Dansk indeholder mange g'er, derfor er det et skandinavisk sprog... Af Trine Rask taler man oftest om sprogets historie, begreber fra sprogvidenskaben: En grafiker, der beskæftiger sig med tekst, må se sproget som et mønster på papiret, skærmen, mediet... Et visuelt udtryk, en geometrisk størrelse bestående af mindre elementer: bogstaver, tal, punktueringstegn osv. TALER PJ%»• udtale, grammatik og ortografi, sprogets struktur og funktion. Et typografisk stykke arbejde må forholde sig til, hvilket sprog der arbejdes med. Når der vælges margin, skriftsnit, punktstørrelse, skydning, så skriftbilledet kan afspejle tekstens indhold, vil udgangspunktet være afhængigt af sproget. Det danske sprog er et indoeuropæisk sprog, der har udviklet sig fra oldnordisk (nordgermansk) til et nordøst-germansk sprog; samme sproggruppe som bok­mål ogsvensk, jo nærmere sprog er beslægtet, des mereenslydende er de, harens opbygning, grammatik, og brugerne har indbyrdes lettere ved at forstå hinanden. Sprog i samme gruppe er et stadium i en tusindårig udviklingshistorie.Sprog­ene er hovedsagelig udviklet som talesprog, og på de tidspunkter i historien, hvor forgreninger inden for en gruppe har adskilt sig betydeligt fra hinanden, har de fået egen retskrivning og er blevet opfattet som to separate sprog, ikke dialekter. ESKIMOISK URALISK INDO-EUROPÆISK grønlandsk FINSK -UGRISK finsk ungarsk KELTISK skotsk irsk GERMANSK VEST NORD-VEST NORD-ØST tysk engelsk hollandsk islandsk færøsk nynorsk svensk bokmål dansk ROMANSK italiensk fransk spansk portugisisk SLAVISK polsk tjekkisk slovakisk Det latinske alfabet Det geometriske sprog Der findes flere forskellige alfabeter, som man kan benytte, når man vil nedskrive et sprog. Et alfabet er et tegnsæt, der består af et antal elemen­ter, der er udformet forskelligt, således at man kan skelne dem fra hinanden. Vores tidligste alfabet i Norden, futharken (runerne), var baseret på det græske alfabet, tilføjet en række tegn til at beskrive særlige nordiske lyde. Med kristendommen blev det latinske alfabet indført. Med bogtryk­kerkunsten, der kom til Danmark fra Tyskland, fik vi de gotiske skriftsnit, som vi benyttede i 400 år, før det blev almindeligt med skriftsnit baseret på den humanistiske minuskel, som man benyttede udenfor Nordeuropa, og som vi bruger i dag. Til dansk benytter vi det latinske alfabet. Det latinske alfabet består grundlæggende af 26 bogstaver, der bruges som både majuskler og mi­nuskier, altså 52 forskellige geometri­ske figurer. Bogstaverne a til z: det komplette engelske alfabet. 1 det danske sprog har vi desuden bogstaverne æ,0 og å, som de også benytter i Norge i både bokmål og ny­norsk. Ligeledes bruger flere andre sprog tillægskarakterer eller accenter for at beskrive særlige lyde. Når en typografisk opgave skal løses, tages der stilling til, hvilken skrift der vil egne sig bedst. Der foregår løbende diskussioner om, hvorvidt et skriftsnit med eller uden seriffer er mest læse­venlig. Skal kontrasten være høj eller lav, skal x-højden være stor? Men hvorvidt sprog og skriftens proportio­ner hænger sammen, er ikke så ofte til diskussion. Ikke alle sprog, der benytter det la­tinske alfabet, ser ens ud. Frekvensen af de enkelte bogstaver varierer me­get. Både antallet af hvert enkelt bog­stav og deres indbyrdes placering har stor konsekvens for tekstbilledet. Minusklerne, som der er flest af på en tekstside, har meget forskellige ud­tryk. 17 ud af vores 29 har samme højde som bogstavet x. Syv som bog­stavet d, og fem hænger under grund­linjen som bogstavet p. LctterMcter Just van Rossum og Peter Bilak, begge bosiddende i Holland, har udviklet et pro­gram kaldet »LetterMeter«. Med LetterMeter kan man måle den procentvise forekomst af hvert enkelt