H�nden og �nden Temaet for Bogvennen 2000 var s� at sige lige ved h�nden. H�nden er, bortset fra ansigtet, menneskets mest ekspressive legemsdel og anvendes til at sige langt mere end bare: jeg er en h�nd. H�nden og �nden omtales ofte som mods�tninger, og n�sten lige s� ofte underforst�et, at �ndens arbejde er finere end h�ndens. Men det er netop samarbejdet mellem �nd og h�nd, der har bragt os frem, hvor vi befinder os i dag. Vores civilisation havde ikke v�ret det, den er, uden �nden og h�nden. Det vidste Piet Hein. Han grukkede smukt om samarbejdet mellem �nd og h�nd, og t�nkte b�de p� det unikke og det industrielt frembragte resultat. H�nden og �nden. For den oratoriske begavelse er h�nden bare �t af flere sprog�forst�rkende udtryksmidler. Men for dem, som ikke kan tale eller h�res af andre, kan h�nden v�re den eneste mulighed for at kommunikere. Flere af de h�ndtegn, der anvendes til understregning af, eller erstatning for, det talte ord, har s� st�rk en fort�llekraft, at de har sl�et rod som motiv for grafiske tegn. Hermed f�r h�nden en dobbelt rolle i visuel kommunikation: den er b�de medium og motiv. Herom handler Bogvennen 2000. Der er naturligvis ikke tale om nogen udt�mmende afhandling. Bare et fingerpeg. Per Mollerup H�nden og h�ndens dele indg�r i mange ord og sproglige vendinger. Nogle skal forst�s bogstaveligt, andre billedligt. Vi giver nogen h�nden, dvs et h�ndtryk. Meningen kan v�re en hilsen: goddag eller farvel, eller en bekr�ftelse af en aftale, fx en god handel. Senere kan aftalen h�ves eller h�ndh�ves. For en sikkerheds skyld kan aftalen bef�stes med et h�ndpant. Godt for ih�ndehaveren. I visse kredse, fx blandt hestehandlere, giver man h�ndslag p� handelen. Vi giver optr�dende en h�nd, dvs en applaus, hvis vi da ikke sidder p� h�nderne, n�r der skal klappes. Vi giver venner en h�nd med, dvs en hj�lpende h�nd, dvs en h�ndsr�kning, m�ske ved at g� til h�nde, eller bare som h�ndlanger. Vi l�ser alleh�nde problemer h�nd i h�nd, somme tider i en h�ndevending. Vi sl�r h�nden af dem, der ikke fortjener vort venskab, men l�gger h�nd p� fjender. Jesus helbredte ved h�ndsp�l�ggelse. H�nden p� hjertet, siger vi, n�r vi bedyrer vores oprigtighed. Vores n�rmeste medhj�lper er vores h�jre h�nd. Liderlige danske konger, med eller uden h�ndf�stning, der ville orden i uorden, giftede sig til venstre h�nd og gav afkommet f�llesnavnet Gyldenl�ve. Udtrykket venstreh�ndsarbejde stammer -s� vidt vides �ikke herfra. Roy Lichtenstein: maleri, 1962. Et h�ndtryk kan -som et h�ndslag -bekr�fte en aftale. N�r h�ndens gerninger g�lder sy og strik for sjov, taler vi om h�ndgerning. N�r det er alvor, taler vi om h�ndv�rk. H�ndv�rkeren har en sikker h�nd, dvs h�ndelag. Med hj�lp af let h�ndterligt h�ndv�rkt�j producerer han h�ndv�rksm�ssig kvalitet. Beh�ndige sportsfolk brillerer med h�ndstand, tr�ner med h�ndv�gte og holder formen vedlige med h�ndbold. Vi k�ber h�nd�ltet br�d hos h�ndv�rksbageren. (I gamle dage var en h�ndv�rksbager bare en bager. H�ndv�rks�bager, h�ndv�rksslagter, osv er retronymer, ord der er skabt i ny tid for at skelne gamle f�nomener fra nye f�nomener). Vi snupper en h�ndmad med h�ndsk�ret spegep�lse og en h�ndbajer, hvis vi ikke foretr�kker h�ndskudt fasan og slutter af med en h�ndrullet. Den uvirksomme sidder med h�nderne i sk�det. Vi vasker vore h�nder, s� vi har rene h�nder (billedligt), n�r vi bedyrer vores uskyld, eller vasker dem, s� vi har rene h�nder (bogstaveligt), n�r de tr�nger til d�t. I sidstn�vnte tilf�lde t�rrer vi dem i h�ndkl�det og fork�ler dem m�ske med h�ndlotion. Vi holder h�nderne varme i handsker (h�ndsko). Vi beskytter h�nderne i arbejdshandsker og en del af dem i et fingerb�l. Vi holder og b�rer en h�ndtaske og holder i et h�ndtag. Han er ikke noget at holde i h�nden i tordenvejr, siger svenskerne. H�ndsky personer lader sig i det hele taget ikke tage i h�nden af hvem som helst. FASANER ar*. PlUKKCOL 5TX. 55" H�NU SKUIMl Kortspilleren sidder med en god h�nd og h�ber p� en heldig h�nd i det videre spil. �n ting er, hvad vi oplever p� f�rste h�nd, noget helt andet er, hvad vi har p� anden eller tredie h�nd. Vi har en finger med i spillet, f�r fingre i noget godt, er beh�ndige, fingernemme, fikse p� fingrene og har Fingerspitzgefuhl. Vi stikker nogen p� n�ven, men er forh�bentlig ikke n�venyttige. Vi g�r ikke til h�ndgribeligheder, og vi undg�r h�ndgem�ng og n�vekampe. Endelig holder vi fingrene fra det, der ikke skal fingereres ved. Politikere vil s�tte fingeraftryk (billedligt). Fumlefingrede langfingrede efterlader fingeraftryk (bogstaveligt), n�r de negler noget. M�ske skrider lovens h�nd�h�vere til handling og l�gger ikke fingrene imellem, men truer med h�ndv�ben og har h�ndjernene fremme, n�r de siger: h�nderne op! Nogle tager loven i egen h�nd. Svedofile tager h�nd om alt muligt. Fiflende EU�politikere, der bliver taget med fingrene i m�dekassen, f�r �n over fingrene, hvis pressen f�r fingre i sagen. Vi hygger med h�ndklaver og spiller to-eller fireh�ndigt p� det opretst�ende. Manus er h�nd p� latin. Manufaktur betyder h�ndv�rksindustri. Teglv�rket leverer h�ndstr�gne sten. Manudukt�ren manuducerer: f�rer os ved h�nden. Reklamen manipulerer: tager os ved n�sen. En manual er en h�ndbog. Manuale Tipografico er en bogtitel, grafikere t�nker p� med �resfrygt. MANUALE TIPOGRAFICO DEI. CAVA LIERE GIAMBATT1STA BODONI VOLUME PRIMO- PARMA PRESSO LA VEDOVA En manual er en h�ndbog. I et frit land har ingen h�nd-og halsret over andre. Heller ikke byplanl�ggere. I 1947 opfandt de fingerplanen som model for Stor- K�benhavns udvikling. H�ndeligt uheld, siger vi om en u�nsket h�ndelse, der m�ske kr�ver behandling med noget, der f�s i h�ndk�b. I gamle