Hånden og ånden Temaet for Bogvennen 2000 var så at sige lige ved hånden. Hånden er, bortset fra ansigtet, menneskets mest ekspressive legemsdel og anvendes til at sige langt mere end bare: jeg er en hånd. Hånden og ånden omtales ofte som modsætninger, og næsten lige så ofte underforstået, at åndens arbejde er finere end håndens. Men det er netop samarbejdet mellem ånd og hånd, der har bragt os frem, hvor vi befinder os i dag. Vores civilisation havde ikke været det, den er, uden ånden og hånden. Det vidste Piet Hein. Han grukkede smukt om samarbejdet mellem ånd og hånd, og tænkte både på det unikke og det industrielt frembragte resultat. Hånden og ånden. For den oratoriske begavelse er hånden bare ét af flere sprog­forstærkende udtryksmidler. Men for dem, som ikke kan tale eller høres af andre, kan hånden være den eneste mulighed for at kommunikere. Flere af de håndtegn, der anvendes til understregning af, eller erstatning for, det talte ord, har så stærk en fortællekraft, at de har slået rod som motiv for grafiske tegn. Hermed får hånden en dobbelt rolle i visuel kommunikation: den er både medium og motiv. Herom handler Bogvennen 2000. Der er naturligvis ikke tale om nogen udtømmende afhandling. Bare et fingerpeg. Per Mollerup Hånden og håndens dele indgår i mange ord og sproglige vendinger. Nogle skal forstås bogstaveligt, andre billedligt. Vi giver nogen hånden, dvs et håndtryk. Meningen kan være en hilsen: goddag eller farvel, eller en bekræftelse af en aftale, fx en god handel. Senere kan aftalen hæves eller håndhæves. For en sikkerheds skyld kan aftalen befæstes med et håndpant. Godt for ihændehaveren. I visse kredse, fx blandt hestehandlere, giver man håndslag på handelen. Vi giver optrædende en hånd, dvs en applaus, hvis vi da ikke sidder på hænderne, når der skal klappes. Vi giver venner en hånd med, dvs en hjælpende hånd, dvs en håndsrækning, måske ved at gå til hånde, eller bare som håndlanger. Vi løser allehånde problemer hånd i hånd, somme tider i en håndevending. Vi slår hånden af dem, der ikke fortjener vort venskab, men lægger hånd på fjender. Jesus helbredte ved håndspålæggelse. Hånden på hjertet, siger vi, når vi bedyrer vores oprigtighed. Vores nærmeste medhjælper er vores højre hånd. Liderlige danske konger, med eller uden håndfæstning, der ville orden i uorden, giftede sig til venstre hånd og gav afkommet fællesnavnet Gyldenløve. Udtrykket venstrehåndsarbejde stammer -så vidt vides ­ikke herfra. Roy Lichtenstein: maleri, 1962. Et håndtryk kan -som et håndslag -bekræfte en aftale. Når håndens gerninger gælder sy og strik for sjov, taler vi om håndgerning. Når det er alvor, taler vi om håndværk. Håndværkeren har en sikker hånd, dvs håndelag. Med hjælp af let håndterligt håndværktøj producerer han håndværksmæssig kvalitet. Behændige sportsfolk brillerer med håndstand, træner med håndvægte og holder formen vedlige med håndbold. Vi køber håndæltet brød hos håndværksbageren. (I gamle dage var en håndværksbager bare en bager. Håndværks­bager, håndværksslagter, osv er retronymer, ord der er skabt i ny tid for at skelne gamle fænomener fra nye fænomener). Vi snupper en håndmad med håndskåret spegepølse og en håndbajer, hvis vi ikke foretrækker håndskudt fasan og slutter af med en håndrullet. Den uvirksomme sidder med hænderne i skødet. Vi vasker vore hænder, så vi har rene hænder (billedligt), når vi bedyrer vores uskyld, eller vasker dem, så vi har rene hænder (bogstaveligt), når de trænger til dét. I sidstnævnte tilfælde tørrer vi dem i håndklædet og forkæler dem måske med håndlotion. Vi holder hænderne varme i handsker (håndsko). Vi beskytter hænderne i arbejdshandsker og en del af dem i et fingerbøl. Vi holder og bærer en håndtaske og holder i et håndtag. Han er ikke noget at holde i hånden i tordenvejr, siger svenskerne. Håndsky personer lader sig i det hele taget ikke tage i hånden af hvem som helst. FASANER ar*. PlUKKCOL 5TX. 55" HÅNU SKUIMl Kortspilleren sidder med en god hånd og håber på en heldig hånd i det videre spil. Én ting er, hvad vi oplever på første hånd, noget helt andet er, hvad vi har på anden eller tredie hånd. Vi har en finger med i spillet, får fingre i noget godt, er behændige, fingernemme, fikse på fingrene og har Fingerspitzgefuhl. Vi stikker nogen på næven, men er forhåbentlig ikke nævenyttige. Vi går ikke til håndgribeligheder, og vi undgår håndgemæng og nævekampe. Endelig holder vi fingrene fra det, der ikke skal fingereres ved. Politikere vil sætte fingeraftryk (billedligt). Fumlefingrede langfingrede efterlader fingeraftryk (bogstaveligt), når de negler noget. Måske skrider lovens hånd­hævere til handling og lægger ikke fingrene imellem, men truer med håndvåben og har håndjernene fremme, når de siger: hænderne op! Nogle tager loven i egen hånd. Svedofile tager hånd om alt muligt. Fiflende EU­politikere, der bliver taget med fingrene i mødekassen, får én over fingrene, hvis pressen får fingre i sagen. Vi hygger med håndklaver og spiller to-eller firehændigt på det opretstående. Manus er hånd på latin. Manufaktur betyder håndværksindustri. Teglværket leverer håndstrøgne sten. Manuduktøren manuducerer: fører os ved hånden. Reklamen manipulerer: tager os ved næsen. En manual er en håndbog. Manuale Tipografico er en bogtitel, grafikere tænker på med æresfrygt. MANUALE TIPOGRAFICO DEI. CAVA LIERE GIAMBATT1STA BODONI VOLUME PRIMO- PARMA PRESSO LA VEDOVA En manual er en håndbog. I et frit land har ingen hånd-og halsret over andre. Heller ikke byplanlæggere. I 1947 opfandt de fingerplanen som model for Stor- Københavns udvikling. Hændeligt uheld, siger vi om en uønsket hændelse, der måske kræver behandling med noget, der fås i håndkøb. I gamle