Først bragt i maga­sinet I D. i novem ber I99S- Rick Poynor Paganini unplugged: David Carson som typografisk popstjerne Da hans bog The End of Print udkom, nåede David Carson et højde­punkt af personlig berømmelseog indflydelse, som mange designere drømmer om, men kun yderst sjældent når. Konstant på vej mel­lem forelæsninger og workshops over hele verden, sjældent ude af designmagasinerne og i stigende grad genstand for bred medie­interesse er Carson nu uden diskussion den mest berømte grafiske designer, der kom frem i 90'erne. Han har, på sin tilbagelænede og elskværdige facon, vist et talent for at føre sig frem, der tangerer det geniale. Lige meget hvem man taler med om ham, så fremhæver de hanssans for publicity i toner, der minder om ærefrygt. »Han kan promovere sig selv som ingen anden, jeg nogensinde har mødt,« siger tidsskriftet Emigres redak­tør RudyVanderlans, der selv ikke er helt ringe til den samme sport. Carson er intenst følsom over for kritik og -selv efter designverde­nens målestok -stærkt hungrendeefter præmier og hyldest. Han er den til dato mest avancerede model af en temmelig ny opfindelse: Den grafiske designer som popstar. Han er en »rock and roll-typo­graf«, både i sit værk, sin attitude og sin wanderlust, har hans New York-partner Mike Jurkovac sagt. Carsons cvudgøres af en eksemplarisk samling af subkulturelle bølger. Sidst i 70'erne var han professionel surfer og nåede at blive nummer otte på verdensranglisten. Efter fire år som deltids-desig­ner på det beundrede undergrundsmagasin Transworld Skateborar­ding (om dagen underviste han i sociologi på en high school) og en kort periode på Musicianfangede han i 1989 en bølge som art-direc­tor på de tænkende solbaderes surf-magasin Beach Cultuie. Efter seks numre, som kun meget få har set, og ca. 150 hæftigt pr-under­støttede designpriser senere var Carson mellem kolleger blevet den art-director, som flest gerne ville følge i 1990'erne. Ray Gun, Marvin Scott Jarretts »alternative« musikmagasin, der blev lance­ret i november 1992, blev Carsons mestsynlige platform til datoog vandt ham disciple blandt oprørske unge designere over hele ver­den. Carsons og Jarretts gensidigt nyttige samarbejde blev pludse­lig afbrudt sidste sommer efter at have haft sin tid. RICK POYNOR grundlagde indledende essaytil Typo-Hans senestebog Design Eye, theinternational review graphy Now: The Next Wave, Without Boundaries: Visual of graphic design, redigerede The Graphic Edge ogTypo-Communication in Transition tidsskriftet fra T990 til 1997. graphy NowTwo: Implosion. er enessaysamling. Han har bl.a.skrevet den Bogvennen 1997,5. 103-116 Hen ad vejen har Carson fået vigtige venner. David Byrne, der skrev forord til The End of Print, mener, at Carsons arbejder »kom­munikerer på et plan, der går uden om hjernens rationelle, logiske centre og lige ind i den del, der forstår uden at tænke.« Albert Wat­son, der accepterede Carsons rent typografiske omslag til sin foto­bog Cyclops, er helt overbevist om hans status som kunstner. De har allerede samarbejdet på en række annonceprojekter, herunder et Superbowl-reklamespot for Budweiser, og der skal komme mere gennem tonydannede firmaer-David Carson Design (partnere Car­son og Jurkovac) og Cyclops Productions (partnere: Jurkovac og Watson) -der deler bygning og etage i New York-kvarteret Flatiron. Jurkovac siger, at omkring halvdelen af Carsons tid vil blive brugt i byen. Carson vil ikke være ved, at han bevidst satte sig for at appellere til