mellemøsten og i Vesten i ældre tider nummererede arkene i en bog som folier (blade). Man valgte først at folde de trykte sider mod hinanden for dernæst at lægge de næste trykte foldede ark oven på hinanden. Det bevirkede, at man først har to beskrevne sider, dernæst to blanke sider og så fremde­les. For at holde siderne sammen limede man dem sammen ved folden. Når man åbner en sådan bog, har de foldede sider en tendens til at bue opad, således at de kommer til at ligne en sommerfugls udbredte vinger. Af den grund blev denne udformning kendt som hudie^huang (sommer­fuglebog). Fig. 6. Tegning af »sommerfuglebogen«, hvor de trykte dele er foldet mod hinanden. De limede rygge kunne dog ved flittig brug løsne sig og skabte en del besvær for læseren. I 1200-og 1300-tallet fandt man derfor på at folde de trykte ark modsat, dvs. at de blanke sider vendte indad, og de trykte udad. Bogens snit bestodsåledes af folderne, mensryggen havde de løse ender. Fig. 7. Arket er foldet med de blanke bagsider mod hinanden, således at teksten vender ud mod beskueren. De løse ender i ryggen kunne derefter limes sammen, hvilket dog viste sig at være noget besværligt, da man skulle være meget præcis ved lim­ningen for ikke at få buklede sider. Derfor fandt man på at bore to til fire huller et lille stykke fra ryggen, og i hullerne førte man en snoet papir­strimmel, der holdt siderne sammen som et hæfte. Denne bogtype kal­des baobei^huang (bagudindfoldet bog). Senere i 1500-og 1600-tallet erstattede man for det meste papirstrimlen med snore af silke eller bomuld, der kunne sys i mere eller mindre komplicerede mønstre. Nu havde man endelig fået en bog, hvor de trykte sider naturligt blev efter­fulgt afhinanden, uden at man blev forstyrret af blanke sider,som nu lig­ger gemt i hvert foldet ark. Hæfter med snore kaldes logisk nok for xion^huang (trådindbundne), og et bogværk kan bestå af flere sådanne hæfter. Fig. 8. W /å Kinesisk bog i hæfter med syede rygge og en 7 L3—^ / f kapsel. For-og bagside af det enkelte hæfte skabes af ekstra tykke papirark som en slags omslag, og de indgår i hæftets syning. Særligt skattede tekster kan have omslagene belagt med dekorerede tekstiler som f.eks. fin bro­kade. For at beskytte bøgerne fremstillede man to typer indpakninger, dels en kassette uden bund og top, og dels en æske, der ofte belægges med stof. Særdeles fine værker kan udsmykkes med brokade i silke. Traditionelt er blå den mest populære farve til kassetter og æsker, men igen kan æsker til særligt fine værker udsmykkes med brokade i silke. Blå forbindes i Kina med himlen oghos buddhisterne med hellige bjerge, der H2 ses som blå skygger på jorden. Indtil 1000-tallet brugte man udelukkende trykblokke, men så begyndte nogle bogtrykkere at fremstille løse typer med tegn, som kunne samles i en kasse med en klistermasse. Typerne blev presset ned i klistermassen, så overfladen med tegnene blev jævn ogskabte den nød­vendige plane flade til trykningen. Først producerede man de løse typer af lertøj, lidt senere af metal og i 1300-tallet af træ. Trætyper blev de mest populære, fordi både lertøjstyper og bronzetyper voldte besvær. Lertøjstyper var vanskelige affremstille, da keramikeren ved brændingen skulle tage højde for vandindholdet i leret, således at de færdigbrændte typer ikke var for ujævne i størrelse og overflade. Hvad angik bronzety­per, havde bogtrykkerne