dage håndskrev forfatteren sit manuskript, som blev håndsat, håndtrykt på håndgjort papir og senere håndindbundet. Vi har stadig håndbøgerne ved hånden. Hænderne indgår i mange sangtekster. Da mi la sua mano / Reicht mir die Hand mein Liebchen, Jeg kysser Deres hånd Madame, Man binder os på mund og hånd og I wanna hold your hand er håndplukkede eksempler. Vi styrer et projekt med fast hånd, så vi har hånd i hanke med udviklingen. Lederen håndterer vanskelige situationer med sikker hånd og støtte fra sine håndgangne mænd. Dogme-brødre laver succesfilm med hånd­holdte kameraer og andre selvpåførte tekniske begrænsninger. Fanden tager hele hånden, når vi rækker ham en lillefinger. At være rundhåndet er at være generøs. Andre sprog har andre håndvendinger, fx engelsk: handmaid, handy, handyman, hands-off, hands-on management, all hånds on deck, second hand. Dette meddelt offhand. UElTIUOkUAS TU EGNSI CIM. itKMT ii*t *» iawm«HtoMTo«tr Københavns fingerplan anno 1947. Second HandRecords Larsbjørnsstræde 20, 1454 København K 3315 00 03 Jagtvej 71-73 35 861603 2200 København N K® BYENS BILLIGSTE PLADEBIKS!! Second hand records. Hænderne kan næsten siges at tale. Bruger vi dem ikke til at kræve, love, kalde, afvise, true, underkaste os, udtrykke modvilje eller frygt, spørge eller nægte? Bruger vi dem ikke til at vise glæde, sorg, tøven, tilståelse, anger, mål, mængde, antal og tid? Kan de ikke opildne og forbyde, udtrykke anerkendelse, undren og skam? Quintilian, romersk orator, 35-98 Vist kan hænderne tale, eller mere præcist: vi kan tale med hænderne. Med vore fagter, vores gestik, understreger og artikulerer vi det, vi siger, og siger det, vi ikke siger med ord. Fagterne kan være mere eller mindre spontane og mere eller mindre private. Nogle fagter er kulturelt fælleseje, dem må vi lære, før vi bruger dem. Vi kan opdele håndens tegn i ikoniske, indeksikale og symbolske tegn. Ikoniske tegn har lighed med det, de betyder. Indeksikale tegn får deres betydning gennem nærhed, fx det hånden peger på. Symbolske tegn bygger på konvention, en mere eller mindre formel aftale om, hvad de betyder. (Se også side 29). Nogle af håndens tegn udvider det talte sprog, andre erstatter det. 1 brancher og miljøer, hvor det kan være svært at tale og/eller lytte, udvikles undertiden fag­ specifikke håndtegn, der kun 'tales' og forstås af fagets udøvere og andre indforståede. Etniske og religiøse grupper har udviklet taleerstattende håndtegn. Endelig findes der døvesprog, en særlig kategori af håndtegn skabt for mennesker med nedsat tale-eller hørekapacitet. Fordi håndens tegn udtrykker sig visuelt prægnant, har det været oplagt for grafiske designere at gengive dem som grafiske tegn. Forbilledet, håndens sprog, taler i øvrigt ikke bare til synet, men også til hørelsen og den kropslige følelse. Knips med fingrene til­ trækker opmærksomhed, klap udtrykker bifald. Det forstår alle. Kærtegn og knytnæve­ slag kræver heller ingen ledsagende for­ klaring. Et fast håndtryk tolkes som udtryk for faste karaktertræk. Et slapt håndtryk -vådt wienerbrød -tolkes som det modsatte. There is nothing better than a finger for pointing out people and locations, for identifying, for stressing a point. In a written text highlighted paragraphs, bold type, arrows, etc., all aet like fingers to point the way. Instructions should be like surrogate fingers. Richard Saul Wurman: Information Anxiety 2, QUE, Indianapolis, 2001 Med hånden peger vi, dvs henleder opmærksoheden, på noget. / grafisk gengivelse kan hånden have den samme funktion. Hånden styrer opmærksomheden og fremhæver det præsenterede. Plakatdesign: Cassandre, 1935. Generelle håndtegn spænder fra det helt spontane til det omhyggeligt indlærte. Når vi knytter næven mod nogen eller slår i bordet, er det sikkert spontant. Men når vi banker under bordet for at tage vare på skæbnen, ligger der en indlæring bag. Det gør der også, når vi krydser fingre, fordi vi ønsker, noget skal gå godt, eller hvis vi ikke vil stå ved vort løfte. Churchill opfandt ikke V-tegnet, men lærte at bruge det for victory. Vatikanchefens pontifikale fingertegn og amerikanske præsidenters four-more-years er andre eksempler på nøje indstuderede gester. Italienernes sociale kompetence er uover­truffen, når det gælder gester og andet ikke­verbalt sprog. Fra Romerriget har vi den opadvendte og den nedadvendte tommel. Romerne brugte også fuck-fingeren. De kaldte den digitusimpudicus, den obskøne finger. Luigi Barzini fortæller i The Italians, hvordan italienske bilister for længst har opgivet at sætte farten ned for at fornærme med­trafikanterne verbalt, men nøjes med i forbi­farten at pege på den formastelige med strakt pege-og lillefinger. Tegnet siger uden omsvøb, at den påpegede har horn, altså er hanrej, hvad enten det så er hans forlovede, hustru eller elskerinde, der er den generøse giver. Inspirationen ti! illustrationerne på denne og følgende sider er hentet fra mange kilder, men først og fremmest fra: Supplemento al Dizionario Italiano, Bruno Munari, 1958. Horn: hanrej! Ring ti! mig! Øjeblik! Jeg skal i gården! Fingeren bevæges som på en drejetelefon. Det passer ikke. Jeg er sulten. Invitation. Vises, så den lyttende Hånden bevæges ikke ser det. sidelæns langs maven. Noget at drikke. Fremragende! Jeg er tilfreds. Anvendes især af Hænderne gnides mod madelskere. hinanden. Bertel Thorvaldsen afværger med det nedadvendte horntegn kameraets onde øje. Nordens ældste portrætfotografi, en daguerreotypi taget 1840 af franskmanden A.-Ch.