generation-x, men uanset hvad han oprindelig havde tænkt sig, så er hans tag på ungdoms-koder manna for de amerikanske annon­cører. »David har tastet sig ind på et kommunikationsområde, som særdeles mange mennesker har søgt at finde vej til,«« forklarer Jur­kovac, der tidligere har arbejdet i reklamebureauet Foote, Cone & Belding. »Younger America, folk der ønsker sig mangemuligheder og stort udvalg eller måder at fortolke tingene på, der adskiller sig fra tidligere generationers -MTV-hurtigklip-under-konstant-informa­tionskanonade-alting-på-samme-tid-samfundet.«« Carson har pro­jekter i mappen for firmaer med så høj profil som Nike, Pepsi, Levi's, Vans, Citibank og American Express, så han er allerede en betydelig medspiller i reklameverdenen. Hans ambition er at arbejde for tv og med støttesystemet i New York vil han kunne blive endnu større. David Carson er en fascinerende og central figur for enhver, der har fulgt udviklingen af eksperimentelt design over de seneste ti år eller mere. Han har frembragt nogle af tiårets mest slående og tids­definerende design. Engangfløj jeg sammen med ham fra London til Philadelphia for at debatere »new typography«« med ham ved et AIGA aften-arrangement, og jeg havde set frem til at tale med ham igen for at kunne skrive mere i dybden om hans arbejde. Jeg havde mange spørgsmål -spørgsmål, som, også efter offentliggørelsen af hans bog, ikke er blevet fuldt besvaret. Men Carson afslog ved denne og to andre lejligheder at lade sig interviewe til den nær­værende artikel. Han kan ikke lide de få ting, jeg har skrevet om ham tidligere, og han mener ikke, at dette vil blive en »objektiv«« artikel. »Jeg tror, du vil give det hele din egen farve, uanset hvad jeg siger,«« har han sagt. En bemærkning, der forekommer bemærkel­ Omslaget til Ray Gun nr. i, november 1992. Art director: David Carson. Illustrator: Larry Carroll. Formatet på alle RayGun er 25,5 x30,5 cm. ^PEMIEREIS9Æ Kl henry roUins soni^ youth house of love inspiral carpets j|.ird"ng g ! the lemonhea Luna opus 111 the prodigy mary 's 'i-« ' missia% too much david j j matt ma sesværdig fra en designer, der ofte nok har understreget det person­lige og emotionelle i sin designmetode, og som har opfordret andre designere til at følge trop. Et af de mest iøjnefaldende træk ved The End of Print er bogens uforknytte forsøg på at rykke Carson op af det omkringliggende ter­ræn og i samme moment at genskrive den nyeredesignhistorie. Car­son, hævder bagsiden af omslaget til den britiske udgave, har »ene mand ændret kursen for grafisk design«. Da bogen er blevet til med Carsons fulde medvirken-hans tilrettelægning af den anvender et helt batteri af Ray Gun-agtige skriftbehandlinger -repræsenterer denne tekst formentlig designerens egen aktuelle selvforståelse. I bogens tekst af Lewis Blackwell, der redigerer det britiske magasin Opslag fra RayGun nr. 14, marts1994. Designer: Rodney Shelden Fehsenfeld. Art director: David Carson. UK»f S ' tlllT|AL.LV COmOM' T riCU*f OUT TMV TMT yOUNCCST WMWaS Of THI AUC IfMC f WTBr 10 OBVIOJW V ttKCFO m. TKAT Til• £ HAS LITUf CHANC! AWV 0* THI1 SECMCMT O# Th£ AUOIEUCE £¥£* KJfCW THI FO«£ST HILLS fO'J* ti ur BO f M L III r Hl 110 OOMI IHL BlCXl (TOIABir A TRO'JVl LMAAXI ) AMD CAAIOOM CHAåUC lin IKIT MA HAGto ro /ir IHR0U6M Wll'HH INA I ImiMUTrtM TOUCHfD MT IH *UCM HUCM If&ft TIM . iKtV Jl ULD In IITTIM HFTM jOi—r umom im A toon AT THI tfcoito c or* urt IS lUSlLV SIMIHS POSTtM MHU i AM LCT IH AND CONTINUtl T TAS* TMHOVCHOUT l ASK HIN If I camhmwi om mttii»micj*r i AM HIN ir MTUM VI&A otsi« FNC rosruu AHD HI stuts 10 ocmr THI S. HHICH IS SIAAMU ;E 1 KNOH AAIUNO AMD KHON I MAI MIOTO MAS MRA TMF IA AFLTISNC DTTFCTO* 'crnirtå. iirr IT to M IS LUCZT. I toris timer A IVTUAL MIEIÆ INFO«MS «, LAT-THAT NC S ItfVTR SCCN JO—urr JOMarr S *01*01ION 10 O« lAIL* NAAf S HIN I «M A« I Nb KCAjVI 11 C rmcm A MM PLACI. IT 'S OUITE SCLFLCSS HT CAATS SO VIP CH THAT I HF ØAMOHCS SIAY POBI AND CONS IS TINT !