problemer med at finde en velfungerende svær­te. Dog blev trykningen af bøger med løse typer ikke særlig populær i Kina før indførelsen af blytyper fra Vesten i 1800-og 1900-tallet. En af de mest betydningsfulde grunde til dette er det kinesiske skriftsprogs opbygning med tegn. En almindelig simpel tekst har 2.000-3.000 for­skellige tegn, mens man i mere komplicerede tekster skal anvende op til 25.000-30.000 forskellige tegn. Særlige tekster kræver måske op til 50.000 forskellige tegn. For at kunne trykke med løse typer skulle man have overordentlig mange typer -ét for hvert tegn. Dertil kommer mange eksemplarer af de hyppigt forekommende tegn. Dette skabte to store problemer: dels skulle man fremstille mange typer, og dels skulle man genfinde de enkelte tegn blandt mange i trykkeriprocessen. Det var ganske enkelt hurtigere og billigere at skære en blok med tegn end at fremstille mange tusind løse tegn til trykning. En trykblok kan anvendes ca. 15.000 gange, før den skal genoprettes, og derefter kan den bruges yderligere ca. 10.000 gange. For at trykke med løse typer skal man besid­de op mod 200.000 til 250.000 typer til et værk. Selvom man stadigvæk skal bruge mange løse tegn, når der trykkes med blytyper, er de hurtigere og billigere at fremstille. Blandt andet af den grund kom den vestlige trykkerimetode til at vinde indpas i Kina fra især den sene del af 1900-tallet. f i 1 ! ^ % i \ i i ^ pj Sidernes formgivning Allerede før bogtrykkets opfindelse havde skribenter besluttet, at de i de fleste tilfælde ville anvende en skrivestil, der var let og tydelig at læse. Mange af de buddhistiske håndskrifter var skrevet i en kraftig og let fir­kantet form, der var baseret på den »regulære« stil. Bogtrykkerne valgte at tage udgangspunkt i denne stil; dog er de fleste tryk efterhånden ble­vet mere regelmæssige og mere slanke end udgangspunktet, der jo var • ^ M #.c, -n & -ffp iL *T '• ri-*^ it vi? 1 ^ ! $[ ^ iH ^ it it rt' 3] #• it n ih!x iU ^ 1^3 ^ ,S, jrtL, $> nfc $£W t # ® ® ^ ^ -^r m i: tt ^ ^^ if it it; ri ^ ^ A -t-^ ** ^ ifj ^ ^ r. tM'-? k ^'1 n ^ jb x at ^ r^-^* ^ Jh tø V5; _=. a nf^i^ # ti W 14% .1^ ^ f-,t, T isk, il ^ i§ m*mk fir n v1.-^ (*£i wlL >idlf il •:i H j!^ # 4-# -h få s ' li. Z •;<-T f' at Tttxv Ri raj ^ l I ^ fj£ r:? ^ #1 £ Jt *MT-rj^ ^ -ti & ltm\ V t |Jv %kW M.i51 PI « •fiLt -V 4-^ ^ e-f 'o* 5] •& # H u éL ^JL 't-Æ 11 •K n^'jA 4'j ^ii5! ^ •ftf l'l & i •;il^ R-f ffi. A.T >V fl m -I V: ^^ X M ;1L ^ Fig. 9. Opslag i et typisk kinesisk hæfte. Efter originalteksten kommer kom­ mentarer med små tegn i to rækker i selve tekstkolonnen. Værket Shuijing zhu (Kommentarer til bogen om vandveje) har tegnene i den »regulære« stil med en udformning, der stammer fra håndskrifter skre­ 86 vet i Song-tiden (960-1279). Trykt i 1700-tallet. # en håndformet stil. En del ældre tryk har som en ekstra appetitvækker et forord skrevet med en mere kalligraferet stilart. Kommentarer sættes umiddelbart efter den sentens, hvortil de knyt­ter sig, ogde sættes med mindre tegn for at adskille dem fra den oprin­delige tekst. Ofte er tegnene så små, at de kan placeres i to rækker i tekstkolonnen. Denne form for markering af kommentarer er vigtig, da der i de gamle kinesiske tekster ikke findes skilletegn,som kan hjælpe en læsers forståelse af et værk. De er først kommet til Kina med vestlig ind­flydelse i 1900-tallet. En traditionel folie i en