-Th. Neubourg. Kom! Han ved besked. Auto stop. Tommelen føres fra øret til munden. rr Nej. Kedelig kar! Hemmelig forbindelse. Hånden drejes frem og Hånden slås langsomt og tilbage i håndleddet. rytmisk mod brystet. n Vrede. Bang! Trusse! Hånden føres tværs over halsen. mr Jeg kender ikke noget til Betaling. OK. noget. Tommel og pegefinger gnides mod hinanden. r / < j i fy/J / / Enig. Tys! Tyveri. Nederste øjenlåg De fire fingre lukkes trækkes nedad. en efter en (ej tommel). Søvn. Hvad viI du? Har du noget at ryge? fQ Fuck you! De gamle romere gav fingeren. Som almengyldig fornærmelse konkurrerer den i popularitet med det omvendte V-tegn (ydersiden af hånden udad) og bras d'honneur, venstre hånd, der slår ved albuen på den bøjede højre arm med højre hånd knyttet. Entschuldigung. Hånd­sproget er i stadig udvikling. / de seneste år har der blandt tyske trafikanter udviklet sig den skik at sige und­skyld ved at vise de tre midterste fremstrakte fingre. Tegnet forestiller bogstavet E, første bogstav i 'Entschuldi­gung', undskyld. Fornærmende cover ti! kassettebånd. DanBolig -samarbejder med Unibank Bodil Petersen Statsaut. ejendomsmægler & valuar MDE Vurderingssagkyndig for Unikredit Hovedgaden 21 A • 3460 Birkerød www.danbolig.dk • info@birkeroed.danbolig.dk Ring: 45 82 07 66 Fax: 45 82 07 76 Huset i hånden. Det er ikke tegneren, som er kvalitetscertificeret. ipp Generelle håndtegn Yderst ti! venstre: Svensk valgpropaganda på højrefløjen, 1968. Til venstre: Dansk valgpropaganda på højrefløjen, 1968. dennega Hænder for arbejde: "Vi skal gennemføre planen for de store projekter". Design: Gustav Klutsis, USSR, 1930. 20 sBKAFHICS Fn grafisk kliché der huskes. Foldede hænder kan betyde bøn, men behøver ikke at gøre det. Forsideillustration: Plakat af Makoto Nakumura 8 Reickichi Nakayama. EINSTIMMIG IN WUNSCHE FUR CHE FRIEDEN UNANIME EN DESEOS PARA PAZ ~S\^> »Q¥S-^ BCEM MUP (SPSGf« UNITED NATIONS En åben hånd kan Modsatte side: betyde fred. Her skjules Magasinforside af Intet, vi har fredelige Bob Glll, 1966. hensigter. QSLAWYER Police Evidence Vol 6 No 2 I miljøer, hvor det er svært at råbe hinanden op, og hvor moderne elektronik endnu ikke har vundet indpas, udvikles særlige hånd­tegn. Børsmæglere, bookmakere, auktions­holdere, kranførere, tjenere og bondefangere har alle deres håndsprog. I nogle brancher, fag og aktivitetsområder er tegnene strengt lokale. Inden for svømmedykning, er der vedtaget internationale standarder. Svømme­dykkernes internationale tegnsystem an­vendes i lande tilsluttet det internationale svømmedykker-forbund CMAS. Svømmedykkernes internationale tegnsprog. Du eller jeg. Stop -bliv hvor du er Noget er galt (men ingen fare). OK -alt!orden. Jeg er på reserven, 30 atm. Gå op (ned) -eller jeg går tilbage. op (ned). Overhængende fare, Overhængende fare. Jeg kan ikke udløse hurtig hjælp er nødvendig hurtig hjælp er nødvendig reserven, (undervandstegn). (overvandstegn) Jeg er gået tom for luft. Jeg er træt. Fare. (jeg har mistet vejret) (i den retning hånden peger) Faglige tegn 08 mellanhandens såkra analysmodell Vi på aktiedirekt com bedriver aktiehandel på Internet utan mellanhånder. Du har ju två egna hånder Hos oss handlar du direkt mot aktie­ marknaden. samtidigt som vi uppdaterar dig med kurser och nyheter. Då blir det mer effektivt och billigare Så redan din forstå affår blir en bra aktieaffår. ©aktiedirekt.com kan sjålv Annoncer fra Dagens Industri (SE), 1999. Annoncerne fortæller med fingertegn, at Internettet har afløst fingertegn og mellemhandel. aktiedirekt com Alternative sprog Blandt grupper der vælger tavshedens guld fremfor talens sølv, hævder trappistordenen sig markant. Dens brødre og søstre taler overhovedet ikke, men betjener sig, når det er nødvendigt at kommunikere, af et selv­udviklet tegnsprog med ca 1300 tegn. Trappistordenen begyndte som en bevægelse inden for cistercienserordenen. Initiativ­tageren var Armand Jean le Bouthillier de Rancé (1626-1700). Stedet var La Trappe i Normandiet. Trappisterne forsager spøg og skæmt. De står op klokken to om natten og beder i elleve timer, hvorefter de arbejder mindst seks timer og slutter af med at pusle lidt ved deres grav i klosterhaven. Så er de klar til at gå seng klokken syv, om sommeren klokken otte. Trappisternes indbyrdes hilsen er et memento mori, husk at du skal dø. I midten af 1960erne slækkede trappisterne lidt på reglerne vedrørende tavshed, uden at klostrene derved kan karakteriseres som samtalestationer. Døve taler med hænder og lytter med øjne. De har to håndsprog, dels en håndmodel af vort fonetiske alfabet, døvealfabetet, dels døves tegnsprog, en samling tegn for hele ord og begreber. Døvealfabetet er internationalt og knytter sig til det talte/skrevne sprog, idet den 'talende' -og den 'lyttende' -staver sig frem til den ønskede meddelelse. Det kan være en omstændelig proces. Behovet for et sprog med tegn for hele ord og begreber er evident. Døves tegnsprog tales ikke bare med hænderne, men med alle til rådighed stående midler, dvs mimik, hænder, arme, hele kroppen. Døves tegnsprog udfolder sig både i rum og tid, og er svært at gengive grafisk. Det omfatter over 6.000 tegn. Døves tegn­sprog er modsat døvealfabetet ikke inter­nationalt. Tegnene i døves tegnsprog er mere eller mindre naturlige og tilsvarende mindre eller mere vilkårlige. Jo mere naturligt et tegn er, jo lettere er det at forstå (også for ikke-døve) uden forudgående indlæring. Ambitionen for udøvere og udviklere af døves tegnsprog er, at tegnsproget til enhver tid bliver så naturligt som muligt. Døves tegnsprog: mor. Døves tegnsprog: far Blandt de meget naturlige tegn i døves tegnsprog er sådanne spontante håndtegn og andre tegn, som vi alle anvender ­producerer og modtager -uden at tænke nærmere over det. Vi vinker nogen til os. Vi fører højre hånds pegefinger frem og tilbage foran ansigtet, når