dage h�ndskrev forfatteren sit manuskript, som blev h�ndsat, h�ndtrykt p� h�ndgjort papir og senere h�ndindbundet. Vi har stadig h�ndb�gerne ved h�nden. H�nderne indg�r i mange sangtekster. Da mi la sua mano / Reicht mir die Hand mein Liebchen, Jeg kysser Deres h�nd Madame, Man binder os p� mund og h�nd og I wanna hold your hand er h�ndplukkede eksempler. Vi styrer et projekt med fast h�nd, s� vi har h�nd i hanke med udviklingen. Lederen h�ndterer vanskelige situationer med sikker h�nd og st�tte fra sine h�ndgangne m�nd. Dogme-br�dre laver succesfilm med h�nd�holdte kameraer og andre selvp�f�rte tekniske begr�nsninger. Fanden tager hele h�nden, n�r vi r�kker ham en lillefinger. At v�re rundh�ndet er at v�re gener�s. Andre sprog har andre h�ndvendinger, fx engelsk: handmaid, handy, handyman, hands-off, hands-on management, all h�nds on deck, second hand. Dette meddelt offhand. UElTIUOkUAS TU EGNSI CIM. itKMT ii*t *� iawm�HtoMTo�tr K�benhavns fingerplan anno 1947. Second HandRecords Larsbj�rnsstr�de 20, 1454 K�benhavn K 3315 00 03 Jagtvej 71-73 35 861603 2200 K�benhavn N K� BYENS BILLIGSTE PLADEBIKS!! Second hand records. H�nderne kan n�sten siges at tale. Bruger vi dem ikke til at kr�ve, love, kalde, afvise, true, underkaste os, udtrykke modvilje eller frygt, sp�rge eller n�gte? Bruger vi dem ikke til at vise gl�de, sorg, t�ven, tilst�else, anger, m�l, m�ngde, antal og tid? Kan de ikke opildne og forbyde, udtrykke anerkendelse, undren og skam? Quintilian, romersk orator, 35-98 Vist kan h�nderne tale, eller mere pr�cist: vi kan tale med h�nderne. Med vore fagter, vores gestik, understreger og artikulerer vi det, vi siger, og siger det, vi ikke siger med ord. Fagterne kan v�re mere eller mindre spontane og mere eller mindre private. Nogle fagter er kulturelt f�lleseje, dem m� vi l�re, f�r vi bruger dem. Vi kan opdele h�ndens tegn i ikoniske, indeksikale og symbolske tegn. Ikoniske tegn har lighed med det, de betyder. Indeksikale tegn f�r deres betydning gennem n�rhed, fx det h�nden peger p�. Symbolske tegn bygger p� konvention, en mere eller mindre formel aftale om, hvad de betyder. (Se ogs� side 29). Nogle af h�ndens tegn udvider det talte sprog, andre erstatter det. 1 brancher og milj�er, hvor det kan v�re sv�rt at tale og/eller lytte, udvikles undertiden fag� specifikke h�ndtegn, der kun 'tales' og forst�s af fagets ud�vere og andre indforst�ede. Etniske og religi�se grupper har udviklet taleerstattende h�ndtegn. Endelig findes der d�vesprog, en s�rlig kategori af h�ndtegn skabt for mennesker med nedsat tale-eller h�rekapacitet. Fordi h�ndens tegn udtrykker sig visuelt pr�gnant, har det v�ret oplagt for grafiske designere at gengive dem som grafiske tegn. Forbilledet, h�ndens sprog, taler i �vrigt ikke bare til synet, men ogs� til h�relsen og den kropslige f�lelse. Knips med fingrene til� tr�kker opm�rksomhed, klap udtrykker bifald. Det forst�r alle. K�rtegn og knytn�ve� slag kr�ver heller ingen ledsagende for� klaring. Et fast h�ndtryk tolkes som udtryk for faste karaktertr�k. Et slapt h�ndtryk -v�dt wienerbr�d -tolkes som det modsatte. There is nothing better than a finger for pointing out people and locations, for identifying, for stressing a point. In a written text highlighted paragraphs, bold type, arrows, etc., all aet like fingers to point the way. Instructions should be like surrogate fingers. Richard Saul Wurman: Information Anxiety 2, QUE, Indianapolis, 2001 Med h�nden peger vi, dvs henleder opm�rksoheden, p� noget. / grafisk gengivelse kan h�nden have den samme funktion. H�nden styrer opm�rksomheden og fremh�ver det pr�senterede. Plakatdesign: Cassandre, 1935. Generelle h�ndtegn sp�nder fra det helt spontane til det omhyggeligt indl�rte. N�r vi knytter n�ven mod nogen eller sl�r i bordet, er det sikkert spontant. Men n�r vi banker under bordet for at tage vare p� sk�bnen, ligger der en indl�ring bag. Det g�r der ogs�, n�r vi krydser fingre, fordi vi �nsker, noget skal g� godt, eller hvis vi ikke vil st� ved vort l�fte. Churchill opfandt ikke V-tegnet, men l�rte at bruge det for victory. Vatikanchefens pontifikale fingertegn og amerikanske pr�sidenters four-more-years er andre eksempler p� n�je indstuderede gester. Italienernes sociale kompetence er uover�truffen, n�r det g�lder gester og andet ikke�verbalt sprog. Fra Romerriget har vi den opadvendte og den nedadvendte tommel. Romerne brugte ogs� fuck-fingeren. De kaldte den digitusimpudicus, den obsk�ne finger. Luigi Barzini fort�ller i The Italians, hvordan italienske bilister for l�ngst har opgivet at s�tte farten ned for at forn�rme med�trafikanterne verbalt, men n�jes med i forbi�farten at pege p� den formastelige med strakt pege-og lillefinger. Tegnet siger uden omsv�b, at den p�pegede har horn, alts� er hanrej, hvad enten det s� er hans forlovede, hustru eller elskerinde, der er den gener�se giver. Inspirationen ti! illustrationerne p� denne og f�lgende sider er hentet fra mange kilder, men f�rst og fremmest fra: Supplemento al Dizionario Italiano, Bruno Munari, 1958. Horn: hanrej! Ring ti! mig! �jeblik! Jeg skal i g�rden! Fingeren bev�ges som p� en drejetelefon. Det passer ikke. Jeg er sulten. Invitation. Vises, s� den lyttende H�nden bev�ges ikke ser det. sidel�ns langs maven. Noget at drikke. Fremragende! Jeg er tilfreds. Anvendes is�r af H�nderne gnides mod madelskere. hinanden. Bertel Thorvaldsen afv�rger med det nedadvendte horntegn kameraets onde �je. Nordens �ldste portr�tfotografi, en daguerreotypi taget 1840 af franskmanden A.-Ch.