kinesisk bog består af to dele skilt i midten af en central tom kolonne, hvor oplysninger om kapitel, sidetal og en for­ m m •v"-• • • v Srmt am.. SS; Fig. 10. Illustration over to sider i en hæftet bog. Xiawu-bjerget i Shanxi­provinsen. Faksimile af 1720-udgaven af Gujin tushu jicheng (Illustreret encyklopædi) fra 1934. kortet titel er trykt. I et opslag vil disse trykoplysninger derfor findes i bogens snit, fordi folden kommer midt i denne kolonne. Dette skaber en særlig situation for en illustration, der går over to sider. Illustrationen må deles op i to dele, som hver må skæres på to efterfølgende trykblokke. Illustrationens »første« del ligger derfor på første bloks venstre halvdel, mens illustrationens »anden« del ligger på næste bloks højre del. Når de to ark foldes og hæftes sammen, vil illu­strationen være adskilt i midten af hæftningen. Sideopsætning i nutidige kinesiske boger Med indflydelsen fra Vesten begyndte sideopsætningen og læseretnin­gen at ændres fra den tidlige del af 1900-tallet, så der ofte læses i hori­sontale rækker fra venstre mod højre. I perioden mellem kejserrigets ophør i 1911 og kommunisternes magtovertagelse i 1949 kan man se mange forskellige tiltagmed henblik på fornyelse afbogens sideopsætning. Den vestlige opsætning blev først taget ibrug i lærebøger. Mange andre bøger, især litterære, filosofiske og historiske, beholdt den lodrette kolonneopsætning med læseretningen fra højre mod venstre, dog uden at markere kolonnerne, som det var almindeligt i de bloktrykte bøger. Nogle få bøger havde vandrette linjer, men havde beholdt den traditionelle læseretning fra højre mod venstre. Efter 1949 ser man mest den vestlige sideopsætning, mens nogle få historiske og filosofiske værker sættes i den traditionelleopsætning, som en veneration for ældre tider. IHong Kong og Taiwan er de traditionelle opsætninger stadigvæk mere udbredt end i det kommunistiske Kina, men de er ved at forsvinde for kun at blive anvendt i særlige gamle, berømte værker, som det har været tilfældet på det kinesiske hovedland siden 1949. Bøger fra hovedlandet op til omkring slutningen af 1990'erne havde en enkel opsætning i de vandrette linjer uden nogen form for ornamen­tering. Ordbøger og opslagsbøger samt bøger i A4-eller større format fik undertiden siderne delt op i to spalter for at lette læsningen. Side­88 angivelserne havde sædvanligvis tre hovedplaceringer: 1) nederst og yderst på siden, 2) nederst på midten af siden og 3) øverst og yderst på Hf siden. Undertiden kunnesidetallet anbringes i en rund parentes, og pagi­ neringerne var som regel vestlige (arabiske) tal. Almindeligvis var tegne­ ne sat med den regulære skrift i firkantede udformninger med relativt ^ tynde streger. Eventuelle illustrationer blev anbragt enten som brud i teksten eller som et rektangulært indhak på den ene eller anden side af tekstblokken. Da papiret stadigvæk var meget tyndt, blev gengivelsen af fotografiske illustrationer noget utydelige, så hovedparten af illustratio­ ner i selve teksten var stregtegninger og afgnidningsbilleder. 2S6 •HtwsfwaiKewwB^vt 1,5.7 HA. ag. SU 6 A*«*««*.* « 2-* A«-f W fitt. xwaéii.aio n 9 øBwaøatitawRewéWitt. ««#«««««» 3,4,7j6ip diii IcSMX.SiHST" X. h #***.«.» rfii*. ^w n aa «i ^ • »+*L* Wtdfr «.S*I*« H aS*• •»fimBiStaHBKaWMv*."