• US^flCTIM TNTL« 0NI6INAI VISION AJO TNTLL IANS £CTAT IONS . THAT TOO MANT TO NU« HIN. fVTN MMEN Hf feTTS A c £XTRCM£ LICE CAWSSIHC HOH IU-,,AVS •ISARROIARU NT E MT UIIM SOM mtmiM 00 A MM) om IMC STUX T 'CONi ON. ' L CMIM TÉUT DOTOUNEA« Al NONE? I LL MT IT'fA« ^ oa som suvEa LAME ^AJAMAS HI K aOA A*TXNO YOU« NECI 1 ACTUAU.V HEAA NY RANONES JAOUI ION I SMITOCO fo A øii natNT LIATMC* JACAI T. BNT I NAS AVS viav TOUCMV roo A'f (XTM fiOECT J COJOI HM i *HM "C CO" tøt' "*1 »F W1LST THIT SSTNLFIL ' 9 trx *uas a'O -wit at ION. ITI .> nva« n s ?€m» ' »AF«" JttS V) 91 OA« SW5 n ">« -4SJ£^N'ia«l AMAK'NfCM NS ^.QDD A RWHI 3 FI • 10 I «AS MWTI I BL" -OIN « I ajr "KXOt •" nq Creative Review, ophøjes han til en erfaringsoverskridende origina­tor, hvis arbejde på en eller anden måde unddrager sig de teoretiske rammer og båse, der, ifølge Blackwell, forpester og begrænser andre mindre populære former for eksperimentelt design. Det er vildle­dende, skriver Blackwell, at associere Carson med den »dekonstruk­tive« grafiske Cranbrook-skole. Et sted i et interview rejser han spørgsmålet om Cranbrook og CalArts. »Mit arbejde er i både teori og praksis kommet til at adskille sig fra disseskoler,« svarer Carson. »Måske går de faste sektioner af Ray Gun, der ofte tilrettelægges af en husgrafiker, ikke så dybt i indholdet, og det bliver mere til stil.« WE PLAY EXACTLY IHE WAY 0aIR^0sNGBI|'EN PLAYED. I HATED JTART DOING THEIR g^NsBaGNe\SDouTLHDrN§ TflE-M-DIFTEREN7T^^HtYWODulS£Tj8uDN§ PWpi'W' LIKE THE OLD SONGS ANYMORE. (K«? N* JH7CS JOff^ DtUSTS MOJ) *RD C* rtHC ve WAUffS fVCKVC CJti I •% CONWA IFCW s IVT UTTII OTWOCRSO^MRNSAI WCARNONWC I« SWI CK WOKJTOJ iDOS IUH KBSNiAWBODr SMS. BUT TVCtSBASXAllYAWAi. ASS CSSKi FSID LAF TICS RORI MCFVWVBCTV S WVB0D* S li'I>fO. YDK « »C fVIBYBCOY SAY5, 'Ol. YOU tOt'' TK »KJI RWC B JUST ASS CSSFC If I »ttS sniffe 10 ODD 000 WCORDS, T>€ LAST RAQ W TVF TCRD I O K*WT TO« IS OJ M HTV AKArøS JOHh NFCS­ ^Yau'D (3V€ IP n€ CWIIO to SUfC WXT TO StOCT1 WD Tfel. IMM KUD BE * UTTU TBVTlfi-1 Of SS t« 9«J5 "S»€ S DGLliD If »€ S NOVDC TCW DWOCS 9* MAS IMM SE*Y tWSS 0N I C0KTO1 "VtAH. 9f SOSAT 9< S«AT. XHHf AOSfIS rtt" the Deoda^e the kinQ§ of "Bur I cocn GO^ «7 KS 1 M MT GCMA Off W CflNTACT WTM f€B. ' ^ LAUJ6 ACAJN StSWI Hf the lona and ujindinarock CVtNNOTKl « n"n' ro8 frxid. the Rarnone§. after (?0 vjear§. ane hsertainlu the croujnprince§. § t.t § ornazinq that bothhave , •CH, i 00 been aWe to §u§tain the enerau: The Dead To )S §urvive theienath op their JOTY POBD»#iJTV h SOAHD. 9CJC rl§§houj§. and the f?Qrnone§ COOimDNOF LMSAft f the hammerinq §peed at Ujhich theq plau. It'§ H® Siv JOEV fwcw wnn V I AOinDBSl BAD. "IlWGn* ATTITUI con§iderii tw^sias. H »s'owj IP n §omehouj appnoF^ofe. å whil« H« JaO»d a coapl« ot ho»ir% otk! !h«n r-ohad o n«rvcJ^ braaVdowr' (I qu«\% »varythmg \TAolly fas' abo.it m.