-Th. Neubourg. Kom! Han ved besked. Auto stop. Tommelen f�res fra �ret til munden. rr Nej. Kedelig kar! Hemmelig forbindelse. H�nden drejes frem og H�nden sl�s langsomt og tilbage i h�ndleddet. rytmisk mod brystet. n Vrede. Bang! Trusse! H�nden f�res tv�rs over halsen. mr Jeg kender ikke noget til Betaling. OK. noget. Tommel og pegefinger gnides mod hinanden. r / < j i fy/J / / Enig. Tys! Tyveri. Nederste �jenl�g De fire fingre lukkes tr�kkes nedad. en efter en (ej tommel). S�vn. Hvad viI du? Har du noget at ryge? fQ Fuck you! De gamle romere gav fingeren. Som almengyldig forn�rmelse konkurrerer den i popularitet med det omvendte V-tegn (ydersiden af h�nden udad) og bras d'honneur, venstre h�nd, der sl�r ved albuen p� den b�jede h�jre arm med h�jre h�nd knyttet. Entschuldigung. H�nd�sproget er i stadig udvikling. / de seneste �r har der blandt tyske trafikanter udviklet sig den skik at sige und�skyld ved at vise de tre midterste fremstrakte fingre. Tegnet forestiller bogstavet E, f�rste bogstav i 'Entschuldi�gung', undskyld. Forn�rmende cover ti! kassetteb�nd. DanBolig -samarbejder med Unibank Bodil Petersen Statsaut. ejendomsm�gler & valuar MDE Vurderingssagkyndig for Unikredit Hovedgaden 21 A � 3460 Birker�d www.danbolig.dk � info@birkeroed.danbolig.dk Ring: 45 82 07 66 Fax: 45 82 07 76 Huset i h�nden. Det er ikke tegneren, som er kvalitetscertificeret. ipp Generelle h�ndtegn Yderst ti! venstre: Svensk valgpropaganda p� h�jrefl�jen, 1968. Til venstre: Dansk valgpropaganda p� h�jrefl�jen, 1968. dennega H�nder for arbejde: "Vi skal gennemf�re planen for de store projekter". Design: Gustav Klutsis, USSR, 1930. 20 sBKAFHICS Fn grafisk klich� der huskes. Foldede h�nder kan betyde b�n, men beh�ver ikke at g�re det. Forsideillustration: Plakat af Makoto Nakumura 8 Reickichi Nakayama. EINSTIMMIG IN WUNSCHE FUR CHE FRIEDEN UNANIME EN DESEOS PARA PAZ ~S\^> �Q�S-^ BCEM MUP (SPSGf� UNITED NATIONS En �ben h�nd kan Modsatte side: betyde fred. Her skjules Magasinforside af Intet, vi har fredelige Bob Glll, 1966. hensigter. QSLAWYER Police Evidence Vol 6 No 2 I milj�er, hvor det er sv�rt at r�be hinanden op, og hvor moderne elektronik endnu ikke har vundet indpas, udvikles s�rlige h�nd�tegn. B�rsm�glere, bookmakere, auktions�holdere, kranf�rere, tjenere og bondefangere har alle deres h�ndsprog. I nogle brancher, fag og aktivitetsomr�der er tegnene strengt lokale. Inden for sv�mmedykning, er der vedtaget internationale standarder. Sv�mme�dykkernes internationale tegnsystem an�vendes i lande tilsluttet det internationale sv�mmedykker-forbund CMAS. Sv�mmedykkernes internationale tegnsprog. Du eller jeg. Stop -bliv hvor du er Noget er galt (men ingen fare). OK -alt!orden. Jeg er p� reserven, 30 atm. G� op (ned) -eller jeg g�r tilbage. op (ned). Overh�ngende fare, Overh�ngende fare. Jeg kan ikke udl�se hurtig hj�lp er n�dvendig hurtig hj�lp er n�dvendig reserven, (undervandstegn). (overvandstegn) Jeg er g�et tom for luft. Jeg er tr�t. Fare. (jeg har mistet vejret) (i den retning h�nden peger) Faglige tegn 08 mellanhandens s�kra analysmodell Vi p� aktiedirekt com bedriver aktiehandel p� Internet utan mellanh�nder. Du har ju tv� egna h�nder Hos oss handlar du direkt mot aktie� marknaden. samtidigt som vi uppdaterar dig med kurser och nyheter. D� blir det mer effektivt och billigare S� redan din forst� aff�r blir en bra aktieaff�r. �aktiedirekt.com kan sj�lv Annoncer fra Dagens Industri (SE), 1999. Annoncerne fort�ller med fingertegn, at Internettet har afl�st fingertegn og mellemhandel. aktiedirekt com Alternative sprog Blandt grupper der v�lger tavshedens guld fremfor talens s�lv, h�vder trappistordenen sig markant. Dens br�dre og s�stre taler overhovedet ikke, men betjener sig, n�r det er n�dvendigt at kommunikere, af et selv�udviklet tegnsprog med ca 1300 tegn. Trappistordenen begyndte som en bev�gelse inden for cistercienserordenen. Initiativ�tageren var Armand Jean le Bouthillier de Ranc� (1626-1700). Stedet var La Trappe i Normandiet. Trappisterne forsager sp�g og sk�mt. De st�r op klokken to om natten og beder i elleve timer, hvorefter de arbejder mindst seks timer og slutter af med at pusle lidt ved deres grav i klosterhaven. S� er de klar til at g� seng klokken syv, om sommeren klokken otte. Trappisternes indbyrdes hilsen er et memento mori, husk at du skal d�. I midten af 1960erne sl�kkede trappisterne lidt p� reglerne vedr�rende tavshed, uden at klostrene derved kan karakteriseres som samtalestationer. D�ve taler med h�nder og lytter med �jne. De har to h�ndsprog, dels en h�ndmodel af vort fonetiske alfabet, d�vealfabetet, dels d�ves tegnsprog, en samling tegn for hele ord og begreber. D�vealfabetet er internationalt og knytter sig til det talte/skrevne sprog, idet den 'talende' -og den 'lyttende' -staver sig frem til den �nskede meddelelse. Det kan v�re en omst�ndelig proces. Behovet for et sprog med tegn for hele ord og begreber er evident. D�ves tegnsprog tales ikke bare med h�nderne, men med alle til r�dighed st�ende midler, dvs mimik, h�nder, arme, hele kroppen. D�ves tegnsprog udfolder sig b�de i rum og tid, og er sv�rt at gengive grafisk. Det omfatter over 6.000 tegn. D�ves tegn�sprog er modsat d�vealfabetet ikke inter�nationalt. Tegnene i d�ves tegnsprog er mere eller mindre naturlige og tilsvarende mindre eller mere vilk�rlige. Jo mere naturligt et tegn er, jo lettere er det at forst� (ogs� for ikke-d�ve) uden forudg�ende indl�ring. Ambitionen for ud�vere og udviklere af d�ves tegnsprog er, at tegnsproget til enhver tid bliver s� naturligt som muligt. D�ves tegnsprog: mor. D�ves tegnsprog: far Blandt de meget naturlige tegn i d�ves tegnsprog er s�danne spontante h�ndtegn og andre tegn, som vi alle anvender �producerer og modtager -uden at t�nke n�rmere over det. Vi vinker nogen til os. Vi f�rer h�jre h�nds pegefinger frem og tilbage foran ansigtet, n�r