bogstav, bogstavpar, rektangulære, runde, diagonale og accentuerede bogstaver samt overlængder og underlængder i en tekst. Måler man på de europæiske sprog, der bruger det latinske alfabet, får man forskellige resultater. Det viser sig, at dansk er det sprog, der har flest over-og underlængder. Sammenligner man med portugisisk, som er det sprog, der har færrest, har dansk 14% flere. Dvs. at der for hver 100 tegn, inklusiv punktum, komma og ordmellemrum, i en dansk tekst er 14 bogstaver mere, der stikker ud i linjemellemrummet. Se side 114-115. Sammenholder man måleresultater for dansk og engelsk, er der kun knap 3% færre over-/underlængder i den engelske tekst, men sammenligner man de to tekster, kan man se, at der i den danske er flere bogstavpar med henholdsvis over­og underlængder: tilfælles skygge hvilket ikke forekommer i den engelske tekst. Derved kan den danske tekst, af­hængig af skriftvalget, have forekomster af mørke områder. Et uldent skriftbillede De nord-germanske sprog har den største procentdel af bogstaver med over-og underlængder. Især er bogstaverne f og g repræsenterede mere end i noget andet sprog. Det danske sprog består af ca. 8% f og g sammenlagt. Herefter følger de andre nord-germanske sprog. Sammenligner man med de romanske sprog, har de kun mellem 1,5og 2,5% f og g. Mange af de skrifter, som vi traditionelt bruger i bogsats, er ikke udformet i Skandinavien, men derimod i Sydeuropa eller England. Det skyldes bl.a., at vi sent gik fra gotisk til antikva, og at det tidligere var omfattende og dyrt at frem­stille typer til tryk. Bogskrifter er traditionelt meget tydelige, da de brugesi små størrelser. Derfor har f ofte en stor top, og g har en stor løkke under grundlinjen. Dette har ingen betydning for et tekstbillede, hvor de udgør 2% og forekommer spredt, men ud­gør de 8% og forekommer som par, betyder det, at tekstbilledet bliver uldent. SPROG OVERLÆNGDE KELTISK irsk 23,8 skotsk 26,5 NORDØST-GERMANSK dansk 28,7 suensk 28,5 bokmål 27,7 NORDVEST-GERMANSK nynorsk 27,4 islandsk 24,5 færøsk 26,0 VEST-GERMANSK engelsk 26,7 hollandsk 23,0 tysk 25,1 UNDERLÆNGDE 4,2 4,0 6,9 5,9 7,0 7,5 8,9 7,3 6,1 6,9 4,7 BEGGE g f 28,0 3,5 1,1 30,5 3,5 0,7 35,6 4,9 3,2 34,4 3,7 2,4 34,7 4,5 2,5 34,9 4,2 2,3 32,1 4,1 2,8 33,3 4,4 2,0 32,8 1,9 2,6 29,9 3,7 0,9 29,8 3,8 2,1 SPROG OVERLÆNGDE ROMANSK fransk 21,2 italiensk 20,9 spansk 19,3 portugisisk 17,2 SLAVISK polsk 15,2 tjekkisk 19,5 slovakisk 20,0 ESKIMOISK grønlandsk 17,6 FINSK-UGRISK finsk 23,4 ungarsk 23,8 UNDERLÆNGDE 4,6 4,4 5,2 4,5 11,0 8,3 8,2 7,8 5,8 8,4 BEGGE g f 25,8 0,8 0,8 25,3 1,7 0,8 24,5 0,8 0,7 21,7 1,0 0,8 26,2 1,4 0,0 27,8 0,0 0,0 28,2 0,0 0,0 25,4 2,7 1,2 29,2 0,1 - 32,2 3,7 0,5 115 X-zoncn er der, Iwor uores øjne ser Studier af, hvordan vi læser, viser, at jo mere rutinerede vi bliver som læsere, des mindre ser vi af det enkelte bogstav. En rutineret læser skanner toppen af x­zonen, området mellem grundlinje og x-linje, og genkender ordbilleder ud fra en kombination af bogstavets form (det sorte) og kontraformen (det hvide). Det er vigtigt med et roligt tekstbillede, og det er min overbevisning, at det kan virke forstyrrende med de »nullermænd«, der opstår ved visse bogskrifter og de skandinaviske sprog. Tekst er sorte linjer pd hind baggrund Tekst består af linjer. Hvis linjeafstanden er for lille, flyder linjerne sammen, og det bliver sværere at læse teksten. For at opnå den samme optiske linjeafstand er der ved nogle skriftsnit -mange af de traditionelle bogskrifter -brug for en større skydning i en dansk tekst end i en tilsvarende portugisisk. Dette skyldes,at der pr.100 anslag er 14 over-/under­længder mere, og at fire ud af de 14 er g, to er f. SPROG OVERLÆNGDE dansk 28,7 nynorsk 27,4 bokmål 27,7 sucnsk 28,5 færøsk 26,0 engelsk 26,7 ungarsk 23,8 islandsk 