• 
j\jat'/(innc fxtrcftn/f'nott/cnf, • Ja/jyrn!* 
Opfordringen Ipd, 

9

skriv en artikel om 
papir til Bogvennen ! 
Nåh ja, det kunne vel 

3

ikke være så svært, ve^ 
da det er mit fag-^' 
område, lige bortset 
fra min manglende ^ 
viden om, hvem det er, 
der læser Bogvennen. ^^r,er» 
Er deres interesse i I^en# 
papir mest af teknisk i 
karakter, eller måske 

x

mere på det design— si^ke 
mæssige niveau? Er der'13"" 
flest kvinder eller ^er 

mænd i læsergruppe 
og hvorfor? Hvad vil &eri 
de bruge en eventuel ^ 
papirviden til. ®Åxel 3 

•4?!1 • * 
erfor -jeg ved noget om papir, men som Metfremgår ikke så meget om dig,-og der­for tillader jeg mig at gå udfra et punkt, vor jeg er overbevist om, at alle læsere aj ogvennen er i samme homogene gruppe, t alle kan lide det trykte papirprodukt, ogen, og da vor tids bogudformning er 
ærmest grænseløs, håber jeg, at de fleste 
an finde enten et svar eller en bekræjtelse 

voå, hvad det er, der stadig i dag -efter5000 

-gør papiret og budskabet uadskillige. 
139 

m I 
Papir er udledt af det ægyptiske ord papyrus, der er navnet på de 
planter, der i bearbejdet form blev brugt til skrive-materiale. 
Stænglerne klistredes sammen. i 2 lag, vinkelret på hinanden. 
Den først kendte papyrus er fra Ægypten fra omkring år 3.000 
f.Kr. Man brugte også andre skrii ematerialer. Der kendes læder­
ruller fra slutningen af det 2. år jusinde f.Kr. (bl.a. med semitiske 
skrifter). I det antikke Pergamoi i Lilleasien udviklede man en 
teknik, hvor kalve-, gede-eller fåreskind blev bearbejdet til en 
tynd membran -pergament -der var stærk oggod at skrive på. 
Det blev almindeligt fra 200-ta|let. f.Kr. De kendte Dødehavs­
ruller fra perioden ca.150 f.Kr. til ca.70 e.Kr. er skrevet på per­
gament (og nogle på papyrus). 
CIRKAffromnmis100 A 
SKABTE BERIilE DEF ÆDLE 

HÅNDVÆRK DET ER AT FREMSTILLE PAPIR. 
DE BEARBEJDEDE MDRBÆRTRÆETC BASTFIBRE, 
RAMIE, DER Eli EN GRÆSART, ELLER RAMROS. DE FANDT EN 

MÅDE, HVORPÅ DE KUHE FLOSSE PmNTEFIBRENE OG BLANDE DEM OP MED 
VANB. HEREFTER FILTES FIBRENE TIL ET SAMMENHÆNGENDE MATERIALE. DEN PRDDDKTIDNS-

TEXNIK ER DEN SAMME, SOM MAN -1STÆRKT FORÆDLET FORM -STAOIG RROGER, NO SMÅ 2000 ÅR SENERE. 
m 
Ov % 
% 

o. 
& •<> & 
T3 
<5;
% 
x #^> 
vo 
.o 03 

$ V 
•/ & • 
V 
TJ rf^­
rN €V'
O 
Ø
^N > A. 
o 
a yaV d«^­
tfjiV9^ ^1
/ 
<&
sW\VAA 
>
O MOV 0
tUD
VT
a^V
^v 
e\^9N S 
P 

e( t D-i 
c«
^r­
å 
t!JD
1?
7 f-,
0
£ o. 
Kfi. 
<s fyj] r-, O 
K 
"'IS
£J? tiC ,4ø^e' 
T3 'V
SH\
'8b D
i e\6 6^ 
'H 
e/vAe^
\ .V
2« 
evV 
oé1
0^ ,c£ 
•jv
% 
e'C
p-AfS^ 
^\\ 
•JHflHl 
»— »->— C ' »-H— fc-i-
CD o CD O O o O CD O a> 05 CD = C= > uo
-O CD o 
o oa 
o C75 O c= 
E
O 
o w O) on 
æ
E CJ) i æ CD 
o o 
> O 1 -i-O C 
V_>» 
LO UO D 
—
O 03 «-r» 
o O •MM
-O -O 
o 
O f— O -, O. 
t—\ 
a> 