vi siger nej til noget. Vi gaber, n�r vi keder os eller er s�vnige, etc. En tysk forsker mener, at tysktalende forst�r 800 tegn af denne type. Nogle ikoniske tegn best�r i, at den 'talende' efterligner en handling, saver, maler, hamrer, etc og til sidst eventuelt tilf�jer tegnet for person. Tegn for karakteristiske ting kan best� i, at tingene tegnes i luften, fx omridset af et hus: Somme tider viser tegnet noget karakteristisk ved emnet, fx knurh�r for kat eller snabel for elefant. Pars pro toto, delen st�r for helheden. Indeksikale tegn er p�pegende. Den 'talende' peger simpelt hen p� samtalens objekt, fx n�sen. Personlige stedord kan ogs� signaleres p� denne m�de. Megen fantasi til trods er de fleste tegn i d�ves tegnsprog symbolske, dvs vilk�rlige. Vilk�rlige tegn kr�ver mere till�ring end ikoniske og indeksikale tegn. Ved kommunikation mellem d�ve og ikke�d�ve kan det v�re hensigtsm�ssigt at kombinere dansk tale med tegnsproget, dvs den/de talende taler og viser h�ndtegn samtidigt. Denne hybrid kaldes tegndansk. D�VES INTERNATIONALE H�NDALFABET TI � uiu Lin<200i The Professional Imaging Show THE BUSINESS DESIGN CENTRE. LONDON 0 � � I 0 APRIL 2 0 01 Markct Link Publishing Lid Link 3001. www.link200l.co.uk r--; i ��, Ptr .s , �arv of n Ccunt ci N Dnrmnr adl Titi kardn � km ar varldskdaadr i �kvi Til � .bikkm Dma t btdra^X oD art Sandnk idaf; ar en rarkkknncem Med 34 000 amcaRda nd 300 bn�ag i 130 [SANDVlK] �*k en omwmnmg pi cwka 40 fmkarder kronur Drt ar ufiror tam pa en irdbg i Vi gor tiel mdjl gt Avisannonce, Dagens industri. SE, februar 2001. Det er en udbredt antagelse, at vort liv st�r skrevet i h�nden. H�ndens form samt liniernes form og l�ngde og indbyrdes placering p�st�s at fort�lle den enst�ende historie om vort liv i fortid og fremtid. H�ndens form afsl�rer personlighed og gemyt: praktisk, intuitiv, sensuel eller intellektuel. H�ndens linier afsl�rer andre sider af personligheden og tolkes af kyndige som tegn p� ejerens mulige fremtid. De afsl�rende linier er f�rst og fremmest livslinien, hovedlinien, hjertelinien og sk�bnelinien. Den rutinerede h�ndl�ser formodes at supplere sin mere eller mindre regelbundne udl�gning med p� anden m�de indhentet viden om h�ndens ejer, samt med et ikke ubetydeligt element af fantasi. Use >our HEAD dont tempt FATE cigarettes caaaffeet your HEAJRT damage your HEALTH and may �horten your LIFE Plakat mod rygning. UK. Design: Eileen Evans/ Reginatd Mount, 1960. THE DIRECTORY OF OPPORTUNITIES FOR QUALIFIED MEN A 1960 Afl S Sk�bnen i h�nden, UK. Desiqn: Tom Wolsey, 1960. Modst�ende side: Annonce for Knoli International. Design: Herbert Matter, 1948. 37 Den officielle udl�gning af politiets m�rke �h�nden med �jet -er �jet, der ser, og h�nden, der beskytter. H�nden og �jets oprindelse som symboler kan f�res tilbage til bibelsk tid i landene omkring Middelhavet. H�nden stod for gud�dommens n�rhed, og �jet for gudommens altseende tilstedev�relse. Sammenfaldet i de to symbolers betydning m� have gjort det naturligt at kombinere dem som �jet i h�nden. �jet i h�nden findes over Puerta judiciaria, dommens port, i Alhambra-slottet i Granada, som blev opf�rt af muslimer i begyndelsen af 1300-tallet. I Danmark findes tegnet i kristen sammenh�ng fra slutningen af 1500-tallet. Parisiske kirurger brugte samme tegn i slutningen af 1700-tallet. Napoleon brugte som tegn en stok med en h�nd i den ene ende. Hos politiet i Danmark har h�nden -og m�ske �jet i h�nden -v�ret anvendt som tegn fra 1701. Politiets tegn var -som Napoleons -en stok med en h�nd i den ene ende. �jet i h�nden er f�rste gang omtalt i en forordning af 1762. Den tanke er fremf�rt, at �jet i h�nden m�rket kan v�re hentet i Frankrig af Ole R�mer, der ikke bare opdagede lysets t�ven, men ogs� tog sig tid til at konstruere spring� vandene i Versailles, og -her vigtigere -at v�re politimester i K�benhavn. �jet i h�nden knappen af messing som stadig smykker politiets uniformer. Bom�rke for tidsskriftet icographic. Udgivet 1982/84 af Mobilia for icogradra, International Counci! of Graphic Design Associations. Design: Wolfgang Schmidt. �21729 / f�rste halvdel af forrige �rhundrede s�s �jet i h�nden p� registreringsplader til motork�ret�jer. Den viste 'vanteplade' er til en motorcykel�forsk�rm. �jet i h�nden findes stadig i et -stort set usynligt -bundm�nster p� nummerpladerne. M�rket, frav�ret af lys, er mediet, n�r farbror med h�nden foran lyskilden viser sin finger�f�rdighed p� v�ggen og skaber et veritabelt menageri med �nder, hunde, h�ns og andet. Skyggespil har v�ret vidt omkring, men formodes at have sin oprindelse i Indien, hvorfra det spredte sig til Java, Bali, Kina, Persien og Tyrkiet. I 1600-tallets Frankrig kendtes skyggespillet som 'kinesiske skygger'. Senere kaldte amerikanerne det samme f�nomen for 'French shadows'. Logo for filmproducent Arnold Schwarzman, 1979, USA. Modsatte side: Geden som ikke er der. Design: Pentagram. Handsker er -som andre redskaber �en udvidelse af menneskets naturlige kapaciteter, nemlig en udvidelse af h�ndens hud, der beskytter mod kulde og andre p�virkninger af klimatisk og anden art. Ordets oprindelse er h�ndsko, jfr tysk Handschuh. Handsker till�gges symbolsk betydning. Vi siger, at vi kaster en handske, n�r vi udfordrer nogen. Talem�den g�r tilbage til ridderturneringer, hvor ridderen kastede sin handske i samme anledning. Unge herrer, der afsl�r frieri p� skuddagen, 24. februar i skud�r, m� som afbigt for�re den forsm�ede 12 par handsker. Panserhandsker g�lder som metafor for panserstyrker, der som politiet har hand� skerne p� knapperne. Tysklands Kaiser Wilhelm II kaldte sin fl�de Tysklands pansrede n�ve. Ovenfor og n�ste side: Handskemagerne er med rette kendt for deres flotte udh�ngsskilte. 