\ flTOuP) A» BicNe s fh«vhvl«rod 'o The S'oogo* ^ C«* Cocp^r andSlad«» They ol\o loy®d »h« Boa!U»\ and th« Stor«*I MCNTION THAI IPS IRONIC IMAI THtV WI»t THINTO S^CARHCAD THE CNO Of WMAI IHt OBICINAL•DITISH fNVASION WBOUCHT BY STARTING THC•ACKLASH THROUCH PUNK JOtV CORBICTS Mt•Y ROINTINC OUI THAT ICCV WAS ACTUALLY THt FIBST.BUT WMILt Ht WAS STILL AN UNOtRCBOUND HCBO.THC BAMONCS WtKT OVIB TO ENGLAND AND STIBBED Da jeg rejste spørgsmålet om indflydelse over for nogle af Car­sons kolleger, blev jeg mødt med reaktioner, der gik fra skæve smil til stærk afsky. De mere positive er glade for at se deres ideer bekræf­tet af Carsons kommercielle succes. Undervisere som Lorraine Wild fra CalArts har sat deres omdømme ind på den tro, at akade­miets kontroversielle eksperimenter en dag vil finde deres plads i mainstream. »Jeg mener, at det bør siges,« siger Wild, »at det var bedrift nok at hanfandt udaf, at (eksperimenterende) arbejde haren værdi og kan skabe interesse.« Barry Deck, som forsynede Carson med endnu ikke offentliggjorte versioner af sine skrifter til brug i magasinet Surfer og i Ray Gun,er mere kritisk. »Jeg mener, at han har snuppet næsten alt, hvad han gør, fra CalArts/Cranhrook-eirk­lerne og på en måde revet hjertet ud på det -det vil sige afideologi­seret det fuldstændig og kastet det for masserne.« Dette må selvsagt være en personlig tolkning, men det står fast, at fra Beach Culture og frem har Carsons vej mange gange krydset den eksperimenterende designverden. Christopher Vice, der er uddannet på North Carolina State University, designede en frag­menteret indholdsfortegnelse til Beach Cultures andet nummer, der (ifølge en artikel han selv skrev til magasinet How] inspirerede Carson til at gå endnu videre i sin demontering af en side, der annoncerede for et kommende nummer. Mange af de skriftsnit, der var kernen i Ray Guns provokerende opbygning og læsertække, var designet af studerende som Deck og Susan LaPorte fra CalArts og Lisa Vorheers, Brian Schorn, David Shields og P. Scott Makela fra Cranbrook. Navneneer anført forrest i bladet, men præcishvem der bidrog med hvad, gøres ikke klart-til ærgrelsefor nogle. »Han blev så berømt på arbejde, der indeholdt noget af mit arbejde,« siger Deck, »at når folk ser mit arbejde, kommer de nogle gange til at tænke på ham.« Mange af Ray Guns enkeltsider, og efterhånden som magasinet udviklede sig også hele opslag, blev udført af interne grafikere som Martin Venezky, der er uddannet på Cranbrook. En detalje fra en plakat af CalArts-professoren Ed Fella blev brugt som Ray Guns hoved. For to-tre år siden virkede det, som omCarson var helt parat til at vedgå disse forbindelser. »Alt i alt så kommer de mest inter­essante arbejder, de mest interessante skrifter og den mest interes­sante holdning, som jeg har set fra en videregående læreanstalt, fra Cranbrook,« sagde han til Rudy VanderLans i et berygtet og prik­kent interview, han gav i Emigre. »Og CalArts har en forbløffende talentmasse ...« Han fortalte videre, at han havde tilbragt tre dage på Cranbrook, hvor han havde holdt en forelæsning og siddet med ved gennemgang af elevarbejder, og at han havde overvejet at flytte dertil. Ed Fella, der kalligraferede en side i The End of Print, mener, at Carson bedst kan forstås som en »typografernes Paganini«. »Måske er Carson verdens mest virtuose til at spille disse her sager,« for­klarer han. »Sandheden er selvsagt, at han ikke opfinder det hele. Han er hverken Beethoven eller Mozart. Han fremfører deideer, der kommer fra andre kilder.« Nogle af de ideer, som Carson præsente­rer som en pludselig indsigt, kan spores årtier bagud. Helt bortset Øverst til venstre: Omslag fra RayGun nr. 15,april 1994. Art director: David Carson. Fotografer: Davies andStarr. Øverst til højre: Ray Gunnr. 