CO 

—— c 
v-= CD • 
c > CD o O) CD O) s 
— 05 
-o a>
O 
O CD 
Q_ uo 
> O æ O !•> a> CI o 
°o O)
CD
z 
Q_
-
O = -O 
U D
oE 
a> Q_ o -a c s*. O 
• MM 
uo uo a> O H-l
O 
E 
= • MM 
— Q_ CD
E E o o a
Od 

a> "T3 > 
a> 
E E
> O -a o 
•— »­
o> o — o CD 
CD Q_ \S\ O
o o • —
• > l uo 
et 
mul 

papir
o 
iogen 
E 
1
o O 
-a 
o 

O 
g e v e
O 
Q_ 
O 
« 
OL 
o o 
a> 

05  •"""  o O  LXJ  * >  -a  »—  O  -a  
CT)  ——  a_  o  a>  H- Q- 
E  o  c a>  o  >  o  =  o  
o  a>  E  =>  uo  —  o  c=  o  o  CD  
CT> #«_ v-o 1­ fc— o i^—  o v>o = O  >— -•— »- O i__ Q_  > o CD  CD > O) CD •—  a> Q_ E o  a>  E i­•—  E 
o *<o  
o 
 03 »—  E  o  •M Q_ O  •M  — O  • =  o  Q_ O Q_  — o>  

æ 

e 
n 

• MM
O = 
— o od
o> Q_
O 
> 

-O
E 
| O >
Q_ 
o> Q_ a> O 
OL
O c: E o i->­
a> 
v-o 05 °a • —
-o o = O" —1 
un O-CD
O) c. 
CD
> CD o> C O a> a> O
•M 
"= 
un O O k_ o CL. E -o
= -0 
iSPapirnavnet ændres til at hedde karton, når opgaven for eksempel er OCornflakes-pakken eller parfumeemballag'en på badeværelset, og har \set tydeligt familieskab til papirprodukterne. Karton kan stadig rives i tastykker, og som papiret tåler det ikke vand særligt godt.******** iSPapirets utrolig lange udviklingshistorie har medført, at det i dag har stfået mange forskellige og unikke egenskaber. Selvfølgelig har et stykke ^køkkenrulle, en indkøbspose og et stykke kopipapir ikke de samme )9egenskaber; det er for eksempel ikke specielt godt at tørre vand op med iset stykke kopipapir.************************** HHvad binder så alle disse produkter sammen? Det gør råstoffet, det er Bllavet af. Definitionen på papir er: Et sammenfiltet væv af bearbejdede Iqplantefibre.****************************** QDenne artikel vil koncentrere sig om papirets formåen til grafisk brug, )2som bærer af et budskab.145********************* 
^************************************ 
************************************ 
************************************ 
k************************************ k************************************ ••**••*••••••••••*••********•**•••** 
k************************************ 
k•••*•••**•••••*•••**•*•••*•••••*••*• ************************************ 
^************************************ ************************************ ************************************ k************************************ kx*********************************** k**************************••••••*••• ************************************ k************************************ k*****************************••**••• 
k************************************ ************************************ 
k••••••*••*••••••••***•*******•***•** k************************************ 
************************************ k************************************ 
k************************************ 
************************************ 

************************************ 

k************************************ 
k•*••**•**•*••*•••*•********•**•*•*•• 
k••*•**••***••••*•***•**•••***•***•*• 
k************************************ 
k************************************ 
k************************************ 
k************************************ 
k************************************ 
k************************************ 
k************************************ 
k************************************ 
,4* 
f # 
7 



M'Il! 

mm 

i5 
ft 
?"Mø-i 
RÅSTOFFERNE 

SOM VÆSENTLIGSTE 
RÅSTOF TIL MODERNE PAPIR­
FREMSTILLING BRUGES LØV-, NÅLE-OG EUKALYPTUS-TRÆER. 
FIBRENE I DE FORSKELLIGE TRÆSORTER ER IKKE ENS, 
DERFOR BRUGER 
PAPIRFABRIKKERNE FORSKELLIGE 
BLANDINGER AF FIBRE FOR AT FÅ DE RETTE EGENSKABER TIL 
LIGE NETOP DEN TYPE PAPIR, DE FREMSTILLER. DESUDEN 
ANVENDES OGSÅ BOMULDSFIBRE. BOMULDSFIBRE ER LANGE OG 
VELEGNEDE TIL PAPIRPRODUKTION, MEN ER DYRE. DE BRUGES 
DERFOR PRIMÆRT, HVOR DER ER BEHOVFOR BOMULDENS 
UNIKKE EGENSKABER SOM FOR EKSEMPEL TIL AKVARELPAPIR. 
147 
0 
0 
-A ^ ^ 
O 
X5«6 
ø^ 
^'e^® 
e^ O^ 
-csv^' \-C.' 
te^V 
.6. C^ 