2) QC Pansern�ven p� uniformsknappen. Royal Armoured Corps, UK. Printers fist, fist, fist indicator, hand, pointing hand, indicator, index, digit, you name it. Det engelske sprog er gener�st med betegnelser for bogtrykkerens knyttede h�nd med strakt pegefinger. Men det grafiske tegns pr�cise oprindelse er ukendt. Vi ved, at h�ndens grafiske gengivelse som opm�rk�somhedsstyrende tegn er �ldre end bogtryk�kunsten. Der findes pegende h�nder i spanske dokumenter fra begyndelsen af det 12. �rhundrede. Vi ved ogs� at trykkere tilbage til det 15. �rhundrede anvendte den pegende h�fid som grafisk tegn. H�nden som opm�rksomhedstyrende grafisk tegn bruges dels til at pege, hvor noget begynder, fx et nyt afsnit, dels som henvis�ningspil ved slutningen af en tekst, hvor den fort�ller, at teksten forts�tter andetsteds, fx p� den f�lgende side. I dag ses printer's fist oftest anvendt som dekorativt element. US Mail bruger h�nden som symbol og baggrund for teksten 'Returned to sender'. Se (og syng) side 49. B E HAND LE S n�nsomst afleveres senest"V samtidig-t med arbejdet til: KVE A� VinlcelT.22 * Kbh.T^tlf:12191 arkjc*kK)� lt. ��adl" Stevnsbov. Soliered.Holte Motiv ti! plakat for IBM med tekst af Albert Camus: Real generosity towards the future Iles in giving all to the present. Design: Alan Fletcher. Danmarks -p�st�ede �f�rste funktionalist, arkitekten og grafikeren Knud V. Engelhardt, anvendte printer's fist �som dekoration? Tonlght the CBS Television Network wlll bring you the swlftest, clearest report and analy� sls of the Electlon returns by the natlonwlde team of CBS News correspondents, the news gatherlng organlzatlon whlch flrst reported the wlnners In 1952,1954,1956 and In 1958 STARTING AT 7:30 PM CHANNEL2 * sp�cial IBM oomputar wlll ImmMllataly procau th� Mdlnt ratunu and (or*c�at Ih� wlnn* of thi PraaMMOaJ oontnL B* �ur� to tun� In CBS N�w� right trom th� �Urt. Annoncering for CBS valgprogrammer. Design: Lou Dorfsman 6 Interview 9 Biographieal Notes 10 Credits 12 The Process of Idea and Style 17 Graphic Design" fT 47 Design for Publicationj^^F' 74 Illustration' 114 The Push Pin Graphic Jp? 130 The litist Gradb�jet printer's fist i Indholdsfortegnelsen til Seymour Chwast's The Left-Handed Designer, Abrams, New York, 1985. Side 46-47 F�r / tiden havde ethvert s�tten et righoldigt udvalg af printers flsts. / dag findes de som cllp art. Her vises et beskedent udvalg. W�T' T/JC mm -m-7-MLIiM/fiS CAN Printer's fist er et yndet H / A / 1 Mt^iNrww WIMI motiv hos grafikere og tegnere. Wine opeelal; ANNUAL CABERNET REPORT James Laube rates Tue 110ttest new releases plus: seattle Dl.MMC rh6ne Reds JULIA Cl ULD , 150 Great Cabernets to Buy Now! Bogvennen 1991-92. Design: Carl Vang Petersen. Politiken, 17. dec 99. Tegning: Poul Holck. ligning � fhul Holck J�W� Return to Sender Otis Blackwell og Winfield Scott skrev den. Elvis Presley sang den ind i vores mindspace. I gave a letter to the postman, he put it in his sack. Bright and early next morning he brought my letter back. She wrote upon it: Return to sender, address unknown. No such number, no such zone. We had a quarrel, a lovers' spat. I write l'm sorry but my letter keeps coming back. So then I dropped it in the mailbox and sent it Special D. Bright and early next morning it came right back to me. She wrote upon it; Return to sender, address unknown. No such number, no such zone. This time l'm gonna take it myself and put it right in her hand. And if it comes back the very next day, then l'll understand the writing on it. Return to sender, address unknown. No such number, no such zone. ) TC *o\ 5 � UNOELIVERA8LP AF AODRFSSED-FOBWARDING ORDE� f Vi r�kker spontant armen ud og peger, n�r nogen sp�rger om vej. Mindre spontant viser betjenten, hvilken vej han �nsker at lede trafikken. P� skilte anvender vi s�dvanligvis pile til at angive retning, men af og til bruger vi h�nden (grafisk) som det retnings�markerende element. Vejvisning med et menneskeligt ansigt. =�5 fl^ ^ Computerfolket anvender sm� h�nder som pegev�rkt�jer p� sk�rmen, og kompen� serer derved -bevidst eller ubevidst -med high touch for high tech. Skovv P� Skovvej i Gentofte antropomorficerede arkitekten og grafikeren Knud V. Engelhardt henvisningsskiltet og gjorde det til en h�nd. H�nderne viser vej p� Makepeace Woodcraft Schooi Parnham, Dorset (GB). Design: Cliff Harper/ The Partners. 51 BRITONS (Lord Kitchener) WANTS YOU. M�dt af Lord Kitchener's bydende blik og pegende h�nd forstod alle rette ved�kommende i England, at henvendelsen gjaldt netop dem. Senere er plakaten blevet parafraseret i utallige varianter. Men den pegende h�nd alene er ogs� et virkningsfuldt motiv, hvad enten det er i Roy Lichtensteins pop-art version eller p� skilte, der skal minde tyske trafikanter om, at 130 km i timen er en langt mere fornuftig hastighed end den, deres Bundestank ^5/7 k�re. Yderst ti! venstre: YOU', UK. Design: Alfred Leete, ca 1914. Ti! venstre: YOU!, USA. Design: James Montgommery Flag, ca 1914. JOINYOMIMMY! GOD SAVE THE RING FOR U.S.ARMY NEAREST RECRUITING STATION Tysk vejtavle fra 80erne. Ophav ukendt. Amerikansk Pop-konst (106 former av karlek och fbrtvivlan) Plakatdesign: M&O, John Melin d 29/2-12/4 Alla dagar 12-17. onsdagar 12-21 Anders Osterlin, 1964. Motiv: ModernaMuseet Roy Lichtenstein. Da Danmark i 1963 gik til folkeafstemning om nye jordlove, var det ikke noget parti, men de konservatives afstemningsplakat, der var afstemningens sejrherre. Plakaten viste i al sin gru en h�nd i begreb med at snuppe et sagesl�st enfamilieshus. Kommunikation i �jenh�jde, f�r det udtryk kom p� mode. Den fam�se h�nd er siden g�et over i historien som