vi siger nej til noget. Vi gaber, når vi keder os eller er søvnige, etc. En tysk forsker mener, at tysktalende forstår 800 tegn af denne type. Nogle ikoniske tegn består i, at den 'talende' efterligner en handling, saver, maler, hamrer, etc og til sidst eventuelt tilføjer tegnet for person. Tegn for karakteristiske ting kan bestå i, at tingene tegnes i luften, fx omridset af et hus: Somme tider viser tegnet noget karakteristisk ved emnet, fx knurhår for kat eller snabel for elefant. Pars pro toto, delen står for helheden. Indeksikale tegn er påpegende. Den 'talende' peger simpelt hen på samtalens objekt, fx næsen. Personlige stedord kan også signaleres på denne måde. Megen fantasi til trods er de fleste tegn i døves tegnsprog symbolske, dvs vilkårlige. Vilkårlige tegn kræver mere tillæring end ikoniske og indeksikale tegn. Ved kommunikation mellem døve og ikke­døve kan det være hensigtsmæssigt at kombinere dansk tale med tegnsproget, dvs den/de talende taler og viser håndtegn samtidigt. Denne hybrid kaldes tegndansk. DØVES INTERNATIONALE HÅNDALFABET TI • uiu Lin<200i The Professional Imaging Show THE BUSINESS DESIGN CENTRE. LONDON 0 « • I 0 APRIL 2 0 01 Markct Link Publishing Lid Link 3001. www.link200l.co.uk r--; i •«, Ptr .s , »arv of n Ccunt ci N Dnrmnr adl Titi kardn • km ar varldskdaadr i «kvi Til » .bikkm Dma t btdra^X oD art Sandnk idaf; ar en rarkkknncem Med 34 000 amcaRda nd 300 bnåag i 130 [SANDVlK] «*k en omwmnmg pi cwka 40 fmkarder kronur Drt ar ufiror tam pa en irdbg i Vi gor tiel mdjl gt Avisannonce, Dagens industri. SE, februar 2001. Det er en udbredt antagelse, at vort liv står skrevet i hånden. Håndens form samt liniernes form og længde og indbyrdes placering påstås at fortælle den enstående historie om vort liv i fortid og fremtid. Håndens form afslører personlighed og gemyt: praktisk, intuitiv, sensuel eller intellektuel. Håndens linier afslører andre sider af personligheden og tolkes af kyndige som tegn på ejerens mulige fremtid. De afslørende linier er først og fremmest livslinien, hovedlinien, hjertelinien og skæbnelinien. Den rutinerede håndlæser formodes at supplere sin mere eller mindre regelbundne udlægning med på anden måde indhentet viden om håndens ejer, samt med et ikke ubetydeligt element af fantasi. Use >our HEAD dont tempt FATE cigarettes caaaffeet your HEAJRT damage your HEALTH and may »horten your LIFE Plakat mod rygning. UK. Design: Eileen Evans/ Reginatd Mount, 1960. THE DIRECTORY OF OPPORTUNITIES FOR QUALIFIED MEN A 1960 Afl S Skæbnen i hånden, UK. Desiqn: Tom Wolsey, 1960. Modstående side: Annonce for Knoli International. Design: Herbert Matter, 1948. 37 Den officielle udlægning af politiets mærke ­hånden med øjet -er øjet, der ser, og hånden, der beskytter. Hånden og øjets oprindelse som symboler kan føres tilbage til bibelsk tid i landene omkring Middelhavet. Hånden stod for gud­dommens nærhed, og øjet for gudommens altseende tilstedeværelse. Sammenfaldet i de to symbolers betydning må have gjort det naturligt at kombinere dem som øjet i hånden. Øjet i hånden findes over Puerta judiciaria, dommens port, i Alhambra-slottet i Granada, som blev opført af muslimer i begyndelsen af 1300-tallet. I Danmark findes tegnet i kristen sammenhæng fra slutningen af 1500-tallet. Parisiske kirurger brugte samme tegn i slutningen af 1700-tallet. Napoleon brugte som tegn en stok med en hånd i den ene ende. Hos politiet i Danmark har hånden -og måske øjet i hånden -været anvendt som tegn fra 1701. Politiets tegn var -som Napoleons -en stok med en hånd i den ene ende. Øjet i hånden er første gang omtalt i en forordning af 1762. Den tanke er fremført, at øjet i hånden mærket kan være hentet i Frankrig af Ole Rømer, der ikke bare opdagede lysets tøven, men også tog sig tid til at konstruere spring­ vandene i Versailles, og -her vigtigere -at være politimester i København. Øjet i hånden knappen af messing som stadig smykker politiets uniformer. Bomærke for tidsskriftet icographic. Udgivet 1982/84 af Mobilia for icogradra, International Counci! of Graphic Design Associations. Design: Wolfgang Schmidt. å21729 / første halvdel af forrige århundrede sås øjet i hånden på registreringsplader til motorkøretøjer. Den viste 'vanteplade' er til en motorcykel­forskærm. Øjet i hånden findes stadig i et -stort set usynligt -bundmønster på nummerpladerne. Mørket, fraværet af lys, er mediet, når farbror med hånden foran lyskilden viser sin finger­færdighed på væggen og skaber et veritabelt menageri med ænder, hunde, høns og andet. Skyggespil har været vidt omkring, men formodes at have sin oprindelse i Indien, hvorfra det spredte sig til Java, Bali, Kina, Persien og Tyrkiet. I 1600-tallets Frankrig kendtes skyggespillet som 'kinesiske skygger'. Senere kaldte amerikanerne det samme fænomen for 'French shadows'. Logo for filmproducent Arnold Schwarzman, 1979, USA. Modsatte side: Geden som ikke er der. Design: Pentagram. Handsker er -som andre redskaber ­en udvidelse af menneskets naturlige kapaciteter, nemlig en udvidelse af håndens hud, der beskytter mod kulde og andre påvirkninger af klimatisk og anden art. Ordets oprindelse er håndsko, jfr tysk Handschuh. Handsker tillægges symbolsk betydning. Vi siger, at vi kaster en handske, når vi udfordrer nogen. Talemåden går tilbage til ridderturneringer, hvor ridderen kastede sin handske i samme anledning. Unge herrer, der afslår frieri på skuddagen, 24. februar i skudår, må som afbigt forære den forsmåede 12 par handsker. Panserhandsker gælder som metafor for panserstyrker, der som politiet har hand­ skerne på knapperne. Tysklands Kaiser Wilhelm II kaldte sin flåde Tysklands pansrede næve. Ovenfor og næste side: Handskemagerne er med rette kendt for deres flotte udhængsskilte. 