!. lOflea.HKWK* Fig. 11. Almindelig opsætning af teksten i den kinesiske bog fra 1949 til omkring 2000. Nederste afsnit til højre er et citat. Gu Weijun yu Zhongguo waijiao fra 2001. Sort/hvid-og farveillustrationer blev derfor ofte anbragt på særlige sider med kraftigt glittet papir. Disse sider blev ligesom i mange traditi­onelle illustrerede bloktryk placeret først i bogen. I de sidste 5-6 år er der kommet helt nye stilarter frem isideopsætnin­gerne. Dette skyldes, at bogmarkedet er mere frit end tidligere, og at økonomien er på stærk fremmarch. I tiden fra omkring 1980, hvor mar­kedskræfterne fik større og større betydning, til ind i 1990'erne blev for­lagene kommercialiseret. De skal nu tjene penge og ikke som tidligere være et undervisnings-og kulturgode, der blev finansieret af den kinesi­ske stat. Der er ingen tvivl om. at forlagenes formgivere har ladet sig inspirere af dels Japan og dels Vesten i deres opsætninger af bogsider­ne. Jeg vil her vise nogle af de generelle tendenser på grundlag af bøger udgivet i tidsrummet 2002-2005. Bøger uden illustrationer En side får nu ofte en eller anden form for indramning, der dog for det meste placeres i sidernes ydre margin og på den øvre halvdel af siden. Der lægges gerne en vignet ind enten på sidernes øverste ydre hjørne eller i den ydre margin. Samtidig følges denne vignet i større og mere formgivne udgaver af tegnene for bogens kapitel eller forfatterens navn. I forbindelse med sidetallet kan der yderligere anbringes en vignet eller kapitlets eller afsnittets navn. Jiltt*«-«. MNK. m s:^i!t a ^waatts hit øe*¥• «i,»s^^«f i e UrtWT—T. #8«. -»Hwaaffs*®«, •»ar-i »Æt««. »aewtfii »fr.(fe»H«»aih)ta-TB,«Js^»6ifrw. wa«i 120 *t.^n w «,•«it m ew t*«^ »c»ats«ec/j^a *»«««&.Maffa*«t«;TT*.n.««Ul-*JéT nnnm «««»«,««•»«»• t*«±w«a »ateier.iftÉa«««« *«e.fs»6 sm n.»t r «*»$.-t f « « si««-w » tsftttøe ».mieaJLejEscnetsM^^JtR^wtssf-^m t ttaa^Æ*«iif#*r..«teBaAtfei'F*«,fi«^ « (feft^sxittaea. »aNttÆ^aiB »ttifttsaftts øieattKts##««. a»r-«.«tames«^^i«r«#;.«««* »»»a «ieft 121 Sideopsætning ien bog om kinesernes vaner og skikke inden for forel­skelse og giftermål. Zhongguoren de xing'ai yu hunyin af Li Yinhe (1952-), Beijing: Zhongguo youyi, 2002. Over sidetallene nederst på siderne ses et pindsvin; øverst er anbragt en paraply: symboler på at den enkelte person ofte forsøger at skjule følelser og beholde sin egen integritet. 1 91 Allerede i1940'erne havde det kommunistiske parti planer om at erstat­te de kinesiske tegn med det latinske alfabet, men da dette ville skabe store problemer med at forstå en skrevet tekst, nøjedes man i stedet med at forenkle tegnene (dvs. mindske stregerne i tegnene) og at vælge en bestemt transskription. Denne transskription kaldes pinyin, og i prin­cippet lærer alle kinesiske skolebørn pinyin, men de fleste glemmer den igen, da den ikke anvendes i det daglige. Men det er tilsyneladende igen blevet på mode at vise pinyin, så nogle bøger har en sideopsætning, hvor pinyin optræder i marginen. •li#7 m. ft MM«. • QA. " itI«ttHftHil. «•«£ UTH. tltr*! tm. HIAitiA ' tv. mf(sum. «'ftMWhmia. ur ••>••.1••• 'KU. * C'lttvr <»««>« rMtA. 4:««oil£ m. mimmki*. liiiriio#*«. mnn *A •^n-TWiÉiiafHi. vmtvmtifi. • t«. mm. mmmmi. Mw/.ufwr m. r. aitjwwt]«« ' 97 f*«A urt««, ••vi.w ftat. -BtrrAVM. ««£«. ­ •tHi v mac dHHtftvi itM. •HilKVAiIMMSirAlffltirJlll. fm.tør«.MA£. li n * Bf fclBWW . -•n*-•••*>»•«*.e•*»tMUftnnri ><|••^•a.afUB."® eTTaftaxa**««* «?