den sorte h�nd. Den truende h�nd er en veteran i politisk propaganda, b�de i den truende og i den truede parts tjeneste. Da tyskerne i 1942 ville skr�mme Londons indbyggere, brugte de ogs� h�nden. Spanierne brugte under borgerkrigen h�nden som grafisk v�rn mod italienske frivilliges indblanding. Den 'sorte' h�nd, der ikke var sort, men effektivt vandt folke�afstemningen om jordlovene i 1963. Tysk flyveblad der truede londonerne i forbindelse med VI-angrebene, ca 1942. Den sorte h�nd beh�ver ikke at v�re sort. Protest mod italienske troppers deltagelse i den spanske borgerkrig. Alle brugsgenstande er redskaber. Alle redskaber er ekstensioner af menneskets naturlige kapaciteter. Vi sl�r bedre med hammeren end med h�nden. Hammeren udvider h�nden. Vi regner hurtigere og bedre med computeren end uden. Computeren udvider hjernen. Aristoteles kaldte h�nderne redskabernes redskab. Han kunne med samme ret have kaldt redskaberne h�ndernes h�nder. Af og til har designere af redskaber taget denne tanke bogstaveligt og antropo�morficeret -givet menneskelige tr�k til �redskaberne, for eksempel givet dem form af en h�nd*. En d�rhammer som en h�nd, der holder en kugle, en bordkortholder, en kl�pind og en gammmeldags metalpen er eksempler p� h�ndens antropomorfier. Viserne p� rigtige Mickey Mouse ure har h�nder. P� engelsk hedder urets visere h�nds. F�r bilerne fik afviservinger, rakte f�reren sin arm ud for at varsle sving. Introduktionen af elektriske afviservinger gjorde den form for bilistmotion overfl�dig, men en dansk opfinder foreslog en pragmatisk l�sning og fik patent p� en mekanisk afviservinge, som var en h�nd. Giv en h�nd i trafikken. Dansk opfindelse. H�ndv�rkt�j for skriverkarle. Kl�pind med fingeret h�nd. Joe DiMaggie. Armstol med stel af metal, polstring af polyurethan-skum og betr�k af l�der eller stof. Design: De Pas. D'Urbino og Lomazzi, 1970. Producent: Poltronova, IT. Showtime. P� engelsk hedder urvisere 'h�nds'. Klart for enhver ejer af et �gte Mickey Mouse ur. Verdens f�rste Mickey Mouse ur designet af August Shallack for Ingersoll, copyright Walt Disney, produceret juni 1933. Ved juletid samme �r var der solgt 900.000 eksemplarer af den hjulbenede tidtager. MICKEY MOUSE INGERSOLL Heraldikken, l�ren om -og kunsten at lave �v�benjskjolde), har ikke holdt fingrene fra h�nderne. H�nderne indg�r i mange v�ben, og de betydninger v�bnernes ejere selv l�gger i h�nderne, er mangfoldige. I engelske v�ben anvendes h�nder undertiden til at angive, at v�benet er arvet. N�r heraldikere blasonerer, dvs beskriver et v�ben, anvender de bestemte termer og f�lger bestemte regler. I mangel p� en autoritativ dansk kilde anvendes her de engelske (delvis franske) termer. Udtrykkene dexter og sinister for h�jre og venstre skal forst�s, som et rigtigt skjolds b�rer g�r det. H�nder i heraldik vises oftest �bne, apaum�. Hvis en h�nd ikke er �ben, men knyttet, cienched, oplyses det udtrykkeligt. Hvis pege-og langfingeren er strakt, er h�nden raised in benediction. Hvis der ikke angives andet, er den heraldiske h�nd afsk�ret ved h�ndleddet. En cubit arm derimod omfatter to trediedele af underarmen, mens en arm couped at the elbow omfatter hele underarmen. Hvis overarmen er med, er armen embowed, b�jet i albuen. Hvis armen er kl�dt i et �rme, er den habited. Hvis den er d�kket af rustning, er den in armour, og hvis h�nden er kl�dt i panserhandske, er den in gauntiet. A dexter hand. A sinister hand. A hand in benediction. A cubit arm. An arm couped at An arm embowed. An arm embowed the etbow. to the dexter. An arm embowed An arm embowed Two arms counter-Two arms counter�fesseways. the upper part in fesse. embowed. embowed and inter�laced. A cubit arm habited. An arm embowed in A cubit arm in armour, armour. the hand in a gauntiet. Guds beskyttende h�nd over K�ge er blandt de oprindelige elementer i K�ges v�ben, der kendes tilbage til 1421. Et segl med h�nden alene kendes fra midten af 1300-tallet. WCORPVS: Heraldikere kalder v�benskjolde, der henviser til ejerens navn, for talende v�ben. Pr�st�s byv�ben er et talende v�ben. Som for politibetjente, dirigenter og b�rshandlere (indtil for nylig) er det en del af pr�stens arbejde at g�re tegn med h�nden, som her, hvor pr�sten velsigner Pr�st�. DW/\RDI:ReG] Guds beskyttende arm, et anerkendt heraldisk motiv, ses ogs� som en interessant detalje i det 70 meter lange Bayeux�tapet, der afbilder tiden op tiI samt slaget ved Hastings, normannerne mod engl�nderne. Sejrherrerne v�vede t�ppet. Her f�res den d�de kong Edward til kirken. Slaget handlede om, hvem der skulle efterf�lge Edward p� tronen. S�lv-og tinm�rker S�lv-og tinm�rker er sm� oprindelses� certifikater, pr�get i metallet, der fort�ller den kyndige beskuer om produktets her� komst og kvalitet. S�lvm�rker identificerer den kontrollerende myndighed, fremstillings�ret, renheden og mesteren. Tinm�rker identificerer legeringen, stedet og mesteren. Tin er et grundstof men anvendes i legeringer. P� dansk bruger vi ordet tin b�de om det rene metal og tinlegeringer, hvor engl�nderne siger henholdsvis tin og pewter. H�nder forekommer som motiv i b�de s�lv-og tinm�rker. Eksempler p� Eksempler p� tinm�rker myndighedsm�rker i med h�nder som motiv, s�lv med h�nder som motiv. Forskellige personer og grupper hilser med forskellige h�ndtegn. Paven hilser og vel�signer med h�jre h�nds strakte pege-og langefinger. Ulveunger hilser med h�jre h�nd med adskilte pege-og langefingre. Spejdere hilser med h�jre h�nds tre midterste fingre samlet. Milit�re personer g�r honn�r med fem strakte samlede fingre, garagemesteren honn�rhilser med fem spredte fingre. Hemmelige broderskaber har hemmelige hilsener. Nazisterne strakte hele armen i Heil Hitler hilsenen. Undertrykte og/eller militante grupper str�kker h�jre arm med knyttet h�nd. Kvindebev�gelsens venusspejl med knyttet n�ve er klar tale: Vi er kvinder og vi vil k�mpe for kvindernes ret. I nogle lande holder man h�jre h�nd p� hjertet, n�r nationalhymnen spilles. Ulveunger hilser med to, spejdere med tre fingre. �verst til venstre: Kampen forts�tter. Paris, maj 68. Plakatdesign: Atelier PopulaIre. Til venstre: Hele ungdommen samlet for f�dre� landet, dvs den spanske republik. Plakatdesign: Marti Bass, 1937. Pakket med faglig stolthed. Kvinder, der vi! k�mpe for deres rettigheder. Vi er magten. Plakat. Paris. 