19, september 1994. Art director: David Carson. Fotograf: Colin Bell. RAYGUN, ISSUE NUMBE« 19 Of THEBIBLEOF MUSIC + STYLEANDTHE ENO OF PRINT •ns back L.1 o ^ L BAD su- peFr,HU(VK, fl. Hilti fra denårhundredgamle kunstnerisketradition for at benytte tilfæl­digt fundne objekter og billeder har hans brug af gaden som design­inspiration forbindelser tilbage, der strækker sig fra Robert Brownjohns fotografier af gadetypografi fra de tidlige tressere til de veldokumenterede folkelige reworkings fra firserne. Ligeså var det anti-design, som han har bygget sin karriere på, tydeligt tilstede i ipyo'ernes punk-grafik, aggressivt anvendt af de hollandske provo­katører Hard Werken tidligt i firserne, gjort til teori nogle få årsene­re påCranbrook og brillant udnyttet af Fella, før Beach Cultme blev så meget som et blink isin udgivers øjne. Jeg siger ikke dette for at nedgøre disse ideer, som de optræder i Carsons værker, og jeg ønsker heller ikke at nægte, at han udfører dem med bravur. Jeg siger det alene for at genintroducere en sans for sammenhæng, der mangler i meget af pressedækningen og i The End of Print. Alle, jeg talte med, mente,at Carsons virkelige evner ligger i syn­tesen. »Han er en fantastisk art-director,« siger Rudy Vanderlans. »Han ved, hvor de gode talenter er. Han har et utroligt øje for, hvad der er hip, hvad der er cool, og hvad der er oppe i tiden.« Men som tilrettelægger, især af tekst, råder Carson over en mere begrænset værktøjskasse. Mens hans åbningsopslag i RayGun kan være lam­mende overraskende og maleriagtige kollager af illustration, foto­grafi, stumper af brudte bogstaver og funklende pletter af hvid luft, så er hans behandling af den tekst, der følger efter det indledende brus, sjældent -selv efter sine egne idiosynkratiske regler-blevet løst overbevisende. »De fleste af hans design bygger på chok-virk­ningen,« samstemmer Vanderlans. »David rækker konstant tunge ad de typografiske konventioner. Det er skuffende, at en, der betrag­tes som design-wunderkind, gør så små fremskridt imod noget mere udfordrende.« Selv den mest overfladiske læser af Ray Gun vil have bemærket, at Carson har nydt en helt usædvanlig grad af frihed. Jeg fik et ind­blik i præcis hvor megen frihed, da jeg talte med magasinets grund­lægger og udgiver, MartinScott Jarrett, da hanfor nyligbesøgte Lon­don, hvor han talte i Typographic Circle. Jarrett har tydeligvis enorm respekt for Carsons talent. Under samtalen kaldte han ham et geni. Men der var en undertone i det, Jarrett fortalte mig på sit hotel, der først gav mening nogle uger senere, da han bekræftede, at han havde ladet Carson forlade projektet efter uenighed om omsla­get til oktober-nummeret. Carson og Jarret har altid samarbejdet på afstand -Carson i San Diego, Jarret i L.A. -med få møder, »ikke engang et møde per num­mer« ifølge Jarrett. Han og Ray Guns redaktør, Randy Bookasta, forsynede Carson med færdigredigeret tekst på diskette og med nogle af fotografierne. Carson skaffedeselv yderligere fotografier og alle øvrige illustrationer. Fra dette punkt var han helt på egen mark. Redaktionen insisterede ikke på at få korrektur af de ombrudte sider. Ofte så end ikkeJarrett magasinet, undtagenomslaget, før det blev trykt. Det er magasiners natur, at de frembringes gennem holdarbejde. Deres højdepunkter smedes ofte i et tæt samarbejde mellem redak­tører og designere. De