2) QC Pansernæven på uniformsknappen. Royal Armoured Corps, UK. Printers fist, fist, fist indicator, hand, pointing hand, indicator, index, digit, you name it. Det engelske sprog er generøst med betegnelser for bogtrykkerens knyttede hånd med strakt pegefinger. Men det grafiske tegns præcise oprindelse er ukendt. Vi ved, at håndens grafiske gengivelse som opmærk­somhedsstyrende tegn er ældre end bogtryk­kunsten. Der findes pegende hænder i spanske dokumenter fra begyndelsen af det 12. århundrede. Vi ved også at trykkere tilbage til det 15. århundrede anvendte den pegende håfid som grafisk tegn. Hånden som opmærksomhedstyrende grafisk tegn bruges dels til at pege, hvor noget begynder, fx et nyt afsnit, dels som henvis­ningspil ved slutningen af en tekst, hvor den fortæller, at teksten fortsætter andetsteds, fx på den følgende side. I dag ses printer's fist oftest anvendt som dekorativt element. US Mail bruger hånden som symbol og baggrund for teksten 'Returned to sender'. Se (og syng) side 49. B E HAND LE S nænsomst afleveres senest"V samtidig-t med arbejdet til: KVE AÉ VinlcelT.22 * Kbh.T^tlf:12191 arkjc*kK)« lt. •„adl" Stevnsbov. Soliered.Holte Motiv ti! plakat for IBM med tekst af Albert Camus: Real generosity towards the future Iles in giving all to the present. Design: Alan Fletcher. Danmarks -påståede ­første funktionalist, arkitekten og grafikeren Knud V. Engelhardt, anvendte printer's fist ­som dekoration? Tonlght the CBS Television Network wlll bring you the swlftest, clearest report and analy­ sls of the Electlon returns by the natlonwlde team of CBS News correspondents, the news gatherlng organlzatlon whlch flrst reported the wlnners In 1952,1954,1956 and In 1958 STARTING AT 7:30 PM CHANNEL2 * sp«cial IBM oomputar wlll ImmMllataly procau th« Mdlnt ratunu and (or*c«at Ih« wlnn* of thi PraaMMOaJ oontnL B* »ur« to tun« In CBS N«w« right trom th« »Urt. Annoncering for CBS valgprogrammer. Design: Lou Dorfsman 6 Interview 9 Biographieal Notes 10 Credits 12 The Process of Idea and Style 17 Graphic Design" fT 47 Design for Publicationj^^F' 74 Illustration' 114 The Push Pin Graphic Jp? 130 The litist Gradbøjet printer's fist i Indholdsfortegnelsen til Seymour Chwast's The Left-Handed Designer, Abrams, New York, 1985. Side 46-47 Før / tiden havde ethvert sætten et righoldigt udvalg af printers flsts. / dag findes de som cllp art. Her vises et beskedent udvalg. WØT' T/JC mm -m-7-MLIiM/fiS CAN Printer's fist er et yndet H / A / 1 Mt^iNrww WIMI motiv hos grafikere og tegnere. Wine opeelal; ANNUAL CABERNET REPORT James Laube rates Tue 110ttest new releases plus: seattle Dl.MMC rh6ne Reds JULIA Cl ULD , 150 Great Cabernets to Buy Now! Bogvennen 1991-92. Design: Carl Vang Petersen. Politiken, 17. dec 99. Tegning: Poul Holck. ligning • fhul Holck JÉW­ Return to Sender Otis Blackwell og Winfield Scott skrev den. Elvis Presley sang den ind i vores mindspace. I gave a letter to the postman, he put it in his sack. Bright and early next morning he brought my letter back. She wrote upon it: Return to sender, address unknown. No such number, no such zone. We had a quarrel, a lovers' spat. I write l'm sorry but my letter keeps coming back. So then I dropped it in the mailbox and sent it Special D. Bright and early next morning it came right back to me. She wrote upon it; Return to sender, address unknown. No such number, no such zone. This time l'm gonna take it myself and put it right in her hand. And if it comes back the very next day, then l'll understand the writing on it. Return to sender, address unknown. No such number, no such zone. ) TC *o\ 5 « UNOELIVERA8LP AF AODRFSSED-FOBWARDING ORDE« f Vi rækker spontant armen ud og peger, når nogen spørger om vej. Mindre spontant viser betjenten, hvilken vej han ønsker at lede trafikken. På skilte anvender vi sædvanligvis pile til at angive retning, men af og til bruger vi hånden (grafisk) som det retnings­markerende element. Vejvisning med et menneskeligt ansigt. =€5 fl^ ^ Computerfolket anvender små hænder som pegeværktøjer på skærmen, og kompen­ serer derved -bevidst eller ubevidst -med high touch for high tech. Skovv På Skovvej i Gentofte antropomorficerede arkitekten og grafikeren Knud V. Engelhardt henvisningsskiltet og gjorde det til en hånd. Hænderne viser vej på Makepeace Woodcraft Schooi Parnham, Dorset (GB). Design: Cliff Harper/ The Partners. 51 BRITONS (Lord Kitchener) WANTS YOU. Mødt af Lord Kitchener's bydende blik og pegende hånd forstod alle rette ved­kommende i England, at henvendelsen gjaldt netop dem. Senere er plakaten blevet parafraseret i utallige varianter. Men den pegende hånd alene er også et virkningsfuldt motiv, hvad enten det er i Roy Lichtensteins pop-art version eller på skilte, der skal minde tyske trafikanter om, at 130 km i timen er en langt mere fornuftig hastighed end den, deres Bundestank ^5/7 køre. Yderst ti! venstre: YOU', UK. Design: Alfred Leete, ca 1914. Ti! venstre: YOU!, USA. Design: James Montgommery Flag, ca 1914. JOINYOMIMMY! GOD SAVE THE RING FOR U.S.ARMY NEAREST RECRUITING STATION Tysk vejtavle fra 80erne. Ophav ukendt. Amerikansk Pop-konst (106 former av karlek och fbrtvivlan) Plakatdesign: M&O, John Melin d 29/2-12/4 Alla dagar 12-17. onsdagar 12-21 Anders Osterlin, 1964. Motiv: ModernaMuseet Roy Lichtenstein. Da Danmark i 1963 gik til folkeafstemning om nye jordlove, var det ikke noget parti, men de konservatives afstemningsplakat, der var afstemningens sejrherre. Plakaten viste i al sin gru en hånd i begreb med at snuppe et sagesløst enfamilieshus. Kommunikation i øjenhøjde, før det udtryk kom på mode. Den famøse hånd er siden gået over i historien som