BEARBEJDNING 
AF TRÆET 
DER FINDES 
2 GRUNDMETODEP, 
TIL AT BEARBEJDE 
DET RÅSTOF 
HVORAFMAN 
FREMSTILLER PAPIR: 
1. MEKANISK TRÆMASSE, 
BRUGES TIL 
TRÆHOLDIGT PAPIR. 
NAR TRÆERNE 
ER FÆLDET 
OG AFBARKET, 
SUBES TRÆET TIL 
ET FINT PULVER -TRÆSLIB 
SOM EFTER­
FØLGENDE 
BLIVER BEARBEJDET, 
SA FIBRENE FLOSSER. 
I DENNE METODE 
HAR MAN EN GOD 
UDNYTTELSE AF TPÆET, 
MEN PROCESSEN 
ER ENERGIKRÆVENDE. 

træfrit papir (så træfrit paj ir er på trocb af betegnelsen lavet af træ . iæet fældes afbarkes og hakkes til flis. Herefter kogej flisen under tryk i en syre-eller base opløsning.Træets fibre er nu blevet fritlag nænsomt, og ligninen, der er et bindesto i træet, er fjernet, apirfibrene kan nu be arbejdes,så de flosser. 1 )enne proces med fører, at man kun bruger godt halvdeler af træet til papir, men den fjernede lignii bruges som energi (brændstof) på papir 
^PLI^jcglug­
pméGg gom gijgl§i (pujsuq^o^) bf brjbir­
r
Jl[UfMqj bahiLv ijjgijqGU ;jGUJGqG ji§uil 
;Oi-GLx ijjau jcnu pLn§GL §oq( prjjAqGjGi. 
HLpGlqGg' qG ^JOggGL" p)GUUGblOCGg UJGq-
IU-GGf GL ^GLUGr J/jblLypLGUG ]CHU UH pG-
U3GU80mf o§ JI&JIIJGU qGL GL Gf pmqGgfO; 
obj0gunJ§-LLr£G|;8 qpLG glunpjGAGt pjqrjS 
yi8GU nuqGL tlkjC IGU 8XlG-GJJGL pH8G 
cj;prjL]CG8 0§ pH]C]CG8 fIJ J^GLGUGL JCO^Gc 
pGfG§UGJ8GU jrjAGi SJ. ^LSGV f/GjqGg 
fLæ^Lii: bnbiL (8f u^g^ bahilgl bf uoq< 
y ^GUJigj^ u^srngggG' pLn§G8 uj gfjc^jq 
151 

. e(ca.50metedan9,3eta9ef^°8oP Enpapwroaskiw bre(1 Qen består at 3 dele; til12 meter bred. ue vådparti, hvor papirbanen dannes, presseparti 
overfladelimes. Derved får det en skrivefast 
o 
• 4. n-em qq^o oq ender p9 overflade.VandindhoWet et i starten 99 '•
incmiunui^w — 
t-n n/ i rlot fiaorHmP n^Dlf. StOTB <
5-6% vand idet færdige papir.Det 
/andforbrug i 
papirproduktionen t/ener at transpo
o • k"hiipiuauKtionen tjener blot 
til 
at transporters, 
papirfibrene. Efter tørrepartiet i papirmaskinen t bliver papiret ruliet op på en tamborruiie, 
en !"'9antiSk metalru^
^^ "er kan rumme godt 
,.lca 9 metersbredde.Dette 
40 tons papirbaner °Ptl1 • 