usædvanlige omstændigheder ved Ray Guns produktion, hvor Carsons »fortolkninger« ankom som et fait accompli, betød, at disse interaktioner ikke kunne finde sted. Der var ikke plads til nogen diskussion, nogen reaktion, forfinelse eller genovervejelse. Allerede under vores London-samtale stod det klart, at Jarrett savnede denne involvering. Hans andre magasiner. Bikini og huH, produceres in-house. Carson har forladt bladet, mener han så at arrangementet med ham repræsenterede en brugbar model for magasinproduktion, sådan som visse iagttagere i design-verdenen, der går ind for grafisk forfatterskab, måske har håbet. »Det var i hvert fald en interessant afprøvning,« siger Jarrett. »Det fungerede en tid for mig, men så begyndte det bare at blive vane.« Nu vil han med Ray Gun finde en »kreativ energi« mellem redaktører og designere. Portland-design­ Øverst, opslagfra Ray Gun nr. 4, marts 1993.Art director: DavidCarson. Illustrator: AmyGuip. Nederst, opslag fra Ray Gunnr. 14, marts, 1994. Art director: David Carson. Fotograf: ChrisCuffaro. Opslag fra RayGun gruppen Johnson Wolverton har tilrettelagt nummer 31, mens nr. 15,april 1994. Bookasta arbejdede side om side med dem på deres tegnestue. »Jeg Dav^ctrson giver stadig mine artdirectors større frihed end nogen anden udgi-illustrator: 0 , , 1 1 t 11111 Malcolm Tarlofsky. ver pa denne planet,« hævder Jarrett, »og jeg er en kolossal tilhæn­ger af stærkt grafisk design. Men der kommer et tidspunkt, hvor man bare er nødt tilat sige:'hov, stoplige! Her er det halen, der log­rer med hunden'.« Uanset om bladet i længden klarer sig, så har det i sin første eksistensperiode været en bemærkelsesværdig succes. Magasinet har 150.000 læsere, tallet er stigende, og man behøver blot at skrålæse læserbrevssiderne -"Ray Gun er mig!« -for at se, hvor meget det tiltaler sit unge publikum. Men ud over at fungere som en avanceret kanal for almindeligt teenage-oprør, hvad står så Ray Guns stærkt opreklamerede »radikalisme« egentlig for? »Vi tror stadig, at musikken og de mennesker, der laverden, kan ændre ver­den,« genlyder en sejrshymne til rock and roll i nummer et, skrevet af den tidligere Beach Culture-redaktør Neil Feineman, som holdt fire numre som Ray Guns redaktionschef. Dette dækker tydeligvis ikke Carsons opfattelse. »Grafisk design kommer til at redde verden, lige efter at rock and roll har gjort det,« anfører han ironisk i The End of Print. Det lader heller ikke til at dække Jarretts syns­punkt. r/te rA/* S//c A/vesTr ' rnc hi/m/ls Ar/*/v rni* ssMtr///*» /tvtre r*i/ *r/o/< w/rn /r a/vi r//Ar s r/tr f* ttAA/r **c/(e*s //Avt L/fiM r* riLt r/ze ralc »ssa/o r* scm**!. sø/te i.srrt.e /A/»e/vues rest es/rref sstte »e*c SLtr A/vt hcavca *AfL.r ***** Hfr MA/vr sr/1.1. sum:* r*** c/A/t/Aø/v**tt trtt-tx/A A/ør r//Ar rst/ A/ccf a nerir r* Æ*o/f øur a rer seA*s aa/ø ** HArrr sø i/c asaiø A m*s r v / y sø Opslag fra RayGun nr. 19, september, 1994. Art director: David Carson. Illustrator: Christian Northeast. miM*/r/1s fei-M r* //et.r øua/cm r* ø/scLfse r//c//r foz/øøL /rirLecr/SA/ Jarrett fortalte sit publikum i Graphic Circle, at han og Carson var ikke-konformister og imod autoriteter. Men da jeg senere spør­ger ham, hvad det egentlig er, han gør oprør imod, svarer han -lige­som Carson plejer at besvare den slags spørgsmål -med rent ind­adskuende professionelle betragtninger: »Jeg gør oprør imod tradi­tionelt forlæggen, imod konstant at blive udfordret af mine distri­butører og konsulenter, der hele tiden fortæller mig, at jeg gør tin­gene forkert.