1968. Ethvert redskab b�rer i sig den �nd, hvori det bievskabt. Det sagde atomfysikeren Werner Heisenberg, og m�ske ligger heri en forklaring p�, hvorfor s� mange produkter er s� komplicerede at bruge, at de ikke selv kan fort�lle hvordan, men m� have hj�lp af en brugsanvisning. Produkterne er blevet til under helvedes pinsler og videregiver nu designerens tr�ngsler til brugeren. Somme�tider s�ges problemerne lindret af en s�kaldt brugsanvisning. Problem: produktdesign. L�sning: grafisk design. Desv�rre tr�nger brugsanvisningerne ofte selv til en forklaring: How to use these instructions. Det indtryk bekr�ftes af bogen Open Here, hvor Paul Mijksenaar og Piet Westendorp g�r sig lystige over brugsanvisningsdesigneres frav�rende evner til at d�kke over produkt�designeres tilstedev�rende mangler. Brugsanvisninger handler for en god dels vedkommende om, hvad brugerne skal g�re med deres h�nder. Det g�lder montering af kunstige negle, men ogs� alt fra hjernekirurgi og sk�ring af g�sepenne til �bning af d�ser og betjening af kontormaskiner. wm ?u: i^ez bcyni al Itraf^crvpefeflt wtr3an> s�/I * cryu-ni'ici S�dan sk�rer du din g�sepen. Michael Baurenfeind: Vollkommene Wieder�herstellung, der bissher sehrin Ven/all gekommenen Schreib-Kunst, Nurnberg, 1667. Btnacmttrf? henjio calarm\ D�na c�mpn", henjleeatanri. To anbefalede h�nd�stillinger ved skrivning. Urban Wyss: Libellus valde doctus, Zurich, 1549. 2)$i# b)�n9 bif�nocf m b\ nwr obc ouf 2wt5 boapt/banfooftbae ntbc/08 btnbi an ixuunj tt$ c* nit btnt glaub bat als biruftTfl rnjfruwm: bie t>ot txr^d^XMt* X>nb tenet aacbTMti bk btrc .^ j Sm� b�rn l�rer at t�lle p� fingrene, og voksne t�ller demonstrativt p� fingrene, n�r de skal g�re en mindre opt�lling anskuelig for andre. H�ndopt�lling er noget helt andet, nemlig det modsatte af maskinel opt�lling, og fx praktiseret i Miami i 2000, da der var d�dt l�b ved det amerikanske pr�sidentvalg. Vi er f�dt med fem fingre p� hver h�nd, en omst�ndighed der har haft afg�rende indflydelse p� indf�relsen af 10-talssystemet. Tegneseriefigurer har for syns skyld kun fire fingre p� hver h�nd. Klodsede personer har ti tommelfingre. Byplanl�ggeres fingerplaner tager ikke antallet af fingre h�jtideligt men h�fter sig ved h�ndens geometri: et centralt omr�de hvorfra der udstr�ler korridorer. Grafiske designere tegner h�nder med seks eller flere fingre, n�r de vil illustrere mangfoldighed. Fra Gabriel Winter: Computus manualis, �bo, 1758. P� icograda's Student Seminar 1995 med 1500 deltagere i Londons Marble Arch Odeon biograf var der seks keynote speakers (bl a redakt�ren af dette nummer af Bogvennen). Alan Fletcher gengav dem som en h�ndfuld p� plakat og invitation. 79 Kunstnere og designere er ofte meget bevidste om deres h�nder, et altid n�r�v�rende motiv. M C. Escher, Seymour Chwast og Piero Fornasetti er gode eksempler. Escher lod h�nderne tegne hinanden. Chwast kaldte sin bog The Left-Handed Designer og fyldte den med b�de h�jre�og venstreh�nder. Fornasetti tegnede h�nder p� sine designobjekter og lavede snesevis af produktlogoer med sin h�nd �det sidste i dobbelt betydning. TEMA E VARIAZIONI Fomsnu Niiiio MADE IN ITALT VR FALLE ^ rORH Ab�TT MILANO IIADC IN ITA CAMMEI rilUSETTI NIl�M eva)^ Foiusnn Kiiiio MAOI IN ITALT SPECIALITA'LIGURI S -% fOIIIStlll NililO NUMMUS foiusfin Niim F�nismi mini MARINARA SPECIALITA' B0L0GNES1 ASTRONOMICI Piero Fornasetti: logoer for egne produkter. bogomslag, 1985. Seymour Chwast The Left-Handed Designer k Inspireret af medieopm�rkesomheden omkring prinsesse Dianas arbejde for afskaffelse af landminer iv�rksatte den engelske kunster Rebekah Gilbertson Project Handlines. Ideen var, at (kendte) mennesker der i s�rlig grad var afh�ngige af deres lemmers brug -kunstnere, forfattere, musikere, dansere, atleter, etc -skulle aflevere et billede af deres h�nd eller fod. Resultatet blev bogen Handlines, hvis overskud skulle g� ubegr�nset til R�de Kors' arbejde for ofre for landminer. Efter 45 sider med hvert sin h�nd eller fod afsluttes bogen med en serie gruopv�kkende fotos af invaliderede landmineofre i Angola og Cambodia. Fotograf: Ken Griffiths. 45 FAMOUSH�NDS IN SUPPORTOF AWORLDWIDE BAN i ONANTI-PERSONNEL LANDMINES. i RYAN CIGGSDAVID HOCKNEY TERENCE CONRA RACEYEMIN EVELYNG NNIE RKK PFLER ft JEANETT NTE NM Dl YACOUB GRI HS ER BLAKE ? BELLA FR WIL LF C OUINN = MARTIN B A HA ING MIKE WHI R S DMA ROSEMAR E F THF.SIGER M L CL ANCIS U E ARD ERSRO Y LEY W ONALD GIB DES fcj GER UH1N ALAN ELL RICK S AD ALEXAN LA MCCARTNE PHILIP TREACY CHRIS ARAH g RAPHAEL CHRIS Y BUSSELLJOAN AR P>YONA CAMPBELL INTRODUCTION BY Handlines: 45 ber�mte h�nder og f�dder ti! st�tte for et verdens�omsp�ndende forbud mod person�landminer,1998. Modsatte side: Alan Fletchers h�nd. Se ogs� side 34. Til fortrydelse for frim�rkesamlere frankeres en betydelig del af det offentlige og erhvervs�livets post i dag pr frankeringsmaskine, s� maskinens stempel erstatter et eller flere frim�rker. Filatelistisk set er fremskridtet et tilbageskridt. Til gl�de for dem, der stadig h�ndfrankerer, og