den sorte hånd. Den truende hånd er en veteran i politisk propaganda, både i den truende og i den truede parts tjeneste. Da tyskerne i 1942 ville skræmme Londons indbyggere, brugte de også hånden. Spanierne brugte under borgerkrigen hånden som grafisk værn mod italienske frivilliges indblanding. Den 'sorte' hånd, der ikke var sort, men effektivt vandt folke­afstemningen om jordlovene i 1963. Tysk flyveblad der truede londonerne i forbindelse med VI-angrebene, ca 1942. Den sorte hånd behøver ikke at være sort. Protest mod italienske troppers deltagelse i den spanske borgerkrig. Alle brugsgenstande er redskaber. Alle redskaber er ekstensioner af menneskets naturlige kapaciteter. Vi slår bedre med hammeren end med hånden. Hammeren udvider hånden. Vi regner hurtigere og bedre med computeren end uden. Computeren udvider hjernen. Aristoteles kaldte hænderne redskabernes redskab. Han kunne med samme ret have kaldt redskaberne hændernes hænder. Af og til har designere af redskaber taget denne tanke bogstaveligt og antropo­morficeret -givet menneskelige træk til ­redskaberne, for eksempel givet dem form af en hånd*. En dørhammer som en hånd, der holder en kugle, en bordkortholder, en kløpind og en gammmeldags metalpen er eksempler på håndens antropomorfier. Viserne på rigtige Mickey Mouse ure har hænder. På engelsk hedder urets visere hånds. Før bilerne fik afviservinger, rakte føreren sin arm ud for at varsle sving. Introduktionen af elektriske afviservinger gjorde den form for bilistmotion overflødig, men en dansk opfinder foreslog en pragmatisk løsning og fik patent på en mekanisk afviservinge, som var en hånd. Giv en hånd i trafikken. Dansk opfindelse. Håndværktøj for skriverkarle. Kløpind med fingeret hånd. Joe DiMaggie. Armstol med stel af metal, polstring af polyurethan-skum og betræk af læder eller stof. Design: De Pas. D'Urbino og Lomazzi, 1970. Producent: Poltronova, IT. Showtime. På engelsk hedder urvisere 'hånds'. Klart for enhver ejer af et ægte Mickey Mouse ur. Verdens første Mickey Mouse ur designet af August Shallack for Ingersoll, copyright Walt Disney, produceret juni 1933. Ved juletid samme år var der solgt 900.000 eksemplarer af den hjulbenede tidtager. MICKEY MOUSE INGERSOLL Heraldikken, læren om -og kunsten at lave ­våbenjskjolde), har ikke holdt fingrene fra hænderne. Hænderne indgår i mange våben, og de betydninger våbnernes ejere selv lægger i hænderne, er mangfoldige. I engelske våben anvendes hænder undertiden til at angive, at våbenet er arvet. Når heraldikere blasonerer, dvs beskriver et våben, anvender de bestemte termer og følger bestemte regler. I mangel på en autoritativ dansk kilde anvendes her de engelske (delvis franske) termer. Udtrykkene dexter og sinister for højre og venstre skal forstås, som et rigtigt skjolds bærer gør det. Hænder i heraldik vises oftest åbne, apaumé. Hvis en hånd ikke er åben, men knyttet, cienched, oplyses det udtrykkeligt. Hvis pege-og langfingeren er strakt, er hånden raised in benediction. Hvis der ikke angives andet, er den heraldiske hånd afskåret ved håndleddet. En cubit arm derimod omfatter to trediedele af underarmen, mens en arm couped at the elbow omfatter hele underarmen. Hvis overarmen er med, er armen embowed, bøjet i albuen. Hvis armen er klædt i et ærme, er den habited. Hvis den er dækket af rustning, er den in armour, og hvis hånden er klædt i panserhandske, er den in gauntiet. A dexter hand. A sinister hand. A hand in benediction. A cubit arm. An arm couped at An arm embowed. An arm embowed the etbow. to the dexter. An arm embowed An arm embowed Two arms counter-Two arms counter­fesseways. the upper part in fesse. embowed. embowed and inter­laced. A cubit arm habited. An arm embowed in A cubit arm in armour, armour. the hand in a gauntiet. Guds beskyttende hånd over Køge er blandt de oprindelige elementer i Køges våben, der kendes tilbage til 1421. Et segl med hånden alene kendes fra midten af 1300-tallet. WCORPVS: Heraldikere kalder våbenskjolde, der henviser til ejerens navn, for talende våben. Præstøs byvåben er et talende våben. Som for politibetjente, dirigenter og børshandlere (indtil for nylig) er det en del af præstens arbejde at gøre tegn med hånden, som her, hvor præsten velsigner Præstø. DW/\RDI:ReG] Guds beskyttende arm, et anerkendt heraldisk motiv, ses også som en interessant detalje i det 70 meter lange Bayeux­tapet, der afbilder tiden op tiI samt slaget ved Hastings, normannerne mod englænderne. Sejrherrerne vævede tæppet. Her føres den døde kong Edward til kirken. Slaget handlede om, hvem der skulle efterfølge Edward på tronen. Sølv-og tinmærker Sølv-og tinmærker er små oprindelses­ certifikater, præget i metallet, der fortæller den kyndige beskuer om produktets her­ komst og kvalitet. Sølvmærker identificerer den kontrollerende myndighed, fremstillingsåret, renheden og mesteren. Tinmærker identificerer legeringen, stedet og mesteren. Tin er et grundstof men anvendes i legeringer. På dansk bruger vi ordet tin både om det rene metal og tinlegeringer, hvor englænderne siger henholdsvis tin og pewter. Hænder forekommer som motiv i både sølv-og tinmærker. Eksempler på Eksempler på tinmærker myndighedsmærker i med hænder som motiv, sølv med hænder som motiv. Forskellige personer og grupper hilser med forskellige håndtegn. Paven hilser og vel­signer med højre hånds strakte pege-og langefinger. Ulveunger hilser med højre hånd med adskilte pege-og langefingre. Spejdere hilser med højre hånds tre midterste fingre samlet. Militære personer gør honnør med fem strakte samlede fingre, garagemesteren honnørhilser med fem spredte fingre. Hemmelige broderskaber har hemmelige hilsener. Nazisterne strakte hele armen i Heil Hitler hilsenen. Undertrykte og/eller militante grupper strækker højre arm med knyttet hånd. Kvindebevægelsens venusspejl med knyttet næve er klar tale: Vi er kvinder og vi vil kæmpe for kvindernes ret. I nogle lande holder man højre hånd på hjertet, når nationalhymnen spilles. Ulveunger hilser med to, spejdere med tre fingre. Øverst til venstre: Kampen fortsætter. Paris, maj 68. Plakatdesign: Atelier PopulaIre. Til venstre: Hele ungdommen samlet for fædre­ landet, dvs den spanske republik. Plakatdesign: Marti Bass, 1937. Pakket med faglig stolthed. Kvinder, der vi! kæmpe for deres rettigheder. Vi er magten. Plakat. Paris. 