^ papir benævnes ubestrøget papir. 
B 
n nu


PU B 
6 ai sNær-s 
sllepe pmF­
.ep.jcp cepene 
y 
st sRæfie jpv^a cei se 
apMIjpugas 


pykkeriepnec 
imssunepn 6iisp oet Ksn.. viceDeaenanoles scm assKpeyel i cei rellence.iss 
uul, "p^z-cy" k^c^, 'ix^ ­-^y: SxldLvr v^-^C -C^ ASXj^<^ CLc^-o^ ^ iv-U^ctx. I l^^øUJU­
ypi^err*^ p^2x:rw--p^ 
(Z*^ '• ^Co-c^ ?c^2^y^C^--«-c^-Ue^--^ 
(TV ^ ^ £i2^rf-^sr ct^^jpL^ ^€_<9-GL ?r ^ 
^oejj> uar^ 'fi åy^ju^^j\^s^> 
(A^CZs ^>ovv^-l/wlt /(^cschr^^f-^ éJUL^C 
pbt^r . \ÆJ3L^ 
j0100
c j j^> c2^5 c[-^uv>r^ 
-| "V^. ^ 
4 
I^XJ^r^V-Ict^-s^^. ^ 

J? I ~t\ 
Glitning 
Rullen med mat­bestrøget papir kan viderebehandles i 
en superkalander­maskine, hvor papir­overfladen glittes 
(glattes),så over­fladen fremstår meget glat og blank. 
En superkalander består af valser, der er skiftevis hårde 
og bløde (stål og gummi). Den friktion, der opstår, når stål­
valsen presses ind 
i gummivalsen 
med papirbanen 

imellem, gør, at 
papiret bliver blankt. 
Papiret benævnes 

nu som glittet eller 
gloss papir 
155 


HHvis kravet er optimal læsbarhed, skal man .wælge ubestrøget og gerne svagt gulligt papir. LlUbestrøget papir er det, der er tættest på det ooprindelige papir, og føles meget „papiragtigt". ØBrevpapir og kopipapir er som oftest ube­
astrøget papir. De fleste fag-og skønlitterære dbøger er trykt på ubestrøget papir på grund 
eaf ønsket om god læsbarhed. De senere år har iJtrenden været, at livsstils-bøger og brochurer oogså bliver trykt på ubestrøget papir. Et mat­dbestrøget papir giver flotte billeder kombineret nmed god læsbarhed, da der ikke er genskin iffra papiroverfladen. Matbestrøget papir bruges irtil en stor del af de brochurer og foldere, der qproduceres i dag. Er billederne akvareltegnin­gger, kan man vælge at bruge et tonet kunst­irtrykpapir i stedet for et hvidt papir, hvilket giver set blødere udtryk. Glittet bestrøget papir gen­ggiver krævende farvebilleder optimalt -her er bdet billederne, der skal fortælle 
11 h'»Orlo„ 
08d, 
lidt eller ln§en tekst 
157 