dem, der modtager brevene, anstrenger Post Danmarks frim�rkekontor sig for at producere et varieret udbud af m�rker skabt af mange kunstnere. Nogle af m�rkerne gl�der is�r diverse interesseorganisationer, der h�dres med et s�rfrim�rke, som �konomisk og/eller kommunikativt gavner deres sag. Af de her viste elleve h�ndm�rker, agiterer ni for en sag: Vanf�refonden, 400-�ret for Rigsarkivets Oprettelse, Afholdelsen af verdensmesterskaberne i billard i Danmark, Danske D�ves Landsforbunds 50 �rs jubil�um. Dansk Blindesamfunds 75 �rs jubil�um, FNs internationale freds�r, Kr�ftens Bek�mpelse, Spastikerforeningen, samt Regnvand og grundvand. Det siger noget om h�ndens symbolkraft, at den bruges til at illustrere s� forskellige anliggender. KH�iSIISiEDE R.NELLEMANN del Tema Vanf�refonden Udgivelsesdag 24. juni 1963 Format 23,60 x 31,08 mm V�rdi 3,75 +0,50 kr Takning 123/4 Kunstner Rasmus Nellemann Grav�r Czeslaw Slania Teknik St�lstik Antal pr ark 50 Tema Udgivelsesdag Motiv Format V�rdi Takning Kunstner Grav�r Trykmetode Antal pr ark 400-�ret for Rigsarkivets oprettelse 10. juni 1982 En h�nd med en fjerpen 23,60 x 31,08 mm 2,70 kr 12 3/4 Bo Linnemann Arne Kuhlmann St�lstik p� fluorescerende papir 50 stk 370 DANMARK OLE SPORRING del. CZ.SLANilA sc Tema A fholdelse af verdensmesterskaberne i billard i Danmark Udgivelsesdag 26. januar 1984 Motiv Billardspil Format 23,60 x 31,08 mm V�rdi 3,70 kr Takning 12 3/4 Kunstner Ole Sporring Grav�r Czeslaw Slania Trykmetode St�lstik p� fluorescerende papir Antal pr ark 50 stk Danske D�ves Landsforbund Tema Udgivelsesdag Motiv Format V�rdi Takning Kunstner Grav�r Farve Trykmetode Trykkeri Antal pr ark Danske D�ves Landsforbunds 50 �rs jubil�um. 7. november 1985 H�nd viser bogstavet D / d�ves h�ndalfabet 31,08x 23,60 mm 2,80 kr. 12 3/4 Steffen J�rgensen Arne Kuhlmann Flerfarvet St�lstik p� fluorescerende papir Post-og Telegrafv�senets frim�rketrykkeri 50 stk H�ndfrankering BLINDESAMFUNDET 75AR DANMARK 2.80+50 Morten Sturup del. 1986 Kuhimann sc. Tema Dansk Blindesamfunds 75 �rs jubil�um Udgivelsesdag 20. februar 1986 Motiv H�nder p� blindeskrift Format 23,60 x 31.08 mm Takning 12 3/4 Kunstner Morten Sturup Grav�r Arne Kuhimann Teknik St�lstik/offset Trykkeri Post-og Telegrafv�senets frim�rketrykkeri Antal pr ark 50 stk Morten Sturup del Kiihlmann sc. Tema FNs internnationale freds�r Udgivelsesdag 28. april 1986 Motiv Symbol for fred Format 23,60 x 31,08 mm V�rdi 3,80 kr Takning 123/4 Kunstner Morten Sturup Grav�r Arne Kiihlmann Farve Flerfarvet Trykmetode St�lstik/offset p� fluorescerende papir Trykkeri Post-og Telegrafv�senets frim�rketrykkeri Antal pr ark 50 stk Tema Kr�ftens Bek�mpelse Udgivelsesdag 3. september 1998 Motiv En hj�lpende h�nd og Kr�ftens Bek�mpelses logo i baggrunden Format 23,60 x 40,40 mm Takning 123/4 Kunstner Jette Kofoed Teknik Offset Trykkeri Post-og Telegrafv�senets frim�rketrykkeri Antal pr ark 50 stk Thomas Kluge:Firefarver, 1999 Tema Dansk kunst Udgivelsesdag 25. august 1999 Motiv Fire farver Format 50,50 x 43,26 mm V�rdi 9,25 Takning 123/4 Kunstner Thomas Kluge Typografi Austin Grandjean Teknik St�lstik p� fluorescerende papir Trykkeri Post-og Telegrafv�senets frim�rketrykkeri Antal pr ark 20 stk 4.oo +5� SOrFl BEIER de 2000 NAART1N MOKCK sc Tema Udgivelsesdag Format V�rdi Kunstner Grav�r Teknik Antal pr ark Spastikerforeningen 27. september 2000 23,60 x 31,08 mm 4,00 +0,50kr. Soffi Beier Martin Mdrck St�lstik 50 stk �;� i-.-.-.. . � � � ��o:- Hedda Bank del 2001 Tema Udgivelsesdag Motiv Format V�rdi Kunstner Fotografer Teknik Antal pr ark Furopa-frim�rke 9. maj 2001 Regnvand og grundvand 33,44 x 28,848 mm 4,50 og 9,75 kr. Hedda Bank Claus Wiedmayer Image Bank/Paolo Curto Offset 40 stk >danmark >6.00 morten s�rensen del. 2001 tor j�rgensen tot. Tema Ungdomskultur Udgivelsesdag 22. august 2001 Motiv Scratching Format 39,52 x 28,84 mm V�rdi 6,00 kr. Kunstner Morten S�rensen Fotograf Tor J�rgensen Teknik Offset Antal pr ark 40 stk Kender du de moderne servitricen ved hver ny bliver kold -stiller sig foredrag p� fem minut restauranter, hvor ret -mens maden op og holder et er, der virker som en halv time? Her f�lger post festum kokkens forklaring til Bogvennen 2000. Omslaget er trykt p� C Materien er trykt p� OAB-Tryk A/S, Odense og materie p� en fire-f Speedmaster. Omslage Formatet, 165 x 245 m Forening for Boghaand Skriften er Linotype Un en nytegnet udgave fr� Condensed tegnet af s Frutiger i 1957. Som br�dskrift er anve 10 pt sat p� 7,5 mm. T anvendt Bold 620, 10 '\ br�dtekst er anvendt Liniel�ngden 120 mm 80 karakterer/linie. Til er anvendt Bold 620, 1 er anvendt Italic 421,' 3,75 mm. PM ^clus Offset 250 g. clus Offset 170 g. har trykt omslag irve Heidelberg t er p�f�rt UV-lak. m, er standard for v�rks �rsskrift. ivers Condensed, 1998 af Univers :hvveizeren Adrian idt Regular 420, 1 overskrifter er t. Til fremh�vning talic 421, 10 pt. giver gennemsnitligt :itaterne side 10-11 ] pt. Til billedtekster 0 pt med linieafstand Per Mollerup, 1942. Direkt�r for Mollerup Designlab, et design�firma, der arbejder med identitet og information. Teknologie doktor fra Lunds universitet. Har bl askrevet: Godt nok er ikke nok. Dansk Design Center, 1992. Marks of Excellence, Phaidon, London,1996. Svar p� 10 sp�rgsm�l om design af visuel identitet, Dansk Design Center, 1998. Design er ikke noget i sig selv, Gyldendal, 1998. Collapsibles, A Design Album of Space-Saving Objects, Thames & Hudson, London, 2001. Collapsibles udkommer desuden i en amerikansk, en tvsk oo en fransk udgave. Bagsiden: Illustration efter Diderots og d'Alemberts Encyclop�die, 1751-72. J En h�nd er ikke bare en h�nd. Bom�rke for Ocean Aid. Design: Michael Macintyre, 1993. \jp \