1968. Ethvert redskab bærer i sig den ånd, hvori det bievskabt. Det sagde atomfysikeren Werner Heisenberg, og måske ligger heri en forklaring på, hvorfor så mange produkter er så komplicerede at bruge, at de ikke selv kan fortælle hvordan, men må have hjælp af en brugsanvisning. Produkterne er blevet til under helvedes pinsler og videregiver nu designerens trængsler til brugeren. Somme­tider søges problemerne lindret af en såkaldt brugsanvisning. Problem: produktdesign. Løsning: grafisk design. Desværre trænger brugsanvisningerne ofte selv til en forklaring: How to use these instructions. Det indtryk bekræftes af bogen Open Here, hvor Paul Mijksenaar og Piet Westendorp gør sig lystige over brugsanvisningsdesigneres fraværende evner til at dække over produkt­designeres tilstedeværende mangler. Brugsanvisninger handler for en god dels vedkommende om, hvad brugerne skal gøre med deres hænder. Det gælder montering af kunstige negle, men også alt fra hjernekirurgi og skæring af gåsepenne til åbning af dåser og betjening af kontormaskiner. wm ?u: i^ez bcyni al Itraf^crvpefeflt wtr3an> sø/I * cryu-ni'ici Sådan skærer du din gåsepen. Michael Baurenfeind: Vollkommene Wieder­herstellung, der bissher sehrin Ven/all gekommenen Schreib-Kunst, Nurnberg, 1667. Btnacmttrf? henjio calarm\ Døna cømpn", henjleeatanri. To anbefalede hånd­stillinger ved skrivning. Urban Wyss: Libellus valde doctus, Zurich, 1549. 2)$i# b)«n9 bifønocf m b\ nwr obc ouf 2wt5 boapt/banfooftbae ntbc/08 btnbi an ixuunj tt$ c* nit btnt glaub bat als biruftTfl rnjfruwm: bie t>ot txr^d^XMt* X>nb tenet aacbTMti bk btrc .^ j Små børn lærer at tælle på fingrene, og voksne tæller demonstrativt på fingrene, når de skal gøre en mindre optælling anskuelig for andre. Håndoptælling er noget helt andet, nemlig det modsatte af maskinel optælling, og fx praktiseret i Miami i 2000, da der var dødt løb ved det amerikanske præsidentvalg. Vi er født med fem fingre på hver hånd, en omstændighed der har haft afgørende indflydelse på indførelsen af 10-talssystemet. Tegneseriefigurer har for syns skyld kun fire fingre på hver hånd. Klodsede personer har ti tommelfingre. Byplanlæggeres fingerplaner tager ikke antallet af fingre højtideligt men hæfter sig ved håndens geometri: et centralt område hvorfra der udstråler korridorer. Grafiske designere tegner hænder med seks eller flere fingre, når de vil illustrere mangfoldighed. Fra Gabriel Winter: Computus manualis, Åbo, 1758. På icograda's Student Seminar 1995 med 1500 deltagere i Londons Marble Arch Odeon biograf var der seks keynote speakers (bl a redaktøren af dette nummer af Bogvennen). Alan Fletcher gengav dem som en håndfuld på plakat og invitation. 79 Kunstnere og designere er ofte meget bevidste om deres hænder, et altid nær­værende motiv. M C. Escher, Seymour Chwast og Piero Fornasetti er gode eksempler. Escher lod hænderne tegne hinanden. Chwast kaldte sin bog The Left-Handed Designer og fyldte den med både højre­og venstrehænder. Fornasetti tegnede hænder på sine designobjekter og lavede snesevis af produktlogoer med sin hånd ­det sidste i dobbelt betydning. TEMA E VARIAZIONI Fomsnu Niiiio MADE IN ITALT VR FALLE ^ rORH Ab£TT MILANO IIADC IN ITA CAMMEI rilUSETTI NIlåM eva)^ Foiusnn Kiiiio MAOI IN ITALT SPECIALITA'LIGURI S -% fOIIIStlll NililO NUMMUS foiusfin Niim Fønismi mini MARINARA SPECIALITA' B0L0GNES1 ASTRONOMICI Piero Fornasetti: logoer for egne produkter. bogomslag, 1985. Seymour Chwast The Left-Handed Designer k Inspireret af medieopmærkesomheden omkring prinsesse Dianas arbejde for afskaffelse af landminer iværksatte den engelske kunster Rebekah Gilbertson Project Handlines. Ideen var, at (kendte) mennesker der i særlig grad var afhængige af deres lemmers brug -kunstnere, forfattere, musikere, dansere, atleter, etc -skulle aflevere et billede af deres hånd eller fod. Resultatet blev bogen Handlines, hvis overskud skulle gå ubegrænset til Røde Kors' arbejde for ofre for landminer. Efter 45 sider med hvert sin hånd eller fod afsluttes bogen med en serie gruopvækkende fotos af invaliderede landmineofre i Angola og Cambodia. Fotograf: Ken Griffiths. 45 FAMOUSHÅNDS IN SUPPORTOF AWORLDWIDE BAN i ONANTI-PERSONNEL LANDMINES. i RYAN CIGGSDAVID HOCKNEY TERENCE CONRA RACEYEMIN EVELYNG NNIE RKK PFLER ft JEANETT NTE NM Dl YACOUB GRI HS ER BLAKE ? BELLA FR WIL LF C OUINN = MARTIN B A HA ING MIKE WHI R S DMA ROSEMAR E F THF.SIGER M L CL ANCIS U E ARD ERSRO Y LEY W ONALD GIB DES fcj GER UH1N ALAN ELL RICK S AD ALEXAN LA MCCARTNE PHILIP TREACY CHRIS ARAH g RAPHAEL CHRIS Y BUSSELLJOAN AR P>YONA CAMPBELL INTRODUCTION BY Handlines: 45 berømte hænder og fødder ti! støtte for et verdens­omspændende forbud mod person­landminer,1998. Modsatte side: Alan Fletchers hånd. Se også side 34. Til fortrydelse for frimærkesamlere frankeres en betydelig del af det offentlige og erhvervs­livets post i dag pr frankeringsmaskine, så maskinens stempel erstatter et eller flere frimærker. Filatelistisk set er fremskridtet et tilbageskridt. Til glæde for dem, der stadig håndfrankerer, og