•. M+X-lMV't' c« axaa-aa'h.tKaf.eiaci t » . E * « % . f W i i v •ftta'.aariartficaaKaaiin-a«'#^* v.AaA.wffitta-ia'aar'BK-. a«a>ae« fioa«. -A««.aix*taBita;««c.aaaBa.' <»•* ««*. «i»aH. tomwuc««*)-*•(* ii "*i*) fitMa.eWiaMvaaauaniE4at.fi «i r•).k«»»« hit«a.b aaf?«kna «a ne« »• *at*.ir.CY«aa.'amK«a.c.ii)Ma.sasMH '« 4«ai.ttsaa.natMfa.«(n>tfftt«a«futal • c (aar><-aa(».4<*u>. Hak.iaa. ^«a-.a-**EAa.a«MA.a(a).'ftxaikda^ i*>a«.-aifanssKftua«^ik«) •i**iaa«i».>FaiHiica<£«a«*. arsaiaaft M * •*aa.u«era I •»».»•»a iiaawaamaaztajt. a»a. »i f •!&*(•. 1 i»,( -)aa.uK«*nna. »-a«-.-cafF.«a o Cfrjlp Vt« i Sf •tWCTMOtuOlt)«. Bog om folkelig litteratur i Hong Hong, Amoy og Taiwan. Lun Xiang Ao Tai minjian wenxue aJ'Tan Daxian (1925-). Harhin: Heilongjiang ren mm, 2003. Opslaget viser en symmetrisk opsætning med vignetter nederst til venstre og tilsvarende øverst til højre. Palme-og troldvignet­ terne hentyder til bogens emne om den folkelige litteratur i de kinesi­ ske lande uden for det kommunistiske Kina. De er egentlig hentet fra den vestlige eventyrtradition, men anvendes her som moderne symbo­ ler på folkelige temaer. Sidetallene er anbragt i et dørgreb med serietit­ len i hvidt på en sort firkant. Venstre margin har bogens titel lige uden for indramningen, og på det tilsvarende sted på højre side ses kapitlets 94 navn. Noterne er placeret nederst på den side, hvortil de hører. 0 Nogle forlagforsøger at skabe sideopsætninger,der både er æstetiskeog oplysende, for at de skal virke tiltrækkende på læserskaren. Formgiverne rydder simpelthen den øverste femtedel af siderne for istedet at anbrin­ge diverse oplysninger og vignetagtige udsagn. -HO -*tt HlKk t+ISWWIfiHflfVffl-WHMRSiT.. M » S«T f+wnaaift kt i., -« • x) «. «siw^. ^'w t,s (») . * *, »rut wiii«-. AH.»» HtptMUH. Hf-*­ «»*!•». t«-»'*,nmtvi*. I**­ s. tsjrxiti*. iff' MJUé •l •»«, (•»«»«>. t.m, i mfiwnmii iff­ 1^1# 1 p • * JlANtO WEV X ifjCtlMI FAW1 le ug, KHnittT. JIL t. mvnnaimit t, j..4 **. tt-t-ér. *.<.^<1#, « m-iuttiiiA «.«+) JM,, «•«« ***. ttH**,****.. tt**.*. iéKTTS« »(».Iiie •SXKiXitmw«)« JtHB" (lli*J hSexiA. R^friSulif "*> . sm. '»"Wiis-iij;« <«BI tWWnWBftJiiBS«« vpwæjuoh, /i«amt. al-«#**!«*, ntHIKIi*) HAKfirH, » .i-tb« 721|) Bog om gamle bambusbøgers tekster og kalligrafi. Jianbo wenxian yu gudai fawenhua afCui Yongdong. Wuhan:Hubeijiaoyu, 2003. Øverst til venstre er serietitlens enkelte tegn anbragt i hver sin sorte cirkel, og for at skabe lidt spænding er cirklerne asymmetrisk forskudt. Til højre er opsætningen noget anderledes med et billede af en bambusbog, hvor stokkene er bundet sammen med snore. Lige under bogen ses titlen i pinyin, mens de kinesiske tegn i forskellige grader af kalligraferede former ses til venstre for billedet af bogen. Først ses to tegn jianbo i samme kalligrafi (løbende stil), dernæst kommer xian i forstørret form efterfulgt af wen i samme udformning som de to første tegn. Resten af titlen yu gudai fawenhua er anbragt som på en bambus­stok i modificeret letlæselig stil, der skal minde om bambusbøgernes mere arkaiske stil. Sidetallene er desuden angivet med kinesiske tegn, hvilket ligeledes skal signalere bogens emne om de gamle tegn. I en del bøger, der er tænkt som en form for lærebøger,kan man se tema bokse og margintekster -ganske som i Vesten. a 9 hm asr m**.' i«u^s»!»' *(•«». ta«r--ir) di r'gpi>ia>y TOaMi4».TOBtgjt^i> 2. »rrtiHiftftftaJtffiiiiManm. MitnieHii«« th«o«rfir'M«.Mrtsm^#4i»)^m«r«. .W^fBf-EA« m mm étw^^thi i mt ) rjfw®. trtkmmm rum nmm mtmmmtn***' •oa« •• »rttMiYicftMiisffVMmw.vjiAwi«nn#./Kuf! ilViCiett rtD v fi%3t «/"iuk. » M.