Papiret taler til alle sanser iss 

Bestrygning eller Ikke bestrygning, det kan vi se med det blotte øje, og vi vurderer lynhurtigt et trykt medie, når vi ser det. Ser det eksklusivt ud? Passer papiret til indholdet? Vi er Ikke altid bevidste om det, men papirets overflade taler også til vores føle­sans, og mange grafiske designere vælger papiret med fingrene. Papir med specielle farver eller prægede overflader kan være en del af form­givningen og give et stofligt Indtryk. 
or at 
opnå spændende kontraster kan man i eller efter trykprocessen påføre matte og blanke laktyper, samt guld-og 
sølvtryk. 
Disse effekter kan for­stærke indtrykket. En anden sanse­effekt er prægning, hvor udvalgte motiver kan fremstå ophøjet i forhold til aen øvrige overflade. 
Udtryk for, hvad 1x1 meter papir vejer. Iøvrigt er 16 ark A4 = 1 m2 Papirets gennemskinnelighed Ved høj opacitet kan man ikke se bagsidetrykket gennem papiret Ved lav opacitet er papiret trans parent (gennemsigtigt) Udtryk for hvad papiret vejer i forhold til papirets tykkelse Bulkigt papir er tykt uden at det vejer ret meget. 
Den musik der er i et stykke papir hvis man ryster det 
Også kaldet bunden i papiret. De skyer man ser hvis man holder papiret op mod lyset og kigger igennem det. Meget grove skyer og klatter kaldes for dårlig formering ; Under papirfremstil­ling vil fibrene fortrinsvis lægge sigi samme retning, nemligi den retning massen kommer ud af papirmaskinen på -dvs. på langs i papirbanen Man taler om „smal bane" og „bred banek<. Smal bane opstår ved, at pa­piret skæres i ark, hvor fibrene løber parallelt med arkets lange side. I bred bane skæres arket, så fibrene løber parallelt med arkets korte side. 
Et navn for håndgjort papir. Ved håndgjort papirfremstilling dypper man en ramme med et fint net i bunden ned i et kar (bøtte) med papirmasse rørt op i vand. Papiret bliver lidt tyndere ved rammens kan­ter, så papiret får „bøttekant". Når man trækker rammen op fra karret, løber vandet igennem det fine net i bunden. Efterfølgende trykkes det våde papirark ned på et stykke filt Når der er en stak af skiftevis filt og papir, presses stakken fri for overflødigt vand. Til slut hænges arkene til tørre og overfladelimes . Ipapirmaskinens vådparti kan man sy et motiv fast på en rulle, benævnt dandyrulle der ruller hen over den endnu fugtige papirbane. Der, hvor motivet er, bliver papiret lidt tyndere. Når man holder det færdige papirark op mod lyset, vil motivet fremstå lidt lysere. Typisk vil det være papirfabrikkens logo eller produktnavnet man ser i papiret Et vandmærke kaldes også for papirets „sjæl". 
V'v r'l 't >ff•v•'> Jy\t 
Disse papirer er blevet brugt til Bogvennen 2005 
Omslag: Chromolux Alu, 250 gram. Omslaget er en træfri castcoated karton med en metalliseret overflade. Castcoated betyder, at kartonen kører igennem en Yankeemaskine, der er en stor rund,glat og meget varm stål­cylinder. Ved at kartonen kører lang­somt rundt om valsen får kartonen en helt speciel overflade. Metali­seringen lægges på efterfølgende, og 
findes med guld-, sølv-og perlemors­
belægning samt hvidog farvet over­
flade. Chromolux hører til blandt de 
fineste kartonprodukter i verden. 
Titelblade mv.: " MultiDesign Smooth Ivory, 120 gram. Et træfrit ubestrøget gultonet papir med en silkemat overflade. Papiret er overfladelinnet og kan laserprintes i de lave gramvægte. Dette papir bliver typisk brugt som bogpapir, da det qiver en aod læsbarhed. 162 
Side 9-40:MultiColours, pastelgrøn, 120 gram. MultiColours er en farvet papirserie med 33 forskelligefarvenuancer. Papiret er træfrit ogubestrøget. Farven kommer i beholderen med den færdige cellulosemasse, inden denne sprøjtes ud på papirmaskinen. Fabrikker, der producerer farvet papir, starter altid med den hvide farve, derefter de lidt svagere farver fortil sidst at producere de mørke farver. Herefter bliver beholderne vasket af, ogder startes forfra med det hvide igen. 
Side 41-72: Cromatico,-Ca. Hvid, 100 gram. Et transparent papir i mange fantastiske farver med en overflade a la frossen glas. Papiret er træfrit, og den transparente effekt opnås ved at bearbejde fibrene i en maskine der kaldes en refiner. Jo mere man bearbejder fibrene, jo mere transparente bliver de. 
m mmmmm 
Side 73-104: Curious particles, | moonlight, 100 gram. 
11 Igen har vi et træfrit, ubestrøget, meleret papir, der har fine antyd­ninger af melérfibre i strukturen. Det er sølvfibre, der er lagt på overfladen, og det fornemmes tydeligt, når det holdes op mod lyset. De små sølvnistre dukker op på overfladen. Dette papir er et syrefrit genbrugspapir. Syrefrit papir bruges til foto -eller anden form for montage, hvor der skal bruges lim, og papiret har en neutral pH værdi. Papiret findes med flere varianter af melérfibre, også med varmefølsomme fibre, der forsvinder ved varme og genopstår ved kulde. Det er laser­egnet i de lave gramvægte. 
men ubestrøget. Fås fra 70 til 
Side 137-168, MultiArt Gloss, 150 gram. Den sidste papirtype hører til igruppen træfrit dobbelt bestrøget papir. Ved efterbehandlingen er der lagt ca. 25 gram bestrygning på begge sider, og papiret er derefter blevet superkalandreret. MultiArt Gloss benævnes ifag sproget som et coated, super kalandreret papir. 
daglig tale et bestrøget, glittet papir.