« Feineman siger, at efter hans opfattelse handlede Ray Gun, lige­som Beach Culture, »om at give utilpassede folk inden for kunst en stemme.« Selvom han stadig er loyal imod Carson, giver han udtryk for at være totalt skuffet over den måde, magasinets dækning af music-biz har udviklet sig på. »Det, der er forbløffende, er, at David har taget sådan noget standard-foder og bare givet det et nyt grafisk drive,« siger han. »Jeg kan ikke forestille mig, at magasinet ville have overlevet så længe, som det har, uden David eller en af hans slags, for det er i hvert fald ikke værd at læse.« Tidligere på året gav Car­son selv lidt mere diplomatisk udtryk for et lignende synspunkt iet interview på britiskfjernsyn: »Jeger overbevist om, at hvis RayGun havde været tilrettelagt traditionelt ville bladet ikkehave overlevet. Så enestående er artiklerne ikke, og bladet har en temmelig snæver idé -en masse præsentationer af musikgrupper og den slags.« Allerede i sine første interviews har Carson hævdet, at hans til­gang til design er »konceptuel«. At der med andre ord under den urolige overflade ligger et problemløsende svar på en artikels ind­hold, der bygger på hans nøje læsning af teksten: Der er en forkla­ring og en årsag til det, du ser på siden. Hans berømte opslag »Sur­fing blind« i Beach Culture, to sider massivt sort med kun over­skriften som tekst, er indbegrebet af en stor idé. Hvad der er virke­lig bemærkelsesværdigt, og samtidig en cadeau til Feinemans format, er at Carson var i stand til at gennemføre en sådan idé, og andre lige så bemærkelsesværdige, uden at blive tvunget til at gå på kompromis. Mange redaktører ville have stoppet ham. Men RayGun er mindre klart skåret. Hvis Carsons senere meto­de virkelig var et »konceptuelt« svar på det redaktionelle indhold, ville det have været velgørende at kunne læse om koncepterne bag de kendte opslag. Men når det kommer til inside-historien, bliver The End of Print aldrig varmere end lunkne afsløringer som »Hold­ningen i denne tilrettelægning spotter stilfærdigt den optimale linielængde.« Måske kommer David Byrne nærmere det centrale i Carsons arbejde med Ray Gun, når han taler om en »forståelse uden tænkning« og sammenligner designets kommunikative virkning med musik. Carson siger i bogen, at ved siden af at være grafisk designer betragter han også sig selv som kunstner. Den ultimative kilde til en designers arbejde skal komme indefra, har han engang hævdet. »Jeg begyndte med at ville arbejde, styret af følelserne. Når jeg går til en bogside, et magasin, til et hvilket som helst stykke grafisk design, så søger jeg en emotionel reaktion. Jeg tror, dette er det grundlæggende i den måde, jegser det på.« Kunstnere er selvfølgelig ikke forpligtet til at forklare, hvad de gør. Set på den måde giver Carsons enorme appeal til reklameverde­nen god mening. Den er det indlysende næste trin for en designer uden ideologisk bagage, der vil lave design for designets skyld. Reklamer har følelser som mål. De går uden om hjernens logiske centre. Reklamen har ikke noget kritisk forhold til sit eget indhold (selvom den somme tider foregiver at have det). Mike Jurkovac arbejdede med Carson på lanceringen af L2-arbejdsbukser for Levi Strauss: »David kom retur til os med et fænomenalt total-program, der virkelig hjalp med at flytte varemærkets position. Det skulle appellere til de samme målgrupper som Davids Ray Gun-blad, og det, han havde gjort, varsom en Rorschach-kollage.Da vi testededet, sagde ungerne, at det her er præcissådan, som jeg har det med livet.