dem, der modtager brevene, anstrenger Post Danmarks frimærkekontor sig for at producere et varieret udbud af mærker skabt af mange kunstnere. Nogle af mærkerne glæder især diverse interesseorganisationer, der hædres med et særfrimærke, som økonomisk og/eller kommunikativt gavner deres sag. Af de her viste elleve håndmærker, agiterer ni for en sag: Vanførefonden, 400-året for Rigsarkivets Oprettelse, Afholdelsen af verdensmesterskaberne i billard i Danmark, Danske Døves Landsforbunds 50 års jubilæum. Dansk Blindesamfunds 75 års jubilæum, FNs internationale fredsår, Kræftens Bekæmpelse, Spastikerforeningen, samt Regnvand og grundvand. Det siger noget om håndens symbolkraft, at den bruges til at illustrere så forskellige anliggender. KHÆiSIISiEDE R.NELLEMANN del Tema Vanførefonden Udgivelsesdag 24. juni 1963 Format 23,60 x 31,08 mm Værdi 3,75 +0,50 kr Takning 123/4 Kunstner Rasmus Nellemann Gravør Czeslaw Slania Teknik Stålstik Antal pr ark 50 Tema Udgivelsesdag Motiv Format Værdi Takning Kunstner Gravør Trykmetode Antal pr ark 400-året for Rigsarkivets oprettelse 10. juni 1982 En hånd med en fjerpen 23,60 x 31,08 mm 2,70 kr 12 3/4 Bo Linnemann Arne Kuhlmann Stålstik på fluorescerende papir 50 stk 370 DANMARK OLE SPORRING del. CZ.SLANilA sc Tema A fholdelse af verdensmesterskaberne i billard i Danmark Udgivelsesdag 26. januar 1984 Motiv Billardspil Format 23,60 x 31,08 mm Værdi 3,70 kr Takning 12 3/4 Kunstner Ole Sporring Gravør Czeslaw Slania Trykmetode Stålstik på fluorescerende papir Antal pr ark 50 stk Danske Døves Landsforbund Tema Udgivelsesdag Motiv Format Værdi Takning Kunstner Gravør Farve Trykmetode Trykkeri Antal pr ark Danske Døves Landsforbunds 50 års jubilæum. 7. november 1985 Hånd viser bogstavet D / døves håndalfabet 31,08x 23,60 mm 2,80 kr. 12 3/4 Steffen Jørgensen Arne Kuhlmann Flerfarvet Stålstik på fluorescerende papir Post-og Telegrafvæsenets frimærketrykkeri 50 stk Håndfrankering BLINDESAMFUNDET 75AR DANMARK 2.80+50 Morten Sturup del. 1986 Kuhimann sc. Tema Dansk Blindesamfunds 75 års jubilæum Udgivelsesdag 20. februar 1986 Motiv Hænder på blindeskrift Format 23,60 x 31.08 mm Takning 12 3/4 Kunstner Morten Sturup Gravør Arne Kuhimann Teknik Stålstik/offset Trykkeri Post-og Telegrafvæsenets frimærketrykkeri Antal pr ark 50 stk Morten Sturup del Kiihlmann sc. Tema FNs internnationale fredsår Udgivelsesdag 28. april 1986 Motiv Symbol for fred Format 23,60 x 31,08 mm Værdi 3,80 kr Takning 123/4 Kunstner Morten Sturup Gravør Arne Kiihlmann Farve Flerfarvet Trykmetode Stålstik/offset på fluorescerende papir Trykkeri Post-og Telegrafvæsenets frimærketrykkeri Antal pr ark 50 stk Tema Kræftens Bekæmpelse Udgivelsesdag 3. september 1998 Motiv En hjælpende hånd og Kræftens Bekæmpelses logo i baggrunden Format 23,60 x 40,40 mm Takning 123/4 Kunstner Jette Kofoed Teknik Offset Trykkeri Post-og Telegrafvæsenets frimærketrykkeri Antal pr ark 50 stk Thomas Kluge:Firefarver, 1999 Tema Dansk kunst Udgivelsesdag 25. august 1999 Motiv Fire farver Format 50,50 x 43,26 mm Værdi 9,25 Takning 123/4 Kunstner Thomas Kluge Typografi Austin Grandjean Teknik Stålstik på fluorescerende papir Trykkeri Post-og Telegrafvæsenets frimærketrykkeri Antal pr ark 20 stk 4.oo +5° SOrFl BEIER de 2000 NAART1N MOKCK sc Tema Udgivelsesdag Format Værdi Kunstner Gravør Teknik Antal pr ark Spastikerforeningen 27. september 2000 23,60 x 31,08 mm 4,00 +0,50kr. Soffi Beier Martin Mdrck Stålstik 50 stk •;• i-.-.-.. . • • • ••o:- Hedda Bank del 2001 Tema Udgivelsesdag Motiv Format Værdi Kunstner Fotografer Teknik Antal pr ark Furopa-frimærke 9. maj 2001 Regnvand og grundvand 33,44 x 28,848 mm 4,50 og 9,75 kr. Hedda Bank Claus Wiedmayer Image Bank/Paolo Curto Offset 40 stk >danmark >6.00 morten sørensen del. 2001 tor jørgensen tot. Tema Ungdomskultur Udgivelsesdag 22. august 2001 Motiv Scratching Format 39,52 x 28,84 mm Værdi 6,00 kr. Kunstner Morten Sørensen Fotograf Tor Jørgensen Teknik Offset Antal pr ark 40 stk Kender du de moderne servitricen ved hver ny bliver kold -stiller sig foredrag på fem minut restauranter, hvor ret -mens maden op og holder et er, der virker som en halv time? Her følger post festum kokkens forklaring til Bogvennen 2000. Omslaget er trykt på C Materien er trykt på OAB-Tryk A/S, Odense og materie på en fire-f Speedmaster. Omslage Formatet, 165 x 245 m Forening for Boghaand Skriften er Linotype Un en nytegnet udgave fré Condensed tegnet af s Frutiger i 1957. Som brødskrift er anve 10 pt sat på 7,5 mm. T anvendt Bold 620, 10 '\ brødtekst er anvendt Linielængden 120 mm 80 karakterer/linie. Til er anvendt Bold 620, 1 er anvendt Italic 421,' 3,75 mm. PM ^clus Offset 250 g. clus Offset 170 g. har trykt omslag irve Heidelberg t er påført UV-lak. m, er standard for værks årsskrift. ivers Condensed, 1998 af Univers :hvveizeren Adrian idt Regular 420, 1 overskrifter er t. Til fremhævning talic 421, 10 pt. giver gennemsnitligt :itaterne side 10-11 ] pt. Til billedtekster 0 pt med linieafstand Per Mollerup, 1942. Direktør for Mollerup Designlab, et design­firma, der arbejder med identitet og information. Teknologie doktor fra Lunds universitet. Har bl askrevet: Godt nok er ikke nok. Dansk Design Center, 1992. Marks of Excellence, Phaidon, London,1996. Svar på 10 spørgsmål om design af visuel identitet, Dansk Design Center, 1998. Design er ikke noget i sig selv, Gyldendal, 1998. Collapsibles, A Design Album of Space-Saving Objects, Thames & Hudson, London, 2001. Collapsibles udkommer desuden i en amerikansk, en tvsk oo en fransk udgave. Bagsiden: Illustration efter Diderots og d'Alemberts Encyclopédie, 1751-72. J En hånd er ikke bare en hånd. Bomærke for Ocean Aid. Design: Michael Macintyre, 1993. \jp \