24,5 skotsk 26,5 hollandsk 23,0 tysk 25,1 finsk 23,4 slouakisk 20,0 irsk 23,8 tjekkisk 19,5 polsk 15,2 fransk 21,2 grønlandsk 17,6 italiensk 20,9 spansk 19,3 portugisisk 17,2 UNDERLÆNGDE BEGGE 6,9 35,6 7,5 34,9 7,0 34,7 5,9 34,4 7,3 33,3 6,1 32,8 8,4 32,2 8,9 32,1 4,0 30,5 6,9 29,9 4,7 29,8 5,8 29,2 8,2 28,2 4,2 28,0 8,3 27,8 11,0 26,2 4,6 25,8 7,8 25,4 4,4 25,3 5,2 24,5 4,5 21,7 SPROG BEGGE dansk bokmål islandsk nynorsk færøsk sucnsk tysk hollandsk engelsk skotsk ungarsk grønlandsk italiensk portugisisk fransk spansk polsk finsk tjekkisk slouakisk de overtøj nder^^ 120 cp (sx/) o- SV1.! r Bembo: dansk tekst x-zone og bogstaverne f og g markeret rLimsh .inLTkf nclfise aiden irmmefl alle « de tamiiircr^undl; i Mt • i nni ii-t m i iH5(l '15 'cc 'l 1 i i •> k i ti"! åd rarhanskr handin •i vU ! li.ir oprurt riu'n da skabeisen af en verden, hvor mennesket nlu-il ur ir\(yi •AbHÉPHBÉÉHM mrkxiuli tolk åm m.,i©iii iuli lict\ dnii at mennesk ikke mennesket som en sidste ui • • : • 11 "i i. i uy, k kcisc il i iii « . -kM-tft-n i \flisk ihiir^c •< >1 I drén, ii>ncrs Kilk. i p. en pam Vtetde u'nneskererr^heder pa n Bembo: spansk tekst x-zone og bogstaverne f og g markeret '7 spanish considerando que la libertad. ia lusncia v la paz en el mundo tienen por base el reconocimiento de la di^iidad intrinseca v de los derechos løiales e inahenables de todos las rmembros de la famiha humana. considerando que el desconocimiento v el menosprecio de I derechos humanos han origmado actos de barbane ultraiantes para la conciencia de la humamdad: v que se ha proclamac aspiracion mas elevada del hombre. el advenimiento de que kw seres humanos, liberados del temor v de la misena, disfruten de la hbertad de palabra v de la libertad de creencias, considerando esenci: que los derechos humanos sean protegidos por un remmen de derechc a fin de que el hombre no se vea compehdo al supremo recurso de la rebehon contra la nrania v la opresion. considerando también esencial la carta su v-el valor prdgr ipho de se han cor il v efec avor imporøncia para el pie sforzarse. a fin de qt dividuos Bembo: dansk og spansk tekst x-zone og bogstaverne f og g markeret Optik Det er vigtigt, at tekst fremstår som linjer, og at den nødvendige information i ordbilleder, der læses, er koncentreret der, hvor de afkodes. Grundformen til de skriftsnit, vi bruger, er udviklet i Sydeuropa ved skrivning af de romanske sprog (det latinske alfabet) og er optimalt harmoniske for disse sprog. De kan ikke blot overføres til de germanske sprog og forventesat fungere lige så godt, men vi kan justere og tilpasse. Arbejdet med skrift kræver i høj grad et godt boldøje. Dette skyldes bl.a., at en stor del af arbejdet handler om optisk kompensation. Det er helt almindeligt, at grafikeren spærrer en tekst, når punktstørrelsen reduceres, eller kniber, når den øges. Det afhænger af, hvad skriftdesigneren har tilpasset efter, da sideværdierne: luften på højre og venstre side af tegnet, blev defineret. Tilsvarende må designeren ofte tilpasse bogstaverne, så de ligner det, man forventer at se. Skal bogstavet fungere i 5 punkt i forhold til display, reduceres kontrasten, samtidig med at små »rum« udvides. Det handler om balancen mel­lem sort og hvidt,som optisk ændrersig, når tegnets størrelse, læseafstand, læse­vinkel og/eller læserens synsevneændres. På samme måde kan man bruge denne viden til at opnå, at teksten fremstår tydeligere som linjer, uden at bogstavernes form ændres radikalt. Enkelte juste­ringer kan betyde, at et tegn optisk bedre tilpasses de skandinaviske sprog. Baskerville: dansk tekst •da anerkendelse a!" den mennesket iboende værdid Wied og af de lige og ufortabelige rettigheder for "l bdlemmer af den menneskelige familie er ptuiicI o o h r_ „ rr:u-.1 t* J |ui«ililoi nnea, i c u c\ iciiQiiieci oq i i l ci i \ c icicn* cia. ti o ? o o ? Isidesættelse af og foragt for menneskerettighedernl o o o •1 , . r .j j 'i i . . i _ • i ^ i^ji ^ •nar tørt til barDanske nanalinffer, eler har oprorl I O ^ 1 Imenneskehedens samvittighed, 02; da skabelsen afI o ? o len verden,hvor menneskene nyder tale-og trosfri| •hed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt Isom folkenes højeste mål, da det er af afgørende b| Baskerville: spansk tekst bc acL 1 1 ILUl 1 pi(X > CC Ici aspiracion nicis ckvada del honibrc, cl advcnuni 1 1 1 11 i . pfat vogn For at opnå linjeeffekten skal fokus være på x-zonen. Der skal være mere sort indenfor end udenfor. Det betyder,at detenkelte bogstav skal afpasses, således at det optisk er mere attraktivt inden for x-højden. Dette kan gøres på to måder: enten ved at øge fokus i x-zonen ved at mængden af sort øges -hvilket kan gøres på forskellig måde alt afhængig af designet -eller ved reduktion af fokus uden­for. Bogstaverne f og g Det er traditionelt for bogskrifter, at bogstaverne f og g er markante. Dette skyl­des, at man for små størrelser tilstræber at øge tydeligheden af karakteristika, men det får konsekvenser, når de mangfoldiggøres. Vil man optisk ændre balancen, men stadig bibeholde traditionelle træk, er der flere muligheder. Bogstavet f: toppen kan reduceres; men også ved at øge tyngden af det lille vandrette strøg kan fokus flyttes til det område, hvor læserens øjne bevæger sig. Ligeledes kan man manipulere med stammetykkelsen over og under x-linjen. Bogstavet g: ønsker man at bevare et to-etagers g, kan man arbejde med at reducere den nederste løkke. Ligeledes kan man øge størrelsen og/eller tyngden af den øverste løkke. Den nedre løkke på g er det største element på tekstsiden uden for x-zonen,og er derfor meget karakteristisk for det danske sprog. 128 t' Bogskriften North Det var med ovenfor beskrevne erkendelser, at jeg kastede mig ud i at tegne en skrift til skandinaviske tekstsider; detvar med bogen for øje, store tekstmængder, der skal afkodes hurtigt og problemfrit. Målet var at tegneen skrift, derlægger sig op ad traditionelle bogskrifter, hvad angår proportioner og udformning, men tilpasset Skandinavien. Skriften skulle testes på skandinavisk tekst, punktstørrelse 7-12, og målet var harmoniske tekst­ billeder, hvor bogstavernevar underordnede.Tilpasset for optisk at indgå diskret i tekstsammenhæng med de andre bogstaver og tegn. Først gjaldt det North Book, det regulære skriftsnit. Jeg ønskede et robust tekstbillede, med mørk tekst som reel kontrast til et hvidt stykke papir. Mange skriftsnit, der er blevet digitaliseret på grundlag af blytyper, er meget lyse, da blytyperne blev skåret med kompensation for, at sværten breder sig på papiret, når der trykkes. Første udkast var eksperimenterende med markering af x-zonen ved hjælp af kraftige seriffer ved grundlinjen og x-linjen og mindre kraftige på over-og un­ derlængder. Jeg ville fastholde læserens blik. Resultatet var forfærdeligmærkeligt og akavet og blev censureret fra på vejen fra tegnebræt til computer. ovcrte^S' undetVæne' Løsningen blev den optiske manipulation, men på en mere subtil måde. Seriffer på over-og underlængder kan reduceres i længde, men alle seriffer skal have nogenlunde samme »højde«. Størrelser er relative Det store omdrejningspunkt var g og f. Ved bogstavet g reducerede jeg ikke den nedre løkke, da forsøg hermed resulterede i, at det ikke blev et rigtigt g. Derimod øgede jeg størrelsen af den øvre løkke markant, så den nedre løkke forekommer at være mindre end normalt, men i tekstsammenhæng, i tekstbilledet, virker tra­ditionelt. Dette betød, at der ikke længere var plads til det lille vandrette strøg øverst på g'et: øret. I tekstsammenhæng gør