« Opslag fra RayGun nr. 30, oktober, 1995. Artdirector: David Carson. Fotograf: Aldo Moro. Indvarsler Carsons arbejde (og andres med ham) et grund­læggende typografisk nybrudi den måde ikke blot subkulturer, men vi alle snart vil kommunikere på? }urkovac mener ja. Han peger på de sædvanlige teknologiske faktorer -Internettet og tv med 500 kanaler. »Hvis man vil søge at markedsføre eller kommunikere, må man tage højde for det.« Carson selv har ofte forklaret sine typo­grafiske løsninger med, at publikum ændrer sig. »Man kan ikke give en attenårig en side massiv grå sats og forvente, at han læser det.« Men ethvert magasin, der er sit salt værd, går uanset målgruppens alder ud fra, at sort skrift i sig selv ser kedelig ud, at siderne skal være levende og varierede, og at den, der blot bladrer magasinet igennem, skal forføres til at læse. Der er et gigantisk konceptuelt og kulturelt spring herfra ogtil sammenfiltrede kolonner, kvæstetsats og Carsons empirisk ubefæstede påstand i NewYork Times, at når man lader læserne slide for at dechifrere teksten, husker de mere af det, de læser. Det fremgår ihvert fald af læserbrevene i RayGun, at en del af bladets publikum finder det hårdt arbejde og af og til umu­ligt, at læse. Det er det, de siger, de kan lide ved det. Som en af Ray Guns skribenter bemærkede i et af deseneste numre: »Man har fået adgang til en eksklusiv klub bare ved at åbne dette magasin.« Designeren Bill Drentellfra New York, der er kendt for sit enga­gement i udgivelser og litteratur og er en beundrer af Ray Gun, taler for mange Carson-betragtere, når han anfører, at argumentet med »den attenårigelæser« er kynisk. »Jeg er ikkesikker på,at jeg køber det. Jeg tror ikke, læsning er en tabt sag. Det er fint at tage alterna­tive strategier i brug for atfå folk engageret, men det fører ikke nød­vendigvis til den slutning, at disse strategier er de eneste. Eller at folk ikke vil læse, hvis man ikke kaster sig ud i strategier, der byg­ger på ny typografi, sådan som den defineres af folk som David.« Hvor spændende og ikonoklastisk earerash-typografien end så ud i en periode, så kan man nu se den overalt. Jarrett er træt af den. Nogle af Ray Guns læserbrevsskribenter er trætte af den. Carson er måske også selv træt af den. Før han forlod bladet og dermed afskar, hvad han måtte have haft af planer, havde han i næsten et år talt om at redesigne RayGun. I sin forelæsning i London referererJarrett til noget, han kalder »den nye enkelhed.« Nummer 28 indeholdt en historie om Neil Young, sat op -og måske var det en vits-af høje kolonner af massiv sort sats. Med nummer 29 kasserede Carson hele sit følge af leverandører af udartede skrifter og beholdt blot tre skriftdesignere samt noget upåfaldende grotesk-skrift ordnet i pæne kolonner. På den anden side er The End of Print designet 1 hans kendte, konventionsbrydende stil, som er begyndt at tage sig klart træt ud, trods den overraskelsesværdi, der ligger i at møde den inden for bogens traditionelt mere beherskede rammer. Er Carson, som Rudy Vanderlans foreslår, en »one-trick-pony«, hvismangel på formel typo­grafisk uddannelse vil sætte grænserne for, hvad han kan udføre, eller har han et naturligt anlæg-geni, som nogle kalder det -for at genopfinde sig selv og atter indtage sin førerposition? Den nye enkelhed? Den nye noget andet? Eller mere af det samme? Alle øjne ser på ham, og det er hans træk.