> • •• • Q» •'nunti fDMTftft'MMHUMMi — 9'99 • »traiM« »ff rf!< • f«««••• ^ v *«.-K««'r?n »Bi. ftndBirti* «+«««*•*." (a> ^®Æjttitt«ats» •Mn. "ist'-j*« <«*««>g -wRanz:***. i« .«ft« li. B* Huktratotei. <*»»> PRMttC^XfTc «»#T-ette!8.t«HW»a r ««• f^-s WSiUM®« I ««« <»*H> *«<««)»).•*!» ft-iiwi>;rHiBS5iAa i SMM RISRfsisfiH«« 1.««« (¥£*«. amismit) jz.mm* »iha.mmmi* —U«^««IIOt« fl-Uf« mmiPKMn n I722)IH^..I Hm« i**iE L« immnåHifi MW« mmtwm f nvsmm. m*ii.h*r tt*.nk «•«> f b«! wlui.«« NI** h |-A*(niv«*JLH n nm« i«: i Attrf «*/i f m .**m h i ahmi mni* nm«. x* MMtDiin tftr 4ZAK «as 3.2 ffcx; M.'munt "*RÆ-£" H.tdttum.féKiilKKS .t­ (13) w ® S; " *«s •' m+vrnt*. mwmæ ( & & 2.4 /"tf s" fftå&z.mf/i #«A¥ao *.fl.eo.53a!*,»4jie Mm,««. (is)as:-fctÆsr., møtw & . 2.5 M*-.fLft 0.7 /« )K , t 4.4 st (fH.teii W'Stt"JSr¥»>lf.W (14)ai:"*Æ7cS" ti, fi«2.42M*. fl,S0.55«*.t "SttTt fSrfiUftWii,'? fi »»W ti imiSE-flÉfi "æ" ¥?i km ^I (S (i6)MjC "JfcÆÆS" «/£•!;«.W*«« , il* flé. 2.5 M *.fl.g 0.6 w:*. t4.5 4 fitfftt.sttww.&v* iiiriMft« ftMXX&ÅSy tKUXHfi. "X, Illustrationer og tekst kan desuden placeres i spalter ved siden af hinan­den, så tekst og billeder integreres endnu mere. jtnf ntiMZ I f »i.** -n-KfiK«* e » •fVWM.Æ i m i n /1ft.tA.AXKÆIIII«D nn.tB.vv.flv. nn n nti .fi.wi* w.WA: -« rn. iiiH ( »nim H -#««*«& XA.il-.HiA f tt.nt jtøtH*. nnt.imimit.m ««r". • I fK *•.W K fcfli. ft H »V iu(i.un/iff.*n Fa-ttCP ftMfiM.MI« i .A«nN.« • UinU2.£7C eir~ .•ttauKÆ.nM« « »' Wtt. >»•«. jtt.ftjh >c«n *«• w« -wwteaaw«.«« H HWf "•««». 1 in**iu< .kvi**­Z.fttWm.lt'H'mBBZn 6»iliWCI WWJt"!««. '»•'t *."I 2.H'f ^ tA«aHnfi, mtimimyz. A.'+.mt.iåiiW'f .»i«*«* ftwr mtGvmeir.+tit Essaysamling afShen Fu (1763-d. efter 1803). Fusheng liuji. Beijing: Beijing 2008. Illustrationerne anbringes i den yderste spalte, således at det tomme felt under billederne deles op i lodrette kolonner, hvor man har anbragt illustrationernes undertekster. Samtidig har man også anbragt en illustration i selve tekstspalten på højre side, men i et niveau under illustrationsspaltens billede, som en diagonal opbygning. I marginen ses til venstre kapitelnavn og til højre bogens titel. Tegnene er markeret i en mørk baggrund, så de ses gennem hele bogens snit. # I bøger, hvor illustrationerne er meget vigtige for emnet, ser man talrige mere eller mindre heldige forsøg på at gøre indholdet mere forståeligt. Bog om det gamle Shenyang (tidligere kendt i Vesten som Mukden i Manchuriet). Lao Shenyang af Ma Qiufen. Nanjing: Jiangsu meishu, 2002. Til højre ses to billeder, der fylder hele siden, med undertekster under hvert billedet. Til venstre ses øverst et billede, hvor undertek­sten er anbragt til højre for billedet. I den underliggende tekstblok skærer en illustration sig ind i teksten. For at gøre dette interessant har formgiveren tilskåret billedet som en oval. isii a«*«*. )l -«m«t st*. »e. sirM.«)?.««««««« sustfsfjs«"!*«?* Zf. jKWBW, *. tf. sr*. X.4. 'iv '5''b''5''C '5' '5' w''y '5''b''o*'C'5' '5' 'ixv 'b''b*'c'b*w *ii' '5'yfln'b*'6''C^'b1 'ii'V" vr-v^'^^atwr^vf ic,w«€.*JU;L*iaai£5.stJ*Éf /•<;* t Pd»»»«i t •»*«>» r-j n«*-mct AirNU<(.M««*a«iN fl.««*! i ** • »Ifil ».Afilii AKt^Ot 5:ll.t(i «'rvr<, '•ttmi] R t CVMItViMt« m \ltA4. tit««'««. «MK» •« 'at i am ftii i.a%>iatt