det ingenting, når g er omgivet af andre tegn, men når g'et står sidst i ordet, falder det i øjnene. Heldigvis findes OpenType. Med OpenType-formatet var det muligt at pro­grammere en kombination af flere g'er. Det g, der indgår i teksten, det g, der er det sidste i et ord og dobbelt-g, der eren mindre tilpasning, så de toikke konkur­rerer. Dette gælder for flere dobbeltkonsonanter i North. grævling og gnæg og væggelus ff fi fj fl ffl ffl fk ft Bogstavet f skulle også under behandling. Jeg har tegnet en forholdsvis lille top på f. Ved at øge tyngden af tværbjælken, kan toppen stadig have en vis størrelse. Og ved at tegne flere ligaturer, hvor f indgår, kan mere ekstravagante fer fore­komme, men i sjældnere kombinationer. Ligaturer giver desuden mere liv på si­den, måske til større glæde for designeren end for læseren. fin fransk raffineret fjordreje Det varessentielt, at North Book skullegive harmonisketekstsider frem for smukt formede bogstaver -være en arbejdshest mere end en diva. ep ; gi af .sp )u x sang 0000 I kll k VORH nr 263 5170 M mon MON (JRØr hr k s Sul ... 8 o hcg gnags kim . .. nop ^ m)ø abce :«x rstv •' pqtr Ighi !S8 H 1F svu ' ' ~s'«« i,Mi Garniture Som North Book skulle fungere som tekst, skulle kursiven dertil, North Italic, fun­gere sammen med North Book. I bogarbejde er kursivens funktion at fremhæve mindre passager eller enkelte ord. Den skal skille sig ud i teksten, bremselæserens blik og derved øge opmærk­somheden. Dette kan gøres på flere måder. Man kan vælge en variation i farve: som regel lysere, en variation i hældning: det mest udbredte, eller en variation i bredde, leg ville, at North Italic skulle kunne bruges traditionelt til fremhævelser og samtidig være smuk nok til at kvalicere sig til forsiden. Derfor valgte jeg at tegne en opretstående men smal kursiv, for på den måde at adskille den fra North Book. Det er min personlige smag, at jeg, hvis jeg vil bruge en kursiv separat, foretrækker, at denne ikke har for stor hældning. North har desuden en fed, North Bold,der modsat North Book ikke har volu­minøse ligaturer, da den ikke er til større tekstmængder og mere oplagt vil blive brugt i større punktstørrelser. Derimod har flere af dens bogstaver variationer af mere dekorativ karakter, der indbyder til andet brug end til mellemrubrikken. North har ægte kapitæler, NORTH SMALLCAPS. Tre sæt tal: minuskel, maju­skel og kapitæltal plus flere andre features. Målet for familien North er udvidelse til hele farveskalaen fra lys til sort og tilsvarende uden seriffer. En hverdagsskrift, der klæder vort sprog ... ÉN STOR FAMILIE 133 • raffinement køb finsk tyggegummi! North family J -1 raffinating books are written by fascinating authors summertime winter is the period where many books are being read fine green coloursspring HAVE YOU SEEN THE BOOK RELEASES OF THE SEASON? all year round fine typeface OVENIKØBET SKETE DET MIDT i, at jeg var begyndt på at tage kørekort; det er chefen, der har tvunget armen om på ryggen af mig og sendt mig afsted til det (det er firmaet, der betaler, så de er selv ude om det!). Og lad mig straks sige, jeg er så absolut ikke et naturtalent! Jeg synes, det er helt vildt svært og meget lidt interessant,så det er joen sjældent heldig kombination ... *hm-hm*... Nå, men det er vel ovre på et tidspunkt, jeg har netop været til teoriprøve og bestået den, og skal jeg til køreprøve den fjerde september (altså forudsat jeg bliver god nok inden da), så den håber jeg også, jeg består i første omgang; det vil være så godt at blive færdig med det. FTHE BLIND xylophoneplayer shoiaed off at the concert of giggling queens & The blind xylophoneplayer showed off at the concert of giggling queens 3^ The blind XYLOPHONEPLAYER showed off AT THE CONCERT OF GIGGLING QUEENS you know